Berlin - før og nu Ullerslev Centralskole 9. årgang - november 2009 En introduktion til storbyens mange muligheder - beskrevet af 9. årgang på Ullerslev Centralskole Berlin- en rejse værd: sådan oplevede vi Tysklands hovedstad Oplevelser i historie, kultur, gastronomi og shopping
Ullerslev Centralskole 9. årgang - november 2009 - side 2 Koncentrationslejre Af: Sara Gjesing Elsborg & Sasha Ravn Arvedsen, 9.C Her levede folk under de mest usle forhold. De fik næsten intet mad, og skulle arbejde dagen lang. Kvinder uden et fag, børn under 14, syge og gamle mennesker skulle i bad, hvor de blev gasset og brændt. I disse lejre blev der begået massemord. En koncentrationslejr er en samling af en større gruppe mennesker, uden rettergang. I de fleste koncentrationslejre blev de mennesker som var gode til et specielt stykke arbejde, brugt i lejren. Alle de andre, som ikke kunne noget særligt, blev dræbt. De kunne blive gasset, skudt eller få en anden form for udryddelse. Og sagde man bare en lille ting forkert, blev der straks sendt en kugle for panden. Meningen med koncentrationslejrene var, at alle jøder til sidst skulle være udryddet. Prøvede man at flygte fra koncentrationslejren, medførte det den straf, at man blev skudt, eller blev dræbt på en anden måde. Sachsenhausen i byen Oranienburg Lejren Sachsenhausen blev opført d. 12. juni 1936 i Oranienburg 35 km. nord for Berlin. Efter krigen overtog Sovjetunionen ledelsen af lejren, og brugte den i 1945 til 1950 som fangelejr fra nazistiske krigsforbrydere. Sachsenhausen fungerede ligesom alle andre koncentrationslejre. Når folk kom dertil, blev de stillet op på en masse rækker, og derefter sorteret. Dem med fag blev straks sat i arbejde, de syge, gamle, børn under 14 og kvinder uden fag, blev sendt i bad hvor de blev gasset og brændt. Vi var ude at besøge lejren, da vi var i Berlin. I dag er der ikke meget tilbage af den, men du kan stadig se brændeovnene, gaskammeret, nogle af husene som fangerne boede i og pladsen de blev hængt på. Det var utroligt at se et sted hvor tusindvis af folk var blevet henrettet og hvor folk var blevet sat i arbejde. Det er en del af verdenshistorien. Det er én ud af mange ting man skal se i livet. FOTO: Sasha R. Arvedsen, 9.c 'Arbeit Macht Frei' stod ved indgangen til koncentrationslejrene. Når man var inde for dette, vidste man, at man aldrig ville komme ud igen. Auschwitz, en af tidens største lejre. - Auschwitz var den største udryddelseslejr under 2. verdenskrig. - Mindst 1.000.000 mennesker blev dræbt i Auschwitz! - Lejren er placeret i det sydlige Polen, ved byen Oshwiecim. Koncentrationslejren Auschwitz Auschwitz er en af de mest populære Kz-lejre i vor tid. Auschwitz er beviset på de nazistiske jødeudryddelser og de mange forbrydelser mod menneskeheden. Lejren blev anlagt i den - Tyskerne begyndte at opføre Auschwitz d. 21/2 1940, og åbnede d. 14/6 1940 med indgangsporten, hvorpå der stod "Arbeit Macht Frei". - D. 3/9 1941 blev et eksperiment med gasarten zyklon B afprøvet på sovjetiske krigsfanger. sydvestlige del af Polen, som på det tidspunkt, nærmest var blevet besat af tyskerne. De første fangere der kom til lejren, var politiske fangere fra Polen, og lejren blev efterfølgende mere og mere udvidet. Derudover blev der oprettet omkring - I oktober 1941 blev et gaskammer der forstillede et baderum bygget. I rummet kunne 300 mennesker blive gasset pr. gang. - D. 23/5 1943 ankom Josef Mengele til Auschwitz. Han var læge og lavede eksperimenter med jøderne i lejren, specielt med tvillinger. 40 andre lejre, som blev kaldt under-lejre. Det var i forbindelse med noget industri som var i området, hvor fangerne også blev lejet ud til de tyske fabrikker, som slavearbejdere. Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Jens Voetmann. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Berlins fald 1945: Annika Vium Dornonville de la Cour, Simone Raun Knudsen. DDR - museet og Checkpoint Charlie: Camilla Møller Lau, Sophia Ellegaard Hansen. En dansker i Berlin - Torstens Laens nye liv: Maria Kjærgaard Jensen, Trine Sylvest Christensen. Forskellen mellem Øst- og Vestberlin: Sara Skovhøj Jensen, Sofie Lyder. Holocaust: Jacob Fredslund Hansen, Nicolai Hansen Aase. Koncentrationslejre i Tyskland.: Sara Gjesing Elsborg, Sasha Ravn Arvedsen. Rigsdagen: Mads Larsen, Søren Juul Jensen. Willy Brandt: Katharina Cecilie Fønsskov Mathiesen, Sarah Chrone Græns.
