Bedre vilkår for seniorer, tak!

Bedre vilkår for seniorer, tak! Murer Svend Christensen er på en byggeplads hver dag og ved, hvor skoen trykker. Nu er han kommet med i et udvalg af udearbejdende murersvende, som skal pege på krav til ok2020 Mureren Medlemsblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatørsvende samt Murerarbejdsmændenes landsbrancheklub. Nr. 6/2018 24. årgang december 2018

... LIGE NU Mureren er et fagblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatører samt Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub. Bladet udgives seks gange årligt. Næste nummer udkommer i februar 2019. Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er den 12. januar. Stof der ønskes optaget i Mureren skal sendes til: Fagsagen Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 22 995 375 soren@fagsagen.dk Stof der indsendes til bladet skal være forsynet med afsendernavn og adresse. Redaktion Morten Rasmussen (ansvarshavende) Søren Dam Nielsen Tekst Fagsagen Tlf. 22 995 375 Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame www.fingerprint.dk Tlf. 23 838 420 Tryk Jørn Thomsen Elbo, Kolding ISSN 1395-9980 ISSN 2446-4023 (elektronisk udgave) Følg med på murerfagets egen hjemmeside: www.3f-murer.dk Find murerfaget på facebook Søg på: @murerne Vil vi stadig have muligheden for at tage efteruddannelse? Af Bjarne Rasmussen, formand for Murernes faglige Klub Lolland-Falster På vores landsmøde i oktober drøftede vi, efter oplæg fra Pia Larsen fra Byggeriets Uddannelser, om vi fortsat ønsker muligheden for at tage efteruddannelse. Det var der bred enighed om det vil vi men registreringen af afholdte kurser viser, at der stort set ingen aktivitet er. Derfor lovede vi hinanden at gøre en ekstraordinær indsats for at oplyse murersvendene og vores arbejdsgivere om mulighederne og betingelserne for at tage efteruddannelseskurser, blandt andet her i MUREREN. Som vi drøftede på landsmødet, er mange svende beskæftiget med for eksempel at lægge sten stort set hele livet. Helbredsmæssigt er det måske en god ide at skifte mellem de forskellige discipliner, at gå fra murerarbejde til flisearbejde, fra tagarbejde til pudsearbejde og så videre. Husk, at vi jævnfør overenskomstens 61 har ret til to ugers selvvalgt uddannelse. Så ønsker man at skifte fra mur til fliser, eller fra mur til restaurering, kan man få kurser i den disciplin, som det er længe siden, man har udført. Desuden har enkelte tekniske skoler åben uddannelse, som betyder, at skolen inden for meget kort tid kan etablere de eller det kursus, som svendene eller firmaerne ønsker. Uanset, der måske kun er 2, 3 eller 4 deltagere. Fordelen ved den model er, at vi som svende, når en ordre glipper, eller ordrebogen er ved at være tom, bør bede vores mester om at blive tilmeldt et eller flere efteruddannelseskurser i stedet for at blive fyret. Fordelen for firmaet er, at de ansatte får øget kompetencerne, og vi som svende får både bedre kompetencer, men også en bedre økonomisk dækning i perioden. Omkostningen for firmaet er meget begrænset. For at fastholde og udbygge vores efteruddannelsessystem skal der være en aktivitet på et vist niveau så husk at blive tilmeldt et eller flere kurser. EFTERUDDANNELSE ER VIGTIGT FOR MURERFAGET Af Pia Skjøtt-Larsen, Byggeriets Uddannelser Aldrig har så få murersvende været på kursus som i de seneste år. Denne udvikling kan du som murersvend være med til at vende. Efteruddannelse af svende og mestre er vigtigt for at faget kan udvikle sig. Efteruddannelse kan gøre mureren skarpere på teknikker og materialer. Efteruddannelse kan også være faglig læsning og skrivning eller at få mere viden inden for energi og teknologi. Husk, at du som medarbejder efter tre måneders beskæftigelse efter aftale med virksomheden har ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed. Husk at søge støtte bl.a. fra murernes uddannelsesfond. Læs mere på 3F.dk/murer/efteruddannelse 2 Mureren

