LSU- møde Området for Sundhedsuddannelser

LSU- møde Området for Sundhedsuddannelser 17. august 2015 Mødested: Blangstedgårdsvej, lokale F1.29 Starttidspunkt: 12.00 Sluttidspunkt: 16.00 Mødeleder: SOPE Referent: Bianca Dreyer Hyre Deltagere: Lena Busch Nielsen, Birgitte Ebbe Mathiesen, Jette Rasmussen, Christian Arbjerg Gøttsch Hansen, Finn Ravnkilde Marlet, Brit Sander Bruun, Nabil Karas, Helle Guldborg K. Nielsen, Marianne Gellert Olesen, Søren Pedersen. Afbud: Dagsordenspunkter: 1. Kriterier for optagelse på Ph.d. kandidatlisten i Området for Sundhedsuddannelser (SOPE) (40 min) 2. Handlingsplan APV 2014 forandringsprocesser og arbejdspres (BSBR) (40 min) 3. Teamlederens ansvar, kompetence og opgaver (SOPE) (40 min) 4. Implementering af nye sundhedsfaglige uddannelsesbekendtgørelser (SOPE) (45 min) 5. Udpegning af bedømmer til udvalg vedr. undervisningspris (SOPE) (15 min) 6. Lokale kvalitetsdrøftelser i efteråret 2015 (SOPE) (30 min) 7. Korte orienteringspunkter (SOPE) (15 min) 1

1. Kriterier for optagelse på ph.d kandidatlisten i Området for Sundhedsuddannelser Søren W. Petersen 1.1 Sagsfremstilling På LSU seminaret den 21.5.2015 var der en drøftelse af Sundhedsuddannelsernes forskningsstrategi, forskningsorganisering, forskningsprogram samt kompetenceudvikling i forhold til forskerkompetencer på Ph.D niveau. Der er efterfølgende udarbejdet en Ph.d håndbog der skal betragtes som en guide rettet mod underviserne og ift hvilke programmer som der er iværksat mhp at kvalificere til optagelse på et ph.d forløb. Guiden indeholder en beskrivelse af: Præ-ph.d forløb for adjunkter og lektorer i Området for Sundhedsuddannelser Elementer i præ-ph.d forløb i Området for Sundhedsuddannelser Forskeruddannelse på Universitet/SDU Karriereveje efter Ph.d.-uddannelse i Området for Sundhedsuddannelser herunder Post-doc forløb samt docentstillinger. For at skabe gennemsigtighed ift hvad der skal til for at blive prioriteret til et Ph.d uddannelsesforløb er der udarbejdet et sæt kriterier. Der er desuden også udarbejdet en Ph.d kandidatliste i Området for Sundhedsuddannelser. Kriterierne og kandidatlisten skal offentliggøres umiddelbart efter behandlingen på LSU mødet. Der offentliggøres to lister - en liste med medarbejdere i den enkelte uddannelse og en samlet oversigt over medarbejdere i Området for Sundhedsuddannelser. 1.2 Indstilling Under punktet skal der tages stilling til kriterierne for optagelse på kandidatlisten 1.3 Bilag a) Håndbog2015 - Udvikling af forskningskompetencer indenfor Området for Sundhedsuddannelser på University College Lillebælt b) Kriterier for optagelse på ph.d listen. 6.8.2015. c) Ph.d listen 2. Handlingsplan APV 2014 - forandringsprocesser og arbejdspres Brit Sander Bruun 2.1 Sagsfremstilling 2

Sundhedsuddannelsernes APV rapporter blev behandlet på et fællesmøde mellem LAU og LSU i Området for Sundhedsuddannelser den 4.2.2015. Opsummerende er følgende problemstillingerne stort set gennemgående i alle APV rapporterne: 1. Arbejdspres (manglende overblik, ubalance mellem opgaver/ ressourcer) 2. Omfanget og hastighed i forhold til forandringsprocesser 3. Mobning og bagtalelser 4. Konflikter 5. Faldrisiko (ledninger på gulvet i undervisningslokaler) På mødet blev det aftalt, at LAU arbejde videre med punkt 3 til 5, samt at den enkelte uddannelse/udbudssted og LSU arbejdede videre med punkterne 1 og 2. LSU har efterfølgende valgt, at analysere data (de kvalitative udsagn) fra APV undersøgelsen fra de 7 udbud ud fra følgende begreber værdierne i Social Kapital : 1. Mening 2. Indflydelse 3. Forudsigelighed 4. Selvstændighed og støtte 5. Anerkendelse og belønning 6. Ressourcebalance De 6 værdier er hver især og samlet set centrale elementer ift at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Den samlede analyse blev behandlet af LSU. Idet analysen er foretaget på baggrund af det samlede datamateriale og er af generel karakter, vil der dels være udfordringer der ikke er relevante i alle afdelinger og dels være specifikke udfordringer i den enkelte uddannelse som ikke er medtaget i analysen. Leder og medarbejdere i den enkelte uddannelse/udbudssted må vurdere hvilke dele af analysen der er særlig relevant for den pågældende uddannelse/udbudssted. Handlingsforslagene er beskrevet samlet ift de 6 værdier og inddrager både et organisatorisk niveau der omfatter UCL, Området for Sundhedsuddannelser og sundhedsuddannelsernes LSU og LAU et gruppe niveau der omfatter Uddannelsesniveau og teamniveau samt et individ niveau. Idet løsningsforslagene er formuleret generelt vil der være forslag der ikke er relevante i alle afdelinger eller forslag der allerede er implementeret. Leder og medarbejdere i den enkelte uddannelse/udbudssted prioriterer hvilke forslag der skal arbejdes videre med. 2.2 Indstilling Under punktet skal LSU kvalificere og tage stilling til handlingsplanen. 2.3 Bilag Handlingsplan APV 2014. Forandringsprocesser og arbejdspres. 30.7.2015 3

3. Teamlederens ansvar, kompetence og opgaver Søren W. Petersen 3.1 Sagsfremstilling Funktionen som faglig og pædagogisk teamleder er central dels ift at drive en uddannelse og dels ift at lede uddannelsesteam. Stillingen er en underviserstilling som adjunkt/lektor omfattende følgende 3 hovedopgaver: teamledelse, undervisning og udviklingsopgaver. Omfanget af opgaverne indenfor de tre kategorier aftales med Uddannelseschefen. Der er knyttet et funktionstillæg til stillingen I henhold til funktionsbeskrivelsen har teamlederen et delegeret: fagligt, pædagogisk og ressourcemæssigt ansvar for udviklings- og driftsaktiviteter knyttet til xxxx samt ansvar for udvikling af teamets samarbejds og arbejdsprocesser, samt teamets kommunikations-, diskussions- og beslutningsprocesser og bidrager med et konstruktivt og dialogbaseret samarbejde såvel internt som eksternt samt til realisering af Sundhedsuddannelsernes områdestrategi. Teamlederens generelle opgaver: Koordinerer teamets faglige og pædagogiske opgaveløsning i forhold til drift og udvikling af de opgaver som teamet er ansvarlig for (overblik, prioritering, målrettethed, fremdrift). Fokuserer på mål, mening, drive, dynamik, sammenhæng og resultater i teamets arbejde. Forvalter og dokumenterer anvendelsen af ressourcer til drift og udvikling, som teamet tildeles, og bidrager til effektivisering og kvalitetsudvikling af teamets administrative processer og uddannelsesdrift. Udarbejder fagfordeling med udgangspunkt i ønsker fra underviserne og ud fra Uddannelseschefens overordnede ressourcerammer. Varetager konkret udmøntning af studieaktiviteter, inkl anvendelse af allokerede medarbejderressourcer i samarbejde med teamets medarbejdere. Evaluerer, justerer og udvikler uddannelsens studieaktiviteter indenfor gældende bekendtgørelse og studieordning. Holder uddannelseschefen informeret om, hvad teamet aktuelt arbejder med samt om der er aktuelle problemstillinger, som kræver uddannelseschefens medvirken. Medvirker ved ansættelse af nye medarbejdere. Medvirker til at nye teammedlemmer integreres i teamet. Teamlederens specifikke opgaver fastlægges af uddannelsen. 3.2 Indstilling Under punktet skal der tages stilling til funktionsbeskrivelsen og være en drøftelse af de evt snitfladeudfordringer der er ift funktionerne som uddannelseschef og underviser. 4

