Uddannelsesprram for Navn: intern medicin:geriatri ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg geriatrisk afdeling G, Odense Universitetshospital
1. Indledning Specialet intern medicin:geriatri beskæftiger sig med sygdomme hos ældre mennesker, både akutte kroniske sygdomme, men så med de funktionsmæssige konsekvenser af sygdomme aldersforandringer. Specialet kan ikke defineres på baggrund af enkelte afgrænsede sygdomsgrupper, men beskæftiger sig med hele det intern medicinske område med områder indenfor en række andre specialer. De vigtigste samarbejdende specialer er de øvrige intern medicinske specialer, gerontopsykiatri, neuroli ortopædkirurgi. Den geriatriske patient defineres ved sine karakteristika, som er multimorbiditet med en blanding af akutte kroniske lidelser, aldersforandringer som følge af denne kompleksitet ofte afledte fysiske eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med eventuelle sociale problemer. Den geriatriske patient er en ældre patient, men specialet opererer ikke med faste aldersgrænser, gennemsnitsalderen på de geriatriske afdelinger er omkring 80 år. Den demrafiske udvikling vil medføre, at der i de kommende år vil blive flere meget gamle. I Danmark anvendtes i 2003 20% af de somatiske sengedage til patienter med en alder over 80 år. De ældre patienter den geriatriske patient udgør en stor del af de patienter der indlægges akut i de medicinske afdelinger. Arbejdet med geriatriske patienter kræver indsats fra flere fagområder foregår derfor i et tværfagligt miljø. Geriatrisk rehabilitering omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter imod at genoprette fysisk psykisk formåen sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed. Hoveduddannelsen i specialet kan søges af læger der har gennemført introduktionsuddannelse i intern medicin. Hoveduddannelsen har en samlet varighed på 60 måneder. På landsplan uddannes i intern medicin:geriatri 10 speciallæger pr. år, heraf 2,5 i region Syd. I målbeskrivelsen for intern medicin:geriatri er beskrevet, hvilke minimumskompetencer der skal indlæres beherskes ved afsluttet hoveduddannelsesforløb. Uddannelsen er først fremmest baseret på læring i forbindelse med det daglige arbejde. i klinisk praksis er derfor den vigtigste læringsstrategi, kombineret med de teoretiske kurser, forskningsfordybelse selvstudium. For at sikre en bred intern medicinsk basiskompetence vil nle af kompetencerne skulle indlæres ved deltagelse i arbejde vagt i de medicinske funktionsbærende enheder. I Region Syd starter uddannelsesforløbene med 24 måneders ansættelse ved de funktionsbærende enheder (FBE) ved Geriatrisk Afdeling-SHF Svendborg/Rudkøbing, Geriatrisk Sektion Medicinsk Afdeling-Haderslev Sygehus Medicinsk Center-Esbjerg Sygehus. Under ansættelserne her skal den uddannelsessøgende deltage i de medicinske vagtfunktioner ved henholdsvis Medicinsk Afdeling SHF-Svendborg, Medicinsk Afdeling-Haderslev Medicinsk Center-Esbjerg Sygehus, således at hovedparten af common-trunk kompetencerne opnås indenfor de første to uddannelsesår. Efter de første 24 måneder følger for alle uddannelsesforløb 24 måneders ansættelse ved Geriatrisk Afdeling-Odense Universitetshospital, endelig afsluttende 12 måneders ansættelse ved den indledende FBE. I de sidste 24-36 måneder af uddannelsesforløbet forventes det at den uddannelsessøgende har opnået kompetencer som tillader funktion som bagvagt.