KORT NYT Tag teleskoplæssercertifikatet eller parkér teleskoplæsseren. Mange skal på kursus for at køre teleskoplæsser Fra 1. januar 2019 skal man have teleskoplæssercertifikat for at køre teleskoplæsser. Truckcertifikat er ikke længere nok. Kranbasisuddannelsen er tit også nødvendig, hvis du bruger teleskoplæsseren til kranarbejde. Vi ønsker alle svende, murerarbejdsmænd, lærlinge og jeres familier en glædelig jul og et godt nytår! Landsklubben for Murer-, Stenhugger- og Stukkatørsvende Vi håber, 2019 vil føre jer til nye kompetencer gennem mange gode kurser støttet af Murerfagets Uddannelsesfond. Præstegården her på billedet er fx blevet indvendigt isoleret med åndbare, uorganiske plader. OK20: Vær med til at bygge dit arbejdsliv Mere i løn? Mindre dumping? Jævne adgangsveje? På en række fyraftensmøder i hele Danmark har du mulighed for at gøre opmærksom på, hvilke forbedringer, du og dine kolleger synes, er de vigtigste i murerfaget. Byggegruppens regionale fyraftensmøder: 27. marts 2019 3F Aalborg Hadsundsvej 184 9000 Aalborg 20. marts 2019 3F Holstebro Tujavej 20 7500 Holstebro 7. maj 2019 3F Kolding Galgebjergsvej 4 6000 Kolding 6. maj 2019 Agerskov Kro Hovedgaden 3-5 6534 Agerskov 28. marts 2019 3F Skagerrak (Hjørring) Vandværksvej 30 9800 Hjørring 19. marts 2019 3F Djursland Centervej 16 8963 Auning 21. marts 2019 3F Rymarken Rymarken 4 8210 Århus V 14. maj 2019 Bygningsarbejderne Lumbyvej 11 5000 Odense C 20. maj 2019 kl. 17.00 3F Frederiksborg Milnersvej 41D 3400 Hillerød 8. april 2019 BJMF Mølle Allé 26 2500 Valby 28. maj 2019 kl. 17.00 3F Holbæk Spånnbækvej 10 4300 Holbæk 27. maj 2019 kl. 17.00 3F Sydsjælland Holsted Park 29 4700 Næstved I dybden med arkitektur og byggeri: DANSKE TEGL lancerer podcastkanalen RadioTegl Det handler ikke kun om mursten eller tegl i DANSKE TEGLs nye podcast, RadioTegl. Det handler derimod om at fortælle gode historier og inspirere byggeog arkitektbranchen med nye innovative løsninger for fremtidens byggeri. Har du lyst til at lytte med, så kommer der en ny udsendelse hver måned, som du kan hente på: dansketegl.dk/radiotegl Mureren 3

OK2020 og som derfor ser med stor glæde på seniordagene. - Jeg synes, seniorordningen er genial, slår han fast. Som ordningen er i dag, kan man holde fri 32 dage om året, fra man er fyldt 60 år. - Aldersgrænsen skal sættes ned til 55 år. Så har folk en chance for ikke at blive slidt helt op, siger Svend Christensen. Overenskomstudvalg: Kan det bedst opnåelige resultat blive lidt bedre? Det skal forsøges. OK17 blev i manges øjne en stor skuffelse, og der var en fornemmelse af, at afstanden mellem forhandlerne på de bonede gulve og svendene med tegl mellem hænderne var for stor. For at få svendene på byggepladserne på banen har landsklubben oprettet et overenskomstudvalg, hvor der sidder Murer Svend Christensen glæder sig over, at der op til ok2020 vil blive lyttet mere til de aktive murersvende. OK2020 Byggepladserne får ordet Murer Svend Christensen fra Lolland-Falster får gennem sin deltagelse i et overenskomstudvalg mulighed for at stille krav til ok2020 på sine arbejdende kollegers vegne murersvende fra hele landet. Deres opgave er at finde krav til overenskomstforhandlingerne i 2020. SENIORDAGE ER GULD Blandt de udvalgte deltagere i overenskomstudvalget er Svend Christensen, murersvend fra Lolland-Falster. En mand, der efterhånden mærker et langt arbejdsliv på sin egen krop, PENGE FRA FOND Som udgangspunkt ser Svend Christensen mildt på kritikken af seniordagene: At det er som at æde af egen hale. For det, der i dag finansierer, at man holder fri, er ens egen pensionsopsparing. - Alle de pensionspenge, vi hele tiden snakker om; hvad skal vi bruge dem til, når vi er 70? Til den tid sidder du måske alligevel i rullestol. Og med det arbejdsmarked vi har, hvor mange af os vil så få ti år på pension? Ikke ret mange, fremsætter han. ARBEJDSTID OG MINDSTELØN Men er finansieringen af seniorordningen ikke netop noget, man kunne begynde at møblere om på? Kunne man ikke oprette en fond? - God ide, anerkender Svend Christensen, som foruden seniordagene peger på en kortere arbejdsuge og en højere mindsteløn som vigtige krav. Dagpengene skal op, siger han. Og hvorfor får man ikke arbejdsmarkedspension af dagpengene? Det er en fejl. - Så må vi se, hvad københavnerne siger, griner han efter at have listet sine personlige krav op. JA TIL MUSKETÉRED Svend Christensen nikker til, at fagforeningerne skal gå sammen i en musketéred, hvor man står last og brast om tre-fire fælles krav. Industrien må rette ind efter os, siger han. Han håber, at han og kollegerne bliver hørt, nu der er oprettet et overenskomstudvalg. - Min makker er hooked på, at jeg er kommet med. Før kunne man også sige sin mening, men der var ikke nogen, der hørte på det, bemærker Svend Christensen. 4 Mureren

