1(1 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til: maszsm.dk med kopi til familiergsm.dk 's bemærkninger til høring om forslag til lov om Familieretshuset og forslag til ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarslove) Børne- og Socialministeriet har den 28. juni 2018 bedt om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om Familieretshuset og forslag til ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarslove). Høringssvaret skal være Børne- og Socialministeriet i hænde den 24. august 2018. Dok, ID: 2612221 Side 1 af 10 Det har desværre ikke været muligt at få 's høringssvar politisk behandlet inden fristen. fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. tager forbehold for de økonomiske konsekvenser. har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om Familieretshuset: Generelt er positiv overfor, at der nu skabes et nyt, enstrenget og sammenhængende familieretligt system der sikrer samlede og helhedsorienterede forløb for familierne med barnet i centrum. finder det ligeledes positivt, at der er fokus på samarbejdet mellem det familieretlige og det sociale system, og at det bliver muligt for myndighederne at udveksle relevante oplysninger både med og uden samtykke i sagerne. er dog ærgerlig over, at forslaget primært lægger op til, at det alene er Familieretshuset der kan inddrage og få oplysninger fra de kommunale myndigheder og ikke omvendt. vil anbefale, at det bliver et forpligtende samarbejde der går begge veje. vil for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at der i dag ikke findes bestemmelser om samarbejdet mellem Statsforvaltningen og kommunerne i forbindelse med Statsforvaltningens behandling af sager efter forældreansvarsloven. De nye bestemmelser om samarbejdet mellem det familieretlige og det sociale system, som foreslås i forslag til lov om Fa-
milieretshuset, er en række nye formaliserede sagsbehandlingsskridt/samarbejdsformer, som kommunerne skal have implementeret. Det vil både være i forhold til kommunernes organisering, arbejdsgange og samarbejdsformer, konkrete processer, metoder og redskaber og prioritering i sagsbehandlingen. vil på baggrund heraf gøre opmærksom på det ikke ubetydelige ressourcetræk ved de nye bestemmelse. vil i sit høringssvar have fokus på følgende hovedelementer i forslaget til lov om Familieretshuset: 1. Indhentning af oplysninger fra kommunen ( 13) 2. Sagsbehandlingsfrister ( 15) 3. Etablering af en Børneenhed i Familieretshuset ( 16) 4. Oplysninger fra barnet med og uden samtykke ( 20) 5. Kommunens initiativret ( 25) 6. Tværfaglig behandling i en 7-sag ( 29) 7. Afdækning af behov for indledning af en 7-sag ( 30) 8. Udveksling af oplysninger under behandling af en 7- sag ( 31) 9. Mødeafholdelse i forbindelse med behandling af en 7-sag ( 32) 10. Oprettelse af et kommunalt kontaktpunkt( 51) 11. Børne- og socialministerens bemyndigelse ( 52) vvww.kl.dk Side 2 af 10 Ad 1: Indhentning af oplysninger fra kommunen ( 13) Med forslagets 13, stk. 1, får Familieretshuset til brug for visitationen af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær mulighed for at indhente oplysninger hos kommunen. Det gælder oplysninger om iværksatte støtteforanstaltninger over for barnet og i så fald hvilke, og om der er gennemført eller påtænkes gennemført en børnefaglig undersøgelse. Med forslaget gives hjemmel til, at kommunen kan videregive disse oplysninger uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, hvis Familieretshuset anmoder om det. Herudover indeholder forslaget i 13, stk. 2, hjemmel til, at kommunen uden samtykke fra forældrernyndighedsindehaveren kan videregive oplysninger om et barns personlige og familiemæssige forhold til Familieretshuset. Kommunens videregivelse af disse oplysninger kan ske af egen drift, hvis kommunen vurderer, at oplysningerne er nødvendige for Familieretshusets behandling af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Kommunen er dataansvarlig og skal derfor konkret vurdere, om oplysningerne er nødvendige. Familieretshuset kan ikke videregive oplysninger til kommunen undrer sig over, at forslaget kun skaber hjemmel til at kommunen kan videregive oplysninger til Familieretshuset. Det undrer fordi, da hele grundtanken med forslaget om et nyt familieretligt system er hensynet til barnets bedste og barnets trivsel. Hvis der skal tænkes i helhedsorienterede indsatser for barnet og barnets familie på tværs af kommune og Familieretshus, bør nødvendige oplysninger om barnet og barnets familie kunne videregives begge veje, så det undgås at der foretages dobbelt sagsbehandling.