Efter afsluttet hoveduddannelse kan der opnås speciallægeanerkendelse i intern medicin:geriatri. Speciallægen kan herefter søge ansættelse som 1. reservelæge eller afdelingslæge. Opnåelse af overlægekvalifikation kræver yderligere 24 måneders funktion som speciallæge ( Vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger, Sundhedsstyrelsen vejledning nr 36, 1. maj 2003). 2. Præsentation af uddannelsesforløb Den samlede uddannelsesvarighed er 60 måneder. De første 24 måneder ansættes lægen ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing ved Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg. De efterfølgende 24 måneder ved Geriatrisk afdeling, Odense Universitetshospital de afsluttende 12 måneder ved Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing. Efter afsluttet hoveduddannelse opnåelse af speciallægeanerkendelse i intern medicin:geriatri kan lægen søge ansættelse som 1. reservelæge eller afdelingslæge i yderligere 24 måneder mhp - 14 kvalifikation mulighed for at søge overlægestilling. 2.1: Forskningstræningen skal som beskrevet i målbeskrivelsen almindeligvis påbegyndes inden for de første 24 måneder af hoveduddannelsesforløbet. Tidsmæssigt vil den afhængig af opgavens karakter kunne forløbe over en længere periode omfatte opholdet både i FBE HBE. Mentor/vejleder udpeger en vejleder for forskningsfordybelsen, aftalen vil fremgå af den individuelle uddannelsesplan. Dansk Selskab for Geriatri udarbejder hvert år et idé katal til projekter, evaluering af projekterne foregår i forbindelse med møde arrangeret af Dansk Selskab for Geriatri. 2.2: Den teoretiske uddannelse vil dels omfatte de kurser som fremgår af målbeskrivelsen i form af de tværfaglige obligatoriske kurser, kurser fælles for de medicinske specialer i alt 16 dages kurser specifikke for intern medicin:geriatri. Titlen på de specialespecifikke kurser er Gerontoli (4 dage), Geriatrisk vurdering rehabilitering (4 dage) Sygdomme hos den ældre patient (4+4 dage). Der afholdes et af disse kurser årligt, således at den uddannelsessøgende har gennemgået teoretisk uddannelse inden for de første 3 år af hoveduddannelsesforløbet. Kurserne vil være landsdækkende. 2.3 Geriatrisk afdeling SHF Rudkøbing/Svendborg Medicinsk afdeling SHF Svendborg. 2.3.1: Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing: Afdelingen er den største medicinske afdeling i Sygehus Fyn med et optageområde på godt 90.000 mennesker. Der er amtsfunktion i udredning af lungeinfiltrater, ambulant hæmodialyse apopleksi-området. Alle øvrige funktioner tilbydes som udgangspunkt på basisniveau. Afdelingen har ansat speciallæger inden for kardioli, lungemedicin, endokrinoli, reumatoli, medicinsk gastroenteroli, infektionsmedicin, nefroli geriatri er aktuelt bemandet med 15 overlæger, 1 afdelingslæge, 5 1. reservelæger 18 reservelæger. Dertil kommer ca. 240 øvrige personalemedlemmer. Afdelingens budget er på godt 82 Mil. kr..
