Trin for Trin. Dato Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de kan bruge både til at få det bedre med andre børn og til at klare sig bedre. Lektionerne er opdelt i tre hovedområder: I. Empati. Børnene lærer om følelser og metoder til at forstå hinanden. II. III. Impulskontrol og problemløsning. Børnene lærer nye metoder til at løse problemer, og de øver sig på færdigheder som at give en undskyldning, at afbryde høfligt og at få nye venner. Selvkontrol. Børnene lærer at håndtere deres vrede på en måde, som ikke sårer andre. I vil modtage flere breve om Trin for Trin og om de færdigheder, som jeres barn lærer. I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål om Trin for Trin. TRIN FOR TRIN 1 83
Trin for Trin, om følelser Dato Som der blev orienteret om ved forældremødet, vil vi i løbet af de næste to måneder gennemgå de seks grundfølelser. Børnene vil også lære at: mennesker kan have forskellige følelser. Ét barn er bange for noget, mens et andet barn er forventningsfuld over for den samme ting. følelser kan ændre sig. Eksempelvis kan en hundehvalp blive borte og senere fundet igen. Følelserne skifter fra ked af det til glad. nogle handlinger er uheld. Jeg gjorde det ikke med vilje. Det var et uheld. Børnene vil også lære at: forudsige andres følelser. Hvis jeg snupper bolden, så bliver Tina måske ked af det. fortælle andre hvordan hun/han har det. Jeg bliver ked af det, når du ikke vil lege med mig at lytte til andre. Her er nogle forslag til aktiviteter i hjemmet, der kan hjælpe jeres barn i forståelsen: 1) Leg Jeg bliver når, ved at fylde mellemrummene med forskellige følelser og situationer. Jeg bliver bange, når jeg bliver væk i et supermarked 2) Når I sammen læser en bog kan I tale om personernes følelser og diskutere tidspunkter, hvor I har haft det på samme måde. 3) Når dit barn viser følelser, hjælp hende/ham med at sætte navn på følelsen. Jeg ser at du rynker panden. Hvordan har du det? Taler I sammen om følelser i hjemmet, forstår barnet, at følelser ikke alene eksisterer i institutionen, men også i hjemmet, og at dets egne forældre også forholder sig hertil. Vi håber, at I har tid og lyst til at samarbejde herom, så jeres barn lærer at sætte ord på følelser og at aflæse følelser hos andre. Arbejdet med følelser er grundlaget for vort senere arbejde med sociale færdigheder. 84 TRIN FOR TRIN 1
Trin for Trin, problemløsning Dato For tiden lærer børnene, hvordan man løser problemer sammen med dukkerne Hurtig-hunden og Stop-op-sneglen. Børnene skal lære at bruge Trafiklyset, når de skal løse et problem. Lige som vi har regler i trafikken, har vi sociale færdselsregler. Når jeg har et problem: Løs det Trin for Trin. STOP Hvad sker der? VENT Hvad kan man gøre: Find på tre løsninger. Spørg for hver løsning: Hvad kan der ske? Vælg den bedste løsning. GÅ Afprøv løsningen. Virker den? Hvis ikke, prøv en anden. Her er nogle forslag til aktiviteter i hjemmet, der kan hjælpe jeres barn. I stedet for at løse dit barns problem, kan du spørge Hvad kunne du gøre? efterfulgt af Det er én idé. Hvad kunne du ellers gøre? Når du har hørt på idéerne, så spørg: Hvad tror du der vil ske, hvis??? (gennemgå et par stykker) Lav idéen om til en plan. Prøv planen igennem sammen med barnet. Hvis barnet f.eks. gerne vil ringe til en ven, så få barnet til at øve sig på, hvad hun/han vil sige, inden opkaldet foretages. I gruppen vil vi øve følgende færdigheder: deltage i leg, deles om, skiftes til, bytte med, være opmærksom og afbryde høfligt. Dit barn vil måske fortælle om disse rollespil. Jeg vil fortsat sende breve hjem om det, børnene lærer, så de også har mulighed for at øve sig på det hjemme. TRIN FOR TRIN 1 85
Trin for Trin, selvkontrol Dato I løbet af den næste måned vil gruppen lære, hvordan man kan forholde sig til aggressive følelser. Vi vil vise børnene, hvordan de kan styre deres vrede. Vi lærer dem denne remse: 1. Stop op 2. Slap af Træk vejret dybt 3 gange Tæl langsomt til ti 3. Tænk højt Sig: Tag det roligt 4. Tænk efter Tal med en voksen om det Børnene vil lære, at det er i orden at være vred. At det ikke er forkert at blive vred. Det er hvad man gør, når man er vred, det handler om. At slå, skubbe osv. er ikke i orden. Her er nogle forslag til, hvordan man kan hjælpe sit barn med at blive bedre til at styre sin vrede: Hjælp barnet med at finde ud af hvornår hun/han er vred. Spørg f.eks. Hvordan har du det med det, der et sket? eller sig Det må have været svært for dig. Når barnet er vredt: Tag dybe indåndinger, tæl langsomt til ti og sig tag det roligt sammen med barnet. Vær 100% opmærksom, når dit barn fortæller om sine følelser. Nogle følelser kan være svære at acceptere, men et barn kan ofte bearbejde disse følelser ved at tale om dem. Lad dit barn se dig benytte samme teknikker i hverdagssituationer. Tænk f.eks. højt, mens du tænker over et problem, som barnet kan følge. Dit barn vil i gruppen øve sig på at tage det roligt og håndtere: at blive såret, at blive kaldt ved øgenavne, få ting hugget og ikke få, hvad man gerne vil have. Vi vil fortsat sende breve hjem om de færdigheder, børnene lærer. Så har barnet også mulighed for at øve sig på dem hjemme. Tak for støtte og samarbejde. 86 TRIN FOR TRIN 1
Trin for Trin, social kompetence Dato I denne uge øver vi social kompetence. Social kompetence består af en række automatiske færdigheder. En færdighed kunne f.eks være automatisk at sige undskyld, når man støder ind i nogen. Det vil hjælpe barnet, hvis I øver den samme færdighed hjemme. Barnet lærer det hurtigere, når det får ros, når det bruger færdigheden. Ugens sociale kompetence er Færdighedstrin: Evt. kommentarer: Hvis ovenstående færdighedstrin afviger fra det, I som familie lærer jeres barn, så tal med barnet om det. Fortæl barnet, hvordan I gerne vil have det. Også i børnehaven/skolen taler vi om, at familier har forskellige måder at være sammen på, og at det er helt naturligt. Venlig hilsen TRIN FOR TRIN 1 87