vil henvise til, at lovgiver i de almindelige bemærkninger skriver, at der etableres en hjemmel til "udveksling" af oplysninger mellem Familieretshuset og kommunen. "Udveksling" betyder, beset, at der bør være tale om gensidigt at sende og modtage oplysninger. vil på baggrund af ovenstående anbefale, at det bliver muligt at videregive oplysninger begge veje af hensyn til barnets bedste. Kun oplysninger om servicelovens kapitel 11 vil anbefale, at Familieretshuset, udover oplysninger fra kommunen om iværksatte foranstaltninger og børnefaglige undersøgelser efter servicelovens kapitel 11, også skal kunne indhente oplysninger om iværksatte foranstaltninger efter servicelovens 11; i særlig grad 11, stk. 3. Side 3 af 10 Disse oplysninger kan være relevante for Familieretshuset, da der efter denne bestemmelse kan være iværksat familierettede indsatser som følge af blandt andet skilsmisse eller netværks- eller samtalegrupper, hvor barnet deltager som følge af forældrenes skilsmisse. Disse oplysninger kan være relevante i forhold til Familieretshusets visitation. Mulighed for kommunen til af egen drift at videregive oplysninger kan ikke se, om forslagets 13, stk. 2, kun gælder for videregivelse af oplysninger, som kommunen vurderer er nødvendige for Familieretshusets behandling af en sag, eller om bestemmelsen også gælder, hvor Familieretshuset har anmodet kommunen om disse oplysninger. vil anbefale, at det tydeliggøres om bestemmelsen omfatter begge dele eller om bestemmelsen kun omfatter de tilfælde, hvor kommunen af egen drift vurdere, at oplysningerne er nødvendige. Kommunen er dataansvarlig for de oplysninger, der videregives er optaget af, hvorledes kommunen kan sikre sig, at oplysningerne er nødvendige for Familieretshusets behandling af sagen. Dette vil kræve, at kommunen har indsigt i Familieretshusets sag om familien. Dette synes ikke at være tilfældet, hvis man læser bemærkningerne til forslaget. For at se, vil kommunens vurdering således alene komme til at basere sig på en fornemmelse af, hvad der er nødvendigt, hvilket sætter kommunen i et dilemma, hvis det skal bevises, at videregivelsen er nødvendig for Familieretshusets sag. vil anbefale, at det bliver muligt for kommunen at få indsigt i Familieretshusets sag, så kommunen kan sikre sig, at de oplysninger, der videresendes, er nødvendige for Familieretshusets behandling af en sag. Ad 2: Sagsbehandlingsfrister ( 15) Med forslagets 15 indsættes en række frister for Familieretshusets udførelse af en række sagsbehandlingsskridt, herunder frist for visitation, udsendelse af plan for sagens behandling og indledning af samarbejde med kommunen. finder det positivt, at der indsættes en række frister, så det sikres at sagerne i Familieretshuset behandles hurtigt og effektivt. er med på, at nogle af fristerne er begrundet i at kommunens og Familieretshusets
, indsats for familien koordineres, således at modsatrettede afgørelser og foranstaltninger undgås, og således at der hurtigst muligt kan iværksættes den rette støtte til det involverede barn. vil dog for en god orden skyld gøre opmærksom på, at de mange frister vil presse kommunerne i forhold til de sagsbehandlingsskridt og den grundighed, som kommunerne forventes at præstere efter den sociale lovgivning. I den forbindelse skal samtidig gøre opmærksom på det ikke ubetydelige ressourcetræk i kommunerne, når det forventes, at kommunerne svarer hurtigst muligt og indenfor et bestemt antal dage. Ad 3: Etablering af en Børneenhed i Familieretshuset ( 16) Med forslagets 16 foreslås etableret en Børneenhed i Familieretshuset, som skal yde støtte til børn, hvis forældre har en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær under behandling i Familieretshuset. I forslagets almindelige bemærkninger skal Børneenheden også have tilbud til børn, der lever i brudte familier, uden at tilbuddet er betinget af, at der er en sag under behandling. Side 4 af 10 Børneenheden bør oplyse kommunen om tilbud til barnet vil anbefale, at Børneenheden oplyser kommunen om de tilbud, som Børneenheden tilbyder barnet, herunder om barnet tilbydes at deltage i en børnegruppe eller tilbydes en kontaktperson. mener det er væsentligt med disse oplysninger, da viden på tværs af kommune og Børneenhed vil kunne sikre sammenhæng i støtten til barnet, ikke