Langt Ude 9.y, Trongårdsskolen Ude i kulden Jan er en af Danmarks omkring 6000 hjemløse. Med eneret for "Langt Ude" bringer vi Jans historie Side 3 Side 6 Roskilde Festival- et tilbageblik "Langt Ude" kigger tilbage på årets Roskilde Festival. 4 piger, der oplevede festivalens fester, mudder og musik giver gode råd. Computerfingre eller løberben Eksperter advarer nu om en stærkt stigende fare for livsstilssygdomme som diabetes, fedme og kredsløbsproblemer i gruppen af unge mellem 10 og 20 år. Øget polarisering mellem de unge som er"ude" og fysisk aktive og de unge som er "inde" og fysisk inaktive Lisa, Katrine og Christina Alt for mange børn og unge sidder inde sammen med deres forskellige skærme dagen lang. Der findes heldigvis også en del unge med sportshobbyer, der bruger meget tid ude. H vor sundhedsskadeligt er det at bruge op til flere timer foran diverse skærme, i stedet for at komme ud og røre sig? For at finde svar, har vi snakket med ernæringseksperten Camille Spagner samt Pia Jønsson, sundhedsplejerske. Tobias og Laura Tobias er en typisk dreng, 15 år, går i skole og tager derefter hjem og sidder fast foran skærmen de næste mange timer. Det er meget vigtigt at komme ud og røre sig og omvendt er det sundhedsskadeligt, hvis man sidder foran skærmen hele dagen, nævner Camilla. Vi har også en anden type unge. Laura, 15 år, går i skole ligesom Tobias, men bruger 12-15 timer om ugen på atletik. En pige som Laura, vil både have en sundere krop, samt have det meget bedre indeni og have en dejlig udstråling, s iger Camilla. Aktive mere intelligente Deres intelligens og hvordan de klarer det i skolen afhænger meget af, hvor meget de motionerer. Når der dyrkes motion, udvikles der et molekyle, der danner vigtige hormoner og stoffer, som sendes op til hjernen, som både gør en glad, men også parat til viden og styrker deres koncentrationsevne, forklarer Camilla. Foto: 9.y Tobias dyrker ikke sport. Han spiller computer mellem 2 og 6 timer hver dag. Hans favoritspil er World of Warcraft. Unge sidder generelt alt for mange timer dagligt foran både computer, tv og dvd. Hver femte dreng og pige i 11-15- års-alderen ser mindst fire timers tv dagligt. Dovenskab er farligt Inaktivitet eller generelt dovenskab kan være farligt og medføre til forskellige former for sygdomme. Lige fra hjertekarsygdomme og faktisk også diabetes 2 fordi du får fedt i blodet, og ens kolesteroltal bliver højt så man kan få fedt omkring hjertet. Til helt almindelige muskel og led sygdomme" siger Pia. Generelt har de unge som sidder hjemme og ikke laver sport en større risiko for at få flere sygdomme,end dem som er ude og dyrke sport. Når du dyrker motion kommer både hjertet og samtlige blodkar på arbejde for at levere tilstrækkelig med ilt til den arbejdende muskulatur. Ved regelmæssig konditionstræning vil kroppen forsøge at tilpasse sig de krav, der stilles. Derfor har motion flere gavnlige effekter i forhold til hjertekarsygdomme, fortæller Camilla. Du blir' hvad du spiser Kosten er en stor del af det sunde liv. En sund og lødig kost er alfa og omega. Og også her ser man store forskelle mellem gruppen af aktive unge og de inaktive. Når du dyrker motion får din krop en sulthedsfornemmelse som er naturlig, hvorimod hvis du ikke dyrker motion og sidder stille og laver noget som at spiller computer, spiser du oftest mere og usunde måltider og opdager ikke hvor meget du spiser, mener Camilla. Foto: Kim Gudmand Laura vinder endnu et 100m løb. 15 årige Laura Tølløse har i år løbet 100m på 12.58 sek. og sprunget 5.87 m i længdespring. Laura anses af atletikeksperter som "det største danske talent meget,meget længe" Ingen cola og chips Først og fremmest anbefales teenagere, at man ikke drikker sodavand. " Mange tror at det er meget sundere at drikke saftevand, icetea og juice, men disse drikke indeholder også meget sukker som virker uheldigt på kroppens sundhed, samtidig med at man risikerer at tage på i vægt, forklarer Pia. De kloge anbefaler, at man slukker tørsten i vand og spiser mere fisk end mange unge gør idag. De fedtsyrer der er i fisk, er sunde for kroppen og vigtig e for at hjernen kan præstere i skolen," fastslår Camilla med et smil. LEDER Victorias klumme Jeg -og sikkert også mange andre jævnaldrende folkeskoleelever- er ved at være pissetrætte af, at folk omkring os har tusindvis af forskellige holdninger til, hvad vi skal vælge efter folkeskolen og ikke mindst efter gymnasiet. Mine kammerater og jeg er nu nået til et punkt i livet, hvor vi skal til at træffe nogle vigtige beslutninger. Hvad skal vi efter 9. klasse? Jeg er personligt selv meget i tvivl om svaret på dette spørgsmål. Den forfærdelige tanke om at vælge det forkerte er noget, der plager mange af os. Desværre fylder det ofte så meget, at det får os til at bryde fuldkommen sammen. Samtlige lærere fortæller os dagligt mellem linjerne, at vi er stemplet som færdige i det danske samfund, hvis vi ikke vælger det rigtige. Det stresser os helt vildt og det begynder at være bekymrende! Hjemmefronten, og ikke mindst lærere og regeringen, skal fra starten af sige: Hey, det er helt okay, hvis du ikke vælger det rigtige. i stedet for at få det til at se ud som om, det hele vil blive verdens undergang. Måske er det et eller andet sted tæt på Verdens undergang hvis vi skyder helt forkert med hensyn til valg af uddannelse. Men det betyder ikke, at vi tager os sammen og træffer en klogere beslutning, bare fordi vi stresses helt vildt. Spørgsmålet er skal jeg følge hjertet eller fornuften?