3.3 Bilag Udkast til Organisationsdesign. Området for Sundhedsuddannelser i UCL. 12.5.2015 4. Implementering af nye sundhedsfaglige uddannelsesbekendtgørelser Søren W. Petersen 4.1 Sagsfremstilling Styrelsen for Videregående uddannelser er i færd med at udvikle nye uddannelsesspecifikke rammebekendtgørelser for hver af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I forlængelse heraf har professionshøjskolerne (herunder UCL) til opgave at udvikle og implementere institutionsspecifikke studieordninger for hver af sundhedsuddannelserne, der har virkning fra 1.9.2016. Det forventes at uddannelsesbekendtgørelsen sendes i høring 1.12.2015, hvorefter studieordningsarbejdet kan iværksættes lokalt. Lederrådet har besluttet at udviklingsarbejdet projektorganiseres på følgende 2 niveauer - hvor processerne afvikles parallelt og forskudt: - et Område niveau, hvor organiseringen fastlægges af Lederrådet i en projektbeskrivelse. Områdeniveauet har fokus på tværgående initiativer og indsatser. - et Uddannelsesniveau, hvor organiseringen fastlægges af uddannelseschefen i en projektbeskrivelse og på baggrund af fælles principper fastlagt af lederrådet (det vil sige i 5 monofaglige projektbeskrivelser). Processen ift udvikling af projektbeskrivelserne er følgende: - (11.8) 1. udkast til projektbeskrivelser behandles i strategisk lederråd - (17.8) LSU orienteres om arbejdet ift projektorganiseringen af udviklingsarbejdet - (27.8) 2. udkast til projektbeskrivelser behandles i Lederrådet herunder drøftelse af hvilke lokalt definere tværgående udviklingsprojekter der skal igangsættes (jf leveranceafsnittet i Område projektbeskrivelsen). - (10.9) Stillingtagen til de endelige projektbeskrivelser i Lederrådet samt til hvilke tværgående udviklingstiltag der iværksættes. 4.2 Indstilling Punktet er til orientering og drøftelse. 4.3 Bilag a) 1. Udkast Udvikling og implementering af nye sundhedsfaglige studieordninger. dateret 9.8.2015 b) 1. udkast til Sygeplejerskeuddannelsen Ny studieordning dateret 15.7.2015. Der foreligger ligeledes et 1. udkast til projektbeskrivelser for de øvrige 4 sundhedsuddannelser. Disse er ikke 5

vedhæftet som bilag idet de stort set er identiske med projektbeskrivelsen fra Sygeplejerskeuddannelsen. 5. Udpegning af bedømmer til udvalg vedr. underviserpris Søren W. Petersen 5.1 Sagsfremstilling UCL ønsker med Strategitjek at kunne levere fremragende uddannelse. Der etableres derfor en årlig underviserpris, der på indstilling fra grupper af studerende tildeles inden for henholdsvis Området for sundhedsuddannelser, Området for pædagogik-samfundsfaglige uddannelser og Området for kompetenceudvikling og undervisningsmidler. Priskomiteen består af 2 studerende udpeget af studenterorganisationerne, 3 Undervisere udpeget af LSU erne samt Uddannelsesdirektøren. Priserne der består af et rejselegat på hver kr. 20.000 uddeles i september. Priserne kan tildeles til medarbejdere med ansættelse i mindst 50% stilling. Indstillinger skal være skriftligt begrundet med henvisning til følgende kriterier: Underviseren bidrager til fremragende uddannelse ved at: Styrke studerendes ansvar og organisering af egen læring Koble teori til professionsrelevant praksis Fremme kritisk refleksion på et informeret vidensgrundlag Herunder ses gerne fremhævet undervisere, der særligt bidrager til Styrkelse af innovation og entreprenørskab Øget fokus på udvikling af nye professionelle roller i ny velfærd Øget anvendelse af teknologi i praksis Kriterier for tildeling af Underviserprisen drøftes med Studerende på Tværs inden prisen endelig indstiftes. 5.2 Indstilling LSU skal udpege en medarbejder til komitteen 6. Lokale kvalitetsdrøftelser i efteråret 2015 Søren W. Petersen 6.1 Sagsfremstilling På HSU mødet den 15.6.2015 blev det besluttet, at der skal gennemføres lokale drøftelser om tegn på god arbejdskvalitet. Drøftelserne skal rette fokus mod de kvalitetsvurderinger, der ikke indfanges af de nuværende kvalitetssystemer, nemlig kvalitetskulturen i form af medarbejdernes og afdelingernes opfattelse af kvaliteten i deres kerneopgaver Den lokale leder er ansvarlig for gennemførelsen af drøftelserne i den enkelte uddannelse. Drøftelserne skal afvikles i november/december måned 2015 og resultaterne skal formidles til HSU. 6

6.2 Indstilling Under punktet skal der være en drøftelse af der munder ud i anbefalinger ift hvordan sagen kan gribes an i de enkelte uddannelser. 7. Korte orienteringspunkter Søren W. Petersen 7.1 Sagsfremstilling Drøftelse på LSU mødet den 26.10. Fordele og ulemper ved at sammenlægge LSU og LAU til et MED udvalg. Ny Uddannelseschef ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle pr 1.9.2015. 7

Bilag Bilag 1.3a Håndbog2015 - Udvikling af forskningskompetencer indenfor Området for Sundhedsuddannelser på University College Lillebælt

HÅNDBOG 2015 Udvikling af forskningskompetencer indenfor Området for Sundhedsuddannelser på University College Lillebælt

7. april 2015 Lise Hounsgaard Poul Bruun Søren William Pedersen Helle Stryhn Hanne Kaae Kristensen Sundhedsuddannelsernes Forskningscenter University College Lillebælt

