Torsdag 4. september kl. 19.30 Fredag 5. september kl. 19.30 Mahler & Beethoven DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: Rudolf Buchbinder, klaver Pro
Torsdagskoncert Mahler & Beethoven Introduktion Program DR Koncerthuset Koncerthuset 2014/15 2008/09 2 Torsdag 4. sept. kl. 19.30 Fredag 5. sept. kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: Rudolf Buchbinder, klaver Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 7. september kl. 12.15 Ludwig van Beethoven (1770-1827) Klaverkoncert nr. 3, c-mol, op. 37 (1803) I. Allegro con brio II. Largo III. Rondo. Allegro Varighed: ca. 35 Pause ca. 20.10 Gustav Mahler (1860-1911) Symfoni nr. 1, D-dur (1884-88) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I. Langsam. Schleppend. Immer sehr gemächlich II. Kräftig bewegt, doch nicht zu schnell III. Feierlich und gemessen, ohne zu schleppen IV. Stürmisch bewegt Varighed: ca. 55 I koncertpausen vil aftenens solist Rudolf Buchbinder signere cd'er i foyeren Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Med sin 3. Klaverkoncert åbnede Beethoven et nyt kapitel. Han ophøjer klaverkoncerten til et værk så stort og dramatisk som en symfoni. Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 3 Af Jens Cornelius Da Beethoven uropførte sin Klaverkoncert nr. 3, styrede han orkestret fra sin plads ved flyglet. Man havde endnu ikke 'opfundet' dirigenten. Beethovens 3. Klaverkoncert er hans eneste i mol. Det var på Beethovens tid en absolut undtagelse at skrive en mol-koncert. De nærmeste undtagelser var Mozarts Klaverkoncerter nr. 20 og 24, som Beethoven beundrede højt. Mozarts molkoncerter viste ham, at mørke sider godt kan dominere i en klaverkoncert. Musikken fik en hård fødsel. Beethoven begyndte i år 1800, men var kun halvvejs færdig, da den planlagte premieredato var nået. Også næste deadline to år senere missede han. Først i 1803 blev klaverkoncerten færdig lige akkurat. Beethoven brugte nemlig tiden på programmets andre værker, Symfoni nr. 2 og især oratoriet Kristus på Oliebjerget, som han havde skrevet færdig samme morgen. Solostemmen i klaverkoncerten bestod af nogle rent ud sagt ulæselige hieroglyffer, bemærkede bladvenderen. Men indholdet var intenst! Koncertens 1. sats er lige så koncentreret og tændt som Beethovens bedste symfonisatser. Og dét var en oprørsk idé, for sådan skrev man ganske enkelt ikke klaverkoncerter på den tid. Beethoven smækker sine drastiske tanker i ansigtet på publikum i stedet for at underholde dem. Den langsomme 2. sats er i al sin fredsommelighed gådefuld musik. Med uventede skift i toneart og udtryk viser Beethoven dybdeforskellen mellem himmel og jord. Musikken er æterisk og svævende, men viser samtidig en sanselig glæde. Når pianisten indleder satsen helt alene, kan man næsten mærke Beethovens fryd over selve det at slå en akkord an på klaveret. Slutningen af klaverkoncerten er en flabet rondo, hvor Beethoven bider fra sig og nægter at nøjes med at give publikum den forventede festlige finale. Han nagler os fast med sine uventede idéer. Midtvejs i finalen bliver rondotemaet pludselig til en avanceret fuga, der går brat i stå, stiger en halv tone og fortsætter i klaveret som en påtaget solskinsversion af
Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 udgangspunktet. Beethoven ved man aldrig, hvor man har dét er det eneste, man ved! Uden Mozart var alt dette ikke sket. Beethoven sender en hilsen til Mozart i 1. sats, hvor det vigtigste tema minder meget om temaet fra Mozarts Klaverkoncert nr. 24 i c-mol. Og han sender en stor hilsen til datidens klaverbyggere, der havde udvidet klaviaturets omfang. Beethoven lader højre hånd bevæge sig op i et leje, man aldrig havde hørt før i en klaverkoncert. I dag er 3. Klaverkoncert nok den af Beethovens fem, man hører sjældnest. Er det fordi det stadigvæk er mindre festligt med en mol-koncert end en koncert i dur? Eller er det, fordi man i denne klaverkoncert møder Beethoven som stejl provokatør? Gustav Mahler: Symfoni nr. 1 De første gange, Mahler opførte sin Symfoni nr. 1, gav han den titlen Titan. Det var en hentydning til en berømt roman med samme titel, skrevet af den tyske forfatter Jean Paul. I romanen må hovedpersonen kæmpe med mange forhindringer, både ydre og indre, før han når sit mål. Den fortælling svarer godt til Mahlers 1. Symfoni, som udvikler sig fra sorgløshed til stærke kampe. Til slut sejrer helten i et opgør mellem lyse og mørke kræfter. Mahler fortalte ikke noget om, hvor vidt han selv er hovedperson i fortællingen. Men det kunne godt være tilfældet, for han indlægger henvisninger til sig selv i løbet af symfonien. Flere steder citerer han sine egne sange: 1. sats er præget af hans sang Ging heut Morgen übers Feld (Jeg gik i morges ud over marken), som han havde skrevet nogle år tidligere og tilegnet en ung kvinde, han var stormende forelsket i. Melodien er altså Mahlers eget minde om en lykkelig fortid. Inden da hører man i symfonien selve livets begyndelse, naturens opvågnen efter vintersøvnen. En uforglemmelig indledning, hvor Mahler lader strygerne spille hårfine flageoletter (overtoner), og hvor trompeter skjult i det fjerne signalerer, at lyset og livsgnisten tændes. 2. satsen er i en grel folkemusikstil, der nok skal forstås som de unge livsårs naive foretagsomhed. Mahler kaldte på et tidspunkt satsen For fulde sejl.
Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 I 3. sats er der derimod indtrådt en krise, og menneskets hektiske liv er blevet afbrudt. Begravelsen foregår til tonerne af en bitter, ironisk sørgemarch. Mahler fik idéen til denne sørgemarch fra en tegning i en børnebog, hvor skovens dyr laver et begravelsesoptog for en død jæger. Det billede overfører han til musik ved at bruge børnesangen Mester Jakob som tema spillet i mol af kontrabasserne. Fra den ironiske undergang går Mahler uden afbrydelse videre til symfoniens finale, hvor helten må kæmpe for evigheden. Fra Helvede til Paradis kaldte Mahler oprindeligt satsen, som er et brat udbrud af fortvivlelse fra et dybt såret hjerte. Indledningens bratte udbrud kommer som et chok hver gang! Mahlers Symfoni nr. 1 varer knap en time og er dermed den korteste af hans 10 symfonier! Undervejs i denne lange slutsats citerer Mahler både Wagners opera Parsifal og Liszts Dante-symfoni to af den tyske romantiks mest ambitiøse værker for at understrege hvilke højder, man befinder sig i. Men alt dette gik fuldstændig hen over hovedet på publikum ved uropførelsen i Budapest i 1889. Der blev buhet fra salen, anmelderne kaldte musikken for bizar og kakofonisk, og selv Mahlers gode venner begyndte at undgå ham. I dag har vi bedre øre for de mange tvetydigheder i symfonien. Vi forstår, at det tragiske og det ironiske kan eksistere side om side. Fx i 3. satsen hvor sørgemarchen afbrydes af først et jødisk klezmerorkester og derefter vulgær ølstuemusik. Også heltens sejr i finalen er tvetydig, for de klagende toner er ikke forsvundet. Kom hans triumf for sent? Den form for modsigelse er med til at gøre symfonien moderne i vores ører. Og 1. Symfoni er i dag en af Mahlers mest populære et oplagt sted at indlede et forhold til denne dybt originale orkesterkomponist.
Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Fabio Luisi Fabio Luisi er et af den internationale musikscenes hotteste dirigentnavne. Orkestrene står i kø for at engagere den 55-årige italiener, der deler sit professionelle liv mellem USA og Europa. For tiden er han chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved New Yorks Metropolitan Opera. Italiensk dirigent, født 1959 i Genova Chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved Metropolitan Operaen Fhv. chefdirigent for bl.a. Dresdens Statskapel, Semper Operaen i Dresden, Wiener Symfonikerne og Suisse Romande Orkestret Tidligere har Fabio Luisi været chefdirigent for bl.a. Wiener Symfonikerne, for Dresdens Statskapel og byens fornemme Semper Opera. Begge poster forlod han før tid i 2010, og der blev smækket så højt med døren, at det kunne høres helt i New York. Metropolitan Operaen slog kloen i ham, fordi musikchef James Levine led under langvarige helbredsproblemer. I dag er Levine tilbage på sin post i kørestol men Fabio Luisi er flyttet med sin familie til New York og regnes for den naturlige efterfølger. Luisi har modtaget en Grammy for sine Wagner-opførelser på Metropolitan Operaen, der er udgivet på dvd. Blandt hans nyeste cd er er også Gounods opera Romeo og Julie. Når det gælder orkestermusik, er det ofte senromantisk musik, han dirigerer. Musik, der kræver en virtuos teknik og et røntgensyn på de komplicerede og farvestærke partiturer. DR SymfoniOrkestret har mødt ham tre gange tidligere: Første gang ved en musikfestival i Spanien, anden gang i Danmark i 2011, hvor han dirigerede Beethovens Eroica-symfoni. Det er noget af et scoop, at DR SymfoniOrkestret ligesom sidste år nu kan indlede Torsdagskoncert-sæsonen med Fabio Luisi på podiet. For DR SymfoniOrkestret har alle koncerterne med Luisi været højdepunkter, der med stor spænding er blevet set frem til. Han har så meget ro, selvværd og respekt for musikken, at han ikke lader sin egen personlighed stå i vejen, siger DR SymfoniOrkestrets solofløjtenist Ulla Miilmann om Fabio Luisi.
Solist DR Koncerthuset 2014/15 7 Pianist Rudolf Buchbinder Der er næppe nogen pianist, som repræsenterer musiklandet Østrig bedre end Rudolf Buchbinder. Han er helt klart den lokale favoritpianist i Wien, og den anerkendelse takker han for på denne fine måde: Jeg er taknemmelig for at være vokset op i en by, hvor musik er noget lige så naturligt som at trække vejret. Østrigsk pianist, født 1946 Ekspert i musikken af Beethoven og de andre store wienerkomponister Det begyndte, da Rudolf Buchbinder i en alder af fem år blev optaget som den yngste elev nogensinde på Hochschule für Musik, som er Wiens konservatorium. Ni år gammel gav han sin første koncert i den berømte Musikverein, og som teenager dannede han en trio med den store violinist Josef Suk og cellisten János Starker, der var en generation ældre end ham selv. I dag spiller Rudolf Buchbinder stort set udelukkende solo eller koncerter med orkester. Og især Beethoven. Han har opført Beethovens sonater komplet flere end 40 gange. I sit hjem har han samlet sig samtlige trykte udgaver af Beethovens 32 sonater plus kopier af manuskripterne, som han elsker at fordybe sig i. Jeg opdager altid noget nyt, siger han, både når han opfører musikken, og når han studerer detaljerne i noderne. To gange har han indspillet alle sonater af Beethoven, og dertil kommer samtlige klaverværker af Haydn og alle klaverkoncerterne af Mozart, Beethoven og Brahms. Senest et live-sæt, hvor han spiller Beethovens fem klaverkoncerter med sine gode venner Wiener Filharmonikerne og selv dirigerer fra flyglet. I sit hjemland er Rudolf Buchbinder tildelt en hel stribe af ordener og udmærkelser. Ros for en livslang dedikation til den østrigske musikarv, der ligger så naturligt for ham. Han øver sig aldrig mere end 30 minutter om dagen, men siger selv, at han mentalt sidder ved klaveret 24 timer i døgnet.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso