Manual 2015 Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse og oplysning. Kom & Kvit Manual til rådgiveren

Manual 2015 Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse og oplysning Kom & Kvit Manual til rådgiveren

Manual til Kom & Kvit Kræftens Bekæmpelse Tekst: Lars Marcelin Nielsen Grafisk design: Michala Clante Bendixen Fotos: Colourbox Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri 3. udgave, november 2015

Indhold 1 Et rullende koncept 5 2 Kom & Kvit 6 2.1 Kursets forskellige elementer............... 6 3 Den indledende samtale 9 3.1 Motiverende samtale................... 9 3.2 Planlægning af videre forløb............... 10 3.3 Registrering af deltageren................ 11 3.4 Afslutning......................... 11 4 Møderne 12 4.1 Form............................ 12 4.2 Rådgiverens rolle..................... 12 4.3 Mødestruktur....................... 13 4.4 Metoder.......................... 14 5 De 8 emner 16 5.1 Billeder.......................... 16 5.2 Video........................... 16 5.3 Lydklip........................... 16 5.4 1. Tag styringen...................... 18 5.5 2. Det gode liv...................... 20 5.6 3. Motiver dig selv.................... 22 5.7 4. Før og nu........................ 24 5.8 5. Grib chancen...................... 26 5.9 6. Bevar styrken...................... 28 5.10 7. Opbakning....................... 30 5.11 8. Nye muligheder.................... 32 6 Kontakt mellem møderne 34 6.1 Telefon.......................... 34 6.2 Sms............................ 34 7 Administration, sms og e-mail via Rsiden 36 8 Bilag 37 Indledende samtale....................... 38 Mine aftaler........................... 39 Kontaktoplysninger....................... 40 Sms til din sidemand...................... 41 Sms er til holdet......................... 42 8.1 Lydklip til 1. møde tekst................ 43 8.2 Lydklip til 3. møde tekst................ 44 8.3 Lydklip til 6. møde tekst................ 45 8.4 Lydklip til 8. møde tekst................ 46 8.5 Indhold på USB-stik................... 47

1 Et rullende koncept Over halvdelen af de mennesker, som ryger, har et udtalt ønske om at blive røgfri, ligesom mange føler, at det er blevet besværligt at være ryger. Rygevanerne blandt voksne i Danmark har ændret sig meget de senere år. Andelen af danskere, som ryger dagligt, er faldet fra 50 % i 1980 til 17 % i 2014. Der er dog store forskelle mellem de enkelte befolkningsgrupper. Arbejdsløse og ufaglærte ryger eksempelvis mere end funktionærer. Dette gælder både for kvinder og mænd (Monitorering af danskernes rygevaner 2014, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse m.fl.). Samtidig med den øgede tendens til social ulighed i sundhed, ikke mindst målt på dagligrygning, melder kommunerne i stigende grad om fald i tilmeldinger til de lokale rygestoptilbud. Kom & Kvit er blevet til gennem et ønske om at skabe et nyt tilbud, som appellerer til den tilbageværende gruppe af mennesker, der ryger, og som ikke melder sig i tilfredsstillende grad til de nuværende tilbud. Der er behov for at møde de mennesker, som ryger, på nye måder og skabe flere forskellige tilbud og alternativer til de traditionelle kurser. Disse fungerer stadig med succes mange steder, Kom & Kvit er et supplement eller alternativ. Formålet med dette koncept er således: At øge tilmeldingerne til rygestoptilbud At flere kortuddannede melder sig til kommunens ryge stoptilbud At flere mænd melder sig til et tilbud Kom & Kvit-konceptet er udviklet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Apotekerforening og fire kommuner fra tobaksgruppen i Sund By Netværket: København, Guldborgsund, Sønderborg og Fredericia. God fornøjelse! KOM & KVIT-MATERIALER: Usb-stik: Her findes lyd- og videoklip, arbejdsark samt manualerne som pdf-fil. Tasken: Her finder du billedpladerne til undervisningen, usb-stikket og den trykte manual. Kommunens koordinator modtager en cd med grafiske Kom & Kvit-filer, når kommunen registreres som Kom & Kvit-kommune hos Kræftens Bekæmpelse (skriv til stopkurser@cancer.dk). Manual til kommunens koordinator: Tilsendes i trykt udgave, hvis du beder om det i en mail til stopkurser@cancer.dk. Kan også downloades fra Rsiden.dk. 5

2 Kom & Kvit Kom & Kvit er en fleksibel måde at give et rygestop tilbud på, som kombinerer den individuelle samtale, gruppemøder samt udsendelse af sms er og e-mails. Det nye koncept skal løbende tilpasses den enkelte, så han får optimal støtte på sin vej mod et røgfrit liv. Kom & Kvit lægger i højere grad end de traditionelle kurser op til, at deltagerne skal tale om forskellige emner. Der er fokus på gruppen og dens ressourcer mere end på formidling af viden. Samtidig er det et tilbud, hvor deltageren kan vælge netop den styrke intervention, han måtte have behov for. Motivationssamtalen og Kognitiv adfærdsterapi er basis for rådgivningsstilen i konceptet. Forebyggere har gennem mange år henvendt sig til mennesker, der ryger, gennem forskellige medier typisk lokal aviser og plakater på offentlige institutioner. Med det løbende optag, som er en del af Kom & Kvit, må der sættes ekstra fokus på rekrutteringen. En markedsføringsstrategi skal spille sammen med konceptet. En af de ting, som adskiller Kom & Kvit fra andre kurser, er det løbende optag, som betyder, at rygeren får et tilbud inden for ganske kort tid efter sin henvendelse. På de traditionelle rygestopkurser har der ofte været en længere ventetid, da man skulle opnå et bestemt antal deltagere inden kursusstart. Med Kom & Kvit kan rygeren få et tilbud om et rygestopforløb typisk allerede inden for en uge efter henvendelsen og vil dermed blive mødt, mens motivationen er i top. 2.1 KURSETS FORSKELLIGE ELEMENTER Et forløb med Kom & Kvit sættes sammen af aftaler om: Individuel samtale Sms er eller e-mails Telefonopringninger Møder i gruppe Læs mere om de forskellige elementer i det følgende. Individuel samtale Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe 6

Rådgiveren For at blive rådgiver i Kom & Kvit skal du have været på Kræftens Bekæmpelses grundkursus for rygestoprådgivere og have erfaring med rådgivning, enten individuelt eller i gruppe. Herefter kommer du på en to dages efteruddannelse i Kom & Kvit. Kom & Kvit stiller krav til rådgiveren om en vis fleksibilitet og giver til gengæld en stor frihed den anden vej. Som rådgiver vil du opleve, at det kan være svært at give slip på den måde, du plejer at gøre tingene på. Det kan være krævende i begyndelsen, men opleves ofte som befriende og meget dynamisk, når man har vænnet sig til metoden. Da holdene i princippet kan køre i en uendelighed, er det en god idé at knytte mindst to rådgivere til hvert hold. De to er ikke nødvendigvis til stede på holdet samtidig, men man sikrer på den måde holdets videreførelse, hvis en rådgiver pludselig ikke længere kan være med. Samtidig giver det rådgiverne mulighed for at sparre med hinanden og på den måde at forbedre rådgivningen løbende. Før I skal køre Kom & Kvit, er det vigtigt, at den, som skal koordinere forløbet, er orienteret om, hvordan holdene skal sættes op; at der er aftaler om sms - og e-mailsystem, og at annonceringen fungerer. Hertil er der udviklet en særskilt manual til koordinatoren. Den finder du på Rsiden.dk (Rside.dk/om-rsiden/) og på usb-stikket. Formålet med samtalen er at: Skabe en god relation Finde ud af, om tilbuddet er noget for borgeren Holde en kort motiverende samtale Indhente borgerens data Sætte en stopdato og lave en plan for det videre forløb Telefonopringninger For at fastholde rygestopperen i tilbuddet aftaler man opringninger fra rådgiveren ca. 3 gange i løbet af et forløb. Samtalerne varer op til 15 minutter. Sms er og e-mails Strukturen i forløbet skabes via telefonopringningerne, sms er og e-mails, hvor deltageren kan tilmeldes en smsservice, som automatisk udsender opmuntrende sms er eller e-mails til deltageren i forhold til den valgte stopdato ( daglige sms er fra standardspor ). Sms er og mails er også et redskab, rådgiveren kan bruge til at udsende små personlige opmuntringer mellem møder og telefonsamtaler med borgeren ( sms skrevet af rådgiver ). Sms er udsendes fra Rsiden.dk. Se vejledningen på Rsiden.dk: Om Rsiden Rådgivers muligheder. Annoncering Første skridt i Kom & Kvit er rekruttering. Der findes trykte materialer (plakater og minifoldere), og der findes en hjemmeside, www.komogkvit.dk, hvor brugere kan gå ind og læse om Kom & Kvit og tilmelde sig tilbuddet i deres kommune. Desuden findes der logo og bannerreklamer, som kommunen skal prøve at få anbragt i så mange sammenhænge som muligt. Materialer med alle grafiske filer findes på en cd, som koordinatoren får ved at skrive til Kræftens Bekæmpelse, Annoncering er beskrevet i en særskilt manual til kommunens koordinator i kommunen. Kampagne-cd og manual til koordinator rekvireres ved at maile til stopkurser@ cancer.dk. Indledende samtale Den individuelle samtale er en slags forsamtale, hvor rådgiver og borger sammen aftaler det videre forløb. Møder med andre rygere En væsentlig del af Kom & Kvit er, ligesom med traditionelle ryge stoptilbud, mødet med andre rygere i gruppen. Der er i alt 8 forskellige emner, et til hvert møde. De tilbydes løbende, og forløbet bliver en rullende gruppe. Mødedeltagerne vil være forskellige steder i deres rygestop; det giver god mulighed for at hjælpe hinanden. 7

