Dagtilbuddene de første og vigtigste arenaer for børns dannelse og læring Aarhus kommune, november 2015 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1
Vi kigger lige lidt på historien for at blive klogere om vores profession 2
Den tidligste udvikling Comenius (1592-1670) foreslog moderskoler fra 4-års alderen Første asyl i Danmark 1828 Fröbel (1782-1852) uddanner i Tyskland personale til egne kindergarten Fröbel seminarium starter i DK i 1885. 3
Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 4
Ud i naturen - 1943 5
Vuggestuer dukker op i 1950 erne 6
Reformpædagogikkens indtog i slutningen af 1960 erne 7
Højtlæsning går ikke af mode 8
Professionalisering af faget Fröbeluddannelsen af børnehavelærerinder fra 1885 er på 2 gange 10 måneder Uddannelsen bliver 2-årig i 1915 Bekendtgørelse om 2-årig uddannelse som børnehaveog fritidspædagog vedtages 1953 Pædagoguddannelserne bliver 3-årige og mere teoretiske 1969 Pædagoguddannelsen bliver enhedsuddannelse 1992 Pædagoguddannelsen bliver en professionsbachelor 2001 DPU opretter fem uddannelser, hvor pædagoger kan få en kandidatgrad 2002. 9
Pædagogiske trends I Pasning, hygiejne og sikkerhed i asyler Pædagogik inspireret af Fröbel breder sig i starten af 1900-tallet Montessori-pædagogik vinder indpas i 1930-erne Reformpædagogikken og den antiautoritære pædagogik går hånd i hånd i 1970-erne. 10
Pædagogiske trends II Marxistisk pædagogik (struktureret pædagogik) og frigørende pædagogik har betydelig indflydelse i 1980 erne Selvforvaltningspædagogik præger 1990 erne, og diskussionen om leg og læring kan være heftig Læringsperspektivet holder sit indtog fra 2004, og det følges fra 2007 af ønsker om dokumentation. 11
Forskellige former for daginstitutionspædagogik (OECD) Der kan identificeres to hovedtraditioner, en engelskfransk, hvor hovedvægten ligger på tidlig indlæring af akademiske færdigheder, og en nordisk, hvor der lægges mest vægt på at stimulere børnenes udvikling til at blive frie mennesker Begge traditioner har mange gode sider, når de iværksættes på en passende måde i forhold til børnenes udviklingstrin og de bør derfor kombineres, hvad der igen med fordel kan ske i forbindelse med læreplaner, hvor kreativitet, leg og læring udvikles i aktiviteter, som går på sociale kompetencer, sprogstimulering, tidlig bogstav- og taltræning, indføring i naturen og introduktion til den fælles kultur. OECD (2002): Education Policy Analysis. OECD, Paris 12
Den gode institution I (Kvalitetsgruppen, 2007) Dygtige og engagerede ledere og medarbejdere Lavt sygefravær og lille udskiftning af medarbejderne Let ved at rekruttere og fastholde nye dygtige medarbejdere Vægt på fagligheden og faglig stolthed.
Den gode institution II (Kvalitetsgruppen, 2007) Klar uddelegering fra kommunen til den enkelte institutions ledelse Tager udgangspunkt i og giver plads til det enkelte barn Systematisk arbejde med skriftlige mål, planer og opfølgning Medarbejdere, børn og forældre inddrages i arbejdet.
