BIBEL STUDIUM ISSN 1398-2826 ISBN 978 87 7532 588 7 Tilværelsens forskellige faser April Maj Juni 2019
2. KVARTAL 2019 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Tilværelsens forskellige faser Claudio og Pamela Consuegra SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2019 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 588 7 ISSN 1398-2826
BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Hovedforfattere: Claudio og Pamela Consuegra Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: TopTryk Grafisk 2019 General Conference of Seventh-day Adventists. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 6. april 13. april 20. april 27. april 4. maj 11. maj 18. maj 25. maj 1. juni 8. juni 15. juni 22. juni 29. juni INDLEDNING TIL 2. KVARTAL... 4 1. Livets gang... 6 2. Vores valg... 16 3. Livets omskiftelser... 26 4. Alene... 36 5. Vise ord for familier... 46 6. En kongelig kærlighedssang... 56 7. Sammenhold i familien... 66 8. Forældreskab... 76 9. En tid til at miste... 86 10. Små prøvelser... 96 11. Med Jesus i familien... 106 12. Hvad har de set i dit hjem?... 116 13. Når hjerter vendes... 126 3
2. KVARTAL 2019 Livets gang Den sjette dag i skabelsesugen var afsluttet. De første fem dage var verden blevet forvandlet fra kaos til fuldkommen skønhed. Mørke var erstattet af lys. Vandene blev holdt tilbage af de grænser, Gud havde sat. Hertil må du komme, ikke længere, her standser dine stolte bølger (Job 38,11). Det tørre land var som et lærred dækket af smukke farver og dufte. Fugle af enhver art fløj omkring, og fisk og havdyr svømmede og legede i vandet. Landdyr af alle slags løb, sprang eller hang fra træernes grene, afhængigt af, hvordan Skaberen havde skabt dem. Og til sidst blev menneskene skabt, i Guds eget billede, enestående i hele skaberværket. Mens Gud forberedte jordens første sabbat på den syvende dag i skabelsesugen, så han på alt det, han havde skabt og så, hvor godt det var (1 Mos 1,31). Tænk, om det var enden på historien en fuldkommen verden med fuldkomne mennesker, der fortsatte i al evighed. Forestil dig Adam og Eva, som fik mange børn, derefter børnebørn og oldebørn, som de så vokse i en endeløs række af nye generationer. Hver af dem bragte større og større glæde til det første par og til Gud. Det er et billede, som vi, der kun kender til den syndige verden, vi i dag lever i, har svært ved at forestille os. Det skyldes, at vores forestillingsevne er blevet dannet af en verden, der er fuldstændig anderledes end den, Gud først skabte. Hvor forskellige er de to verdener, den før syndefaldet, og den efter? Her er et eksempel. Da Adam og Eva, skriver Ellen White, så de første tegn på forfald i visnende blomster og faldende blade, sørgede de dybere, end nutidens mennesker sørger over deres døde. Der var i sandhed grund til at sørge over de sarte blomsters død; men når de smukke træer mistede deres blade, indprentede dette syn dem den grusomme kendsgerning, at døden er hvert levende væsens lod (Patriarker og profeter, s. 31). Vi reagerer ikke på samme måde over et blad, der falder, for siden vi kun har levet i en syndig verden, har vi vænnet os til at acceptere død og lidelse som uundgåelige dele af livets gang. 4
INDLEDNING Og det er, hvad dette kvartals studium handler om. Livets gang, som vi oplever det i en syndig verden. Og vi skal se på livets gang i den sammenhæng, som de fleste af os oplever det, nemlig inden for familielivet. Da mennesket blev skabt i Edens have, var det i en familiesammenhæng, først som mand og hustru, derefter med børn, som fik flere børn, og dermed har vi vores verdens historie ned til i dag. Mange af de tidligste bibelske beretninger fra Adam og Eva, patriarkerne og ned til Davids kongeslægt foregår i en familiesammenhæng. Hele vejen gennem Bibelen er familier på en eller anden måde med til at skabe rammen om de begivenheder, der sker. Og det er ikke overraskende; for når vi selv oplever livets gang, gør vi det også i en eller anden grad med familien som baggrund. På trods af alle de kræfter, der modarbejder familielivet, både nu og tidligere fx skikken med flerkoneri på Bibelens tid, som slet ikke var med til at gøre familielivet mere stabilt og på trods af forsøg på at redefinere, hvad en familie rent faktisk er, varer ideen om familien ved. Og det bør den også. I familien har vi vores begyndelse, og den har tit både på godt og ondt den største indflydelse på, hvordan vores liv udvikles, og hvordan vi møder udfordringerne i de forskellige faser af vores tilværelse. Og ligesom vi alle er forskellige, er hver eneste familie også forskellig. Derfor vil vi i dette kvartal se på bibelske principper, som vi håber, kan være med til at skabe stærkere familier på alle stadier af tilværelsen. Claudio og Pamela Consuegra er ledere af familieafdelingen i Den Nordamerikanske Division. De har arbejdet i forskellige opgaver for kirken i over 30 år. 5
1 Livets gang TIL SABBATTEN 6. APRIL 2019 Ugens vers Introduktion Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt (Præd 3,1). Kong Salomon har i Præd 1,1-8 skrevet noget af det smukkeste poesi, der findes: Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred. Disse ord indfanger meget af et menneskes tilværelse vores livs tider, livets regelmæssighed. Vores liv gennemgår forskellige stadier og forandringer. Det sker lige fra det øjeblik, vi fødes. Nogle gange er forandringerne gode, andre gange ikke. Nogle gange kan vi selv kontrollere dem, andre gange ikke. I denne uge skal vi se på forskellige faser og op- og nedture i vores liv, og især på den indflydelse, de har på os og vores familier. 6 Ugens tekster 1 Mos 1 1 Mos 8,22 Sl 90,10 Job 1,13-19 ApG 9,1-22 Fil 1,6 Rom 8,1