Opfølgningsmøder støtte og anerkendelse I flere kommuner er man begyndt at tilbyde tidligere deltagere på Kom & Kvit-hold mulighed for at deltage i opfølgningsmøder. I Aalborg, hvor det fungerer rigtig godt, inviterer man eksempelvis tidligere såvel som nuværende deltagere på alle kommunens Kom & Kvit-hold til Kom & Kvit-kaffe en gang hver tredje måned. Alle deltagere, der er eller har været på kursus (også flere år tilbage) inviteres via mail og sms. Mødet varer en time, og der er ikke noget fastlagt program. Deltagerne kan udveksle erfaringer og snakke med hinanden over en kop kaffe. En rådgiver er tilstede, og der uddeles pin-nåle i bronze, sølv eller guld til dem, som har været røgfri i 3, 6 eller 12 måneder. Nålen er en anerkendelse, og brugeren, som bærer den, kommer til at fungere som ambassadør for rygestop den skaber ofte opmærksomhed og kontakt. Ud over pin-nålen får deltagerne et diplom, håndtryk og klapsalver. Der bliver taget billeder, som med deltagernes samtykke lægges ud på kommunens Facebookside. Antallet af fremmødte varierer fra gang til gang, nogle gange møder fem op, andre gange 25. Tilbuddet er tænkt som en mulighed for at skabe et netværk for dem, som har været på Kom & Kvit-hold, samt som en mulighed for fortsat opbakning, anerkendelse og inspiration. Det er kommunens erfaring, at der ofte kommer deltagere, som er begyndt at ryge igen. De får en snak og/eller tilmelder sig et nyt Kom & Kvit-forløb. Andre kommuner har lignende tiltag. Opfølgningsmøder er en god måde fortsat at støtte borgerne i deres nye livsstil. Minimumskrav til Kom & Kvit Af hensyn til sammenlignelighed og den landsdækkende evaluering af resultaterne anbefaler udviklingsgruppen bag Kom & Kvit, at kommunen opfylder disse minimumsstandarder, hvis den tilbyder Kom & Kvit-metoden: Kommunen tilbyder en rullende møderække, som kun afbrydes af ferier. Møderne holdes regelmæssigt, f.eks. ugentligt eller med 14 dages mellemrum. Den enkelte deltager får tilbud om mindst otte møder. Kom & Kvit-rådgivning bør kun varetages af erfarne rådgivere, som også har været på et todages efteruddannelseskursus i det nye koncept. Den afklarende, individuelle samtale på minimum 30 minutter med rygestoprådgiver er obligatorisk for deltagerens videre forløb. Samtalen kan evt. foregå pr. telefon, men fremmøde bør forsøges praktiseret, hvor det er muligt. Rygestoprådgiveren tilbyder den enkelte deltager telefonopringninger, sms er og/eller mails som en del af forløbet. Muligheden for supplerende kontakt sideløbende med mødegangene er essentiel for konceptet. Rådgiveren benytter manual og materialer, som er udviklet til forløbet. For at sikre en løbende rekruttering af nye deltagere til den rullende Kom & Kvit-gruppe arbejder kommunen med relevant og løbende markedsføring. Markedsføringsmateriale til konceptet (logo, plakat, minifolder) anvendes, hvor det er muligt. Deltagerne indberettes til Rygestopbasen. Indberetning er vigtig, da data i Rygestopbasen bl.a. bruges til at evaluere forskellige rygestopmetoders effektivitet. 8

3 Den indledende samtale Den indledende samtale varer op til en time og skal dels være motiverende, dels bruges til at registrere deltagerens data og planlægge kommende møder og aftaler. Til den indledende samtale bruges altid først samtalearket om motivation. Aftaler om det videre forløb og registrering af deltagerens oplysninger gøres som afslutning på samtalen. Tag godt imod borgeren, så han føler sig velkommen. stop, grunde til at ryge, grunde til at stoppe) og afklare motivationsfaktorerne: Vigtighed, parathed og troen på, at det lader sig gøre. Motivationssamtalen tjener ikke til, at rådgiveren skal have oplysninger fra borgeren. Det er en samtaleform, som bygger på den viden, at det skaber motivation i sig selv at få mulighed for at reflektere over egne udsagn og handlinger. Samtalen vil bidrage til, at borgeren får et solidt fundament at tage afsæt fra, når han skal i gang med at planlægge sit rygestop. Indledende samtale Velkomst Beskrivelse RYGNING OG RYGESTOP: Grunde til at ryge: Grunde til at stoppe: Indledning Indledningsvis kan du f.eks. sige: Planen for den første del af dette møde er, som du kan se her, at jeg ganske kort fortæller om tilbuddet. Derefter vil jeg spørge til din rygning og rygehistorie, så jeg får et billede af, hvordan din situation er. Når vi er færdige med at undersøge din situation lige nu, lægger vi en plan for resten af forløbet. Vigtighed 0 5 10 Tiltro Herefter vil det være naturligt at spørge til borgerens grunde til at komme og forventninger til rådgivningen: Hvad fik dig til at tilmelde dig Kom & Kvit, og hvad er dit mål med at komme? 0 5 10 Parathed 0 5 10 3.1 MOTIVERENDE SAMTALE 36 Som introduktion til mødet anvendes arbejdsarket Indledende samtale. Det kunne sikkert være fristende at begynde med registreringsarket. Men for at få borgeren i tale så hurtigt som muligt begynder vi med en motivationssamtale. Undersøgelse Efter denne indledning vil det være naturligt at fortsætte med en undersøgelse af borgerens ambivalens, parathed, motivation og tiltro til sig selv. Det kunne man f.eks. gøre ved at spørge til rygehistorien, grunde til rygestop eller til fortsat rygning og til, hvad der kunne blive svært, samt hvad og hvem, der kan hjælpe til, at det bliver nemmere. Det aktuelle rygemønster giver information om graden og arten af deltagerens afhængighed. Dertil kan en nærmere undersøgelse af, hvor, hvornår og hvordan deltageren ryger, fortælle noget om, hvilke funktioner rygningen har i personens liv. Det at gennemføre en kort motiverende samtale skal sikre en god relation mellem rådgiver og borger. Her får borgeren mulighed for at fortælle om sin rygehistorie (tidligere På dette indledende trin undersøger rådgiveren sammen med deltageren i hvilken grad, der er en opmærksomhed på egen rygning. Har personen selv erkendelse af udfor- 9