blot under sagens forløb, men også efterfølgende med yderligere relevante tilbud til barnet. Det kan fx handle om oplysninger i forhold til barnets deltagelse i en børnegruppe. Det er væsentligt med denne viden, da kommunen både i socialt regi men også på barnets skole via PPR kan have tilbudt barnet at deltage i en børnegruppe med andre skilsmisseramte børn. Dertil kommer, at det er vigtigt konkret at vurdere, om det enkelte barn vil profitere af at deltage i en børnegruppe. Det kan også handle om oplysninger i forhold til valg af kontaktperson. Børneenheden bør tage højde for, om der allerede kan være bevilget en kontaktperson efter servicelovens regler. vil i den forbindelse anbefale, at kontaktpersonens opgaver i Børneenhedens regi præciseres i forslaget, så der ikke sker overlap med kontaktpersonens opgaver i socialt regi. Ad 4: Oplysninger fra barnet med og uden samtykke ( 20) Med forslagets 20 foreslås det, at Børneenheden ikke må videregive oplysninger til Familieretshuset, som Børneenheden har fået fra et barn i forbindelse med, at barnet har modtaget støtte i Børneenheden. Det foreslås dog, at Børneenheden kan videregive oplysninger i det omfang, barnet giver samtykke hertil. undrer sig over, at oplysninger, som barnet er fremkommet med i forbindelse med at have modtaget støtte i Børneenheden, kun kan videregives til brug for Familieretshusets behandling af skilsmissesagen, hvis
barnet har givet samtykke hertil. undre sig fordi, kommunen efter forslagets 13, stk. 2, af egen drift kan sende selvsamme oplysninger uden barnets samtykke, hvis kommunen finder dem nødvendige for Familieretshusets behandling af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. finder det positivt, at den foreslåede bestemmelse ikke medfører en fravigelse af den skærpede underretningspligt efter servicelovens 153. Ad 5: Kommunens initiativret ( 25) Med forslagets 25 får kommunen en initiativret, hvor kommunen får mulighed for at rette henvendelse til Familieretshuset i sager efter forældreansvarsloven med henblik på at forebygge mistrivsel hos et barn. På baggrund af kommunens henvendelse skal Familieretshuset undersøge om betingelserne om kommunens initiativret er opfyldt og skal, hvis dette er tilfældet, behandle sagen som en 7-sag. Side 5 af 10 Kommunen skal begrunde sin anmodning til Familieretshuset Med forslaget forpligtes kommunen til at udarbejde en redegørelse, hvori kommunen skal begrunde sin anmodning til Familieretshuset. Herudover skal kommunen medsende tilstrækkelige oplysninger, der kan underbygge anmodningen. Familieretshuset skal herefter vurdere, om der kan indledes en sag. Videre fremgår det, at Familieretshuset, hvis kommunens redegørelse ikke er fyldestgørende, kan anmode kommunen om supplerende oplysninger eller om at uddybe anmodningen. Med forslaget kan være bekymret for, at Familieretshuset vurderer, at kommunen ikke har begrundet sin anmodning tilstrækkeligt, og med det kan vurderingen være at kommunen har medsendt oplysninger, som ikke er nødvendige for sagen og derfor ikke burde have været sendt ind. Da kommunen er datasvarlig, vil kommunen således kunne få et forklaringsproblem overfor de involverede parter, hvilket kan medføre, at kommunen kan være tilbageholdende med at anmode Familieretshuset om at tage en sag op. Dette er, for at se, ikke til barnets bedste. undrer sig over, at det alene er op til Familieretshuset at vurdere, hvornår kommunens redegørelse og kommunens oplysninger er tilstrækkelige til, at der kan indledes en sag. vil anbefale, at denne vurdering sker i fællesskab mellem Familieretshuset og kommunen. vil gøre opmærksom på det ikke ubetydelige ressourcetræk ved denne opgave, som både indeholder en redegørelse med kommunens begrundelse for sin anmodning, relevante og tilstrækkelig oplysninger til brug for sagen og en begrundet meddelelse om, hvad kommunen ser som ønskeligt i forhold til Familieretshuset afgørelse. Målgruppen for initiativretten Det fremgår af forslaget, at målgruppen for initiativretten i vid udstrækning er identisk med de sager, hvor kommunen overvejer at iværksætte en tvangsanbringelse. Det fremgår videre, at initiativretten bør anvendes inden det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, så den familieretlige afgørelse kan medvirke til at forebygge anbringelsen.
