Evaluering af Indførelsen af røgfri arbejdstid
Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 1.1 Baggrund og tidligere erfaringer... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Den bærende ide... 3 1.4 Målgruppe... 3 1.5 Tids- og handlingsplan for indførelsen af røgfri arbejdstid... 3 2. Evaluering... 4 2.1 Metode... 4 2.2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater... 4 3. Konklusion... 9 Side 2 af 9
1. Resume 1.1 Baggrund og tidligere erfaringer Rygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden, og som tager flest leveår fra danskerne. Politisk er rygning udvalgt som et særligt indsatsområde i Lemvig Kommunes Sundhedspolitik for 2015-2019, der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2016. 1.2 Formål Lemvig Kommune ønsker at: etablere et sundere arbejdsmiljø, der beskytter medarbejdere mod tobaksforurenet luft både ude og inde støtte medarbejdere, som gerne vil være røgfri ved at reducere antallet af daglige fristelser støtte nye medarbejdere og unge i ikke at begynde at ryge på arbejdspladsen være en rollemodel for andre arbejdspladser i kommunen 1.3 Den bærende ide At efterleve det politiske sigtepunkt i Sundhedspolitikken 2015-2019: Der er indført røgfrihed i arbejdstiden på kommunale arbejdspladser 1.4 Målgruppe Alle ansatte ved Lemvig Kommune 1.5 Tids- og handlingsplan for indførelsen af røgfri arbejdstid Tidspunkt Handling 20. april 2016 Direktionen besluttede at efterleve et politisk sigtepunkt i Sundhedspolitikken 2015-2019 ved at indføre fuldstændigt rygestop i arbejdstiden i Lemvig Kommune med virkning pr. 1. august 2017. 13. juni 2016 Hoved MED drøfter sagen og beder Direktionen komme med et udspil til håndtering af røgfrihed i arbejdstiden. 7. sept. 2016 Direktionen godkender Vejledning om røgfri arbejdstid 12. sept. 2016 Drøftelse på Hoved MED. 22. sept. 2016 Information på LederForum Sept-okt. 2016 Ult.. 2016 - primo 2017 Sept. 2016 - dec. 2017 Dec. 2017 Informationsskrivelsen Røgfri arbejdstid lægges på Intranettet Skolekom (skoler) Skolekom (daginstitutioner) Lederne informerer om røgfri arbejdstid på personalemøder. Gennemførelse af gratis rygestopkurser i arbejdstiden Gratis nikotinsubstitution (nikotinplaster, nikotintyggegummi, drops m.v.) Kompensation til arbejdspladsen for medarbejdernes deltagelse i rygestopforløb Side 3 af 9
2. Evaluering På dialogmødet mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og Hoved MED-udvalget den 7. november 2017 var der enighed om, at der skulle gennemføres en evaluering af indførelsen af røgfri arbejdstid. 2.1 Metode Økonomi og HR har udarbejdet udkast til spørgeskema, som efterfølgende er godkendt af Direktionen. Spørgeskemaet bestod af 2 dele. En indledende del som skulle besvares ud fra afdelingens generelle synspunkt. Et synspunkt som skulle tilvejebringes ved minimum at inddrage næstformanden i besvarelsen. Den anden del skulle besvares alene ud fra lederens/formandens synspunkt. Den 19. september 2018 blev spørgeskemaet udsendt til alle ledere/formænd på MED niveau 3. Fristen for besvarelse var 6. november 2017. Med henblik på at sikre høj svarprocent er LederForum informeret om evalueringen på møde 27. september 2018 og der er løbende sendt påmindelser. Enkelte ledere er formand for mere end ét niveau 3 med-udvalg, men alle ledere har kun fået tilsendt ét spørgeskema. I disse tilfælde, er der efter ønske udsendt supplerende spørgeskemaer, således der blev muligt at differentiere svarene for lederens respektive niveau 3 med-udvalg. Besvarelserne er samlet herunder og præsenteres i anonymiseret tilstand for Økonomiog Erhvervsudvalget og efterfølgende i Hoved MED-udvalget. 2.2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Der er i alt udsendt 41 spørgeskemaer, hvoraf 40 (98 %) er besvaret. Det betegnes som meget tilfredsstillende. Herunder gennemgås resultater og sammendrag af kommentarer til de enkelte spørgsmål. 2.2.1 Spørgsmål 1: Hvor tilfreds har jeres arbejdsplads været med informationen/processen omkring indførelsen af røgfri arbejdstid fra centralt hold/økonomi og HR Svarene viser en overvejende tilfredshed med informationen/processen. Der er dog også 23 % der er utilfredse eller meget utilfredse med informationen/processen. 16 arbejdspladser har suppleret med kommentarer til dette spørgsmål. Side 4 af 9