dringens omfang, har han troen på succes og har han en fornemmelse for, hvordan opgaven kan klares? Herigennem kan rådgiveren få en fornemmelse af, hvor forberedt personen er på rygestoppet. Her er nogle eksempler på spørgsmål, du kan stille: Hvor meget ryger du om dagen? Fortæl om en typisk dag (hverdag og weekend og fest) hvor, hvornår og hvordan ryger du? Tidspunkt for første smøg, rygning i løbet af dagen, evt. rygning om natten osv. Har du altid røget sådan, som du gør nu? Forandringer i rygemønster over tid? Har du før prøvet at stoppe? Fortæl om det. Hvornår, hvor længe, hvor mange gange, hvordan? Familie eller kollegaers rygemønster? Stress, følelser, situationer, abstinenser o.l.? Beslutning for og imod Dette undersøgelsespunkt giver rådgiver og borger en idé om, hvor afklaret borgeren er om beslutningen for rygestop. En borger, som ikke har formuleret klart, hvilke positive og negative virkninger, der knytter sig til et rygestop, vil kun have vage ideer og erkendelser om begge dele. I det øjeblik vedkommende indleder sit rygestop, vil de negative konsekvenser hurtigt blive nærværende og komme bag på ham, mens de mere langsigtede positive konsekvenser kun vil være vage og ukonkrete. Her undersøges det, hvor afklaret rygeren er, og der indledes et kort arbejde mod større klarhed: Hvad er det der gør, at du har besluttet at stoppe? Fortæl mig lidt om, hvad du godt kan lide ved rygning og hvad du vil komme til at savne? Hvad er de tre vigtigste ting ved at ryge? Hvad er de tre vigtigste grunde til at stoppe? Disse spørgsmål giver rådgiver og borger et billede af beslutningens karakter og den eventuelle ambivalens. Brug skalaspørgsmål Skalaspørgsmål er en god metode til at konkretisere niveauet af ambivalens og parathed. De sætter fokus på graden af motivation og parathed og på graden af tillid til, at man kan gennemføre et rygestop. Skalaspørgsmålene åbner for en snak om, hvad der er vigtigt at sætte fokus på i den kommende tid. Måske synes borgeren, at det er meget vigtigt at holde op med at ryge, men har svært ved at tro på, at han kan. Så er det vigtigt, at man ikke bruger krudtet på at finde frem til det vigtige i et rygestop, men derimod fokuserer på, hvad der kan være med til at øge troen på projektet. Alene det at blive spurgt ud fra skalaspørgsmålene virker motiverende, fordi borgeren kommer til at kende sig selv bedre. Det kan samtidig være en hjælp til rådgiveren om, hvor hun skal bruge sin energi i den kommende tid. Du kan introducere skalaspørgsmålene på denne måde: Du har nu fortalt mig om nogle af dine grunde til at holde op med at ryge, og om de ting, som taler imod et rygestop. Jeg kunne godt tænke mig at få en fornemmelse af, hvor motiveret du er. Hvis du skulle placere dig på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er: Det er slet ikke vigtigt og 10 er: Det er uhyre vigtigt, hvor vil du så placere dig på den skala? Det samme gentages med skalaerne for tiltro og parathed. 3.2 PLANLÆGNING AF DET VIDERE FORLØB Til planlægningen af det videre forløb bruges arket Mine aftaler. Hvis borgeren er parat til at sætte en stopdato, skrives denne på arket. Det kan være en god idé, at den første opringning fra rådgiveren kommer på selve stopdatoen. Det er rart for rygestopperen at vide, at der er nogen, der tænker på dem, og at der er opbakning til projektet. Efter den individuelle samtale er der mulighed for at begynde i den rullende gruppe. Se på forløbet sammen med rygestopperen, og få aftalt nogle datoer, hvor denne møder i gruppen. Det er lettere at møde frem, når man allerede har nogle faste datoer i kalenderen. Samtidig kan I se på, hvornår der evt. kommer til at gå langt imellem gruppemøderne og planlægge at rådgiveren ringer op i hullerne. 10

3.3 REGISTRERING AF DELTAGEREN Mine aftaler EMNE 8 NYE MULIGHEDER DATO: EMNE 1 TAG STYRINGEN DATO: EMNE 2 DET GODE LIV DATO: En del af det individuelle møde er naturligvis at registrere deltagerens data, så der er mulighed for at sende e-mails og sms er. Dette gøres på registreringsarket Kontaktoplysninger. EMNE 7 OPBAKNING DATO: STOP- DATO: EMNE 3 MOTIVER DIG SELV DATO: Hvis deltageren har bestemt sig for en stopdato, skal han spørges, om han ønsker at blive tilmeldt en sms-service, hvor han modtager opmuntrende sms er. EMNE 6 BEVAR STYRKEN DATO: EMNE 4 FØR EMNE 5 OG NU GRIB DATO: CHANCEN DATO: Bliver du forhindret i at komme, så giv altid din rådgiver besked. Rådgivers navn: Tlf.nr: Mailadresse: Rådgiver ringer: den den / den / / den / Hvis svaret er ja, kan du efter samtalen tilmelde borgeren sms er på www.rsiden.dk. Her kan du sende sms er til hele holdet eller til hver enkelt deltager. Du kan tilmelde til et standard sms-forløb og/eller sende personlige beskeder. Læs mere om mulighederne på Rsiden.dk under fanen Om Rsiden. Du kan opfordre til, at deltageren melder afbud, hvis han ikke kan komme. Informér om, at du i tilfælde af udeblivelse altid rutinemæssigt ringer og spørger til årsagen. Ikke for at være kontrollant, men for at I kan aftale en ny tid eller afslutte forløbet ordentligt. Giv borgeren Mine aftaler med hjem. Du kan eventuelt tage en kopi til dig selv, hvis du ikke undervejs har noteret aftalerne i din egen kalender. 3.4 AFSLUTNING En god måde at afslutte samtalen på er ved at lave en opsummering af dagens emner. Fortæl, hvad I har talt om ud fra arbejdsarket Indledende samtale. Det kan du efterfølgende give borgeren med hjem til inspiration. Slut af med at aftale, hvornår I tales ved igen. 11

4 Møderne Møderne er bare et af de elementer, man kan gøre brug af i Kom & Kvit. Det er ikke sådan, at deltageren skal komme til alle møderne for at deltage i Kom & Kvit. Men det er helt klart et vigtigt element i konceptet, og vi anbefaler, at borgeren deltager i så mange møder som muligt for at få mest mulig støtte gennem forløbet. Derfor vil man i den individuelle samtale forsøge at klarlægge, hvilke møder borgeren har mulighed for at deltage i. Og aftale at du ringer borgeren op, hvis vedkommende mod forventning ikke kommer til de aftalte møder. På den måde viser du, at det er vigtigt at komme til møderne og at du tager deltagerne alvorligt. 4.1 FORM Noget af det vigtigste i Kom & Kvit er, at det ikke er et kursus, hvor deltagerne skal komme og få information fra læreren. Det vigtigste er, at der er en god stemning på holdet, så deltagerne kan dele deres oplevelser og lære af hinanden. Vi må med andre ord ikke forveksle >hjælp< med >råd<. Det vigtigste er ikke, at hele programmet nås igennem. Det vigtigste er, at vi får skabt en god indledning, et trygt rum at tale sammen i og en god afslutning. Om metoderne alle anvendes, eller om dagens emne bliver udtømt tilbundsgående er mindre væsentligt. 4.2 RÅDGIVERENS ROLLE Rådgiverens rolle er at understøtte kontakten mellem deltagerne mere end at være centrum for rådgivningen. For at skabe en atmosfære, hvor alle deltagerne kommer til orde i løbet af et møde er det vigtigt, at alle får sagt noget ganske kort tid efter mødets start. Effektiviteten af gruppearbejdet er ikke mindst afhængig af kvaliteten og arten af rådgiverens relation til gruppen og dens enkelte medlemmer. Hvis rådgiveren taler meget i begyndelsen af mødet, vil deltagerne vænne sig til det og falde ind i rollen som elev og passiv modtager af information. Når elev-ekspert-forholdet først er etableret, er det svært at bryde igen. Gruppens mest værdifulde ressourcer er medlemmernes indbyrdes udvekslinger, tanker, tilknytninger, problemer, sammenligninger og associationer. Det er vigtigt, at disse ressourcer ikke drukner i styring fra en alt for aktiv rådgiver. Rådgiveren er dog heller ikke passiv, men holder tid og rammer, samt kommer med spørgsmål, refleksioner og stikord, som gruppen taler videre fra. Når det er relevant, bidrager rådgiveren med faglige input og afklarer tvivlsspørgsmål i den grad, det er muligt. Deltagerne bidrager i vid udstrækning med indholdet, mens rådgiveren sørger for at udvekslingerne holdes relevante og konstruktive. I afsnit 4.3 kan du læse om nogle af de øvrige greb, du kan benytte for at få gruppens ressourcer i spil. Viden Læring 12

