SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

Relaterede dokumenter
SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

REGISTRE OG SUNDHEDSDATA I DANMARK DATA TILBAGE TIL SUNDHEDSVÆSNET OG DATA TIL GAVN FOR PATIENTEN POUL ERIK HANSEN

Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

Den ambulante Diabetes konsultation

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Mål og Midler Sundhedsområdet

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Sammen skaber vi værdi for patienten

Strategien Digitalisering med effekt

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

IKAS. 4. december 2009

Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet

2

På vej mod.. en ny styring

Sundhedsstatistik : en guide

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet

Økonomisk styring af sygehuse

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Modernisering af nationale indberetninger, en status før go-live. Afdelingschef Karen Marie Lyng, Sundhedsdatastyrelsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET APRIL 2015

Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Triple Aim Bedre sundhed for indsats af færre ressourcer

Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Vision for Fælles Sundhedshuse

Sundheds- og Ældreudvalget L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt

Transkript:

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ

DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ

KVALITET SOM SUNDHEDSPOLITISK FOKUSOMRÅDE Behandling af høj kvalitet Kvalitetsudvikling på sygehuse og ensartet kvalitet i nære sundhedstilbud Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet Behandling på laveste effektive omkostningsniveau, sammenhængende patientforløb og effektiv forebyggelse Omkostningseffektivitet Udflytning af aktivitet fra sygehusmatriklen, afslutning af patienter, samling af behandlinger i én kontakt og omlægning fra stationær til ambulant behandling

KVALITETSARBEJDET I ØA14 Behandling af høj kvalitet 1. Synlighedsreform 2. Regionale og lokale forsøg med afregning efter kvalitet Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet 1. Prioritering (i regionerne) af 250 mio. kr. til indsatser for f.eks. ældre medicinske patienter og personer med kroniske sygdomme 2. Metode til dokumentation af effekter ved tiltag på tværs af sektorer Omkostningseffektivitet 1. Moderniseret aktivitetsstyring for at reducere fokus på aktivitet og fremme fokus på kvalitet og sammenhæng 2. Mere tidssvarende (forløbsorienteret) DRG-system

TRIPLE AIM TILGANGEN, JF. ØA13 Forbedringer af befolkningens sundhedstilstand Lavere udgifter pr. borger Forbedringer af den patienterfarede kvalitet

ØGET SYNLIGHED OM RESULTATER Fokus på hvad der kommer ud af ressourcerne Ændret fokus fra input og aktivitet til resultater og effekter Fokus på omkostningerne i hele behandlingsforløbet Nådesløs gennemsigtighed Offentliggørelse af kvalitets- og resultatindikatorer Offentliggørelse af ressourceforbrug i hele patientforløbet på tværs af sektorer

DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ

SUNDHEDSDATA - MÅLET 1. Dækkende, pålidelig og aktuel beskrivelse af alle hændelser ved kontakten til sundhedsområdet og tilgrænsende sektorer 2. Kvalitetssikring af data når de registreres 3. On demand adgang til data for alle brugergrupper på forskellige adgangsniveau ( vedvarende fokus på datasikkerhed)

SUNDHEDSDATA - MÅLET Samme datagrundlag i alle beslutningsled

Direkte patientbehandling (NSI) Ledelsesinformation mv. (NSF) REAL-TIME DATA TIL BEHANDLINGSFORMÅL (EPJ i regionerne, EOJ og kommunerne og meddelelser fra MedCom mv.) CENTRALE NEAR REAL- TIME DATA OM AKTIVITET, ØKONOMI OG KVALITET MV. (NSF) MIKROBIOLOGI SKREVNE JOURNALER PATOLOGI LABORATORIE Lokal styringsstøtte LPR Struktrueret spejling OSV.OSV. MEDICIN Lab.bank Øvrige registre NSP National Service Platform (NSI) esundhed Formidlingsplatform for sundhedsdata (NSF)

Biopsi Klinisk undersøgelse MR-scanning Knoglemarvsundersøgelse Besøg hos egen læge Dagpenge Hjemmehjælp Kolesterolmåling Kemoterapi n antal doser Røntgenundersøgelse Blodtryk Besøg hos hudlæge Dagpenge Ændre civilstand Stråleplanlægning Stråleterapi n antal fraktioner Knoglemarvsundersøgelse Prolap.S1 6 mmol/l 135/80 Hæmaglobin 8 mmol/l 45 129 1.647 4.860 129 1.320 448 189 6.530 pr.gang 466 78 566 1.320 5.731 2.473 pr. gang 4.860 643 SUNDHEDSDATA MV. Omkostninger i kroner Det kliniske resultat Ydelser Tid

125 kr. 46 kr. 329 kr. 2.457 kr. 6.978 kr. 8.990 kr. 3.441 kr. 469 kr. 443 kr. 129 kr. 2.440 kr. 2.720 kr. 47.288 kr. Biopsi Klinisk unders. CT-scanning Anæstesi Operation Implantat Medicin Røntgenunders. Fysioterapi SUNDHEDSDATA MV. Det samlede patientforløb og forløbets delkomponenter, vertikal og horisontal styring Sygehusafdeling Hospitaler Centrale sundhedsmyndigheder Region Sygehusafdeling Sygesikringen Praktiserende læger konsultation Kommune Rehabilitering Hjemmepleje Landspolitisk prioritering Styring af rammer og vilkår Styring og opfølgning patientforløb og - logik Plejehjem mv. Styring og opfølgning afdelinger og funktioner

DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ

HOVEDUDFORDRINGER VED DEN NUVÆRENDE STYRINGSMODEL Incitament til unødig aktivitet i sygehusvæsenet, herunder manglende incitament til at afslutte forløb Tilskynder ikke direkte til behandling af høj kvalitet Tilskynder ikke samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommuner omkring sammenhængende patientforløb Tilskynder ikke entydigt til at behandling foretages på laveste effektive omkostningsniveau Alt for store økonomiske konsekvenser

FOR MEGET FOKUS PÅ MERE AKTIVITET FREM FOR DEN RETTE AKTIVITET 130 125 Aktivitet 120 115 110 Unikke patienter Udgifter 105 100 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Produktivitet

INCITAMENTER ER IKKE KUN AF ØKONOMISK KARAKTER Redskaber: F.eks. kliniske retningslinjer, standarder og indikatorer Vejledning Sammenligning af bedste praksis Aftaler om udviklingens retning Konkrete mål for udviklingen Præstationsbaseret afregning Information

FOKUSPUNKTER I SYNLIGHEDSREFORMEN Indikatorer på mørkerød baggrund er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt

SYNLIGHEDSREFORM GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER / MÅLSÆTNINGER

DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ

VÆKSTINITIATIV Målet 1. Øge antallet af hjemlige arbejdspladser gennem en styrkelse af danske virksomheders muligheder for at udvikle nye sundheds- og velfærdsprodukter 2. Tiltrække nye forskningsinvesteringer samt sundhedsog velfærdsvirksomheder til Danmark. Midlet Én effektiv indgang til de nationale sundhedsdata for relevante nationale og internationale aktører til brug for bl.a. forskning og udvikling Kobling af sundhedsdata og biobanker. Kan kun lade sig gøre gennem reel datadeling.

VÆKSTINITIATIV Baggrund Udviklingen af nye lægemidler er dæmpet Der er mulighed for at konsolidere den danske styrkeposition Brug af data til forskning og videnskabelige formål ikke til sagsbehandling over for den enkelte borger eller enkelte behandler Rammerne vil blive fastlagt i national strategi, der forventes færdig i foråret 2014

SUNDHEDSDATA I SPIL Tak for opmærksomheden