Grønt regnskab 2003 KØBENHAVNS AMT
Indhold Forord.................................................. 2 Indledning............................................. 3 1 Princippet i miljøstyring.......................... 4 2 Københavns Amts miljø- og energiopgørelse Energi............................................... 5 Miljø................................................ 9 Evaluering af energi- og miljøindsatsen.................... 15 Institutionernes energi- og miljøindsats opsummering af Grønt Budget 2004.................... 17 Konklusion.......................................... 17 3 Energi- og miljøindsats i amtet før, nu og fremover.................................... 18 4 Miljøpåvirkninger baggrund for parametrene i grønt regnskab.................. 21 5 Fakta om Københavns Amt...................... 23 Bilag................................................... 25
Forord Med Grønt Regnskab 2003 tegner Københavns Amt for tredje år i træk et billede af amtets samlede miljøbelastning og -indsats. Det grønne regnskab giver et miljømæssigt tilbageblik på det år, der er gået og giver et godt afsæt for at tage stilling til, hvor der skal sættes ind i år og de kommende år. Amtsrådet vedtog med Miljøpolitik 2001, at vi vil arbejde aktivt for et bedre miljø - indadtil overfor amtets ansatte og institutioner, regionalt overfor amtets borgere samt internationalt i forhold til de globale miljøproblemer. Et omdrejningspunkt for amtets aktive miljøindsats indadtil er at indføre miljøstyring på amtets institutioner og med dette at øge miljøbevidstheden. Institutionernes grønne regnskaber er et naturligt element i miljøstyringen. Grønt Regnskab 2002 viste, at både amtets samlede varmeforbrug og vandforbrug var faldet i forhold til året før. I år kan vi konstatere nok et fald i amtets samlede energiforbrug, idet varmeforbruget på amtets institutioner er faldet med 5,3 %, og vandforbruget er faldet med 5 % fra 2002 til 2003. Det er glædeligt, at institutionernes indsats på miljøområdet giver pote igen i år, og jeg håber, at den gode udvikling vil fortsætte. Vores aktive miljøindsats er den indsats, der sker hver dag, når vi køber ind, bruger el, vand og varme osv. Det er her, vi kan gøre en forskel, hvis vi ændrer vaner eller forbrug. Men kun hvis vi alle er opmærksomme på, hvordan vi belaster miljøet. Amtets ansatte er derfor uundværlige i arbejdet for et bedre miljø, og institutionernes grønne regnskaber er med til at sikre, at vi alle fastholder opmærksomheden omkring, hvordan vi påvirker miljøet. Amtsrådet har i 2003 valgt at udvide arbejdet for et bedre miljø med et grønt budget. Det grønne budget skal ses som en naturlig fortsættelse af arbejdet med at indføre miljøstyring. Med sine godt 20.000 ansatte er Københavns Amt en af de største virksomheder i Danmark. Der er ingen tvivl om, at vores indsats gør en forskel for miljøet. Derfor håber vi, at det grønne regnskab og fremover også det grønne budget kan bidrage til at øge bevidstheden om amtets miljøbelastning og fortsætte arbejdet med at nedsætte vores miljøpåvirkning. Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester 2
GrøntregnskabIndledning Indledning Grønt regnskab 2003 for Københavns Amt er, som de tidligere år, en opsamling af regnskaber fra amtets institutioner. Regnskabet falder i fem kapitler. Kapitel 1 Princippet i miljøstyring i Københavns Amt beskriver formålet og processen med miljøstyring, samt den model der arbejdes efter i amtet. I Kapitel 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse præsenteres amtets forbrug på udvalgte energi- og miljøparametre i 2003, en opsamling af opstillede miljømål og gennemførte miljøaktiviteter frem til 2003 samt en opsamling af grønt budget. I kapitlet præsenteres også udviklingen i forbruget gennem de seneste år, nøgletal for enkelte parametre, og energi- og vandforbruget i 2002 sammenlignes med forbruget i andre amter. Endelig gengives en opsummering af institutionernes grønne budgetter for 2004. Fremover vil de grønne budgetter følge de økonomiske budgetter og blive politisk behandlet og offentliggjort sammen med amtets økonomiske budget, hvilket sker første gang med Budget 2005. Derfor indeholder Grønt regnskab 2003 ikke en opgørelse af institutionernes grønne budgetter for 2005, selvom de er afleveret samtidig med grønt regnskab 2003. Kapitel 3 Miljøindsatsen i amtet før, nu og fremover beskriver, hvad amtet har gjort og planlægger at gøre i 2004 for at virkeliggøre miljøpolitikken og støtte institutionerne i arbejdet med at indføre miljøstyring. Afsnittet indeholder også en introduktion til amtets Energifond samt Energiledelse i amtet, herunder EnergiLedelsesOrdningen (ELO). Kapitel 4 Miljøpåvirkninger - baggrund for parametrene i grønt regnskab, indeholder en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor skabelonen til grønt regnskab ser ud, som den gør. Kapitel 5 Fakta om Københavns Amt beskriver amtets opgaver og størrelse. Bilaget giver en oversigt over institutionernes forbrug på udvalgte parametre. Forbrug, der er taget fra institutionernes grønne regnskaber. Grønt regnskab 2003 bygger på institutionernes grønne regnskaber. Disse er udarbejdet efter en skabelon, der består af et dataark og et evalueringsark. I dataarket angiver institutionerne deres affaldsproduktion samt deres forbrug af el, vand og varme, rengøringsmidler, papir, økologiske fødevarer, brændstof, gas til ukrudtsbekæmpelse og vejsalt. Amtets tre sygehuse opgiver desuden forbruget af gasser og kemikalier til røntgen. I evalueringsarket angiver institutionerne deres miljømål og aktiviteter for 2003 samt deres miljøindsats i årene før 2003. Grønt regnskab 2003 3
GrøntregnskabPrincippet i miljøstyring i Københavns Amt 1 Princippet i miljøstyring i Københavns Amt Ifølge amtets miljøpolitik skal alle institutioner arbejde med grønne mål og miljøstyring inden udgangen af 2006. Miljøstyring er en systematisk metode at arbejde med miljøforbedringer på. Miljøstyring indeholder fire elementer status, evaluering, prioritering og gennemførelse. Det er en løbende proces, hvor man med intervaller opgør status over sine resultater og sætter nye mål. I Københavns Amt forløber intervallet over et år. Ved årsskiftet gøres status over amtets forbrug og miljøpåvirkning. Det afrapporteres i det grønne regnskab, som forelægges til politisk behandling samtidig med det økonomiske regnskab i maj. De nye mål beskrives i det grønne budget, der formuleres forud for budgetåret og bliver politisk behandlet i efteråret sammen med det økonomiske budget. Processen kan illustreres sådan: Organiseringen af arbejdet med miljøstyring sker bedst på den enkelte institution. Institutionen tager sig af at udarbejde et grønt regnskab, opstille miljømål og aktiviteter i grønt budget samt følge op. En forudsætning for at kunne opstille mål er, at man gør status over ens forbrug i forhold til de væsentligste miljøpåvirkninger. Dataarket i det grønne regnskab giver denne dokumentation for miljøpåvirkninger og forbrug. Kapitel 4 angiver, hvordan de forskellige parametre påvirker miljøet. På baggrund af status over miljøpåvirkningerne kan arbejdet evalueres. Er der opsat mål, skal det vurderes, om målene er nået. Evalueringen gennemføres med udgangspunkt i evalueringsarket, der hører til det grønne regnskab, hvor man opgør, hvilke aktiviteter og mål der er arbejdet med. Gennemføre Status Grønt regnskab, dataark Evaluere Grønt regnskab, evalueringsark Med afsæt i status og vurdering fra grønt regnskab prioriteres, hvor der fremover vil være behov for at arbejde med miljøet. Der opstilles mål og aktiviteter for arbejdet i det kommende år ved at udarbejde et grønt budget. De planlagte aktiviteter skal nu gennemføres i praksis og derpå gøres status igen, og processen med miljøstyring begynder forfra. Prioritere Grønt budget 4
