ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018

Til Ørestads Vandlaug Dokumenttype Rapport Dato November 2018 ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018

ØRESTADS KANALER MONITERING AF PLANTER OG FISK 2018 Projektnavn Monitering af planter og fisk 2018 Projektnr. 1100031456 Modtager Ørestads Vandlaug Dokumenttype Rapport Version 0 Dato 15-11-2018 Udarbejdet af LNTH, NHC, MTKI Kontrolleret af LBL Godkendt af FRH Beskrivelse Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk Rambøll Danmark A/S CVR NR. 35128417 Medlem af FRI

INDHOLD 1. Sammenfatning 2 2. Baggrund 3 3. Planteundersøgelser 4 3.1 Metode 4 3.2 Hovedkanalen 5 3.3 Universitetskanalen 6 3.4 Den Landskabelige Kanal 6 3.5 Diskussion 7 3.6 Forslag til plejetiltag 10 4. Fiskeundersøgelser 12 4.1 Metode 12 4.2 Hovedkanalen 12 4.3 Universitetskanalen 15 4.4 Den Landskabelige Kanal 18 4.5 Diskussion 20 4.6 Forslag til tiltag og øvrige undersøgelser 24 5. Referencer 26 Bilag 1 Sammenfattede resultater af planteundersøgelser i tre af Ørestads kanaler 2018. Bilag 2 Feltskemaer fra planteundersøgelserne Bilag 3 Oversigt over fiskedata fra Universitetskanalen Bilag 4 Oversigt over fiskedata fra Hovedkanalen Bilag 5 Oversigt over fiskedata fra Den Landskabelige Kanal Bilag 6 Længdefordeling af fisk fra tidligere rapporter 1/38

1. SAMMENFATNING Som et led i den løbende monitering af Ørestads kanaler er der i 2018 udført biologiske undersøgelser af Hovedkanal City. Universitetskanalen og Den Landskabelige Kanal. Alle tre kanaler er både blevet undersøgt for planter og fisk, og resultatet af undersøgelserne præsenteres i denne rapport. Planteundersøgelserne i 2018 viste at fælles for alle tre kanaler er, at det stort set er de samme arter, der er registreret i alle kanaler, men det er forskelligt, hvilke arter der dominerer hvor. Akstusindblad og kransnålalger er de mest dominerende arter i alle tre kanaler. Generelt arealet med vegetationsdække i de tre kanaler. I Hovedkanalen er der sket en tilbagegang i forekomsten af kransnålalger, men en fremgang af børstebladet vandaks og aks-tusindblad. I Universitetskanalen er der sket en stor fremgang i forekomsten af kransnålalgerne, der er den dominerende art i kanalen. Dette tyder på relativt næringsfattige forhold i kanalen. Den Landskabelige Kanal er den mest artsrige med i alt 8 arter, og samtlige fundne arter har haft fremgang i forekomsten. Aks-tusindblad er den mest dominerende. Desuden er der fundet grødeøer af trådalger. Dette tyder på at Den Landskabelige Kanal er mere næringsrig end de to øvrige. Følgende tiltag er foreslået i forbindelse med 2018-overvågningen af planter: Skånsom og selektiv grødeskæring især i Den Landskabelige Kanal. Fjern det afklippede materiale Botanisk besigtigelse af kanalerne inden grødeskæring for at tilgodese sjældne og følsomme arter. Lad vandranunkel og andre fåtallige arter stå under grødeskæring Fiskeundersøgelserne i 2018 viser at andelen af rovfisk er steget i alle tre kanaler siden 2010, hvilket kan tyde på at forholdene i kanalerne, f.eks. tilstedeværelsen af undervandsvegetation, er forbedrede til fordel for rovfiskene. Overordnet for de tre kanaler ses at rovfiskene aborre og gedde vægtmæssigt nu udgør 38-57% mens fredfiskene udgør 43-62 %. Der blev fanget eller set gedder i alle tre kanaler og størrelsen antyder at der er tale om gedder, der stammer fra naturlig gydning i 2017. Modsat tidligere undersøgelser blev der ikke fanget karpe og hundestejler. Karperne er generelt svære at fange uanset undersøgelsesmetode og hundestejlerne er muligvis gået tilbage som følge af den større mængde gedder og aborrer. I alle tre kanaler blev der fundet tegn på at der kan være krebs tilstede, da fiskene i garnene havde mærker, der ikke var fra garnene. I flere af kanalerne, blev der i forbindelse med abiotiske målinger fundet høje vandtemperaturer i starten af august og i Den Landskabelige Kanal, blev registreret lave, men ikke kritiske iltkoncentrationer den 2. aug. Følgende tiltag er foreslået i forbindelse med 2018-overvågningen af fisk: Undersøge mulighederne for at skabe mere naturlige bredzoner Intensivere iltmålinger i tilfælde af dårlige iltforhold Iltning af vandet, hvis iltkoncentrationen bliver kritisk lav Undersøge om der lever krebs i kanalerne Foretage fiskeundersøgelserne med elektro-fiskeri, hvor det er muligt, for at skåne fiskene. 2/38

2. BAGGRUND Som et led i den løbende monitering af Ørestads kanaler er der i 2018 udført biologiske undersøgelser af Hovedkanal City, Universitetskanalen og Den Landskabelige Kanal. Alle tre kanaler er både blevet undersøgt for planter og fisk, og resultatet af undersøgelserne præsenteres i denne rapport. Siden 2006 har der været udført en række biologiske undersøgelser af kanalerne, som har til formål at kortlægge udviklingen af planter og fisk i kanalerne. Materialet skal så vidt muligt skabe grundlag for eventuelle plejetiltag, som kan være med til at sikre at de æstetiske mål samt den rekreative og biologiske kvalitet af kanalerne opretholdes. Desuden giver undersøgelserne basisviden i forhold til vandsystemernes udvikling, og en mulighed for at stadfæste hvornår de enkelte kanaler kan betragtes som et stabilt system, hvor tilstandsvurderinger i henhold til vandplanen giver mening. Da vandet i kanalerne stort set er stillestående, og derved i biologisk forstand minder mere om søer end vandløb, er undersøgelserne så vidt muligt tillempet Danmarks Miljøundersøgelsers tekniske anvisninger for 'Undersøgelser af søer' /1/. Interessen for feltarbejdet var stor og flere borgere var fremme og spørge, hvad undersøgelserne gik ud på og hvilket liv, der var i kanalerne. 3/38

3. PLANTEUNDERSØGELSER Planteundersøgelserne blev udført i september 2018. En sammenfatning af de undersøgte parametre for hver kanal kan findes i Bilag 1, og alle feltregistreringer er vist i Bilag 2. 3.1 Metode Hovedkanalen, Universitetskanalen samt Den Landskabelige Kanal blev moniteret efter metoden angivet for ekstensiv-2 søer i DMU s overvågningsprogram /1/. Plantematerialet blev indsamlet ved kast med Sigurd Olsen rive, og kanalernes fulde bredde blev repræsenteret ved at kaste skiftevis fra øst- og vestsiden. Planterne blev bestemt til art i felten. Dybdemålingerne er udført fra bredden, og de steder hvor det var muligt at måle fra broer eller lignende, blev dette gjort. Undersøgelserne blev udført i september 2018. Feltarbejdet i 2018 afviger fra 2010 på den måde at observationspunkterne er omfordelt, således at der nu er 40 punkter i Den Landskabelige Kanal (førhen 30), 15 punkter i Universitetskanalen (førhen 31) og 20 punkter i Hovedkanalen (førhen 21) /2/, se Figur 3-1. Punkterne i Den Landskabelige Kanal er ikke længere fordelt over en længdeakse men derimod jævnt fordelt over hele kanalens forløb. Dette blev gjort for at få en mere jævn fordeling af punkterne. Figur 3-1.Kort over observationspunkter i de tre undersøgte kanaler (H: Hovedkanal, LK: Landskabelige Kanal, U: Universitetskanal). 4/38

Procent 3.2 Hovedkanalen I Hovedkanalen, se Figur 3-2, blev der registreret 20 punkter med en indbyrdes afstand på 30-60 meter. Undervandsvegetationen var domineret af kransnålalger, der blev fundet i 75 % af observationspunkterne og dækkede ca. 25-50% af kanalens samlede areal. Derudover blev der registreret aks-tusindblad, almindelig vandranunkel, børstebladet vandaks og tornfrøet hornblad, som alle var med under 5 % relativt plantedækket areal, se Tabel 3-1. Desuden var trådalger inkl. rørhinde vidt udbredt i hele kanalen og dækkede bunden fuldstændig i nogle områder. Figur 3-2. Hovedkanalen 80 70 60 50 40 30 20 10 Hovedkanalen 0 Kransnålalger Aks-tusindblad Vandranunkel Børstebladet vandaks Relativt plantedækket areal % forekomst Tornfrøet hornblad Tabel 3-1. Her ses resultaterne for Hovedkanalen. For hver art ses det relative plantedækkede areal og procentdelen af punkter, hvor de enkelte arter er registreret. 5/38