Ullerslev Centralskole 9. årgang - november 2009 - side 3 Willy Brandt - Helt eller kujon Ingen er i tvivl om hvem Willy Brandt er, men kender vi Herbert Frahm? AF Katharina Mathiesen & Sarah Chrone Græns Herbert Frahm Mange kender navnet Willy Brandt. Men næsten ingen ved hvem Herbert Ernst Karl Frahm var. Og hvem var han egentlig? Vi kan fortælle at Herbert blev født i Lübeck d. 18. December 1913. I hjemmet voksede han op sammen med sin mor og morfar. Morfaren var medlem af det tyske socialdemokrati SPD. Man mener at det har gjort indtryk på Herbert, og at han senere blev medlem af dette parti (1930) kunne også tyde på dette. Dog holdt det kun i 1 år, i 1931 gik Herbert Frahm nemlig over til SAC (Sozialistische Arbeiterpartei). Willy Brandt blev til I 1933 flygtede Herbert til Norge, da Hitler overtog Tyskland. Der lærte han norsk, og fik sig dæknavnet Willy Brandt. I 1936 kom han tilbage til Berlin, og fik endnu et dæknavn: Gunnar Gaasland. Han fik i 1938 frataget sit tyske statsborgerskab og blev statsløs. Politikeren I 1945 da 2. Verdenskrig var slut, vendte han tilbage til SPD og var med til at organisere luftbroen, og i 1948 blev han igen tysk statsborger, men valgte at beholde sit dæknavn Willy Brandt. "En af efterkrigens største politikere" Senere blev Willy Brandt meget mere anerkendt, han fra 1949-1957 medlem af Forbundsdagen for Berlin. 1955-1957 præsident for Abgeordnetenhaus i Berlin, og fra 1957-1966 overborgmester i Vestberlin. Willy Brandt blev i 1969-1974 forbundskansler men måtte gå af d. 6. Maj 1974, da hans privatsekretær Günter Guillaume var spion for DDR. Han døde den 8. oktober 1992 som 78-årig. - Her ser vi Willy Brandt foran Brandenburger Tor En helt Willy Brandt modtog i 1971 Nobels fredspris. Han siges at være en af efterkrigens største politikere, netop fordi han var med til at bringe Vestberlin igennem den kolde krig. I kan læse mere om Willy Brandt på nettet, eller i en af hans bøger: Møder og erfaringer Erindringer Det organiserede vanvid Bliv mæt med stil i Berlin Vegetarlækkerier i pudsige omgivelser I Berlins ambassade - og teaterkvarter, godt gemt af vejen i Operaens baggård fandt vi en gastronomisk solskinsplet: Cookies & Cream. Navnet antyder noget med kager og kaffe, men det er en veldrevet og tjekket vegetarrestaurant. Inden det får dig til at springe videre i avisen, så tøv et øjeblik: Det var uden lækreste måltid, denne anmelder har fået i lang, lang tid. Maden var serveret utrolig flot, indholdet perfekt og prisniveauet acceptabelt - vi gav ca. 300 kr. for 2 retter med vin til. Personalet var et kapitel for sig - Arek Onyzsko ville nok ikke blive stamkunde - men serveringen og præsentationen var sublim. Vores bedømmelse: ****** Berlin er mangfoldig - også når det gælder det kulinariske. Vi sendte vores reporter på en specialopgaveen kødelsker på vegetarrestaurant! Hvad baggården gemte : En restaurant i topklasse Cookies Cream Restaurant Behrenstraße 55, D-10117 Mitte Berlin - 030 2749-2940 AF Jens Voetmann fotos: www.tipberlin.com