Indholdsfortegnelse Forord.... 4 Præ-ph.d.-forløb for adjunkter og lektorer i Området for Sundhedsuddannelser... 5 Præ-ph.d..... 5 Læringsmål.... 5 Deltagelse i videnskabeligt vejledt og udført udviklingsprojekt.... 5 Pilotprojekt indgår i Forskningscentrets kvalitetssikring... 6 Undervisnings- og vejledningsforpligtelser, herunder indgå i videnkredsløb og talentudvikling af bachelorstuderende... 6 Vejledning... 6 Tidsplan... 6 Formidling.... 6 Evaluering, herunder dokumentation for kompetenceudvikling... 6 Fra adjunkt/lektor til ph.d.-studerende et flow-chart.... 6 Elementer i præ-ph.d. forløb i Området for Sundhedsuddannelser.... 7 Deltagelse i informationskompetencekursus.... 7 Deltagelse i Journal Club... 7 Dagsorden og ordstyrer... 7 Deltagelse i Metodeklub herunder skriveværksted... 7 Ph.d.-uddannelse i Området for Sundhedsuddannelser... 8 University College Lillebælts Ph.d.-strategi... 8 Forskeruddannelse på Universitet/SDU... 9 Ph.d.-bekendtgørelse.... 9 Ansøgning til Ph.d.-skole på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU... 9 Ph.d.-skoler... 9 Deltagelse i ph.d.-kurser... 10 Vejledning... 10 Undervisningsaktiviteter.... 11 Publikationer, herunder affiliering og forfatteraftaler... 11 Formidling, herunder præsentation på temadage, konferencer (lokale, nationale og internationale)... 11 Afhandling.... 11 Forskningsnetværk internt, nationale, internationale... 11 Økonomi, fonde, annuum, løn og ansættelse, driftsmidler, studieafgift... 12 Tidsplan... 12 Forsvar på SDU... 13 Publicering af afhandling... 14 Forsvar afholdt på UCL... 14 Sted.... 14 Invitation.... 14 Tryk af afhandling... 14 Reception... 14 Karriereveje efter Ph.d.-uddannelse i Området for Sundhedsuddannelser... 14 Post-doc... 15 Docent.... 15 3

HÅNDBOG 2015 Forord Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier selvstændigt skal varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forskningsog udviklingsaktiviteter. Den nye opgave indebærer, at institutionerne er pålagt en opgave med at opbygge egen forsknings- og udviklingsaktivitet i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forskning- og udvikling (Frascati-manualen). Formålet bag lovændringen er først og fremmest at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans, jf. lovbemærkningerne. Herved understreges institutionernes rolle som uddannelsesinstitutioner. Formålet med den nye opgave er således ikke forskning og udvikling i sig selv, men at styrke uddannelsernes videngrundlag og dermed øge uddannelseskvaliteten. Videre bemærkes det, at videngrundlaget iht. loven skal bevare sin praksisnære og anvendelsesorienterede karakter med relevans for de professioner og erhverv, som uddannelserne retter sig mod. I strategi 2020 anfører UCL ønsket om at kunne producere og sætte ny viden i spil i professionshøjskolen, i professionsfelterne og i samarbejde med andre videnproducerende private eller offentlige virksomheder. Endvidere anfører UCL ønsket om at udvikle et selvstændigt videngrundlag, der kan agere spydspids i systematisk, dialogbaseret videnorganisering med professionsfelter, universiteter og uddannelser. Samt at indgå partnerskaber og samarbejde systematisk på flere professionsområder og på tværs af professionsområder mhp. organisatorisk læring. I strategi for Området for Sundhedsuddannelser for 2015-2017 ønskes området at være kendt som en kvalificeret aktør, der bidrager til udvikling og forbedring af velfærdssamfundets og sundhedsvæsenets ydelser gennem anvendelsesorienteret forskning og udviklingsarbejde, der afvikles i samarbejde med eksterne partnere herunder professionsområderne. Området er desuden anerkendt for at organisere åbne videnkredsløb mellem forskning, uddannelse og praksis. 4

Præ-ph.d.-forløb for adjunkter og lektorer i Området for Sundhedsuddannelser For at gennemføre forskeruddannelse som led i ansættelse ved UCL, findes der forskellige grundlæggende kriterier, som skal være opfyldt. Man skal have gennemgået en kandidatuddannelse/eller tilsvarende Ved en masteruddannelse skal man være villig til at gennemgå eventuel kompetenceudvikling til kandidatniveau. Man skal være fundet egnet af uddannelseschef og forskningsleder/docent. Være prioriteret af uddannelseschef. Man skal gennemgå et præ-ph.d.-forløb; og stadig være vurderet egnet. Helst være lektorbedømt. Enhver adjunkt/lektor kan efter information til egen leder, henvende sig til forskningsleder/docent for en uformel vejledning i forhold til start på ph.d.-forløb. Såfremt den ansatte ønsker en formel indledning, skal den ansatte bede uddannelseschef og forskningsleder/docent om en udviklingssamtale i forhold til starten på et forløb afsluttende med indskrivelse på et universitet. Adjunkt/lektor vil under samtalen blive vurderet på deltagelsen i udviklingsprojekter, deres gennemførsel, kompetence i formidling (antal accepterede artikler), faglige og personlige kompetencer, alder, karriereønsker; forskning, undervisning etc.. Såfremt adjunkt/lektor accepteres til en forskeruddannelse, vil uddannelseschef, forskningsleder/docent i samarbejde med adjunkt/lektor planlægge et forløb for udvikling af kompetencer for indskrivelse på en ph.d.-skole/universitet. Forløbet bekrives i en individuel plan. Uddannelseschef og forskningsleder prioriterer adjunkt/lektor indenfor uddannelsens og områdets økonomiske rammer. I hele forløbet frem til indskrivelse vil præ-ph.d. være under vejledning fra en docent eller anden forsker fra Sundhedsuddannelsernes Forskningscenter. Uddannelseschef/forskningsleder og præ-ph.d.-studerende vil afholde tre udviklingssamtaler i præ-ph.d.-forløbet for status i forhold til indskrivning på universitet. Præ-ph.d. Præ.ph.d. planlægges i et samarbejde mellem uddannelseschef, forskningsleder og adjunkt/lektor. Forløbet bygger på deltagelse i relevante dele af forskningsprocessen med protokoludvikling og afslutning med akademisk formidling; f.eks. en artikel. Forløbet tager udgangspunkt i adjunkt/lektors forudsætninger og beskrives i en præ-ph.d.-plan. Plan og forløb vurderes tre gange under forløbet. Læringsmål At deltagerne: Tilegner sig viden om de enkelte elementer i et projektforløb og deres indbyrdes relationer Tilegner sig viden om krav til uddannelseselementer i en ph.d.- uddannelse (projekt, uddannelse og formidling) Tilegner sig viden om brug af vejledning og vejledere under forberedelse af ph.d.-uddannelsen Tilegner sig viden om lovgrundlag og økonomi ved gennemførelse af ph.d.- uddannelsen Systematisk kan opsøge og kritisk vurdere nyeste forskningsbaseret viden som baggrund for og afgrænsning af et projekt Kan udarbejde en ph.d.-projektbeskrivelse og ansøgning om indskrivning ved et universitet Tilegner sig generelle kompetencer til kvalificeret at kunne planlægge og gennemføre et forskningsprojekt i en ph.d.-uddannelse Deltagelse i videnskabeligt vejledt og udført udviklingsprojekt Protokol/projektbeskrivelse og pilotprojekt Den præ-ph.d.-studerende udvikler og gennemfører et udviklingsprojekt under vejledning af en forsker i Sundhedsuddannelsernes Forskningscenter. Her undersøges bl.a. om der er mulighed for at indgå med delstudier i større forsknings- eller udviklingsprojekter i en afgrænset periode. Ressourcer aftales mellem uddannelseschef/forskningsleder og adjunkt/lektor. Ressourcer fordeles over flere semestre. Forløb planlægges i samråd med uddannelseschef/forskningsleder/ docent Tre semestre; timer aftales Udfører en litteraturgennemgang baggrund for projekt Beskrivelse af projekt i protokol designudvikling Dataindsamling af empiri Bearbejdelse af empiriske data Formidling af empiriske data og resultater; 1-2 artikler. Resultater fra litteraturgennemgang kan indgå i protokol/projektbeskrivelse og gemmes til forskeruddannelsen Projektet designes/og italesættes som et pilotprojekt for et ph.d.- projekt. Alle elementer beskrives i en individuel kompetenceplan for præph.d.-studerende/forløbet. Såfremt der skulle være brug for andre elementer i præ-ph.d.-forløbet udvikles, beskrives og planlægges disse af vejlederne og uddannelseschefen. Adjunkt/lektor i præ-ph.d-.forløbet forpligter sig til at deltage i Forskningscenterets aktiviteter eksempelvis temadage, integrere studerende i sit projekt, formidling af viden fra projektet internt/eksternt specielt i forhold til uddannelsens videngrundlag, samt gældende aftaler vedr. affiliering og forfatterskab. For yderligere beskrivelser se nedenfor. 5