GrøntregnskabKøbenhavns Amts energi- og miljøopgørelse 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse Grønt regnskab 2003 bygger på energi- og miljødata fra 134 institutioner. I det følgende behandles energi- og miljødata hver for sig. Det skyldes, at institutionerne gennem en årrække har opgjort energidata, mens det kun er tredje år, de opgør miljødata. Samtidig skelnes der mellem sygehusenes forbrug og amtets øvrige institutioners. Det gøres for at øge gennemskueligheden i udviklingen i forbruget generelt. Sygehusene står som institutionsgruppe for langt det største forbrug. Derfor vil en samlet fremstilling gøre det svært at gennemskue, hvordan forbruget på amtets øvrige institutioner har udviklet sig. I kapitlet er der udregnet en række nøgletal for forbrug af energi og vand. Et nøgletal er en beregnet størrelse, som kan bruges til at vurdere og sammenligne forbrug eller miljøpåvirkninger. For energi- og miljøforbrug er de almindelige nøgletal: Varmeforbrug (årligt klimakorrigeret i kwh) pr. opvarmet areal (m 2 ) Elforbrug (kwh) pr. totalt indendørs areal (m 2 ) Vandforbrug (brugsvand i liter) pr. totalt areal (m 2 ) og pr. ansat Affald (kg) pr. årsværk Papirforbrug (kg) pr. årsværk Endvidere beregnes nøgletal for amtets sygehuse: Lattergas (kg) pr. sengedag Ilt (liter) pr. sengedag Film (m 2 ) pr. sengedag Fremkaldervæske (liter) pr. sengedag Fikservæske (liter) pr. sengedag Årets resultater i nøgletal Sygehuse Øvrige institutioner Forbrugsart Enhed 2002 2003 2002 2003 Varme kwh/m 2 257 253 172 158 El kwh/m 2 97 98 48 45 Vand liter/m 2 859 780 567 547 Affald kg/årsværk 328 351 448 334 Energi Energi- og vandforbruget er opgjort for hele Københavns Amt. Amtets opgørelse omfatter ikke energiog vandforbrug i forbindelse med udlicitering af vask, madordninger m.v., men er inklusive procesforbrug på sygehusene. Energiopgørelsen er lavet på baggrund af data fra 134 institutioner, hvilket er lidt færre end i 2002. Dog omfatter opgørelsen et opvarmet areal på i alt 868.000 m 2 mod 864.000 m 2 i 2002. Forskellen skyldes primært to forhold. Dels er der sket justeringer i de enkelte institutioners arealopgørelser, dels er der sket sammenlægninger af institutioner hen imod færre, men større institutioner. Grønt regnskab 2003 5
Varme Varmeforbruget til opvarmning af bygninger er afhængig af udetemperaturen. For at gøre varmeforbruget sammenlignelige fra et koldt år til et varmt, omregnes det til et normalt år. Et normalt år består af 3112 graddage, mens der i 2003 er målt 3021 graddage, svarende til at 2003 har været 3% varmere end normal året. Alle varmeforbrug i dette grønne regnskab er omregnet til normal år, også kaldet klimakorrigeret varmeforbrug. Figur 2 Varmeforbrug pr. m 2 fra 1999 2003 300 250 200 % 150 100 Tabel 1 Samlet klimakorrigeret forbrug af varme i 2003 Øvrige Sygehuse institutioner I alt Varme (MWh) (MWh) (MWh) 50 0 1999 Sygehuse 2000 Øvrige inst. 2001 2002 2003 Forbrug af varme i 2003 110.021 68.536 178.557 Figur 1 Samlet klimakorrigeret varmeforbrug fra 1999-2003 MWh 200.000 195.000 Figur 2 viser, at varmeforbruget pr. m 2 er faldet i forhold til sidste år for såvel sygehuse som øvrige institutioner. Figur 3 Amternes varmeforbrug pr. m 2 i 2002 kwh/m 2 200 190.000 150 185.000 100 180.000 175.000 1999 2000 2001 2002 2003 Figur 1 viser udviklingen i amtets samlede klimakorrigerede varmeforbrug i perioden fra 1999 til 2003. Varmeforbruget er faldet med 5,3% fra 2002 til 2003, mens der over de seneste fem år er sket en reduktion i varmeforbruget på samlet set 8%. Faldet i varmeforbruget er sket såvel på sygehuse, som på øvrige institutioner, hvilket også fremgår af udviklingen i varmeforbruget pr. m 2. 50 0 Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Figur 3 viser sammenligninger af varmenøgletal for alle amter i 2002. Varmeforbruget er opgjort eksklusive procesforbruget på sygehusene i alle amter. Figuren viser, at Københavns Amt har det højeste varmenøgletal. Dette kan være en indikation på, at der stadig er et potentiale at hente med varmebesparelser. En særlig indsats for at nedbringe energiforbruget i amtet sker i forbindelse med ny- og ombygninger af amtets institutioner. 6
El Tabel 2 Samlet forbrug af el i 2003 Øvrige Sygehuse institutioner I alt El (MWh) (MWh) (MWh) Forbrug af el i 2003 44.289 21.073 65.362 Figur 4 Samlet elforbrug fra 1999-2003 MWh 66.000 65.000 64.000 63.000 62.000 61.000 60.000 59.000 1999 2000 2001 2002 Figur 4 viser udviklingen i Københavns Amts samlede elforbrug fra 1999 til 2003. Elforbruget er gennem de seneste fem år steget med 4 %, men har dog stort set været uændret fra 2001 til 2003. Den stigende tendens i elforbruget vurderes at hænge sammen med driftsudvidelser, udvidet brug af pc ere og andre elektriske apparater. Figur 5 Udviklingen i elforbruget pr. m 2 fra 1999-2003 kwh/m 2 120 2003 Figur 6 Amternes elforbrug pr. m 2 i 2002 kwh/m 2 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Figur 6 viser nøgletal for amternes elforbrug i 2002 opgjort eksklusiv procesforbrug. Københavns Amt er placeret blandt amterne med det højeste forbrug. Dette kan være en indikation på, at der stadig er et potentiale at hente med elbesparelser. I den forbindelse bliver der inviteret til temaeftermiddage, hvor der blandt andet kan hentes inspiration til konkrete tiltag for at spare på elforbruget. Vand Tabel 3 Samlet forbrug af vand i 2003 Øvrige Sygehuse institutioner I alt Vand m 3 m 3 m 3 Forbrug af vand i 2003 353.686 255.514 609.200 100 80 60 Figur 7 Amtets vandforbrug fra 1999-2003 m 3 800.000 700.000 40 20 0 Sygehuse 1999 2000 Øvrige inst. 2001 2002 2003 Figur 5 viser et mindre elforbruget pr. m 2 i 2003 i forhold til i 2002. Dette gælder både for sygehusene og øvrige institutioner. 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1999 2000 2001 2002 2003 Grønt regnskab 2003 7