Procent 3.3 Universitetskanalen I Universitetskanalen, se Figur 3-3, blev der registreret 15 punkter med ca. 40-60 m mellem hvert punkt. Undervandsvegetationen var her domineret af kransnålalger, der blev fundet i 93 % af punkterne og dækkede ca. 75-95 % af kanalens samlede areal. Aks-tusindblad blev også fundet i 93 % af punkterne men denne dækkede kun 5-25 % af kanalens samlede areal. Det betyder at der stod enkeltindivider mange steder i kanalen. Derudover blev der fundet almindelig vandranunkel og børstebladet vandaks med et relativt plantedækket areal på <5 %, se Tabel 3-2. Figur 3-3. Universitetskanalen Universitetskanalen 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kransnålalger Aks-tusindblad Vandranunkel Børstebladet vandaks Relativt plantedækket areal % forekomst Tabel 3-2. Her ses resultaterne for Universitetskanalen. For hver art ses det relative plantedækkede areal og procentdel af punkter, hvor de enkelte arter er registreret. 3.4 Den Landskabelige Kanal I Den Landskabelige Kanal, se Figur 3-4, blev der registreret 40 observationspunkter med ca. 60-90 m imellem hvert punkt. Undervandsvegetationen i kanalen var domineret af aks-tusindblad, der blev fundet på 85 % af observationspunkterne og dækkede ca. 50-75 % af kanalens samlede areal. Der blev desuden fundet kransnålalger på 55 % af punkterne, de dækkede ca. 15 % af 6/38

Procent kanalens samlede areal. Derudover blev der registreret almindelig vandranunkel, børstebladet vandaks, svømmende vandaks og tornfrøet hornblad med en forekomst på <5 % og et relativt plantedækket areal som vist i Tabel 3-3. Svømmende vandaks var begrænset til den nordligste del af kanalen (kun fundet på punkter LK3, LK7 og LK8), mens tornfrøet hornblad kun blev fundet i den sydlige del på punkt nr. LK32, LK33 og LK34, se Bilag 1. Figur 3-4. Den Landskabelige Kanal 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Den Landskabelige Kanal Relativt plantedækket areal % forekomst Tabel 3-3. Her ses resultaterne for Den Landskabelige Kanal. For hver art ses det relative plantedækkede areal og procentdel af punkter, hvor de enkelte arter er registreret. 3.5 Diskussion Fælles for alle tre kanaler ved undersøgelserne i 2018 er, at det stort set er de samme arter, der er registreret i alle kanaler, men det er forskelligt, hvilke arter der dominerer hvor. Aks-tusindblad og kransnålalger er de mest dominerende arter i alle tre kanaler. Vegetationen findes generelt på alle dybder af kanalerne. Dette var også gældende i 2010 /2/. 7/38

De store veludviklede bevoksninger med aks-tusindblad (især i Den Landskabelige Kanal) indikerer, at arten trives i kanalerne i Ørestad, og at vandet er svagt næringsrigt med neutral til basisk ph /3/. Fysisk/kemisk overvågning af vandkvaliteten i kanalerne viser at de er fosfor begrænsede og at der er et forholdsvist højt indhold af nitrat. I 2015 blev der opfisket karper i Bydelskanalen, da karperne roder i bundsedimentet. Dette kan frigøre fosfat, hvilket igen kan øge algevæksten. I 2018 er der manuelt blevet fjernet 45 ton planter og alger i vådvægt. Ved fjernelsen af plantemateriale fjernes nogle af de næringsstoffer, der findes i kanalerne. Præcis hvor meget der er fjernet er dog udenfor rammerne at vurdere i denne rapport. Hovedkanalen Siden de første registreringer af vandplanter i Hovedkanalen i 2006 er der sket en udvikling både i artssammensætning og samlet vegetationsdække. Kransnålalger er den dominerende artsgruppe, hvilket også har været tilfældet ved de forrige undersøgelser, se Tabel 3-4 /2/. Den store forekomst af kransnålalger indikerer, at vandet i Hovedkanalen har været forholdsvis næringsfattigt, da sigtdybden skal være stor nok til at lyset når bunden, hvor de vokser. Forekomsten af kransnålalger er faldet fra 95 % til 75 % fra 2010 til 2018. Dette kan skyldes tilførsel eller ophobning af næringsstoffer, som giver mere uklart vand, og samtidig forårsager opblomstring af trådalger (inkl. rørhinde). Samtidig er de lavtvoksende kransnålalger konkurrencesvage over for aks-tusindblad under mere næringsrige forhold. Fremgangen af denne kan derfor også være en del af forklaringen på tilbagegangen af kransnålalger. Børstebladet vandaks og aks-tusindblad har haft en betydelig fremgang i forekomsten siden 2006, se Tabel 3-4. De har begge en forekomst på 65 % i 2018. Deres relative plantedækkede areal er dog <5 %, hvilket vil sige, at de står mange steder i kanalen men til gengæld kun få individer ved hvert sted. Af de øvrige arter, der er observeret i Hovedkanalen, har alm. vandranunkel stadig, som i de foregående undersøgelser, en begrænset forekomst og findes i under 10 % af punkterne. Tråd-vandaks blev fundet i et punkt i 2010, men ikke i 2018. Arten var ikke vidt udbredt i 2010, det er derfor muligt at den stadig vokser i kanalen, men ikke blev fanget af riven ved de forskellige kast. Af nye arter blev der registreret tornfrøet hornblad, der vokser i næringsrigt, rent og klart vand. Arten er almindelig i Danmark /3/. Art 2006 2008 2009 2010 2018 Aks-tusindblad Få Få Få 29 65 Børstebladet vandaks Få Få Få Tråd-vandaks - - - 5 - Alm. vandranunkel Få Få - 10 10 Vandspir Få Få - - - Kransnålalger Alm. Alm. Dominerende 95 75 Tornfrøet hornblad - - - - 5 Tabel 3-4. Kvalitativ sammenligning af de enkelte plantearters udvikling over tid i Hovedkanalen. Frem til 2009 er undersøgelserne foretaget som subjektiv vurdering af dækningsgrad, og fra 2010 angives forekomsten som % af antal punkter, hvor arten er registreret. 5 65 Universitetskanalen Aks-tusindblad er nogenlunde lige så almindelig i 2018 som i 2010, det gælder både forekomst og plantedækket areal, se Tabel 3-5 /2/. Derimod har kransnålalgerne haft en stor fremgang siden 2010, fra en forekomst på 35 % til en forekomst på 93 %, og er dermed nu den mest 8/38

dominerende art i Universitetskanalen. Aks-tusindblad har også en forekomst på 93 %, men har et væsentligt lavere plantedækket areal (5-25 % vs. 75-95 %). Den store fremgang for kransnålalger tyder på at vandet er rent og næringsfattigt. Børstebladet vandaks har haft fremgang siden 2006, og har i 2018 en forekomst på 60 %, se Tabel 3-5. Arten er derfor stadig almindelig, men arealmæssigt udgør den kun under 5 %. Almindelig vandranunkel findes stadig som i de tidligere år med få forekomster. Vegetationen er primært forekommende i den nordlige og ældste del af kanalen, mens vegetationen i den sydlige og nyeste anlagte del af kanalen er lidt mindre udbredt. Art 2006 2008 2009 2010 2018 Aks-tusindblad Alm. - Dominerende 81 93 Børstebladet vandaks Alm. Alm. Alm. Alm. vandranunkel Få Få Få 23 7 Vandspir få Alm. - - - Kransnålalger Alm. Få Få 35 93 45 60 Tabel 3-5. Kvalitativ sammenligning af de enkelte plantearters udvikling over tid i Universitetskanalen. Frem til 2009 er undersøgelserne foretaget som subjektiv vurdering af dækningsgrad, og fra 2010 angives forekomsten som % af antal punkter, hvor arten er registreret. Den Landskabelige Kanal Som i 2010 er Den Landskabelige Kanal den mest artsrige kanal, med 6 registrerede arter i punkterne og yderligere 2 udenfor punkterne. Aks-tusindblad er den mest dominerende art med en forekomst på 85 % og har dermed haft betydelig fremgang siden 2006, se Tabel 3-6. Især den midterste sektion af kanalen (LK13-LK24) var helt domineret af aks-tusindblad. På samme strækning var der store plamager af løstliggende trådalger. Samlet set tyder det på, at den midterste sektion kan være næringsbelastet. Forekomsten af kransnålalger er også gået frem, og findes nu ved ca. halvdelen af punkterne, men med et plantedækket areal på ca. 5-25 %. Individerne er desuden relativt små med en gennemsnitshøjde på 27 cm og er dermed de mindste individer sammenlignet med de to øvrige kanaler (hhv. 45 cm og 34 cm). Ud over de arter, som også er fundet i de øvrige kanaler, blev der fundet svømmende vandaks og tornfrøet hornblad. I både 2009, 2010 og 2018 blev svømmende vandaks fundet i den nordlige ende af Den Landskabelige Kanal. Tornfrøet hornblad blev også fundet i 2018 og havde samme geografiske udbredelse (i den sydlige del) som i 2010, hvor den første gang blev fundet. Tornfrøet hornblad findes i moderat næringsfattige til meget næringsrige, neutrale til alkaliske og forholdsvis rolige kanaler /3/. Vandspir blev ikke fundet under feltundersøgelsen i 2018 og er derfor muligvis forsvundet fra kanalen. På grund af de mere naturlige bundforhold og omgivelser i den sydlige del af kanalen, kan der forventes mere diverse vækstforhold, bedre spredning af arter og dermed en højere artsdiversitet. 9/38