SØNDAG 31. MARTS 2019 I begyndelsen Bibelen begynder med det første. Det fremgår af ordene: I begyndelsen (1 Mos 1,1). Det første kapitel fokuserer selvfølgelig specielt på jordens forvandling fra at være tomhed og øde (1 Mos 1,2), til at Gud selv på den sjette dag så, hvor godt det var (1 Mos 1,31). Denne begyndelse er altså begyndelsen på vores verden. 1 Mos 1 Spørg dig selv: Er der nogen antydning af tilfældighed eller vilkårlighed i denne tekst, eller sker det hele på en meget organiseret måde, hvor alt foregår på tiltænkt tid og sted? Hvad fortæller svaret på det spørgsmål om Guds karakter? Ellen White skrev: Orden er himlens første lov (Signs of the Times, 8. juni 1908). Det samme er åbenbart tilfældet på jorden. Selv om synden har ødelagt meget i naturens verden, er der til en vis grad stadigvæk orden, rytme og regelmæssighed. 1 Mos 8,22 Hvordan ser vi orden også i dette vers? Selv efter syndefaldet skifter årstiderne som regel i en velordnet rækkefølge. Sammen med lysene på himlen, altså solen og månen, som skal skille dag fra nat og tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år (1 Mos 1,14) er der også årstider, som alt sammen er en del af den naturlige rytme i den verden, som Gud har skabt. Og selv om vi kun får nogle få glimt, som fx Es 66,23, ser det ud til, at der vil være en tilsvarende rytme på den nye jord. Til at tænke over Tænk over, hvordan sabbatten indvirker på dit liv, især dit familieliv, hvad det så end består af. Hvad er de specielle fordele, ikke kun ved sabbatten, men ved det faktum, at den kommer med så stor regelmæssighed? 7
MANDAG 1. APRIL 2019 Livets regelmæssighed Videnskabsmænd taler om noget, de kalder cirkadiske rytmer tanken om, at der findes biologiske rytmer eller regelmæssighed (der somme tider kaldes vores biologiske ur), der styrer visse funktioner i vores krop. Der findes med andre ord også en vis grad af regelmæssighed i vores egen krop. Hvilke forudsigelige tider i vores liv omtales i følgende skriftsteder, og hvordan er de direkte knyttet til vores familieliv? Præd 3,2 1 Mos 21,8; Dom 13,24 Sl 71,5-6 Ordsp 5,18 1 Mos 15,15 Dom 8,32 Sl 90,10 Mellem livets to yderpunkter, fødsel og død, oplever vi alle forskellige tider, som ikke nødvendigvis er de samme for alle. Nogle børn lever ikke længe efter fødslen; andre vokser op og lever til de bliver gamle. Børn vokser og udvikles i deres eget tempo. Nogle lærer at gå og begynder at tale tidligere end andre. Nogle bliver i stand til at tage en lang uddannelse og blive professionelle, mens andre vil bruge deres tid på andre former for arbejde. Nogle vil stifte familie, mens andre aldrig bliver gift eller får børn. Der er milliarder af mennesker på jorden, og selv om vi har meget tilfælles (se ApG 17,26), er vi alle individuelle. Derfor vil der være forskel på vores tilværelse. På en måde er disse forskelle vigtige; for de er med til at gøre os alle enestående. Det betyder, at vi alle har noget unikt at dele med andre. Vores forskellighed kan gøre os til en velsignelse for andre. Både unge og gamle kan nyde godt af det, de andre kan tilbyde: Unge mænds pryd er deres kraft, de gamles ære er det grå hår (Ordsp 20,29). Uanset, hvilket tidspunkt i livet, vi befinder os på, og uanset, hvor forskellige vi er, har vi alle noget vi kan tilbyde, ikke kun Gud, men også hinanden. Til at tænke over Hvordan kan du være en velsignelse for andre, uanset hvordan din tilværelse er lige nu? Kan du gøre en bevidst indsats for at være til velsignelse for nogen, især i din egen familie? 8
TIRSDAG 2. APRIL 2019 Det uventede Job 1,13-19; 2,7-9 Hvad skete der med Job? Hvordan er hans erfaring noget, der i en eller anden grad sker for os alle på et eller andet tidspunkt? Den græske filosof Heraklit sagde, at det eneste sikre er forandring. Når alt ser ud til at gå godt, kan der pludseligt ske noget uventet. Det kan være tab af arbejde, sygdom, dødsfald, brand, en bilulykke. Men ikke alle forandringer behøver at være negative. Måske fører en forfremmelse på arbejde til bedre økonomiske forhold. Eller måske møder du nogen, som ender med at blive din ægtefælle. Uanset, om forandringen i vores ellers regelmæssige tilværelse er god eller mindre god, kan hele tilværelsen ændres på et øjeblik. Job forventede slet ikke, at hans liv skulle ind i en ny fase. Bibelen beskriver ham som en, der var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt (Job 1,1). Vi ved også, at han var gift, havde syv sønner og tre døtre, og at han var meget rig (Job 1,2-3). Når vi når til midten af Jobs bog har han lidt mindst seks store tab: sin ejendom, sine arbejdere, sine børn, sit helbred, sin hustrus støtte, sine venners opmuntring. Hele hans tilværelse er vendt på hovedet, og hans familieliv er knust. Jobs situation var ekstrem; men hvem af os har ikke oplevet noget uventet, også på en meget negativ måde? Vores liv kan være helt ok; men pludselig og uden varsel forandres det hele, og vores liv og familiens liv bliver aldrig det samme igen. Dette er ikke noget nyt. Adam og Eva forventede sandsynligvis ikke, at Abel blev slået ihjel, og Josef regnede ikke med at blive solgt som slave til Egypten. I begge beretninger var det familiemedlemmer, der var forrædere, og i begge blev familierne dybt berørt af det, der skete med andre familiemedlemmer. Bibelen er fuld af eksempler på mennesker, hvis liv og familier blev totalt forandret på grund af en uventet hændelse. Til at tænke over Hvordan har din tro hjulpet dig midt i prøvelser, der uventet har forandret rytmen i din tilværelse? 9
ONSDAG 3. APRIL 2019 Skift i tilværelsen Det er en kendsgerning, at vi mennesker er vanedyr. Og vi kommer let ind i et vanemønster, som er sværere at ændre, jo ældre vi bliver. Forandring er ikke let for os. Hvor mange hustruer har ikke i mange år klaget: Jeg har forsøgt at ændre på min mand, men? Men Gud er interesseret i at forandre os, måske ikke så meget vores personlighed, men helt afgjort vores karakter. Det er en stor del af, hvad frelsesplanen går ud på: Gud forandrer os til nye mennesker i ham. ApG 8,1-3; 9,1-22 Gal 1,15-17 Hvilken stor forandring skete med Saulus fra Tarsus, og hvordan foregik det? Da Saulus helt overgav sig til Helligåndens overbevisende magt, så han de fejl, han havde begået i sit liv og indså, hvor omfattende Guds lovs krav var. Han, som havde været en stolt farisæer, som var sikker på, at han blev retfærdiggjort ved sine gode gerninger, bøjede sig nu ned for Gud med et lille barns ydmyghed og enkelhed, bekendte sin egen uværdighed og bønfaldt Gud om nåde gennem den korsfæstede og opstandne frelser. Saulus længtes efter at leve i fuldstændigt harmonisk forhold med Faderen og Sønnen; og i sit intense ønske om tilgivelse og accept af Gud, bad han med stor inderlighed Den angrende farisæers bønner var ikke forgæves. Hans hjertes inderste tanker og følelser blev forvandlet ved guddommelig nåde; og hans ædlere evner blev bragt i harmoni med Guds evige hensigter. Kristus og hans retfærdighed blev vigtigere for Saulus end hele verden. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 119-120.) Selv om vores egne omvendelseshistorier slet ikke er så dramatiske som Saulus, bør vi alle have vores egen erfaring og historie om, hvordan Gud har virket i vores liv for at forandre os til den slags personer, som vi ved, at vi bør være. Processen kan tage lang tid, og til tider kan vi måske tvivle på, om der i det hele taget sker noget. I de situationer er det vigtigt for os at meditere over følgende to bibeltekster og tage Guds løfter til os. Fil 1,6 Rom 8,1 Hvordan passer disse to løfter sammen i den kristnes erfaring? 10