HÅNDBOG 2015 Pilotprojekt indgår i Forskningscentrets kvalitetssikring Udviklings- og forskningsprojekter i Forskningscentrets regi registreres samlet i et excel-ark, der ligger på et fælles drev. Samtlige medarbejdere er ansvarlige for fortløbende at registrere egne projekter. Kvalitetssikring sker ved audit i form af, at de projektansvarlige i samråd med docent Hanne Kaae Kristensen afvikler audit på eget projekt halvårligt (maj november). Her præsenteres og diskuteres projektets proces og resultater sammenholdt med formål, tidsplan, datasikkerhed, budget, samarbejdsaftaler samt formidling herunder publikationsaftaler/forfatterrækkefølge på et møde af max. 1 times varighed. Den projektansvarlige skriver referat, som efterfølgende lægges i projektets mappe på Forskningscentrets fællesdrev. Undervisnings- og vejledningsforpligtelser, herunder indgå i videnkredsløb og talentudvikling af bachelorstuderende Som led i præ-ph.d.-forløbet varetager adjunkt/lektor i mindre omfang undervisnings- og vejledningsforpligtelser i regi af Sundhedsuddannelsernes Forskningscenter. Disse aftales ved præ-ph.d.-forløbets opstart. Den præ-ph.d.-studerende registrerer sin undervisning i Sundhedsuddannelsernes Forskningscenters fælles registrering ifm. videnkredsløb og talentudvikling af bachelorstuderende. Her er udarbejdet et fælles excel-ark, hvor medarbejdere løbende registrerer undervisnings- og vejlednings opgaver, der varetages i arbejdstid indenfor Forskningscentret. Vejledning Den præ-ph.d.-studerende vejledes løbende af en af Sundhedsuddannelsernes seniorforskere, postdoc, docent. Tidsplan Her afsættes relevante ressourcer fordelt over to til tre semestre. Præ-ph.d.-forløbet planlægges i samråd med uddannelseschef/forskningsleder/docent. Præ-ph.d.-forløb strækker sig sædvanligvis over 1 til 1½ år. Ved forløbets start udarbejdes en tidsplan for det samlede forløb. Tidsplanen evalueres løbende i vejledningen sammen med seniorforskeren. Formidling Den præ-ph.d.-studerende er forpligtet til at formidle sine resultater både mundtligt og skriftligt. Inden projektet igangsættes, aftaler den præ-ph.d.-studerende, uddannelseschefen samt seniorforskeren rammer for mundtlige præsentationer (præsentation på temadage i UCL-regi samt deltagelse i udarbejdelse af præsentation gennem vodcast el. lign.) samt udarbejdelse af engelsksproget artikel (se retningslinjer for affiliering, forfatteraftaler og undervisning). Der skal udarbejdes en engelsksproget artikel med det formål, at den kan publiceres i et internationalt peer-reviewet tidsskrift. Fra adjunkt/lektor til ph.d.-studerende et flow-chart Adjunkt/lektor ønsker uformel vejledning omkring forskeruddannelse. Uddannelseschef underrettes. Forskningleder/docent afholder uformel samtale vedrørende forskeruddannelse. Adjunkt/lektor ønsker formel samtale vedrørende påbegyndelse af phd.-forløb. Uddannelseschef/forskningsleder vurderer under samtalen adjunkt/lektor individuelle kompetencer. Adjunkt/lektor accepteres til forløb og prioriteres på grunduddannelsens interne liste. Uddannelseschef/forskningsleder planlægger et præ-ph.d.-forløb med udgangspunkt i adjunkt/lektors individuelle kompetencer. Præ-ph.d.-forløb med projekt/formidling. Deltagelse i relevante elementer, Journal Club etc. Udviklingssamtaler med vurdering af forløbet. Forløb afsluttes. Endelig indstilling til ph.d.-forløb. Forksningsleder identificerer hovedvejleder. Hovedvejleder/adjunkt/lektor udvikler ansøgning til universitet. Uddannelseschef indstiller til økonomisk støtte fra UCL. Støtte fra grunduddannelsen, Området for Sundhedsuddannelser og UCL-centralt. Lederrådet prioriteres en gang årligt og adjunkt/lektor meddeles tidsperspektiv for påbegyndelse af forskeruddannelse. Evaluering, herunder dokumentation for kompetenceudvikling I forløbet deltager vejleder og forskningsleder i tre udviklingssamtaler. Præ-ph.d.-forløbet kan afbrydes eller redefineres efter fælles vurdering af uddannelseschef/forskningsleder/docent. Ved afslutning af præph.d.forløb udstedes dokumentation for forløb. Se forløbet fra adjunkt/lektor - præ-ph.d. til ph.d.-studerende; i denne grafik. Hovedvejleder vurderer kvalitet af ansøgning. Ansøgning indsendes til ph.d.-skolen på universitetet. Adjunkt/lektor indskrives. Forskeruddannelse påbegyndes. 6

