Fremlæggelse af sag 23. afd. nr. B-2308-14 19, juni 2015 Formålet med denne retssag er, at jeg bliver frifundet for at have fremsat injurerende ting om Henrik Mølgaard uden at bevise, at de rigtige. Men der er en lige så vigtig ting i denne sag, nemlig at afdække og forhåbentlig ændre den rådne kultur, der er ved retten i Næstved. I Danmark har vi ikke korruption - eller har vi? - i stedet har vi fætter- og kusinefester. Der 4 ting i denne sag. Jeg vil gerne forsøge at holde dem adskilt, men det er ikke muligt hele vejen. 1. Der er den sædvanlige sag om foragtende omtale af Jørgen Mølgaard A/S. Den har været med så mange gange, at vi er nogle, der kan den udenad. 2. Der er påtalen om en annonce. 3. Der er endelig injuriesagen, hvor jeg beskyldes for at have fremsat beskyldninger, som jeg ikke har bevist sandheden i. 4. Den rådne kultur, der hersker ved Retten i Næstved Jeg vil begynde med at læse det brev op, jeg sendte til retspræsidenten 30-6-14 - og hans svar. fra Retapræsidenten 01.06-7.14 Som man ved, resulterede det ikke i, at dommeren trak sig, men det understreger det, der er problemet i Næstved, og det viser kort, hvorfor vi er her i dag. Punkt 1 - Den foragtende omtale af Jørgen Mølgaard A/S - den vil jeg ikke spilde mange ord på. Jeg er 2 gange frikendt for netop det forhold, så det vil jeg lade ligge. Når det bliver ved at dukke op, skyldes det, at Hebel Andersen siden 2010 har brugt de samme kopier hver gang. Når jeg er beskyldt for at fremsætte injurerende beskyldninger, drejer det sig om en faktura på dæk, hvor først Henrik Mølgaard løj i retten, hvad der fik mig til på hjemmesiden at skrive, at sagen drejer sig om en brugtvognshandler, der bevidst og beviseligt løj i retten. Det førte til en ny sag i juli 2014, hvor Jørgen Mølgaard også løj. Forsiden. Nu vil jeg gennemgå de steder, hvor prisen på dæk er forekommet siden Februar 2008. Faktura af 28-3-08, hvor dækkene faktureres til 19.125,- kr. Brev til Mølgaard 29-3-08, hvor jeg gør opmærksom på, at prisen ikke er, hvad vi har aftalt. Brev til Mølgaard 23-4-08, hvor jeg igen gør opmærksom på dækprisen. Faktura af 23-5-08, hvor dækprisen rettes til 15.750,- kr. Bemærk: der er intet om radio og parkeringscensorer på den faktura. Brev til Mølgaard 24-5-08, hvor jeg igen gør opmærksom på prisen - og differencen, men bemærk: Jeg slutter brevet med, at skrive, at hvis man er tilfreds med det jeg har indbetalt - 20.000 mere end aftalt - er jeg stadig kunde.