6 kommentarer udtrykker utilfredsheds med manglende høring i MED-systemet og 6 kommenterer at informationen og processen for dem har været irrelevant, da de ikke har rygere i afdelingen. Enkelte påpeger at der er stor forskel på tilfredsheden i afdelingen blandt rygere og ikke-rygere. 2.2.2 Spørgsmål 2: Hvor tilfreds er jeres arbejdsplads med Lemvig Kommunes tilbud til medarbejderne om hjælp til at kunne gennemføre røgfri arbejdstid? 71 % er tilfredse eller meget tilfredse med de tilbud om hjælp medarbejderne har modtaget. 5 arbejdspladser udtrykker utilfredshed. I kommentarerne beskrives utilfredsheden med manglende kvalitet i nogle forløb, manglende opfølgning og at der ingen hjælp var til medarbejdere der ikke ønskede at stoppe helt. Flere udtrykker i kommentarerne, at deres arbejdsplads ikke har forholdt sig til tilbuddene, da der ikke er rygere blandt medarbejderne. 2.2.3 Spørgsmål 3: Hvordan har det været at indføre røgfri arbejdstid på jeres arbejdsplads? 61 % udtrykker at det har været meget let eller let at indføre røgfri arbejdstid. I kommentarerne udtrykker 8 arbejdspladser, at det har været meget let, da de ikke har rygere blandt medarbejderne. Tendensen i de øvrige kommentarer er, at det har været let at indføre rent organisatorisk, fordi det har været en tydelig beslutning med klare retningslinjer men, at det har været meget svært for rygerne, hvilket har ført til frustrationer og mange drøftelser på arbejdspladserne. Side 5 af 9
2 arbejdspladser påpeger at beslutningen om røgfri arbejdstid piller ved den personlige ret i forhold til hvad man må og ikke må og ikke fremmer produktiviteten og motivationen i en stresset og presset arbejdsdag. 1 arbejdsplads påpeger, at det er et problem at ikke alle chefer håndhæver forbuddet. 2.2.4 Spørgsmål 4: I hvor høj grad har indførelsen af røgfri arbejdstid styrket arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads? Gennemsnittet på 3,7 er udtryk for at røgfri arbejdstid kun i ringe grad har været med til at styrke arbejdsmiljøet. Af kommentarerne fremgår, at der på arbejdspladserne har været stor forskellighed i opfattelsen af dette blandt rygere og ikke-rygere. 5 arbejdspladser kommenterer at rygerne på deres arbejdsplads har oplevet en negativ påvirkning af arbejdsmiljøet og påpeger at dette ikke har været muligt at udtrykke i arbejdspladsens samlede svar. Ca. halvdelen af kommentarerne (7 ud af 15) går på at der ikke er sket ændring af arbejdsmiljøet på grund af indførelsen af røgfri arbejdstid. 3 arbejdspladser kommenterer en positiv udvikling i arbejdsmiljøet i form af mindre lugtgener samt rygepauserne, der formentlig er erstattet af noget mere fagligt, har skabt større lighed i pauserne og mindre klikedannelse. 2.2.5 Spørgsmål 5: I hvor høj grad har indførelsen af røgfri arbejdstid givet anledning til konflikter/uoverensstemmelser mellem medarbejderne indbyrdes eller mellem medarbejdere/ledelse? Gennemsnittet på 1,6 er udtryk for, at indførelsen af røgfri arbejdstid kun i meget ringe grad har givet anledning til konflikter/uoverensstemmelser på arbejdspladsen. Side 6 af 9
Af kommentarerne er uddybet, at røgfri arbejdstid ikke har givet anledning til konflikter med dog afsted ført flere drøftelser på arbejdspladserne. Drøftelser hvor medarbejdere diskuterer røgfriheden indbyrdes. Drøftelser om hvad man bruger pauser til. Drøftelser om hvad mon det næste bliver. 4 arbejdspladser nævner konkret at det giver anledning til store frustrationer blandt medarbejderne, at alle ikke efterlever røgfri arbejdstid. 2.2.6 Spørgsmål 6: Vurderer jeres arbejdsplads, at der er behov for yderligere kommunale rygestopforløb? En langt overvejende del (80 %) mener ikke at der er behov for yderligere kommunale rygestopforløb. Af kommentarerne fremgår, at behovet ikke er tilstede fordi der ikke er rygere på arbejdspladsen eller fordi rygerne ikke har ønske om at stoppe. Enkelte arbejdspladser udtrykker, at der er ønske om et løbende tilbud, så man kan tilbyde rygestopforløb til nye ansatte samt mulighed for opfølgning på tidligere forløb. Rygestopmidler gennem længere perioder end 1 måned samt bliver foreslået som mulige initiativer. 2.2.7 Spørgsmål 7: Har røgfri arbejdstid givet anledning til drøftelser på jeres MEDmøder? 21 ud af 40 arbejdspladser har drøftet røgfri arbejdstid på MED-møde. 4 ud af de 21 arbejdspladser kommenterer udelukkende positivt med at røgfri arbejdstid er et godt og nødvendigt tiltag. 3 ud af 21 arbejdspladser kommenterer udelukkende at røgfri arbejdstid er accepteret som et nyt arbejdsvilkår. 2 ud af 21 arbejdspladser kommenterer udelukkende, at deres arbejdsplads er enige om at bakke op om medarbejdere i andre afdelinger der kæmper med at stoppe med at ryge. 1 ud af 21 arbejdspladser kommenterer udelukkende, at røgfri arbejdstid er en stor udfordring for nogle medarbejdere. Ved de 11 resterende arbejdspladser var drøftelserne på MED-møderne præget af uenighed og stor emotionel ladning når emnet blev drøftet. Udover at påpege forskellige synspunkter på arbejdspladsen rejses der nedenstående konkrete synspunkter: Side 7 af 9