Elementer i præ-ph.d. forløb i Området for Sundhedsuddannelser. Deltagelse i informationskompetencekursus Læringsmål At deltagerne: Tilegner sig viden om de enkelte databasers specifikke indhold, kompleksitet og anvendelse Tilegner sig viden om referencehåndteringsprogrammet Refworks indhold, kompleksitet og anvendelse Tilegner sig viden om brug af Critically Appraised Topic (CAT) Tilegner sig viden om kritisk læsning af forskningsbaseret litteratur Kan systematisk opsøge og kritisk vurdere nyeste forskningsbaseret viden på et kvalificeret grundlag til udvikling af egen undervisningspraksis Kan anvende referencehåndteringsværktøjet Refworks Tilegner sig generelle kompetencer til kvalificeret at kunne vurdere den bachelorstuderendes læringsresultater indenfor informationskompetencer, som det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningerne. Tilegner sig generelle kompetencer til at kunne benytte databaser med det formål at kvalificere undervisningen gennem kritisk vurdering og inddragelse af nyeste viden inden for eget undervisningsområde Deltagelse i Journal Club Journal Club er et af Forskningscentrets tværprofessionelle tilbud til Sundhedsuddannelsernes studerende i talentforløb, præ-ph.d.-studerende, ph.d.-studerende og øvrige ansatte, der arbejder med sundhedsforskning og udviklingsprojekter samt Forskningscentrets ansatte. I Journal Club læser og diskuterer mødedeltagerne centrale tekster relateret til undervisning, udviklingsprojekter og forskning, samt tilegner sig viden om kritisk læsning af forskningsbaseret litteratur. Der afholdes seks journal club-møder om året (midt januar, midt marts, midt maj, slut september, slut oktober og midt december) af en varighed på 1½ time. Formålet med Journal Club At sikre fortløbende opdateret og forskningsbaseret undervisning og videngenerering At holde sig ajour med den forskningsbaserede litteratur At udvikle kompetencer i kritisk læsning samt diskussion af forskningsbaseret litteratur Dagsorden og ordstyrer Der laves dagsorden fra møde til møde. Ved hvert møde deltager minimum en af Forskningscentrets post.doc.er eller docenter, som er tovholder og ansvarlig for at sammensætte dagsordenen med punkter og oplæg, aftale ansvarlige oplægsholdere samt tidsangivelser til hvert punkt. Dagsordenen udsendes senest en uge inden mødet. Tovholderen er tillige ansvarlig for at booke lokale. Deltagerne er selv ansvarlige for at tilmelde sig til hvert enkelt møde via tovholderen. Oplægsholdere indleder med en kort præsentation af den valgte tekst/ artikel (10 15 min). Herefter gruppearbejde i 45 min, og mødet afsluttes med 30 minutters opsamling i plenum ledet af tovholderen. Spilleregler ved møderne Tovholderen har forberedt sig og sikrer, at spilleregler overholdes Tovholderen styrer tiden og faciliterer, at alle høres samt binder knuder Vi starter og slutter til tiden Alle er ansvarlige for, at mødet gennemføres konstruktivt Vi er engagerede og velforberedte Åbenhed samt god tone og gensidig respekt Deltagelse i Metodeklub herunder skriveværksted Metodeklubben er et af Forskningscentrets tværprofessionelle tilbud og fungerer som netværksgruppe og diskussionsforum for Sundhedsuddannelsernes studerende i talentforløb, præ-ph.d.-studerende, ph.d.- studerende og øvrige ansatte, der arbejder med sundhedsforskning og udviklingsprojekter samt Forskningscentrets ansatte. Metodeklubben mødes to gange per semester (forårssemestret i marts og maj efterårssemestret i oktober og december) og møderne er af 2 timers varighed. Ved hvert møde i klubben fokuseres på udvalgte temaer i forhold til relevante metodiske og analytiske problemstillinger. Mødetemaer kan udvælges med forslag fra deltagerne. Formål med metodeklub at give mulighed for fordybelse i specifikke metoder og temaer at få overblik over sundhedsområdets aktuelle forskning og udviklingsprojekter at skabe læring at få kendskab til hinandens kompetencer at højne kvaliteten af områdets forskning og udviklingsprojekter samt formidling Dagsorden og ordstyrer Der laves dagsorden fra møde til møde. Ved hvert møde deltager minimum en af Forskningscentrets post.doc.er eller docenter, der er tovholder og ansvarlig for at sammensætte dagsordenen med punkter og oplæg, aftale ansvarlige oplægsholdere og opponenter samt tidsangivelser til hvert punkt. Dagsordenen udsendes senest en uge inden mødet. Tovholderen er tillige ansvarlig for at booke lokale. Eventuelt inviteres gæsteforelæsere, som kan bidrage til diskussion om et aktuelt emne. Deltagerne er selv ansvarlige for at tilmelde sig til hvert enkelt møde via tovholderen. Mødet tager udgangspunkt i uddrag fra deltagernes eget materiale f.eks. metodebeskrivelser, lydklip fra interview, transskriptioner, dataanalyse, udkast til forskningsprotokoller, projektbeskrivelser, artikler el. lign., der kan indgå i diskussion på mødet i relation til dagens tema. Oplægsholdere indleder med en kort præsentation af deres arbejde (10 15 min). Herefter er to opponenter, der i forvejen er udpeget og har læst oplægsholderens materiale, ansvarlige for sammen at indlede en konstruktiv diskussion med fokus på metoden/metoderne i det præsenterede materiale. Alt materiale behandles fortroligt og makuleres efter mødet. 7

HÅNDBOG 2015 Spilleregler ved møderne Ordstyreren har forberedt sig og sikrer, at spilleregler overholdes Ordstyreren styrer tiden og faciliterer, at alle høres samt binder knuder Vi starter og slutter til tiden Alle er ansvarlige for, at mødet gennemføres konstruktivt Vi er engagerede og velforberedte Åbenhed samt god tone og gensidig respekt Møderne afsluttes med at aftale tidspunkt og tovholder for det kommende møde. Spiregruppe forløb, afholdt af docent I et spiregruppeforløb arbejdes med deltagernes egne projektidéer med henblik på at formulere ansøgning om ph.d.-studiepladser først og fremmest ved fakulteterne ved Syddansk Universitet. Emner som gennemgås omfatter: Formelle krav til ph.d.-ansøgninger Valg af vejleder og formulering af vejledningskontrakter Planlægning af ph.d.-forløb (herunder også kurser og udlandsophold) Projektbeskrivelsens elementer og opbygning, vejledning og diskussion i forhold til egne projektidéer Ph.d.-uddannelse i Området for Sundhedsuddannelser University College Lillebælts Ph.d.-strategi (Godkendt af HSU, den 16. september 2013) Mål: Styrket forsknings- og udviklingsbasering University College Lillebælt ser en styrket forsknings- og udviklingsbasering som et afgørende element i bestræbelsen på at øge kvaliteten i professionsuddannelserne og videreuddannelserne. Styrkelsen vil i perioden 2013 2014 og gennemføres gennem en række initiativer. De væsentligste er: Etablering af forsknings- og udviklingskapacitet på uddannelsesniveau, som sikrer solid inddragelse af forsknings- og udviklingsviden i samtlige grunduddannelser Opbygning af stærke og konkrete samarbejder med universiteter, især SDU, om ph.d. forløb, forsknings- og udviklingsprojekter, og samarbejde med region og kommuner. Flere ph.d. forløb for ansatte og rekruttering af medarbejdere med ph.d.-baggrund En større projektvolumen inden for forskning og udvikling At mindst 50 procent af alle undervisere på professionshøjskolerne, inden for det kommende ti år, er (det vil sige skal fremover være) kvalificeret på ph.d.-niveau Etablering af seks tværgående videnmiljøer, som på tværs af uddannelsesporteføljen skaber og omsætter lødig og nyttig viden. Omsætningen sker gennem grunduddannelser, videreuddannelser, CFU ydelser samt andre formidlingsformer som konferencer, seminarer mv. 8