Art 2008 2009 2010 2018 Aks-tusindblad Alm. Dominerende 25-50 85 Børstebladet vandaks Alm. Alm. <5 Liden vandaks Få Få - - Svømmende vandaks Tornfrøet hornblad Alm. vandranunkel - Få - - Få Dominerende <5 <5 <5 Vandspir Få - - - Kransnålalger Alm. Få <5 55 33 8 8 15 Tabel 3-6. Kvalitativ sammenligning af de enkelte plantearters udvikling over tid i Den Landskabelige Kanal. Frem til 2009 er undersøgelserne foretaget som subjektiv vurdering af dækningsgrad, og fra 2010 angives forekomsten som % af antal punkter, hvor arten er registreret. 3.6 Forslag til plejetiltag Der er en generel målsætning for Ørestad kanaler om god vandkvalitet (høj sigt), som kan understøtte et varieret plante- og dyreliv /4/. Vandplanterne har stor betydning for at opretholde en god vandkemisk og biologisk kvalitet i kanalerne. Først og fremmest konkurrerer vandplanterne med planteplanktonet om næringssaltene i vandet. Desuden kan planterne på lavt vand skygge planteplanktonet, ligesom der lever forskellige dyr på planteoverfladen og mellem planterne, der lever af planteplankton. Samlet set vil flere vandplanter således betyde, at vandet i kanalerne bliver mere klart. På den anden side betyder en naturlig vækst af vandplanter, at der på sigt vil dannes grødeøer. Under feltarbejdet blev der fundet store grødeøer, især på Den Landskabelige Kanal. Det kan tyde på at der er behov for en løbende grødeskæring, som er så skånsom, at det ikke får negative konsekvenser for vandkvaliteten. Der er i 2008 blevet udarbejdet ti anbefalinger til vegetationsplejen i kanalerne, således at både de biologiske og visuelle målsætninger for kanalerne kan opretholdes /4/. I de følgende forslag til plejetiltag er disse anbefalinger brugt som udgangspunkt. Hovedkanalen er domineret af kransnålalger, hvilket tyder på at vandkvaliteten i kanalerne er rigtig god. Der er ikke vurderet at være noget reelt plejebehov af vegetationen i kanalen de steder, hvor kransnålalgerne dominerer. I Universitetskanalen tyder feltundersøgelserne på, at der er et stigende vegetationsdække i Universitetskanalen, herunder en stor fremgang af kransnålalger i kanalen. Vegetationen er mest forekommende i den nordlige del af kanalen, hvorimod vegetationen i den sydlige og nyest anlagte del af kanalen er lidt mindre udbredt, dog er forskellen fra 2010 jævnet meget ud. Kransnålalger har et stort spredningspotentiale, og de indfinder sig sædvanligvis af sig selv, hvis forholdene er velegnede. Et bredt dække af kransnålalger vil være ønskeligt, fordi de potentielt kan være med til at forbedre vandkvaliteten. I den Landskabelige Kanal kan det overvejes at transplantere kransnålalger til de afsnit som i dag er relativt sparsom på vegetation (omkring LK7, LK11 og LK12), da der her er større chance for at planterne vil kunne klare sig. Flere af kanalafsnittene har høje bevoksninger af især aks-tusindblad og mindre robuste arter vil have vanskeligt ved at finde fodfæste her. Det anbefales at skære 10/38

grøde mellem LK13 og LK24 da aks-tusindblad her er fuldstændig dækkende. Denne skæring bør foregå det nødvendige antal gange i sommerperioden, og i et omfang, så ca. halvdelen af vandsøjlen holdes fri for vegetation. Børstebladet vandaks har den ringeste genvækst, når den skæres først på sommeren /4/. Det afklippede plantemateriale bør fjernes efter skæring, således at næringsstofferne indbygget i plantematerialet fjernes fra kanalen og ikke frigives på ny med risiko for planktonopblomstring. Under grødeskæring bør fåtallige arter i kanalerne så vidt muligt undgås. Der er to måder, hvorpå blade og skud vokser spidsvækst og basisvækst. Spidsvækst betyder, at al længdevækst i skuddene sker oven for vækstpunkterne, hvorfor de dele af stænglerne, der findes under eller bag vækstpunkterne, er færdigudviklede uden mulighed for yderligere vækst. Skærer man ved grødeskæring spidsen af skud med spidsvækst, fjerner man vækstpunktet, og det berørte skud kan derefter ikke fortsætte med at vokse. Til gengæld begynder evt. tilbageværende sideskud at vokse. Samtlige af de fundne arter i de tre kanaler har spidsvækst. Nogle arter er bedre end andre i stand til at danne sideskud, hvorfor nogle arter bedre tåler grødeskæring end andre. Dertil kommer, at ikke alle arter vokser lige hurtigt og har samme vækstmekanismer. Der er derfor stor forskel på, hvordan planter med spidsvækst reagerer på grødeskæring. Derfor anbefales det at udføre en selektiv grødeskæring i kanalerne i Ørestad. Det bør derfor overvejes at der hvert år inden grødebeskæring udføres en botanisk besigtigelse af alle kanalerne, for at identificere, hvor behovet er størst og hvor der er arter, der ikke bør beskæres. Dette er blandt andet relevant hvis arterne for eksempel er sjældent forekommende eller følsomme overfor beskæring. Ved grødeskæring anbefales det at lade vandranunkel stå, da vandranunkel er fåtallig, har spidsvækst og på sigt kan danne æstetisk flotte blomstrende øer. På baggrund af de gennemførte undersøgelser og kanalernes relativt beskedne alder er det forventeligt, at der fortsat vil foregå en udvikling i plantesamfundet og deres udbredelse i de forskellige dele af Ørestads kanaler over den kommende årrække. 11/38

4. FISKEUNDERSØGELSER Der er blevet udført fiskeundersøgelser i Hovedkanalen, Universitetskanalen og Den Landskabelige Kanal i 2018 med henblik på at kortlægge fiskebestanden. Der sammenlignes med resultater fra fiskeundersøgelserne i 2006 og 2010 /2/. I 2018 blev Universitetskanalen undersøgt d. 13. september, Hovedkanalen d. 20. september og Den Landskabelige Kanal d. 25. september. Alle registreringer af fisk er vist i bilag 3, bilag 4 og bilag 5. Længdefordelinger fra tidligere undersøgelser er vist i bilag 6. 4.1 Metode I 2018 blev der, ligesom i 2006 og 2010 benyttet biologiske oversigtsgarn af typen modificeret Ny- Nordisk-norm. Disse gællegarn bruges som standard ved fiskeundersøgelser i danske søer og findes både i en flydende og synkende udgave /1/. Garnene består af 14 maskestørrelser fra 5 mm til 85 mm, hvor hver maskesektion er 2,5 m lang og 1,5 m dyb. Dette giver en samlet længde på 35 m, og derved sikres et bredt billede af den samlede fiskebestand. De anvendte garn var af den synkende udgave, men pga. den begrænsede vanddybde dækkede de i praksis stort set hele vandsøjlen. Garnene blev sat mellem kl. 16 og 18 og taget op den efterfølgende morgen mellem kl. 9 og 11. Alle fisk blev artsbestemt, målt og vejet. Opmåling og vejning foregik i felten, for at skåne fiskene mest muligt, så de i størst muligt omfang kunne genudsættes. Metoden viste sig at være forholdsvist hård ved fiskene, og det resulterede i at en stor del af fiskene ikke overlevede og derfor ikke kunne genudsættes, særligt gedder, skaller og rudskaller har høj dødelighed, mens mere end halvdelen af aborrerne overlevede. På denne baggrund er det tidligere foreslået at fremtidige fiskeundersøgelser foretages ved elektrofiskeri for at skåne fiskene og dermed ikke være medvirkende til at forrykke balancen i fiskebestanden i kanalerne. Elektrofiskeri vil være en mulighed i de kanaler, hvor saliniteten ikke kommer over 0,8 promille, hvis den er højere virker metoden ikke. 4.2 Hovedkanalen Hovedkanalen består af fem sektioner, som hver måler omkring 10 meter i bredden og er ca. 150-200 m lange. Sektionerne er indbyrdes forbundet med rør med en diameter på 50 cm og fungerer formodentlig som ét sammenhængende bassin. I 2018 blev der som i 2006 og 2010 sat et garn pr. sektion Figur 4-1. 12/38

