Velkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg. 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål. 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål

Relaterede dokumenter
Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

Luftforurening fra brændefyring. Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Finansieret af: Det Økologiske Råd. Kåre Press-Kristensen

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse

Københavns Miljøregnskab

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Ren luft til danskerne

Der skal laves løbende kontrol af effekt af filtre og forurening fra køretøjer.

Miljøproblemer ved brændefyring

Luftforurening med partikler fra krydstogtskibe på Østerbro

Luftforurening med partikler fra vejtrafik på Østerbro

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, Delanalyse 3

Færre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Miljøstyrelsen Sagsnr Att.: Christian Lange Fogh Dokumentnr

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

FORURENING FRA BRÆNDEFYRING

Delrapport III: Ultrafine partikler i indeklimaet

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

FORURENING FRA BRÆNDEFYRING

Fyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1

mindre co 2 større livskvalitet

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses > NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Rensning af røg fra brændeovne

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

Gode råd om miljørigtig brug af brændeovne

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Emission og teknologi 27. maj 2015

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Ren Luftvision og nyt fra. Miljøstyrelsen

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Handlingsplan til forbedring af luftkvaliteten i Københavns Lufthavn

Byens Grønne Regnskab 2012

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Lovgivning om emissioner fra skibe

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

MILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Nu skal kunderne have styr på. Fup & Fakta om miljø og brændeovne

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.

Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Luftforurening med partikler

Helbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører

Interventionsstudier:

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Støjforureningen på Nørrebro

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej

Landstrøm til krydstogtskibe (anlæg og service)

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

ren luft udledning hvilket svarer til den mængde, der udledes af biler.

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Midttrafiks miljøkortlægning

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Copenhagen Malmö Port AB, Langelinie Måling af luftkvalitet Udendørs luft

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Vores formål PHX Innovation

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Måling af luftkvaliteten ved Langeliniekajen

Miljø og sundhed NOTAT

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Transkript:

Aftenens program Velkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål Pause med kaffe. 3) Luftforurening fra vejtrafik + spørgsmål. 4) Luftforurening fra brændeovne + spørgsmål. Debat: Hvordan får vi reduceret luftforureningen.

Luftforureningen på Østerbro Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd Karp@env.dtu.dk

1) Generelt om luftforurening Luftforurening er vores mest helbredsskadelige miljøproblem. Udendørs luftforurening alene med fine partikler forårsager ca. 3.500 dødsfald årligt i Danmark det er ca. 10 dødsfald dagligt. Det svarer til 6-7 % af alle danske dødsfald og gør luftforurening med fine partikler i udeluften til vores tredjestørste risikofaktor. Vores mellemstore og store byer overskrider Verdenssundhedsorganisationens (WHO s) grænseværdier for partikelforurening. Oveni udendørs luftforurening med fine partikler skal lægges skader fra indendørs luftforurening (stearinlys, brænderøg ) og lokal luftforurening med ultrafine partikler og NO 2.

Helbredseffekter Luftforurening øger risikoen for: Hjertekarsygdomme, blodpropper og derved tidlig død. Luftvejslidelser: Astma, bronkitis og rygerlunger. Kræft: Kræftfremkaldende på højeste niveau (WHO). Nedsat intelligens og lungekapacitet hos børn. Sygedage og B-dage og senest også diabetes. Mistanke: Alzheimers demens og Parkinsons sygdom

Generelle kilder i København 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Biler (og brændeovne) 2) Ultrafine partikler (PM 0,1 ). - Biler og brændeovne 3) Fine partikler (PM 2,5 ). - Biler og brændeovne OBS: Langt de fleste fine partikler importeres/eksporteres.

Lokale forureningskilder Lokale kilder giver primært lokal forurening men kan være helt afgørende for luftkvaliteten tæt på forureningskilderne.

Ultrafine Partikler: En farlig cocktail Ultrafine partikler har en diameter, der er 1.000 gange mindre end tykkelsen på et menneskehår. Ultrafine partikler har et højt indhold af giftig sod og overfladen er dækket af tungmetaller og kræftfremkaldende tjærestoffer. Ultrafine partikler afsættes nede i lungernes fineste forgreninger, hvor de giver inflammation og kan overføres direkte til blodet. Ultrafine partikler er derved en cocktail af giftige egenskaber og en størrelse, der gør dem i stand til at nå alle organismens dele. Stammer primært fra lokale forbrændingsprocesser for eksempel krydstogtskibe, vejtrafik og brændeovne.