4.3 MØDESTRUKTUR Hvert møde varer 1 1 /2 time inklusive en pause på 10 minutter fordelt som følger: Intro/Velkommen Siden sidst: 1. Røgfri hvor længe/hvornår 5 min. 2. Ugen der gik max. 40 min. 3. Ugen der kommer 4. Vigtigt lige nu Pause Dagens emne Afslutning 4.3.1 Intro 10 minutter 30 minutter 10 minutter Giv en intro, hvor du fortæller, hvad der skal ske på dagens møde. Fortæl i overskrifter, hvad der skal ske. Da gruppen har løbende optag, er det også vigtigt, at du allerede fra begyndelsen får budt velkommen til eventuelle nye, så de føler sig hjemme. Der er 5 minutter til intro og velkomst. 4.3.2 Siden sidst Et af de vigtigste mål med gruppen er, at deltagerne mødes og udveksler erfaringer og kan genkende sig selv i hinanden. På de traditionelle rygestopmøder vil det ofte foregå på den måde, at mødelederen interviewer deltagerne én efter én i en runde og giver en form for tilbagemelding på det, den enkelte siger. I Kom & Kvit vil der også være en første halvdel, hvor deltagerne kan få luft for det, der optager dem i øjeblikket. Da der kun er ganske kort tid til runden (40 minutter), skal dette gøres struktureret, samtidig med at deltagerne får ro til at fortælle, hvad der er relevant netop nu. 4.3.3 Pause Selvom deltagerne hverken skal ud at ryge eller ser trætte ud, er pausen en god mulighed for, at de får talt med hinanden på kryds og tværs. Gruppen og ikke viden er det vigtigste. Så selvom du synes, programmet er presset, så skal pausen holdes. Det er også trygt og rart for deltagerne at vide, at strukturen på møderne er den samme hver gang. 4.3.4 Dagens emne Dagens emne skal ikke forstås som det, der skal undervises i. Dagens emne er det, diskussionen eller den valgte aktivitet skal dreje sig om. Det er klart, at rådgiveren under visse emner vil have noget viden, som hun med fordel kan præsentere deltagerne for. Men viden i sig selv flytter ikke det store. Det er diskussionen med afsæt i den nye viden og andre input, som får deltagerne til at tage stilling og relatere emnet til deres eget liv. Det er her, det bliver relevant og levende. De 8 emner og måden, de kan præsenteres på, er beskrevet i afsnittet De 8 emner. 4.3.5 Afslutning Det er altid vigtigt at få afsluttet møderne godt. Selvom du måske synes, der er mere at sige om dagens emne, så skal du altid have tid til at afsluttet mødet på en god og rolig måde. Der er ikke noget værre end en afslutning, som går over tiden, og hvor nogle af deltagerne er begyndt at pakke sammen eller måske ligefrem er på vej ud af døren. Sørg for tid og ro til afslutningen. Hvis du kan, så knyt en kort kommentar til hver af deltagerne eller prøv at kæde nogle af deres historier sammen; en slags opsummering af dagen vil være en god måde at afslutte på. Der behøver ikke være nogen konklusion blot et lille resume af dagen. Du kan også nævne næste uges emne og spørge, om der er nogen, som er forhindret i at komme. En måde at gøre det på er Think/pair/share med udgangspunkt i eksempelvis tre spørgsmål til, hvordan det er gået siden sidst (læs mere om denne tilgang under afsnittet Metoder på næste side). 13

4.4 METODER For at variere tiden med emnerne og skabe en deltagende atmosfære er der flere forskellige redskaber, man kan benytte. For hvert emne vil der være nogle anbefalinger og beskrivelse af nogle aktiverende metoder. 4.4.1 Think/pair/share Ved denne metode beder du deltagerne om, hver for sig og ganske kort, at tænke over et bestemt emne. Herefter taler han med sidemanden om emnet. Til sidst deler deltagerne deres tanker med resten af gruppen. På denne måde får hver deltager god taletid og kan vælge, hvad der er relevant at dele med alle. Desuden giver det mulighed for, at alle får sagt noget, uden at de behøver dele det med hele gruppen først. Det kan føles mere trygt, hvis man endnu ikke kender de andre så godt. 4.4.2 Linking og brug af gruppens ressourcer En metode til at skabe engagement og sammenhold i gruppen kaldes linking. Her søger man, som rådgiver, aktivt at bygge bro mellem deltagerne ved at sammenholde deres erfaringer og fremhæve ligheder i deltagernes historier. Dels ved at lave almindelige refleksioner, dels ved grupperefleksioner. plads til forskellighed i gruppen er det også en god ide at fremhæve forskelle, f. eks. Mens billedet her får Ali til at tænke på, så oplever Jens på den anden side Gennem disse enkle greb skabes et gunstigt miljø for udvekslingen af oplevelser, erfaringer og ideer. Gruppens ressourcer bringes på den måde i spil, og rådgiveren slipper rollen som underviser og ekspert. 4.4.3 Walk and talk Denne metode kan benyttes ligesom Think/pair/share, men med den forskel, at deltagerne går tur, mens de taler sammen to og to. Denne øvelse kan man spontant vælge en dag, hvor vejret tillader det. Man vil opdage, at snakken går på en helt anden og bedre måde, når man bevæger sig. Det giver en følelse af noget uforpligtende. 4.4.4 Sms/pair Hvis der er en god stemning på holdet, og du fornemmer, at deltagerne støtter hinanden på en god måde, kan du bruge sms-arket Sms til din sidemand til den del af Think/pair/share, hvor de taler sammen to og to. De taler sammen, skriver en sms til sidemanden og krydser af, hvilken dag denne skal modtage en sms. Gør opmærksom på, at sms en bør være kort. Til slut samler du arkene ind og skriver på vanlig vis sms erne ind i computerprogrammet på Rsiden.dk, så de er klar til at afsende på de valgte tidspunkter. Dette er en god måde at gøre gruppen og Kom & Kvit nærværende i deltagerens hverdag. For eksempel: Et tema synes at gå igen i jeres oplevelser siden sidst. Flere af jer har været lige ved at falde i, men har undgået det ved at eller Så både Hanne og Preben kan genkende det, der nævnes i lydklippet om at Du kan også spørge de andre i gruppen, hvad de har af erfaringer med temaet, som netop er bragt op, f.eks. Er der andre, som har det på samme måde? Eller: Så Annette synes, det er temmelig udfordrende, når Hvilke oplevelser har I andre med det? Sms til din sidemand Tal med din sidemand om ugen, der kommer. Spørg om, hvad der venter den kommende uge. Er der nogen særlige udfordringer/svære perioder eller måske lettere perioder? Find sammen ud af, hvad der skal stå i en sms, som din sidemand gerne vil modtage og hvornår gruppelederen/rådgiveren skal sørge for, at den bliver udsendt. Til telefonnummer: Kære/Hej: Hilsen: Sms en skal sendes næste: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Eller skriv dato her: Morgen Middag Eftermiddag Aften Ved at fremhæve ligheder og invitere deltagerne til at forholde sig aktivt til hinandens udsagn, glæder, udfordringer osv. skabes forbindelser mellem deltagerne. Bemærkning: Aflever arket til din rådgiver, som vil sørge for, at sms en kommer af sted til rette tid. En anden måde at linke deltagerne til hinanden på er ved at italesætte eventuelle fælles reaktioner i gruppen: Jeg kan se der er flere, som nikker eller Det vakte latter hos flere af jer Det kan skabe samhørighed og giver desuden mulighed for, at deltagerne kan kommentere yderligere på det. For at skabe rummelighed og 41 14

4.4.5 Sms-ordning Når deltageren i runden fortæller om ugen, der kommer, kan du bruge sms-arket og notere, hvilken dag vedkommende skal have en sms. Skriv også et par stikord til, hvad den skal handle om. Hvis deltageren ikke siger noget, du synes er relevant, kan du spørge direkte: Hvilken dag i næste uge ville det være rart for dig at få en sms og hvad skulle den handle om? Ikke alene giver det mulighed for, at du kan sende en personlig sms det giver også deltageren muligheden for at undersøge den nærmeste tid og selv blive opmærksom på, hvad han har brug for, hvilken type støtte og opmærksomhed, der er vigtig. Det vigtigste er altså ikke nødvendigvis sms erne, men muligheden for at reflektere over den nærmeste fremtid. Sms er til holdet Navn Besked/stikord: Kl.: Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Navn Besked/stikord: Kl.: Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Navn Besked/stikord: Kl.: Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Navn Besked/stikord: Kl.: Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn 42 For at modtage personlige sms er skal deltageren være oprettet på Rsiden.dk, og det skal være angivet under hans oplysninger, at han vil modtage personlige sms er. Det behøver ikke at dreje sig om en barriere eller et problem det kan også være, at det skal være en opmuntrende sms til en deltager, som klarer det flot. Det kan være, en deltager skal være sammen med familien og aldrig har haft problemer med at holde sig røgfri der. I det tilfælde, kan man f.eks. skrive: Kære XX Held og lykke med de næste dage. Nyd det lille helle med familien. God weekend! Hilsen XX. 15