Redegørelse til Bilklagenævnet. Sagen indbringer jeg for bilklagenævnet, hvad der ikke kom noget ud af, men jeg har heri nævnt en anden ting: Jeg indbetalte 120.000 kr., altså 50% mere end der var forlangt. Det har givet Mølgaard nogle ideer, som han beskriver i Svar til Bilklagenævnet 24-10-09 Ved at jeg indbetaler 50% mere end der forlanges, får de indtryk af en gammel idiot, der har penge nok. Selvfølgelig har jeg aldrig givet udtryk for sådan noget vrøvl, men der er noget interessant ved de 50%. I mit svar til Bilklagenævnet, 26-11-09 gør jeg opmærksom på, at jeg selv kunne have købt dem - som nye - for 13.550,- kr. Pris på dæk 31-10-10. ligger ikke på hjemmesiden Lidt højere, end prisen var 2 år tidligere. I brev til retten 20-9-11 gør jeg igen opmærksom på prisen. Processkrift fra Hebel Andersen 30-1-12 Her får jeg endelig mulighed for at nævne det, der var aftalt, nemlig at jeg skulle have dækkene til Mølgaards indkøbspris. Korrespondance med dækfirmaet 20-2-12. Bilag R (læs brevet til Jette) Her får jeg den pris, Mølgaard kunne købe dækkene til - endda nye dæk! Brev til retten 15-5-12. Her gør jeg - igen - opmærksom på, at jeg kræver fakturaen på dæk fremlagt på retsmødet. Fakturaen fra Sverige. Dækfaktura 2008 02.07.12 Og så kommer retssagen. Dommervalget blev som jeg har beskrevet det i brevet til retspræsidenten. Mølgaard forklarede, at han var nødt til at opretholde de 600 kr for fælge - for at få dem ud af regnskabet. Jeg har set Sorø Stolefabrik komme ud af regskabet ved at der blev betalt 12 øre for den. Det var mens man havde 25 ører som mindste mønt, så der skulle ikke betales noget. Jeg har drevet selvstændig virksomhed i 40 år, så jeg ved lidt om regnskab, så allerede her løj Henrik Mølgaard i retten - og forøvrigt måtte han i retten afstå fra de 600 kr, han ikke kunne få ud af regnskabet. I dommen anfører man ting, der ikke er med i tilbuddet fra Mølgaard, fordi de er fakturet den 23-5-08. Hvis dette var nævnt på retsmødet, var det jo bevist, at det ikke passede, da de ting, man nævner ikke findes på den faktura. (Det vi så på fakturaen side 54) En faktura blev omtalt på retsmødet, -reparation af noget af det, der ikke var i orden første gang, men det blev totalt ignoreret. Den skulle bare betales. Endelig kom man frem til dækkene. Henrik Mølgaard blev formanet om, at han kun måtte sige sandheden, og så blev han spurgt, om prisen på dækkene. Henrik Mølggard fastholdt hele tiden, at dække var indkøbt til 15.750 kr. Han blev spurgt flere gange, spurgt om han var helt sikker,
hvilket han svarede ja til. Det skal siges her, at jeg ikke tror, Henrik Mølgaard er fuldbefaren brugtvognshandler. Det var helt tydeligt, at han var meget utilpas ved at skulle sidde i retten og lyve. Hans far havde ladet ham tage skraldet - selv sad han bare på tilskuerrækkerne. Og så er det, at Hebel Andersen bryder ind: Når Henrik Mølgaard så mange gange har bedyret, at fakturaen lyder på 15.750, så lyder den selvfølgelig på det beløb, og så synes jeg, at vi skal lade være at spilde mere tid på den sag og se at komme videre. Men jeg gav mig ikke. Jeg forlangte den faktura fremlagt, som jeg havde forlangt så mange gange. Dommeren gav sig - og sagde, at fakturaen skulle fremlææges inden 7 dage, og så ville han dømme, når han havde den. Men den skulle altså ikke fremlægges på et offentligt retmøde, som jeg havde forlangt. Den fart, familien Mølgaard og Hebel Andersen forsvandt ud af retten på, fortalte tydeligt, at der var et bagsæde, der brændte. Da jeg fik den svenske faktura var spændingen væk. Det kunne jo kun være total frifindelse. Dommen kender retten jo! Fortsættelsen kender retten også. Jeg havde af en dommer ved et telefonretsmøde fået at vide, at jeg ikke behøvede at betale en regning, hvis jeg mente,den var forkert. Det var virksomheden, der skulle bevise, jeg skyldte noget. Det troede jeg på. Indtil jeg så dommen. End ikke engang det, jeg kunne bevise, jeg ikke skyldte, tog man hensyn til: Når man på dækfakturaen havde snydt 3.150,- kr. så dømte man Mølgaard til at trække 2700 kr. fra! Intet om, at Mølgaard havde løjet i retten. Intet om, hvordan dommeren