2 LØRDAG 03. NOVEMBER 2012 POLITIKEN Efter straffen Fra indsat til udsat Den svære vej fra et liv i fængsel til et liv ude i samfundet Max,Frederik og Joakim I Danmark er det den "officielle" holdning, at når man har udstået sin straf, så skylder man ikke samfundet noget. Men virkeligheden opleves helt anderledes af mange eks-indsatte. De taler om en livslang straf. "Langt Ude" har set på den svære tid efter straffen. Mange eks-indsatte er kommet ud af fængsel, men kan ikke rigtig komme i gang med livet igen. De har måske mistet kontakten til deres venner. De har fået en plet på straffeattesten, og det gør det svært for dem at få et arbejde de næste 5 år, efter de er kommet ud af fængsel. Fordi der er så mange arbejdsløse, og derfor også rigtig mange job ansøgninger, er det svært for de eks-indsatte at få et job. For hvem vil ansætte en tidligere straffet person, når der er tusinder af "lovlydige" personer at vælge imellem? Cafe Exit Vi tog ind til København for at aflægge et besøg hos organisationen Exit. Exit er en organisation, der hjælper folk, der er i eller har været i fængsel. Exit kan yde psykisk hjælp eller bare henvise til arbejdspladser eller uddannelser. De mener at det rigtige fængsel først starter når man bliver løsladt. Exit har dannet en café ved navn Café Exit. Caféen er arbejdsplads for nogen indsatte og eks-indsatte, og et godt springbræt til et videre job. Vi tog os en snak med caféleder, Henning Nordager Thonbo. om skyld og straf. Malene Duus sagen Vi spurgte Henning om den kendte sag med Malene Duus, der blev overfaldet af sin eks-kæreste og smidt ud af vinduet fra 3. sal og pådrog sig livsvarige m én. Og gerningsmanden blev "belønnet" med kun at sidde halvdelen af straffen for derefter at komme i lære hos kokken Claus Meyer. Hvor er retfærdigheden henne her? Henning mener, at gerningsmanden kom hurtigt ud af fængsel og fik arbejde. Ifølge Henning Nordager er det en positiv ting, fordi i stedet for at dræne samfundet for 2000 kr. om dagen, betaler han nu skat og gør en positiv forskel for samfundets økonomi. Svært at komme ud Henning mener, at det rigtige fængselsforløb først starter når man bliver løsladt. Når man skal ud og fungere i samfundet igen, fordi så ligger der for det meste en stor gæld og venter på en. I en avanceret dom kan gælden løbe op på over en million kr. Fjern gælden Derfor mente cafélederen, at man kunne betale eller måske endda fjerne 1/5 af gælden om året. Det ville gøre en stor forskel for det videre liv hos den eks-indsatte. Så efter fem år er man (afhængig af hvad man har gjort) ren og fri. Uden plet på straffeattesten og uden gæld. Henning fortalte, hvordan de tog fat i de krimielle tidligt i fængselsforløbet, så de kan finde ud af hvad de mangler af uddannelse og om de skal have psykologisk hjælp. Henning Nordager Thonbo er daglig leder af Cafe Exit Cafe Exit hjælper tidligere indsatte til et liv uden kriminalitet En tidligere indsat får ordet Fotos: Max og Frederik 9.y "Langt Ude" møder i vores søgen på et svar i spørgsmålet om straf og skyld og retfærdighed en tidligere indsat. Han ønsker af personlige årsager ikke at få sit rigtige navn i avisen. Hans rigtige navn er dog redaktionen bekendt. Lærer intet i fængsel Han var i fængsel i to måneder. Han fortalte, at fængslet ikke havde haft de store konsekvenser for hans omgangskreds eller arbejde, men man siger, at det tager lige så lang tid at vænne sig til det normale Jeg har absolut intet lært i fængslet liv som den tid man har siddet inde. Og det synes han der var noget om, da det tog ham over en måned at vænne sig til hverdagen igen. Nogen mener, at man kan lære noget af at være i fængsel, men det kunne vores eks-indsatte ikke se. Han synes, det var kedeligt og utrolig hårdt at være afskåret fra alt, og værst af alt: Være afskåret fra sin familie. Fortsættes side 3 "Bjarne" tidligere indsat Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Bent Povlsen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Politikens redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. De få men rå: Asbjørn Killen Jahn, Christina Mayura Ziegler, Cornelia Hviid Orloff, Frederik Kjær, Ida Aviaja Langer, Joakim Kempf Holm, Katrine Hjorth Hetting, Laura Tølløse, Lisa Prejsler, Marcus Hugo Svare, Maria Ankær Jensin, Martine Nimskov, Max Reuter, Mikkel Benzon, Oliver Emil Bøving, Rasmus Emil Røgen, Rubi Sarwar, Thomas Nordentoft Sommerand, Victoria Amalie Michael Hedegaard, William Lyrstrand Christensen.
POLITIKEN LØRDAG 03. NOVEMBER 2012 3 UDENFOR Efter straffen Alene ude i kulden Fortsat William,Rasmus Willam,Rasmus og Thomas Der er mange hjemløse i Danmark. Mange af dem er psykisk syge eller har et misbrug, som har ført til hjemløshed. Andre har haft finansielle problemer. Vi har interviewet Jan på 46 år, der er hjemløs. En lille stigning Der er i alt registreret 5.290 hjemløse i Danmark i år 2011 det er en stigning på 292 personer siden år 2009, hvor der blev opgjort at være 4.998 hjemløse. Det betydeligt større antal hjemløse kan skyldes at der er flere og flere der overnatter hos venner og familie. I år 2009 overnattede 1.086 personer hos venner og familie, mens det er i år 2011 var 1.433 personer. Når jeg ser en hjemløs får jeg ikke medlidenhed, jeg skammer mig over mit land. Fra bloggen Projekt medmenneske Miljø Livet på gaden Livet på gaden er ingen leg. Undersøgelser viser, at hjemløse dør 22 år før andre. Det er på grund af flere selvmord og sværere vilkår. Hjemløse mænd tager 7 gange oftere livet af sig selv end andre mænd. En grund til de mange selvmord, kan være at 44 pct. af de hjemløse har en psykisk sygdom. Mens 60 pct. af de hjemløse mænd mellem 18 og 24 har et hashmisbrug. Sociale indsatser. Som sagt er 44 pct. af alle de danske hjemløse psykisk syge, men hvor mange får rent faktisk hjælp? Undersøgelser viser at det kun er omkring 46 pct. af de hjemløse, der modtager psykiatrisk behandling. Det er kun 28 pct. af de hjemløse der har en støtteog kontaktperson, bostøtte eller lignende. Der er selvfølgelig en del, som ikke vil have en støtte- og kontaktperson, men det vurderes stadig at der kan ske en betydelig forbedring af indsatsen. Jan, 46-årig hjemløs Langt Ude kontaktede Jan på 46 år hjemløs på 12. år. Han står dagligt foran det lokale indkøbscenter og sælger bladet "Hus Forbi". Her står han foran Føtex hver dag i sol,regn og kulde. Grafik: 9.y Jeg skylder ikke noget til nogen. Jan,46 år og hjemløs Bor på herberg Jan tjener omkring 500 kr. om dagen, og bruger cirka halvdelen til at købe nye blade. Resten bruger han til at betale for mad, cigaretter, stoffer og husleje. Jan bor på et herberg i Istedgade for 7.000 kroner om måneden. Det har han det faktisk helt fint med. Langt ude i skoven affald lå Diagrammet til venstre viser udviklingen i antallet af hjemløse mellem 2007 og 2011. Tallene for 2011 mener SFI, reelt er en del højere end det viste. Dette skyldes at antallet af hjemløse "illegale" udlændinge (udlændinge uden opholdstilladelse) er vokset betydeligt mellem 2007 og 2011 især pga. finanskrisen. (Kilde :SFI) Der har han boet i 3 år.efter Jans eget udsagn har han selv tjent de penge, han har og han har ikke fået meget hjælp af samfundet. Jan blev uddannet som maler i 1996, men fik aldrig et job. Og derefter gik tingene bare skævt og han endte ude i kulden. Vi burde slet ikke have hjemløse i Danmark Jann Sjursen,formand Rådet for socialt udsatte fra side 2 Pletten på strafattesten Han fik en plet på sin strafattest, men har fået et fast arbejde, som han er rigtig glad for. Og pletten på hans strafattest fik således ingen betydning for ham i forhold til arbejdsmarkedet. Der findes flere forskellige straffeattester. Den der oftest snakkes om, er den arbejdsgiverne kan bede om. Den bliver slettet efter fem til otte år. Så er der den offentlige straffeattest, den der aldrig bliver slettet. Den er ikke offentligt tilgængelig. Det er den attest staten bruger, når en person skal sikkerhedsgodkendes eller have et job i politiet eller i en lufthavn. Strafattest er ok Men han mener, det er en dårlig ting, hvis den gør, at eks-indsatte får dårligere muligheder for at få et job. Men på trods af det mener han bestemt ikke den skal afskaffes. Alt det med straffelovene er en meget hårfin balance, hvor man både skal tage hensyn til samfundet og den straffede. Retfærdighed. Om hvordan man opnår retfærdighed siger vores eks-indsatte: at man skal prioritere offeret først. Men han var dog sikker i sin holdning omkring, hvor formålsløst det er at straffe et menneske, hvis vi ikke prøver at gøre den straffede til et bedre menneske uden kriminalitet. "Vi skal jo helst slippe af med de kriminelle handlinger, og hvis en god behandling af den straffede er det, der skal til for, at man ikke vil rode sig ud i kriminalitet mere, så er det vel sådan det skal være.," slutter vores eks-indsatte. "Langt Ude" afslører miljøskandale i Dyrehaven. Myndighederne vil ikke svare på spørgsmål Rasmus,Thomas og William I en af Danmarks fredsskove Dyrehaven er det hele ikke fryd og gammen."langt Udes" udsendte reportere faldt på en tur i Dyrehaven over en miljøskandale