Figur 7 viser udviklingen i amtets vandforbrug over en 5-årig periode. Vandforbruget er faldet med 17% i perioden, og i forhold til 2002 er der sket et fald på samlet set 5%. Figur 8 Vandforbrug pr. årsværk fra 1999-2003 m3/ansat 60 50 40 30 20 10 0 Sygehuse 1999 2000 Øvrige inst. 2001 2002 2003 Figur 8 viser, at vandforbruget pr. årsværk er steget det seneste år på sygehusområdet, mens der er sket et nævneværdigt fald blandt de øvrige institutioner. Dette skyldes primært, at der er sket en reduktion i antallet af ansatte på sygehusene, mens der er sket en stigning i antal ansatte på øvrige institutioner. Figur 9 Amternes vandforbrug pr. m 2 i 2002 m 3 /m 2 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Figur 9 viser amternes nøgletal for vandforbrug. Københavns Amt ligger blandt de mest forbrugende amter. Dette kan være en indikation på, at der stadig er et potentiale at hente med vandbesparelser, f.eks. kan toiletter løbende blive udskiftet til vandsparetoiletter. Ligeledes skiftes armatur løbende ud med vandsparearmatur. Nøgletal Tabel 4 Nøgletal for amtets forbrug af varme, el og vand i 2002 og 2003 Sygehuse Øvrige institutioner Hele amtet Forbrugsart Enhed 2002 2003 2002 2003 2002 2003 Varme kwh/m 2 257 253 172 158 218 1) 206 El kwh/m 2 97 98 48 45 71 71 Vand liter/m 2 859 780 567 547 706 662 1) Nøgletallet for varmeforbruget i 2002 er fejlagtigt angivet til 207 i Grønt Regnskab 2002. Det burde have været 218. Nøgletallet for vand og varme i hele Københavns Amt er faldet med henholdsvis -6,2% og -5,5%, mens nøgletallet for el er stagneret i perioden 2002 til 2003. 8
Miljø Dette afsnit indeholder en opgørelse af amtets miljødata i 2003, dvs. amtets produktion eller forbrug af en række produkter med miljørelaterede effekter. Afsnittet indeholder desuden opgørelser over amtets forbrug gennem de sidste tre år. På nogle områder er der suppleret med nøgletal, som forbrug pr. ansat eller pr. m 2. Da alle institutioner ikke har indberettet forbrug på alle parametre, angives det for hver miljøparameter, hvor mange institutioner der indgår i den aktuelle opgørelse. Figur 10 Affaldsmængder i 2001-2003 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 Affald Figur 10 viser amtets affaldsmængder gennem de sidste tre år fordelt på forskellige typer af affald. Langt den største del af amtets affald håndteres som dagrenovation, dernæst bliver der håndteret meget store mængder pap, papir samt køkkenaffald. Af figuren fremgår det, at den samlede affaldsproduktion er faldet fra 2002 til 2003. Faldet kan tilskrives, at særligt produktionen af dagrenovation og papirog papaffald er faldet. En årsag til det registrerede fald i pap - og papiraffald skyldes sandsynligvis, at der på amtsgården ikke er registreret noget papiraffald i 2003. Af figuren kan det endvidere ses, at der fra 2002 til 2003 er sket en stigning i affaldstyperne olie og kemikalieaffald, glas og elektronikskrot. Dette tyder på, at sygehusene og de øvrige institutioner er blevet bedre til at sortere dette affald. Figur 11 viser fordelingen af affald til hhv. forbrænding, genanvendelse og specialbehandling gennem de sidste 3 år. Det kan ses, at der fra 2002 til 2003 er sket et fald i affaldsmængderne, der går til forbrænding samt til genanvendelse. 20.000 0 Olie- og kemikalie (kg) Glas (kg) Elektronikskrot (kg) 1) Batterier (kg) 1) Toner (stk.) 1) Klinisk risikoaffald (kg) 3) Figur 11 Fordeling af affald i 2001-2003, der går til forbrænding, genanvendelse og specialbehandling Kg 6.000.000 7.000.000 5.000.000 6.000.000 4.000.000 5.000.000 3.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 2.000.000 1.000.000 1.000.000 0 Dagrenovation (kg) 2001 Pap (kg) 2002 Papir (kg) Køkkenaffald (kg) 2003 I alt (kg) 2) 0 Forbrænding 2001 2002 Genanvendelse 1) 2003 Specialbehandling 1) I 2002 og 2003 indgår affaldstyperne elektronikskrot og batterier, de indgår ikke i opgørelsen for 2001. Grønt regnskab 2003 1) Forbruget blev ikke opgjort i 2001. 2) Tonere indgår ikke i denne opgørelse. 3) Risikoaffald fra sygehusene udgør det affald, der går til specialbehandling. I 2001 og 2002 indgik tre sygehuse i opgørelsen af affald til specialbehandling, hvor kun to sygehuse indgår i opgørelsen for 2003. 9
10 Figur 12 viser amtets procentvise fordeling af affald i kategorierne genanvendelse, forbrænding og deponering/specialbehandling for 2003. Ser man på den procentvise bortskaffelse af affaldet, kan man imidlertid ikke se de store ændringer fra 2002 til 2003. I 2003 blev der bortskaffet 85,2 % affald ved forbrænding mens 85,7% blev bortskaffet i 2002. I 2003 blev 13,9 % af affaldet genanvendt, mens der i 2002 blev genanvendt 13,5%. 1,8 % af risikoaffaldet blev i 2003 sendt til specialbehandling, mens der i 2002 blev sendt 0,8 % til specialbehandling. Der er således sket en lille forbedring i håndteringen af affaldsmængden. Figur 12 Bortskaffelse af affald i 2003 Forbrænding 85,2% Tabel 5 viser amtets mængde af affald, fordelt på affaldstyper på amtets sygehuse og øvrige institutioner. Det er tydeligt, at sygehusene står for størstedelen af olie- og kemikalieaffald, køkkenaffald og elektronikskrot. Tabel 5 Affaldsmængder i 2003 Sygehuse Institutioner Antal Affalds- Antal Affaldsmængder mængder Dagrenovation 3 2.421.100 kg 88 2.643.433 kg Olie- og kemikalie 3 28.622 kg 61 6.684 kg Glas 3 2.675 kg 66 37.518 kg Pap 3 108.540 kg 73 207.153 kg Papir 3 70.190 kg 68 83.071 kg Køkkenaffald 3 167.685 kg 43 59.695 kg Elektronikskrot 3 26.468 kg 67 10.913 kg Batterier 1 175 kg 80 1.761 kg Toner 3 2.820 stk. 77 1.482 stk. Klinisk risikoaffald 2 107.975 kg - 2) - I alt 1) 2.933.430 kg 3.050.228 kg 1) Toner indgår ikke i denne opgørelse. 2) Risikoaffald på institutionerne er ikke opgjort. Specialbehandling 1,8% Genanvendelse 13,0% Som det fremgår af nedenstående nøgletal - tabel 6 - er der sket en stigning i mængden af affald pr. årsværk fra 2002 til 2003 på amtets sygehuse, mens der er sket et fald blandt de øvrige institutioner fra 2001 til 2003. Tabel 6 Nøgletal for affaldsproduktion Enhed 2001 2002 2003 Sygehuse kg pr. årsværk 235 328 351 Institutioner kg pr. årsværk 507 448 334 Rengøring og vask Københavns Amt har et stort forbrug af diverse rengøringsmidler. Forbruget af tøjvaskemiddel og maskinopvaskemiddel er specielt højt i forhold til forbruget af andre rengøringsmidler. I figur 13 kan man se, at forbruget af rengøringsmidler generelt er steget fra 2002 til 2003. Dog er stigningen ikke så stor, som det umiddelbart ser ud, da tallet i 2003 indeholder indberetninger fra 3 sygehuse, mens tallet i 2002 kun indeholder indberetninger fra 2 sygehuse. Figur 13 Forbrug af rengøringsmidler i 2001-2003 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 Universalrengøringsmiddel (liter) Gulvrengøring (liter) Sanitetsrengøring (liter) Håndopvaskemiddel (liter) 2001 Tøjvaskemiddel (liter) 2) 2002 1) Kalkfjerner (liter) Toiletrens (liter) 2003 Maskinopvask (kg) Afspændingsmiddel (kg) Skumrengøring (kg) 1) Et sygehus forbrug af rengøringsmidler indgår ikke i 2002. 2) I tallet indgår også forbruget af tøjvaskemiddel fra den udliciterede tøjvask på et sygehus. Af tabel 7 fremgår forbruget af diverse rengøringsmidler fordelt på sygehuse og øvrige institutioner.
