Referat Spørgemøde vedrørende almene familieboliger målrettet flygtninge Dato: 9. december 2016 kl. 9:30 i Byrådssalen på Egedal Rådhus Deltagere: 14 interessenter, se vedlagte deltagerliste Fra Egedal Kommune: Henrik Wolfhagen, projektleder, CPK (Center for Plan, Kultur og Erhverv) Helene Jørgensen, byplanlægger, CPK Stine Elken, jurist, CEI (Center for Ejendomme og Intern Service) Mette Clemmensen, jurist, CEI Henrik Wolfhagen bød velkommen, og Helene Jørgensen gennemgik det udsendte materiale og de planforhold, som foreligger på hvert grundareal. Realisering af idégrundlaget kræver ny lokalplan for 3 af grundene, fordi formåls- og anvendelsesbestemmelserne forhindrer etagebyggeri i 2 etager. Egedal Kommune er så småt gået i gang med det indledende lokalplanarbejde. Henrik Wolfhagen fortalte videre om idégrundlaget for konkurrencen og de udfordringer der ligger i projektet. Spørgsmål fra salen: Spørgsmål 1: Stilles der krav om deltagelse i konkurrencen sammen med et alment boligselskab? Svar: Der er intet krav om deltagelse i konkurrencen med et alment boligselskab. Spørgsmål 2: Kan man i forbindelse med en senere ombygning/sammenlægning af boligerne påregne økonomisk hjælp fra kommunen?
Svar: Byrådet har ikke taget stilling hertil, hvorfor dette som udgangspunkt ikke kan forventes. Tilskud fra kommunen kræver, at der er hjemmel hertil, hvilket ikke er undersøgt endnu. Spørgsmål 3: Hvem bedømmer projekterne? Svar: Bedømmelsesudvalget består af Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget samt Borgmesteren. Administrationen vil udarbejde en sammenfatning af de indkomne projekter, som forelægges til politisk behandling. Projekterne vil blive fremvist til politisk stillingtagen. Der er endnu ikke taget stilling til hvorvidt de bydende selv skal fremlægge deres projekter for politikerne. Såfremt dette bliver tilfældet, vil de enkelte bydende have maks. 15 minutter til præsentation af deres enkelte projekt. Spørgsmål 4: Hvad med tidsplanen? Svar: Lokalplanerne skal være vedtaget så betids, at skema A kan godkendes inden udgangen af 2017. Sidste frist vil være på samme møde, hvor skema A godkendes. Vi er så småt gået i gang med det indledende lokalplanarbejde for de grunde, der kræver ny lokalplan. De enkelte lokalplaner skal tilpasses de enkelte projekter på de enkelte grundarealer. Spørgsmål 5: Hvornår forventes indflytning? Svar: Det er der ikke stillet krav om, men af hensyn til brugen af vores midlertidige botilbud, vil det være opportunt, hvis det kan ske i 2018. Spørgsmål 6: Er der beboere til boligerne? Svar: Ja, vi har borgere på venteliste til små boliger. Kommunen har pligt til at anvise en permanent bolig til flygtninge, der er omfattet af integrationsprogrammet. Det skal være permanente boliger, som har en lav husleje, så de nye boliger kommer ikke til at stå tomme hen, når de er opført. Kommunen har 100 % anvisningsret til boligerne. Spørgsmål 7: Foreligger der grundvurderinger? Svar: Nej, der er endnu ikke foretaget grundvurderinger. Spørgsmål 8: Hvornår bliver grundende vurderet? Svar: Vi forventer, at grundene bliver vurderet i januar 2017. De skal sælges til markedspris.
Spørgsmål 9: Hvad er huslejeloftet? Svar: Billigst muligt. Vi ved der er udfordringer, da kommunen stiller krav om 2020 lavenergibyggeri. Spørgsmål 10: Kan der dispenseres fra 2020 kravet? Svar: Nej. Vi stiller dette krav til alt nybyggeri i kommunen. Spørgsmål 11: Skal der være 80 familieboliger? Svar: Ja. De små boliger er også almene familieboliger, jf. Bekendtgørelse af 21. april 2016 om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge. Spørgsmål 12: Hvad er størrelsen på boligerne, og forventer man der flytter familier ind? Svar: Det er typisk enlige (flygtninge) der skal flytte ind i boligerne i første omgang. Der kan også være behov for boliger, hvor der skal være plads til et barn, hvis der er tale om en enlig far eller mor med barn. Derfor står der i det udsendte materiale at boligerne skal være mellem 1-2 værelser, samt m2- antal. Dette er retningsgivende. Nogle af de små boliger skal kunne ombygges til større boliger, så familier kan flytte ind, i det omfang behovet herfor opstår. Vi ved ikke hvornår det bliver muligt at kunne ombygge, da det også afhænger af hvor og hvornår to små boliger bliver ledige til at de kan slås sammen. Så der er noget logistik i dette. Det er ikke et krav at samtlige små boliger skal kunne ombygges, men nogle af dem skal kunne ombygges. Spørgsmål 13: Hvad menes der med fællesrum? Svar: Et fællesvaskeri kan f.eks. godt have en dobbeltfunktion som fællesvaskeri og fællesrum, f.eks. med plads til nogle borde og stole, eller et bordtennisbord eller lignende. Man må godt samtænke funktioner og tænke ud af boksen. Der er lovmæssige krav om pulterrum/depotrum, særligt når boligerne er så små, og folk skal også kunne vaske deres tøj. De små boliger giver umiddelbart ikke plads til vaskesøjler i hver enkelt bolig hvorfor et fællesvaskeri foreslås som løsningsmulighed. Spørgsmål 14: Er det et konkurrenceparameter hvor hurtigt boligerne kan bygges? Svar: Nej
Spørgsmål 15: Hvornår skal beboerne kunne flytte ind? Svar: Slutningen af 2018 ville det være dejligt at boligerne stod klar til indflytning. Spørgsmål 16: Hvordan med krav til pulterrum, cykelparkering mv. Svar: Der er lovgivningsmæssige krav der bestemmer at boliger skal have pulterrum/depotrum, og at der skal være cykelparkering. Det er meget små boliger der opføres, og der vil være behov for et pulterrum. Vi må formode, at de beboere, der flytter ind, anskaffer sig en cykel, som skal kunne parkeres et sted på grunden. Ligesom der er lovgivningsmæssige krav til at man skal anlægge parkeringspladser til biler, selvom målgruppen nok ikke har råd til en bil i første omgang. Men folk skal jo også kunne modtage besøg af venner og familie. Det er ikke kun flygtninge, der skal kunne bo der, også andre målgrupper. Spørgsmål 17: Hvad med krav til affald, skal det være nedgravede løsninger? Svar: Kommunen har et nyt affaldsregulativ i høring. Der skal være plads til affaldssortering enten på terræn (individuelle spande 3 stk. pr. husholdning) eller som nedgravede løsninger. Der skal sorteres i mindst 6 fraktioner. Spørgsmål 18: Hvad med varmeforsyningen for de enkelte grunde? Svar: På ejendommen Kratkær/Brændekær er der naturgas. De øvrige grundarealer skal have fremført forsyning. På Hareleddet og i Smørumparken skal der etableres fjernvarme. På Svanholmvænge er der individuel naturgasforsyning. Det fremgår af det udsendte materiale for de enkelte grunde. Spørgsmål 19: Hvordan med vægtningen af mulighed for at bygge ungdomsboliger? Svar: Erfaringen i Egedal Kommune er, at der ikke er efterspørgsel på ungdomsboliger, da de unge vil ind til universitetsbyerne og bo når de studerer. De flytter typisk først tilbage til kommunen, når de har etableret sig med børn og familie. Spørgsmål 20: Hvordan forholder det sig med ombygning til familieboliger? Svar: Det er ikke alle boliger, der nødvendigvis skal kunne ombygges til større familieboliger. Der vil fortsat være behov for de små boliger, da kommunen er i underskud af den type boliger. Der er således kun nogle af de små boliger,
der realistisk set skal kunne ombygges. På den måde kan man disponere byggeriet på forskellig vis, ved at se fremad på hvor der skal kunne omdannes til en større bolig. Spørgsmål 21: Hvad med mulighed for bofællesskab, så flere deler en bolig? Svar: Såfremt man vil opnå støttemidler til projektet skal boligerne ikke kunne fungere som bofællesskab. Statsstøtten gives til individuelle boliger. Spørgsmål/kommentar 22: Det anses ikke særlig bæredygtigt og integrationsvenligt at bygge 20 boliger fordelt på 4 grundarealer. Det ville være bedre, hvis man byggede færre flygtningeboliger og blandede dem sammen med almindelige almene boliger. Svar: Der er ikke taget stilling til hvorledes de 80 boliger skal fordeles på de foreslåede grundstykker. Det er op til konkurrencedeltagerne at foreslå denne fordeling. Der er ikke taget stilling til, om de kan blandes med andre almene familieboliger. Spørgsmål 23: Prismæssigt vil der vel være forskel på grunde og projekter for de enkelte grunde. Svar: I konkurrenceprogrammet efterspørges en redegørelse for det beløb, der er til rådighed til grundkøb. Er det forskelligt på de forskellige grunde, bør der redgøres for dette. Spørgsmål 24: Hvad er grundprisen for den privatejede grund? Svar fra grundejer: Danbolig har vurderet grunden til 3.400 kr./m2 pr. byggeretsmeter2. Spørgsmål 25: Hvad menes der med grundkapitalindskud? Svar: Kommunen er forpligtet til at stille grundkapitalindskud på 10 % af de samlede etableringsomkostninger til alment boligbyggeri. Ved disse særlige boliger dækker Staten 75 % af dette beløb. Da der ikke var flere spørgsmål relateret til idékonkurrencen, sluttede mødet.