af de helt store. Et affaldsbjerg midt i en af Danmarks mest brugte skove. Brugte batterier, sardindåser og plasticaffald flyder frit i naturen. Et gult bånd advarer om Fotos : Rasmus 9.y "Langt Udes" billededokumentation for affaldsbjerget midt i Dyrehaven. Brugte batterier og gamle sardindåser flyder frit i naturen. Fotos 9y "inficeret affald". Ingen kommentare r Vi kontaktede straks Skovog naturstyrelsen og Jægersborg Statsskovdistrikt. Men ingen af stederne ville nogen kommentere på vores oplysninger. Vi gik derfor skridtet videre og kontaktede Lyngby Rådhus for at gøre dem opmærksommer på denne skjulte miljøskandale. Men heller ikke her lykkedes det at råbe myndighederne op. Næste skridt for "Langt Ude" bliver at kontakte Miljøministeriet for at høre om denne sag. Sagen er alvorlig ikke mindst fordi en del af Københavns grundvandsreserve hentes op i Mølleådalen. Og Mølleåen løber som bekendt igennem Dyrehaven. Udover dette afskyder Skovdistrikt Dyrehaven omkring 600 hjorte til videresalg om året. Hjorte som muligvis har græsset på det "inficerede" affaldsbjerg midt i Dyrehaven. Konklusion: Hvordan skal vi prioritere i vores samfund, med hensyn til straf og retfærdighed? Skal retfærdighed komme foran samfundets velfærd og velvære, eller skal vi også tænke på, hvad der er bedst for alle inklusive gerningsmanden? - Frederik K, Max og Joakim.
4 Anderledes LØRDAG 03. NOVEMBER 2012 POLITIKEN Et langt liv som udstødt Rubi,Aviaja,Christina og Maria "Langt Ude" møder Svend - Erik på 72 år, der har levet et liv som udstødt pga. sin homoseksualitet Hårdt at springe ud Det var hårdest at fortælle om min seksualitet til min mor. Hun spurgte mig, om hun havde gjort noget galt, hvilket hun selvfølgelig ikke havde. Jeg var jo helt normal, jeg kunne bare godt lide mænd. Skældsordene preller af Svend-Erik fortæller, at lige da han var sprunget ud, kunne deres nabo finde på at råbe BØSSERØØØØV! efter dem. Svend prøvede at være ligeglad. Men det var svært. Stadig sig selv Først troede han, at det ville gå over, men han indså at det ikke gjorde. Han ville ikke være kendt af sin omgangskreds som bøssen så til en start lod han også være med at fortælle dem på hans arbejdsplads om det. "Jeg tror faktisk, at folk var ret ligeglade, Han havde dog selv fordomme over for andre homoseksuelle. "Der er mange, der har fordomme over for homoseksuelle, og jeg var selv en af dem. Jeg havde forestillet mig at drengene havde løse håndled og pigerne meget maskuline. Men jeg blev overrasket,for da jeg kom sad der nogle meget smukke damer og mænd som lignede alle andre" Den lykkelige slutning Svend-Erik lever den dag i dag et perfekt liv, ifølge ham selv. Og sidst men ikke mindst lever han hver dag med sin mand Finn, og de er lykkelige sammen. Foto: Privat Lesbiske oplever også diskriminering og chikane. De to piger på billedet er hhv. 17 og 16 år. De to piger oplever også hadefulde tilråb, når de går tur på Strøget i København. Man regner med, at 10 % af alle danskere har en seksualitet rettet mod eget køn. Det svarer til ca. 2 elever i hver eneste folkeskoleklasse. Udstationeret Aviaja,Rubi,Cornelia og Maria Langt fra Danmark Et stigende antal danske familier vælger at blive udstationeret. Årsagen er typisk fordi en forælder har fået arbejde i udlandet. Det kan være svært for både ægtefællen men i den grad også for børnene. Langt Ude har snakket med to unge piger, der begge har oplevet at bo i udlandet i en længere periode. Julie på 14 år har i alt boet i 5 lande siden hun blev født. Det har givet hende en masse erfaringer og oplevelser. Hun har lært at omgås en masse forskellige mennesker fra adskillige kulturer. Det var svært for Julie og hendes familie at oprette et netværk i Polen og Ungarn, da der kun blev talt landets sprog. Julie fortæller "Jeg passede ikke ind, da jeg var høj og lyshåret. Det var der ikke mange andre der var. Udover det, er jeg et meget åbent og imøde-kommende menneske, i forhold til de andre, og det kunne godt virke over-vældende for nogen " Familen skal holde sammen Derfor er det rigtig vigtigt, at man som familie holder sammen i enhver situation når man er udstationeret. En international undersøgelse fra 2010 viser, at 6% af alle udstationeringer mislykkedes, og at 65% svarede, at det skyldtes ægtefællens eller børnenes manglende trivsel. Tidligt i skole 13-årige Emilie har boet i Frankrig i 6 år. Hun oplevede det som en sjov og lærerig oplevelse. Allerede som 3-årig startede Emilie på en international skole, på det tidspunkt havde hun intet imod at gå med skoleuniform, men som hun voksede og blev ældre, begyndte hun at tvivle på idéen. Gode minder