TORSDAG 4. APRIL 2019 Menneskelige relationer Bibelen er fuld af relationer. Gud skabte os til at leve i forhold til andre. Meget få af os lever i fuldstændig isolation. Først af alt ville ingen af os være til uden andre mennesker. Selv efter fødslen har vi brug for andre til at tage sig af os, i hvert fald indtil vi når en vis alder, hvor vi i princippet bør være i stand til at leve på egen hånd. Og selv om vi kunne det, hvem ville ønske at gøre det? De fleste af os har brug for og længes efter selskab og venskab med andre mennesker. Selv om vi kan have kæledyr som venner, får vi trods alt de dybeste og mest meningsfyldte og livsforandrende forhold med andre mennesker. Det er derfor ikke mærkeligt, at familien og det indbyrdes forhold i familien har så stor betydning for os. Fordi de fleste af os har kontakt med andre, ofte hele tiden, kan disse forhold ofte få indflydelse på rytmerne og forandringerne i vores tilværelse. Og det sker begge veje; andre mennesker har indflydelse på os, og vi har indflydelse på dem. Og enten vi er klar over det eller ej, kan dette samspil den ene eller den anden vej være god eller dårlig. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden er proaktive, så vores indflydelse på andre altid er god. Det gælder især dem, der står os allernærmest, og det er oftest vores egne familiemedlemmer. Rom 15,7 Ef 4,2.32 1 Thess 3,12 Jak 5,16 Til at tænke over Hvad siger disse tekster om vores forhold til andre? Princippet er ganske enkelt. Hvis vi opfører os godt, venligt og medfølende over for andre, vil vi have en positiv indflydelse på dem, så det faktisk kan føre til, at der sker en positiv forandring i deres liv. Ligesom Jesus forandrede menneskers liv på en meget positiv måde, kan vi også være med til at gøre noget lignende for andre. Og vi må huske, at vores indflydelse enten vil være god eller dårlig, også når den sker ubevidst. Og denne indflydelse er allerstørst i vores egen familie. Læs hvad Jesus siger i Luk 11,34 og Mark 4,24-25. Hvad fortæller disse udtalelser om betydningen af vores forhold til andre mennesker? 11
FREDAG 5. APRIL 2019 Til videre studium Tænk over den forandring, som skete i Jesu disciples liv, mens de tilbragte tid sammen med ham. De var for det meste ulærde og enkle mennesker, vant til deres jødiske traditioner og lære, som nu blev udfordret af den galilæiske rabbi. De oplevede jalousi (Matt 20,20-24) og konflikter (Joh 3,25); de syntes at mangle tro (Mark 9,28-29), og de forlod til og med Jesus (Matt 26,56) og fornægtede ham (Matt 26,69-74). Men samtidigt voksede de åndeligt, så folk genkendte, at Peter havde været sammen med Jesus (Matt 26,73). Medlemmer af Rådet undrede sig, da de blev klar over, at Peter og Johannes var jævne og ulærde mænd. De vidste, at de havde været sammen med Jesus (ApG 4,13). Hvad siger følgende citat fra Ellen White om hjemmets indflydelse? Måske er hjemmet enkelt, men det kan altid være et sted, hvor opmuntrende ord siges og venlige handlinger udføres, hvor høflighed og kærlighed er blivende gæster (The Adventist Home, s. 18). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs Præd 3,1-8. Hvad siges i disse vers, og hvordan kan vi anvende principperne herfra i vores eget liv og erfaring? 2. Tal sammen i klassen om nogle af de livsforvandlende oplevelser, I har gået igennem og tal om, hvad I har lært af dem. Tal også om, hvad I eventuelt burde have lært, men ikke gjorde. Hvilken effekt havde disse oplevelser på jeres familier? 3. Hvad i dit liv er helt anderledes i dag, end det var før du blev en kristen? Hvad siger dette om os, og hvordan Kristi kraft kan forandre os? 12
DIALOG TIL SABBATTEN 6. APRIL 2019 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Dette kvartals lektier er måske mindre et bibelstudium og mere en samtale om forskellige sider af vores liv, baseret på Bibelens overordnede budskab. - Prøv i løbet af kvartalet hele tiden at referere til, samle og læse bibelske tekster, som berører og belyser de emner, der behandles, men - husk ikke at læse emner og spørgsmål fra vores tid ind i bibelske tekster, som egentlig ikke omhandler moderne spørgsmål. Prøv hver især at inddele jeres liv indtil nu i overordnede faser, barndom, ungdom, etc. Notér jer, hvor der har været markante ændringer af betydning for jeres personlige udvikling og erfaring, som fx flytning, dødsfald, ægteskab, barnefødsel etc. - Hvilke ændringer har været af størst betydning i dit liv? - Hvilke faser og forandringer har haft den mest markante indflydelse på din kristentro og dit kristne liv? Del nogle af jeres erfaringer med hinanden! Uddybende spørgsmål Prøv at beskrive den forskel, mennesket har i sin frihed før og efter syndefaldet. Sabbatten og ægteskabet/familien er to institutioner, som Gud oprettede allerede i Edens have, før mennesket faldt i synd. - Sammenlign sabbatten og ugen med årets tider. Hvad er ligheder, hvad er forskelle? Hvordan afgør vi måned og år? Hvordan afgør vi, hvornår det er sabbat? - Ugen kommer med regelmæssighed i samfund, hvor man har valgt en syv-dages cyklus. Hvorfor fejrer vi sabbatten som den syvende dag og ikke fx mandag eller onsdag? Hvorfor tror du, at Gud brød regelmæssigheden: Han arbejde i seks dage, men pustede så ud, holdt hvile? 13
DIALOG TIL SABBATTEN 6. APRIL 2019 Mødet med dagligdagen Tænk over det Drøft sammen, hvilke argumenter du/i vil bruge for at begrunde sabbatshelligholdelse eller for at vidne om sabbattens velsignelser til - En bibeltroende kristen fra et andet kirkesamfund? - En almindelig dansk agnostiker? De to institutioner, Gud oprettede i Eden, er lidt anti-institutioner! Begge fokuserer på personforhold, som indgås i frihed og kærlighed. På sabbatten indbyder Gud dig til at vælge at være sammen med ham som din skaber, ven og frelser. I ægteskabet beslutter to ligestillede personer at forene sig i kærlighed og troskab. Begge involverer bevidste valg. Noter 14