Der modtages årligt ca. 6.000 akutte, uselekterede patienter, udføres godt 3.000 tilsyn i åben skadestue gennemføres 25.500 ambulante besøg heraf ca. 5.500 hæmodialyser. Afdelingen har 3 vagtlag forvagten er dubleret frem til kl. 22.30 (hverdage). Nattevagten er 18- skiftet. Afdelingens yngre læger indgår i en fast rotationsordning med afsnitstilknytning af ca. 4 måneders varighed. Afdelingen er organiseret med 3 sengeafsnit (heraf ét i Rudkøbing), 3 ambulatorier, et medicinsk dagafsnit en medicinsk forskningsafdeling. Akutte patienter modtages enten direkte i coronarafsnit eller på det akutte modtageafsnit (AMA). Der er ugentlig Uddannelses- Udviklingsdag (onsdage), hvor der er lukket for ambulant arbejde al personale i videst mulig omfang deltager i såvel mono- som tværfaglige møder/undervisning. Hertil kommer mulighed for at stifte bekendtskab med flere forskellige kliniske databaser, som afdelingen rapporterer til, deltagelse i MTV-arbejde o.lign.. Alle læger i afdelingen har 10 dage til rådighed årligt (tjenestefri med løn) til efteruddannelse efter eget valg. I afdelingen er bl.a. ansat PUF-lektor, kliniske lektorer, forskningslektor samt inspektor. Introduktion foregår over 2 uger indeholder bl.a. undervisning i afdelingens elektroniske patientjournal (MediCare) Fyns Patient Administrative System (F-PAS). 2.3.2 Geriatisk afdeling SHF-Rudkøbing/Svendborg Geriatrisk Afdeling Sygehus Fyn Rudkøbing / Svendborg har optageområde på 17 kommuner med ca. 35.000 indbyggere over 65 år. Patienter modtages såvel akut som elektivt. Geriatrisk Afdeling Sygehus Fyn, Rudkøbing/Svendborg har i alt 50 sengepladser er placeret på 2 matrikler for nærværende (2004). Afdeling GSV, Svendborg Sygehus, har 12 sengepladser. Afdelingen modtager primært patienter fra øvrige afdelinger på Svendborg Sygehus med geriatriske problemstillinger. Der er et tæt samarbejde specielt med kardiolisk afdeling MK, hvor der gås tilsyn fast 2 gange ugentligt. Der er endvidere tæt samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling, hvor der gås tilsyn fast 3 gange om ugen. Vagtfunktionen på afdeling GSV dækkes af medicinsk afdeling i Svendborg. Afdeling GS, Rudkøbing Sygehus, har 38 sengepladser. Modtager uselekterede geriatriske patienter såvel elektivt som akut. På matriklen i Rudkøbing er desuden lokaliseret: Geriatrisk Team, som består af læge, sygeplejerske, fysioterapeut ergoterapeut. Optageområdet er 7 nærliggende kommuner inkl. Ærø. Geriatrisk Daghospital modtager uselekterede geriatriske patienter patienter i efterforløbet af indlæggelse i stationært afsnit. Demenscenter Fyn er en del af Fyns Amts Demensplan er et af 2 centre i amtet. Der udskrives ca. 800 patienter årligt fra stationært sengeafsnit. Der er aktuelt en indlæggelsestid ca. 18 dage. I år 2003 havde Geriatrisk Daghospital 331 afsluttede patientforløb. I Demenscentret blev der i 2003 udredt 76 forløb. Medio 2005 forventes alle aktiviteter samlet i nye lokaler på Sygehus Fyn Svendborg.
Afdelingen er normeret med en administrerende overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vagtbærende overlæge, en overlæge i geriatrisk team, 4 afdelingslæger, en introduktionsstilling, en stilling til hoveduddannelse 3 turnusstillinger. Vagtforhold På sygehuset i Rudkøbing har afdelingen 6 skiftet, enlaget vagt med skærpet beredskab. Geriatrisk afdelingen varetager vagtforpligtelsen uden for dagtid på medicinsk afsnit i Rudkøbing. 2.3.2.1 Introduktion Alle nyansatte læger vil gennemgå 14 dages introduktionsprram indeholdende Det geriatriske speciale De geriatriske sygdomme Den elektroniske patientjournal anvendelsen i geriatrien Værdigrundlag, beredskabsplan brandinstruks Introduktion til samarbejde med husets øvrige afdelinger Introduktion til afholdelse af tværfaglig konference 2.3.2.2 Organisering af dagarbejdet Der foreligger detaljeret arbejdsplan med angivelse af dagarbejdsaktiviteter. Konferencer Morgenkonference kl. 8.30 med deltagelse af alle læger. Vagthavende aflægger rapport fra vagten der kan diskuteres faglige emner overordnet. Røntgenkonference 2 gange ugentligt Lægekonferencer dagligt efter stuegang Formaliseret undervisning En time ugentlig formaliseret undervisning med intern eller ekstern foredragsholder. En gang ugentlig Case of the Week, som fremlægges af alle læger på skift. Der vil under hele ansættelsen være mulighed for at deltage i det formaliserede undervisningsprram på medicinsk afdeling i Svendborg. Der vil efter aftale være mulighed for at deltage i eksterne kurser temadage. 