Kvalitetsgruppen Dagsordenspunkt 24. 25. maj 2007: Dokumentation og åbenhed om brugertilfredshed og kvalitet hvordan bliver vi bedre til at udvikle kvaliteten i den offentlige service med afsæt i viden om, hvordan resultaterne er i dag? (www.kvalitetsreform.dk) 15
Forskningsbidrag fra 2007 16
Heckman, 2007 - Nobelprismodtager
Forskningskortlægning og forskervurdering af personalekvalifikationer i pædagogiske institutioner, DCU, 2008 Personalet skal besidde kompetencer til at indgå i en social relation til det enkelte barn Personalet skal i relation til hele barnegruppen have kompetencer til at lede læringsarbejdet, herunder kunne lære børnene socialt og læringsmæssigt samspil Personalet skal have en høj didaktisk viden i forhold til leg- og læringsaktiviteter, herunder til at kunne sætte relevante mål, at sikre gennemførelse og resultatvurdering. 18
Bauchmüller, Gørtz og Rasmussen 2011 Normering og andelen af uddannet personale har betydning, og at det er en fordel, at der er mandligt personale. Det viser sig yderligere, at drenge generelt profiterer mere af at have gået i børnehave end piger, og at drengene har mest udbytte at en god normering Børn med indvandringsbaggrund profiterer særligt ved en lav personaleomsætning i institutionerne Der er dog tale om relativt svage effekter, så man skal tænke sig om. 19
I 2012 blev det moderne at tage på studierejse til Ontario, Canada 20
Canada junior kindergarten Der er fællesskab og ro 21
Canada Læseindlæring starter tidligt 22
Canada junior kindergarten Systematisk arbejde med bogstaver 23
Canada junior kindergarten Tidlig talindlæring 24
Canada junior kindergarten Der arbejdes med sætninger 25
Om canadiske børnehaver Selvforvaltning eksisterer stort set ikke Næsten alle aktiviteter er voksenstyrede Der arbejdes næsten hele tiden i små grupper og en voksen Der er ro Der er læring Forældre afleverer ved indgangen. 26
Ole Henrik Hansen om kvalitet I Der er en snæver sammenhæng mellem: 1. Pædagoger der arbejder målstyret og Kvalitet i interaktionsformer mellem børn og pædagoger 2. Målstyret planlægning og børns fordybelse (Hansen, 2013).
Ole Henrik Hansen om kvalitet II Der er en snæver sammenhæng mellem: 3. Pædagoger der er alene med få børn og fordybelse for børnene 4. Læringsledelse på alle niveauer og fordybelse hos børnene (Hansen, 2013).
Ole Henrik Hansen om kvalitet III De dårligst normerede institutioner havde: 1. Gennemsnitlige længere interaktioner (gns. 21. min./timen) 2. Flere dialog skift 3. Flere åbne dialoger, hvor børnene kunne fordybe sig i samtalen De bedst normerede institutioner havde: 1. Kortere interaktioner (gns. 3 min. /timen) 2. Færre dialog skift 3. Flere lukkede spørgsmål (Hansen, 2013).
Kvalitet i dagtilbud, Taggart Der er signifikant forskel på kvaliteten i dagtilbud, der ligner hinanden. Det der gør kvalitetsforskellen er: Dagtilbud, der samtænker omsorg og læring. Dagtilbud med godt uddannet personale. Varme interaktioner Dagtilbud, hvor læring og social udvikling ses som komplementære størrelser og lige vigtige. Dagtilbud, hvor der er et intentionelt læringsmiljø de ønsker at lære børnene noget. (Taggart m.fl., 2015) Effective Pre-School, Primary & Secondary Education (EPPSE).