OK2020 Overenskomstudvalget Overenskomstudvalget består af cirka 30 udearbejdende murersvende og murerarbejdsmænd, som skal fremføre ideer til krav til OK2020. AKKORDAFTALE PÅ SMÅREPARATIONER? HVORFOR IKKE? Lige nu og de kommende to år ordner Svend Christensen, to murerkolleger og en murerarbejdsmand knap 90 badeværelser samt småreparationer i en omfattende boligrenovering for en boligforening i Nykøbing. Firmaet, der har entreprisen er Bo-Hus, et af Lolland-Falsters største entreprenørfirmaer. I fællesskab med Bjarne Jensen, 3F Lolland, er han gået i grublerier over, om han kan lande en samlet akkord for alle opgaverne. - Badeværelserne kommer under alle omstændigheder på akkord. Dér kan firmaet sige, hvad de vil, slår Svend Christensen fast. Men man kan nok også finde ud af at lave akkord på de andre opgaver, der dels drejer sig om reparationer ved skillevægge. En smule opmuring og oplægning af ståloverliggere. Dels er der en del pudseopgaver. Italienske murere på metroen fyret i akkord Forsøgsaftale om vilkår for murerarbejde på metroen virker, viser en sag om fyring i akkord I midten af september valgte en italiensk entreprenør, som udfører det vandrette granitarbejde på metroen, at afskedige fire italienske medarbejdere, før de havde fuldført deres murerakkord. Det førte til en faglig sag. En forsøgsaftale mellem 3F og CMT (Copenhagen Metro Team) slår fast, at en medarbejder altid skal fuldføre sit tildelte omfang, før underentreprenøren har ret til at opsige medarbejderen. Det var derfor brud på aftalen, da den italienske virksomhed fyrede fire italienske murere, før deres tildelte arbejde var færdigt. BJMF rejste sagen og kort tid efter valgte entreprenøren at betale 145.000 kr. i et forlig for at lukke sagen. - Vores forsøgsordning fungerer og skal håndhæves, siger formand for Murersvendenes Brancheklub i København og faglig sekretær Jonas Andersen om sagen. AFTALEN MED METROSELSKABET Længe før murerarbejdet på metroen gik i gang stillede fagforeningen spørgsmålet: Hvem skal lave murerarbejdet på metroen og på hvilke vilkår? Det blev starten på en række forhandlinger med CMT om en forsøgsordning, der ligger tæt på murernes overenskomst, som også beskrevet tidligere i Mureren. I september blev aftalen for udførelse af murerog murerarbejdsmandsarbejde på metrostationerne i København justeret. Først og fremmest er mindstelønnen hævet fra de oprindelige 218 kr. i timen til 270 kr. i timen. Det er aftalt i landsklubbestyrelsen, at forsøgsordningen skal evalueres til foråret. Mureren 5

MURERARBEJDSMÆNDENES LANDSMØDE I er vores øjne på pladserne Vi opdager under halvdelen af den faktiske dumping, vurderede Michael Severinsen, konsulent i 3F s byggegruppe, på murerarbejdsmændenes landsbranchemøde - Er den udenlandske arbejdskraft, vi møder på danske byggepladser en fjende eller en kollega, spurgte Michael Severinsen de deltagende murerarbejdsmænd på landsbranchemødet i oktober. - En kollega, lød adskillige stemmer. - Det er jeg virkelig glad for, at I siger, svarede Severinsen. - Snakker I med dem, spurgte han videre? - Hvis de kan engelsk, sagde én. Sager om social dumping eksploderer lige nu. 3F kører sager, når det bliver opdaget, at kolleger fra udlandet bliver underbetalt og ikke har ordnede forhold. Men man opdager under halvdelen af den faktiske dumping, vurderer Michael Severinsen, der er konsulent i 3F s byggegruppe. Sammen med to kolleger er han ansat til bl.a. at gennemføre de såkaldte 48-timers-møder. Her skal arbejdsgiverne bevise, at de ikke bryder overenskomsten. SVÆRT AT FØLGE MED Det høje antal sager og en øget tilstrømning af udlændinge betyder imidlertid, at de tre konsulenter har mere end svært ved at følge med i øjeblikket. Kan det overhovedet betale sig for 3F at afsætte resurser i den størrelsesorden til at bekæmpe dumping? I højeste grad, understreger Michael Severinsen. Over en periode på syv år har 3F inddrevet omtrent 100 mio. kr. fra firmaer, der blev vejet på ok-vægten og fundet for lette. 75 mio. kr. er endnu ikke blevet betalt af de i alt cirka 180 mio. kr., firmaerne er blevet idømt i bod. NYE MEDLEMMER Det handler ikke kun om at stoppe firmaer, der snyder. Erfaringerne viser, at 3F ved at tage Prognose baseret på RUT: Antallet af udlændinge er steget med 45 procent fra 2017 til 2018 Hvis man fremskriver de foreløbige tal for 2018 i RUT-registret til årsskiftet og sammenligner dem med 2017, så vil der være sket en stigning i antallet af udlændinge på 5.676 årsværk. I procent giver det en stigning i udenlandske årsværk i byggefagene under BAT-Kartellet på 45 procent fra 2017 til 2018. Kilde: RUT-registret. 6 Mureren