2.4: Geriatrisk afdeling G ved Odense Universitetshospital Geriatrisk afdeling er beliggende på Odense Universitetshospital, der er et af landets største hospitaler. Hospitalet har lokalfunktion for et optageområde på ca. 250.000 personer derudover lands-/landsdelsfunktioner tilbyder derfor undersøgelse behandling på basisniveau, udvidet basisniveau på det højt specialiserede niveau. Geriatrisk afdeling indgår i det samlede medicinske beredskab på universitetshospitalet. Patienterne modtages akut, subakut elektivt både fra primærsektoren, skadestuen andre
hospitalsafdelinger. Akutte patienter som udgør 90% af indlæggelserne modtages hele døgnet direkte i sengeafsnittene. Afdelingen modtager kun ældre geriatriske patienter, gennemsnitsalderen bland tde indlagte er 84 år. Geriatrisk afdeling har 2 sengeafsnit med hver 29 senge et daghospital med tilknyttet ambulatorium geriatrisk team. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 11 dage der udskrives ca. 2.000 patienter om året. Daghospitalet modtager 350-400 nyhenviste patienter om året har ca. 4.000 ambulante besøg. Afdelingen har en samlet lægestab på 19, heraf 4 overlæger, 2 afdelingslæger, 5 læger i speciallægeuddannelsens 3. 4. år, 4 introduktionslæger 5 turnuslæger. Overlægerne er speciallæger i intern medicin geriatri. Til afdelingen er tilknyttet 2 kliniske lektorater, som varetager den formaliserede undervisning i geriatri ved Syddansk Universitet. Afdelingen har to vagtlag. De 9 forvagter går i bunden vagt i to holdsdrift. De 6 bagvagter har døgnvagt med rådighed fra bolig. Lægegruppen er opdelt i 3 lægeteam bestående af 1 overlæge, 2 bagvagter 2-3 forvagter. Arbejdstilrettelæggelsen er planlagt således, at der i de enkelte lægeteam er kontinuitet, den enkelte læge arbejder hovedsageligt indenfor eget lægeteam. Lægeteamene er tilknyttet sengeafsnit daghospital. Af hensyn til mål opfyldelsen vil den uddannelsessøgende arbejde i forskellige team, hvilket vil fremgå af den individuelle uddannelsesplan. 2.4.1: Introduktion Foregår de første to dage omfatter blandt andet rundvisning, samtaler med repræsentanter for de enkelte personalegrupper, oplysning om praktiske forhold samt undervisning i epikrise skrivning, diagnosekodning, vagtforhold, lægeinstruks m.m. Indenfor den første uge deltager den nyansatte i Odense Universitetshospitals overordnede introduktion til hospitalet den obligatoriske brandundervisning. 2.4.1: Organisering af dagarbejdet På baggrund af arbejdsplanerne udarbejdes der hver uge en deltaljeret plan for den kommende uges dagarbejde, med angivelse af den enkelte læges funktioner. Konferencer (mødepligt) Morgenkonference kl. 8.00 på alle hverdage. Alle læger deltager. Forvagten aflægger rapport om døgnets indlæggelser eventuelle problemer vedrørende de indlagte patienter drøftes. Røntgenkonference alle hverdage kl. 12.00 Afsnitskonferencer mandag, tirsdag torsdag umiddelbart efter røntgenkonferencen kl. 12.00. Fælles lægekonference onsdag fredag kl. 12.45-13.15. Formaliseret undervisning( mødepligt)
Tirsdagsundervisning kl. 8.15-8.45: Rettet specielt mod turnus- introduktionslæger samt medicinstuderende. Undervisningen varetages af dagens bagvagt. Emnerne undervisningen er praksisorienteret tager udgangspunkt i afdelingens lægeinstruks. Torsdagsundervisning kl. 8.15-8.40: Det farmakoliske kvarter for alle læger i afdelingen. Undervisningen forestås af turnus- introduktionslæger. Undervisningen planlægges sammen med vejlederen. Emnerne er hverdags-farmakoli med gennemgang af et på afdelingen brugt lægemiddel Fredagsundervisning hver anden fredag kl. 13.00-13.30. Undervisningen varetages af de tre lægeteam på skift. Undervisningen - som almindeligvis er gennemgang af et patientforløb varetages af lægerne i bagvagtslaget. Onsdagsundervisning: 2-3 onsdage i forår efterår fra kl. 11.00-15.00. Alle læger har planlagt dagarbejde (mødepligt). Undervisningen forestås dels af afdelingens egne læger dels af eksterne undervisere. Emnerne er som regel af mere overordnet karakter, herunder diskussion af lægeinstrukser, information om nye behandlingstiltag strategier.