Tabel 7 Forbrug af rengøringsmidler i 2003 Sygehuse Øvrige institutioner Antal Forbrug af rengøringsmidler Antal Forbrug af rengøringsmidler Universalrengøringsmiddel 3 5.809 liter 95 6.237 liter Gulvrengøring 3 4.642 liter 91 5.745 liter Sanitetsrengøring 3 2.507 liter 93 3.197 liter Håndopvaskemiddel 3 1.987 liter 101 4.588 liter Tøjvaskemiddel 3 27.927 liter 88 26.290 liter Kalkfjerner 3 4.584 liter 96 3.029 liter Toiletrens 3 5.520 liter 95 4.546 liter Maskinopvask 3 24.624 kg 97 31.642 kg Afspændingsmiddel 3 3.685 kg 96 2.474 kg Skumrengøring 3 417 kg 62 3.192 kg Miljøvenlige rengøringsmidler Tabel 8 angiver, hvor mange af Københavns Amts sygehuse og øvrige institutioner, der overvejende bruger miljømærkede rengøringsmidler. Miljømærkede rengøringsmidler er produkter, der er mærkede med EU blomsten eller Svanen. Alle sygehuse har siden 2002 overvejende brugt miljømærkede rengøringsmidler. Institutionerne er ligeledes blevet mere opmærksomme på at bruge dem. Siden 2001, hvor 56 % af de øvrige institutioner primært brugte miljømærkede rengøringsmidler, er der sket en udvikling, så 81 % af de øvrige institutioner i 2002 primært bruger miljømærkede rengøringsprodukter. Andelen er dog i 2003 faldet til 78 %. Papir Udviklingen i papirforbruget fremgår af nedenstående tabel. Tallene viser, at der er sket en stigning i forbruget af A4-papir og papirhåndklæder fra 2002 til 2003. Stigningen i forbruget af papirhåndklæder ligger hos sygehusene, der har øget deres forbrug med 73%, mens de øvrige institutioners forbrug stort set er uændret. Tabel 9 Forbrug af papir i 2001-2003 2001 2002 2003 A4-papirforbrug (kg) 329.265 250.643 394.574 Papirhåndklæder (kg) 1) 139.599 221.679 1) Forbruget af papirhåndklæder blev ikke opgjort i 2001. Tabel 8 Forbrug af miljømærkede rengøringsmidler i 2001-2003 Sygehuse Øvrige institutioner (antal og %) (antal og %) 2001 2002 2003 2001 2002 2003 Anvender overvejende miljømærkede rengøringsmidler 2 (66,6%) 3 (100%) 3 (100%) 58 (56%) 83 (81%) 78 (78%) Anvender ikke miljømærkede rengøringsmidler 1 (33,3%) 0 0 46 (44%) 19 (19%) 22 (22%) I alt 3 (100%) 3 (100%) 3 (100%) 104 (100%) 102 (100%) 100 (100%) Grønt regnskab 2003 11
Forbruget af A4-papir i Københavns Amt fremgår af tabel 10. Sygehusenes papirforbrug i 2003 på 144.872 kg er steget i forhold til 2002, hvor forbruget var på 99.908 kg. Papirforbruget i 2003 på amtets øvrige institutioner, der var på 249.702 kg, er ligeledes steget i forhold til 2002, hvor forbruget var på 150.735 kg. Denne stigningen kan skyldes, at Amtsgården, der står for 28% af det samlede papirforbrug i 2003, ikke indgik i opgørelsen i 2002. Tabel 10 Forbrug af papir i 2003 Sygehuse Antal Papirforbrug Øvrige institutioner Antal Papirforbrug A4-papirforbrug 3 144.872 kg 109 249.702 kg Papirhåndklæder 3 191.540 kg 92 30.139 kg Tabel 11 viser udviklingen i brugen af miljømærket papir i 2001 til 2003. Ved miljømærket papir forstås papir, der er mærket med EU blomsten eller Svanemærket. 84 % af institutionerne skriver, at de bruger miljømærket papir. I 2001 og 2002 svarede henholdsvis 70% og 75% af institutionerne, at de brugte miljømærket papir. Økologiske fødevarer Figur 14 viser udviklingen i forbruget af økologiske fødevarer. Ved økologiske fødevarer forstås produkter, der er Ø-mærkede. Antallet af institutioner, der angiver, at de bruger økologiske fødevarer i intervallet 0-25 % er faldet fra 2001 til 2003. Det er muligt, at der ikke er tale om et reelt fald i forbruget af økologiske fødevarer, idet antallet af institutioner i dette interval også kan indeholde institutioner, der med et kryds i feltet angiver, at de bruger 0%. 112 institutioner har angivet, om de bruger økologiske fødevarer. Heraf har 22 institutioner svaret, at brug af økologiske fødevarer ikke er relevant for deres institution, og 16 institutioner har svaret, at de ikke bruger økologiske fødevarer. Tabel 11 Antal institutioner, der bruger miljømærket papir i 2001-2003 Sygehuse Øvrige institutioner (antal og %) (antal og %) 2001 2002 2003 2001 2002 2003 Anvender overvejende miljømærket papir 1 (50 %) 3 (100%) 3 (100%) 85 (70%) 82 (75%) 93 (84 %) Anvender ikke miljømærket papir 1 (50%) 0 0 36 (30%) 29 (25%) 18 (16%) I alt 2 (100%) 3 (100%) 3 (100%) 121 (100%) 111 (100%) 111 (100%) 12
Figur 14 Forbrug af økologiske fødevarer i 2001-2003 100 Nedenstående tabel angiver antallet af sygehuse og øvrige institutioner, der anvender økologiske fødevarer i de anførte intervaller. 80 1) 4) Tabel 12 Forbrug af økologiske fødevarer i 2003 Sygehuse Øvrige inst. 0-25% af den samlede 60 2) mængde fødevarer 2 48 2) 3) 25-50% af den samlede 40 mængde fødevarer 1 13 50-75% af den samlede 20 mængde fødevarer 7 75-100% af den samlede 0 0-25 % 25-50 % 50-75 % 75-100 % I alt mængde fødevarer 2 Antal institutioner i alt, 2001 2002 2003 der bruger økologiske fødevarer 3 71 1) 1) Det er muligt, at nogle institutioner i intervallet 0-25% ved afkrydsning i feltet mener 0%. Der blev ikke i 2001 spurgt til, om de brugte eller ikke brugte økologiske fødevarer. 2) 9 institutioner af de 60 har ikke opgivet, om de bruger økologiske fødevarer. 3) 10 institutioner af de 50 har ikke opgivet, om de bruger økologiske fødevarer. 4) En institution har angivet, at den bruger økologiske fødevarer, men har ikke opgivet i hvilket interval, forbruget ligger. 1) En institution har angivet, at den bruger økologiske fødevarer, men har ikke opgivet i hvilket interval, forbruget ligger. 2) 10 institutioner af de 48 har ikke opgivet, om de bruger økologiske fødevarer. Brændstof Tabel 13 Antal køretøjer, kørte kilometer og brændstofforbrug i 2001-2003 2001 2002 2003 Antal biler på benzin (stk.) 80 75 98 Antal biler på diesel (stk.) 193 96 111 Antal traktorer mv. på diesel (stk.) 172 211 224 Benzinforbrug (liter) 105.037 104.303 135.984 Dieselforbrug (liter) 210.323 182.777 214.638 Kørsel (benzin, km) 856.933 874.646 966.701 Kørsel (diesel, km) 1.413.888 1.105.651 1.259.209 Tabel 14 Antal køretøjer, kørte kilometer og brændstofforbrug i 2003 Sygehuse Øvrige institutioner Antal Biler Antal Biler Antal biler på benzin (stk.) 3 6 74 92 Antal biler på diesel (stk.) 2 2 74 109 Antal traktorer mv. på diesel (stk.) 3 22 94 203 Benzinforbrug (liter) 3 16.301 95 119.683 Dieselforbrug (liter) 3 9.300 80 205.338 Kørsel (benzin, km) 3 113.723 58 852.978 Grønt regnskab 2003 13 Kørsel (diesel, km) 2 51.000 56 1.208.209