NOTER TIL SABBATTEN 6. APRIL 2019 15
2 Vores valg TIL SABBATTEN 13. APRIL 2019 Ugens vers Introduktion Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren (Jos 24,15). Har du lagt mærke til, at livet er fuldt af valgsituationer? Man kan næsten sige, at det, vi foretager os hele dagen, fra vi står op, til vi går i seng, er at træffe valg. Vi foretager så mange valg, at vi ofte ikke engang lægger mærke til det. Vi gør det bare. Nogle valg er enkle og bliver til og med en vane, mens andre er livsforvandlende og kan have evige konsekvenser, ikke alene for os selv, men også for vores familier. Det er derfor vigtigt, at vi gennemtænker vores valg, især dem, der kan få indvirkning på os selv og vores familie ikke kun i resten af vores eget liv, men også i vores familiemedlemmers liv. Hvor mange af os har foretaget valg, vi fortryder? Hvor mange lever i dag med følgerne af forkerte valg, vi foretog for længe siden? Heldigvis er der tilgivelse. Der er frelse. Og sårene fra de værste beslutninger kan læges. I denne uge skal vi i meget bred forstand se på de valg, vi foretager, hvordan vi bør foretage dem, og hvilken indflydelse disse valg kan have på os selv og vores familier. Ugens tekster Ef 1,1-4 Matt 22,35-37 Matt 7,24-25 Ordsp 18,24 1 Kor 15,33 Præd 2,1-11 16
SØNDAG 7. APRIL 2019 En fri vilje, frie valg Nogle kristne tror, at Gud har udvalgt nogle mennesker til at blive frelst, til og med før de blev født. Det betyder, at de, som til sidst går fortabt, gør det, fordi Gud i sin visdom (hævder de) foretog det valg, at disse mennesker skulle fortabes. Det betyder, at et sådant menneske vil blive fordømt, uanset hvilke valg det foretager. Heldigvis er dette ikke en teologi, vi som syvendedags adventister accepterer. Vi tror, at Gud kalder alle, og at han fra evighed har udvalgt dem, som kommer til tro på Jesus til at blive frelst. Ef 1,1-4 Tit 1,1-2 2 Tim 1,8-9 Matt 22,35-37 Hvad fortæller disse vers om at være udvalgt af Gud og om, hvornår Gud tog den beslutning? Ikke alle mennesker bliver frelst (Matt 25,41). Gud kalder alle og ønsker, at alle skal blive frelst (Tit 2,11); men han har givet os friheden til at vælge. Det betyder, at vi også kan vælge at sige nej til Gud. Hvad lærer disse vers om frihed til at vælge? Gud tvinger ingen til at elske ham. Kærlighed er ikke kærlighed, hvis den ikke er frivillig. Man kan sige, at Bibelen er beretningen om, hvordan Gud gør alt for at vinde fortabte menneskers hjerter, men uden at tvinge nogen. Dette ses allertydeligst i Jesu liv og gerning. Vi ser, hvordan mennesker ved at bruge deres frihed til at vælge reagerede på ham. Nogle blev draget til ham; andre ønskede ham død. Gud har kaldet os til frelse; men i sidste ende er vi nødt til at vælge at tage imod hans frelse. Af alle de valg, vi foretager i livet, er der ingen tvivl om, at vores valg om at tjene Gud eller ej er det, der har de største konsekvenser for os og dem, vi har indflydelse på (fx vores nærmeste familie). 17
MANDAG 8. APRIL 2019 De rette valg Vi ved alle godt, hvor vigtigt det er at foretage de rette valg. Og vi ved også, hvilke negative følger forkerte valg kan få på vores eget og andres liv. Spørgsmålet er, hvordan kan vi vide, hvordan man foretager de rette valg? Følgende bibelvers giver nogle generelle trin, der kan hjælpe os i vores ønske om at tage de rette beslutninger. Hvori består disse trin? 1. 1 Thess 5,17; Jak 1,5 2. Es 1,19; Matt 7,24-25 3. Sl 119,105; 2 Tim 3,16 4. Ordsp 3,5-6; Es 58,11 5. Ordsp 15,22; 24,6 Det er vigtigt for alle vores vigtige beslutninger, at vi søger Gud i bøn, at vi sikrer os, at vores valg ikke på nogen måde vil føre til overtrædelse af Guds lov eller principperne i hans ord. Det er vigtigt at have tillid til Gud, at overgive vores valg til ham. Det vil sige, at vi må bede om, at vores valg må herliggøre Gud, og at vi er rede til at opgive vores egne ønsker, hvis de går imod hans plan for vores liv. Ofte kan vise rådgivere være en stor hjælp, når vi skal tage en beslutning. Og til sidst ved vi, at Gud elsker os og ønsker det bedste for os. Hvis vi i tro og ydmyghed overgiver vores liv til ham, kan vi gå fremad i tro med de valg, vi foretager. Til at tænke over Hvordan træffer du vigtige beslutninger i dit liv? Hvilke (hvis nogen) åndelige trin følger du, når du skal foretage dine valg? 18
TIRSDAG 9. APRIL 2019 Valg af venner Et af de vigtige valg vi foretager er valg af venner. Ofte planlægger vi ikke at blive venner med nogen. Venskaber opstår naturligt af sig selv, når vi tilbringer tid sammen med andre, som holder af de samme ting, som os. Ordsp 12,26; 17,17; 18,24; 24-25 Hvilke principper ser vi her med hensyn til at vælge venner? Hvis vi ønsker at have venner, må vi selv være venlige. Af og til er mennesker alene, fordi deres gnavne, negative holdning skubber andre væk. Selv de bedste af os har disse ukærlige træk; og når vi vælger venner, bør vi vælge dem, der ikke vil tage afstand fra os, når de opdager, at vi ikke er fuldkomne. Der kræves gensidig overbærenhed. Vi bør elske og respektere hinanden på trods af de fejl og ufuldkommenheder, vi ikke kan undgå at opdage; for dette er i overensstemmelse med Kristi Ånd. Vi bør opøve ydmyghed, lære ikke at stole for meget på os selv og have en tålmodig mildhed over for andres fejl. Det vil dræbe al vores snæversynede selviskhed og gøre os overbærende og storsindede (Ellen White, Pastoral Ministry, s. 95). En af de bedst kendte beretninger om venskab er den om David og Jonatan. Hvis Saul, Israels første konge og Jonatans far havde været trofast og lydig, kunne hans kongedømme have varet i mange generationer, og Jonatan kunne have efterfulgt ham på tronen. Men da Saul viste sig uværdig til sit kald, valgte Gud i stedet David som Israels nye konge og fratog Jonatan det, der ellers retmæssigt skulle have været hans. Vi ser her et klart eksempel på, hvordan forkerte valg hos et familiemedlem (Saul) fik følger for et andet familiemedlem (Jonatan). Men Jonatan var ikke vred eller jaloux på David. I stedet valgte han at hjælpe David ved at beskytte ham mod sin far Sauls vrede. Jonatan følte sig tæt knyttet til David, og han elskede ham lige så højt som sig selv (1 Sam 18,2). Her har vi et mægtigt eksempel på ægte venskab. Til at tænke over Far ikke vild! Slet omgang fordærver gode sæder (1 Kor 15,33). Hvordan har din egen erfaring været mht. venner, også dem, som ikke havde til hensigt at skade dig, men kom til at gøre det alligevel? Hvordan kan forkerte valg af venner skade vores familieforhold? 19