3: Præsentation af kompetenceudvikling I dette afsnit præsenteres de minimums kompetencer som lægen skal beherske ved uddannelsens afslutning. Numrene på de enkelte mål er identiske med numrene i beskrivelsen, mens rækkefølgen her i lben er ændret tilpasset det aktuelle uddannelsesprram. De følgende skemaer består af 5 kolonner: 1. Nummer: Henviser til tilsvarende nummer i beskrivelsen 2. : Dette er kompetencen som skal beherskes godkendes 3. : Giver en mere udførlig beskrivelse af målet angiver eksempler på elementer der kan indgå. Lægen skal ikke nødvendigvis i praktis have mødt alle eksempler under konkretisering. Lægen skal demonstrere overblik viden der som minimum omfatter de enkelte elementer under konkretisering af mål 4. Læringsstrategier: Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves. Angivelsen betyder at begge læringsmetoder skal anvendes, angiver valgmulighed. 5. Evalueringsmetoder: Beskriver, hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet. Angivelsen betyder at begge læringsmetoder skal anvendes, angiver valgmulighed. Hver enkelt mål/kompetence skal evalueres for sig, dokumenteres i lben af den ansvarlige kliniske vejleder. 3.1 Geriatrisk Afdeling, SHF Svendborg/Rudkøbing Medicinsk Afdeling, SHF Svendborg ene på siderne 6 til 29 skal indlæres under de to første uddannelsesår. ene indlæres ved deltagelse i det daglige arbejde. De mål der skal beherskes for at deltage i den akutte medicinske modtagevagt er markeret med gråt, disse mål skal tilstræbes indlært indenfor de første 12 måneder. Den uddannelsessøgende skal i hele perioden deltage i den akutte medicinske modtagevagt. En væsentlig del af kompetenceopbygningen foregår ved vagtarbejdet. Den øvrige del ved dagarbejde i afdelingens forskellige sektioner. Den praktiske tilrettelæggelse af opholdet fremgår af den individuelle uddannelsesplan. 3.1.1: Medicinsk ekspert: Endokrinoli Læringsme
11.2.1 Iværksætte initial diagnostik behandling ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad evt. komplikationer 11.2.2 Iværksætte initial diagnostik behandling ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM) udrede for risikofaktorer komplikationer vejlede om vægttab opstille behandlingsplan for vægttab kontrol inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) akut behandle udløsende årsag komplikationer diagnostisere diabetes enkelt justere igangværende behandling vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam Og/eller Læringsdagb Læringsdagb 11.2.3 Iværksætte initial diagnostik behandling, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinol ved hypokalkæmi 11.2.4 iværksætte initial diagnostik, akut behandle hyperkalkæmi visitere ved svær hyperkalkæmi 11.2.5 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut binyreinsufficiens Ved malign/non-malign hyperkalkæmi visitere til videre diagnostik behandling hos endokrinol, onkol eller hæmatol Visitere nye patienter til videre diagnostik behandling ved endokrinol Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb
3.1.2: Medicinsk ekspert: Gastroenteroli 11.3.5 Udrede behandle colon irritabile Læringsme angive diagnostiske kriterier Læringsdagb 11.3.8 Udrede, initialt behandle visitere ved icterus kolestase 11.3.9 Diagnosticere, behandle visitere ved levercirrose, herunder behandle akutte komplikationer 11.3.10 Udrede, initialt behandle visitere ved akut subakut leverpåvirkning differentiere almindeligste årsager til icterus: o parenkymatøse leversygdomme o intra- ekstrahepatisk kolestase o konjugeringsdefekt (Gilbert) o hæmolyse behandle samt visitere til gastroenterol/hepatol iværksætte initial diagnostik af levercirrose komplikationerne til portal hypertension o ascites o fundusvaricer o hæmodynamiske forstyrrelser o oesophagusvaricer