Begge piger er enige om at der var flest gode ting ved deres liv i udlandet, selvom det til tider var krævende og svært. Men det er ikke kun svært at rejse ud og bo i et andet land over en periode. Det er mindst lige så svært at komme tilbage. At skulle forlade venner og bekendte man har knyttet sig til kan være utrolig hårdt. For Julie var det på nogen måder positivt at skulle rejse igen. Hun følte, at hun startede et nyt kapitel i sit liv for hvert nye land hun boede i. Hun Foto: Privat Julie (nr.3 fra venstre) er her sammen med sine bedste amerikanske venner i staten Connecticut. fik også den bonus med, at hun blev enormt god til at møde nye mennesker. Være åben og møde nye mennesker med et positivt sind. Tilbage til Danmark Det kan også være svært at komme tilbage og skulle vænne sig til den danske skolegang og sproget. Emilie fortæller at hun er blevet rigtig god til engelsk, men da hun kom tilbage til Danmark kunne hun hveren skrive eller læse dansk. Dette var selvfølgelig et kæmpeproblem og ikke så lidt af en nedtur for hende og familien. Sure vinterdanskere Julie så anderledes på den danske skolegang. Det var dels fordi at lærerne i Danmark er mere personlige. I U.S.A var der ingen tolerance. Der var faktisk en fængselsagtig disciplin omkring skolen og i skolen. For Julie var problemerne anderledes. Hun huskede Danmark som et dejligt land med sol og glade mennesker, men hun fik sig et chok, da hun sidste vinter oplevede den "anden side" af Danmark nemlig den lange periode fra oktober til april, hvor folk- ifølge Julie- er sure og indesluttede og mangler overskud. Et overskud som hun faktisk synes, at mange af hendes amerikanske venner har og havde. "Derfor," slutter Julie, "er det bestemt en mulighed, at jeg skal uddannes og leve mit liv langt fra Danmark. Hvem ved? " "Jeg passede ikke ind, da jeg var høj og lyshåret" Julie "Jeg kunne hverken læse eller skrive dansk" Foto: Aviaja 9.y Emilie tilbage i sine vante omgivelser i Danmark.At være udstationeret som barn og ung rummer store muligheder og store udfordringer Emilie tilbragte 6 år i Frankrig på International School of Toulouse.
POLITIKEN LØRDAG 03. NOVEMBER 2012 5 Ude af job-ude af livet Grafik:Danmarks Statestik Statistik over udviklingen i arbejsdsløsheden 2007 til 2012. Claus Når man sidder med et hus, to børn, intet arbejde og ingen penge, er det en af de værste situationer man kan havne i. Jeg har været arbejdsløs for længe så jeg er kommet på kontant hjælp. Kontanthjælpen er ikke nok når jeg er alene far og har et hus at dække. Arbejdet er en betydelig del af ens identitet. Det er muligvis en særlig dansk disciplin, men mange menneskers identitet er tæt forbundet med deres arbejde. Hverdagens kontakt med ens kollegaer, kunder og kontakter skaber fundamentet for ens selværd og tryghed og når dette pludseligt bliver fjernet skabes en meget stor frustration. Dels fordi der ingen penge komme ind, dels fordi der er ingen at tale med og dels fordi ens fremtid er uafklaret. "Langt Ude" bringer her to uddrag af interviews med folk udenfor arbejdsmarkedet. Dorte Mine børn er i skole og jeg føler at tiden står stille. Jeg søger en masse jobs, men bliver hele tiden forbigået i sidste runde. Mit selvær er på det laveste punkt og jeg føler jeg ikke kan bidrage i familien eller i samfundet. Festival Ude på Herrens mark Roskildefestival 2012-et tilbageblik Hugo og Asbjørn Roskildefestivalen er en verdenskendt festival, der tiltrækker unge og gamle fra hele kloden første uge i juli måned hvert år. "Langt Ude" mødtes med de 4 gymnasiepiger Annika, Malika, Rikke og Mathilde, der alle 4 var på Roskildefestival i sommer. Festivalen begyndte sit liv i 1972 på en udmark i nærheden af Roskilde som et spejl på "alle festivals moder" nemlig Woodstock festivalen i 1969. Roskildefestivalen var et dansk forsøg på at kopiere Woodstock. Og man må sige at det er lykkedes, idet Roskildefestivalen er blevet voksen og går nu ind i sit 41. år. Roskilde giver ikke ikke så let op! Roskilde består trods op- og nedture. Stemningen Om stemningen på årets festival siger Malika " Alle er super glade og meget åbne. Man snakker med folk, man normalt ikke snakker med. Det er et stort fællesskab, hvor alle kender hinanden. Vænner sig til stanken Om livet i et telt med regn, mudder og brændende sol fortæller Annika "Det var sjovt, men også meget beskidt. Jeg længtes meget hurtigt efter et bad, Foto: Annika Højgaard Sådan så campingområde G ud omkring den 1. juli. Tre dages heftige regnskyl op til festivalen havde forvandlet området til et mudderælte. Dette stillede store krav til festivaldetagernes evne til at "overleve" ude i