var kommet frem til resultatet. Da jeg havde fået sagen i Højesteret - uden at det gav mig nogen godtgørelse, valgte jeg at få sagen taget op igen. Det kunne jeg kun, hvis jeg kunne provokere Hebel Andersen så meget, at han anlagde en ny sag mod mig. Det kom der så - i juli 2014. Ved retsmødet forklarede dommeren mig, at jeg ikke havde bevist, at Mølgaard løj i retten. Jeg sagde, at det behøvede jeg jo heller ikke. Dommeren var den samme, og han var det bedste bevis på, at der var løjet, da han jo også sad i dommersædet, da Henrik Mølgaard løj om dækprisen. Jeg må indrømme, at efter dommen i Højesteret i begyndelsen af måneden over Bent Jensen er jeg kommet i tvivl: løj Mølgaard i retten. Efter dommen kan man forstå, at det ikke drejer sig om, hvad man gør eller siger - men hvad almindelige mennesker forstår og opfatter. Jeg ved ikke, hvem de almindelige mennesker er - og jeg ved heller ikke, hvem der udnævner dem til det. Det kan godt skabe tvivl. Vil almindelige mennesker overhovedet opfatte et udsagn fra en brugtvognshandler som løgn? Men vi er i Landsretten, og jeg håber, man her holder sig til ordbogens forklaring: Løgn er et udsagn, der strider mod kendsgerningerne. Jørgen Mølgaard forklarede, at det var et stort firma, og det var ikke samme afdeling, der tog
mod fakturaer, som den afdeling, der fakturerede ud til kunder! Derfor havde man ikke lagt mærke til, at fakturaen var i svenske kroner! Hvis jeg får ret i, at Mølgaard A/S vidste, hvad prisen var, løj Jørgen Mølgaard i retten, uanset hvad almindelige mennesker opfatter, og jeg beder Landsretten tage stilling til det. Minimumsstraffen for at lyve i Retten kender vi jo. Jeg fik besked på, at jeg ville blive dømt, og så gik jeg. Da jeg nu vidste, jeg ville blive dømt, ville jeg finde ud af, hvordan dommeren havde fundet frem til, at Henrik Mølgaard ikke løj i retten. Derfor bad jeg både landsret og byret om aktindsigt i det, der lå mellem retsmødet og dommen. Begge steder fortalte man mig, at der intet lå. Til Landsret aktindsigt 18-7-14 _ Hvad skete der mellem retsmødet og dommen? Ved fremlæggelsen af fakturaen står bare: Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt brev af 2. juli 2012 fra advokat Brian Hebel Andersen med købsfakturaen for dækkene. Dom blev afsagt. Det er her, jeg gerne ville have afhørt dommeren, men det er jo nægtet mig. Dommen 31-7-14. Når vi ser på dommen, får man indtryk af, at dommeren har førerhund. (Når han ikke kunne se alle de ting, der var forkerte, måtte han være blind. Derfor bemærkningen om førerhund) Jeg er ikke inde i det sprog, man bruger i retten - og jeg tvivler på at almindelige mennesker er det -. På side 2 lige over rettens begundelse - står at Jørgen Mølgaard betalte 12.600 sek. for dækkene - på fakturaen står 12.640. Hvorfor denne unøjagtighed? På side 3, ca. midt i næstsidste afsnit - står, at dækkene blev faktureret i første omgang med normal avance, så prisen blev 15.500 + moms. I sidste afsnit står, at jeg undrede mig over, at man i alle de år ikke indersøgte faktureringen. Udtrykket kender jeg ikke - og jeg har ikke brugt det. På side 4, midt på siden, er der igen et ord som jeg som almindeligt menneske ikke kender. Nemlig udtrykket ubetænkeligt. Jeg ville gerne forstå det, og derfor henvendte jeg mig til en kriminal-kommissær, der haft meget med retten at gøre. Han grundede længe over ordet, men måtte give op. Måske var det noget i retning af: Det vil jeg meget nødigt have mig frabedt -. Og så kommer vi til noget, der beviser, at det ikke er en dommer, der har udskrevet dommen: Retten bemærker i den forbindelse, at der er tale om en trods alt forholdsvis lille fejl i forbindelse med faktureringen af omfattende reparationer mv. for mere end 200.000 kr incl. moms. Endvidere medvirkede Henrik Mølgaard og Jørgen Mølgaard A/S til at fejlen blev opdaget og korrigeret i forbindelse med retssagen ved udtrykkeligt at gøre opmærksom på købsfakturaen og fremlægge den umiddelbart i forbindelse med forklaringen i retten. Arne Stephansen har herefter ikke bevist sandheden i den ærekrænkende sigtelse og skal straffes. Kommentarer burde være overflødige!