o portal hypertensiv gastropati iværksætte initial behandling af variceblødning, herunder anlægge Sengstaken-Blakemore sonde udføre diagnostisk ascitespunktur initial behandling af spontan bakteriel peritonit iværksætte initial diagnostik aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller respiratorisk betydning eller risiko for ruptur iværksætte initial diagnostik behandling af udløsende faktorer ved hepatisk encefalopati hos patient med kronisk leversygdom (infektion, dehydrering, obstipation, medikamenter, blødning) iværksætte behandling af hepatisk malnutrition henvise til gastroenterol/hepatol differentiere o medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr. paracetamolforgiftning, se 6.1.10.9) o virale infektioner o hepatisk iskæmi vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prnose iværksætte initial behandling, samt visitere til Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb
11.3.11 Udrede, initialt behandle visitere ved infektiøse tilstande i leveren gastroenterol/hepatol differentiere de enkelte former for viral hepatitis: o forebyggelse o forholdsregler ved stikuheld o inkubationstider o prnose o smitteveje diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C iværksætte initial diagnostik planlægning af behandling af leverabsces visitere til gastroenterol/hepatol eller infektionsmediciner Læringsdagb 11.3.12 Udrede visitere ved vedvarende transaminaseforhøjelse (transaminasæmi) angive arvelige/erhvervede årsager udrede årsager til fedtlever diagnosticere hæmokromatose iværksætte initial diagnostik af andre tilstande visitere til gastroenterol/hepatol eller hæmatol Læringsdagb
3.1.3: Medicinsk ekspert: Hæmatoli 11..4.1 Udrede, initialt behandle visitere ved anæmi 11.4.2 Udrede behandle ved polycytæmi, herunder visitere ved polycytæmia vera angive indikationer for risici ved blodtransfusion differentiere imellem de hyppigste anæmiformer, starte behandling samt visitere til hæmatol o mangelanæmier, (jern-, folinsyre- vitamin B12 mangel), o anæmi ved kronisk sygdom o marvfortrængning o hæmolyse o marvhypoplasi differentiere mellem polycytæmia vera sekundær polycytæmi udrede årsager starte behandling både symptomatisk mhp. grundlidelsen af sekundær polycytæmi henvise polycytæmia vera til hæmatol Læringsme 11.4.3 Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødningstendens differentiere mellem: o arvelige (von Willebrands sygdom, hæmofili) o erhvervede (overdosering af vitamin K-antagonister/ heparinanaler, idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), knlemarvssuppression) o DIC TTP behandle livstruende blødningstendens ud fra en relevant afvejning af differentialdiagnoser vurdere indikationer kontraindikationer for behandling med trombocyt-infusioner frisk frosset plasma 11.4.4 Udrede abnormt blodbillede initialt behandle livstruende komplikationer samt visitere til relevant specialist udrede behandle årsag til o reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion diagnosticere o leukopeni - især neutropeni o akut leukæmi o kronisk lymfatisk leukæmi få mistanke om kronisk myeloid leukæmi myelodysplasi mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk blodbillede gennemføre knlemarvsundersøgelse initialt behandle livstruende komplikationer til hæmatolisk sygdom (infektion, blødning, svær anæmi, urat nefropati) visitere til relevant specialist Fokuseret klini Kursus 11.4.7 Udrede, behandle eller o reaktiv/infektiøs lymfadenopati
visitere til relevant afdeling ved lymfadenopati o o malignt lymfom anden malign sygdom 11.4.8 Udrede splenomegali visitere til relevant behandling gennemføre initial diagnostik af: o hæmatolisk sygdom (lymfoid, myeloid, myelofibrose) o infektiøse/andre årsager