ONSDAG 10. APRIL 2019 Valg af ægtefælle Hvis det er vigtigt at vælge sine venner med omhu, er det endnu vigtigere at være omhyggelig, når man vælger sin kommende ægtefælle. Adam var velsignet med, at Gud skabte hans livsledsager med sine egne hænder ud fra Adam selv. Adams valg var let; for Eva var kun den eneste kvinde, men hun var også en fuldkommen kvinde. Resten af os har det lidt vanskeligere; for ingen af os er fuldkomne, og der er mange flere at vælge mellem. Men fordi valget af ægtefælle er vigtigt, har Gud heller ikke undladt at give os vejledning på dette område af livet. Ud over alle de vigtige trin, vi så på i mandagsafsnittet, er der nogle mere specifikke trin at følge i spørgsmålet om ægteskab. (Vi skal se mere nøje på hele spørgsmålet om ægteskab i lektion 6.) Bortset fra valget om at tjene Gud er spørgsmålet om valg af ægtefælle næsten altid det mest afgørende valg i de flestes liv, det der har de største konsekvenser. Sl 37,27; 119,97 1 Kor 15,33 Jak 1,23-25 Hvilke generelle råd finder vi i de følgende tekster, som kan og bør anvendes af dem, der leder efter den rigtige partner at gifte sig med? Udover at lede efter den rette person at gifte sig med, skal du selv først være den rigtige person. Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem (Matt 7,12). Man kan finde en fantastisk eventuel ægtefælle, som har alle de egenskaber, man måtte ønske, men hvis den, der ønsker gode egenskaber i andre selv mangler dem, vil der opstå problemer. Dette er ikke noget nyt hverken i ægteskabet eller i tilværelsen generelt. Paulus bruger en hel del tid i begyndelsen af Romerbrevet på at tale til dem, som fordømmer andre for at gøre det, som de også selv er skyldige i. Eller som Jesus sagde: Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? (Matt 7,3). Til at tænke over Hvor ofte ønsker du, at andre (måske din ægtefælle) har egenskaber, som du faktisk ikke selv har? Tænk over det. 20
TORSDAG 11. APRIL 2019 Valg af livsvej På et eller andet tidspunkt er vi nødt til at vælge, hvad vi ønsker at gøre med vores liv mht. arbejde eller karriere. Med mindre vi har arvet en masse penge eller arbejder fuld tid hjemme med at passe hus og familie, er de fleste nødt til at vælge, hvordan de skal tjene til livets ophold. Vi lever selvfølgelig alle under visse forhold, der i stor grad kan begrænse vores valg mht. karriere. Men indenfor den sfære, vi lever i, kan vi foretage valg i forhold til vores arbejde, som især i forhold til vores vished om frelse i Jesus Kristus, kan tilføre vores tilværelse større mening og mål. Vi kan altså med andre ord gøre alt, hvad vi gør, til Guds ære. Præd 2,1-11 Hvilken fejl begik Salomo, og kan vi lære noget af det i dag? Det er ikke nødvendigt at være rig for at blive fanget i den samme fælde, som Salomo gjorde. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter (1 Tim 6,10). Man kan være fattig og elske penge lige så meget som en, der er rig. Det er rigtigt, at vi har brug for at tjene til livets ophold, men uanset hvor meget eller lidt vi tjener, må vi ikke gøre jagten efter rigdom til det vigtigste i livet. Mange familier har lidt under følgerne af en far, der var så besat af at tjene penge, at han forsømte sin familie for at blive rig. Hvor mange børn eller ægtefæller ville ikke have foretrukket en mere beskeden tilværelse i stedet for et manglende forhold til deres far? Fra skabelsen var det Guds hensigt, at arbejde skulle være en del af tilværelsen (1 Mos 2,15). Faren opstår, når vi gør vores arbejde til det vigtigste i vores liv, eller det bliver et middel til kun at skaffe os selv stor rigdom. Det var den fejl, Salomo begik. Han søgte efter mening i den side af tilværelsen, og selv om meget af det førte til en vis grad af tilfredsstillelse, opdagede han til sidst, at det var tomhed. Til at tænke over Hvor mange mennesker ønsker ved afslutningen af deres liv, at de havde tilbragt mere tid på kontoret og mindre tid sammen med deres familie? 21
FREDAG 12. APRIL 2019 Til videre studium Overalt i Bibelen opdager vi, at vi mennesker har frihed til at vælge. Selv Adam og Eva havde det før syndefaldet (1 Mos 3), og desværre valgte de forkert. Hvis syndfrie, fuldkomne skabninger kunne misbruge deres frihed til at vælge, hvor meget lettere er det ikke for skabninger som os, der er gennemsyret af synd, at gøre det? Vi må også huske, at friheden til at vælge er netop det frihed, og det betyder, at uanset hvor stort pres vi udsættes for, behøver vi ikke at vælge det forkerte. Gennem Guds kraft, der arbejder i os, kan vi foretage de rette valg med den frihed, som Gud har givet os. Det er derfor vigtigt, at vi nøje overvejer vores beslutninger, især dem der kan få indflydelse på vores familieliv. Kain brugte sin frihed til at vælge at slå sin bror ihjel, og det fik frygtelige konsekvenser for hans familie. Josefs brødre brugte deres frihed til at vælge at sælge ham som slave, og det ødelagde deres fars liv. Han genkendte den og udbrød: Det er min søns kjortel! Et rovdyr har ædt ham! Josef er blevet sønderrevet! Så flængede Jakob sine klæder og lagde sæk om lænderne, og han sørgede over sin søn i lang tid. Alle hans sønner og døtre kom for at trøste ham, men han ville ikke lade sig trøste og sagde: I sorg vil jeg gå ned i dødsriget til min søn. Og hans far græd over ham (1 Mos 37,33-35). Overalt i Bibelen kan vi ligesom i tilværelsen finde eksempler på, hvordan familiemedlemmers frihed til at vælge indvirker på andre, som fx Kora, Datan og Abiram (4 Mos 16,1-32: se også Dan 6,23-24; 1 Mos 18,19). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan har du brugt din frihed til at vælge? Hvad fortæller det om dig selv og dit forhold til Gud og til andre? Hvilke af de valg, du foretog, ville du ønske, at du kunne lave om? 2. Hvilke bibelske personer foretog forkerte valg, og hvilke konsekvenser fik det for deres familier? Hvad kan vi lære af deres fejl? 3. Vi har alle foretaget valg, vi fortryder. Hvorfor er evangeliet til så stor trøst i de situationer? Hvilke bibelske løfter kan du gøre brug af, når du føler dig ulykkelig og skyldig over forkerte beslutninger? 22 4. Hvilke råd ville du give, hvis nogen spurgte dig om råd mht. ægteskab? Hvilke principper fra Guds Ord kan du henvise til for at hjælpe dem til at foretage det rette valg i en så vigtig situation?