1(1 vil gøre opmærksom på, at kommunen ifølge serviceloven er forpligtet til at iværksætte en anbringelse/tvangsanbringelse, hvis der er et anbringelsesgrundlag. Det kan ikke afvente en sag i Familieretshuset. Dertil kommer, at Ankestyrelsen vil bruge sin egen drift kompetence, hvis kommunen venter med at træffe afgørelse om anbringelse, hvor der er et anbringelsesgrundlag. Manglende klarhed om indholdet i retssikkerhedslovens 9 a I forslaget fremgår det, at barnets opholdskommune ifølge retssikkerhedslovens 9a altid er den kommune hvor indehaveren af forældremyndigheden har ophold. I det tilfælde, hvor begge forældre har forældremyndigheden og samtidig bor i hver sin kommune, vil begge kommuner være opholdskommune for barnet og dermed forpligtet til at yde hjælp efter kapitel 11 i serviceloven. I den forbindelse vil begge kommuner ifølge forslaget være tillagt initiativretten efter forslagets 25. E-mail: JBS@ki.dk www.ki.dk Side 6 af 10 Det mener ikke er korrekt. Ifølge retssikkerhedslovens 9a gælder, at et barn eller en ung under 18 år, der bor mest hos den ene af forældrene, har opholdskommune hos denne. Hvis barnet eller den unge bor lige meget hos begge forældre, har barnet eller den unge opholdskommune, hvor det er tilmeldt folkeregistret. Det har beset aldrig været sådan, at to kommuner er forpligtede til at yde hjælp efter kapitel 11 i serviceloven, hvis forældrene har fælles forældremyndighed over barnet og hvis de bor i hver sin kommune. vil anbefale, at der rettes op på denne vildfarelse. Dette gælder også i forhold til de særlige bemærkninger til 30. Ad 6: Tværfaglig behandling i en 7-sag ( 29) Med forslagets 29 skal Familieretshuset sørge for tværfaglig behandling, undersøgelse og oplysning af sagen, herunder relevant belysning af forældrenes personlige egenskaber og deres evne til at drage omsorg for barnet. Det fremgår videre, at Familieretshuset som led i sagens behandling kan indkalde parterne til et eller flere møder sammen eller hver for sig. I den forbindelse kan Familieretshuset beslutte, at også kommunen skal deltage i et eller flere møder. Undersøgelse af forældrenes evne til at drage omsorg for barnet vil anbefale, at det kommer til at fremgå tydeligt i forslaget, at Familieretshuset, i det omfang, der allerede er udarbejdet en forældreevneundersøgelse i kommunalt regi, ikke igangsætter en lignende undersøgelse. vil også anbefale, at de oplysninger om forældrenes evne til at drage omsorg for barnet som fremkommer ved Familieretshusets behandling af sagen, også kan anvendes i kommunens behandling efter den sociale lovgivning. vil samtidig anbefale, at det intensiverede myndighedssamarbejde, hvor forslaget lægger op til, at kommunen skal deltage i et eller flere møder, begrænses til det allermest nødvendige. vil i den forbindelse gøre opmærksom på det ikke ubetydelige ressourcetræk, der er forbundet med
de mange møder, som både kan være sammen med begge parter og hver for sig. Ad 7: Afdækning af behov, når en 7-sag indledes ( 30) Med forslagets 30 forpligtes Familieretshuset til at kontakte den relevante kommune, når Familieretshuset påbegynder behandlingen af en 7-sag. Forpligtelsen gælder også for sager, der har været under behandling efter 6, men som er blevet 7-sager. Bestemmelsen skal sikre, at kommunen er informeret om, at sagen behandles som en 7-sag med det deraf følgende intensiverede myndighedssamarbejde efter forslagets 29. Det fremgår videre, at intentionen med forslaget er at beskytte barnet og finde helhedsorienterede og tværsektorielle løsninger for familierne. Side 7 af 10 Familieretshuset henvendelse til kommunen når en 7-sag indledes er i tvivl om, hvad der helt konkret forventes af kommunen, når Familieretshuset henvender sig. Det fremgår desværre ikke klart af lovteksten, hvad kommunen helt konkret skal levere, og hvad de rent faktisk må levere, når en 7-sag "indledes" i Familieretshuset. vil anbefale, at det tydeliggøres, om der er forskel på en 7-sag der "indledes" efter 30 og en 7-sag, der er "under behandling" efter 31, i forhold til det, som kommunen