5 De 8 emner I de følgende afsnit vil de 8 emner, som bliver overskrift for mødegangene, blive præsenteret. Til hvert af emnerne vil der være forskellige muligheder for præsentation og oplæg. 5.1 BILLEDER Til hver mødegang er der tre plader med billeder på. I nogle tilfælde kan du som rådgiver knytte noget information til billederne. I andre tilfælde vil de udelukkende være oplæg til debat og refleksion. Du kan for eksempel spørge deltagerne: Dette billede forestiller, som I kan se, Hvad får det jer til at tænke på i forhold til jeres eget rygestop? Under hvert billede står et par stikord. De er ment som inspiration til dig, hvis du vælger at bruge billederne som oplæg til debat. Hvis du i stedet vælger at spørge åbent ind til hvilke tanker, følelser og associationer deltagerne får, er det ikke sikkert at stikordene matcher de temaer, deltagerne bringer på banen. Til gengæld vil du kunne perspektivere til et eller flere af temaerne, hvis det bliver relevant. Husk at billeder er information, så giv deltagerne god tid til at se på dem. Du behøver ikke være den, der bryder tavsheden. Billederne giver deltagerne mulighed for at komme i kontakt med og sætte ord på stemninger, følelser og oplevelser i forbindelse med rygestopppet, samt for at sammenligne og diskutere erfaringer. Der er ikke nogen rigtig eller forkert respons på billederne. Det eneste, deltageren skal, er at lægge mærke til, hvad billederne vækker i ham. Om det er associationer, genkendelse, en særlig stemning eller ingenting, det er underordnet. Selv hvis deltagerne har svært ved at se noget i billederne, kan det sætte gode samtaler i gang. Måske billedet ikke siger deltageren noget, fordi han har det helt anderledes med rygestoppet. Det vil man kunne udfolde i stedet. Du kan f.eks. spørge: Nu hvor billedet af ikke rigtig siger dig noget, hvordan vil du så beskrive følelsen af at være stoppet? 5.2 VIDEO Til nogle af mødegangene er der korte videoklip, som deltagerne kan se. De varer 5 minutter og er oplæg til at deltagerne tager tilling til og reflekterer over deres egen rygning. 5.3 LYDKLIP Til nogle af mødegangene er der lydklip, hvor en professionel kommer med information om et emne eller man lytter til en mentaltræningsøvelse. 5.4 SUPPLERENDE VIDEO OG LYD PÅ NETTET Video: De videoer, som anvendes ved de enkelte mødegange, er beregnet til at bruge ved Kom & Kvit-møderne. Vi har ikke rettigheder til at gøre dem alment tilgængelige på nettet eller udlevere dem til deltagere, så det må du heller ikke gøre som rygestoprådgiver. Du finder videofilmene til din Kom & Kvit-undervisning på Rsiden under Dokumenter (når du er logget ind). Der findes tre andre videoer, som handler om nikotin (fysisk afhængighed, psykisk afhængighed og nikotinprodukter). Nikotin er et emne, som ikke skal fylde meget på Kom & Kvit-møderne. Men hvis enkelte deltagere spørger til det, kan du henvise til en af disse tre videoer. Du finder dem her: www.komogkvit.dk/video Lyd: De lydklip, som hører til Kom & Kvit-møde 1, 3, 6 og 8 må deltagerne gerne genhøre hjemme, hvis de vil. De ligger på nettet og kan findes via denne genvej: www.komogkvit.dk/lyd 16

Rammer til frihed Såvel billeder som video- og lydklip er korte og ment som oplæg mere end som information i sig selv. Fordi oplæggene er lavet på forhånd, er rådgiveren fri til at bruge energien på gruppen og udnytte dens ressourcer i stedet for at skulle fremlægge information. Deltagerne kan have nogle spørgsmål til billederne, videoerne eller lydklippene, og dem må man som rådgiver svare på, så godt man kan. Efter præsentationen er det ikke vigtigt, at deltagerne får mere information eller fuldstændig har forstået, hvad det drejer sig om. Naturligvis skal man svare, så godt, man kan. Men det vigtigste er, at deltagerne relaterer informationen til sig selv og får talt om det med gruppen. Det bedste, man kan gøre efter den korte præsentation, er altså at stille nogle gode spørgsmål til deltagerne, som de kan debattere i gruppen. På den måde bliver emnerne relevante, og deltagerne går hjem med et bedre kendskab til sig selv. Et godt kendskab til sig selv er det, der skal til for at holde motivationen oppe. Og det er jo hele formålet med Kom & Kvit. 17

5.4.1. TAG STYRINGEN Fysisk afhængighed Hvordan virker nikotin? Hvad betyder rygning for dig? Formålet med dagens emne Deltagerne får på denne mødegang helt basal viden om afhængighed og nikotinens virkning i kroppen. Dertil er det tanken, at de får en forståelse af, at det at være afhængig af rygning både handler om noget fysisk, psykisk og socialt. Lydklip Du kan efter en kort præsentation spille lydklippet med information om afhængighed og nikotin. Lydklippet kan bruges som afsæt til en diskussion med deltagerne om deres egne erfaringer med rygning og afhængighed. Lydklippet kan også høres på nettet, www.komogkvit.dk/ lyd. Denne henvisning kan bruges til den særligt interesserede deltager. Viden om rygning Afhængighed Abstinenser Psykisk afhængighed Billeder Billederne illustrerer henholdsvis den fysiske, den psykiske og den sociale del af afhængigheden. Til hvert billede er der nogle stikord til dit brug. Prøv så vidt muligt at lade deltagerne selv komme med deres erfaringer og associationer. Forslag til åbne spørgsmål Hvordan opfatter I jeres rygning? Hvad tænker I om afhængighed? I hvilke situationer oplever I at have kontrol over rygningen? Hvornår oplever I, at rygningen har kontrol over jer? Hvad er jeres erfaring med abstinenser? Hvad betyder jeres omgivelser for jeres rygning? Tanker Rygeudløsere Vaner Rygeprofiler Social afhængighed Fristelser og pres Beroligelse i sociale situationer Hygge 18

Egne noter 19

5.4.2. DET GODE LIV Motion Hvad sker der med kroppen? Hvad vil du bruge energien til? Formålet med dagens emne En åben diskussion blandt deltagerne om, hvad sundhed betyder for dem. Tanken er, at sundhedsbegrebet skal foldes ud, så det både rummer den klassiske forståelse med sund mad og motion, og også det mere generelle: At have det godt i krop, sind og i livet som helhed. Klare ideer og visioner om det gode liv kan gøre det lettere at fastholde et rygestop. Det kan også give energi til at påbegynde et rygestop. Kondition og motion Din krop Trivsel og velvære Video Videoklippet er med tidligere rygere, der fortæller om deres oplevelse af sundhed i forbindelse med deres rygestop. Brug det som udgangspunkt for en snak med deltagerne om, hvad sundhed betyder for dem. Afslapning Billeder Billederne illustrerer forskellige eksempler på sundhed: motion, afslapning, ro, overskud, livskvalitet og energi. Forslag til åbne spørgsmål Hvad gør jer godt? Hvornår føler I jer bedst tilpas? Hvordan tror I, at I vil få det, når I stopper med at ryge? Hvad betyder sundhed for jer? Stress og ro Pauser Balance Overskud Lev godt længere Nydelse Sanseindtryk 20

Egne noter 21

5.4.3. MOTIVER DIG SELV Selvbestemmelse Hvordan holder man rygetrangen fra livet? Hvad får dig til at holde fast? Formålet med dagens emne Deltagerne får en forståelse af, at det er helt naturligt, at motivationen for at blive røgfri svinger og at man selv kan gøre meget for at påvirke denne motivation. Husk at anerkende begge sider af ambivalensen. Dertil skal det afklares, hvad der motiverer den enkelte til at blive røgfri. Lydklip Lydklippet giver en kort forklaring på det at være ambivalent: På den ene side at ville holde op med at ryge og på den anden side ikke at ville det. Lydklippet kan også høres på nettet, www.komogkvit.dk/ lyd. Denne henvisning kan bruges til den særligt interesserede deltager. Eget ansvar Håndtering af fristelser Valg Rygestopprocessen Billeder Billederne illustrerer forskellige måder at have det på, når man er ambivalent. Motivationen kan svinge, man kan blive fristet, og der skal gøres et stykke arbejde. Succesen kommer ikke af sig selv. Forslag til åbne spørgsmål Hvad er det, I får ved at ryge? Hvad bekymrer jer ved rygning? Hvad bekymrer jer ved rygestoppet? Hvad vil I vinde ved at stoppe med at ryge? Hvor vigtigt er det for jer at blive røgfri? Hvordan vil I stoppe med at ryge? Hvad støtter jer i at tænke, at I kan stoppe med at ryge? Små skridt sikre succeser Motivationen svinger Solidt fundament Sæt dig et mål Hvorfor? Hvordan? Hvornår? 22

Egne noter 23

5.4.4. FØR OG NU Følelser Hvad ryger med røgen? Hvad får du i stedet? Formålet med dagens emne Mange oplever, at et rygestop påvirker både identitet og følelsesliv, samt at det kræver nye måder at tackle hverdagens udfordringer på. Formålet med dagens emne er at give deltagerne mulighed for at reflektere over, hvilke ændringer de oplever eller vil opleve, når de går fra at ryge til at blive røgfri. Hvordan opleves det f.eks. at gøre de samme ting som før, men nu uden at ryge? Husk at normalisere de tanker og følelser, der kan være i forbindelse med det at blive røgfri. Video Videoklippet er med tidligere rygere, der fortæller om, hvordan de har det nu som røgfri. Videoen kan bruges som et oplæg til diskussion med deltagerne. Vrede, sorg, nervøsitet, uro Glæde Accept Dit nye jeg Billeder Billederne kan give et indblik i alle de tanker og følelser, der er forbundet med et rygestop. Ens følelser kan blive intensiverede, men de er stadig ens følelser. Det kan give mening at arbejde med at formulere deltagernes oplevelser og følelser til noget mere positivt, f. eks. kan rastløshed italesættes som ekstra energi. Forslag til åbne spørgsmål Hvornår er cigaretterne allervigtigst? Hvad mister I sammen med cigaretterne? Hvad kan erstatte cigaretterne? Hvordan vil I håndtere svære situationer uden cigaretter? Hvad får I ud af at holde op med at ryge? Identitet Ha det godt uden røgen Du er stadig dig selv Håndtering Vane Strå i stedet for cigaret Hvad tror du, andre tænker? 24