Ullerslev Centralskole 9. årgang - november 2009 - side 4 Antal ofre for Holocaust Albanien: 600 Bulgarien: 11.000 Danmark: 161 Frankrig og Belgien: 32.000 Grækenland: 60.000 Italien: 7.600 Jugoslavien: 55.000-60.000 Luxembourg: 1.200 Nazi-Tyskland: 165.000 Nederlandene: 102.000 Norge: 735 Polen: 2.700.000 Rumænien: 211.000 Sovjetunionen: 2.100.000-2.200.000 Tjekkoslovakiet: 143.000 Ungarn: 502.000 Østrig: 65.000 Holocaust - ondskabens værste udtryk I årene hvor Hitler ledede Nazi Tyskland oprettede han flere lejre med målet at udnytte og udrydde jøder. Mange mennesker døde i udryddelseslejrene. Tyskerne tog deres tøj og alt af værdi, når jøderne var døde. AF Nicolai Hansen Aase & Jacob Fredslund Hansen Adolf Hitlers teorier om jøder blev taget op af to af Tysklands andre topfigurer: SS-chefen Heinrich Himmler og hans næstkommanderende Reinhard Heydrich. Heydrich var hovedmanden bag Endlösung - tyskernes projekt for udryddelse af Europas I årene 1930-1945 opstod et nyt fænomen, nemlig Holocaust. Holocaust stammer fra græsk og betyder fuldstændig forbrænding, men er også kendt som jødeforfølgelse. Holocaust opstod i det nazistiske Tyskland under Adolf Hitlers styre. Der blev oprettet koncentrations-lejre hvor flere millioner jøder blev dræbt. Nogle af de mest kendte lejre var Auschwitz, Theresienstadt, og Sobibor. I lejrene blev de stærke udvalgt til at arbejde og de svage, gamle og børnene blev sendt til gaskamrene. Når arbejderne var udslidte blev de også sendt til gasning. Jødeforfølgelsen Allerede i 1938 kom der et tydeligt tegn på at jødernes frihed var ved at være ovre. Rigskrystalnatten, d. 9. november 1938 var en meget betydningsfuld dag i forhold til Holocaust. Den nat blev samtlige synagoger i Tyskland brændt og ødelagt og 91 jøder blev tæsket til døde. 30.000 jøder anholdtes og jøder fik nu formelt forbud mod at drive forretning. Som konsekvens af den stigende chikane og Rigskrystalnatten flygtede 170.000 tyske jøder fra Tyskland. Men nabolandene var ikke så gode til, at tage imod dem, og Danmark afviste ved flere lejligheder at give flygtninge asyl. Kz-lejrene Indtil 1938 var koncentrationslejrene hoved-sageligt blevet brugt mod politiske modstandere, homoseksuelle og udviklingshæmmede, men med Rigskrystalnatten den 10./11. november ændrede billedet sig. Her blev 30.000 af de mest prominente jøder, rabbinere og tidligere politikere også smidt i lejre. Men senere blev udryddelseslejrene brugt til at gasse jøder, russiske soldater og andre krigsfanger. I alt blev der dræbt omkring 6 millioner i lejrene. Holocaust benægtelsen En række såkaldte "revisionistiske historikere" eller rettere sagt, holocaustbenægtere, der ved adskillige domstole verden over er blevet kendt skyldige i historieforfalskning, benægter mordet på de 6 millioner jøder, der myrdedes 1933 til 1945 under naziregimet. Den mest kendte af disse holocaustbenægtere er David Irving.