Figur 4-1 Placering af garn i hovedkanalen under fiskeundersøgelserne i 2010. Der blev fanget i alt 35 fisk i Hovedkanalen i 2018 fordelt på 5 arter; aborre, skalle, rudskalle, gedde og karusse, se bilag 3. Fiskene havde en samlet biomasse på 2968 g, hvilket giver en fangst pr. garn (CPUE) på 593,6 g. Fordelingen af arter, antal, vægt og længde ses i Figur 4-2 og i bilag 3. Figur 4-2: Antal, længdeinterval og vægt at fisk fanget i Hovedkanalen. Aborre Karusse Rudskalle Skalle Gedde Antal 21 2 2 6 4 længde (cm) 6-23 27-29 23-24 7-21 15,5-21 vægt (g) 2-188 550-600 140-169 4-101 9-57 Ud over de fire gedder der blev fanget, blev der ved garn 2 set en gedde, der slap væk. Karusse, skalle og rudskalle er såkaldte fredfisk som lever af smådyr, planter og dyreplankton. Fredfiskene kan ofte, hvis de dominerer fiskesamfundet, have en negativ virkning på sigtdybden i vandsystemer, da de kan spise dyreplanktonet, som derfor ikke kan medvirke til at regulere mængden af planktonalger. Den samme effekt har mindre aborrer (<15 cm), da de bl.a. også lever af dyreplankton. Derimod er større aborrer rovfisk, hvilket også er tilfældet for gedde. Fordelingen af biomasse ses i Figur 4-3. I 2018 udgør aborre og karusse den største biomasse med hhv. 37 % og 39 % mens rudskalle, skalle og gedde, kun udgør en relativt lille del af biomassen, hhv. 10 %, 10 % og 4 %. Biomassen af rovfisk er samlet set ca. 41 %, mens fredfiskene udgør 59 %. I tidligere års undersøgelser er aborrer under 15 cm regnet som fredsfisk, idet det er antaget at de spiser zooplankton. Undersøgelser fra Sortedam Syd i København, som minder meget om kanalerne i Ørestad, om end de er større, viser dog at zooplankton kun udgør 20-55 % af føden for aborrer under 10 cm og 10 40 % af føden (afhængig af årstiden) for aborrer mellem 10 og 15 cm /5/. Størstedelen af føden består af vandbænkebiddere (Asellus aquaticus) og dansemyggelarver (Chironomidae). Aborrer bliver fiskeædere allerede når de når en længde på over 10 cm og spiser fortrinsvist første års yngel af skaller /5/. 13/38

Procent Vægtfordeling - Hovedkanalen 2006-2018 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 34,9 37 39 38,6 34,1 25,8 19,9 7,8 13,1 12,4 10 10 7,8 5,4 4 0 Aborre Karusse Rudskalle Skalle Gedde Karpe Art 2006 2010 2018 Figur 4-3: Vægtfordelingen af fangsten i Hovedkanalen i 2006, 2010 og 2018. Sammenlignet med 2006-2010 har der for skalle, gedde og karpe været et fald i biomassen. Faldet i biomassen for gedde skyldes bl.a. at der i 2010 blev fanget to store gedder på hhv. 1,5 og 2 kg. Derimod er biomassen af aborre nogenlunde den samme som i 2006 (fangsten var dog noget lavere i 2010). Biomassen af karusse er steget siden 2006, mens biomassen af rudskalle er væsentligt lavere end i 2006, men nogenlunde den samme som i 2010. Der er i 2018 slet ikke blevet fanget karper i kanalerne, hvilket kan skyldes at karper generelt er meget gode til at undgå garn eller er i stand til at rive sig ud af garnene, da de er tynde i trådene. Fiskeundersøgelser fra en sø ved Villa Galina ved Gisselfeldt Gods, viste at hverken vodtræk, oversigtsgarn eller elektrofiskeri, var i stand til at fange det ene ton karper, man fandt i søen, da den blev tømt efterfølgende (pers. kom P. Grut, forvalter Gisselfeldt Gods). Længdefordelingen af de fangede fisk i Hovedkanalen ses i Figur 4-4. Det ses at der er flere kortere fisk end længere fisk, hvilket passer med at de yngste årgange er mest talrige. Der blev bl.a. fanget den del 1+ aborrer (aborrer der er født i 2017), men også 4 aborrer på omkring 17, cm hvilket tyder på at der er mange fra en ældre årgang 2+ eller 3+. De længste fisk er rudskalle og karusse. 14/38

6 6,5 7 7,5 13 14 15,5 16 17 17,5 19 19,5 21 22 23 24 25 27 29 Antal 4,5 Længdefordeling - Hovedkanalen 2018 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Aborre Gedde Karusse Rudskalle Skalle 0 Længde (cm) Figur 4-4: Længdefordelingen af de fangede fisk i Hovedkanalen i 2018. Sammenlignes længdefordelingen af fisk i de tre undersøgelsesår, er der en tendens til at der forholdsmæssigt er færre små fisk (<15 cm) i 2010 hhv. 2018, ligesom antallet af planktonædende fisk (skaller, rudskaller og mindre aborrer) forholdsmæssigt er reduceret fra 2006 til 2018 /6/. Flere af fiskene havde mærker, der er tegn på at der er krebs i kanalen. Samlet set ser det således ud til at fiskebestanden i Hovedkanalen over de seneste 12 år har bevæget sig fra fuldstændigt at være domineret af fredfisk og kun meget få rovfisk i form af aborrer til et have fået en væsentlig regulering af fredfiskene i form af gedder og større aborrer. 4.3 Universitetskanalen Universitetskanalen udgør en lang sammenhængende kanal. Ligesom undersøgelserne i 2006 og 2010 blev der i 2018 sat fire garn fordelt ud over kanalen, se Figur 4-5. 15/38

Figur 4-5: Placering af garn i Universitetskanalen under fiskeundersøgelserne i 2018. Der blev fanget i alt 98 fisk i Universitetskanalen i 2018 fordelt på 4 arter; aborre, karusse, rudskalle og skalle, se Figur 4-6 og bilag 4. Fiskene havde en samlet biomasse på 4781 g, hvilket giver en fangst pr. garn (CPUE) på 1195,25 g. Fordelingen af arter, antal, vægt og længde ses i Figur 4-6 og i bilag 4. Figur 4-6: Antal, længdeinterval og vægt at fisk fanget i Universitetskanalen. Aborre Karusse Rudskalle Skalle Antal 68 1 15 14 Længde (cm) 9-23 33 12-23 5-6 Vægt (g) 12-133 1100 11-240 1-4 Fordelingen af biomasse ses i Figur 4-7. I 2018 udgør aborre lidt over halvdelen af biomassen med 57, 3 %. Rudskalle og karusse udgør hver især ca. 20 % mens skalle kun udgør 0,6 %. Biomassen af rovfisk er ca. 57 %, mens fredfiskene udgør ca. 43 %. 16/38