Vejsalt og gas til ukrudtsbekæmpelse Tabel 15 Forbrug af vejsalt og gas til ukrudtsbekæmpelse i 2001-2003 2001 2002 2003 Vejsalt 171.148 kg 152.686 kg 150.552 kg Gas til ukrudtsbekæmpelse 1) 5.560 kg 4.323 kg 1) Gas til ukrudtsbekæmpelse blev ikke opgjort i 2001. Tabel 16 Forbrug af vejsalt og gas til ukrudtsbekæmpelse i 2003 Sygehuse Øvrige institutioner Antal Forbrug Antal Forbrug Vejsalt 3 87.000 kg 93 63.552 kg Gas til ukrudtsbekæmpelse 3 1.157 kg 84 3.166 kg Lattergas og ilt For at kunne foretage en vurdering af udviklingen i forbruget af lattergas og ilt på amtets sygehuse er der udregnet to nøgletal, der angiver forbruget af ilt i liter pr. sengedag og forbruget af lattergas i kg pr. sengedag. Tabel 17 Forbrug af lattergas og ilt for 2001-2003 på amtets sygehuse Kemikalier til røntgen Det fremgår af tabellen nedenfor, at der er sket en lille stigning i forbruget af film, mens forbruget af fremkaldervæske og fikservæske er faldet fra 2002 til 2003. Tabel 19 Forbrug af film, fremkaldervæske og fikservæske i 2001-2003 på amtets sygehuse 2001 1) 2002 1) 2003 1) 2001 2002 2003 Lattergas (kg) 6.774 10.768 11.291 Ilt (liter) 572.475 408.442 1) 495.093 Film (m 2 ) 70.577 78.432 81.303 Fremkaldervæske (liter) 28.220 29.636 24.605 Fikservæske (liter) 33.585 31.150 24.990 1) Et sygehus har ikke indberettet forbrug af ilt i 2002. Tabel 18 Nøgletal for forbrug af lattergas og ilt i 2001-2003 1) I opgørelsen indgår udover amtets tre sygehuse også Vestegnens Lungeklinik. Tabel 20 Nøgletal for forbrug af film, fremkaldervæske og fikservæske 2001 1) 2002 1) 2003 2) Lattergas (kg pr. sengedag) 0,011 0,018 0,018 Ilt (liter pr. sengedag) 0,937 1,021 0,801 1) Antal sengedage er opgjorte regnskabstal for hhv. 2001 og 2002. 2) Antal sengedage er budgetterede tal for 2003. Forbruget af lattergas er uforandret fra 2002 til 2003, mens forbruget af ilt er faldet fra 2002 til 2003. 2001 2002 2003 Film (m 2 pr. sengedag) 0,116 0,130 0,132 Fremkaldervæske (liter pr. sengedag) 0,046 0,049 0,040 Fikservæske (liter pr. sengedag) 0,055 0,052 0,040 14
Evaluering af energi- og miljøindsatsen Hver institution er i et evalueringsark blevet bedt om at registrere, hvilke områder de har opstillet miljømål for i 2003, samt hvilke aktiviteter de har gennemført for at nå målene. Institutionerne er endvidere blevet bedt om at angive mål og aktiviteter gennemført i perioden før 2003. En række institutioner har gennemført miljøtiltag gennem årene - også før det første grønne regnskab i 2001. Amtet får hermed et overblik over institutionernes samlede indsats samt mulighed for at identificere, hvilke områder institutionerne har behov for at blive grundigere informeret om, således at de får et bedre grundlag for at forbedre resultaterne på miljøområdet. Miljømål før 2003 Institutionerne har i evalueringsarkene angivet deres mål og aktiviteter før 2003. I figur 15 ses det, at de områder hvor flest institutioner har gjort en indsats er el, vand, genanvendelse af affald og varme. De områder, hvor knap så mange institutioner har gjort en indsat, er papir, rengøring og vandbaseret maling. Endelig er der nogle områder, hvor kun få institutioner har gjort en indsats. Det er: transport, økologiske fødevarer, miljøvenligt inventar, kemiske stoffer, vejsalt, produktion af affald, miljøvenligt byggeri og gas til ukrudtsbekæmpelse. Figur 15 Antal institutioner, der har gennemført miljøaktiviteter inden for de angivne indsatsområder før 2003. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Vand Genanvendelse af affald Vandbaseret maling Miljøvenligt inventar Transport Økologiske fødevarer Affaldsproduktion Kemiske stoffer Vejsalt Gas til ukrudtsbekæmpelse Miljøvenligt byggeri Andet Miljømål i 2001-2003 Figur 16 viser, hvor mange institutioner der har gjort en indsats på de forskellige områder gennem de sidste tre år. Figur 16 Antal institutioner, der har gennemført miljøaktiviteter inden for de angivne indsatsområder i 2001-2003 80 70 El Papir Rengøring Varme 60 50 40 30 20 10 0 Vand El Papir Genanvendelse af affald 2001 Rengøring Varme Vandbaseret maling Miljøvenligt inventar 2002 Transport Økologiske fødevarer 2003 Affaldsproduktion Kemiske stoffer Vejsalt Gas til ukrudtsbekæmpelse Miljøvenligt byggeri Andet Grønt regnskab 2003 Den samme institution kan godt optræde inden for flere indsatsområder, da mange institutioner har haft mål inden for flere områder. 15
16 I 2003 har betydelig flere institutioner opsat miljømål inden for de enkelte områder end i 2001 og 2002. Det indsatsområde, som flest institutioner har prioriteret i 2003, er vand, mens det var el, som flest institutioner havde prioriteret i 2001 og 2002. Flest institutioner prioriterede endvidere indsatsen i 2003 højt på områder som i prioriteret rækkefølge - el, papir, genanvendelse af affald, rengøring, varme, vandbaseret maling, transport, miljøvenligt inventar og økologiske fødevarer. Et mindre antal institutioner har opsat mål inden for områderne affaldsproduktion, kemiske stoffer, vejsalt, gas til ukrudtsbekæmpelse og miljøvenligt byggeri. Et enkelt sygehus har reduceret forbruget af ilt denne aktivitet er anført i rubrikken "Andet". Aktiviteter for at nedbringe forbruget af vand i 2003 Af tabel 21 fremgår det, at de aktiviteter der primært er foretaget for at nedsætte vandforbruget er reparation af vandhaner og brusere samt opsætning af nye vandbesparende toiletter. Tabel 21 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af vand i 2003 Repareret gamle vandhaner/brusere 34 Opsat vandsparetoiletter 