MURERARBEJDSMÆNDENES LANDSMØDE kontakt til udlændingene kan finde mange nye medlemmer. Det er her, bygningsarbejderne på byggepladserne kommer ind i billedet. For ved at tale med de udenlandske kolleger og skabe kontakt til de lokale 3F-afdelinger, kan 3F gøre udlændingene opmærksomme på fordelene ved at være organiseret. - De udenlandske arbejdere er vante til at sige ja, chef, når chefen giver en ordre. Ikke som os: Ja, chef, og det koster sådan og sådan, pointerede Michael Severinsen. Men ved at fortælle udlændinge om, hvordan arbejdstagerne i Danmark har en anden kultur og står sammen om deres krav, kan man vække forståelse hos udlændingene for fordelene ved at stå i en fagforening. Michael Severinsen peger på, at det bl.a. er uddannelse i hardcore forhandling, som har gjort, at man på Metroen har haft den succes med at hverve medlemmer, som tilfældet er. I Aalborg har man haft lignende succes med samme fremgangsmåde over for en gruppe rumænere og resultaterne udeblev ikke: To uger efter kurset i forhandling nedlagde rumænerne arbejdet, bl.a. fordi de ønskede et asbestkursus. - Det er exceptionelt, at rumænerne satte foden ned. Det har betydet, at der er rigtigt mange rumænere i 3F Aalborg i dag, bemærkede Michael Severinsen. Fra Århus efterlyste Morten Petersen flere tolke. Vi er ikke i stand til at komme i kontakt med udlændingene, da de ikke kan ret meget sprog, nævnte han. Mens murerarbejdsmanden Bager fra København foreslog at troppe op på rådhusene og tale med store bogstaver til lokalpolitikerne. - Jeg vil hellere have, at I selv bliver aktive i lokalpolitik, så det er jer, der træffer beslutningerne - djøf erne skal skiftes ud, fastslog Michael Severinsen. Læg pres på din kommune Hvor meget dumping skal vi se gennem fingre med? Hvor god er din kommunes kontrol? Kontakt dit byrådsmedlem eller stil selv op Murerarbejdsmændene på landsbranchemødet i Middelfart er kaldt til samling og fællesfoto. Kravene i hverdagen kalder også på et behov for samling: Tal med de udenlandske kolleger og søg indflydelse politisk, opfordrede Michael Severinsen fra Byggegruppen. Mureren 7

MURERARBEJDSMÆNDENES LANDSMØDE Bliv herre over egen indtjening Som murerarbejdsmand skal du kræve løn for det, du selv laver. Én sølle finger steg til vejrs, da murerarbejdsmændene blev spurgt, hvor mange, der arbejder på selvstændig murerarbejdsmandsakkord. Der blev sat fokus på akkordering på murerarbejdsmændenes landsmøde i oktober. Kun halvdelen af deltagerne markerede ved spørgsmålet om, hvorvidt de var interesserede i at lære at akkordere. - Hør nu her, udbrød spørgeren Tommy Bendix, formand for murerarbejdsmændene i København. - Det er det, vi skal leve af i fremtiden. PENGENE ER I DETALJERNE Murerarbejdsmændene gik i grupper for at udfylde en akkorderingsseddel med det, de nu syntes, skulle med. Opgave: Oppasning af svende der murer fra platform på en ny personalebygning på Hindsgavl. Tommy Bendix opsummerede kernen i akkordering: - Når vi som murerarbejdsmænd skal være med til at bygge et hus, er der en masse forudsætninger, der er ubekendte. Det er faktisk det, vi lever af, erklærede han. Det kan fx være opstilling af ekstra stillads, rengøring af platforme, 8 Mureren Murerarbejdsmænd på ekskursion til Hindsgavl, som senere på murerarbejdsmændenes landsbranchemøde blev et led i en øvelse i at lave selvstændige murerarbejdsmandsakkorder.