Forskeruddannelse på Universitet/SDU Ph.d.-bekendtgørelse Indholdet af ph.d. programmet bestemmes af ph.d.-bekendtgørelsen, hvori det hedder, at den estimerede varighed af ph.d.-uddannelsen er af tre års fuldtidsstudium (180 ECTS-point), og at den skal omfatte følgende komponenter: Afslutning af et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning (ph.d.-projektet) Afslutning af ph.d.-kurser svarende til 30 ECTS-point Deltagelse i aktive forskningsmiljøer herunder besøg på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner Undervisningserfaring eller en lignende form for videnkommunikation Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling baseret på ph.d.-projektet Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) - BEK nr. 1039 af 27/08/2013 er gældende og findes ved at anvende flg. link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152430 Vejledning om bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.- uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) http://ufm.dk/lovstof/gaeldende-love-og-regler/uddannelser/filer/ vejledning-ph-d-bekendtgorelsen.pdf Udarbejdelse af protokol/projektbeskrivelse og ansøgning til Ph.d.-skole Ansøgning til Ph.d.-skole på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Dine kvalifikationer, dit forskningsprojekt og finansieringen skal være på plads, inden du kan blive indskrevet som ph.d.-studerende. For at blive indskrevet som ph.d.-studerende skal du besidde en kandidatgrad eller ækvivalerende kompetencer. Hvis ikke du besidder en kandidatgrad, vil ph.d.-skolen foretage en individuel vurdering af dine akademiske forudsætninger. Endvidere skal du også besidde en form for dokumenteret forskningserfaring for at opfylde de formelle krav. Du kan for eksempel være forfatter eller medforfatter til en peer-reviewed artikel i et internationalt tidsskrift eller til et abstract fra en international forskningskonference, eller du kan besidde andre former for dokumenteret forskningserfaring. Enhver ansøgers forskningserfaring bliver individuelt vurderet af ph.d.-skolen. Et højt niveau af engelskkundskaber, mundtlige såvel som skriftlige, er også et krav. I nogle tilfælde kan ph.d.-skolen kræve en bestået sprogtest. Godkendte tests er: TOEFL (Test of English as a Foreign Language) og IELTS (International English Language Testing System). Din optagelsesansøgning skal være ledsaget af en beskrivelse af forskningsprojektet, der vil danne grundlag for dit ph.d.-projekt/forløb. Projektbeskrivelsen skal udformes i tæt samarbejde med en seniorforsker, som ligeledes har indvilliget i at være din hovedvejleder i løbet af dit ph.d.-forløb. Dit projektforslag vil gå gennem en bedømmelsesproces med deltagelse af et eksternt ekspertpanel. Til din ansøgning for optagelsen på ph.d.-uddannelsen skal du vedlægge en komplet projektbeskrivelse af dit forskningsprojekt, som du vil udføre under din uddannelse. Projektbeskrivelsen bør laves i tæt samarbejde med din kommende hovedvejleder. Projektbeskrivelsen må ikke overskride 6 sider eksklusiv referencer og kan skrives på dansk eller engelsk. Bedømmerne kan tilråde, at projektbeskrivelsen accepteres i den foreliggende form, kræver ændringer eller anbefale at den afvises. Du og din vejleder vil blive informeret om bedømmelsen af dit projektforslag. Du vil ikke blive informeret om medlemmerne af bedømmelsesudvalget. Ansøgning om indskrivning på ph.d.-uddannelsen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet sendes online. Din ansøgning vil blive sendt til ph.d.-skolens leder, som vil afgøre, om du har de påkrævede kvalifikationer for at blive ph.d.-studerende. Hvis ikke, vil du blive bedt om at genindsende, så snart dine kvalifikationer er i orden. Når ph.d.-skolens leder har acceptereret dine kvalifikationer, vil din ansøgning automatisk forsætte i bedømmelsesprocessen. En bedømmer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og en anden ekstern bedømmer vil blive udnævnt til at vurdere hver ansøgning. Bedømmerne vil kommentere på vigtigheden (den kliniske eller anden) af arbejdet, studiets originalitet, fremgangsmådens eller studiedesignets hensigtsmæssighed, gennemførlighed indenfor ph.d.-uddannelsens treårige tidsramme, vejledning og forskningsmiljø samt etiske overvejelser. Baseret på bedømmernes anbefalinger vil ph.d.-skolens leder afgøre, hvorvidt du vil blive tilbudt optagelse på ph.d.-skolen. Du kan blive bedt om at revidere din projektbeskrivelse. I så fald bedes du følge instruktionerne, som vil blive sendt til dig per e-mail sammen med bedømmelsen. Du bør forvente en bedømmelsesperiode på 8-10 uger. Når en beslutning er blevet truffet, vil du blive informeret via e-mail. Svaret fra ph.d.-skolen vil indeholde et brev med bedømmernes anonyme bedømmelse. Ph.d.-skoler På de enkelte fakulteters ph.d.-skoler, kan man orientere sig om adgangskrav, vejledning, kurser og andre praktiske oplysninger. Her er oplistet ph.d.-skolerne ved SDU. Ph.d.-skolen ved Det Humanistiske Fakultet 9