det fri Annika Højgaard 17 år 1. gang på Roskilde. "Venner,fest og masser af mudder" Mathilde Thuesen 16 år 2 gange på Roskilde. "Vanvittig, mindeværdig og oplevelsesrig" Malika Christensen 17 år 2 gange på Roskilde. "Løssluppen, vild og total stemning" men efter et par dage vænner man sig til stanken og at man har mudder alle vegne". Hvad med musikken? Rikke svarer, at det var godt at der både var små og ukendte bands med. Og at et supernavn som "Bossen" sluttede festivalen var bare helt fantastisk. Annika supplerer med at sige: " Det var især godt, at Bon Iver var der. Det mindre gode ved programmet var, at Beyoncé ikke var der." Om Roskilde i 2013 siger de 4 piger samstemmende: " Helt klart"! " De 4 pigers råd til Roskilde 2013 Forvent ikke for meget søvn. Tag en middagslur. Tag ikke for meget tøj på, før man går i seng, da man ofte vågner op badet i sved. Tag gummistøvler og solcreme med!! Skaf et godt telt med meget plads. Forbered ture grundigt. Det er de små detaljer, der skiller en god oplevelse fra en dårlig oplevelse Kolde facts: 29 juni-7 juli Har været der siden 1971 - Mere end 80.000 festivalglade gæster i 2012 I 2012 kostede en billet 1810 kr + gebyr I 2012 var 200 musiknavne med og spille til den populære festival
6 LØRDAG 03. NOVEMBER 2012 POLITIKEN Gyldne citater om udeliv Vi elsker at være os selv, elsker at være udendørs, elsker at gå en lang tur og kigge på træerne, blomsterne og skyerne. At være udenfor og føle en slags trykkende varme, er brandfarligt! Og dine følelser begynder at blive aggressive og løbe hurtigere og højere. Kedsomhed er bagsiden af fascination: begge er afhængige af at være udenfor i stedet for inde i en situation, og en fører til den anden. Udefitness Balder af frossent stål Laura og Martine Anmeldelse af udendørs fitness Et nyt fænomen er på vej nemlig udendørs fitness. Der er kom-met flere og flere udendørs fitness pladser i løbet af de sidste år i Danmark. Bare i Århus ligger der nu 7 udendørs fitness pladser. Fælledparken på Østerbro er en anden park med rigtig god adgang til udendørs fitness. En svedig tur på DTU Fitness pladsen på DTU er opdelt i 4 kategorier. Kategorierne er kredsløb, balance, styrke og fleksibilitet. Hver kategori har hver sin farve. Fitness redskaberne har et farve identitetsbånd, så man kan se, hvilken kategori redskabet hører til. Vinduet i båndet viser, hvilke muskelgrupper, der bliver berørt og hvordan øvelsen skal laves. Gode instruktioner Der vises også på selve instruktionstavlen hvordan man skal gøre, men da fitness redskaberne står spredt på fitness pladsen, er det godt, at instruktionerne også er ved vær øvelse, så man ikke skal gå tilbage til instruktionstavlen. Vores bedømmelse DTU har et bredt udvalg af redskabsfaciliteter. Det er forskelligt hvor gode de er.. Der var nogle af redskaberne, hvor øvelser ikke gav så meget, altså at vi havde svært ved at få pulsen op i kredsløbsøvelserne. Nogle af styrke øvelserne var heller ikke hårde. Så det er ikke alle øvelserne der giver noget. Problemet med at det er udenfor er at man kan risikere at det regner eller er dårligt vejr. Men så må man bare bide tænderne sammen. Så man ikke risikerer balder af frossent stål. Det overskuelige og informative skilt ved indgangen til udendørs fitness på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.Banen er fysiologisk delt godt op med 4 forskellige aktivitetsområder. Foto: Laura 9.y "Langt Ude" sendte Martine ud for at teste udefitness på DTU ved Lyngby. Her ses hun i en balle/ryg styrkeøvelse Mindeparken Kongevejen. Tangkrogen. Skjoldhøjkilen, Harlev (etableres i juli 2011). Frederiksbjerg Bypark, Gåsehaven Risskov Lyngby Jærgesborg Islands Brygge Fredriksberg Amager Roskilde Fælledparken Udefitness Århus og København Mode Christina,Lisa og Katrine Hvad er inde og hvad er ude? Vinteren nærmer sig, så de store, oversize sweatere skal findes frem fra gemmerne. Som tilbehør kunne du evt. bruge den moderne, store statement halskæde, som også fungerer til meget andet tøj som eksempel de sorte, transparente skjorter, som hittede i foråret. Festligt tøj Til de lidt mere festlige lejligheder kan du iføre dig de tårnhøje hæle, som findes i forskellige modeller. Du kan ikke have undgået at se den populære hår- og tøjtendens dip dye. Det går ud på at tøjet er flerdelt i forskellige farver, og håret er nærmest dyppet ned i farve. Baggy pants er ude Det du i hvert fald ikke skal gå ud over dørtrinnet med, er de store baggy, army bukser. De er uformelige og gør ikke noget godt for dig og krop. Animal print er inde Noget du klart skal gå efter og noget du ser i alle high street butikker er de populære animal print. De fås i både bukser og trøjer og med forskellige print som zebra, leopard og slangeskind. Sådan et par bukser passer perfekt til et par fede sneakers evt. fra Adidas eller Nike gerne med nogle flotte og kraftige farver. Grafik: 9.y