Antal Procent 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Vægtfordeling - Universitetskanalen 2010-2018 84,4 57,3 21,6 20,4 15,6 0 0 0,6 Aborre Karusse Rudskalle Skalle Art 2010 2018 Figur 4-7: Vægtfordelingen af fangsten i Universitetskanalen i 2010 og 2018. Sammenlignes vægtfordelingen med 2010 er aborre og karusse gået kraftigt frem mens rudskalle er gået tilbage, se Figur 4-7. Fiskesamfundet er tilsyneladende i større grad domineret af rovfisk i 2018, hvilket kan hænge sammen med at mængden af vandplanter er steget, hvilket giver bedre forhold for især aborrer. Der blev set to gedder i Universitetskanalen, én større på 30-40 cm, der gik i garn 2, men slap væk og en mindre, da garnene blev sat. Længdefordelingen af de fangede fisk i Universitetskanalen ses i Figur 4-8. Der ses en tydelig fordeling mellem arterne, hvor skallerne er kortest, aborre er lidt længere, efterfulgt af rudskalle, og til slut ses karussen med den største længde. Der er tilsyneladende to stærke årgange af aborrer i kanalen, hvilket kan have en regulerende effekt på mængden af skaller og rudskaller. Flere af fiskene havde mærker, der er tegn på at der er krebs i kanalen. 14 12 10 Længdefordeling - Universitetskanalen 2018 8 6 4 2 0 5 6 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 23 29 33 Længde (cm) Aborre Karusse Rudskalle Skalle Figur 4-8: Længdefordelingen af fangsten i Universitetskanalen i 2018. 17/38

Der er tilsyneladende to stærke årgange af aborrer i kanalen, hvilket kan have en regulerende effekt på mængden af skaller og rudskaller. Samlet set er fiskesamfundet gået fra at være domineret af fredsfisk til at være domineret af rovfisk, hvilket kan skyldes at der er kommer flere vandplanter, der giver bedre jagtbetingelser for rovfiskene. 4.4 Den Landskabelige Kanal Den Landskabelige Kanal er i nogle områder inddelt i en række afsnit, som er indbyrdes forbundet af rør ligesom Hovedkanalen, hvorimod andre afsnit har en overløbskant som holder vandstanden i et givent niveau, hvorfor fiskene derfor ikke har mulighed for at passere. I undersøgelserne i 2018 blev der sat 5 garn fordelt over kanalen (Figur 4-9). Figur 4-9: Placering af garn i Den Landskabelige Kanal ved fiskeundersøgelserne i 2010. Der blev fanget i alt 67 fisk i Den Landskabelige Kanal i 2018 fordelt på 4 arter; aborre, rudskalle, skalle og gedde, se Figur 4-10 og bilag 5. Fiskene havde en samlet biomasse på 1079 g, hvilket giver en fangst pr. garn (CPUE) på 215,8 g. Fordelingen af arter, antal, vægt og længde ses i Figur 4-10 og i bilag 5. Garn 3 og 4 kunne ikke komme ned til bunden, da der var mange vandplanter. Garnene har dermed ikke været helt spændt ud og sandsynligheden for at fange fisk er derfor lavere. Der var kun få fisk i garn 5 (3 styk), og de var alle mere eller mindre spist, hvilket kan være et tegn på krebs. Figur 4-10: Antal, længdeinterval og vægt at fisk fanget i Den Landskabelige Kanal. Aborre Rudskalle Skalle Gedde Antal 9 6 50 1 Længde (cm) 7-23 7-26 4-21 22 Vægt (g) 5-101 5-260 1-101 50 18/38

Procent Fordelingen af biomasse ses i Figur 4-11. I 2018 udgør aborre, rudskalle og skalle hver især omtrent 1/3 af biomassen, derudover udgør gedde ca. 5 %. Biomassen af rovfisk er samlet set ca. 38 %, mens fredfiskene udgør 62 %. Vægtfordeling - Den Landskabelige kanal 2010-2018 60 54,9 50 40 30 20 20,8 32,8 29,4 24,2 33,2 10 0 4,7 0 Aborre Rudskalle Skalle Gedde Art 2010 2018 Figur 4-11: Vægtfordelingen af fangsten i Den Landskabelige Kanal i 2010 og 2018. Den Landskabelige Kanal blev første gang undersøgt i 2010. Sammenlignes vægtfordelingen med den fra 2010 ses at aborre, skalle og gedde er gået lidt frem, mens rudskalle er gået væsentligt tilbage, se Figur 4-11. Dette skyldes at 40 ud af 57 fangne fisk i 2010 var rudskaller, dermed var biomassen høj. Længdefordelingen af de fangede fisk i Den Landskabelige Kanal ses i Figur 4-12. Det ses at der er der er høj hyppighed af 1+ skaller, dvs. årets yngel og få store skaller. Der var også få aborrer jævnt fordelt længdemæssigt. Der blev fanget en enkelt gedde i garn 3, der var tyk af at spise småskaller. 18 16 14 12 10 8 6 Aborre Gedde Rudskalle Skalle 4 2 0 4 5 6 7 8 9 10 11 13 14 15 18 20 21 22 23 26 Figur 4-12: Længdefordelingen af fangsten i Den Landskabelige Kanal i 2018. 19/38

Sammenlignes længdefordelingen med den i 2010 er der fanget klart flere små fisk i 2018, da alle de fangne fisk i 2010 var >20 cm. Over halvdelen af de fange fisk var fredsfisk, andelen er dog faldet siden 2010 hvor ca. 75 % var fredsfisk. 4.5 Diskussion Ørestads kanaler er blevet etableret i perioden 2004-2006 og udgør således et helt nyt vandsystem som planter og dyr har skullet kolonisere. I en sådan situation vil der gå en årrække inden der opnås et stabilt økosystem, dels fordi nogen af de indvandrede arter vil kunne klare svingningerne i de fysiske forhold i kanalerne bedre end andre, dels fordi den indbyrdes konkurrence arterne imellem, vil kræve en årrække, for at indstille sig i en ligevægt. Dette gælder også fiskebestanden, og det er således forventeligt, at der vil gå en del år inden der findes en stabil fiskebestand hvad angår antal, alders- og artsammensætning. En god økologisk tilstand i en sø, indebærer normalt at fiskebestanden i søen er sammensat af både planktonædende fiskearter og rovfisk, med dominans af rovfiskene. I forbindelse med etablering af nye søer eller lignende ser man dog først en indvandring hundestejler og karpefisk, såsom rudskalle og skalle, muligvis fordi disse arter er ret hårdføre og derfor klarer sig godt under fluktuerende forhold, og da fx hundestejle kan reproducere sig mange gange om året. Rovfisk er derimod typisk længere tid om at indvandre i nye søer. Systemerne er hjulpet på vej ved at udsætte rovfisk, i dette tilfælde geddeyngel. Der er udsat gedder i alle tre kanaler. I hovedkanal blev det gjort i 2012 og 2014. I Den Landskabelige Kanal er udsat 11.000 gedder i 2016 og i Bydelskanalen, der ikke er undersøgt i denne omgang, ca. 1.000 gedder. I 2018 har forholdene været atypiske idet, sommeren var varm og solrig med rekord lidt nedbør. Tørkeindekset lå på 10 i over en måned. Særligt Den Landskabelige Kanal var ramt, idet vandstanden var lav hen i august og der har været høje vandtemperaturer i kanalerne særligt i starten af august, hvor der blev målt 23,8 grader celsius i Den Landskabelige Kanal. Som det ses af fotoet på Figur 4-13 var vandstanden mere end en ½ meter under normalen i september 2018. Figur 4-13: Den Landskabelige Kanal, den 24. september. Vandspejlet er normalt lige under betonkanten (op til den mørke del), men var ved fiskerundersøgelserne mere end ½ meter lavere. 20/38

Vandtemperatur, ilt koncentration, salinitet og ph måles af Vandlauget hver anden uge henover sommeren. Af målingerne ses det at iltkoncentrationen har været forholdsvis lav i starten af august, helt nede på 3,3 mg/l i den sydlige del af Den Landskabelige Kanal. Koncentrationen er ikke lav nok til at det er kritisk for fiskene, men da målingerne foretages om dagen er det muligt at iltkoncentrationen har været endnu lavere om natten, hvor planterne i kanalerne også optager ilt. Bundslammet havde en sort farve i Den Landskabelige Kanal og noget tyder på at der har været en periode, hvor vandplanterne er forsvundet hen over sommeren. I forbindelse med en naturkortlægning på Amager Fælled, hvor kanalen løber igennem blev der i maj måned registeret et større plantedække end der umiddelbart så ud til at være i september. Plantedækket blev dog ikke systematisk registreret i maj. Figur 4-14: Målt iltkoncentration og vandtemperatur I Den Landskabelige Kanal Midt (øverst) og Syd (Nederst) i sommer og efterår 2018. Iltmætningen er beregnet ud fra vandtemperatur og koncentration, der er ikke taget højde for saliniteten. 21/38