MURERARBEJDSMÆNDENES LANDSMØDE afdækning af stenhoveder. Osv. Osv. Osv. Osv. Desuden skal man huske, at ingen byggerier er ens. Der er altid variationer, som man skal huske at kræve ekstra betaling for. Længere transportveje, besværligt terræn, flere trappetårne. KAP NAVLESTRENGEN TIL MURERNE Da grupperne kom tilbage kom murerarbejdsmændenes store tilbøjelighed til at lade deres indtjening afhænge af murernes arbejde for dagens lys. Flere grupper foreslog at blive honoreret med 33 procent af svendenes indtjening. - Men hvad er faren ved at få procenter af murernes arbejde? At murerne ikke har lavet en god akkordaftale, påpegede Tommy Bendix. - 33 procent af andres indsats betyder, at man ikke bliver lønnet af eget arbejde. Hvem har lyst til det? På akkorderingssedlen drejer det sig om, hvordan man sikrer sit eget arbejde. Hvordan vi sikrer vi vores egen indtjening. Med en rend-i-røven-aftale er man ikke herre over egen indtjening, erklærede Tommy Bendix. BLIVER SVENDENE IKKE SURE? Ved opstart af ethvert byggeri er der frit slag i bolledejen. Man kan kræve lige, hvad man vil: Murerarbejdsmænd kan fx kræve to kroner pr. imuret sten i en selvstændig aftale med mester, akkurat som vi kan kræve lette stilladsdele eller gode skurforhold. - Og hvis svendene kommer for sent ud, så skal vi stille krav til svendene. Hvor er det blevet af, at vi gør det, spurgte Tommy Bendix. Møder svendene ikke til tiden, så kan vi som murerarbejdsmænd bede mester anvise os aflastningsarbejde eller honorere os med akkordtimefortjeneste efter murerarbejdsmandsakkorden. - Men bliver svendene så ikke sure, spurgte en murerarbejdsmand. Jo, det tror jeg, du skal regne med, sagde Tommy Bendix. - Men de bliver også sure, når der ikke står mørtel klar til dem, når de møder om morgenen. Det hører I hver dag. HALEHÆNG Er murerarbejdsmændene blevet et halehæng til svendene. - Hvorfor tænker vi ikke: Vi som murerarbejdsmænd er et selvstændigt 6 tips til akkordaftalen for murerarbejdsmanden 1 Start med en grundig opmåling af byggeriet. Hvilke opgaver vil der komme, og hvad skal de koste. (Evt. giv din lokale opmåler et kald). 2 Lav en skriftlig akkordaftale, hvor I beskriver omfanget af arbejdet. 3 Sørg for at skrive dato på akkordaftalen. 4 Aftalen underskrives af firma og akkordholdende murerarbejdsmand på datoen. 5 Sørg for at have en underskrevet kopi af aftalen. 6 Husk at skrive timer eller pris for ekstraarbejde undervejs, som ikke er beskrevet i aftalen (daglønstimer). fag? Vi er så gennemsyrede af, at det er svendene, der styrer vores skurbøger, at det er svendene, der bestemmer, hvor mange murerarbejdsmænd, vi er på pladsen. - I har hørt det før: Svende, der ikke har en snus forstand på murerarbejdsmandsarbejde siger: På denne plads kan vi have én murerarbejdsmand, for det er det, vi har råd til. Så vi ansætter en. men hvad sker der lige dér? Hvis de vil ansætte os, så må de anskaffe sig et cvr-nummer, fastslog Tommy Bendix. Daglønsarbejde Etablering af blandetelt Lapning af vandslange MURERARBEJDSMANDSAKKORDER VAR ALMINDELIGE Førhen var murerarbejdsmandsakkorder hverdagskost. Men der er sket et skred. Advarselslamperne lyser og har gjort det længe: - Vi skal være bedre til at bruge vores priskurant. Hvis ikke vi bruger den, og hvis svendene begynder at lave priser inklusive murerarbejdsmand, så uddør vi som fag, sagde Tommy Bendix. - Vend skuden, gutter. Brug de redskaber, I har til at sikre jer selv en ordentlig indtjening. Der er penge i skidtet, lød en afsluttende opfordring fra Andy Jakobsen, formand for Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub og forhandlingssekretær i 3F. Mureren 9

AKKORD På selvstændig murerarbejdsmandsakkord: Vi skal passe på vores fag Murerarbejdsmænd på egen akkord hæver sjakkets samlede indtjening Har du været i Ørestaden for nylig? Den er et besøg værd. Det er en kolossal byggeplads. Halvdelen af bydelens veje er spærret af byggestilladser. Bygning efter bygning skyder i vejret mange ganske spektakulære. Du finder bl.a. den i murerkredse let ildesete murstens-patchwork-genbrugsstenselement-bygning, hvor mursten bliver genbrugt, men er skåret ud i blokke fra gamle bygninger, for nu at blive isat som elementer. Som fællesarbejde, og derfor er murerfagets folk lidet begejstrede. Et stenkast derfra, på Else Alfeltsvej 52, er murerfaget helt anderledes fornemt repræsenteret: Her går to murerarbejdsmænd på deres egen murerarbejdsmandsakkord hos firmaet Claus Quistgaard. ET VÆRN OM FAGET Er det noget særligt, spørger du måske? Jeg går altid på fælles- akkord, og det fungerer da helt fint for mig? - Det væsentligste argument for at gøre det er, at vi skal passe på vores fag. Der er mange sjak, som ikke bruger murerarbejdsmænd, siger akkordholder og murerarbejdsmand Allan Bo Jensen. - Det er ikke normalt blandt murerarbejdsmænd at akkordere, men vi gør det i virkeligheden som murersvendene: Vi har priser på alt, tilføjer han. DEN USYNLIGE MURERARBEJDSMAND Når et hus står færdigt, kan man se det ene skifte efter det andet med flotte mursten. Man kan også se mørtlen. Hvem har mon lavet det? Det er nok murerne. Hvor er murerarbejdsmandens arbejde at se henne? Ikke Else Alfeltsvej 52, Ørestaden. Her har murerarbejdsmændene priser på eget arbejde. rigtigt nogen steder. Det samme gælder i en fællesakkord. Murerarbejdsmanden knokler på for at murerne skal nå at lægge flest mulige sten pr. dag. Men hvordan afspejler murerarbejdsmandens arbejde sig på lønchecken? Typisk som et afkast af stenprisen. Af murernes arbejde. SYNLIG VÆRDI Med murerarbejdsmandsakkorden er meget forandret. Pludselig er det murerarbejdsmændene, der bidrager mest til den sparebøsse, sjakket kan dele mellem sig, når akkorden er slut. Jørgen, murerformanden (sjakbajsen) i sjakket på Ørestaden, siger sådan her: - I som murerarbejdsmænd ligger altid højere end os murere. Det er perfekt. Det er klart nr. 1 at køre to regnskaber, der kan slås sammen til sidst. Alle kan sort på hvidt konstatere, hvor meget murere og murerarbejdsmænd hver især bærer ind til den fælles pengekasse. Murerarbejdsmandens værdi i sjakket er på denne måde meget synlig. - På denne måde bliver du betalt for dit eget arbejde. Ellers laver du en hel masse, du faktisk ikke får løn for, erklærer Allan Bo Jensen. MURERARBEJDSMANDS- AKKORDEN Akkorden på Else Alfeltsvej er bygget op af to dele. Som grundlag er det aftalt, at murerarbejdsmændene får procenter af murernes indtjening. Men derudover rummer aftalen selv- 10 Mureren