Egne noter 25

5.4.5. GRIB CHANCEN Det sociale Hvad er vigtigt for dig? Hvordan vil du være? Formålet med dagens emne Dagen handler om at få set på de muligheder, der er i deltagernes liv. Hvad er det, der betyder noget for dem, og hvordan kan de drage nytte af denne indsigt i forhold til et rygestop? Under dagens emne kan du arbejde med deltagernes værdier og med de ting i hverdagen, som giver dem energi. Familie Venner Bekendte Video Videoen er med tidligere rygere, der fortæller om, hvad de bruger deres nyvunde frihed til. Lad deltagerne reflektere over, hvad de godt kunne tænke sig. Tag en fælles snak i gruppen om de nye muligheder og om, hvad der motiverer. Arbejde og fritidsinteresser Billeder En person bliver motiveret til at foretage en forandring, når han oplever en uoverensstemmelse mellem sin nuværende adfærd og nogle væsentlige personlige mål og værdier. Det kan f.eks. være i forhold til familie, samvær med andre, glæde, kærlighed, tillid, tolerance, udvikling, frihed, retfærdighed, oplevelser, bolig, sundhed, mad, økonomi, arbejde. Det kan derfor være en rigtig god idé at lade deltagerne blive opmærksomme på deres værdier og på, hvordan disse stemmer overens med deres adfærd, herunder rygningen. Denne indsigt kan hjælpe med til at motivere et rygestop. Kollegaer Håndværk Hobbyer Udvikling og frihed Forslag til åbne spørgsmål Hvem betyder noget for dig? Hvordan kommer det til udtryk? Hvad holder du af at lave? Hvilke andre interesser kunne du tænke dig at gå i gang med? Hvad skal der være mere af i dit liv? Interesser Mening Mere tid 26

Egne noter 27

5.4.6. BEVAR STYRKEN Ydre situationer Hold fast når det gælder! Kom godt igennem! Formålet med dagens emne En svipser eller et tilbagefald kan være en naturlig del af ændringsprocessen. Denne mødegang lægger derfor op til, at deltagerne får en snak om nogle af de udfordringer, de kan møde på vejen. Det er vigtigt, at de ikke mister modet, hvis de skulle få et tilbagefald, men i stedet lærer af det. Ligesom aktuelle svipsere kan også tidligere rygestopforsøg blive en ressource. De rummer erfaringer, som rygestopperen kan drage nytte af. Lydklip Lydklippet handler om at være røgfri og om at blive ved med at være det. Hvad leder op til et tilbagefald, hvad sker der, når man er faldet i, og hvordan kan man undgå det? Lydklippet kan også høres på nettet, www.komogkvit.dk/ lyd. Denne henvisning kan bruges til den særligt interesserede deltager. Undgå bestemte situationer Udvikling af afsky Negative følelsesmæssige tilstande Billeder Billederne viser forskellige udfordrende situationer, hvor det kræver udholdenhed, tålmodighed og en vis styrke at holde fast ved sin beslutning. Det kan derfor være en god idé, at den enkelte deltager bliver opmærksom på sine egne høj-risikosituationer. Dvs. situationer, hvor der enten opleves negative følelser som stress, vrede, meningsløshed eller fysiske tilstande som træthed, spændinger eller smerter. Det kan også være i mere positive situationer, hvor personen føler sig selvsikker, afslappet eller tilfreds. Ydermere er det vigtigt at få talt om rygetrang og/eller rygeudløsere. Afled din opmærksomhed Accept Håndtering Forslag til åbne spørgsmål I hvilke situationer har du tidligere oplevet at blive fristet eller presset til at ryge? I hvilke situationer er det sværest at undvære cigaretterne? Hvad kan du gøre for at håndtere rygetrangen? Frigør dig fra trangen Beløn dig selv Anerkend dig selv 28

Egne noter 29

5.4.7. OPBAKNING Omgivelsernes betydning Hvad er god støtte? Hvad kan du gøre, når de andre ryger? Formålet med dagens emne At deltagerne får større opmærksomhed på, hvem i deres omgangskreds der hhv. styrker og støtter deres beslutning, og hvem der besværliggør deres beslutning. Samtidig kan det give deltagerne en øget bevidsthed om egne behov i forhold til social opbakning om de f.eks. har brug for meget opmærksomhed og støtte, eller om de hellere vil have et mere privat rygestopforløb. Endelig er det vigtigt, at de er i stand til at sætte ord på deres behov over for de relevante omgivelser. Video I videoen ser og hører man nogle tidligere rygere fortælle om social opbakning. De kommer ind på, hvem der har støttet dem i deres beslutning, og hvordan deres familie og venner har reageret på deres rygestop. Støtter Hindringer I festligt lag Opmærksomhed på egne behov Billeder Billederne viser forskellige situationer med andre mennesker, der kan påvirke én i forbindelse med et rygestop. Det kan ske i både positiv og negativ retning gennem det, de siger og det, de gør. Forslag til åbne spørgsmål Hvem styrker og støtter din beslutning? Hvilken form for støtte er rigtig for dig? Hvem besværliggør din beslutning? Hvad kan du sige til din omgangskreds? Forskellighed Mærk efter Sig til og fra Særlige støtter Nødsituation Støt andre det styrker dig 30

Egne noter 31

5.4.8. NYE MULIGHEDER Muligheder Hvad vinder du? Nu og fremover? Formål med dagens emne Dagens lydklip er en mentaltræningsøvelse. Formålet er, at de som er stoppet, støttes i at fastholde beslutningen. Samtidig får de, som endnu ikke har kvittet røgen, mulighed for at forestille sig, hvordan det vil være at være røgfri uden at skulle tænke på hvordan. Billeder Billederne præsenteres på dette møde før lydklippet. De bruges til at sætte tanker i gang hos deltagerne om, hvilke mål og drømme de kan have for fremtiden. Det at komme i kontakt med sine ønsker for fremtiden kan være med til at sætte rygestoppet i perspektiv. Det kan blive tydeligere for deltagerne, hvordan det at være/blive røgfri er en gevinst snarer end et tab. Økonomi Muligheder Drømme Forslag til åbne spørgsmål (til billederne) Hvad er vigtigt for dig nu? Hvad vil du sætte pris på om et år? Lydklip Med lydklippet kommer deltagerne igennem en mentaltræningsøvelse, hvor de først guides gennem en kort afspændingsøvelse og herefter forestiller sig sig selv som røgfri.inden du sætter øvelsen på, så instruér deltagerne i at sætte sig godt til rette på stolen med begge fødder i kontakt med gulvet. Meget gerne med lukkede øjne, men ellers med sænket blik. Husk at give deltagerne lidt tid og ro efter øvelsen til at komme tilbage til rummet. Lydklippet kan også høres på nettet, www.komogkvit.dk/ lyd. Denne henvisning kan bruges til den særligt interesserede deltager. Mål Gevinster Udfordringer Livskvalitet Forslag til åbne spørgsmål (til lydklippet) Hvordan var det at lave øvelsen? Hvad var godt? Se dig selv på ny Værdier Pauser 32

Egne noter 33

6 Kontakt mellem møderne Da selve møderne i gruppen ikke nødvendigvis giver et fast forløb, hvor alle følger den samme gruppe og har samme stopdag, skal deltagerne fastholdes på andre måder. Kontakten og relationen med gruppelederen/rådgiveren mellem møderne er vigtig i forhold til at motivere og fastholde rygestopperen til planen. Især de deltagere, som ikke har tænkt sig at gøre megen brug af gruppen, kan have brug for den kontakt, vi kan skabe via telefon og sms. 6.1 TELEFON Telefonopringningerne varer op til ca. 15 minutter og er til for at sikre, at rygestopperen føler, at der er nogen, der tænker på ham gennem forløbet. Ofte kan det gøres ganske kort. Det kan være en god idé at planlægge opringningerne efter, hvornår deltageren kan komme på gruppemøderne, så der ikke går for lang tid, hvor man ikke har kontakt med en deltager. Første opringning kunne f.eks. ligge på første dag som røgfri. Det er opmuntrende at vide, at der er nogen, der tænker på en, når man skal i gang med sådan et projekt. Hvis en deltager ikke kommer til et møde, er det også en god idé enten at ringe eller skrive til vedkommende. For det første er det rart for dig som rådgiver at vide, hvad der sker; men også de øvrige deltagere på holdet vil gerne vide, hvordan det går en deltager, som pludselig ikke længere møder frem. Endelig har borgeren stor glæde af det, hvad enten han er faldet i eller bare ikke kunne komme. Det signalerer, at det rent faktisk betyder noget, om man kommer i gruppen eller ej, og at man bliver taget alvorligt, når man har tilmeldt sig tilbuddet. Mens deltageren er i røret, kan du passende notere en dag, hvor det ville være rart for vedkommende at modtage en sms. Skriv også et par stikord, så du er klar til at indtaste en skræddersyet sms i systemet. Du kan eventuelt samle nogle sms er fra dine udringninger på arket sms er til holdet, hvis du ikke lige sidder ved en computer med internet. Du kan også spare noget tid ved at taste ind til flere deltagere i samme omgang. 6.2 SMS Udover telefonen er der fra Rsiden mulighed for at komme i kontakt med deltagerne via sms. Du kan bruge sms er til at minde om aftaler, eller til at sende små opmuntrende beskeder. De personlige sms er som deltageren får tilsendt i løbet af rygestoppet, giver god støtte og en fornemmelse af sammenhæng. Det bringer på en måde rådgivningen nærmere deltagerens liv og hverdag, når han bliver gjort opmærksom på noget, som er sket på mødet eller i telefonsamtalen for et par dage siden, mens han sidder hjemme i stuen, eller hvor han nu har modtaget sms en. Det er en billig og nem kontakt med en stor effekt. 34