Hovedkanalen I Hovedkanalen har der siden 2006 været et skifte i fordelingen af fiskebestanden, således at rovfiskenes andel af biomassen overordnet set er øget, ligesom antallet af planktonædende fisk er væsentligt reduceret. Der blev fanget fire gedder i garnene på mellem 15,5 og 21 cm. I denne størrelse er der højst sandsynlig tale om fisk, der er klækket året før, da gedderne vokser til ca. 20 cm s længde det første år. Dette betyder også at der ikke er tale om udsatte fisk, men resultatet af naturligt gydende fisk i kanalen. Der er ikke fanget gydemodne gedder i undersøgelserne, men det er muligt at de undgår garnene, eller ikke fanges fordi de står passivt på lur i andre dele af kanalen. Hovedkanalen har været sænket en halv meter i vandstand i sommeren 2018, hvilket kan have en effekt på både dyre- og planteliv, f.eks. ved at vandtemperaturen bliver højere. Universitetskanalen I Universitetskanalen blev der i 2006 og 2010 kun fanget få fisk, hvorimod der i 2018 blev fanget en væsentligt større biomasse og antal af fisk. Sammenlignet med Hovedkanalen er antallet af fisk langt højere i Universitetskanalen mens både biomasse og diversitet er højere i Hovedkanalen. Dette på trods af at, de to kanaler åbnede samme år (undtagen det sidste afsnit i den sydlige ende) og størrelsesmæssigt minder om hinanden. Kanalen er således blevet langsommere koloniseret end Hovedkanalen. Universitetskanalens plantedække er gået kraftigt frem siden 2010, der er dermed flere gemmesteder, hvilket muligvis kan forklare den store stigning i antal fisk. Der blev også set, men ikke fanget gedder i Universitetskanalen, på trods af at der ikke er udsat gedder. Den Landskabelige Kanal Den Landskabelige Kanal blev undersøgt for første gang i 2010, hvorfor det ikke er muligt at udtale sig om udviklingen af kanalen siden åbningen. Kanalen er generelt opdelt i enkeltafsnit grundet en række kanter med niveauforskel, hvorfor de enkelte afsnit flere steder i sig selv udgør isolerede områder. Andelen af rovfisk er øget betydeligt fra ca. 25 % til ca. 38 % Andelen af aborrer var dog højere i 2018, hvor der også blev fanget små gedder, der sandsynligvis er resultatet af naturlig gydning fra tidligere udsatte gedder. 22/38

Figur 4-15: Gedde fanget i Den Landskabelige Kanal på ca. 22 cm. Den var tyk af at have spist små skaller og blev genudsat. De tre kanaler Overordnet for de tre kanaler ses at rovfiskene aborre og gedde vægtmæssigt udgør 38-57% mens fredfiskene udgør 43-62 %. I alle tre kanaler er andelen af rovfisk steget siden 2010, hvilket kan tyde på at forholdene i kanalerne, f.eks. tilstedeværelsen af undervandsvegetation er forbedrede til fordel for rovfiskene. Der er ikke fanget ni-pigget hundestejle i 2018, hvilket kan skyldes at der blevet spist af gedder og aborrer eller at de har været for små til at gå i garnene. Ligeledes blev der ikke fanget karper, hvilket kan skyldes at de er døde i de hårde vintre, der var i 2009/2010 og 2010/2011, hvilket skete i flere søer i københavnsområdet og at karper som tidligere nævn er svære at fange i oversigtsgarn. Som beskrevet i afsnit 3.2 er definitionen af fredsfisk og rovfisk ændret i rapporten for 2018 baseret på de erfaringer der er gjort fra Sortedam Syd i det indre København, hvor undersøgelser i 2006 har vist at zooplankton kun udgør en mindre del af føden for aborrer over 10 cm. Dermed er fordelingen af rovfisk/fredfisk af regnetekniske årsager skiftet mod flere rovfisk. Mængden af aborrer er også steget i alle tre kanaler, hvilket kan skyldes indvandring af vandplanter og de klarvandede forhold, der er i kanalerne. Vandplanterne er med til at opsuge næringsstoffer, som ellers ville blive til algevækst. Aborrerne er i højere grad i stand til at kontrollere bestanden af fredsfisk end gedderne, da de som stimefisk effektivt kan reducere mængden af årets skalle og rudskalle yngel. Undersøgelserne i Sortedam Syd viste at aborrerne på en måned havde reduceret mængden af 0+ yngel med næsten 100 % /5/. 23/38

Figur 4-16 Fangst af en hel stime aborrer på 15-17 cm s længde i Universitets Kanalen. Det skal bemærkes at kanalerne er at betragte som en stribe lavvandede damme med maksimale dybder på 1-2 m og at fiskebestanden derfor kan være følsom for langvarig islægning og snedækning. Fiskedød pga. islægning og snedækning rammer især de mere iltkrævende rovfisk, og kanalerne kan af den grund, samt på grund af de enkelte afsnits ringe størrelse, ikke påregne samme stabile fiskesammensætning, som man ser i større søer. Der er som beskrevet for Den Landskabelige Kanal også risiko for at der opstår dårlige iltforhold om sommeren, da vandtemperaturen har været meget høj i perioder. 4.6 Forslag til tiltag og øvrige undersøgelser Fiskeundersøgelserne viser at gedder trives i alle tre kanaler og sandsynligvis gyder i kanalerne, da størrelsen af gedderne ikke stemme overens med fisk, der er udsat i 2014 og før. Forholdene for gedderne er forbedret efterhånden som vandplanterne er indvandret i kanalerne, hvilket både giver skjul til geddernes bagholdsangreb og muligheder for at de kan yngle. Det kunne overvejes at skabe mere naturlige bredzone forhold i dele af kanalerne. De nuværende kunstige betonkanter betyder at der mangler den lavvandede bredzone i kanalerne. Bredzonen giver mulighed for at der etableres sig en rørskov, der dels er gydeplads for gedder og dels skjul for fiskeyngel, herunder geddeyngel. Derudover vil bredzonens planter skaber levested for insekter og opsuge næringsstoffer fra bundsediment, der kan fjernes, hvis planterne høstes. Det kunne gøres ved at udlægge bundsubstrat i øer eller langs kanten, der når overfladen og hvor der plantes 24/38

eller sås frø af egnede rørskovsplanter. Ved etablering bredzone, skal der tages hensyn til at planternes rødder ikke må gennembryde kanalerne lermembran. Det kunne overvejes at intensivere iltmålingerne, hvis iltindholdet i vandet dykker pludseligt, for at overvåge om der forekommer anaerobe forhold i kanalerne i perioder. Dette kan have fatale konsekvenser for især gedder og aborrer. I samme forbindelse kunne det overvejes om der kan tilføres ilt vha. pumper, hvis iltforholdene bliver kritisk lave (under 2 mg/l). Dette kunne kombineres med tidligere planer om at lægge lys ud i dele af Den Landskabelige Kanal. Det bør overvejes at foretage rusefiskeri efter krebs i alle kanalerne, da der sandsynligvis er krebs i flere af kanalernes bassiner. Der er ifølge naturbasen.dk fundet signalkrebs i Grønjordssøen. Signalkrebsen kan vandre lange distancer i vandløb og muligvis også over land /7/, hvilket kan betyde at den har spredt sig til kanalerne. Endeligt bør det overvejes at foretage fiskeundersøgelserne ved hjælp af elektrofiskeri, hvor det er muligt, da dødeligheden for fiskene i garnene er høj. Kun en enkelt gedde overlevede og stort set alle skaller døde. Omtrent halvdelen af aborrerne kunne genudsættes. Dette vurderes at have en ret markant virkning på fiskebestanden i de mindre kanaler, hvor det formodes at den samlede biomasse af fisk er ret lav. Omvendt gavner det især aborrerne, da de har den højeste overlevelse i garnene, hvilket kan ses som en slags biomanipulation mod at opretholde en god rovfisk/fredsfisk balance i kanalerne. Elektrofiskeri er dog kun muligt at udføre effektivt på dybder under ca. 1,5 m og ved en salinitet under 0,8 promille. Elektrofiskeri vil på samme måde som garn have svært ved at fange karper, da de er beskyttet af deres kraftige skæl og slim og ofte stikker af i stedet. 25/38

5. REFERENCER /1/ Lauridsen, T., Søndergaard, M., Jensen, J.P., Jeppesen, E. & Jørgensen, T.B. 2007. Undersøgelser i søer. NOVANA og DEVANO overvågningsprogram, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 164 s. Teknisk anvisning fra DMU nr. 25. /2/ Rambøll. 2010. Ørestads kanaler, Monitering af planter og fisk 2010 /3/ Schou, J. C. et al. 2017. Danmarks vandplanter. BFN s Forlag. /4/ Riis, T, 2008. Anbefalinger til strategisk vegetationspleje i Ørestadskanalerne. /5/ M. S. Petersen og M. Kielland, 2006, Speciale rapport, Aborrers (Perca fluviatilis) adfærd og fødevalg i en lavvandet biomanipuleret, kunstig, lavvandet og eutrof sø, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Biologisk Institut, Københavns Universitet. /6/ Rambøll. 2006. Fiske- og planteregistreringer i Bydelskanalen 2006. /7/ Miljøstyrelsen, 2017, Faktaark om Signalkrebs, https://mst.dk/media/121649/signalkrebs.pdf 26/38