3.1.4: Medicinsk ekspert: Infektionsmedicin 11.5.1 Diagnosticere behandle sepsis, herunder visitere til infektionsmedicinsk afdeling ved svær sepsis opspore focus rekvirere undersøgelserne til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar som sandsynlig årsag eller kontamination iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi udføre relevant monitorering vurdere behov for invasiv sanering af focus Læringsme Læringsdagb 11..5.2 Diagnosticere behandle akutte cerebrale infektioner (meningit/encefalit 11.5.3 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved importeret febersygdom opspore focus rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi iværksætte relevant antiviral behandling ved encefalit udføre relevant monitorering foranstalte relevant isolation iværksætte relevant forebyggende behandling kontakte infektionsmedicinsk specialafdeling ved kompliceret meningit rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, herunder for malaria tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling udføre relevant monitorering iværksætte relevant understøttende behandling visitere til infektionsmedicinsk specialafdeling Læringsdagb Læringsdagb 11.5.4 Diagnosticere behandle systemiske virusinfektioner rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, heriblandt for herpes, HIV EBV tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling iværksætte relevant understøttende behandling udføre primær sekundær forebyggelse, især af HIV infektion Læringsdagb
3.1.5: Medicinsk ekspert: Kardioli 11.6.1 Diagnosticere behandle hjertestop, herunder vurdere behov for DC-konvertering eller behov for anlæggelse af transkutan pacing (Zoll) udføre differential diagnostik akut behandling udføre akut DC-konvertering anlægge Zoll-pacing Læringsme Færdighedskur 11.6.2 Diagnosticere, initialt behandle visitere den akutte hjertepatient 11.6.3 Diagnosticere, initialt behandle visitere endocarditis, myocarditis, pericarditis iværksætte relevante undersøgelser, herunder: o af årsager, risikofaktorer, symptomer differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, takyarytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardient shock o anvende indikationer for transthorakal transesofageal ekkokardirafi o anvende indikationer for intensiv monitorering eller overflytning til HSE, fx mhp. aortaballonpumpe eller assist device o anvende indikationer, kontraindikationer komplikationer ved koronarangirafi primær PTCA o anvende indikationer for thorax-røntgen, CTskanning, MR-skanning o af årsager symptomer på hjertetamponade indikationer for perikardiocentese o anvende indikationer for temporær permanent pacemaker, ICD-enhed, elektrofysiolisk undersøgelse udføre akut ekg-diagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt inaktivere ICD-enhed med magnet bestille fortolke relevante blodprøver iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi henvise overflytte til intensivafdeling eller HSE mhp. akut invasiv behandling differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik, observation behandling Fokuseret klini Færdighedskur
11.6.4 Diagnosticere, initialt behandle visitere aortadissektion perifer karsygdom differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik behandling 11.6.5 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom 11.6.6 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved dyslipidæmi angive årsager risikofaktorer udføre arbejds-ekg iværksætte sekundærprofylakse farmakoterapi henvise til vurdering mhp. koronarangirafi invasiv revaskularisering angive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme indikationer for lipidsænkende behandling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til behandling ved andre specialer Opgaver 11.6.8 Udrede årsager til kroniske klapsygdomme, iværksætte behandling visitere til kardiol differentiere årsager (valvulopatier, kardiomyopatier (dilateret), hypertrofisk, restriktiv. 11.6.10 Udrede årsager til behandle pulmonal hypertension henvise til trykmåling
