Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen



Relaterede dokumenter
playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Fritidsvejledning og fritidspas

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Fritidsvejledning med fritidspas

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen

SSP FRITIDSPAS VEJEN TIL DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Psykiatri- og misbrugspolitik

Børn og Unge i Furesø Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Børne- og Ungepolitik

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Inklusion - Et fælles ansvar

Børne- og Ungepolitik

Grundlæggende rammer

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Forord til læreplaner 2012.

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Børnepolitik Version 2

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusion på Skibet Skole

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Børne- og Ungepolitik

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:

Robuste børn I en verden i opbrud. Middelfart 2. marts 2017 Per Schultz Jørgensen

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Frivilligstrategi. for Aalborg Kommune

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Den pædagogiske læreplan

Børne- og Ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Transkript:

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede Inklusion eksklusion - men gør den det?

Indbyggede barrierer Idræt er sport og konkurrence mellem ligemænd Idræt handler om krop og fysisk udvikling og er ikke et socialt projekt Idræt bygger på frivillige, der ikke ser det som deres opgave at løse sociale problemer Det er et møde mellem to kulturer

Hovedbudskab Inklusion og integration Kan aldrig klares alene gennem en nok så velgennemtænkt struktur Den skal gennemføres af levende mennesker, der tror på projektet Det betyder sociale bånd

Fritidspas 23 kommuner er landet over i gang med et projekt om Fritidspas. Projekterne har til formål at integrere udsatte børn og unge i almindelige fritidsaktiviteter fx sport, spejder, musik mm.

Fritidspas projektet i Furesø Uddeling af fritidspas til børn og unge, der er uden for af sociale grunde Kontakt med foreninger Med skoler Kommunen - op af bakke, men der kæmpes for sagen Hvorfor er det så svært?

Fritidspas i Fredericia Måske endnu vigtigere end støtte til kontingentet er det, at vi i projekt fritidspas har muligheder for at hyre mennesker, der kan sikre modtagelsen og integrationen til et aktivt fritidsliv på mange forskellige områder Det gælder om at bringe sig i en situation, hvor man betyder noget for den unge. Poul-Christian Skytt Jensen, Fredericia, i SFI evaluering (2012)

Hvad er integration? To vigtige begreber i spil Inklusion Pædagogisk tilgang Lægger vægten på miljøet Integration Sociologisk tilgang Lægger vægten på den enkelte i forhold til samfundet

9 Integration handler om at høre til et fællesskab blive accepteret yde noget føle sig værdsat Og ligeværdig - det er udfordringen for alle hver dag Men især for dem, der er uden for

10 De udsatte grupper De skæve og anderledes Diagnosegrupperne Børn med indvandrerbaggrund Børn med manglende sociale kompetencer Børn fra dårligt stillede familier Børn fra udsatte kvarterer og ghetto-områder

11 Er udfordringen større i dag? De store paraplyer er borte Individualisering Stigende kompetencekrav Svagere social kontrol Svækkede fællesnormer Risiko for marginalisering

12 Hvad er social integration? Pluralistisk integration: gensidig tilpasning mellem majoritet og minoritet Plads til forskellighed Det handler om hele mennesket Tre sider ved integrationen: det sociale det kulturelle det psykologiske

Social integration - som model med tre lag Det sociale Det kulturelle Det psykologiske

14 Social integration Socialt netværk Gruppetilhørsforhold Rolle Social identitet Social anerkendelse Emile Durkheim Axel Honneth

Emile Durkheim (1858-1917) Mekanisk solidaritet baseret på lighed Organisk solidaritet baseret på arbejde, specialisering, gensidig afhængighed Social integration betyder deltagelse og involvering En social orden baseret på funktion og dermed Personlig betydning

Axel Honneth (f. 1949) Anerkendelse er en forudsætning for personlig udvikling og dannelse Anerkendelse i privatsfæren Anerkendelse i den retlige sfære Anerkendelse i den solidariske sfære: kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber Den enkelte bidrager og værdsættes Som medlem af et solidarisk fællesskab

17 Hvordan fungerer Social integration? Du har bekendte, du bliver genkendt, der er nogen, du hilser på social identitet Du har nogen, du gør noget sammen med, I har et projekt, en aktivitet en opgave.. social betydning Oplevelsen af ansvar og social forankring Du har fortrolige og anerkendes som den du er: tillid og selvværd

Hvorfor var det svært i Furesø projektet? er det for meget oppefra og ned? manglede broen over kløften mellem et hjemmemiljø og idrætsforeningen? Kan der skabes makkerskaber og sociale netværk? Kan skolen og lærerne aktiveres for det sociale projekt uden for skolen? Forældrene? Trænerne?

Evalueringen Meget grundig og konstruktiv Og med flotte projekter Den giver et klart billede af vilkårene og mulighederne Og nødvendigheden af en kritisk nytænkning De gode projekter er måske retningsgivende

Set i et integrationsperspektiv Idrætsforeningen har en indbygget modstand Den kommunale involvering kan være begrænset Forældrene står ofte mere eller mindre udenfor Det kræver i hvert fald et vist tværfagligt samarbejde

Tværfagligt samarbejde Lærer pædagog forældre fritidsvejleder

Tværfaglighed handler om koordinering og fælles holdning Et positivt miljø der bakker op En, der koordinerer den praktiske side af indsatsen og tager ansvar En der kan motivere og involvere det sociale netværk med en anerkendende tilgang Tværfaglighed kræver også professionel kompetence

Tværfaglig kompetence Personlig holdning Praktisk samarbejde Faglig viden

Hvor er der tilløb til succes? Hvor der skabes sociale netværk udvikles et vist tværfagligt engagement Med kommunal opbakning Hvor der er et miljø for anerkendelse Aktiv deltagelse Og en fortælling om forskellighed og solidaritet