DIALOG TIL SABBATTEN 13. APRIL 2019 Aktiviteter og dialog Guds Ord Find evt. en eller flere bibelske personer, som stod over for afgørende valg i livet, som fx patriarkerne Abraham og Jakob, store skikkelser som Samuel, eller disciple som Peter og Judas. - I hvor høj grad var deres valg betinget af deres personlige baggrund, fx deres opvækstmiljø? Eller spillede arv og miljø ingen rolle for deres valg? Tænk over beretningen om den fortabte søn i Luk 15,11-32. - Hvorfor forlod hans venner ham? Hvad havde han gjort for at få dem? Personligt kristenliv Hvilke valg i livet er mest afgørende for min tilværelse? - Valget af ægtefælle, job, eller tro? Hvilken indflydelse har mit valg om at blive/være kristen for - Mit valg af job? - Mit valg af venner? - Mit valg af ægtefælle? Hvad betyder det, hvis jeg, når jeg bliver kristen, allerede har - Et job, der skaber problemer for min kristendom? Skal jeg omskoles, finde et nyt job? - Ikke-kristne venner? Skal jeg slippe dem? - En ikke-kristen ægtefælle? Eller en ægtefælle, som ikke er adventist? Skal jeg lade mig skille, påtvinge min religion, respektere hans/hendes valg? Mødet med dagligdagen Tænk over mennesker, du møder, og de forskellige typer af fællesskab, du oplever. Vil du gå på kompromis med dine officielle moralske normer for at forblive i et fællesskab? For at sikre, at du har venner? Undgå ensomhed? Kan man som kristen blive/forblive en god ven også mod mennesker, hvis livsholdning og værdier måske er forskellige fra dine? 23
DIALOG TIL SABBATTEN 13. APRIL 2019 Uddybende spørgsmål Hvordan sikrer jeg bedst, at mine beslutninger er i overensstemmelse med Guds vilje? - Skal jeg vente, til jeg føler, at Gud er med mig? - Kan jeg forvente, at Gud giver mig et præcist, specifikt svar? - Hvilke principper skal jeg følge for at træffe mine valg? Hvad mener vi, når vi siger, at Gud har givet os en fri vilje? - Er vi fuldstændig fri til at vælge Gud når som helst? - Er det os, der ved at vælge Gud frelser os selv? Til eftertanke Ord og udtryk En mand søgte hele sit liv efter den fuldkomne ægtefælle. Desværre: da han fandt hende, søgte hun efter den fuldkomne ægtemand! Som adventister har vi forsøgt at tage afstand fra læren om, at Gud har forudbestemt bestemte mennesker til frelse og andre til fortabelse. Denne såkaldt dobbelte forudbestemmelseslære blev forkyndt af både Calvin og Luther, om end Luthers nærmeste og hans efterfølgere distancerede sig fra Calvinisternes ekstreme synspunkt. Omvendt er det vigtigt for os at afvise, at vi er i stand til at bidrage til vores egen frelse, altså at vores frie vilje er et frelsesmiddel. Med baggrund i teologen og reformatoren Jacob Arminius (1560-1609) har adventistteologer skelnet mellem Guds kaldende nåde og Guds frelsende nåde. Mennesker ledes kun til det punkt, hvor de har frihed til at vælge Gud, altså kan bruge deres frie vilje, fordi Gud allerede ved sin Helligånd har kaldt på det og arbejdet med dets sind. Det er altså alene på grund af Guds nåde og indgriben i vores liv, at vi har muligheden for at vælge og således ikke bare blive kaldt, men også frelst også det er af Guds nåde (Ef 2,8). 24
NOTER TIL SABBATTEN 13. APRIL 2019 25
3 TIL SABBATTEN 20. APRIL 2019 Livets omskiftelser Ugens vers Introduktion Retfærdighed går foran ham, og fred følger i hans spor (Sl 85,14). Livet er fyldt af omskiftelser. Der sker hele tiden forandringer. Det eneste, der ikke ændres, er det faktum, at alt forandres. Forandring er en fast del af vores tilværelse. Selv de fysiske love ser ud til at lære, at der eksisterer forandring selv på de mest grundlæggende områder af vores virkelighed. Ofte sker forandringer uventet. Vi lever i vores normale rutine, og pludselig, på et øjeblik, ændres alt, og vi er totalt uforberedte. På andre tidspunkter kan vi på forhånd se, at der kommer ændringer. Vi får advarsler og tegn, der indikerer, at der kommer forandringer. Når det er tilfældet, ar det klogt at begynde at forberede sig på det, der kommer i den grad, det er muligt. Mange af disse forandringer er store: ægteskab, børn, alderdom og ikke mindst døden. Og vi lever ikke isoleret. Det betyder, at forandringer i vores liv også vil få stor indflydelse på vores familiemedlemmer. Og forandringer i vores familier får indvirkning på hvert enkelt familiemedlem. I denne uge skal vi se på nogle af de forandringer, der før eller senere på en eller anden måde rammer de fleste af os, og hvordan disse forandringer indvirker på familielivet. Ugens tekster 1 Kor 10,1-13 1 Mos 2,24 1 Kor 13,4-8 1 Sam 1,27 Sl 71 1 Kor 15,24-26 26
SØNDAG 14. APRIL 2019 Uforberedt En ting må man lade Bibelen. Den forsøger ikke at forskønne menneskelivets virkelighed. Tværtimod afslører den livet i al dets barskhed og til tider rene og skære smerte og fortvivlelse. Med undtagelse af de første få sider i Bibelen og de afsluttende i Åbenbaringsbogen maler Guds Ord et trist billede af menneskeheden. Paulus overdrev ikke, da han skrev: alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud (Rom 3,23). 