7 ud af 11 arbejdspladser nævner, at nogle medarbejdere på arbejdspladsen finder røgfri arbejdstid urimelig og/eller ønsker en lempelse. I enkelte tilfælde har det resulteret i henvendelse til hoved-med udvalget. 2 ud af 11 arbejdspladser har kontaktet HR med henblik på at få præciseret vejledningen om røgfri arbejdstid. 2 ud af 11 arbejdspladser har drøftet den manglende høring i MED-systemet. 1 ud af 11 arbejdspladser påpeger at røgfri arbejdstid også bør gælde kommunalbestyrelsesmedlemmerne. 1 ud af 11 arbejdspladser påpeger at det er en fordel, at der ikke længere er nogle, som får flere pauser end andre. 1 ud af 11 arbejdspladser har på MED-møde konkluderet, at røgfri arbejdstid bør overholdes af alle ansatte og håndhæves af alle ledere. Manglende overholdelse giver ansledning til drøftelse som er både tidsrøvende, udfordrer den positive stemning og skaber mistillid til ledelsen. Hvis røgfri arbejdstid ikke håndhæves, mener denne arbejdsplads at forbuddet bør ophæves. 2.2.8 Spørgsmål 8: Hvad har du som leder gjort for at sikre, at røgfri arbejdstid overholdes? Langt størstedelen af lederne har sikret overholdelse af røgfri arbejdstid ved at orientere om beslutningen på personalemøder og lignende. 3 ledere nævner at de har været nødt til at præcisere røgfriheden i forhold til konkrete arbejdssituationer. Enkelte ledere har indarbejdet røgfri arbejdstid i forbindelse MUS eller andre individuelle samtaler med medarbejdere der ryger. 2 ledere kommenterer at information om røgfri arbejdstid er indarbejdet i ansættelsesog introduktionsforløbet. 1 enkelt leder oplyser at have konfronteret en anden leder med mistanke om misligholdelse på pågældendes arbejdsplads. 2.2.9 Spørgsmål 9: Har det været nødvendigt for dig som leder, at sanktionere overfor en medarbejder som følge af røgfri arbejdstid? 8 ledere har sanktioneret overfor en eller flere medarbejder. Heraf har 7 ledere givet en påtale/løftet pegefinger til i alt 13 medarbejdere og 3 ledere har afholdt tjenstlig samtale/givet advarsel til i alt 3 medarbejdere. Ingen medarbejdere er afskediget som følge af manglende overholdelse af røgfri arbejdstid. Side 8 af 9
2.2.10 Spørgsmål 10: Øvrige kommentarer? 18 ud af 40 ledere har ingen øvrige kommentarer. 14 ud af 40 ledere er positive overfor røgfri arbejdstid og har gennemført indførelsen uden problemer. 4 ledere taler for en lempelse. Lempelsen kunne være i form af lokalaftaler, som fx kunne legalisere rygning ved hjemmearbejdsplads eller når medarbejdere er på ture over flere dage med børn og unge. Lempelsen kunne også være ved at medarbejderen selv betaler den tid man er fraværende fra jobbet pga. rygning. 3 ledere påpeger at røgfri arbejdstid ikke overholdes på alle arbejdspladser. Heraf efterlyser én en fælles holdning - lederne imellem - i forhold til om man bør handle på mistanke om misligholdelse på andre arbejdspladser. 3. Konklusion På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater kan det konkluderes, at der er stor tilfredshed med informationen fra Økonomi og HR. Der er imidlertid en række arbejdspladser der udtrykker utilfredshed med den manglende medindflydelse på beslutningen om indførelse af røgfri arbejdstid. Beslutningen om fuldstændigt rygeforbud i arbejdstiden har været simpel og konkret. Det har derfor været nemt at implementere beslutningen. På mange arbejdspladser har der været store forskelle blandt medarbejderne på hvor let det har været at håndhæve beslutningen. Det har været svært for rygerne at imødekomme den røgfri arbejdstid og enkelte ledere udtrykker dog også mistillid til at røgfriheden håndhæves overalt i organisationen. De forskellige synspunkter har mange steder givet anledning til mange drøftelser. Der er dog generel enighed om, at de forskellige synspunkter ikke har givet anledning til konflikter. Det er tvivlsomt om røgfri arbejdstid har bidraget positiv til arbejdsmiljøet. Selvom besvarelsen angiver en lille styrkelse af arbejdsmiljøet kommenterer flere, at en oplevet forringelse af arbejdsmiljøet ikke er afspejlet i besvarelsen. Side 9 af 9