Godt uddannede (og godt udvalgte) medarbejdere skaber: Udfordrende pædagogiske interaktioner mellem voksne og børn (delt intentionalitet) Målstyret pædagogik i forhold til læreplaner/læringsindholdet. Har indsigt i og støtter børns læreprocesser. Støtte børns sociale læring (fx konfliktløsning). Hjælpe forældre med at støtte børns læring i hjemmet (hjemmets deltagelse er vigtig) (Taggert m.fl; Hansen) 31
Taskforce om fremtidens dagtilbud, 2012 32
Om læring I forhold til læring, så viser undersøgelser, at det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles. Derfor er det afgørende, at barnet lærer at lære i dagtilbudsalderen. Det er afgørende, at barnet tilegner sig de grundlæggende kompetencer og den viden, som både danner udgangspunkt for et godt børneliv nu og her og for barnets senere liv. 33
Der sker hele tiden læring At lære forbindes af mange som noget, der foregår i skolen. Men læring foregår hele tiden i hjemmet, på gåturen, på arbejdspladsen og i vuggestuen, dagplejen og børnehaven. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Helt konkret drejer det sig for dagtilbudsbørn især om udvikling af: Kognitive kompetencer (som f.eks. sprog og logik) Sociale og personlige kompetencer (som f.eks. koncentration, selvværd, vedholdenhed og omgængelighed). 34
Udviklingen af hjernen 35
Ledelse Politikere og forvaltning skal sætte dagtilbuddet på dagsordenen og stille krav til den enkelte institution Der skal være ledelsesmæssig kompetence som formulerer mål, der af personalet kan omsættes til noget håndgribeligt Område- eller klyngeledelse er en fordel. 36
Intenderet pædagogik Der skal være målrettede, planlagte og organiserede aktiviteter Der skal indstilles efter børnenes udviklingsniveau Det fysiske læringsmiljø skal tilpasses Personalet skal positioneres Det vi vil, er det pædagogiske valg, det vi gør er det didaktiske valg. 37
Kompetencer Institutioner skal være lærende i deres daglige praksis Der skal være både almenkompetencer og specialistkompetencer Af og til skal der indgå særlige kompetencer udefra Der skal være ledelseskompetencer. 38
Evaluering og dokumentation Skriftlighed i passende omfang Reflekteret praksis Kvalitativ dokumentation Kvantitativ dokumentation ------- Forældreinddragelse og anerkendelse af forældrenes viden. 39
Betydningen af inklusion At børn inkluderes i fællesskaber er en anden meget vigtig faktor i børns liv. Børn, der i en tidlig alder oplever at blive ekskluderet, enten af de andre børn eller af voksne, har øget risiko for senere i livet at forblive ekskluderet. De risikerer, at de ikke bliver en del af fællesskabet igen og kan bl.a. få svært ved på sigt at indgå i skolesystemet på lige fod med andre børn. En undersøgelse viser, at jo længere væk børn kommer fra det almene område, jo færre af dem kommer ind på det ordinære arbejdsmarked og får job (Tonsberg, 2011). 40
Forståelsen af inklusion Inklusion forstås i denne sammenhæng som, at børn er en del af de fællesskaber, som er i dagtilbuddet. Fællesskaberne giver børnene mulighed for at deltage på egne og forskellige præmisser Med denne forståelse er det ikke barnet, der er årsagen til en eventuel eksklusion. Hvis et barn er ekskluderet, er det konteksten (f.eks. dagtilbuddet, institutionskulturen, pædagogikken eller evt. familien), der må ændres. Konteksten har nemlig betydning for, hvilke muligheder barnet har for at deltage i fællesskaberne, og dermed barnets muligheder for udvikling, læring og trivsel. 41
Aarhus kommune Med afsæt i børn- og ungepolitikken har byrådet vedtaget fire mål, som tilsammen udtrykker, hvad vi i Aarhus Kommune forstår ved kvalitet for byens børn og unge. De fire effektmål handler om: 1) børnenes læring og udvikling, 2) deres sundhed og trivsel, 3) de fællesskaber børnene indgår i og bidrager til og 4) det vigtige samarbejde med forældrene om i fællesskab at støtte børnenes udvikling. 42
Etablering af en kultur, der kan støtte professionalisering og systematisering af arbejdet til glæde for børn, personale og forældre 43