DDR-museum - en påmindelse om tiden før murens fald... Ullerslev Centralskole 9. årgang - november 2009 - side 5 AF Camilla Lau & Sophia Ellegaard DDRmuseum er et historisk sted som er oplagt at besøge i Berlin DDR-Museum i Berlin fortæller kun lidt om den blodige alvor, der var en del af hverdagen i arbejder- og bondestaten. Mange DDR-borgere valgte at trække sig tilbage i privatlivet og undgå alt, hvad der hed offentlige myndigheder. DDR-Museum i Berlin ligger mellem Arbejderog bondestatens kiksede palads, hvor der ligger Berlins gamle slot og domkirken overfor. Museet gør ikke meget væsentligt udadtil, og pladsen indenfor er også lille. På små 400 kvadratmeter fortælles historien om Tyske Demokratiske Republik. DDR-Museum Berlin har været udsat for en del offentlig kritik, siden det åbnede i år 2007. Og man forstår også hurtigt hvorfor. DDR-Museum i Berlin er et 100 procent privat initiativ og har som ambition at vise den østtyske dagligdag, som den var fra 1960erne til murens fald i 1989. Her kan man se de gamle mærkevarer, hvoraf flere faktisk har overlevet i den hårde konkurrence med produkterne fra Vesttyskland - blandt andet Rotkäppchensekten, håndcremen Florene og chokoladen Halloren. Man kan sætte sig ind i en Trabant og trykke på speederen (eller hvad den nu hed i denne glasfiber-bil), Må gerne berøres: Der er en stabel østtyske aviser fra Neues Deutschland til Berliner Zeitung, der alle sammen i dag har nøjagtig den samme tophistorie. Meget af det, der udstilles, må man gerne røre ved. Og man kan gennemse DDR's ugerevyer eller udgaver af Aktuelle Kamera, den østtyske tvavis. For de fleste DDR-borgere stod privatlivet i centrum. Alle myndigheder var en plage, som det gjaldt om at have så lidt som muligt at gøre med, og - når det var nødvendigt - arrangere sig med på en eller anden måde. Da vi selv var på DDR- Museet: Vi tog af sted torsdag morgen, før vi ankom til muset var vi lige inde og se noget andet. Da vi kom derned fandt vi hurtigt ud af at det var et forholdsvis meget lille museum, i forhold til mange andre. Der var mange spændende ting derinde fra tiden efter 2.verdenskrig, og som mange andre museer ikke vil have, kunne man prøve en masse ting derinde, som fx skrive på en gammeldags skrivemaskine osv. Det er bare ikke er så godt ved museet, er at der er meget lille, hvis man fx kommer en klasse derind, så er det svært at se det hele, hvis vi også skal nå noget andet. Det var en meget hyggelig lille tur på DDR museum, men ikke noget vi gider se igen. Hvordan kan levendegøre en tid, som mange ønsker at glemme - det prøver DDR- museet på - med humor, alvor og undren som virkemidler... Et vigtigt supplement til de mange andre museumstilbud i Berlin På DDR - museet er alt fra Den kolde Krigs tid hverdag i Østtyskland gemt og udstillet - her bliver nostalgi til Ostalgie... En typisk stue som den så ud i DDR - brun hverdagskedsomhed...
Ullerslev Centralskole 9. årgang - november 2009 - side 6 Forskelle mellem Østog Vestberlin Inden anden verdenskrig var Berlin én stor by, men i 1961 byggede DDR Berlinmuren, som skulle dele Berlin i to, Øst- og Vestberlin... - Berlinmuren, 1961-1989 - Ca. 2.5 mio. østtyskere flygtede inden Murens opførelse til Vestberlin/Vesttyskland. Berlinmuren, som blev bygget i 1961. Den blev bygget for at dele Øst- og Vestberlin, og så østtyskerne ikke kunne flygte vest på. Den blev revet ned i 1989. Vestberlin Vestberlin var det uofficielle navn for den vestlige del af Berlin mellem 1948 og 1990. Det officielle navn var Land Berlin. Vestberlin bestod af den amerikanske, den britiske og den franske sektor som var blevet oprettet i 1945. Østberlin Officielt hed Østberlin blot Berlin eller Berlin, Hauptstadt der DDR (Berlin, DDRs hovedstad). Østberlin var den del af det delte Berlin, som var, fra 1945 til 1990, hovedstad i den sovjetiske sektor. Inden Berlinmuren kom op og delte Øst- og Vestberlin af flygtede mindre end 2.5 mio østtyskere over til Vestberlin/Vesttyskland. I 1948-1952 var Østberlin en delstat i den sovjetiske zone Berlinmuren blev rejst Berlin var en stor by, men da anden verdenskrig kom, blev det ændret til to Øst- og Vestberlin. Natten til 13. august 1961 kom en masse DDRsoldater pludselig og omringede hele Vestberlin. Det startede med pigtråd, træbarrierer og alt andet, som senere blev til Berlinmuren. Det skulle forhindre østberlinerne i at flygte til Vestberlin. Berlinmurens fald Buren faldt mellem torsdag d. 9. november og fredag d. 10. november 1989. Årsagerne til murens fald var det stærke pres fra befolkningen om at indføre rejsefrihed. Noget af muren er dog stadigvæk tilbage som et mindesmærke. Genforenet Det var først i 1990 at Østog Vestberlin blev genforenet, hvorved DDRs og Østberlins formelle eksistens ophørte. Muren var røget, men der var dog stadigvæk, for nogle at berlinerne, en psykisk mur. AF Sofie Lyder & Sara Jensen En væsentlig del af Berlins nyere historie - Berlinmuren Danske skoleelever på skolerejse til Berlin - læs i denne avis, hvad vi har oplevet...
