Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)

Transkript

1 Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam undersøgt effekten af børns ophold i pre-schools (børnehaver). Forskerne har målt på børnenes trivsel, læring, adfærd og uddannelse i EPPSE-projektet (Effective Preschool, Primary and Secondary Education Project). Vores vigtigste konklusion er, at dagtilbud er ekstremt betydningsfulde. De ændrer børnenes livsforløb, men kun i positiv retning, hvis de er af høj kvalitet, siger hun. Brenda Taggart ved, at fokus i mange år har været på folkeskolen og foreslår derfor følgende: Måske er det tid til at skifte politisk fokus til børnehaver og vuggestuer, for det er her, at kvalitet har den største effekt på børnenes liv i mange år fremover, siger hun. Mail 2: Sådan skaber I selv kvalitet Den engelske forsker Brenda Taggart har undersøgt, hvad god kvalitet i børnehaver betyder for børns læring, trivsel, adfærd og uddannelse. Hun har fire råd til, hvordan man udvikler god kvalitet i dagtilbuddet. 1. Pædagoger og ledere skal diskutere, hvad de mener, er kvalitet i deres vuggestue eller børnehave. Hvordan de bruger læreplanen, og hvad de lægger i den. 2. Pædagoger og ledere skal snakke om, hvordan de ved, om de er gode. De skal afdække og diskutere styrker og svagheder. 3. Pædagoger og ledere skal sammen reflektere over, hvad de gør med børnene, så de udvikler sig, lærer og trives. Det er vigtigt ikke kun at fortabe sig i dagligdags praktiske gøremål, men en gang imellem træde tilbage og se kritisk på, om noget kan gøres bedre. 4. Pædagoger og ledere skal dele viden og gode idéer, der kan udvikle praksis, gerne med naboinstitutionen eller alle de andre institutioner i kommunen. Mail 3: Vuggestuer og børnehaver gør en forskel Det allervigtigste, der er kommet ud af EPPSE undersøgelsen, er, at både forskere og politikere nu ved, at vuggestuer og børnehaver gør en forskel, og at det er derfor, at børn skal gå der, mener Brenda Taggart. Vi ved, at høj kvalitet er vigtig, hvis man vil have de langsigtede fordele ved tidlig indsats. Vi ved, at

2 højkvalitetsbørnehaver kan påvirke børns udbytte af den undervisning, de senere får i skolen, på en positiv måde. De bliver dygtigere, de har større viden, og de bliver bedre til at studere. Men vi fandt også ud af, at gode børnehaver forbedrer børns sociale adfærd, formindsker hyperaktivitet, forbedrer deres evne til selvregulering og formindsker antisocial adfærd. Så børnehaver af høj kvalitet påvirker både den faglige indlæring og den sociale adfærd, siger hun. Mail 4: Varme og positive relationer I kan med fordel reflektere over om I gør de ting godt, som kendetegner høj kvalitet, eller om I kan gøre det bedre. Jeg vil foreslå, at I ser på hvordan I internt i institutionerne diskuterer og forstår kvalitet, og hvordan I kan forbedre den. Det er vigtigt at vide, hvordan I overvåger, hvad børnene kan, hvordan de udvikler sig, om de gør fremskridt, og vurderer, hvad deres næste skridt skal være,«siger hun. Det allervigtigste for, at børn kan trives, udvikle sig og lære, er dog, at pædagogerne skaber varme relationer, pointerer Brenda Taggart. Varme og positive relationer skal der til, for at børnene kan blomstre, siger hun. Ifølge EPPSE undersøgelsen er fremragende voksen-barn interaktioner baseret på følgende: De ansatte virker til at nyde at være sammen med børnene De ansatte opmuntrer til udviklingen af gensidig respekt mellem børn og voksne (Ex: de ansatte venter indtil børnene er færdig med at stille spørgsmålene, før de svarer; de opfordrer børn på en høflig måde om at lytte, når de voksne snakker) Mail 5: Normering og pædagogens kvalifikationer Brenda Taggart ved, at normeringen er et stort tema i diskussionen om kvalitet i Danmark. Men efter hendes mening er det ikke så enkelt, at en given normering altid vil skabe kvalitet. Og lige på det punkt kan det være svært at sammenligne England og Danmark. For i England er det sådan, at er du godt uddannet, har du lov til at tage dig af mange flere børn. Derfor viste EPPSE undersøgelsen, at det var de pædagoger, der havde flest børn, der klarede sig bedst og gav børnene høj kvalitet. Vores undersøgelse viste, at resultatet ikke altid afhænger af antallet af børn, men af pædagogens kvalifikationer. Vi har pædagoger, som kan have omkring 15 børn. Men fordi de er i stand til at skabe et spændende læringsmiljø, hvor børnene forstår, hvad de skal, og hvor de selv kan udforske mulighederne, har hun alligevel tid til at fokusere på den enkeltes læring. De uuddannede, der kun må have 6 børn alene, ved ikke, hvordan de organiserer læring. Som vi har set det, handler det altså ikke om et magisk tal, men om de voksnes faglige kvalifikationer, og om de har mulighed for at udvikle dem,«siger hun.