Kan vi? Skabe et systematisk grundlag for vores arbejde, så vi kan: Vurdere kvaliteten i læringsmiljøet Sætte mål for læring Følge børnenes udvikling Se indikationer af behov for tidlig indsats Sikre overgangen til skole Få oplysninger om forældrenes tilfredshed. 44
Ja, kvalitetsrapport fra Aarhus 45
Forældretilfredshed 46
Sprogvurdering 47
Et læreplanstema, men ingen data fra personalet 48
Et eksempel fra Odense 49
Læringsmiljøvurdering i Odense Formål: At vurdere kvaliteten i læringsmiljøer At have et afsæt for at udvikle den pædagogiske praksis herunder at fjerne de blinde pletter, der let kan være, når man hele tiden kun ser sin egen praksis. 50
Fem temaer, der vedrører kvalitet i Omsorg og trivsel læringsmiljøet Pædagogiske læreplaner Fysisk indretning og anvendelse Det pædagogiske personales kvalifikationer, kompetencer og engagement Udvikling af inkluderende læringsmiljøer. 51
Metoder Selvvurdering. Alle pædagogiske medarbejdere og daglige pædagogiske ledere besvarer spørgeskema Observation. De daglige pædagogiske ledere besvarer spørgeskema på baggrund af to dages observation i en kollegas børnehus Børnevurdering. IT-baseret og målrettet børn i alderen 3-6 år Forældrevurdering. Forældres vurdering af dagtilbuddets effekt. 52
Spørgsmål 50 medarbejderspørgsmål. Alle er målrettede den reelle praksis, ikke den intenderede I hvilken grad. Fra 1 5 Eksempel: I hvilken grad er rummene indrettet i børnehøjde? 30 børnespørgsmål, IT-baserede med lyd og smileys Eksempel: Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i børnehaven? 22 Forældrespørgsmål Eksempel: Lærer dit barn at inddrage andre i legen? 53
Kvalitet af læringsmiljøet 54
Børnenes vurderinger 55
Forældrenes vurdering af effektparametre Forældrenes vurdering I meget lille grad Lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke At børnenes selvværd opbygges 1,1% 3,8% 23,4% 42,4% 20,3% 9,1% At børnene finder glæde ved at bevæge sig At børnene opbygger tillidsfulde forhold til andre børn og voksne At børnene lærer at tage hensyn til andre At børnene lærer at klare praktiske opgaver selv At børnenes sproglige udvikling stimuleres 1,3% 4,7% 20,4% 39,2% 29,1% 5,3% 0,7% 2,1% 19,8% 48,2% 23,1% 6,0% 0,6% 2,0% 20,8% 51,2% 20,6% 4,8% 0,7% 3,8% 25,5% 41,4% 25,3% 3,3% 1,6% 5,7% 26,6% 40,7% 19,7% 6,7% 56
Forældrenes vurdering af indsatsområder Forældrenes vurdering I meget lille grad Lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke At børnene lærer om natur, årstider, vejrforhold, dyr og planter At børnene lærer at forstå forskellige kulturer og lærer om menneskers forskellige vaner, sprog og måder at leve på At børnene lærer om kroppens opbygning At børnene lærer at forstå og tage ansvar for miljøet At børnene lærer at inddrage andre børn i lege 2,9% 8,5% 26,5% 30,2% 15,9% 15,9% 9,4% 17,3% 24,6% 10,8% 4,0% 33,9% 2,7% 8,3% 29,1% 28,8% 8,7% 22,3% 6,3% 11,7% 25,8% 17,7% 6,1% 32,3% 1,6% 4,7% 27,2% 35,0% 10,6% 20,9% At børnene lærer om sunde madvaner 7,2% 13.8% 30,6% 22,3% 8,7% 17,4% 57
At være parat til at gå videre i livet (skolen) Forskningskortlægning, 2013 Brugen af standardiserede skoleparathedsvurderinger og indsatser har en positiv effekt på antallet, som vurderes skoleparate Forskningsdokumenterede vurderingsværktøjer og indsatser har også en positiv effekt på børns kognitive og sociale udvikling. 58
Kan vi blive enige om at? 59
Dagtilbudens opgaver At være en hjælp til familierne i deres ansvar for børnenes opdragelse, udvikling og vækst At skulle fremme børns læreprocesser og være underholdende, tryg og lærerig for alle børn At være første og integrerede led i et livslangt læringsforløb bl.a. ved at sikre en god overgang til skolen.
Let overgangen til skole De ældste børn i børnehaven kommer på besøg i skolen Der leges regelmæssigt skole med de ældste børnehavebørn Det sidste halve år arbejdes regelmæssigt med skolerelaterede emner Sjette klasse på skolen er venskabsklasse med yngste klassetrin.
Gruppedrøftelse 62
Spørgsmålene er Hvilke strategier vil vi prioritere højest i det pædagogiske arbejde det kommende år? I hvilken grad er det en opgave for dagtilbuddene at være skoleforberedende? Skal vi ændre fortsætte med at ændre dagtilbuddenes strategier med hensyn til læring? Send gerne SMS med spørgsmål eller kommentar til: text 1919. 63