Ullerslev Centralskole 9. årgang - november 2009 - side 7 Man regnede med, at det samlede dødstal under krigen i Berlin var på 480.000 mennesker. De mange tab under slaget om Berlin: Tyskland : 458.080 døde 479.298 taget til fange Sovjetunionen og Polen: 81.116 døde eller savnede 280.251 sårede Nogle af de frygtelige bombede bunker i Berlin, under krigen. Berlins undergang Historisk tilbageblik: Berlins fald Det flyver rundt med bomber overalt i Berlin. Alt bliver destrueret. Folk lever under forfærdelige forhold under jorden. Alle kæmper for overlevelse. Der er kaos over det hele. Skolebørn er frygtslagne, men alle lever med håbet om at overleve. Forholdene under slaget var skrækkelige. I mens bomberne udenfor ødelagde huse, sad de fleste i kældere eller bunkere og gemte sig. Dem der boede i kældere havde mulighed for, at komme op og lave lidt mad imens der var stille. De kunne lige nå at komme op i deres lejlighed og koge kartofler eller æg og få nogle få timers søvn, inden de måtte skynde sig ned i kælderen igen. Derimod dem der boede i bunkerne havde ikke mulighed for at lave mad. De havde et køkken i hver bunker, hvor de som reelt fik dåsemad fra. Folkene i bunkerne sov i en slags køjesenge, som slet ikke var på nogen måde behagelige. Der var ikke meget plads i bunkerne og de lå derfor for det meste i deres senge. Der er mange dårlige ting ved at bo i bunkerne, f.eks. fik de ikke noget motion på nogen måde, den værste ting ved bunkerne var at de kun kunne bo der i to uger, det kunne de kun, fordi at det var så lang tid som generatoren kunne virke dernede. Derefter blev de sendt ud i verden igen og så var de på egen hånd igen. Selvom der havde været syreregn og der stadig var risiko for, at det var sundhedsskadeligt, blev man stadig sendt ud på egen hånd efter de to uger. Der ar ikke noget med at man fik penge til at klarer sig med, man havde det man havde og hvis ens hus var bombet væk, så var det bare ærgerligt, så måtte man finde et andet sted at bo. Skolebørn bliver fejl informeret I skolerne så børnene en kortfilm om hvad de skulle gøre hvis der kom syreregn. Filmen viser at de skal sætte sig ned på hug og holde en kuffert/taske over hovedet. Dette ville ikke hjælpe i tilfælde syreregn, da en taske ikke kan beskytte dig. De voksne vidste det godt, men de ville give børnene noget håb. Vi syntes at det var en god idé, at give børnene lidt håb, så alt ikke så fortabt ud. Samtidig må det også have været hårdt for lærerne at lyve om sådan nogle frygtelige ting, da de AF Simone Raun Knudsen & Annika Vium Dornonville de La Cour vidste, at det kunne give bagslag. Hvis der kom syreregn og alle børnene bare satte sig ned, ville det ikke være så godt. Børnene ville dø og de voksne ville få skyldfølelse. De skulle i stedet løbe i skjul i den nærmeste bygning, efter vores mening. Af: Annika La Cour & Simone Knudsen. Berlin var i krigens slutfase skueplads for indædt kamp fra hus til hus - de tyske tropper var mest i hast indkaldte skoleelver, der måtte kæmpe mod erfarne russiske elitetropper. I flere tilfælde blev Hitler rådet til opgivelse, men slaget fortsatte til den bitre ende - med næsten total ødelæggelse af byen til følge