Jeg har som sagt svært ved at forstå det juridiske sprog, men ellers kan jeg som gammel dansklærer godt læse og oversætte: Første del oversat må lyde noget i retning af: Retten gør dig opmærksom på, at vi er klar over, du er en kværulant. Du har fundet dig i, at Mølgaard har ødelagt din bil, du har betalt 20.000 mere, end der var aftalt. Du har fået gamle dæk, og nu brokker du dig over den lille smule ekstra, du skal betale. Forstå dog mand, at det i procenter jo næsten ingenting er. Betal og se at få dig et liv! Det er straks værre med fortsættelsen. Hvordan medvirkede Mølgaard til at fejlen blev opdaget og korrigeret? Retten bestemte, at den famøse faktura skulle fremlægges inden 7 dage - der gik 11 dage! Hvordan gjorde man udtrykkeligt opmærksom på købsfakturaen og fremlagde den umiddelbart i forbindelse med forklaringen i retten? Jeg havde efterlyst den faktura i 4 år. Jeg havde forlangt både mundtligt og skriftligt til både retten og Mølgaard, at fakturaen skulle fremlægges i retten. Alligevel blev den ikke fremlagt. Her er igen noget, jeg gerne ville have spurgt dommeren om. Måske skal vi finde forklaringen et andet sted. Og så er jeg nok nødt til at springe over til punkt 4 - den rådne kultur, der er ved retten i Næstved. _ Brev fra Hebel Andersen 19-11-2010 hertil svarede jeg _ Brev til Hebel Andersen 21-11-2010 Jeg har jo før antydet en fætter-kusinefest i Næstved. Er det ikke underligt, at dommer Lene Sigvardt måtte skrive den første dom i 2010 ud 3 gange, fordi hun blev ved dømme mig efter paragraf 269 (den dom, der er i anklageskriftet fra Hebel Andersen er dom nr. 2. hvor der stadig er fejl)- og at Hebel Andersen laver den samme fejl. Kan der være en forbindelse.- eller ser jeg spøgelser? Hvordan kan det være, at Lene Sigvardt skulle dømme i inkassosagen? Hvem bestemte - eller havde medbestemmelse her? Jeg kan ikke fortænke Hebel Andersen i, at han blev sur på mig efter det brev, jeg skrev til ham. Det var faktisk også meningen. Da han så taber sagen i retten - en advokat med møderet for højesteret taber en sag til en selvmøder - endda en sag, advokaten selv havde anlagt - bliver velviljen ikke større. Hebel Andersen kunne ikke klare at tabe en sag mere. Da jeg får Lene Sigvardt udskiftet, må han selvfølgelig bearbejde den nye dommer - enten før og i hvert fald efter. Måske er Mølgaard egentlig ikke med i de sidste sager her. Måske kørte Hebel Andersen dem selv - for sin egen skyld. Måske forbød Hebel Andersen Mølgaard at fremlægge den faktura - og regnede med, at det kunne ordnes i retten, når han bare var grov nok. Det gik ikke.