HÅNDBOG 2015 Ph.d.-skolen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Ph.d.-skolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet Som ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan man tage sin ph.d.-uddannelse inden for alle sundhedsvidenskabelige forskningsområder, teoretiske såvel som kliniske. Det kan være alt fra fx humanistisk sundhedsforskning og folkesundhedsvidenskab over hæmatologi og onkologi til neurovidenskab. Fakultetet består af 8 institutter, 14 centre og 50 forskningsenheder. Der kan tilbydes ph.d.- uddannelse inden for alle forskningsenheder. Ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er indskrevet ved Ph.d.-skolen og er tilknyttet et af fakultetets 10 forskeruddannelsesprogrammer, der omfatter de sundhedsvidenskabelige kerneområder. Man bliver også tilknyttet den forskningsenhed, hvor hovedvejlederen er ansat. Ph.d.-skolelederen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende, inden for et fagligt afgrænset område, gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste niveau, med undervisning og vejledning, der lever op til de fastsatte krav om kvalitet. Ph.d.-skolelederen og Ph.d.-Udvalget med faglige underudvalg tager de overordnede beslutninger om Ph.d.-Skolens aktiviteter. Ph.d.-Udvalget har repræsentanter for både ph.d.-studerende og for det videnskabelige personale. Ph.d.-Skolens sekretariat sørger for de administrative opgaver lige fra optagelsesansøgninger, over servicering af studerende og vejledere, til afholdelse af ph.d.-forsvar og udarbejdelse af ph.d.-beviser. Deltagelse i ph.d.-kurser Den ph.d.-studerende skal med tilfredsstillende resultat, dvs. som bestået, gennemføre ph.d.-kurser, der er godkendt af hovedvejlederen og ph.d.-studienævnet. Kursernes samlede omfang skal svare til ca. 30 ECTS-point. Det anbefales, at kursusdelen gennemføres inden for de første 1½-2 år af studiet. Din ph.d.-plan tilrettelægges sammen med dine vejledere og bør inkludere en oversigt over de kurser, som du har planer om at tage som en del af din ph.d.-uddannelse. Din kursusplan vil blive vurderet sammen med din ph.d.-plan, når du ansøger om optagelse på uddannelsen. Du kan dog godt revidere denne under studiet. Kurser udbudt af ph.d.-skolen-og kurser udbudt af andre danske og udenlandske universiteter kan være en del af kursusplanen. Andre kurser kræver særskilt godkendelse fra ph.d.-skolen. Alle kurser skal vælges i samråd med din vejleder, således at dine kurser bliver tilpasset til din forskning. Deltagelse i internationale seminarer og forskningskonferencer, hvor du holder en mundtlig præsentation eller præsenterer en poster, kan blive godkendt som en kursusdel med 2 ECTS (maksimum 6 ECTS point i alt). Du kan ansøge om godkendelse af ph.d.-kurser afholdt i op til tre år før optagelsen som ph.d.-studerende. Er du interesseret i kurser på andre danske universiteter eller kandidatuddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, tilbydes et udvalg af kandidatkurser på det højeste internationale niveau. Nogle kurser er almene kurser, der bidrager med nyttige færdigheder, både inden for og uden for den enkelte studerendes særlige forskningsområde. Andre kurser er særdeles specialiserede kurser, der fokuserer på f.eks. specifikke forskningsmetoder. Som ph.d.-studerende skal du vælge, hvilken ph.d.-skole du ønsker at blive tilknyttet til du bedes drøfte dette med din hovedvejleder. Alle indskrevne ph.d.-studerende på fakultetet har lige adgang til alle kurser, der udbydes af alle ph.d.-skoler. Vejledning Ved indskrivningen af den ph.d.-studerende, skal der være lavet aftaler med hovedvejleder og projektvejleder/medvejleder(e). Hovedvejlederen har det overordnede ansvar for den samlede ph.d.- uddannelse. Hovedvejlederen er ansvarlig for: Den samlede vejledning. Udarbejdelse og fremsendelse af ph.d.-planen. Udarbejdelse af halvårsevalueringer. Udarbejdelse af udtalelse i forbindelse med fremsendelse af ph.d.-planen/halvårsevalueringerne, hvori vejlederen vurderer, om ph.d.-forløbet er tilfredsstillende og fremadskridende og om den ph.d.-studerende opfylder de krav, som vejleder og ph.d.-studerende har aftalt og udmøntet i ph.d.-planen og i fornødent omfang justere ph.d.-planen. Udarbejdelse af den afsluttende hovedvejlederudtalelse, der opsummerer det samlede ph.d.-forløb i forbindelse med indleveringen af ph.d.-afhandlingen. Alle vejledere er forpligtet til: At holde sig orienteret om regelgrundlaget for ph.d.-uddannelsen og løbende ændringer i ph.d.-studieordningen, ph.d.-bekendtgørelsen og fakultetets øvrige regler og retningslinjer for ph.d.-studiet via fakultetets ph.d.-hjemmeside. At orientere den ph.d.-studerende om relevante kurser og konferencer. At bistå den ph.d.-studerende med etablering af kontakter til relevante nationale og internationale forskningsmiljøer. At rådgive den ph.d.-studerende om, hvordan arbejdsforpligtelsen/ videnformidlingselementet kan indpasses i studieforløbet. At være i jævnlig kontakt med den ph.d.-studerende. At virke som sparringspartner for den ph.d.-studerende. At gennemlæse og kommentere artikeludkast m.m., som indgår i projektet Hovedvejlederen bør løbende være i tæt dialog med den ph.d.-studerende om, hvordan projektet skrider frem og i hvilket omfang, der er behov for justeringer af projektet samt ph.d.-uddannelsens øvrige elementer (kurser, undervisning m.v.). 10

Der er ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af vejledningen, da vejledningsbehovet kan variere gennem studiet, men det forventes, at hovedvejlederen følger den ph.d.-studerendes arbejde nøje i hele studieforløbet. Det skal dog oplyses i ph.d.-planen, hvor mange vejledningstimer der forventes pr. semester. Hvis der er tale om flere vejledere, skal der i aftalen specificeres en rollefordeling mellem disse, og angives i hvilket omfang, de står til rådighed for den ph.d.-studerende. Den ph.d.-studerende er forpligtet til: At holde sig orienteret om regelgrundlaget for ph.d.-uddannelsen og løbende ændringer i ph.d.-studieordningen, ph.d.-bekendtgørelsen og fakultetets øvrige regler og retningslinjer for ph.d.-studiet via fakultetets ph.d.-hjemmeside. At kontakte hovedvejleder i god tid i forbindelse med halvårsevalueringerne. At opdatere ph.d.-planen for så vidt angår kursusaktiviteter. At holde vejleder(ne) orienteret om projektets forløb. At sørge for at aftale vejledningsmøder, dagsorden, referat, deadlines og at sende tekster til feed-back m.v Undervisningsaktiviteter I ph.d.-bekendtgørelsen er der krav om, at den ph.d.-studerende skal opnå erfaring med undervisning/videnformidling, der så vidt muligt er relateret til ph.d.-projektet. Dette er ikke omfangsbestemt, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet har ikke sat et fast mål for, hvad man skal nå. Det er hovedvejleders pligt at sørge for, at den ph.d.- studerende får den nødvendige erfaring. Hvis den studerende er ansat på universitetet som ph.d.-stipendiat er der pligt til at udføre arbejdsopgaver for ansættelsesinstitutionen, efter dennes anvisning, i et omfang, der ved ansættelse i 3 år, svarer til i alt 840 arbejdstimer. (AC s overenskomst, bilag 5: Protokollat om ph.d.-stipendiater, 7, stk. 2). Arbejdsopgaverne kan bestå i formidling, forskning, undervisning, biblioteksarbejde eller andre faglige opgaver (bortset fra opgaver af administrativ karakter), der kan aflaste det øvrige videnskabelige personale. Videnformidling er opgaverne der, foruden de ovennævnte, består i: Deltagelse i kongresser, seminarer, workshops, Forskningens Dag, Åben Forskerdag med foredrag og posters, vejledning af studerende fra bachelor til ph.d.-niveau, medforfatterskab til artikler/manuskripter, videnskabelige bøger. Publikationer, herunder affiliering og forfatteraftaler Hvis manuskripter og/eller publicerede artikler indgår i afhandlingen og er udarbejdet i samarbejde med andre, skal der følge erklæringer med fra hver af forfatterne om den ph.d.-studerendes andel i arbejdet. De overvejende elementer bør være udarbejdet selvstændigt. Medforfattererklæringer skal være underskrevet af medforfatterne og den ph.d.-studerende. Formidling, herunder præsentation på temadage, konferencer (lokale, nationale og internationale) Det forventes, at den studerende undervejs i studiet præsenterer aspekter af projektet ved interne temadage samt deltager ved temadage, nationale/internationale symposier og konferencer med posterpræsentationer eller orale præsentationer efter videnskabelig bedømmelse af abstract. Det ses gerne, at deltagelsen rettes mod aktiviteter inden for projektets forskningsområde og gerne i en international sammenhæng. Det anbefales, at der opnås 2 ETCS point (max 6). Man kan ikke deltage ved nationale/internationale symposier og konferencer uden egen præsentation. Afhandling Som ph.d.-studerende skal du selvstændigt udarbejde din ph.d.- afhandling og dokumentere dine skriftlige færdigheder i at formidle og diskutere de teoretiske, eksperimentelle og praktiske resultater, som du har opnået i løbet af din ph.d.-uddannelse. Fakultetet lægger vægt på, at du publicerer dine resultater fra dit ph.d.-projekt i internationale videnskabelige tidsskrifter. Sædvanligvis skal du skrive din afhandling på dansk eller engelsk, og du skal både inkludere et dansk- og engelsksproget resumé. Disse er to typer afhandlinger: Artikler/manuskripter + oversigt. I de fleste sundhedsforskningsområder er der tradition for at publicere videnskabelige resultater i internationale anerkendte tidskrifter. Hvis forskningsprojektet falder inden for sådan et område, vil afhandlingen indeholde en række manuskripter, som er blevet sendt eller planlægges at sendes til tidskrifter til publikation. Afhandlingen indeholder således manuskripter og en oversigtstekst, der klargør projektets problem, den anvendte metode indeholdende begrundelse for valget og metodevalidering de opnåede resultater og en kritisk vurdering heraf i relation til eksisterende viden og fremtidige aspekter. Fakultetets udnævnte bedømmelsesudvalg er ansvarlig for bedømmelsen af afhandlingen, og det er derfor ikke et krav, at manuskripterne er/har været publiceret som artikler eller har været antaget til publikation i et tidskrift med peer review. Monografi. Inden for få sundhedsforskningsområder er der ikke tradition for at publicere forskningsresultater som artikler. Hvis afhandlingen falder inden for sådan et område, er det almindeligt at ph.d.-afhandlingen udarbejdes som et monografi. Det bør oplyses, hvordan monografien vil blive publiceret som videnskabeligt værk med henvisning til den internationale tradition. Forskningsnetværk internt, nationale, internationale Som ph.d.-studerende forventes det, at du deltager i aktive forskningsmiljøer, herunder forskningsophold ved andre, primært internationale, forskningsinstitutter. Det er dog ikke et krav at have et ophold ved et internationalt forskningsinstitut, men det opfordres stærkt. Et udenlandsophold arrangeres af dig og din hovedvejleder. Husk at informere ph.d.-skolen om den tidsperiode, hvor opholdet vil afholdes. Du skal ansøge om en flytning af arbejdspladsen, også selvom du har en kontrakt med Syddansk Universitet i løbet af tidsperioden. 11