BILAG 1 SAMMENFATTEDE RESULTATER AF PLANTEUNDERSØGELSER I TRE AF ØRESTADS KANALER 2018. Hovedkanal Universitetskanal Landskabelige kanal Antal punkter 20 15 40 Afstand mellem punkter (m) 30-60 40-60 60-90 Areal (ca. ha) 2 1,3 4 Relativt plantedækket areal (%) 50-75 75-95 75-95 Middel plantehøjde 47 42 46 Middel vanddybde 76 76 63 RPA kransnålalger 25-50 75-95 5-25 RPA aks-tusindblad <5 <5 50-75 RPA vandranunkel <5 <5 <5 RPA børstebladet vandaks <5 <5 <5 RPA svømmende vandaks 0 0 <5 RPA tornfrøet hornblad <5 0 <5 % af punkter med kransnålalger 75 93 55 % af punkter m. aks-tusindblad 65 93 85 % af punkter m. vandranunkel 10 7 15 % af punkter m. børstebladet vandaks 65 60 33 % af punkter m. svømmende vandaks 0 0 8 % af punkter m. tornfrøet hornblad 5 0 8 Gns. højde kransnålalger 45 34 27 Gns. højde aks-tusindblad 44 53 48 Gns. højde vandranunkel 28 30 40 Gns. højde børstebladet vandaks 50 35 37 Gns. højde svømmende vandaks 0 0 85 Gns. højde tornfrøet hornblad 10 0 20 27/38

BILAG 2 Feltskema: Hovedkanalen Obs. dybde gns højde Total RPA eksl løse trådalger RPA for løse trådalger Kransnålalger Alm. vandranunkel Børstebladet vandaks Aks-tusindblad Tornfrøet hornblad Dækning Højde Dækning Højde Dækning Højde Dækning Højde Dækning Højde H1 70 20 2 0 1 15 1 25 1 30 1 20 0 H2 60 40 4 0 0 0 3 40 2 35 0 H3 40 10 1 0 1 10 0 0 0 0 H4 35 10 1 0 0 0 1 30 1 10 0 H5 75 75 6 0 6 75 0 0 1 75 0 H6 90 90 6 0 6 90 0 0 0 0 H7 80 50 5 0 4 80 0 1 45 2 40 0 H8 90 80 6 0 5 90 0 0 2 70 0 H9 60 50 5 0 5 50 0 1 20 1 40 0 H10 130 80 4 0 3 40 0 4 90 1 60 0 H11 110 15 2 0 0 0 1 60 0 0 H12 50 25 5 0 0 0 1 40 1 15 0 H13 40 30 4 0 1 30 1 30 0 1 20 0 H14 110 90 3 0 3 40 0 0 2 100 0 H15 40 20 3 0 1 10 0 0 0 0 H16 60 40 2 0 2 20 0 1 40 0 1 10 H17 90 60 4 0 3 40 0 1 70 0 0 H18 50 20 5 0 6 20 0 1 20 1 15 0 H19 130 60 5 0 3 60 0 3 100 0 0 H20 100 70 5 0 0 0 1 70 1 70 0 Gennemsnit 76 47 4 0 3 45 0,1 28 1 50 1 44 0,1 10 % forekomst 75 10 65 65 5 28/38

Feltskema: Universitetskanalen dybde gns højde Total RPA eksl løse trådalger RPA for løse trådalger Kransnålalger Alm. vandranunkel Børstebladet vandaks Aks-tusindblad Ekstra arter i kanalen Dækning Højde Dækning Højde Dækning Højde Dækning Højde 60 30 6 0 6 30 0 2 60 2 60 hvid åkande 70 40 6 0 6 35 0 1 40 2 70 60 30 6 0 6 25 0 1 60 1 60 120 40 6 0 6 40 0 0 2 40 65 20 6 0 6 20 0 0 1 20 60 20 6 0 6 20 0 0 0 70 50 6 0 5 50 0 1 65 2 70 60 25 6 0 6 25 0 1 40 1 20 120 75 4 0 4 50 0 1 120 2 115 75 30 5 0 5 30 0 0 1 30 125 90 5 0 5 75 0 0 2 110 65 50 6 0 5 40 0 0 2 65 60 25 4 0 4 25 2 30 1 20 2 20 75 65 2 0 0 0 2 70 1 60 60 45 6 0 6 40 0 1 45 2 50 76 42 5 0 5 34 0 30 1 35 2 53 93 7 60 93 29/38

øll - Ørestads kanaler Feltskema: Den Landskabelige Kanal Total RPA eksl løse trådalger RPA for løse trådalger Obs. gns dybde højde Kransnålalger Alm. vandranunkel Børstebladet vandaks Aks-tusindblad Svømmende vandaks Tornfrøet hornblad Ekstra arter i kanalen Dækning Højde Dækning Højde Dækning Højde Dækning Højde Dækning Højde Dækning Højde LK1 50 15 6 0 6 15 0 0 0 0 0 Bredbladet LK2 100 45 4 0 3 35 0 1 20 3 60 0 0 dunhammer LK3 110 75 5 0 3 40 0 3 90 1 35 3 110 0 Tagrør LK4 90 15 3 0 3 15 0 0 0 0 0 LK5 90 40 6 0 6 40 0 0 0 0 0 LK6 90 40 6 0 6 40 0 0 0 0 0 LK7 65 20 2 0 1 15 1 20 1 20 1 20 1 65 0 LK8 80 35 4 0 4 30 0 0 1 35 1 80 0 LK9 70 25 5 0 5 25 0 2 20 2 30 0 0 LK10 65 25 5 0 5 20 2 40 1 30 0 0 0 LK11 90 45 1 0 0 1 45 0 0 0 0 LK12 70 50 1 0 0 0 0 1 50 0 0 LK13 70 70 6 2 0 0 0 6 70 0 0 LK14 65 65 6 1 0 0 0 6 65 0 0 LK15 50 50 6 0 0 0 0 6 50 0 0 LK16 50 50 6 0 0 0 0 6 50 0 0 LK17 45 45 6 0 0 0 0 6 45 0 0 LK18 40 40 6 0 0 0 0 6 40 0 0 LK19 45 45 6 0 0 0 0 6 40 0 0 LK20 50 45 6 0 0 0 0 6 45 0 0 LK21 55 40 6 3 0 0 0 6 40 0 0 LK22 50 45 6 1 1 10 0 0 6 45 0 0 LK23 45 45 6 1 1 10 0 0 6 45 0 0 30/38

øll - Ørestads kanaler LK24 35 35 6 2 2 10 0 0 6 35 0 0 LK25 45 40 5 0 3 40 0 2 45 3 45 0 0 LK26 55 45 5 0 0 0 1 20 5 45 0 0 LK27 55 55 6 0 1 10 0 1 30 6 55 0 0 LK28 65 45 5 0 1 10 0 1 25 5 45 0 0 LK29 55 50 6 0 0 0 0 6 55 0 0 LK30 55 55 6 0 0 1 40 0 6 55 0 0 LK31 55 55 6 0 1 20 1 40 1 20 6 55 0 0 LK32 55 55 5 0 0 0 0 5 55 0 1 20 LK33 55 55 6 0 0 0 0 6 55 0 1 15 LK34 60 60 6 0 0 1 55 0 6 60 0 1 25 LK35 60 50 5 0 1 30 0 1 25 5 50 0 0 LK36 80 60 6 0 5 60 0 0 2 60 0 0 LK37 80 60 6 0 4 40 0 2 70 4 70 0 0 LK38 60 50 6 0 0 0 0 6 50 0 0 LK39 60 60 6 0 1 30 0 1 60 6 60 0 0 LK40 60 40 4 0 4 40 0 0 1 30 0 0 Gennemsnit 63 46 5 0 2 27 0 40 0 37 4 48 0 85 0 20 % forekomst 55 15 33 85 8 8 31/38