Og alle var klar over, at sagen var tabt. Jeg forstår godt, der skulle gå 11 dage, inden man havde fundet ud af, hvordan man skulle klare sagen. Men vi ved stadig ikke, hvordan Hebel Andersen fik dommeren til at skrive, som han gjorde - og hvorfor dommeren gjorde det. Hvis det er sådan, at sager bliver afgjort uden retmøder, kunne jeg jo have sparet en del tid og del benzin. Så kunne man jo bare have meddelt mig resultatet, som man gjorde i feb. 2014, da jeg fik en udeblivelsesdom. Men retsmødet i juli 2014: Hvorfor blev dommen halveret? Dommeren forsøgte at forlige os. Det ville blive vanvittig dyrt for mig, hvis jeg ikke indgik forlig. Vi behøvede ikke at falde hinanden om halsen, men bare jeg ville lukke hjemmesiden, ville Mølgaard trække anklagen tilbage. Jeg tror, de tænkte: Han er gammel. Han har betalt utrolig mange penge på denne sag. Der er allerede indbetalt 10.500 kr på denne sag alene. Hvis vi halverer, så er det kun yderligere 15.000 kr. han skal af med. Med den alder han har, må det være bedre end at skulle bøvle med som selvmøder at lave en sag i Landsretten. Jeg tror, man balancerede mellem at undgå at få sagen i landsretten og så det, at Hebel Andersen skulle tabe ansigt. Hvis straffen blev nedsat til det halve, havde Hebel Andersen ikke tabt ansigt - og jeg ville nok slå mig til tåls med at slippe for mere bøvl. Men sådan er det ikke. Jeg har pointeret, at der er flere grunde til denne sag i Landsretten: Dels at blive frikendt. Dels at få statueret et eksempel, så det slås fast, at man ikke lyver ustraffet i retten. Dels at afdække og forhåbentlig ændre de forhold, der hersker i retten i Næstved. Jeg kan leve med at tabe denne sag, men jeg kan ikke leve med, at jeg evt. ikke har gjort, hvad jeg kan for at standse det misbrug, der finder sted i Næstved. Endelig tror jeg heller ikke, at Hebel Andersen vil stille sig tilfreds. _ Ny trussel 21-2-14. Denne sag må jo allerede være i retten i Næstved, hvis man da skal tro Hebel Andersen. Hvis hjemmesiden ikke er lukket inden 3.marts 2014, bliver anklageskriftet sendt til retten. Jeg hat tidligere omtalt både Retten i Næstveds og Hebel Andersens måde jonglere med paragraffer på, og her er endnu et eksempel: På side 20 står: Hjemmesiden krænker Jørgen Mølgaard A/S jf. retsplejelovens 267. I retsplejelovens 267 står: Om en part iøvrigt lader sin sag føre ved en rettergangsfuldmægtig, er han dog ikke udelukket fra selv at ytre sig under den mundtlige forhandling umiddelbart efter hans rettergangsfuldmægtig har talt Jeg er ked af, at jeg har krænket Jørgen Mølgaard på denne måde -
I et sidste afsnit på side 20 står: Derudover benytter Arne Stephansen sig af Jørgen Mølgaards logo på hjemmeisiden. Brugen er ikke blevet godkendt og strider derfor imod ophavsretsloven. Det eneste sted, jeg har brugt Mølgaards logo er på fortsiden af hjemmesiden. Jørgen Mølgaard har sendt mig to takkekort. - Det er dem, der er afbilledet på forsiden. Skulle man ikke måtte vise andre, at man er blevet takket? Mølgaard viste det til mange, da han satte takkekortene i aviser i oplag på 80.000 -. Måske vil Hebel Andersen sige, at det slet ikke var takkekort, men det er der faldet dom for, at det var. I dommen i 2010 blev jeg dømt, selv om jeg hævdede, at Mølgaard havde gjort gengæld ved at sætte disse annoncer i aviserne. Hvis det var gengæld, skulle jeg være frikendt efter straffelovens 272. Det fandt dommeren, at det var forkert. Mølgaard havde takket mig - og havde dermed ikke gjort gengæld - og jeg blev dømt. Hjemmesiden blev ikke lukket. I forbindelse med dette vil jeg gerne komme ind på punkt 2. Annonce i Dagbladet. Annoncen i Dagbladet har Hebel Andersen klaget over. Nu er det jo ikke mig, der begyndte at bringe annoncer. Hvis man ser på forsiden af hjemmesiden, side 