HÅNDBOG 2015 Fakultetet tilbyder økonomisk støtte under studieperioder i udlandet, men betaler ikke nødvendigvis alle udgifter i denne sammenhæng. Rejseudgifter dækkes, og der er et maksimalt beløb for logi per måned (i øjeblikket max. DKK 7.500). Hvis studieperioden er seks måneder eller derover er det muligt at ansøge om dækning af udgifter til etablering af husstand (max. DKK 10.000). Økonomi, fonde, annuum, løn og ansættelse, driftsmidler, studieafgift Forud for indskrivning skal du have finansieringen af hele ph.d.-forløbet på plads. Forud for de tre års ph.d.-løn, skal din hovedvejleder/forskningsmiljøet skaffe driftsomkostninger og dækning af studieafgift. Der er ikke nogen generel estimering af driftsomkostninger, men inden for de medicinske, biomedicinske og bioteknologiske områder, kan det være et betragteligt beløb. F.eks. afgifter i forbindelse med patienter/forsøgspersoner, forsøgsdyr, reagens, apparaturer, laboratorieteknisk hjælp osv., mens forskning inden for det kvalitative område er knap så kostbar. Studieafgiften er DKK 60.000 årligt, i alt DKK 180.000 og dækker: - Kursusaktiviteter (inklusiv muligt bidrag til rejse- og logiudgifter) - Støtte under studieperioder - Bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandlingen Der kan ikke gives nogen fritagelse fra betaling af studieafgiften, men ved tildeling af et etårigt fakultetsstipendium inkluderer dette et bidrag på en tredjedel af studieafgiften samt et ikke-øremærket beløb på DKK 12.500, som du kan anvende til f.eks. en PC, software, bøger, seminarafgifter osv. Beløbet overføres fra fakultetet til instituttet, som er ansvarlig for administrationen af disse midler. Ansættelse som lønnet ph.d.-stipendiat sker i henhold til cirkulære af 11. januar 2006 om overenskomst for Akademikere i staten bilag 5, protokollat om ph.d.-stipendiat. Protokollat findes på: http://www.perst.dk/db/filarkiv/12811/004-06.pdf Den ph.d.-studerende skal opfylde ph.d.-bekendtgørelsens krav og en ph.d.-studerende med lønmodtagerstatus har i en etårig ansættelsesperiode ligeledes pligt til at udføre arbejdsopgaver svarende til 1/3 del af 840 timer. Opgaverne kan bestå af undervisning, formidling eller andre faglige opgaver. Der kan i særlige tilfælde bevilges reduktion i disse timer med tilsvarende reduktion i lønnen. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Vedrørende løn, pension og øvrige ansættelsesforhold henvises til de til enhver tid gældende overenskomster og organisationsaftaler. Du behøver ikke at have al finansieringen til dit ph.d.-projekt på plads, før du ansøger om optagelse, men finansieringen skal være på plads, inden du bliver indskrevet. Du har behov for midler til at dække din egen løn, projektets løbende udgifter og studieafgiften. Du kan ansøge om et etårs fakultetsstipendium inklusiv studieafgift, forudsat at du har sikret finansieringen til to års løn og studieafgift og 50% af de løbende udgifter. Du kan ansøge om fakultetsstipendier ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet svarende til et års løn og et års studieafgifter. Dekanen træffer en afgørelse om fordelingen af stipendier, på baggrund af anbefalinger fra et stipendieudvalg, hvor ledere fra fakultetets otte institutter deltager. Stipendieudvalget har møder kvartalvis. I 2015 er der følgende frister for møderne i stipendieudvalget: 2. marts er ansøgningsfristen til mødet den 17. marts 1. juni er ansøgningsfristen til mødet den 16. juni 1. september er ansøgningsfristen til mødet den 16. september 1. december er ansøgningsfristen til mødet den 16. december For at kunne ansøge om fakultetets stipendium skal du kunne opfylde følgende: Du skal have dokumentation for den sikrede finansiering for de to års løn, to års studieafgifter og for minimum 50% af driftsmidlerne Ph.d.-projektet og din ansøgning for optagelse er blevet godkendt af ph.d.-skolen Vær opmærksom på, at du ikke kan ansøge om stipendium, hvis du allerede er blevet indskrevet. Vi giver generelt fakultetsstipendiet som det første ud af de tre års ph.d. Hvis du har fået bevilliget fakultetsstipendiet, bedes du kontakte ph.d.-skolen og lave særlige aftaler vedrørende placeringen af stipendiet, i et af de to første år. Vi vil gøre vores bedste for at imødekomme dine ønsker, men vær dog opmærksom på, at det på grund af generelle økonomiske hensyn ikke altid kan lade sig gøre. Godkendelsen for din fakultetsstipendieansøgning er gyldig i et år. Derfor vil godkendelsen blive tilbagetrukket uden yderligere varsel, hvis du ikke påbegynder din studieperiode inden for et år fra datoen for godkendelsen af din ansøgning om et fakultetsstipendium. I dette tilfælde må du genansøge. Tidsplan Udarbejdelsen af en ph.d.-plan er en del af ansøgningsproceduren på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Ph.d.-planen er en kombination af projektbeskrivelsen og en plan, der som minimum inkluderer følgende punkter: - Tidsplan - Aftale om vejledningens form - Plan for ph.d.-projektet - Plan for ph.d.-kurser - Plan for deltagelse i aktive forskningsmiljøer - Plan for undervisning eller anden form for videnformidling - Aftale om ophavsret, hvis nogen - Finansieringsplan (budget) Når godkendelsesproceduren er fuldent, og du er blevet indskrevet på ph.d.-uddannelsen, vil planen samtidigt blive godkendt. Planen kan ændres undervejs i uddannelsen, og ændringer bør oplyses i den halvårlige rapport. 12