BILAG 3 Oversigt over fiskedata fra Universitetskanalen Garn Art Længde (cm) Vægt (g) Fangst dato UK1 Aborre 12 26 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 11 22 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 9 12 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 9 12 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 10 18 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 17 54 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 15 34 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 14 44 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 14 44 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 18 72 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 15 32 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 15 32 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 10 14 13-09-2018 07:28 UK1 Aborre 15 34 13-09-2018 07:28 UK1 Rudskalle 15 53 13-09-2018 07:28 UK1 Rudskalle 14 41 13-09-2018 07:28 UK1 Rudskalle 15 53 13-09-2018 07:28 UK1 Rudskalle 17 58 13-09-2018 07:28 UK2 Aborre 10 15 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 16 50 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 16 36 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 18 72 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 17 72 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 18 61 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 11 18 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 18 58 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 17 32 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 18 69 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 15 32 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 17 55 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 17 65 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 18 69 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 12 26 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 14 33 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 12 23 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 17 54 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 12 21 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 13 27 13-09-2018 08:03 UK2 Aborre 12 19 13-09-2018 08:03 UK2 Rudskalle 14 36 13-09-2018 08:03 UK2 Rudskalle 17 60 13-09-2018 08:03 UK2 Rudskalle 20 11 13-09-2018 08:03 UK3 Aborre 12 21 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 12 20 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 12 19 13-09-2018 08:30 32/38

UK3 Aborre 14 28 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 15 34 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 10 17 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 11 14 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 10 15 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 11 15 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 12 20 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 16 51 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 14 34 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 16 36 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 16 44 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 15 37 13-09-2018 08:30 UK3 Aborre 15 37 13-09-2018 08:30 UK3 Rudskalle 13 32 13-09-2018 08:30 UK3 Rudskalle 12 25 13-09-2018 08:30 UK3 Rudskalle 15 42 13-09-2018 08:30 UK3 Skalle 6 4 13-09-2018 08:30 UK3 Skalle 6 4 13-09-2018 08:30 UK3 Skalle 6 4 13-09-2018 08:30 UK3 Skalle 6 4 13-09-2018 08:30 UK4 Aborre 14 35 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 13 35 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 17 62 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 18 77 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 12 20 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 18 79 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 11 15 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 12 20 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 23 133 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 12 16 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 17 55 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 16 28 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 16 55 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 17 58 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 17 53 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 11 17 13-09-2018 09:07 UK4 Aborre 17 55 13-09-2018 09:07 UK4 Karusse 33 1100 13-09-2018 09:07 UK4 Rudskalle 16 54 13-09-2018 09:07 UK4 Rudskalle 19 88 13-09-2018 09:07 UK4 Rudskalle 29 240 13-09-2018 09:07 UK4 Rudskalle 20 94 13-09-2018 09:07 UK4 Rudskalle 23 152 13-09-2018 09:07 UK4 Skalle 5 1 13-09-2018 09:07 UK4 Skalle 5 1 13-09-2018 09:07 UK4 Skalle 5 1 13-09-2018 09:07 UK4 Skalle 5 1 13-09-2018 09:07 UK4 Skalle 6 2 13-09-2018 09:07 UK4 Skalle 5 1 13-09-2018 09:07 UK4 Skalle 6 2 13-09-2018 09:07 UK4 Skalle 5 1 13-09-2018 09:07 33/38

UK4 Skalle 5 2 13-09-2018 09:07 UK4 Skalle 5 2 13-09-2018 09:07 BILAG 4 Oversigt over fiskedata fra Hovedkanalen Garn Art Længde (cm) Vægt (g) Fangst dato HK1 Aborre 22 119 20-09-2018 09:08 HK1 Aborre 23 129 20-09-2018 09:08 HK1 Gedde 16 9 20-09-2018 09:08 HK1 Karusse 27 600 20-09-2018 09:08 HK1 Karusse 29 550 20-09-2018 09:08 HK2 Aborre 17 63 20-09-2018 08:42 HK2 Aborre 25 188 20-09-2018 08:42 HK2 Aborre 22 124 20-09-2018 08:42 HK2 Gedde 19 36 20-09-2018 08:42 HK2 Rudskalle 23 140 20-09-2018 08:42 HK2 Rudskalle 24 169 20-09-2018 08:42 HK3 Aborre 15,5 79 20-09-2018 08:19 HK3 Aborre 17,5 70 20-09-2018 08:19 HK3 Gedde 15,5 27 20-09-2018 08:19 HK4 Aborre 14 51 20-09-2018 07:58 HK4 Aborre 17 61 20-09-2018 07:58 HK4 Aborre 7 4 20-09-2018 07:58 HK4 Aborre 6,5 2 20-09-2018 07:58 HK4 Aborre 6 2 20-09-2018 07:58 HK4 Aborre 6,5 3 20-09-2018 07:58 HK4 Aborre 7,5 3 20-09-2018 07:58 HK4 Aborre 7,5 5 20-09-2018 07:58 HK4 Aborre 6,5 3 20-09-2018 07:58 HK4 Aborre 6,5 3 20-09-2018 07:58 HK4 Aborre 7 4 20-09-2018 07:58 HK4 Gedde 21 57 20-09-2018 07:58 HK4 Skalle 17,5 72 20-09-2018 07:58 HK4 Skalle 19 78 20-09-2018 07:58 HK5 Aborre 17 56 20-09-2018 07:31 HK5 Aborre 17 58 20-09-2018 07:31 HK5 Aborre 19,5 67 20-09-2018 07:31 HK5 Skalle 7,5 4 20-09-2018 07:31 HK5 Skalle 21 101 20-09-2018 07:31 HK5 Skalle 7 5 20-09-2018 07:31 HK5 Skalle 13 26 20-09-2018 07:31 BILAG 5 Oversigt over fiskedata fra Den Landskabelige Kanal 34/38

Garn Art Længde (cm) Vægt (g) Bemærkning Fangst dato LK1 Aborre 10 15 25-09-2018 09:30 LK2 Aborre 18 77 25-09-2018 08:59 LK2 Aborre 18 68 25-09-2018 08:59 LK2 Aborre 7 5 25-09-2018 08:59 LK2 Aborre 8 5 25-09-2018 08:59 LK2 Aborre 8 5 25-09-2018 08:59 LK2 Aborre 8 5 25-09-2018 08:59 LK3 Aborre 23 101 25-09-2018 08:25 LK4 Aborre 20 71 25-09-2018 07:57 LK3 Gedde 22 50 25-09-2018 08:25 LK1 Rudskalle 11 18 25-09-2018 09:30 LK1 Rudskalle 7 6 25-09-2018 09:30 LK2 Rudskalle 26 260 25-09-2018 08:59 LK2 Rudskalle 11 20 25-09-2018 08:59 LK2 Rudskalle 7 6 25-09-2018 08:59 LK2 Rudskalle 7 5 25-09-2018 08:59 LK1 Skalle 14 21 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 15 21 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 8 10 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 8 10 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 7 3 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 7 4 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 8 7 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 4 3 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 6 2 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 4 1 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 5 1 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 4 1 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 5 1 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 7 2 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 8 5 25-09-2018 09:30 LK1 Skalle 5 2 25-09-2018 09:30 LK2 Skalle 10 15 25-09-2018 08:59 LK2 Skalle 9 13 25-09-2018 08:59 LK2 Skalle 9 7 25-09-2018 08:59 LK2 Skalle 4 1 25-09-2018 08:59 LK2 Skalle 4 1 25-09-2018 08:59 LK3 Skalle 6 3 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 5 2 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 6 1 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 4 1 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 6 1 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 5 1 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 6 2 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 6 2 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 5 1 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 5 2 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 5 2 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 4 1 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 5 2 25-09-2018 08:25 35/38

LK3 Skalle 6 2 25-09-2018 08:25 LK3 Skalle 5 2 25-09-2018 08:25 LK4 Skalle 6 1 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 5 1 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 5 1 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 5 1 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 6 2 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 5 2 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 6 1 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 6 2 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 6 1 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 5 1 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 5 1 25-09-2018 07:57 LK4 Skalle 5 1 25-09-2018 07:57 LK5 Skalle 21 101 Krebs 25-09-2018 07:32 LK5 Skalle 18 62 Krebs 25-09-2018 07:32 LK5 Skalle 13 28 25-09-2018 07:32 36/38

Antal Antal BILAG 6 Længdefordeling af fisk fra tidligere rapporter 9 8 Længdefordeling - Hovedkanalen 2006 7 6 5 4 3 2 Aborre Rudskalle Skalle Karusse Karpe 1 0 Længde (cm) 7 6 Længdefordeling - Hovedkanalen 2010 5 4 3 2 Rudskalle Skalle Aborre Gedde Karpe 1 0 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 Længde (cm) 37/38

Antal Antal 12 Længdefordeling i Den Landskabelige Kanal 2010 10 8 6 4 2 Rudskalle Aborre Nipigget hundestejle Skalle 0 4 5,5 7 8,5 10 11,5 13 14,5 16 17,5 19 Længde (cm) 6 5 Længdefordeling - Universitetskanalen 2010 4 3 2 1 Rudskalle Aborre 0 Længde (cm) 38/38