Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom



Relaterede dokumenter
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Udviklingen i kroniske sygdomme

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Status på forløbsprogrammer 2014

FORLØBSPROGRAMMER FOR KRONISK SYGDOM. DEL I: Generisk model DEL II: Forløbsprogram for diabetes

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL

Status på forløbsprogrammer 2016

Projekt Kronikerkoordinator.

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Indsæt Billede Fra fil her

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Koncept for forløbsplaner

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Resume af forløbsprogram for depression

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Region Nordjylland og kommuner

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen

Transkript:

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008

Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom og forløbsprogrammer og anbefalinger til praksis De professionelles rolle i forhold til personer med kronisk sygdom 2

Præsentation Ansat siden 1.1.2008 i Sundhedsplanlægning Baggrund som ergoterapeut, videreuddannelse i ledelse og undervisning og MPH Opgaver: Genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Pakkeforløb for kræftsygdomme rehabilitering Sundhedsaftaler Rådgivning af myndigheder og fagpersoner Deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper, bl.a. kvalitetsudvikling i fysioterapi 3

4

Hvorfor interessere sig for kroniske sygdomme, som ikke kan kureres? Sundhedsvæsenet har og er fortsat mest indrettet til at behandle mennesker med akutte tilstande som kureres En stigende del af patienterne i sundhedsvæsenet har sygdomme som er kroniske, progredierende, livstruende Levetiden med sygdommene øges Logikken med forløbsprogrammer til kroniske sygdomme er at følge sygdomsudviklingen, kontrollere og forebygge komplikationer og gøre patienterne i stand til at tage vare på sig selv og deres sygdom 5

Hvad minder dette om? Forløbsprogrammer for kronisk sygdom er i familie med rehabiliteringsprogrammer hvor formålet dels er Behandling Genoptræning at overtage sit liv efter sygdom eller skade Forebyggelse af komplikationer Terminologien i forløbsprogrammer er lidt anderledes, og tankegangen ligner meget det som professionelle som kender til rehabilitering er bekendte med 6

Projekt sundhedsvæsen og kronisk sygdom Udgangspunkt: Store sygdomsgrupper som KOL, Diabetes m.v. Udvikling til: Pakkeforløb for livstruende sygdomme Forløbsprogrammer for traumatiske hjerneskader (børn og voksne) 7

Forløbsprogrammer 8

Definition af forløbsprogram (I) Et forløbsprogram er en plan for den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given sygdom, der sikrer en præcis beskrivelse af opgavefordeling, anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats og koordinering mellem de involverede parter 9

Definition af forløbsprogram (II) Et forløbsprogrammet sigter på at opnå en høj kvalitet af indsatsen og en hensigtsmæssig resurseudnyttelse. Der lægges vægt på en planlagt indsats, der forebygger akutte episoder og komplikationer. Der foregår en løbende monitorering af indsatsen via kvalitetsindikatorer. 10

Model for indsatsen ved kronisk sygdom Samfund: Ressourcer og politikker Sundhedsvæsen Organisation af sundhedsvæsenet Støtte til patientens egenomsorg Organisering af sundhedsydelserne Beslutningsstøtte Kliniske informationssystemer Informeret aktiv patient Udbytterigt samarbejde Velforberedt behandlerteam Forbedrede resultater 11

Komponenter i et forløbsprogram Et forløbsprogram består af 6 komponenter: I Definition af patientgruppe II Den sundhedsfaglige indsats III Den overordnede organisering IV Monitorering V Implementering VI Evaluering og opdatering 12

Den rette indsats til de rette personer + Case manager? Niveau 3 Kompleks/ intensiv indsats + Care manager? Niveau 2 Moderat kompleksitet Tovholder Niveau 1 70 80% af alle patienter 13

Koordinerende funktioner Tovholder Forløbskoordinator Regional koordinator 14

Tovholder Det anbefales, at alle patienter med kronisk sygdom har en tovholder, der har ansvar for: at sikre koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats at vurdere patientens helbred løbende at følge systematisk op, herunder sikre en proaktiv indsats at bidrage til fastholdelse af behandlingsmål Som udgangspunkt er den praktiserende læge tovholder 15

Forløbskoordinator Det anbefales, at særligt sårbare patienter (den øverste del af pyramiden), tilbydes udvidet støtte til gennemførelse af behandling og rehabilitering Tilbuddet om udvidet støtte/indsats udformes individuelt Det væsentlige er, at patienter med dette behov identificeres, og at der tilrettelægges en målrettet, individuel tilrettelagt indsats. 16

Kriterier for henvisning til forløbskoordinator Sygdommens kompleksitet og/eller flere samtidigt behandlingskrævende kroniske sygdomme som gør det vanskeligt at gennemføre og fastholde behandlingen Patienten er identificeret som særligt sårbar og har brug for understøttelse af sine muligheder for egenomsorg. 17

Forløbskoordinator - opgaver Koordinering af tværfaglig og tværsektoriel indsats på tværs af sygdomme(n) Understøtte patienten muligheder for egenomsorg Sikre opfølgning, koordinering og justering af initiativer Kontakt til relevante dele af sundhedsvæsenet, når patienten skal eller har skiftet mellem sektorer eller forskellige behandlere. 18

Regional koordinator Funktion og tilknytning beskrives i sundhedsaftaler Bistår med grundlag for beslutninger, når der skal indføres forløbsprogrammer for kroniske sygdomme Følger implementering, udvikling og opfølgning i forhold til de specifikke forløbsprogrammer i region og kommuner. 19

Udvikling af forløbsprogrammer positive erfaringer Bred enighed om behovet for at se på organiseringen af den samlede indsats overfor personer med kroniske sygdomme Interesse fra alle faggrupper og sektorer i at deltage i udvikling af generisk model og forløbsprogram for diabetes Fokusområde nationalt og regionalt/lokalt 20

Udvikling af forløbsprogrammer udfordringer Krav til opgavefordelingen mellem almen praksis, sygehuse/speciallægepraksis og kommuner Krav til kompetencer hos forskellige aktører Stratificeringskriterier Koordinerende funktioner IT-understøttelse og på længere sigt: Økonomiske, organisatoriske og overenskomstmæssige konsekvenser 21

Udfordringer for de professionelle Samarbejdsrelationer og kompetencer System- og organisationsviden for at kunne agere, og vise vej Tænke i helheder mere end egne monofaglige indsatser 22

Kronisk sygdom Finanslov og Økonomiaftale I Finansloven er afsat i alt 565,5 mio. kr. i perioden 2008-11 til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer samt til patientundervisning og programmer for egenbehandling for personer med kronisk sygdom I økonomiaftalen for 2009 er disse midler overordnet fordelt mellem stat, regioner og kommuner. 23

Tak for opmærksomheden