38, er der 2 annoncer, som Mølgaard har sat i lokalaviser i et oplag på 80.000 eksemplarer. Ydermere forlangte Hebel Andersen under den første retssag, at der skulle afsættes 30.000 kr til offentliggørelse af dommen. Det blev afvist, men jeg har loyalt averteret det i avisen hver gang en retssag er afsluttet - uanset om jeg havde vundet eller ej. Det gjorde jeg også 2. februar 2013. Ved denne lejlighed skrev en af Mølgaards kunder et læserbrev. Nu er det sådan, at hvis nogen skriver et læserbrev mod en, får man altid lov at få et svar i Dagbladet. Side 13-15 Hvis det var - som Hebel Andersen hævder - mit mål at ødelægge Mølgaard - forspildte jeg her en enstående chance. Jeg valgte at svare kunden direkte. Brevet fortæller meget godt, hvad grunden er til, at jeg advarer mod at have med brugtvognshandlerne at gøre. _ Jeg forstår godt, at man tror, man kan skræmme mig til tavshed. Det begyndte allerede efter brevet til Hebel Andersen i november 2010. 22.december 2010-2 dage før juleaften - kom en kopi af det anklageskrift, hvor Hebel Andersen tabte sagen i 2011. Min kone blev ulykkelig. Nu måtte jeg få den hjemmeside lukket. Den ødelagde vort liv. Men dagen efter - den 23. december 2010 - dagen før juleaften - kom endnu en kopi af et anklageskrift, nemlig inkassosagen. Det ændrede tingene! Nu må du gøre, hvad du vil, sagde min kone. Det her er så svinsk, at jeg er med, ligegyldigt,
hvad det fører til! Jeg er gammel. Jeg har ingen forudsætninger for at klare mig i jura. Men i næsten hele min levetid har jeg haft tillid til og respekt for retssystemet i Danmark. Det har jeg ikke i øjeblikket. Det vil jeg gerne opnå at få igen, inden jeg skal herfra. Man behøver til gengæld heller ikke at være professor i jura for at se, at det ikke er en upartisk dommer, der har været på spil. Hvis det havde været det, ville han ikke i juli 2014 have dømt mig. Han ville have frikendt mig ud fra paragraf 269 stk. 2. Straf kan bortfalde, når der oplyses omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand. Men jeg mener ikke, jeg har været i god tro. Jeg mener, Henrik Mølgaard løj i retten, for det hørte jeg selv. Og jeg mener, Jørgen Mølgaard løj i retten den 3-7-14 Da jeg i retten 3-7-14 hørte Jørgen Mølgaards forklaring om, at i dette kæmpefirma havde man overset, at fakturaen var på svensk, så tænkte jeg, at det var en bestillingsløgn, som var arrangeret af Hebel Andersen. Men det fritager ikke familien Mølgaard Jeg har ingen forståelse for at jeg har skullet betale for det. Derfor ønsker jeg erstatning for det, jeg har været udsat for. Efter Mølgaards oplysning om grunden til at der var faktureret forkert, gik jeg hjem og rettede hjemmesidens forside. _ Arne Stephansen
Da Henrik Mølgaard og Jørgen Mølgaard skulle afhøres, viste det sig, at de slet intet kunne huske. Der kom så mange biler i deres forretning, så de kunne ikke efter så mange år huske en enkelt -. Men de havde ikke løjet! De vidste ikke, at fakturaen var i svenske kroner. Jeg fremlagde et støttebilag: Beregning af fakftura 7159 fra AB BriBos, Sverige Dato 25. marts 2008 - Modtaget hos Jørgen Mølgaard A/S 1. april 2008 Betalingsfrist 24. april 2008 Beløb 12.640 sek Kursen på sek. i prioden 1. april til 24. april 2008 svingede fra 79,20-80,30 Vi ved ikke, hvornår, fakturaen blev betalt, men gennemsnitskursen i perioden er 79,75 Omregner vi fakturaen efter gennemsnitskursen får vi 10.080,40 kr. Beløb for overførsel af beløbet til Senrige 120,00 kr. Ialt 10.200,40 kr. Lægger man 50% til 5.100,20 kr får man 15.300,60 kr. lægger man moms til, 3.825,15 kr. Ialt 19.125,75 kr. (kurs- og gebyroplysninger er indhentet hos NORDEA) - Hvis man ikke havde vidst fra første færd, at beløbet var i svenske kroner, kunne man ikke have udskrevet en faktura, der kom til at lyde på 19.125,- kr. - men det rørte ikke dommerne -