Egne noter 35

7 Administration, sms og e-mail via Rsiden Hjemmesiden Rsiden.dk tilbyder et administrationssystem, hvor du kan oprette dine hold og registrere de enkelte deltageres oplysninger, samt eventuelle notater. På siden kan du ligeledes tilmelde deltagerne vores sms- og mail-service, samt sende personlige sms er, som du skriver til deltagerne hver især eller samlet til hele holdet. Administration af detagerne Når du har haft den indledende samtale, registrerer du deltagerens navn, telefonnummer, e-mailadresse og enkelte andre oplysninger, evt. i skemaet Kontaktoplysninger, som du finder på side 40. Kopier det antal, du har brug for. Oplysningerne lægger du kort efter ind på Rsiden (Rsiden.dk/mine-deltagere/). På den måde får du et godt overblik, samlet på et sted. Når du har noteret deltagerne på Rsiden, kan du arbejde med dem på en række måder. Du kan registrere mødedeltagelse, og du kan indskrive ønsket stopdato for hver enkelt. Desuden har du forskellige muligheder for at kontakte deltagerne. Det hele foregår inde på Rsiden, hvor der er en række valgmuligheder. Blandt andet kan du indtaste noter ved hver deltager, som gør det lettere, hvis man er flere rådgivere, der deles om et hold. Sms og mails går kun den ene vej Sms er og e-mails i Kom & Kvit er envejskommunikation. Deltagerne kan ikke svare tilbage til dig. Det skal du huske at gøre tydeligt opmærksom på. Hvis I har brug for tovejskommunikation, må I vælge en telefonopringning. Sms og e-mail fra programmet skal ses som supplement til møder og telefonsamtaler, og deltagerne kan således bede om at blive fri for sms og mails. Men du må gerne opfordre dem til at prøve det, før de siger nej tak. Sms-delen Du kan sende en sms, som du selv formulerer tilmelde deltagerne sms-forløb ud fra standardspor (på Rsiden under Mine deltagere daglige sms er) se overblik over standard-sms er på Rsiden under Materialer (når du er logget ind) sende en sms til enkelte, som du vælger ud fra holdet bestemme, hvornår du ønsker en sms afsendt (dato og tidspunkt) sende sidemandens sms til en deltager på holdet med en tekst, som to deltagere har aftalt indbyrdes. Du skriver den ind på ind på Rsiden og vælger, hvornår den skal sendes E-mail delen Du kan også sende mails inde fra programmet til deltagerne på holdet. Bed den enkelte deltager fortælle, om han helst vil kontaktes på sms eller på mail eller begge dele. E-mail i dette program har de samme muligheder som sms-delen og kan heller ikke besvares af deltagerne. Læs manual til Rsiden.dk Rsiden letter din administration af kurser, kursister og sms er, når du lige lærer den at kende. Orientér dig godt i manualen til rådgiveren. Du finder den på rsiden.dk under Om rsiden. 36

8 Bilag I bilagene finder du udskrifter af lydklippene, så du kan læse, hvad der bliver sagt og forberede dig på, hvilke spørgsmål du kan blive stillet. Du finder også de arbejdsark, som anvendes på møderne. Det nemmeste er at printe arbejdsarkene fra de pdf-filer, som du finder på dit usb-stik. Det er en god ide at lægge en backup af usb-stikkets indhold på din pc; så har du det, hvis usb-stikket bliver væk. BILAG: Arbejdsark: Indledende samtale Arbejdsark: Mine aftaler Arbejdsark: Kontaktoplysninger Arbejdsark: Sms til din sidemand Arbejdsark: Sms er til holdet Lydklip til 1. møde som tekst Lydklip til 3. møde som tekst Lydklip til 6. møde som tekst Lydklip til 8. møde som tekst Oversigt: Indhold på USB-stik GENVEJE, SOM DU KAN HENVISE TIL 1. www.komogkvit.dk/lyd: Her kan du høre lydklip, som bruges ved 4 af de 8 Kom & Kvit-møder. Særligt interesserede deltagere kan henvises hertil. 2. www.komogkvit.dk/video: Her kan du se tre korte film om nikotin og afhængighed. Hvis en deltager spørger deltaljeret til viden om nikotin, kan du henvise hertil. 37

Indledende samtale Velkomst Beskrivelse RYGNING OG RYGESTOP: Grunde til at ryge: Grunde til at stoppe: Vigtighed 0 5 10 Tiltro 0 5 10 Parathed 0 5 10

Mine aftaler EMNE 8 NYE MULIGHEDER DATO: EMNE 1 TAG STYRINGEN DATO: EMNE 2 DET GODE LIV DATO: EMNE 7 OPBAKNING DATO: STOP- DATO: EMNE 3 MOTIVER DIG SELV DATO: EMNE 6 BEVAR STYRKEN DATO: EMNE 5 GRIB CHANCEN DATO: EMNE 4 FØR OG NU DATO: Bliver du forhindret i at komme, så giv altid din rådgiver besked. Rådgivers navn: Tlf.nr: Mailadresse: Rådgiver ringer: den / den / den / den /

Kontaktoplysninger Fornavn Efternavn Mobiltelefon E-mail Evt. stopdato Ønsker du sms er? Ja Nej Ønsker du daglige sms er? Ja Nej Aftaler Noter

Sms til din sidemand Tal med din sidemand om ugen, der kommer. Spørg om, hvad der venter den kommende uge. Er der nogen særlige udfordringer/svære perioder eller måske lettere perioder? Find sammen ud af, hvad der skal stå i en sms, som din sidemand gerne vil modtage og hvornår gruppelederen/rådgiveren skal sørge for, at den bliver udsendt. Til telefonnummer: Kære/Hej: Hilsen: Sms en skal sendes næste: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Eller skriv dato her: Morgen Middag Eftermiddag Aften Bemærkning: Aflever arket til din rådgiver, som vil sørge for, at sms en kommer af sted til rette tid.

Sms er til holdet Navn Besked/stikord: Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Kl.: Navn Besked/stikord: Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Kl.: Navn Besked/stikord: Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Kl.: Navn Besked/stikord: Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Kl.:

8.1 Lydklip til 1. møde tekst Om nikotin og afhængighed Man ved i dag rigtigt meget om, hvorfor det kan være svært at holde op med at ryge. Det skyldes blandt andet, at tobak indeholder et stof, der hedder nikotin. Det er nikotinen, der gør, at man bliver fysisk afhængig af at ryge. Vi har mange forskellige stoffer i hjernen, som alle sammen er med til at styre, hvordan vi har det f.eks. om vi er glade eller triste, bange eller rolige. Når man får nikotin ind i kroppen, så blander det sig med de stoffer, vi allerede har i hjernen. På den måde forstyrrer det den naturlige balance, der er i hjernen. I starten, når man begynder at ryge, så gør nikotinen, at der bliver sendt ekstra mængder af sted af de stoffer, der får os til at føle os godt tilpas. Man bliver glad, får et lille skud energi, bliver afslappet og får dæmpet ubehagelige følelser alt sammen på grund af nikotinen. Men efter lidt tid vænner hjernen sig til at få nikotinen. Det giver en fysisk ændring i hjernen og så er man blevet afhængig. Nu forventer hjernen, at den får nikotin, og den udsender selv færre af de stoffer, der gør at man føler sig godt tilpas. Det vil sige: I starten fik man det ekstra godt af at ryge. Men når man er blevet afhængig, så har man brug for at ryge, for at have det sådan som man plejede at have det. Det er som regel ikke noget man går rundt og tænker over. Mange mærker først, hvordan rygningen påvirker dem, når de af en eller anden grund bliver forhindret i at ryge, eller når de prøver på at holde op. Det er blandt andet den fysiske ændring i hjernen som nikotinen skaber, der gør, at det kan være så svært at undvære cigaretterne, og det er også derfor, man får abstinenser, når man holder op med at ryge. Ved at være røgfri et par uger kan man bryde den fysiske afhængighed, og hjernen kan igen vænne sig til at fungere uden brugen af nikotin. Den vil igen sende en tilpas mængde stoffer ud til, at vi har det godt. Men ændringen i hjernen forsvinder ikke, og derfor kan den fysiske afhængighed lynhurtigt vækkes til live igen. Det kræver ofte kun et par enkelte cigaretter så opfører hjernen sig igen som dengang, man røg fast. Og det er derfor, det er så farligt at ryge en enkelt cigaret, efter man er blevet røgfri. 43