33 Undladt at vande udendørs 32 Repareret gamle toiletter 29 Indført nye vandbesparende vandhaner/brusere 27 Sparet på vandet ved at ændre adfærd 17 Installeret vandbesparende vaskemaskine 15 Installeret vandbesparende opvaskemaskine 12 Indført vandbesparende rengøringsmetode 11 Opsamlet og brugt regnvand til udendørs vanding, toiletskyl eller vask 3 Indført vandfrie urinaler 2 Andet 2 Aktiviteter for at nedbringe forbruget af el i 2003 Af tabel 22 fremgår det, at de aktiviteter, der primært er foretaget for at nedbringe elforbruget, er opsætning af elsparepærer og nyindkøb af A-mærkede eller elbesparende apparater. Tabel 22 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af el i 2003 Udskiftet til elsparepærer 52 Ved nyindkøb anskaffet A-mærket/ energibesparende apparater 41 Udskiftet til lavenergiarmaturer 19 Indført automatisk styring af lysslukning 10 Indført manuel slukning af elforbrugende apparater 10 Indført tænd- og slukur på ventilationsanlægget 9 Indført nyt ventilationssystem 7 Opsat energimålere 6 Indført automatisk styring af elforbrugende apparater 3 Andet 5 Aktiviteter for at nedbringe forbruget af papir i 2003 Af tabel 23 fremgår det, at de aktiviteter, der primært er foretaget for at reducere papirforbrug er øget brug af e-mail, dernæst har man i højere grad kopieret på begge sider, brugt A5 kuverter i stedet for A4 samt brugt miljømærket papir. Tabel 23 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af papir i 2003 Øget brug af e-mail 52 I højere grad kopieret på begge sider 28 I højere grad brugt A5 kuverter i stedet for A4 26 I højere grad brugt miljømærket A4 papir 24 Brugt færre papirhåndklæder 12 I højere grad printet på begge sider 9 Nedsat A4-forbrug 8 Andet 1 Aktiviteter for at øge genanvendelsen af affald i 2003 Genanvendelse af affald er et område, som mange institutioner har prioriteret. Nedenstående figur viser, at der er en del institutioner, der har gennemført aktiviteter ved at sortere affaldet bedre ud i stort set alle fraktioner. Det kan således også ses på affaldsmængderne og fordelingen for 2003, hvor affaldsproduktionen generelt er faldet, specielt mængden af affald til dagrenovation. Samtidig er mængden til genanvendelse i 2003 steget på områderne elektronikskrot, glas og batterier.
Tabel 24 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at øge genanvendelsen af affald i 2003 Papir 30 Batterier 29 Pap 28 Toner 27 Glas 24 Møbler 21 Elektronikskrot 20 Haveaffald (f.eks. investeret i flismaskine eller kompostbeholder) 14 Køkkenaffald 12 Plast (f.eks. PVC) 11 Andet 2 Institutionernes energi- og miljøindsats i 2004 opsummering af Grønt Budget 2004 I det grønne budget er hver institution blevet bedt om at opstille miljømål og angive hvilke aktiviteter, de vil gennemføre for at nå målene. Institutionernes grønne budgetter for 2004 er detaljeret gennemgået i Grønt budget 2004 for Købehavns Amt, som kan læses på amtets hjemmeside www.kbhamt.dk under publikationer/natur & miljø. Nedenfor er blot fremhævet de væsentligste konklusioner. Af budgettet fremgår det, at institutionerne har opstillet miljømål inden for flere områder. Det område, hvor flest institutioner ønsker at nedbringe forbruget, er el. Her har 93 institutioner opsat miljømål. 47 institutioner ønsker at nedbringe miljøbelastningen ved rengøringsmidler, 46 institutioner vil nedbringe varmeforbruget og 46 institutioner vil nedbringe vandforbruget. 33 institutioner vil nedbringe produktionen af dagrenovation og 31 institutioner vil gøre noget ved forbruget af tøjvaskemiddel. Hvis man ser på prioriteringen af miljømålene inden for typer af institutioner, har hele institutionsområdet generelt prioriteret reduktion af elforbruget. Næsten alle institutioner har prioriteret at arbejde med at nedbringe varme- og vandforbruget. Særligt gymnasie- og undervisningsområdet har prioriteret at arbejde med at nedbringe papirforbruget. Det er udelukkende botilbud og døgninstitutioner, der vil nedbringe forbruget af tøjvaskemiddel og næsten udelukkende døgninstitutioner, der ønsker at bruge flere økologiske fødevarer. I Grønt Regnskab 2004 vil der blive samlet op på, om institutionerne har gennemført de budgetterede mål og aktiviteter. Konklusion Københavns Amt har i sin miljøpolitik som målsætning at nedbringe amtets energiforbrug, vandforbrug og affaldsmængder samt at øge andelen af genanvendelse fra affaldet. På disse områder stemmer amtets miljøpolitik overens med institutionernes prioritering af miljøindsatsen både i årene til og med 2003 og i de budgetterede aktiviteter for 2004. Amtet har også som målsætning at øge anvendelsen af økologiske fødevarer samt at nedbringe miljøbelastningen fra kørsel. Det må konstateres, at institutionernes indsats på disse område er mere begrænset. Endelig har Københavns Amt som målsætning at indføre miljøstyring. Med det grønne regnskab og nu også det grønne budget er amtet tæt på at have opfyldt denne målsætning. Det grønne regnskab giver dokumentationen for, i hvor høj grad målene fra det grønne budget nås. Med indførelse af et grønt budget er det således i højere grad muligt at måle amtets indsats og resultater, og dermed løbende at følge udviklingen af, om miljøpolitikkens målsætninger opfyldes. Arbejdet med at styrke miljøstyring og virkeliggøre amtets miljøpolitik fortsætter i 2004. De særlige indsatsområder for at støtte arbejdet på overordnet plan er beskrevet i næste kapitel. Grønt regnskab 2003 17
GrøntregnskabEnergi- og miljøindsatsen i amtet før, nu og fremover 3 Energi- og miljøindsatsen i amtet før, nu og fremover 18 Københavns Amt har gennem de senere år gennemført en række initiativer for at skabe forbedringer på miljøområdet og for at virke inspirerende for virksomheder, borgere og andre aktører i regionen. Der er bl.a. arbejdet med at indføre energi- og miljøstyring på amtets institutioner samt at øge brugen af økologiske fødevarer. Dette skulle gerne føre til, at miljøbelastningen fra amtets institutioner sænkes og sikre, at ressourcerne udnyttes bedre og at grundvandet beskyttes bedre mod forurening. Målet er at udvikle amtet til en grøn virksomhed, hvor amtets forvaltninger, sygehuse og institutioner lever op til principperne om bæredygtighed og amtets miljøpolitik fra 2001. Energi- og miljøarbejdet til og med 2003 Miljøstyring, grønne regnskaber og grønne budgetter Københavns Amt har i miljøpolitikken fra 2001 vedtaget, at der inden for en 5-års periode skal indføres miljøstyring og udarbejdes grønne mål for amtets forvaltningsområder med tilhørende institutioner. Amtet har gennem flere år tænkt miljø ind i arbejdet og søgt at begrænse miljøpåvirkningen fra amtets aktiviteter. Den første systematiske kortlægning af miljøbelastningen på amtets institutioner blev foretaget i forbindelse med det første grønne regnskab for amtet i 2001. Københavns Amt besluttede i 2003, at alle institutioner fremover skal lave grønne budgetter. I slutningen af 2003 blev Grønt Budget 2004 for Københavns Amt offentliggjort. Det er en opsamling af grønne budgetter fra amtets institutioner, som har angivet, hvilke miljømål og aktiviteter de vil arbejde med i 2004. De grønne budgetter er et naturligt trin i indførelse af miljøstyring på amtets institutioner. Med de grønne budgetter konkretiseres miljømålene. Dermed bliver miljømålene bedre egnede til en egentlig prioritering af miljøindsatsen og dermed styring af amtets indsats for løbende forbedringer på miljøområdet. Endvidere bliver det i højere grad muligt at måle amtets indsats og resultater, og dermed løbende at følge udviklingen af, om miljøpolitikkens målsætninger indfries. Energiforbrug Amtet har gennem en årrække arbejdet med at nedbringe energiforbruget på institutionerne ved at tilskynde til energistyring og foretage energibesparende foranstaltninger. Mange institutioner har allerede taget forskellige initiativer til at nedsætte energiforbruget. Økologi Københavns Amt har arbejdet med økologi siden 1995 og har vedtaget en fødevarepolitik, der viser, at amtet prioriterer fødevarer af høj kvalitet, og at amtet ønsker at påvirke den danske madkultur i en positiv retning. Hvert år køber Københavns Amt fødevarer for ca. 60 millioner kroner. Som storindkøber har Københavns Amt indflydelse på, hvilke fødevarer der bliver fremstillet i landbrug og industri, samt den belastning produktionen af fødevarer forårsager. Pesticidfrit amt Siden 1997 har amtet haft totalforbud mod at bruge pesticider på alle udendørsarealer i amtet. Det betyder, at udendørsarealerne på de institutioner, der er tilknyttet amtet, ikke bruger pesticider til at bekæmpe ukrudt. Miljøbevidsthed Københavns Amt har gennem de senere år øget miljøbevidstheden hos medarbejdere. Der er i 2002-2003 udbudt kurser i miljøstyring samt temadage inden for områderne energi, pesticidfri ukrudtsbe-
kæmpelse, økologi, miljøvenlig rengøring, miljøstyring og grønne regnskaber samt miljøeffekter af de forskellige miljøparametre. Endvidere er der i 2003 gjort en særlig indsats i forhold til institutionslederne for at formidle miljøpolitikken samt arbejdet med de grønne regnskaber og grønne budgetter. Aktiviteter i 2004 Undervisning og temadage Teknisk Forvaltning udbyder i 2004 temadage om energi, vand og rengøring samt kursus i miljøstyring. Kurset i miljøstyring udbydes sammen med Liljen. Det vil give institutionerne værktøjer og støtte i arbejdet med at indføre miljøstyring og udarbejde grønne regnskaber og grønne budgetter. Kurset afholdes to gange årligt og varer en dag. Teknisk Forvaltning står i øvrigt til rådighed med faglig sparring og rådgivning til de miljøansvarlige på amtets institutioner. Elektronisk indberetning af grønne regnskaber Fra efteråret 2004 skal amtets institutioner via amtets intranet indberette energi- og miljødata elektronisk. Det vil give institutionerne mulighed for at kunne måle deres indsats og resultater, samt løbende at følge op på, om de når miljømålene. De får her et værktøj, som kan bruges i arbejdet med miljøstyring. Det er baggrunden for, at Teknisk Forvaltning har fået udviklet et edb-system, der via intranettet, gør det muligt for institutionerne løbende at indtaste data til deres grønne regnskaber. Edb-systemet er i foråret blevet afprøvet af Teknisk Forvaltning og nogle pilotinstitutioner. Inden institutionerne skal i gang med at bruge det, får de tilbudt et kursus i brugen af systemet. Energi- og miljørigtig projektering For at nedbringe energiforbruget og miljøbelastningen skal miljø- og energihensyn tænkes ind i om- og nybygninger. I 2004 arbejdes der med at beskrive, hvordan dette kan gøres, samt udarbejde et idekatalog, som kan bruges i forbindelse med udbud af bygge og anlægsopgaver. Energifonden Energifonden er en finansieringsmulighed for institutioner, der ikke selv kan finansiere sparetiltag. Den fungerer som en slags bank, der låner penge ud til energi- og vandbesparende projekter mod, at lånet tilbagebetales med en vis del af den årlige besparelse. Amtets institutioner kan søge om finansiering til at gennemføre konkrete spareidéer via fonden. Energifonden fungerer sådan, at institutionerne får en økonomisk fordel ved at bruge ordningen. Institutionen kan beholde 25% af den årlige besparelse, mens 75% betales til Energifonden, indtil lånet er betalt tilbage. Derefter kan institutionen beholde hele besparelsen. Fondens begrænsede midler bruges der, hvor det bedst kan betale sig, dvs. de steder, hvor tilbagebetalingstiden er kortest og besparelsen størst, således kan ikke alle relevante og rentable projekter finansieres. Der er følgende forudsætninger for finansiering via Energifonden: Projektet skal beskrives teknisk og økonomisk, og besparelsen skal beregnes Den økonomiske fordel ved projektet skal være så stor, at den simple tilbagebetalingstid ikke overstiger 10 år Der skal indgås en aftale med institutionen om at gennemføre projektet og betale lånet tilbage Teknisk Forvaltning skal stå for projektets teknisk/faglige indhold og for gennemførelsen Hvis der er tale om brug af vedvarende energikilder, kan der dispenseres fra kravet om tilbagebetalingstid. Energiledelse i Amtet På Københavns Amts institutioner bruges der mange penge på energi og vand. Det er efterhånden en betydelig del af udgifterne, der går til disse poster, i alt ca. 170 mio. kr. årligt, og det er derfor vigtigt at have styr på energiforbruget. Systematisk energiledelse og energistyring har været indført i 10 år. Alle amtets institutioner har en udpeget energiansvarlig, der aflæser hhv. el-, vand- og varmeforbrug en gang månedligt. Aflæsninger bruges til løbende at følge forbruget, og følge op, hvis der konstateres større afvigelser. Forbrugsaflæsningerne er et vigtigt redskab til at følge ressourceforbruget, og for hurtigt at gribe ind, når det er nødvendigt. Grønt regnskab 2003 19