1 Kor 10,1-13 Hvilke advarsler, men også hvilke løfter, finder vi her? Mange af vores handlinger er ganske enkelt den måde, vi reagerer på forandringer. Vi møder hele tiden forandringer; udfordringen for os som kristne er at reagere på dem med tro, idet vi stoler på Gud og viser tillid gennem lydighed, selvom vi fristes til ikke at gøre det. Den største mangel i denne verden er manglen på mænd mænd, der ikke vil lade sig købe eller sælge, mænd, som i deres inderste sjæl er tro og ærlige mænd, der ikke er bange for at kalde synden ved dens rette navn, mænd, hvis samvittighed er lige så trofast over for pligten som magnetnålen over for polen, mænd, der vil holde fast ved det rette, om så himlene skulle styrte sammen (Ellen White, Uddannelse, s. 57). Disse ord var lige så sande for det gamle Israel, som de var på Ellen Whites tid, og de er også sande for os i dag. ApG 5,1-10 1 Mos 16,1-2.5-6 Matt 20,20-22 Hvilke fejl begik menneskene i disse tekster, da de stod over for forandringer, og hvad kan vi lære af deres fejl? Forandringer kommer, og de medfører ofte fristelser, udfordringer og til tider også frygt. Det er derfor vigtigt, at vi er iført den åndelige rustning, så vi kan møde dem på den rette måde. Og uanset om disse forandringer kommer uventet, eller de kun er den typiske del af tilværelsen, har vi brug for at være forberedt på, hvad der kommer, både det synlige og det usynlige. 27
MANDAG 15. APRIL 2019 Forberedelse til ægteskab En af de største forandringer for et menneske er at blive gift. Men alle bliver selvfølgelig ikke gift. Jesus, vores største eksempel, blev det for eksempel ikke. Og mange andre bibelske personer gjorde det heller ikke. Men mange bliver gift, og derfor er Bibelen ikke tavs, når det gælder ægteskabet, som er en af de største forandringer i livet. Det første sociale arrangement, der omtales i Bibelen, er ægteskabet. For Gud er ægteskabet så vigtigt, at de samme ord, han sagde til Adam og Eva om ægteskabet, findes tre andre steder i Bibelen. Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød (1 Mos 2,24; se også Matt 19,5; Mark 10,7; Ef 5,31). Disse tekster fortæller os, at når et menneske indgår ægteskab, skal det allervigtigste personforhold i dets liv være forholdet til ægtefællen. Det skal også være vigtigere end forholdet til deres forældre. En af grundene til, at ægteskabet mellem en mand og en kvinde betyder så meget for Gud, er at det er et billede på det forhold, der eksisterer mellem Guds søn, Jesus, og menigheden, hans brud (Ef 5,32). Når man opfører et hus, er det vigtigt at standse op og beregne udgifterne (Luk 14,28-30); hvor meget mere bør man ikke gøre det, når man opretter et hjem? Et hus bygges af mursten og cement, jern og træ, ledninger og glas. Men hvad der bygger et hjem op, behøver ikke være materielt. 1 Kor 13,4-8 Gal 5,22-23 Nævn nogle egenskaber, der er vigtige for alle sider af tilværelsen, men i særlig grad for dem, der forbereder sig på at blive gift. Ægteskabsforberedelser må begynde med os personligt og individuelt. Men samtidigt må vi nøje betragte vores kommende ægtefælle for at se, om vedkommende vil komplementere os på en god måde. Er han/hun en samvittighedsfuld arbejder (Ordsp 24,30-34)? Har han/hun et hidsigt temperament (Ordsp 22,24)? Har vi den samme tro (2 Kor 6,14-15)? Hvad synes min familie og mine venner om min kommende ægtefælle (Ordsp 11,14)? Lægger jeg kun vægt på følelser, eller er min tro vigtigst (Ordsp 3,5-6)? Svarene på disse spørgsmål kan betyde en lykkelig eller en bedrøvelig fremtidig tilværelse. Til at tænke over Tænk over nogle gode ægteskaber. Hvilke principper ser du, som også kan anvendes i andre relationer end ægteskabet? 28
TIRSDAG 16. APRIL 2019 Forberedelse til at blive forældre Meget få ting vil ændre vores liv mere end et barns fødsel. Intet i familien kan eller vil derefter forblive det samme. Som pile i krigerens hånd er sønner, man får i sin ungdom. Lykkelig den mand, der fylder sit kogger med dem; de bliver ikke til skamme, når de taler til deres fjender i porten (Sl 127,4-5). Børn ankommer ikke med en brugsanvisning, der fortæller forældrene alt det, de skal gøre for at tage sig af dem, eller hvordan de kan opdage de problemer, der måtte opstå. Selv erfarne forældre bliver af og til bragt i vildrede ved nogle af deres børns handlinger, ord eller holdninger. Ligeså vigtigt som det er at forberede sig til ægteskabet, ligeså vigtigt er det for dem, der håber på at blive forældre, at de forbereder sig til dette fantastiske ansvar. 1 Sam 1,27 Dom 13,7 Luk 1,6.13-17. 39-55.76-79 Disse beretninger handler om specielle fødsler, men de indeholder nogle principper, som alle vordende forældre kan lære noget af. Tænk, hvilket fantastisk ansvar og muligheder, disse forældre havde. Tre af dem blev forældre til profeter og ledere i Israel, et af børnene blev forløber for den lovede Messias, og et af børnene var Kristus selv. Selv om vores børn ikke er udpeget til at blive profeter, bør forældre alligevel forberede sig på denne radikale forandring i deres liv. Hvis hun inden sit barns fødsel er selvforkælende, hvis hun er selvisk, utålmodig og krævende, vil disse karaktertræk genspejles i barnets temperament. Mange børn har i fødselsgave modtaget en næsten uimodståelig tendens til det onde (Ellen White, The Adventist Home, s. 256). Til at tænke over Hvad kan vi gøre for at udøve vores ansvar på den mest gudfrygtige måde, enten det er børn eller andre mennesker, vi har ansvar for? 29