8.2 Lydklip til 3. møde tekst Om at tvivle på sit rygestop Når man ønsker at stoppe med at ryge, er det meget almindeligt at være splittet. På den ene side vil man være røgfri på den anden side vil man måske gerne fortsætte med at ryge. Den splittelse kan nogle gange få en til at udskyde rygestoppet meget længe. Det vil sige, at man føler sig splittet mellem to muligheder, der begge har nogle konsekvenser. Man oplever modstridende følelser. Det ser ud som om, der både er fordele og ulemper ved begge valg at ryge eller at blive røgfri. På den ene side ønsker man forandringen at blive røgfri og opnå alle de fordele, der følger med. På den anden side kan man frygte forandringen, fordi man kan have svært ved at tro på sig selv som ikkeryger. Det er helt almindeligt, at motivationen svinger Man kan opleve, at man det ene øjeblik er meget motiveret for at stoppe med at ryge, og det andet øjeblik vil man alligevel hellere fortsætte. 44

8.3 Lydklip til 6. møde tekst Om at være røgfri og blive ved med at være det Vi ved alle sammen, der er risiko for at falde i igen, når man er stoppet med at ryge. Man kan tænke, at det måske har noget at gøre med ens viljestyrke eller rygrad. Eller at man ikke er helt klar til at stoppe endnu. De fleste, der falder i, gør det ikke, fordi de bevidst har bestemt, at de vil droppe deres rygestop. Som regel sker der det, at man bliver fristet eller presset til bare at tage en enkelt cigaret. Det kan være en situation, man ikke har forberedt sig på og så bliver man fristet. Man kommer til at tænke på alt det rare, ved at ryge. Så får man hurtigt lyst til at ryge en enkelt mere, og pludselig tager den ene cigaret den anden. Man beslutter sig så måske for at ryge resten af dagen og så stoppe igen i morgen eller efter weekenden. Fordi man er faldet i, bliver man skuffet over sig selv. Eller man bliver sådan lidt fanden-i-voldsk og oprørsk. Så tænker man, at nu er det lige meget, om det er én eller flere cigaretter, for nu er skaden jo sket. Og så ryger man nogle flere, indtil man helt opgiver kontrollen og måske fortæller sig selv, at man ikke kan finde ud af holde op. Den første cigaret trækker nemt de næste med sig. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest gør alt for at forhindre, at du kommer til at tage den første cigaret. Ideer til håndtering af rygetrangen Frigør dig fra trangen ved hjælp af mentaltræning (at ride på en bølge eller at kæmpe mod en trold (trangen). Eller tænk i udsættelse fx 1 time eller en dag ad gangen. Udvikling af afsky: Tænk videre end rygningen. Forestil dig din egen eller andres ærgrelse over, at du er begyndt at ryge igen. Tænk på nogle af dine værste oplevelser ved at være ryger. Afled din opmærksomhed: Tænk på noget andet. Selvom det kun virker kortvarigt, så bliv ved eller foretag dig noget andet. Undgå bestemte påvirkninger fra dine omgivelser: Vær opmærksom på, hvad der udløser rygetrang. Beløn dig selv hver gang du ikke har røget i en bestemt periode, en dag, en uge. 45

8.3 Lydklip til 8. møde tekst Mentaltræningsøvelse Trin 1. Forberedelse Luk øjnene, synk ind i dig selv. Lyt til lydene uden for bygningen, du er i. Lyt til lydene inde i bygningen. Lyt til lydene i din krop. Alle lyde vil hjælpe din indre fordybelse. Træk vejret dybt. Helt ned i maven. Tre gange. Langsomt og roligt, mens du spænder af og giver slip på alt det, som er godt for dig at slippe lige nu. Mærk nu dit åndedræt, som passer sig selv. Lad åndedrættet passe sig selv. Trin 2. Varme- og tyngde-øvelsen Du begynder at tælle fra 1 til 5, og du forventer, at kroppen følger dine ord uden at tænke over, at kroppen kan følge dem. 1 hoved og hals er varme og tunge 2 skuldre, nakke og arme er varme og tunge 3 bryst, ryg og mave er varme og tunge, hele maven føles dejlig varm 4 underliv, hofter og lår er varme og tunge 5 knæ, underben, ankler og fødder er varme og tunge Du siger nu til dig selv: Hele kroppen er behageligt varm og tung. Jeg er rolig og afslappet. Min vejrtrækning er dyb og rolig. Trin 3. Fokusering Nu forestiller du dig, at du har nået dit mål. Tænk så langt frem i tiden, så du føler dig rolig, tryg og glad for at være røgfri. Du danner dig et billede af, at du er røgfri og har det godt. Tænk på de positive forandringer, der sker i dit liv som røgfri. Skab gerne et billede, hvor du bruger alle dine sanser. Hvordan ser situationen ud er der andre til stede nogen lyde lugt mærk følelsen mod huden og i kroppen. Forestil dig, hvordan blodet flyder frit til dine organer, rundt i kroppen, helt ud i hænder og fødder, hvor du mærker varme, og ud i det yderste hudlag, hvor det hjælper til at holde huden sund og frisk og giver en god kulør. Det løber til hovedet, så du bliver mere koncentreret, får større klarhed og ro. Tænk på synet af dig selv, mens du går forbi en kiosk uden trang til at gå derind. Du går forbi, med raske skridt, let og ubesværet. Du møder en god ven eller et familiemedlem, som du er tryg ved og glad for, og fortæl så, at du er eksryger. Og du går videre hjem. Du får lidt tid til at komme hjem. Forestil dig nu lugten i dit hjem, lugten, som er ren og frisk. Tænk på synet af dig selv, når du sidder ved morgenmaden i fred og ro uden trang til en cigaret, og brug noget tid på at mærke fornemmelsen af renhed. Mærk den rene fornemmelse, der breder sig i hele kroppen. Mærk, at du kan trække vejret frit, og at du har mere energi, fordi du er røgfri. Forestil dig lyden af din egen stemme, når den fortæller dig, at du er eksryger. Gentag 3 gange. Jeg er røgfri, og jeg holder mig fortsat røgfri - Jeg er røgfri, og jeg holder mig fortsat røgfri - Jeg er røgfri, og jeg holder mig fortsat røgfri Mærk, hvordan det giver dig styrke, hver gang du holder fast i din beslutning. Du kommer gennem hver situation med fornyet styrke og mærk lettelsen mærk lettelsen, som følger med det at være røgfri røgfri fri let! Sig ikke til dig selv, at der ikke er noget du kan gøre. Sig til dig selv, at du finder andre måder at tilfredsstille dine behov på, som føles gode for dig. Gentag 3 gange: Jeg tør fejle, jeg vil gøre mit bedste, og jeg kan nå mit mål - Jeg tør fejle, jeg vil gøre mit bedste, og jeg kan nå mit mål - Jeg tør fejle, jeg vil gøre mit bedste, og jeg kan nå mit mål. Du trækker nu vejret dybt og roligt, mens du accepterer, at den mentale træning påvirker dig, også selvom du ind imellem ikke tror, den påvirker dig, og du trækker vejret dybt. Dybt og roligt, mens du slapper af. Trin 4. Afslutning Bliv nu opmærksom på dit åndedræt. Du er her i din krop. Forbered dig på at komme tilbage. Du vender tilbage med en behagelig fornemmelse i din krop. Du er glad og veltilpas og klar til at gøre det, du skal gøre. Tæl langsomt til 5. 1 2 3. Kom langsomt tilbage. 4. Og på 5 åbner du øjnene. Drej håndleddene og bevæg fødderne. Se dig omkring i rummet. Du er tilbage i dette rum. 46

8.5 Indhold på USB-stik 1. møde Tag styringen Om nikotin og afhængighed (lydklip) 2. møde Det gode liv (video) 3. møde Motiver dig selv Om at tvivle på sit rygestop (lydklip) 4. møde Før og nu (video) 5. møde Grib chancen (video) Arbejdsark: Indledende samtale Mine aftaler Kontaktoplysninger Sms til din sidemand Sms er til holdet Manual til rådgiver (denne) Manual til koordinator i kommunen. Se rsiden.dk ( Om rsiden ). 6. møde Bevar styrken Om at være røgfri og blive ved med at være det (lydklip) 7. møde Opbakning (video) 8. møde Nye muligheder Mentaltræningsøvelse (lydklip) 47