Procedure. Jeg mener, jeg har bevist, at både Henrik Mølgaard og Jørgen Mølgaard har løjet i retten. I så fald er jeg ikke skyldig i injurier - og bør derfor frikendes. Jeg har vist, at jeg ikke er den, der begyndte at bringe annoncer i aviser. Jeg har vist, at jeg ikke har benyttet mig af retten til at få et læserbrev i Dagbladet - men sendte det direkte til den, der havde skrevet imod mig. Jeg har gennemgået sagerne gennem 5 år - og jeg har påvist løgn og chikane - og mener mig derfor berettiget til en symbolsk erstatning for tort og svie på 30.000 kr. Men når alt dette er på plads, så er der stadig det vigtigste tilbage. Nemlig den svigagtige måde, retssystemet til tider fungerer på. Om jeg får erstatning, om Familien Mølgaard kommer i fængsel eller firmaet går konkurs, er i den store sammenhæng ligegyldigt. Det er en enkeltsag. Men hvis vi ikke kan stole på, at det danske retssysten er upartisk, Hvis vi ikke kan stole på, at man får samme behandling i retssystemet - uanset om man kender nogen, der er med i fætterkusinefesterne i retten, så skrider hele grundlaget for dansk retsvæsen. Jeg ved ikke, hvad Landsretten kan gøre ved dette, men jeg beder retten tænke meget over sagen og bruge indflydelse der, hvor man kan ændre tingene. Skyder jeg spurve med kanoner? Nej! Den franske forfatter Saint-Exupéry blev verdensberømt på bogen om den lille prins. Den lille prins har forladt sin asteroide - sit hjemlige univers - og er draget ud for at opleve og blive klogere. Han dukker op hos forfatteren, der er nødlandet i ørkenen. Han beder flyveren om at tegne et får til ham. Flyveren kan ikke tegne, så det kommer ikke til at ligne, og jo mere han forsøger, jo værre bliver det. Til sidste taber han tålmodigheden og tegner en firkant og siger, det er en kasse, hvor fåret er indeni. Det slår den lille prins sig til tåls med. Han har fantasi nok - han kan endda se, når fåret sover. Men så spørger han: Spiser får småbuske.? Ja, får spiser alt. Spiser de også baobab-træer? Baobab-træer? Nej. Baobab-træer er kæmpestore abebrødstræer, så store, at selv hundrede elefanter ikke kan gøre noget ved et sådant træ. Men baobab-træer har været små engang. Og så fortæller han, at der på hans asteroide er der både gode og onde planter. Disse planter har spredt frø, men man kan ikke se dem. De ligger i jorden og sover. På et tidspunkt passer det et frø at vågne og spire frem. Er det et radisefrø eller en rose, skal man lade det vokse, men er det et ondt frø, skal man rykke planten op med rode, så snart man kan se, hvad det er.
På den lille prins planet var der en forfærdelig masse baobab-frø, og det sådan, at hvis man ikke rydder baobab er med det samme man se, hvad det er, kan man ikke komme af med dem. Det er et spørgsmål om disciplin, sagde den lille prins. Når man er færdig med at gøre sig selv i stand om morgenen, så må man omhyggeligt gøre planeten i stand.. Man må gøre sig det til en regel at rykke babobaberne op, så snart man kan skelne dem fra rosentræerne, som de ligner meget, så længe, de er små. Det er yderst kedsommeligt, men ikke særligt vanskelig arbejde. Hvis man er for længe om at give sig i kast med dem, kan man ikke slippe af med dem. De breder sig, de gennemborer planeten med sine rødder, og er den for lille, sprænger de den.. Og så pålagde den lille prins flyveren at at banke det ind i hovedet på børn. Undertiden gør det ikke så meget, at man udsætter et stykke arbejde, men når det drejer sig om babobaber, så er og bliver det en katastrofe. Jeg vil bede retten om at rydde baobaber. Det er vigtigt. Det skal gøres mens de er små. Derfor er der ingen sag, der er for lille. ----------------------------------------- Her er hele sagen - døm selv! Venlig hilsen Arne Stephansen