ONSDAG 17. APRIL 2019 Forberedelse til alderdommen Vore leveår kan være halvfjerds, eller firs, hvis kræfterne slår til, men al deres stolthed er elendighed og ulykke; hastigt går det, så flyver vi bort (Sl 90,10). Disse ord fra Moses minder os om livets ubønhørlige gang. Som årene kommer og går, begynder vi at se og mærke forandringer i vores krop. Vores hår bliver gråt eller falder af; vi begynder at blive langsommere; og småskavanker bliver en del af vores hverdag. Hvis vi er gift og har børn, kan det være, at vores børn selv får børn, og vi kan glæde os over børnebørn. De tidligere faser i vores liv har hjulpet os til at forberede os til denne sidste fase. Sl 71 Hvad lærer denne salme os om ikke kun at forberede os til alderdommen, men til livet i al almindelighed? I salme 71 er salmisten en ældre person, som oplever udfordringer i livet, men som er lykkelig, fordi han altid har sat sin lid til Gud. I generelle vendinger deler denne salmes forfatter tre vigtige lektier, han har lært, mens han bevægede sig frem imod denne fase i livet. 1. Personligt kendskab til Gud. Lige fra ungdomstiden (Sl 71,17) var Gud salmistens sikre tilflugt (71,1.7) og frelser (71,2). Gud er hans klippe og borg (71,3), hans håb og tilflugt (71,5). Han taler om Guds store gerninger (71,16-17), hans styrke og magt (71,18) og alle de store ting, han har gjort (71,19). Han udbryder: hvem er som du, Gud? (71,19). De daglige samtaler med Gud, mens vi studerer hans ord og standser op og tænker over alt det, han gør for os, vil gøre vores erfaring med ham stadigt dybere. 2. Gode vaner. Sunde spisevaner, motion, vand, sollys, hvile, etc. vil hjælpe os til at nyde livet længere og bedre. Læg specielt mærke til, hvordan salmisten henviser til vanen med at have tillid (71,3), lovsynge (71,6) og håbe (71,14). 3. Passion for Guds mission. Personen i salme 71 så ikke frem til at være doven på sine gamle dage. Selv i alderdommen fortsatte han med at prise Gud (71,8) og fortælle andre om ham (71,15-18). Til at tænke over Hvis du er ældre, tænk over nogle af fordelene ved at være det. Hvad har livet lært dig, som du kan dele med dem, der er yngre? 30
TORSDAG 18. APRIL 2019 Forberedelse på at dø Medmindre vi lever, når Jesus kommer igen, er der en forandring, som vi alle kan forvente, nemlig den allerstørste forandring fra liv til død. Sammen med ægteskab og fødsel har ingen forandring større indvirkning på familien end et familiemedlems død. 1 Kor 15,24-26 Hvad lærer disse vers os om døden? Mange gange kommer døden uventet og tragisk. Hvor mange mænd, kvinder og til og med børn vågner om morgenen kun for at lukke deres øjne inden solnedgang, ikke kun for at sove, men i døden. Eller vi vågner om morgenen, men inden solnedgang har vi mistet et familiemedlem. Ud over at sikre os, at vi i troen er forbundet med Kristus og hele tiden dækket med hans retfærdighed (se Rom 3,22), kan vi ikke forberede os til en død, vi ikke forventer, hverken vores egen eller en af vores kæres. Men hvad ville du gøre, hvis du vidste, at du kun havde nogle få måneder igen at leve i? Vi ved aldrig med sikkerhed, hvornår døden vil indtræffe, men vi kan vide, hvornår vi nærmer os afslutningen på vores liv. Det er derfor vigtigt at forberede både os selv og vores familie på det uundgåelige. 1 Kong 2,1-4 Til at tænke over Det er nogle af de sidste ord, som David udtalte til sin søn Salomo. Hvilke lærdomme kan vi hente herfra om at forberede sig til døden, både for os selv og vores familiemedlemmer? Ved første øjekast kunne vi sige: Hvor hyklerisk! David, som myrdede Urias efter at have gjort hans kone gravid i en udenomsægteskabelig affære (se 2 Sam 11) opfordrer sin søn til at vandre ad Herrens veje. På den anden side var det måske lige netop på grund af denne synd og de frygtelige konsekvenser, det medførte, der gjorde Davids ord så stærke. Han forsøgte uden tvivl på sin egen måde at advare sin søn mod den dumhed, som havde medført så meget sorg. David lærte på den svære måde nogle vanskelige lektier om, hvad synden koster, og han håbede utvivlsomt at skåne sin søn for den samme sorg, som han selv havde erfaret. 31
FREDAG 19. APRIL 2019 Til videre studium Når vi læser beretningen om Israel i ørkenen og de store forandringer, de oplevede, kan vi se en tirade af fejltagelser, de begik på trods af den ekstraordinære åbenbaring af Guds kærlighed og magt. Lige før Israel endelig skulle gå ind i det lovede land og dermed opleve endnu en forandring, sagde Moses til dem I har selv set, hvad Herren gjorde ved Ba al-peor; hver eneste, der fulgte Ba al-peor, udryddede Herren din Gud af din midte, mens alle I, som holdt fast ved Herren jeres Gud, er i live i dag. Se, nu lærer jeg jer love og retsregler, sådan som Herren min Gud har befalet mig; dem skal I følge i det land, som I skal ind og tage i besiddelse. I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk! Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham? Og hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for jer? Men tag dig i agt, og pas godt på, at du ikke glemmer, hvad du selv har oplevet; det må ikke gå dig af minde, så længe du lever. Fortæl det til dine sønner og dine sønnesønner (5 Mos 4,3-9). Det er vigtigt, at vi ikke glemmer, hvad Herren har gjort for os. Og den bedste måde ikke at glemme det er at undervise dem, der kommer efter os, om det. Læg også mærke til, hvor centralt familien står i alt dette. Israelitterne skulle undervise deres børn om deres historie og Guds love. Og deres synd ved Peor kunne om noget ødelægge familielivet. Den forbrydelse, som bragte Guds dom over Israel, var tøjlesløshed. Kvinders pågåenhed for at fange sjæle standsede ikke ved Ba al-peor (Ellen White, The Adventist Home, s. 326). Spørgsmål til drøftelse 1. Tal sammen i klassen om nogle af de forberedelser, I har gjort, når I stod over for de store forandringer i jeres liv som fx ægteskab, blive forældre, alderdom eller andet. Hvordan indvirkede disse forandringer på jeres familie? Hvad har I lært, som kan hjælpe andre, der står over for de samme forandringer? 32