11.6.11 Varetage præventiv kardioli rådgive vedr. ændring af livsstilsfaktorer udføre risikoreducerende medicinsk behandling 11.6.12 Varetage den hjerteopererede patient angive kardioliske problemstillinger efter thoraxkirurgi henvise til relevant diagnostik behandling 11.6.13 Udføre præoperativ hjerterisikovurdering angive risikofaktorer for kardiale komplikationer ved ekstrakardial operation optimere medikamentel behandling præoperativt risikovurdere henvise til relevant diagnostik behandling
3.1.6: Medicinsk ekspert: Lungemedicin 11.7.1 Udrede behandle kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 11.7.2 Udrede behandle astma, herunder visitere til intensiv terapi udrede behandle alle akut dårlige patienter ambulante stabile patienter med KOL i let til moderat grad, herunder udføre o akut behandling med bl.a. ilt farmaka o bedømmelse af A-punktur klinisk tilstand mhp. evt. visitering til intensiv terapi o tolkning af spirometri/pefr måling o udredning for risikofaktorer komplikationer o vejledning om livsstilsændringer for bevarelse af lungefunktion (rygestop) o opstilling af konkret plan for rygestop udrede behandle alle akut dårlige patienter alle ambulante patienter med let til moderat svær sygdom, herunder udføre o akut behandling med ilt farmaka o vurdering af klinisk tilstand mhp. evt. visitering til intensiv terapi o PEFR måling, spirometri o diagnostik mhp. klassificering af sværhedsgrad type af astma (allergisk/non-allergisk) o udredning for risikofaktorer komplikationer o lave medicinsk behandlingsplan af kronisk astma stadie 1-3 Læringsme Kursus Kursus 11.7.3 Diagnosticere behandle pneumoni, herunder visitere ved svær eller uafklaret pneumoni udføre diagnostik, herunder rtg af thorax, ekspektoratundersøgelser (incl TB) undersøgelser for atypiske bakterier, Mantoux vurdere tilstødende komplikationer (akutte sene) anvende overordnede principper for antibiotisk behandling visitere ved svær eller uafklaret pneumoni, evt visitere til videre diagnostik behandling hos lungemedicinsk speciallæge/afdeling visitere til intensiv terapi Kursus 11.7.5 Diagnosticere, behandle visitere ved restriktiv lungelidelse iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til lungemediciner Kursus 11.7.4 Diagnosticere visitere ved lungeinfiltrat/pleuraeffusion iværksætte initial differentialdiagnostik (malign/benign) behandling, samt visitere til lungemediciner udføre pleuracentese Kursus
3.1.7: Medicinsk ekspert: Nefroli 11.8.1 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved elektrolyt- syre/baseforstyrrelser o o o o o o hyper- hypokaliæmi hyper- hyponatriæmi hyper- hypokalkæmi hyper- hypofosfatæmi hypomagnesiæmi metabolisk acidose alkalose Læringsme Kursus 11.8.2 Iværksætte diagnostik initial behandling samt visitere ved akut kronisk nyreinsufficiens 11.8.4 Udrede visitere ved proteinuri iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut nyreisufficiens, herunder udføre o væske/elektrolytbehandling o behandling af udløsende årsag o dosisjustering af medicin o relevant visitation til akut dialyse plasmaseparation udrede behandle akut ved let kronisk nyreinsufficiens samt henvise til nefrolisk afdeling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere patienten i kronisk dialyse med akutte komplikationer til dialysebehandling, herunder o infektioner (peritonitis hos patienter i peritonealdialyse) o svær overhydrering o dialyseadgangsrelaterede problemer herunder ved o nefrotisk syndrom o samtidig hæmaturi anvende indikationer for akut nyrebiopsi Kursus Kursus