POLITIKEN LØRDAG 03. NOVEMBER 2012 7 Film Når naturen er fjenden Asbjørn Tyskere er også mennesker, er budskabet i ny film fra Zentropa Spise ude Restaurant fodkoldt Den klassiske krigsfilmgenre har de gode amerikanere og de onde tyskere som hovedpersoner. Denne film handler ikke om noget af dette. Tag ikke fejl, det er en krigsfilm på den måde, at der nazistiske og britiske flyvesoldater med i den. Men den er meget mere end det. Denne film hører til emnet overlevelse. De film der handler om nogle mennesker, der skal overleve i et barsk miljø. Hvor det at være ude er farligt, og potentielt kan koste en livet. Filmen starter med et tysk fly der bliver skudt ned i Norges bjerge. Tre tyske flyvesoldater stige ud af deres fly efter at have styrt ned i isørkenen. De har mad og drikke til nogle dage, og de begynder modvilligt at marchere mod kysten. Efter en dags tid mister de deres madforsyning og alt ser ud til at være tabt indtil de finder en lille hytte. Moralske problemer Der går ikke lang tid før de tyske soldater støder ind i nogle engelske flyvesoldater som tyskerne var i kamp med i starten af filmen. De tyske soldater invitere dem ind i hytten, men der går ikke forfærdeligt lang tid inden at der kommer etiske og moralske problemer mellem gruppen. Filmen overasker Filmen overrasker med det samme. Tyskerne bliver ikke set som nogle hjerteløse monstre, men som rigtige mennesker fanget i den samme situation som deres britiske modparter. Dialogen mellem tyskerne og englænderne er velskrevet, men lederen af de tyske flyversoldater er lidt for åben overfor englænderne, når man tænker på at han skal dele sin mad med sine fjender. Denne mangel på mistroiskhed forklarer filmen heldigvis. Konceptet i det hele taget er selvfølgeligt ikke et nyt emne (fjender, tvunget til at arbejde sammen for overlevelsens skyld og hvor naturen er den ydre fjende), men dialogen er så god at man næsten glemmer det helt. Tyskere er mennesker Men alt i alt er det forfriskende at se at instruktøren (Peter Næss) ikke kun har set på de tre nazistiske soldater som uhyrer, men har gjort dem til mennesker. Mænd der har liv uden for krigen, ligesom briterne. Godt nok indoktrinerede ud over alle grænser, men stadig mænd. Og jeg må også indrømme at når der sker gode ting for flokken, føle man glæden, ligesom at når der sker dårlige ting, føler man sorgen. Mesterlig Alt i alt er dette en appetitlig, mesterligt skrevet, godt spillet, lille diamant, som ikke har fået den opmærksomhed den fortjener. Den formår faktisk at tilføre krigsfilmgenren en ny moralsk dimension.så tøv ikke med at se denne perle af en film. "Into The White" Dansk dvd premiere 22.oktober. Pris 149. kr i Blockbuster. Filmen er en mesterlig, appetitlig lille diamant Laura og Martine Pølser og lyst brød er junkfood og derfor er det ikke særlig sundt. Men Claus Christensen tænkte, at dette måtte kunne gøres bedre og stiftede så DØP, en økologisk pølsevogn, som ligger ved siden af Rundtårn. "Langt ude" sendte to modige reportere i byen for at spise ude-ude. Anmeldelse: Hos DØP er alt 100% økologisk og derfor var der selvfølgelig heller ikke nogle røde pølser, da der masser af farvestof i. Man kan bl.a. få pølse med brød eller rodfrugtmos til, i stedet for de ellers usunde og ikke lige frem økologiske pomfritter. Der er også normal hotdog og fransk hotdog. DØP har også noget anderledes mad i forhold til almindelige pølsevogne f.eks. har de chili con carne. I december og januar har de grønlangkål og medister. Vi smagte den økologiske franske hotdog med klassisk ristet pølse. Pølsen var god og krydret og så virkelig indbydende ud i forhold til i andre pølsevogne. Årets spisested 2010, IBYENPRISEN, Husk at en pølse skal spises mæ' føl'se Udejob Martine og Laura I fuld galop derudad Foto: Martine 9.y "Langt Ude" besøgte galoptræner Brian Wilson, der startede som jockey og senere er gået over i hestetrænerfaget. Brians job er hovedsageligt udendørs Øverst: En af Brians islandske heste Brians dag Brian's arbejdsdag begynder kl. 5.45 om morgen. Der giver han hestene morgenmad, og derefter muger han ud i boksende og giver dem noget friskt at ligge på. Bagefter finder han ud af, hvad de forskellige heste og ryttere skal lave. Han sætter de heste, som ikke skal lave så meget på fold. Derefter sender han de heste og ryttere af sted, som skal i Dyrehaven eller på galopbanen. Det tager ca. et