3 På trods af den udmelding kan Brenda Taggart alligevel ikke afvise, at antallet betyder noget.»for selvom en pædagog er dygtig, kan hun ikke være alene med 50 børn. Det ville være skørt. Og vi ved, at for børn under tre år betyder normering noget. For de mindste børns udvikling er både antallet af pædagoger og deres kvalifikationer vigtige.«mail 6: Forældreinddragelse EPPSE undersøgelsen viser, at barnets sociale baggrund, biologi og det hjemlige miljø har betydning for barnets senere læring. I børnehavealderen er tiden i hjemmet for eksempel afgørende for, hvor hurtigt barnet lærer at læse. Hvis forældrene for eksempel er gode til at synge sange og læse historier og rime højt, så lærer barnet også hurtigere at forme ord selv og dermed læse, siger Brenda Taggart. Derfor er det vigtigt, at inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde, så de bedre kan være med til at understøtte børnenes udvikling, læring og trivsel i hjemmet. Jeg vil foreslå, at I ser på, hvordan I påvirker og forbedrer børnenes hjemlige læringsmiljø ved at hjælpe forældrene, siger Brenda Taggart. Mail 7: Struktur og differentiering i dagtilbud Ifølge EPPSE undersøgelsen er en fremragende struktur og differentiering baseret på følgende: Gode overgange mellem daglige aktiviteter (Fx, at materialer er klargjort til næste aktivitet før den aktuelle aktivitet ender). Plads til variationer i tidsplanen for at imødekomme individuelle behov (Fx kortere historiefortælling til børn med kortere opmærksomhedsevne. Mulighed for at lade et barn fortsætte med at arbejde på et projekt forbi fastlagt tidspunkt og at et barn, som spiser langsomt kan få lov at spise færdig i eget tempo Aktiviteter planlægges på baggrund af børnenes individuelle læringsbehov. Børn observeres regelmæssigt og deres fremskridt registreres og bruges til den videre planlægning. Personalet henleder regelmæssigt hele gruppens opmærksomhed på deres forskelligheder og evner på en positiv måde. Mail 8: Sprogforståelse i dagtilbud

4 Ifølge EPPSE undersøgelsen er fremragende sprogforståelse baseret på følgende: Personalet opfordrer børn til at ræsonnere I løbet af dagen, ved hjælp af faktiske begivenheder og erfaringer som grundlag for konceptudvikling. (Fx lærer børn om tidsforløb og rækkefølge ved at tale om deres oplevelser I den daglige rutine). Begreber introduceres som reaktion på børns interesser eller behov for at løse problemer. (Fx at hjælpe børnene med at regne ud for mange skeer, der skal bruges under borddækning) Mail 9: Læsning og matematik i dagtilbud Ifølge EPPSE undersøgelsen er fremragende læsning matematik baseret på følgende: Drøftelse af både billeder og bogstaver såvel som indholdet. Der er materialer som børnene kan bruge til at sætte sig ind i historien med som fx lydfiler, app s på ipad eller muligheden for at udtrykke historien kreativt gennem tegne/male. Der er evidens for at en til en læsning har en positiv effekt Børn opfordres til at identificere og udforske en bred række af naturfænomener i deres lokalmiljø og både tale om dem og beskrive dem. Børn opfordres til at medbringe naturobjekter med ind i dagtilbuddet. Børn opfordres til at lave observationer af planter eller dyr og tegne dem. Mail 10: Sustained shared thinking - Gode spørgsmål at stille i en samtale med børn I højkvalitetsdagtilbud er sustained shared thinking et udbredt begreb. For at det kan være sustained shared thinking kræver det at både barn og voksen bidrager ind i en opgaveløsning. Høj kvalitet fremmes af at medarbejdere venter indtil børnene er færdig med at stille spørgsmålene, før de svarer eller stiller et spørgsmål tilbage. Brenda Taggart anbefaler, at en sustained shared thinking-samtale baseres på følgende spørgsmål til barnet: Fortæl mig hvad du tænker? Hvorfor er du enig i? Hvad forestiller du dig? Hvorfor kan du lide, at? Hvis jeg spurgte Ida, ville hun så tænke det samme? Hvordan kan vi finde ud af?

5 Var det altid sådan her? Hvorfor synes du, at? Fortæl mig mere om det? Tror du alle ville tænke det samme omkring det? Når jeg tænker over det, så? Jeg ved det ikke, hvad synes du? Mail 11: Hvad gør effektive dagtilbud? Udfordrende pædagogiske interaktioner mellem voksne og børn især sustained shared thinking (vedvarende dialog og refleksion mellem børn og voksne). Viden og forståelse for læreplaner/læringsindholdet i dagtilbud Viden om, hvordan små børn lærer Voksnes kompetencer til at støtte børns konfliktløsning Hjælpe forældre med at støtte børns læring i hjemmet