AF Maria Jensen og Trine Sylvest. Ullerslev Centralskole 9. årgang - november 2009 - side 8 Torsten Laen er en kendt håndboldspiller, der spillede i GOG i DK i 10år. Derefter blev han købt af Spanien hvor han spillede i 2år. Som en ny start er han i Berlin for at spille endnu 2år. Og der var vi så heldige at fange ham og få et interview med ham! Her sidder Torsten Laen og bliver interviewet af Maria Jensen og Trine Sylvest. FOTO: Jens Voetmann. En dansker i Berlin - Torsten Laens nye liv. Hvordan var det at komme til et andet land første gang og spille, et andet sted end det du er vant til derhjemme? - Det var selvfølgelig meget anderledes, jeg kommer jo fra Odense og jeg har spillet 10 år i GOG. Jeg kom til Spanien for 2 år siden, og den største omvæltning var nok kulturen, det i Danmark, var nok at man havde et rigtig godt netværk, så lige pludselig kommer man til et andet land - en hel anden by. Man kender nogen folk i forvejen, men nok mest af alt, alle håndboldspillerne, det er jo selvfølgelig en fordel. Den største udfordring, var selvfølgelig også et anderledes sprog, og en anden slags håndbold. Hvordan en anden slags håndbold? - Anden slags håndbold på den måde, at niveauet var højere, end det jeg var vant til, også en anden slags spillestil, spansk håndbold var meget mere individuelt, sådan mand mod mand, i forhold til det man er vant til i Danmark. Der spiller man altid med en masse forskellige systemer, og det hele skal være så fint i Danmark, men her er det mere sådan jamen nu tager jeg bolden, og så kører jeg! Og når man så ikke kan mere, så spiller man den videre og så kommer der en ny en. Derfor var det lidt anderledes, for jeg er vant til som stregspiller, man ved hvor man skal stille sig henne og hvad gør man, og kommer der et kryds, eller kommer der ikke et kryds osv. Hvad siger din familie til, at du ikke er så meget hjemme? - Det begyndte jo allerede i jeres alder (15), jeg ville gerne spille håndbold, og bruge rigtig meget tid på det. Allerede der var jeg ikke med til så mange familiearrangementer, fordi jeg gerne ville bruge så meget tid på håndbold. Det blev selvfølgelig noget helt andet at flytte til udlandet. Sidste år, var jeg heldig at komme hjem til jul, det er ikke hver gang vi er sikre på at vi kan det. Jeg regner ikke med at komme hjem til jul i år, nu hvor jeg spiller i Berlin. Altså selvfølgelig savner familien en, og jeg savner også dem, men det er et valg jeg har truffet, sådan nu vil jeg gerne prøve det her og så ved jeg også at det er i en begrænset periode, så det er ikke fordi jeg kommer til at bo i Spanien, eller Berlin. Hvordan er det at bo her i Berlin? - Det er stadigvæk nyt for mig. Der sker virkelig mange ting her, men vi har selvfølgelig også trænet rigtig meget. Du træner to gange om dagen, og vi været på træningslejr, så der har ikke været så meget overskud til andet.. Men oplevelser, jo, jeg har været til U2 koncert lige herinde på OL-stadionet, jeg har været inde og se Usain Bolt blive verdensmester, og jeg var inde og se fodbold her i weekenden også. Så de ting jeg tog hertil for, dem har jeg fået oplevet allerede nu her på de 2 måneder jeg har boet her, så det er jeg glad for. Jeg er ok tilfreds lige nu, nu er jeg her kun for at spille håndbold. Hvor stor en forskel er der på at bo i Berlin og i Danmark? - Nu sidder jeg her i hovedstaden i Berlin, hvor der sker mange ting, den største forskel er at hvis man vil lave et eller andet, så gør man det, og har man lyst til at opleve noget, så er der altid muligheder, og det er den store forskel, fordi det kan du ikke finde i Odense. Så der er det fedt at være så tæt på, jeg kan tage min cykel, og så kan jeg cykle op på Kurfürstendam, hvor man tænker det er mit nabolag nu, men så er der igen, ulempen er også ligesom forskellen fra Danmark, i Danmark kender du nogle folk, her kender du kun håndboldspillere lige nu, så jeg er i gang med at finde nogle andre folk at snakke med. - Torsten Laen er født d. 26. november 1979 i Odense, dvs. at han er 29år gammel. - Han har en kæreste der hedder Maria, hun bor i Danmark. - Han er 2 meter høj, og vejer omkring 98kg. - Han er stregspiller.