forventes at levere. Ad 8: Udveksling af oplysninger under behandling af en 7- sag ( 31) Med forslagets 31 gives Familieretshuset, de kommunale myndigheder, sundhedsmyndigheder, politiet og anklagemyndigheden en hjemmel til, under Familieretshusets behandling af en 7-sag, at udveksle oplysninger om private forhold med og uden samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører. Oplysninger med og uden samtykke omfatter andre end barnet vil gøre opmærksom på, at der med oplysninger om barnets familiemæssige forhold, kan blive tale om mange forskellige oplysninger, der går på tværs af flere forvaltninger i kommunen. Oplysninger om barnets familiemæssige forhold er ikke nødvendigvis oplysninger, som børne- og ungeafdelingen i den enkelte kommune ligger inde med. Det skal derfor undersøges nærmere i kommunens øvrige forvaltninger, om der kan være oplysninger, der vurderes at være nødvendige for Familieretshusets behandling af sagen. Dette kan tage tid. Hertil kommer den tid, der også skal bruges, hvis dommeren i Familieretten vurderer, der er behov for supplerende oplysninger. Koordinering af sagsbehandlingsskridt I bemærkningerne fremgår, at de involverede myndigheder ifølge 31 får mulighed for at koordinere deres indsats over for barnet så kommunen og Familieretshuset ikke samtidigt iværksætter en børnesagkyndig undersøgelse eller samtidigt indkalder barnet til en samtale.
mener ikke det kan sikres, at sagerne i alle tilfælde kan koordineres. Kommunerne er undergivet servicelovens regler om både børnefaglig undersøgelse og børnesamtale. I det omfang det vurderes, at kommunen ved koordineringen ikke overtræder servicelovens regler, vil kommunen naturligvis tilstræbe at koordinere med Familieretshuset. Behandling af sager vedrørende børn i Sundhedsloven Det fremgår af forslaget, at sundhedsloven ikke indeholder særlige bestemmelser om behandlingen af sager vedrørende børn. vil henlede opmærksomheden på sundhedslovens (lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018) Kapitel 36 om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge og Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Side 8 af 10 Ad 9: Mødeafholdelse i forbindelse med behandling af en 7-sag ( 32) Med forslagets 32 foreslås, at give Familieretshuset mulighed for at afholde tværsektorielle møder med en eller begge parter i en sag og kommunale myndigheder. Dette gælder alene for sager, der er visiterede til behandling som en 7-sag. Familieretshuset vurderer om kommunen skal deltage i mødet undrer sig over, at det alene er op Familieretshuset at vurdere, om der kan findes en helhedsorienteret løsning på tværs af Familieretshus og kommune. Som læser forslaget, er det helt centralt, at der sikres en fælles forståelse mellem myndighederne af, hvilke afgørelser og tiltag der kan iværksættes i forhold til familien og for at sikre barnets trivsel. Denne helhedsorienterede tilgang kommer også til udtryk i, at kommunen ifølge forslaget selv kan tage initiativ til en sag i Familieretshuset. vil anbefale, at det ikke kun er op Familieretshuset at vurdere, om kommunen skal deltage. vil anbefale, at det kommer til at fremgå, at Familieretshuset sammen med kommunen vurderer, om det er nødvendigt at mødes på tværs sammen med parterne, og om mødet vil være befordrende for en helhedsorienteret løsning for familien i forhold til både de familieretlige elementer og de indsatser, der påtænkes sat i værk efter den sociale lovgivning. Overordnet samarbejde om generelle løsninger på tværs I forslagets almindelige bemærkninger fremgår det, at der udover det konkrete samarbejde i den enkelte sag også skal etableres et overordnet samarbejde mellem Familieretshuset og kommunerne, hvor spørgsmål af generel betydning for sammenhængende løsninger for barnets bedste kan drøftes. vil anbefale, at det overordnede samarbejde, hvor spørgsmål af generel betydning skal drøftes, kommer til at foregå i kommunernes kommunekontaktråd (KKR), så der ikke skal oprettes et yderligere forum til tværgående drøftelser. De fem kommunekontaktråd (KKR) - ét i hver region varetager kommunernes interesser på de regionale områder, herunder på det sociale