AKKORD stændige priser for bl.a. opsætning af stillads. Allan Bo Jensen (billedet) og makkeren Michael Liesk går på egen murerarbejdsmandsakkord. SÅDAN KOM AFTALEN I HUS Fællesakkorder er mestre og svende trygge ved og vant til, og de er nemme at administrere. Derfor kan de være svære at komme uden om. Når murerarbejdsmandsakkorden kom på tale, skyldtes det i høj grad den tidligere murerformand, Silas Klein, som overbeviste både sjak og mester om, at det ville være en god idé. - Det kan godt afhænge af mester, om man kan få en murerarbejdsmandsakkord. Det er mere besværligt for mester, at der er to regnskaber. Men Silas og jeg tog en snak med mester på et par møder, og han var med på at prøve det. Nu har mestrene jo også svært ved at skaffe folk i øjeblikket, så de ved godt, de skal behandle os godt, siger Allan Bo Jensen. NOTERER ARBEJDSTIMER Der er skrivebordsarbejde ved at føre eget regnskab, men det er ordnet med ti-femten minutters arbejde hver morgen, fortæller Allan Bo Jensen. - Mange er bange for, at akkord er for besværligt. Men det er sgu ikke så slemt, tilføjer han. På denne akkord er det væsentlige at holde øje med, om der er det antal murerarbejdsmænd, der passer til procenten i aftalen. Allan Bo Jensen tæller timer og noterer dem på en blok. Desuden noterer arbejdsmændene, hvis der er løst opgaver, som ikke var en del af aftalen. HUSK Overenskomsten siger, at alt nyt arbejde udføres i akkord også for murerarbejdsmænd. SPRING UD I DET Så vidt Allan Bo Jensen kan huske, er det anden gang, han selv står for en akkord. Det afskrækker ham ikke. Han opfordrer kollegerne til at gøre det samme: - Spring ud i det. Jeg var selv bange for ikke at kunne overskue det, da jeg startede. Men som murerarbejdsmænd ser vi jo hele tiden svendene gøre det her. Vi skal i virkeligheden bare gøre det samme som dem. Frugten af arbejdet kommer til sidst, når der er flere penge i sparebøssen at dele i sjakket, end der plejer at være. Og når dét er murerarbejdsmændenes fortjeneste. Mureren 11

FREMTIDENS BYGGERI PÅ MURERARBEJDSMÆNDENES LANDSMØDE Fremtidens byggeri: Vi skal kunne skille husene ad I fremtidens byggeri genbruger vi byggematerialerne og bygger huse, der er sunde at opholde sig i Byggeriet er en energisluger, der producerer enorme mængder affald. Flere aktører i branchen, eksempelvis NCC og PensionDanmark, har som følge deraf besluttet at ændre kurs. Nogle af aktørerne er samlet i partnerskabet Sustainable Build, som vil styrke Danmarks konkurrenceevne inden for bæredygtigt byggeri. Tovholderen for dette partnerskab er Maiken Nicolaisen, der også er projektleder hos Dansk Arkitektur Center. På murerarbejdsmændenes landsbranchemøde var hun inviteret til at pege på tendenser, der vil forme fremtidens byggeri. Først ridsede hun situationen lige nu op: - Lige nu bliver der simpelthen bygget rigtigt meget. Der er især en Uden kalkmørtel intet ægte genbrug af mursten. Her er mursten derfor skåret ud i blokke fra gamle huse og sat i som elementer (Ørestaden, 2018). del udenlandske investorer, som synes, det er interessant at bygge i Danmark. Det gør det engang imellem svært at bygge, som vi gerne vil, understregede hun. Drømmen er fleksible boliger, hvor rum og lejligheder kan ændres efter behov. Lidt grønt på taget vil den københavnske projektleder også gerne have. Desuden skal byggeriet være bæredygtigt. - Det betyder, at vi skal bygge på andre måder, så tingene kan tages fra FREMTIDENS BYGGERI TEN BÆREDYGTIGHED: Genbrug materialerne igen og igen SUNDHED: Huse, man ikke bliver syg af at være i, er der 12 Mureren mange, der gerne vil betale ekstra for. Hver tiende københavner dør af luftforurening. TRÆ: I Nordeuropa bliver der i øjeblikket bygget meget i træ også i kombination med mursten. Bl.a. fordi der er mangel på beton. Der er også røster, der taler for at bygge mere åndbare huse, hvor man ikke bor i en plasticpose. ROBOT: Den nye kollega er robotten, og den kan blive en god ven, mener Maiken Nicolaisen, da den kan