kvarter at ride hen til galopbanen. Det kvarter de bruger på at komme derhen varmer hesten op i. Hver hest træner ca. en time. Da hestene er kommet tilbage tager Brian, og de andre, som arbejder der, sig af de heste, som har problemer med deres ben. Så bliver hestene fodret, hvor de får mad og hø. Om aftenen kommer Brian igen og giver hestene aftensmad og tjekker, om de har det godt. Fordele og ulemper ved at arbejde udenfor Ulempen ved at arbejde med heste udenfor er, at når det bliver vinter, og der kommer is risikerer Brian nemlig, at hans heste kan få skader, hvis de falder eller glider. Men heldigvis er der flest positive sider ved at arbejde udenfor. Brian siger nemlig, at han rigtig godt kan lide at være ude i naturen, bl.a. fordi at han som han selv siger 7, 9, 13 er jeg aldrig syg med influenza, fordi jeg altid er ude i den friske luft. Brian kan også godt lide at arbejde med heste, fordi at der sker noget forskelligt hver dag, og der ikke er, to dage som er ens. Passionen for hestene Brian mener, at hans passion for heste er arveligt, da hans familie i generationer har været jockeyer. Han har også to sønner, den ene søn er jockey, og den anden er hestesmed. Hvilket jo også er et udendørs job. Martine 9.y Den Økologiske Pølsemand. God mad, men noget fodkoldt! Fakta Pølsevognen blev muliggjort pga. opfindelsen af petroleumsbrænderen, den gjorde det muligt at opvarme kar og beholdere mobilt. Der blev givet tilladelse til pølsevogne af Borgerrepræsentation i København d. 4 marts 1920. Pølsevognene blev først rigtig udbredt i 1950-1970.
8 LØRDAG 03. NOVEMBER 2012 POLITIKEN Ud af skolen og hva' så? For mange unge er 9. klasse en tid med pres på og mange vanskelige valg. "Langt Ude" har mødt tre unge med forskellig kurs ud af 9. klasse Joakim 15 år og går i 9. klasse "Jeg skal i 10. klasse. Det er især for at blive et år ældre og blive bedre i skolen" STX? Tømrer? 10. klasse? HTX? Cornelia 15 år og går i 9. klasse. "Jeg er stadig usikker på, hvad jeg skal efter 9. klasse., men jeg tror jeg bliver nødt til at tage 10. klasse for at??? Foto: Hugo 9.y Foto: Hugo 9.y Foto: Hugo 9.y kunne være klar til gymnasiet. Grunden til jeg godt vil i gymnasiet, er at så kan jeg tage en videregående uddannelse. Frederik 15 og går i 9. klasse "Jeg skal helt sikkert i gymnasiet. Hvilket gymnasium er jeg lidt usikker på" Parkour Et udeliv med fantastiske spring 20 årige Andreas Lorentzen bruger 5 dage om ugen på udendørssporten parkour. "Langt Ude" tegner et portræt BYLINE: Oliver og Mikkel Parkour er en af de hurtigst voksende "nye" sportsgrene. Parkour foregår primært udendørs. Vi har derfor været ude og snakke med en professionel parkour udøver. Andreas Lorentzen er 20 år gammel og startede med at træne som 15 årig. Det hele startede med, at Andreas sad og kedede sig i en dansk time, googlede parkour, og fandt StreetCamp som især laver introduktionskurser i parkour. Det var første gang Andreas mødte parkour, og han har trænet lige siden. Forvirret gymnasietid Da Andreas gik i gymnasiet holdt han sig ikke tilbage med alkohol og fester.dette havde en negativ indvirkning på hans sport og hans indlærings evne. Det har ændret sig nu. Nu har han dæmpet sit alkohol forbrug til kun at drikke igennem en gang hver anden måned. Han holder sig også så vidt muligt fra sukker, men nogle gange ryger der en hindbærsnitte ned, tilstår Andreas smilende. Parkour fører til arbejde Andreas og hans team har fået mange tilbud, som for eksempel en musik video for Rasmus Hedegaard, kaffereklame i udlandet og forskellige teaterstykker. Andreas tjerner nu sine penge bl.a som træner. Andreas fanget i en "running press".billedet er fremkommet ved tage stillbilleder ud af en videosekvens og sætte dem sammen til et billede Da Andreas gik i gymnasiet ville han gerne ind på Copenhagen Business School. Men efter at have trænet parkour i nogle år, begyndte Andreas at interessere sig for anatomi.t Dette førte til et totalt skift, og nu vil han være fysioterapeut. Og hvis det er muligt, vil han gerne fortsætte med at træne parkour. Parkour ånden Gennem parkour har Andreas fået mange nye venner og er også blevet bedre til at snakke med folk, han ikke kender. Sammen med sit hold har Andreas været i mange lande for at træne parkour nye steder og møde nye mennesker. Det fedeste sted Andreas har Foto: Oliver Bøving 9.y trænet, var i Amsterdam i Holland, både på grund af de fede steder at træne, men også på grund af, at hollænderne er så flinke og åbne. Parkour har således ændret Andreas' livsbane. For sjov Virkelig langt ude Ekstremt langt ude Klimaforandringerne har både vindere og tabere... Willam 9.y