børne- og voksenområde og tilsynsområdet (de fem socialtilsyn). KKR består af alle borgmestrene i regionen og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer. Herudover er der et administrativt spor i KKR, hvor det vil være relevant at drøfte spørgsmål af betydning for samarbejdet mellem kommuner og Familieretshuse. Ad 10: Oprettelse af et kommunalt kontaktpunkt ( 51) Med forslagets 51 foreslås, at Familieretshuset og kommunen udpeger et kontaktpunkt i hver myndighed til understøttelse af samarbejdet. Kontaktpunktet i de to myndigheder skal facilitere samarbejdet mellem Familieretshuset og kommune i 7-sagerne og dermed sikre en koordineret tilgang til familierne. Side 9 af 10 finder det positivt, at der etableres et kontaktpunkt i hver myndighed, så det altid er muligt at komme i kontakt myndighederne i mellem. Da kommunerne er organiseret forskelligt, vil det dog ikke i alle tilfælde blive sådan, at det bliver kontaktpunktet der faciliterer samarbejdet og sikrer en koordineret tilgang til familierne. Kontaktpunktet bliver blot indgangen for Familieretshuset til kommunen. Hvem der koordinere, tilrettelægger møder med Familieretshuset osv, kan således blive en anden end kontaktpunktet. Ad 11: Børne- og socialministerens bemyndigelse ( 52) I forslaget fremgår, at børne- og socialministeren kan fastsættes nærmere bestemmelser om behandlingen efter lov om Familieretshuset, herunder udveksling af oplysninger efter lovforslagets 31. Da endnu ikke har set disse bestemmelser, tager forbehold for de økonomiske konsekvenser herved. har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabsindgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset): Til 13 om lov om social service Med forslaget foreslås Familieretshuset omfattet af muligheden for at udveksle oplysninger efter servicelovens 49 a. Da Familieretshuset og kommunen ifølge forslag til lov om Familieretshus skal have et tæt samarbejde i komplicerede familieretssager findes det også relevant at hjemle et samarbejde i kommunens tidlige og forebyggende arbejde for udsatte børn og unge. finder det positivt, at der skabes en hjemmel for, at Familieretshuset og kommunen kan udveksle oplysninger i sociale sager. vil blot gøre lovgiver opmærksom på, at servicelovens 49 a kun giver mulighed for, at drøfte en konkret bekymring eller problemstilling vedrørende et barn eller en ung uden samtykke fra forældrene &I gang ved et møde. I helt særlige tilfælde kan der dog afholdes et opfølgende møde. Det vil derfor efter 's opfattelse være yderst begrænset for kommunen at modtage oplysninger fra Familieretshuset, hvis forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år ikke har givet samtykke hertil.
vil anbefale, at Familieretshuset ligesom kommunen ved en sag i Familieretshuset får mulighed for at videregive oplysninger uden samtykke til kommunen i de filfælde, hvor Familieretshuset vurderer, at oplysningerne er nødvendige for barnets bedste og den helhedsorienterede løsning af sagen samlet set. Til 41 om lov om valg til Folketinget og 42 om ikrafttrædelse Med forslaget til lov om valg af Folketinget bliver Ankestyrelsen fra den 1. april 2019 ny anmeldelsesmyndighed for kandidater til Folketingsvalg. E-mail: JBS@ki.dk Side 10 af 10 mener det er uheldigt, at myndighedsoverdragelsen fra Statsforvaltningen og Bornholms Kommune til Ankestyrelsen sker samtidig med, at KOMBIT er ved at teste og udrulle Danmarks nye valgsystem, som skal afløse KMD-valg. Det nye it-system skal være klar til brug ved udgangen af 2019 og vil dermed ikke skulle anvendes til det kommende folketingsvalg, hvor KMDvalg fortsat benyttes. ønsker at understrege vigtigheden af, at KOMBIT i testfasen kan indhente kompetencer fra både Statsforvaltningen og Ankestyrelsen til at teste det nye valgsystem, da dette er af stor betydning for udviklingen og implementeringen af det nye valgsystem for den del, der vedrører anmeldelse af kandidater til folketingsvalg. Med venlia hils iels Arendt Nielsen