Energiledelsesordningen for store ejendomme med et etageareal over 1500 m 2, i daglig tale blot ELO ordningen, er lovpligtig, og er etableret med henblik på at fremme besparelser på energi og vand, samt nedsætte CO2-belastningen. Gennemgangen af ejendommen foretages årligt af en energiledelseskonsulent, og det er Teknisk Forvaltning der sørger for, at amtets bygninger får konsulentbesøg. Dog er hyppigheden af energimærkningen nedsat til hvert tredje år for ejendomme, som har lavt energiforbrug, eller hvor der kun kan påpeges få rentable energibesparelser. Konsulenten udarbejder dels et energimærke og dels en energiplan. Energimærket udarbejdes på baggrund af månedlige registreringer af ejendommens energi- og vandforbrug. Energimærket viser ejendommens forbrug og miljøbelastning (CO2-belastning) det seneste år, og størrelsen af dette forbrug sammenlignes med forbruget i andre ejendomme med tilsvarende anvendelse. Skalaen for energimærkningen går fra A-M, hvor A er lavt forbrug ligesom energimærkning af f.eks. køle/fryseapparater og vaskemaskiner til husholdningsbrug. Energiplanen viser udviklingen i forbruget i løbet af de sidste tre år og kommer med forslag til projekter, der kan føre til rentable energibesparelser. I bilaget fremgår energimærkningen for hhv. el, varme og vand fra de ca. 60 institutioner der fik foretaget ELO konsulentbesøg i 2003. Endvidere fremgår energi- og vandforbruget, samt udvalgte nøgletal specificeret ud på amtets institutioner. Råd og vejledning Teknisk Forvaltning står til rådighed for at besvare spørgsmål og tilbyder at komme på besøg og gennemgå institutionen sammen med den energi- og miljøansvarlige. Kontakt Teknisk Forvaltning på telefon 4322 2222. 20
GrøntregnskabMiljøpåvirkninger - baggrund for parametrene i grønt regnskab 4 Miljøpåvirkninger - baggrund for parametrene i grønt regnskab Mange af de handlinger, vi foretager os som mennesker, påvirker miljøet omkring os. Det kan være ved, at vi forbruger af en begrænset ressource som f.eks. vand eller ved, at vi gennem vores forbrug forurener miljøet. De væsentligste miljøpåvirkninger i Københavns Amt er relateret til forbruget af el, varme og vand samt til produktionen af affald. Amtet har derudover et stort forbrug af papir og rengøringsmidler. De forskellige institutioner i amtet har afhængig af de konkrete opgaver et forbrug af kemikalier, medicin, fødevarer, råvarer til produktion og undervisningsmaterialer. Endelig kan det nævnes, at amtet har et ønske om, at der i så høj grad som muligt anvendes økologiske fødevarer på institutionerne. For at styrke miljøbevidsthed om amtets væsentligste miljøpåvirkninger, er skabelonen for institutionernes grønne regnskaber bygget op omkring en opgørelse af de parametre, der er væsentlige i det perspektiv. Her følger en uddybende beskrivelse af, hvordan de enkelte parametre påvirker miljøet. Generelt gælder det for parametrene, at jo mindre man forbruger, jo mindre belastes det omgivende miljø. Varme og elektricitet Fremstilling af varme og elektricitet har en række effekter på det omgivende miljø, da der under fremstillingsprocesserne fremkommer CO2, NOx og SO2. En af de væsentlige effekter ved CO2 er klimaændringer, bedre kendt som drivhuseffekten, som er en opvarmning af jordkloden. Det kan medføre forandringer for hvilke dyr og planter, der kan leve forskellige steder. NOx og SO2 medfører forsuring, der kan medføre skovdød og fiskedød i søer. NOx er samtidig en medvirkende kilde til næringsstoftilførsel til søer og havområder, og dermed en kilde til større algevækst og deraf følgende iltsvind, hvilket betyder, at fisk og andre havdyr får dårligere levebetingelser. Brændstof Brug af brændstof til køretøjer har de samme ovennævnte påvirkninger på miljøet, og har desuden visse uheldige helbredsmæssige påvirkninger. Fossile brændsler som brændstof til køretøjer er baseret på - er desuden en ressource, som ikke gendannes. Vand I Københavnsområdet er der generelt ikke tilstrækkeligt grundvand til at dække det aktuelle forbrug af drikkevand. Det skyldes, at der i amtet er mange borgere, der skal forsynes med drikkevand, og at der er forureninger fra tidligere aktiviteter, der truer grundvandet. Stor vandindvinding kan medføre tørre vandløb i sommerperioden. Desuden kan den være årsag til, at forurenende stoffer trækkes ned til grundvandet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på vandforbruget. Affald Affald bortskaffes bl.a. ved forbrænding. Forbrændingen efterlader en række meget miljøbelastende restprodukter, der skal deponeres. Den del af affaldet, der ikke forbrændes eller genanvendes, deponeres. Det er miljømæssigt bedre at genbruge for at undgå deponi af affald og restprodukter fra forbrænding. Rengøringsmidler Rengøringsmidler indeholder en række stoffer, der er skadelige for vandmiljøet. Desuden kan nogle af de skadelige stoffer ophobes i det slam, der dannes på rensningsanlæggene. Papir Fremstilling af papir er miljøbelastende, idet der ved produktionen bl.a. bruges meget energi og stoffer, der er skadelige for vandmiljøet. Grønt regnskab 2003 21