FREMTIDENS BYGGERI PÅ MURERARBEJDSMÆNDENES LANDSMØDE hinanden, anførte Maiken Nicolaisen. Vi skal blive bedre til at bruge de samme materialer igen og igen. Mere murerarbejde på G1 har øget de unges interesse for murerfaget. Her bygger eleverne en racerbane, hvor der indgår både mursten, træ og beton. GENBRUGSTEGL Hvad det betyder for mursten, ved vi allerede: De bliver grønnere. Hvis vi altså rent faktisk genbruger dem. Der halter det lidt: - Tanken om at genbruge mursten er der helt klart noget i. Det vil gøre, at vi vil bruge mindre CO2, nævnte Maiken Nicolaisen. Miljøstyrelsen vurderer, at vi i Danmark kan genbruge 35 mio. tons mursten om året. Lige nu genbruger vi kun 3,5 mio tons. HJÆLP GENBRUGET PÅ VEJ Mange parter kan hjælpe genbruget på vej, bl.a. murerbranchen: Brug mørtel uden cement, så murstenene kan skilles ad igen, når huset skal flyttes om 100 år. - I branchen taler vi meget om materialevalg, og i hvilke led, det går galt, bemærkede Maiken Nicolaisen. Fra murerfagets synsvinkel kan man konstatere, at der fortsat er en kraftig tilbøjelighed til at vælge mørtler så stærke, at de får murstenene til at flække midt over. DENSER være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Men vil den mon ikke også tage vores arbejde, lød reaktionen fra flere tilhørere. Kreativ skole: RACERLØB I MURERHALLEN Racerløb på hjemmebygget racerbane i mursten, beton og træ skal danne rammen for fællesarrangement med lærlinge og familier Gejst og glæde på G1, Celf, Nykøbing F. For her bygger grundforløbseleverne en racerbane til fjernstyrede racerbiler. Det er sjovt, synes eleverne. Når banen står klar, indkøber skolen nogle fjernstyrede racerbiler og inviterer eleverne og deres familie. Hygge. Men der er også en anden mening med galskaben, forsikrer Celf s uddannelseschef Michael Boile Nielsen. I øjeblikket har han nemlig fokus på at øge tilstrømningen af unge til mureruddannelsen - uddannelsen er alt for god til at skulle være både over- og ugleset blandt de unge. Og ved at skrue op for mængden af murstensarbejde har det som ved et trylleslag vist sig, at flere unge sørme vælger murerretningen. Blandt de 26 G1- elever har ti valgt murer. Det skal ses i forhold til, at det nuværende G2- hold er på blot seks lærlinge. LØBESEDDEL TIL MESTRE Det er afgørende, at de unge får en praktikplads. Derfor har uddannelseschefen i samarbejde med 3F også fået lavet en løbeseddel til mestrene om, hvor lidt en lærling egentlig koster. Mureren 13

UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE Kursus på den nemme måde Åbent værksted er den driftsikre måde at udbyde kurser på. Men der er alternativer Smedene i Nakskov har med succes kørt med åbent værksted i en årrække. Celf har for få år tilbage taget hul på at åbne værkstedet for murersvende, der vil være dygtigere. Inspirationen kommer fra Nakskov og EUC Nord i Hjørring, som også har kunnet tiltrække kursister på den måde. Traditionelt udbudte kurser i et kursuskatalog har længe haft det svært. Aflysning på aflysning grundet for få tilmeldinger har tappet på kræfterne. Og en teknisk skole af i dag er også en forretning, understreger uddannelseschef Michael Boile Nielsen. Netop i disse dage gennemfører skolen et kursus for struktører i rørlægning. Der er fem kursister, og der er plads til mange flere. Med tanke på, at Femern-byggeriet formentlig går i gang til næste år, er det ellers et relevant kursus. Åbent værksted er nemt for skolen og erhvervet. - Hvis jeg oprettede et traditionelt kursus i murede buer, så tror jeg ikke, murerne ville komme, bemærker Michael Boile Nielsen. I en situation med tæt ved fuld beskæftigelse virker åbent værksted som en god løsning. Som kulturen i faget er lige nu, får man ikke murersvende til at droppe en uges akkordarbejde i København for at tage på efteruddannelse, siger Bjarne Jensen, murer og næstformand i 3F Lolland. PÅ VEJ OP: RADON Halvdelen af danskerne ønsker regler, der sikrer, at de får radonniveauet oplyst, når de skal købe hus, fremgik det af en undersøgelse fra YouGov i maj 2018. 280.000 danske boliger har for høje radon-værdier, og 300 danskere dør årligt som følge af radon. Radon-sikring kan være en niche, som kan sikre ekstra ordrer til mester og flere opgaver til murersvendene. Som noget nyt forsøger Celf sig derfor nu med et kursus i radon-sikring. Første gang til januar. Kurset strækker sig over tre dage. Det bliver under alle Murerarbejdsmand Jan Rasmussen på 57 tager springet og bliver faglært Efteruddannelse? eller simpelthen en uddannelse? - Jeg har haft et rengøringsfirma i 11 år. Jeg ville egentlig gerne have været murer for mange år siden, hvor jeg gik som murerarbejdsmand. Nu gør jeg det, fortæller Jan Rasmussen. Han lukkede rengøringsfirmaet, hvor han selv stod for rengøringsarbejdet, da en ordre blev sagt op. Herefter vendte han tilbage til arbejdet som murerarbejdsmand, hvorefter han forfulgte drømmen om at blive murer. Hvordan er det at vende tilbage til skolebænken? - Fint nok. De underkendte godt nok min 10. klasse, så jeg var nødt til at tage noget matematik. Jeg fik da et syvtal. Autocad er selvfølgelig lidt svært. Men man må aldrig være bange for at lære noget nyt, siger Jan Rasmussen. - Du bliver jo ikke spist, fordi du kommer ind på en skole, tilføjer han. 14 Mureren

UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE omstændigheder gennemført, understreger Michael Boile Nielsen. - Og hvis det bliver en succes, så kunne jeg godt tænke mig, at Celf blev kendt som et sted, som kan noget med membraner, lyder visionen fra Michael Boile Nielsen. Se bagsiden om åbent værksted på Celf. Samarbejdet med Celf i Nykøbing F er godt. 3F har fået lov til at hænge en tavle op om at være i fagforening lige uden for murerhallen. Hvad er der ikke at kunne li ved det? EN LÆRLING KOSTER UNDER 9.000 KR. Dyrt at have en lærling? Helt ærligt, mester, omrør lige mørtlen en ekstra gang og prøv igen. På Lolland-Falster har de regnet sig frem til, at prisen for en lærling beløber sig til 8.573,50 kr. Du kan jo knap nok sende mandskabsvognen til service for de penge. Beregningen ser således ud: Løn 71,80 kr. x 37 timer x 20 uger = 53.132 kr. AUB-refusion: 2.560 kr. x 20 uger = 51.200 kr. Ekstraomkostning for firmaet pr. lærling = 1.932 kr. + feriepenge: 53.132 kr. x 12,5 % = 6.641,50 kr. Samlet omkostning 8.573,50 kr. (Gælder fra marts 2018 - ikke voksenlærling) HÅNDVÆRKERAKADEMIET TILBYDER: Åbent værksted FOR MURERE, TØMRERE OG MALERE ÅBENT VÆRKSTED Indtil uge 14 i 2019 Du bestemmer selv starttidspunkt og kan selv sammensætte uddannelserne. Mail til fp@eucnord.dk og få vores kursuskatalog med mere end 90 kurser. Kontakt os for yderligere information: Faglærer Finn Pedersen på telefon 7224 6167 eller mail fp@eucnord.dk. EUC Nord M.P. Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Tlf. 7224 6000 eucnord.dk Mureren 15

BAGMUREN Åbent værksted er verdens mest fleksible kursus Tag på kursus som alternativ til at blive hjemsendt Kan du huske matematikken bag murede segmentbuer? Mange kan nok ikke. Det er jo ikke ligefrem hver dag, man får det opfrisket. I murerfirmaet Troels Jørgensen stod en opgave for døren på Bogø Kostskole, hvor der indgik murede buer. For at sikre den højst mulige kvalitet og gøre kunden tilfreds, sendte firmaet murersvenden, der skulle udføre buerne, på åbent værksted på Celf i Nykøbing Falster. Her kunne murersvenden øve sig og finpudse teknikken, inden det gik løs hos kunden. Dét er en smart måde at udnytte åbent værksted på. OM ÅBENT VÆRKSTED Åbent værksted er et tilbud, flere tekniske skoler har på hylden. Det er verdens mest fleksible kursus. Man ringer til skolen få dage i forvejen, på Celf helt ned til en dag forud. Som murersvend kan man selv vælge, hvad man ønsker at dygtiggøre sig i. Skolen sørger for de nødvendige materialer, og der vil være en murerfaglærer, som kan bistå med råd og vejledning. Åbent værksted kan være et godt alternativ til at blive hjemsendt i perioder mellem opgaver. INTERESSERET MURERMESTER Som de øvrige tilbud om efteruddannelse bliver åbent værksted ikke brugt nævneværdigt i øjeblikket. I hvert fald ikke på Celf. Måske fordi mestre og svende ikke er opmærksomme på muligheden? Murerformand Michael Normann fra firmaet Bo-Hus virker, som om en smule mere omtale godt kunne have påvirket ham til at opfordre svendene til at komme af sted og bruge det åbne værksted: - Findes der ikke nogle brochurer eller en hjemmeside, hvor man kan læse om det? Det er godt lige at blive oplyst om muligheden. For vi står faktisk indimellem med ledige perioder, og har været ude for at måtte sende svende hjem, selv om vi egentlig ikke ville, siger han. MAN LØFTER KVALITETEN Jens Andreasen, murerformand fra firmaet Troels Jørgensen har kun lovord til overs for det åbne værksted. - Jeg kan kun sige: Det er en succes når du har prøvet det, erklærer han og fortæller, at murersvenden, som fik opfrisket buerne, nu er tovholder for buearbejdet på Sprogø. Det koster selvfølgelig lidt, men giver både højere kvalitet og større selvtilfredshed hos svendene, siger Jens Andreasen. - Vi vil benytte lejligheden, så snart muligheden er der. Så vil vi sende dem derover i stedet for at sende dem hjem, bedyrer han. Rørlægningskursus på Celf tiltrak fem kursister og gav underskud, måske var dagen eller programmet skudt forbi. Men med åbent værksted kan du selv bestemme dagen og indholdet. Bare ring til Celf få dage inden, du vil på kursus. Åbent værksted Flg. skoler tilbyder i øjeblikket åbent værksted: Celf, EUC Nord, EUC Nordvest, Herningsholm, Syddansk Erhvervsskole. Læs mere om uddannelse og efteruddannelse på s. 14-15.