Ultrafine partikler = Udstødningspartikler

Hvor ren er luften i Danmark? Ultrafine partikler tælles og måles i antal pr. cm 3

2) Krydstogtskibe En af verdens hurtigst voksende turistformer. I 2018 havde København 875.000 krydstogtgæster. Et krydstogtskib er et ekstremt stort hotel: 2.500-4.000 passagerer = 3-5 gange større end Tivoli-hotellet. Krydstogtskibe har derfor et enormt energiforbrug. Energien produceres i skibets motor, der afbrænder ekstremt forurenende brændstof uden røggasrensning.

Måling fra krydstogtskibe Formålet var at måle forureningen fra krydstogtskibe ved Oceankaj og Langelinie på Østerbro og få fokus på mulige løsninger af miljøproblemet. Finansieret af Østerbro Lokaludvalg og CWF i USA. Ultrafine udstødningspartikler fra krydstogtskibene blev målt ved Oceankaj og Langelinie i august og september 2017. Samtidig blev målt vindhastighed og -retning, temperatur og luftfugtighed.

Principskitse: Røgfane Høj skorsten og unikke lokale vindforhold. Ved lav vind slår røgfanen ned længere inde i byen og kan derved kun dårligt måles lokalt. Lav vindhastighed (< 2 m/s) Høj vindhastighed (> 4 m/s) Kaj 50-100 m Afstand fra skib

Eksempel på målepunkter

Eksempel på måling Voldsom forurening trods vind (4-4,5 m/s). Variationer afspejler, at vi er i underkanten af røgfanen.

Resultater Høj skorsten og vind gav måletekniske udfordringer. Dato Måling / Tidspunkt Vind Partikelforurening (retning: hast.) Ved kaj Nedstrøms Oceankaj 25/8 Baggrundsforurening fra byen: kl. 8.00-9.15 V: 2-2,5 m/s 5.150 4.950 26/8 Skib: Serenade of the Seas: kl. 15:45-17.15 SØ: 2-2,5 m/s 19.950 29.500 29/8 Skib: Regal Princess: kl. 16:10-18.15 S: 4-4,5 m/s 50.500 50.450 Langelinie 26/9 Skib: AIDAvita: kl. 17:50-20.00 Ø: 4-5 m/s 53.850 30.200 26/9 Baggrundsforurening fra hav: kl. 20.00-20.30 Ø: 4-5 m/s 3.700 3.500 En aften uden skibe i havnen er ren luft, mens blot et enkelt krydstogtskib i havnen øger forureningen med en faktor 10. Forureningen på vindrige dage kan nå samme niveau som H.C. Andersens Boulevard i myldretiden på vindstille dage.

Konklusion Krydstogtskibene bidrager markant til luftforureningen i havneområdet ved pålandsvind (25-30 % af tiden). Det gør krydstogtskibene til en væsentlig punktkilde til luftforurening på den årstid, hvor der er flest folk på havnen og beboernes vinduer står mest åbne. Hvis der ikke gribes ind vil stigende krydstogtturisme kombineret med forsat udbygning af havnen udsætte stadig flere mennesker for forsat stigende forurening.

Anbefalinger Det anbefales, at der igangsættes et større samarbejde mellem de store nordeuropæiske krydstogthavne. At havnene indgår en gentleman-aftale om at udbyde landstrøm ved alle kajpladser i 2025 og differentiere havneafgifterne, så skibene anvender landstrøm. Derved kan den lokale luftforureningen nedbringes markant i havneområderne på de tidspunkter og den årstid, hvor flest folk udsættes for forureningen helt uden at skabe konkurrenceforvridning.

Hvad er der sket efterfølgende CM port har fået foretaget målinger i 2018, der bekræfter vores målinger. Københavns kommune har sagt nej til at få et gratis landstrømsanlæg kun betale strømføring. Der er blevet afsat 10 mio. kr på finansloven 2019 til at undersøge alle mulighederne for at nedbringe forureningen fra krydstogtskibe. Københavns kommune har hyret COWI til at lave en opdateret analyse af samfundsøkonomiske fordele ved landstrøm.

Publikationer og tak Rapporten findes på: www.ecocouncil.dk/ skibsfart Tak til støtten til: Østerbro Lokaludvalg Climate Works Foundation

3) Vejtrafik Vindstille dag 2011

Gasværksvej foran skolen (2012)

Er luften ren i skolegården?

Kan man trygt lufte ud på skolen?

Hvad når vinduerne åbnes? Vindstille dag

Kvælstofdioxid: Grænseværdi overskrides København har overskredet EU s basale grænseværdi for de skadelige udstødningsgas kvælstofdioxid (NO 2 ) siden grænseværdien trådte i kraft tilbage i 2010. I 2016 fik Danmark omsider en åbningsskrivelse fra EU, der er første skridt før en traktatkrænkelsessag. Men i 2017 flyttede regeringen blot luftmålestationen længere væk fra trafikken, så man nu måler lavere koncentrationer og derved opfylder grænseværdien

Hvad med cyklisterne Luftmålestationen bør placeres på det mest forurenede sted, så grænseværdiopfyldelse på stationen sikrer generel opfyldelse. Luften bliver ikke renere af at flytte målestationen!

Mange løsninger

Publikationer og tak Rapporten findes på: www.ecocouncil.dk/for urening-fra-vejtrafik Tak til støtten til: EU LIFE programmet European Climate Foundation

4) Brændeovne Reduktion 99 %

København (DCE, 2015 & 2017) De kun 16.000 brændeovne i København forurener lige så meget med fine partikler i en fyringssæson som al biltrafik i København forurener på et helt år (koster 200 mio. kr årligt). Brændeovne dækker under 0,5 % af energiforbruget i byen, men udleder 30 % af de fine partikler (PM 2,5 ). Ved at erstatte lidt brændefyring med isolering og fjernvarme kan partikeludledningen (PM 2,5 ) reduceres lige så meget som ved at forbyde alle biler i byen Men derfor skal vi selvfølgelig forsat fokusere på forurening fra trafikken, der dominerer i bymidten og forurening fra krydstogtskibe, der dominerer ved havnen og forurening fra udlandet hvilket vi også arbejder rigtig meget med.

Anbefalelsesværdig læsning Rapporter fra landets førende forskere, der slår fast, at brændefyring et stort og dyrt helbredsproblem. Videnskabelig evidens: https://woodsmokepollution.org/references.html#ref-top

Emissioner Massiv forurening selv ved usynlig røg Konklusion: Øverst: Før målingerne. Nederst: Efter 1 times måling. Selv fyring under helt optimale fyringsforhold forurener mere end udstyrets målegrænse til sammenligning ses forurening fra en ny lastbil med filter.

Udendørs luftforurening

Partikelregnskab for familie Elforbrug: 2.900 kwh. Fjernvarme: 28 MWh. Benzinbil: 10.000 km/år. Brænde: 1,5 rummeter. (10 % varme fra brænde) Gammel brændeovn. 98,3% 0,3% 1,2% 0,3% PM 2,5 Brændefyring El Fjernvarme benzin Skifter ejeren til en helt ny miljømærket brændeovn og fyrer lige efter bogen, så kan forureningen nedbringes 85 %, men brænde vil forsat udlede 90 % af familiens partikelforurening. Isolerer ejeren boligen, så der ikke er behov for brændeovn eller skifter til fjernvarme / el-ovn, så reduceres den samlede udledningen 98 % og den lokale udledning reduceres 100 %.

Løsninger Oplysningskampagne om luftforurening fra brændeovne sammen med miljø- og sundhedsfaglige organisationer. Kampagne om Røgfri boligområder med grundejerforeninger. Kræv fjernvarme i alle haveforeninger (og andre områder). Forbyd brændefyring uden effektive partikelfiltre i nye boligområder og i hele kommunen, når dette er muligt! Læg afgifter på brænderøg, så miljørigtige varmekilder bliver mere økonomisk attraktive.

Publikationer og tak Rapporten findes på: www.ecocouncil.dk/foru rening-fra-braendefyring Tak til støtten til: