Tandlæge Susanne E.J. Bojer, Favrskov Kommunale Tandpleje, Hammel, DKTE 2009 Ektopi af permanente hjørnetænder i overkæben Indholdsfortegnelse Introduktion...8 Normal eruption af de permanente hjørnetænder...8 Epidemiologi vedrørende ektopiske hjørnetænder...9 Ætiologi ifm. ektopiske hjørnetænder...9 Følger af ubehandlede ektopiske hjørnetænder...9 Tegn på ektopi af hjørnetænder...10 Behandling af ektopiske hjørnetænder...11 Konklusion...13 NR.10:Oktober:2009 Tandlægernes nye tidsskrift 8 Introduktion Tandlæger, der arbejder med børn i skolealderen, skal være meget bevidste om det ansvar, der påhviler dem, når det gælder diagnosticering af ektopiske permanente hjørnetænder i overkæben. Sundhedsstyrelsen har i Vejledning nr. 9278 af 10.05.2004 givet følgende faglige og administrative fortolkningsbidrag og anbefalinger til Lov om Tandpleje: Børne- og ungdomstandplejen er forpligtet til at være agtpågivende omkring lejring og frembrud af hjørnetænderne allerede fra 9-årsalderen. Herved bør børneog ungdomstandplejen i langt de fleste tilfælde kunne hindre, at der opstår resorption af nabotænder i et sådant omfang, at disse mistes, eller den ektopiske hjørnetand retineres permanent. Jeg vil efterfølgende redegøre for normal eruption, mulige årsager til og følger af ektopi, og gennemgå faresignaler og tegn på ektopisk lejring af hjørnetænder i overkæben. Jeg vil desuden redegøre for de vigtigste interceptive tiltag og evt. følger af for sen diagnosticering og /eller manglende respons på interceptive tiltag og redegøre for andre behandlingsmuligheder i forbindelse med ektopiske hjørnetænder i overkæben. Normal eruption af de permanente hjørnetænder De permanente hjørnetænders anlæg dannes i 4-5 måneders alderen under øjets bund højt i forvæggen til sinus maxillaris, og de begynder at mineralisere i 1-års alderen mellem rødderne på 1. primære molar (Miller 1963). I 3-4 års alderen ligger hjørnetanden facialt for 2 eren; i det vertikale plan ligger den over 04 eren og anlægget til 4 eren (Fig. 1). Hjørnetandens krone er færdigmineraliseret i 6-års alderen. Den er på dette tidspunkt placeret på højde med næsebunden, palatinalt for den primære hjørnetands rod, og kronen peger let mesialt. Tanden vandrer i 5-9-års alderen mesialt, men fortsat i palatinal retning (Coulter & Richardson 1997), til den i 10-12-års alderen, ved mødet med den permanente laterale incisivs rod retter sig op til en mere vertikal og facial frembrudsretning (Kuftinec & Shapira 1995). Fig. 1. 3+, 4+ og 04+ ligger over hinanden i kæben i 3-4-års alderen. Fra Van den Linden & Duterloo (1976).
Dette medfører lukning af evt. fysiologisk diastema mediale og 2 erne får mulighed for at rette sig op efter ugly duckling-stadiet, hvor den laterale incisivs krone ofte er kippet lidt distalt (Kurol et al 1997). Hjørnetænderne i overkæben kan normalt palperes facialt på processus alveolaris distalt for 2 erne 1-1½ år før de bryder frem i mundhulen. Dvs., at i 8-10-års alderen, skal 3+3 kunne palperes i sulcus alveolo-labialis. Coulter & Richardson (1997) har ved tre-dimensionale røntgenundersøgelser fundet, at hjørnetanden i overkæben bevæger sig ca. 22 mm fra 5- til 15-års alderen. Hjørnetanden har således en både en lang og kompliceret eruptionsbane og eruptionsprocessen strækker sig over adskillige år. Hjørnetanden i overkæben er ofte den sidste tand, der erupterer mesialt for 6 erne (Kuftinec & Shapira 1995). Epidemiologi vedrørende ektopiske hjørnetænder Det skyldes sikkert netop den langvarige eruption, og det sene frembrudstidspunkt, at hjørnetænderne ofte bliver ektopiske. Hyppigheden af ektopi af 3+3 i Danmark er iflg. Andreasen (1997) mellem 0,8 % og 2,9 %, og det er dermed den tand, der hyppigst impakterer; bortset fra 8-8. Ektopiske hjørnetænder i overkæben ses oftest unilateralt, og ses tre gange hyppigere hos piger end hos drenge. I 85 % af tilfældene er hjørnetænderne palatinalt lejrede, og kun i 15 % af tilfældene er de facialt lejrede (Koch & Poulsen 2001). Ætiologi ifm. ektopiske hjørnetænder Det er under selve eruptionsbevægelsen, at de ektopiske hjørnetænder opfører sig anderledes end normalt, og årsagen er formentlig multifaktoriel. Normalt erupterende hjørnetænder bevæger sig i 5-9-års alderen palatinalt og i 10-12-års alderen i facial retning samtidig med, de bevæger sig vertikalt mod okklusalplanet. Palatinalt lejrede ektopiske hjørnetænder har vist sig at mangle den faciale bevægelse i 10-12-års alderen samtidig med, at de ikke bevæger så meget mod okklusalplanet. Dette forklarer, hvorfor de ofte er placeret meget højt i ganen (Mc Sherry & Richardson). Manglen på facial bevægelse kan hos nogle børn spores helt tilbage til 5-6-års alderen, og dette kan tyde på arvelige tendenser (Mc Sherry & Richardson). Zilbermann et al. (1990) fandt også arvelig sammenhæng mellem palatinal ektopi og abnorme 2 ere, og/eller forsinket tandfrembrud hos nogle af deres patienter. Abnorme eller manglende laterale incisiver ses ofte i tilknytning til palatinal ektopi af 3+3, og dette menes at hænge sammen med den manglende guidance, som lateralens rod normalt udgør under eruptionen af 3 eren. Becker et al. (1999) påviste dette i en stor undersøgelse af 12.000 børn, som var i ortodontisk behandling. Hyppigheden af medfødt aplasi af 2 erne i overkæben er 5,5 % hos børn med ektopiske hjørnetænder i overkæben, hvilket er 2,4 gange så hyppigt som i normalpopulationen (Becker et al. 1981). Andre studier har kun fundet svag eller ingen sammenhæng mellem abnorme 2 ere og hjørnetandsektopi i overkæben (Brenchley & Oliver 1997). Børn med ektopiske 1. molarer i overkæben og andre eruptionsforstyrrelser som ankylotiske primære molarer i infraposition samt aplasi af præmolarer har en højere frekvens af ektopi af 3+3, og ætiologien ser ud til at være genetisk. Bjerklin et al. (1992). Kjær (1995) gjorde lignende observationer og foreslog desuden en sammenhæng mellem nervebanernes udvikling og tanddannelsen og risiko for rodresorptioner; rodresorptioner ses desværre hyppigt, især på lateralerne, men i nogle tilfælde også på centralerne, når hjørnetænderne er ektopiske (se Fig. 2 og 4). Impaktering af centrale overkæbeincisiver giver også øget risiko for ektopi af 3 erne, idet der hos 9,5 % af disse patienter senere ses palatinal ektopi af 3 erne, og hos 30,2 % ses facialt lejrede ektopiske hjørnetænder (Chaushu et al. 2003). Pladsmangel kan medføre, at hjørnetanden erupterer facialt, eller at den retineres. Det samme gælder ikke for palatinalt lejrede ektopi hjørnetænder, hvor der i samme undersøgelse kun fandtes pladsmangel hos 15 % af patienterne (Jacoby 1983). Persistens af 03 +03 og manglende resorption af disses rødder er sandsynligvis en følge af en fortsat palatinal eruptionsretning af hjørnetanden, men det modsatte kan være tilfældet (Mc Sherry & Richardson). Gennerelle tilstande som febersygdomme, D-vitaminmangel, unormalt muskeltryk og endokrine sygdomme kan i sjældne tilfælde være årsag til ektopi (Jacoby 1983). Andre mulige årsager kan være læsioner, ankylose, odontomer eller overtallige tænder. Der ses også større hyppighed af ektopi og/eller retention af 3+3 efter knogletransplantation til regionen ved læbe-ganespalte (Semb & Schwartz 1997). Følger af ubehandlede ektopiske hjørnetænder Opdages en ektopisk hjørnetand ikke i tide, kan det få alvorlige» følger for tandsættet. Der ses ofte interne eller eks-» 9
» terne resorptioner på nabotænderne til den ektopiske tand. Ca. 0,7 % af børn i 10-12 års alderen har resorptioner som følge af ektopiske hjørnetænder (Ericson & Kurol 1987a;b). Ved et senere CT-studie af 107 børn med konstateret ektopi, fandtes rodresorptioner på nabotænderne hos 48 % af børnene (Ericson & Kurol 2000). Resultaterne viste, at de fleste resorptioner starter i 11-12-års alderen, men at de kan begynde allerede i 9-års alderen (Fig. 2). I tilfælde, hvor hjørnetanden er vandret mesialt for det midterste af roden på lateralen, er sandsynligheden for resorption stor. Anguleringen på hjørnetandens længdeakse vil, hvis den overstiger 25 grader i forhold til midtlinien på et orthopantomogram, medføre at resorptionsrisikoen stiger med 50 % (Ericson & Kurol 1988b). Resorptionsskaderne ligger oftest midtrods, i nogle tilfælde apikalt og sjældent cervikalt (Ericson and Kurol 1987b); 2+2 var afficeret i 38 % af tilfældene og 1+1 i 9 %. (Ericson & Kurol 1987a; 2000). I enkelte tilfælde kan der ses rodskader på 1. præmolar. (Postletwaite 1989). Piger er mere udsatte for at få rodresorptioner end drenge, hvilket stemmer overens med den højere hyppighed af ektopi hos piger (Ericson & Kurol 1987;2000). Man har tidligere ment, at de facialt lejrede ektopiske hjørnetænder ikke udgjorde så stor en resorptionsrisiko som de palatinalt lejrede, men ved en retrospektiv underøgelse på 26 patienter med i alt 32 incisiver med rodresorptioner, viste det sig, at hjørnetænderne i 43,8 % lå palatinalt, i 37,5 % facialt og de 18,5 % lå midt i alveolarprocessen (Rimes et al. 1997). Der er således stor risiko for rodresorption på nabotænderne, uanset hvor de ektopiske hjørnetænder er lejret (Fig. 3). Fig.3 Pige på 10½ år med facialt lejrede ektopiske hjørnetænder, hvor der er sket resorption af rødderne på 2+2. Bemærk de korte rødder på 1+1. NR.10:Oktober:2009 Tandlægernes nye tidsskrift 10 Fig. 2 Pige på 10 år og 8mdr. med meget aggressiv resorption af rødderne på overkæbeincisiverne som følge af ektopi af hjørnetænderne. Enorale røntgenoptagelser da hun var 9 år og 1 måned gammel viste, at roden på 2+ var tydeligt resorberet, og at roden på +1 var kort, mens der ikke var tegn på resorption af roden på +2). Forstørret follikel omkring kronen på hjørnetanden ser ikke ud til at øge risikoen for rodresorptioner på nabotænderne, men den øger sandsynligheden for ektopi. Resorptionerne menes at skyldes direkte kontakt mellem den erupterende tand og nabotænderne (Ericson et al. 2002). Vitaliteten i incisiver kan derved mistes. Persisterende mælkehjørnetænder kan give et dårligt resultat rent æstetisk, og der er set tilfælde, hvor de ektopiske hjørnetænder er begyndt at eruptere meget sent, for eksempel under proteser. Ved behov for kirurgi, er der altid risiko for beskadigelse af nabotænderne. Indgrebet skal derfor foretages på børn, der har en alder, hvor tandmodenheden gør, at indgrebet ikke virker traumatisk for nabotændernes udvikling. Af og til vil det også være nødvendigt med mere end ét kirurgisk indgreb for at løse problemet. På grund af alderen fortages indgrebene ofte i narkose, hvilket i sig selv indebærer en risiko for komplikationer. Endelig er en ortodontisk nedføring af den ektopiske hjørnetand ofte langvarig, og den kan indebære en vis risiko for rodresorptioner, øget cariesrisko, parodontale problemer, ankylose af hjørnetanden, og problemer med færdiggørelse af behandlingen. Hvis den ektopiske hjørnetand efterlades i kæben, vil man senere i visse tilfælde kunne se spontan resorption af tanden (Kurol et al. 1997). Ericson & Kurol (1986a) fandt i en undersøgelse af 3.000 børn evidens for cystedannelse i forbindelse med ektopi af 3ere. Tegn på ektopi af hjørnetænder Diagnosticering af ektopi foregår ved inspektion, palpation og røntgenundersøgelse. Ved normal dental moden-
hed kan 3 erne i overkæben palperes højt i sulcus i 8-års alderen. Det er derfor vigtigt ved alle undersøgelser fra denne alder og frem at foretage palpation, og sammenholde fundene med den konstaterede dentale modenhed i forhold til den fysiske alder. Senest i 10-11-års alderen bør man kunne palpere 3 erne i den bucale sulcus (Ericson and Kurol, 1986 a, b). Det er også vigtigt at sammenligne palpationsfundene i begge sider med hinanden, og specielt være opmærksom på asymmetrier og opdrivning ind over roden på lateralerne. Hvis hjørnetandsanlægget ikke kan palperes i sulcus, bør man kontrollere, om der er atypisk udfyldning palatinalt. Ved inspektionen bør man også undersøge, om der er stor forskel i løsning og fældning af 03 erne i højre og venstre side (mere end ½ år). Man bør ligeledes bemærke, om der er primær eller evt. sekundær trangstilling (ifm. evt. tidligt tandtab) og notere sig evt. infrapositioner af 03,04,05 ere. Det er også væsentligt at bemærke, om der er unormal kipning af lateralerne. Distal rotation af en 4 er kan også være tegn på ektopi af hjørnetanden. Tidligere eruptionsforstyrrelser i fronten, herunder standset eller hindret eruption, overtal/undertal 2+2 og taptænder 2+2, bør ligeledes føre til skærpet opmærksomhed over for evt. ektopi af hjørnetænderne. Man bør i særlig grad have øget resorptionsrisiko in mente, når barnet er genetisk disponeret eller har haft ektopiske 6 ere i overkæben eller atypiske rodresorptioner i mælketandsættet. Konstatering af medfødt korte (Fig. 2 og 3) eller meget gracile rødder, taurodonti, agenesi, invaginationer, eller anamnestiske oplysninger om traumer, kemoterapi eller stråleterapi eller sygdomme i det perifere nervesystem, som kan påvirke udvikling af kæber og tænder(kjær 1995). Røntgenundersøgelse bør altid foretages ved mistanke om ektopi på baggrund af ovenstående anamnestiske og kliniske fund og især ved anamnese om familiær disposition, kipning 2+2, ændret inklination 2+2, asymmetrisk opdrivning af corticalis over 03+03 s rødder og aplasi af 2+2, taptænder 2+2, sent frembrud 2+2 eller ikke palpable ikke erupterede hjørnetænder efter 11-års alderen (Kurol et al. 1997). I første omgang tages almindelig enoral røntgenoptagelse (ortoradial). Hvis denne optagelse giver anledning til mistanke om ektopi, tages der mesio- og distoexcentriske optagelser, så man kan fastslå, hvor hjørnetanden er placeret: facialt, midt i alveolarprocessen eller palatinalt; optagelserne kan også afsløre tegn på rodresorptioner af nabotænderne. Er der behov for yderligere lokalisering af hjørnetanden, kan OTP, okklusal optagelse parallelt med 1+1 s akse og lateralt cefalogram (profilrøntgen) give yderligere oplysninger om tandens placering og frembrudsretning (angulering i forhold til vertikal og horisontalplan). I sjældne tilfælde kan det, for at afdække resorptionsgraden på nabotænder eller den nøjagtige placering af tanden, være nødvendigt at tage tomografi under anvendelse af CT eller MRI scanning (Kurol et al. 1997) (Fig. 4). Behandling af ektopiske hjørnetænder Ved konstateret ektopi må man, som nævnt ovenfor, først lokalisere hjørnetanden og vurdere, om der er resorptionsrisiko for nabotænderne. Derefter vurderes okklusionen og muligheden for at få tanden på plads i tandrækken. Under behandlingsplanlægningen må man tage højde for adskillige faktorer, der kan påvirke resultatet af behandlingen, bl.a. alder, ko-operation, generel tandstatus, skeletal variation og pladsforhold. Fig. 4. CT scanning med 3-dimensional rekonstruktioni, der tydeligt viser resorptionsgraden af de centrale og laterale incisiver og placeringen af hjørnetænderne. Interceptiv behandling bør så vidt muligt forsøges i første omgang. På baggrund af flere undersøgelser (Ericson & Kurol 1988a; Power & Short 1993) ses der en gunstig effekt hos mellem 62 % og 78 % af børn mellem 10 og 13 år med spontan eruption efter ekstraktion af 03 ere ved konstateret palatinal ektopi af hjørnetænder i overkæben. Det blev observeret, at i 50 % af de tilfælde, der responderede positivt på ekstraktion af 03 ere, var der positiv effekt vurderet radiologisk efter ½ år. Hvis der ikke sås forbedring efter 1 år, var det, generelt, nødvendigt med yderligere behandling. Den noget lavere effekt af ekstraktion af 03 ere (62%)» 11
» hos Power & Short (1993) end hos Ericson & Kurol (1988a) (78%), menes at skyldes trangstilling hos nogle af børnene i Power & Shorts materiale. Man skal derfor være opmærksom på pladsforholdene i behandlingsplanlægningen. I begge studier var konklusionen, at hvis patienten er over 13 år, skal anden behandling end ekstraktion af 03 ere overvejes, og det er formålstjenligt med en røntgenkontrol ½ år efter ekstraktion, hvis der ikke er resorptionsrisiko. Kurol et al. (1997) mener, at ophævelse af trangstilling i hjørnetands- / præmolarområdet muligvis stimulerer til spontan eruption af den ektopiske hjørnetand. Dette harmonerer med anbefalinger fra flere specialtandlæger i Danmark, bl.a. Daugaard-Jensen & Bille (Tandlægernes Nye Tidsskrift 11,2005, s. 8-11), der foruden ekstraktion af mælkehjørnetanden også anbefaler ekstraktion af 1. mælkemolar, når dette vil kunne stimulere 4 eren til eruption. Dette skaber plads til hjørnetandens opretning, så den skifter eruptionsbane og dermed mindskes risikoen for resorption af 2 erne. Ericson & Kurol (1988a) fandt, at hjørnetændernes overlapning af de laterale incisivers rødder på røntgenbilledet har stor betydning for hjørnetændernes opretningstendens. Overlapper hjørnetanden den laterale incisivs rods midtlinie mesialt, normaliseres eruptionen i 64% af tilfældene efter ekstraktion af mælkehjørnetanden (Fig. 5a,b) Fig.5b. De enorale røntgenbilleder er af samme patient som i fig. 5a. Billedet til højre er taget før ekstraktion af +03; ved sammenligning med billedet til venstre ses det, at der stort set intet er sket på 1 år og 7 mdr. +3 er palatinalt lejret. Hvis hjørnetanden ligger distalt for den laterale incisivs rods midtlinie, normaliseres hjørnetandens frembrud derimod i 91% af tilfældene (Ericson & Kurol 1988a). Lille afstand til okklusalplanet øger sandsynligheden for selvkorrektion efter ekstraktion af mælketanden. Ved meget palatinal lejring af hjørnetanden ses forringede chancer for selvkorrektion. Hjørnetandens hældning i forhold til vertikalplanet har iflg. undersøgelserne også betydning. Chancen for spontan opretning af tanden efter ekstraktion af mælketanden er størst ved lille alfa-vinkel (se Fig. 6). NR.10:Oktober:2009 Tandlægernes nye tidsskrift 12 Fig. 5a. Ortopantomografi, der viser +3 placeret langt mesialt for midtlinien af roden på +2. Fig.6 Hjørnetandens hældning i forhold til midtlinien set på et ortopantomografi (alfa-vinklen). Jo mindre vinkel desto større chance for normalisering af hjørnetandens frembrud efter ekstraktion af mælkehjørnetanden. Fra: Ericson & Kurol (1988 a). En søgning på intervention review i Cochrane databasen (Parkin et al. 2009) angiver dog, at der fortsat ikke er evidens for, at ekstraktion af 03 ere letter hjørnetandens eruption, men der er undersøgelser, der tyder på det, og
sandsynligvis vil ekstraktion og samtidig brug af nakketræk på 6+6 give større effekt, da behandlingen giver bedre pladsforhold i regio 3+3. Ved kombineret trangstilling og ektopi vil profylaktisk forøgelse af tandbuens pladsforhold i mange tilfælde medføre spontan eruption af hjørnetanden (Andreasen 1997). Dette gælder især facialt lejrede ektopiske hjørnetænder, hvor trangstilling er en ætiologisk faktor. Hvis det skønnes nødvendigt at frilægge hjørnetanden kirurgisk, kan dette gøres på tre måder: 1. Åben kirurgisk eksponering og afventning af spontan eruption. 2. Åben kirurgisk eksponering og sårpasta efterfulgt af indsættelse af ortodontisk apparatur. 3. Lukket kirurgisk eksponering med påsætning af kæde under operationen, efterfulgt af indsættelse af ortodontisk apparatur. 1. er kun anvendelig, når tanden har normal hældning og derfor kan eruptere spontant efter denudering. 2. og 3. kan begge anvendes, men 3. giver ofte bedre parodontale forhold, fordi man har bedre muligheder for at frilægge tanden gennem keratiniseret slimhinde (Burden et al. 1999). Ulempen kan være, at svigtende retention af kæden kan medføre reoperation (Becker et al. 1996). Disse faktorer angiver større succesrate for operationen, når kæden fæstes midt på buccalfladen af kronen, men dette kan give utilsigtet vanskelighed med at styre tanden under nedføringen. Den ortodontiske nedføring kan, i tilfælde hvor hjørnetanden ligger langt palatinalt og med en dårlig hældning, være vanskelig og langvarig. For at få et godt resultat er det væsentligt, at hjørnetanden får en god rodhældning, hurtigt roteres op, der kan evt. foretages overskæring af de circumfere parodontalfibre, og derefter skal tanden retineres omhyggeligt (Bennett & McLaughlin 1997). Autotransplantation udføres sjældent og skal planlægges tidligt i forløbet af hensyn til roddannelsen på donortanden, som anbefales at være 50-75 %. Ved senere behandling ses dårligere pulpal- og parodontal heling (Andreasen 1992). Behandlingen anvendes kun når interceptive tiltag er utilstrækkelige eller er mislykkedes, eller graden af malposition gør ortodontisk nedføring vanskelig eller umulig. Prognosen for tanden, der skal autotransplanteres, forbedres, hvis den kan fjernes atraumatisk. Amotio af hjørnetanden kan foretages, hvis patienten ikke ønsker nedføring eller nedføringen skønnes for vanskelig eller umulig, f. eks. pga. ankylose. 03 eren kan i visse tilfælde bevares, men hvis den ektopiske 3 er ikke fjernes, bør den følges regelmæssigt med røntgenundersøgelse hvert 5. år mhp. resorptioner og cysteudvikling. Det er vanskeligt at forudsige, hvor længe mælketanden kan persistere, men det er vist, at den i visse tilfælde kan persistere i en meget lang årrække. Ved udtalt rodresorption af den laterale incisiv, kan man også overveje ekstraktion af lateralen, og derefter lade hjørnetanden eruptere på dens plads. Hvis hjørnetanden ikke er alt for stor, kan dette medføre et kosmetisk acceptabelt resultat, evt. efter beslibning af både 3 eren og 4 eren og udbygning af 3 eren med plast incisalt, så den ligner en incisiv i formen. Konklusion Det fremgår af litteraturgennemgangen, at det er vigtigt at kende de tegn og prædisponernde faktorer, der er karakteristiske for ektopiske hjørnetænder. Allerede fra 8-9-års alderen bør flg. kliniske observationer øge opmærksomheden: Ektopi i familien Ektopi af 1. molar Sent frembrud af 2+2 eller standset /hindret eruption af 2+2 Taptænder 2+2 Overtallige 2+2 Aplasi 2+2 Unormal kipning /inklination af 2+2 Sent tandskifte Hjørnetandsanlægget kan ikke palperes i sulcus i 8-9-års alderen Atypisk udfyldning palatinalt for 03+03 Asymmetrisk udfyldning af corticalis over rødderne af 03+03 Infraposition af 03,04,05 Asymetrisk fældning/løsning af primære tænder Stor forskel mellem dental og skeletal modenhed Primær trangstilling Sekundær trangstilling (tidlig ekstraktion/ tab af mælketænder, stort diastema mediale med midtlinieforskydning.) Der bør altid foretages røntgenundersøgelse på flg. indikation (senest fra 9-10-års alderen): Ektopi i familien Asymmetrisk udfyldning af corticalis over rødderne af 03+03 Aplasi 2+2, sent frembrud af 2+2, taptænder 2+2 Unormal kipning /inklination af 2+2 Hjørnetandsanlægget kan ikke palperes i sulcus i 8-9-års alderen Asymmetrisk løsning/fældning af 03,04,05 Asymmetrisk frembrud af 3+3» 13
» Prædisponerende faktorer ifm. resorption af nabotænder: Genetisk disposition Sygdomme i det perifere nervesystem med påvirkning af kæber og tænder Kemoterapi/stråleterapi Piger har større risiko for rodresorption end drenge Afvigende resorptionsmønster i det primære tandsæt Medfødte korte rødder, gracile rødder, taurodonti Tidligere tandtraumer Ektopi eller agenesi af en eller flere tænder Invaginationsmisdannelser Åbne bid/forandringer af de mandibulære kondyller Ved tegn på ektopi bør specialtandlægen i ortodonti medinddrages, så man kan iværksætte ekstraktion af 03 erne og evt. 04 erne på det for barnet bedst mulige tidspunkt, når dette skønnes formålstjenligt. Rettidig diagnostik af ektopi af hjørnetænder i overkæben vil kunne begrænse skadevirkningerne med resorption af nabotænderne og vil sikre, at der gribes ind med ortodontisk behandling på et hensigtsmæssigt tidspunkt, så behandlingernes prognose optimeres og behandlingstiden gøres så kort som muligt. Litteratur Andreasen JO. Atlas of replantation and transplantation of teeth.1992. Fribourg: Mediglobe S.A. Andreassen JO. Textbook and color atlas of tooth impactions. Copenhagen: Munksgaard 1997, pp. 125-63. Becker A, Smith P, Behar R. The incidence of anomalous maxillary incisors in relation to palatally displaced cuspids. 1981.Angle Orthodontist.51:24-29 Becker A, Shpack N, Shteyer A. Attachment bonding to impacted teeth at the time of surgical exposure. Eur J Orthod. 1996; 18: 457-63. Becker A, Gillis I, Shpack N. The etiology of palatal displacement of maxillary canines. Clin Orthod Res 1999;2: 62-6. Bennett J, McLaughlin R. Orthodontic management of the dentition with the preadjusted appliance. Oxford: Isis Medical Media 1997. Bjerklin K, Gleerup A, Kurol J. Long term effects in children with ectopic eruption of the maxillary first permanent molars. European Journal of Orthodontics. 1992; 17: 293-304. Brenchley Z, Oliver R G. Morphology of anterior teeth associated with displaced canines. Br J Orthod. 1997; 24: 41-5. NR.10:Oktober:2009 Tandlægernes nye tidsskrift 14 Burden D, Mullally B, Robinson S. Palatally ectopic canines: closed eruption versus open eruption. Am J Orthod Dentofacial Orthop. 1999; 115:640-4. Chaushu S, Zilbermann Y, Becker A. Maxillary incisor impaction and its relationship to canine displacement. Am J Orthod Dentofac Orthop. 2003;124:144-50. Coulter J, Richardson A. Normal eruption of the maxillary canine quantified in three dimensions. Eur J Orthod. 1997; 18: 449-56. Ericson S, Bjerklin K, Falahat B. Does the canine dental follicle cause resorption of permanent incisor roots? A computed tomographic study of erupting maxillary canines. Angle Orthod. 2002; 72:95-104.
Ericson S, Kurol J. Longitudinal study and analysis of clinical supervision of the maxillary canine eruption.comm Dent Oral Epidemiol. 1986a; 14: 172-6. Ericson S, Kurol J. Radiographic assessment of maxillary canine eruption in children with signs of eruption disturbance. European Journal of Orthodontics. 1986b; 8: 133-40. Ericson S, Kurol J. Incisor resorption caused by maxillary cuspids. A radiographic study. Angle Orthod. 1987a; 57: 332-46. Ericson S, Kurol J. Radiographic examination of ectopically erupting maxillary canines. Am J Orthod. 1987b; 91: 483-92. Ericson S, Kurol J. Early treatment of palatally erupting maxillary canines by extraction of primary canines. Eur J Orthod. 1988a; 10: 283-95. Ericson S, Kurol J. Resorption of maxillary lateral incisors caused by ectopic eruption of the canines. A clinical and radiographic analysis of predisposing factors. Am J Orthod Dentofac Orthop. 1988b; 84: 503-13. Ericson S, Kurol J. Resorption of incisors after ectopic eruption of maxillary canines: a CT study. Angle Orthod. 2000; 70: 415-23. Jacoby H. The etiology of maxillary canine impactions. Am J Orthod. 1983; 83: 125-32. Kjær I. Morphological characteristics of dentitions developing excessive root resorption during orthodontic treatment. Eur J Orthod. 1995; 16: 25-34. Koch G, Poulsen S. Pediatric denistry. A clinical approach. Chapter 15: Eruption and shedding of teeth. Copenhagen: Munksgaard 2001, pp. 301-19. Kuftinec MM, Shapira Y. The impacted maxillary canine: review of concepts. ASDC J Dent Child 1995; 62: 317-24. Kurol J, Ericson S, Andreasen JO. The impacted maxillary canine. In: J.O. Andreasen (ed.) Textbook and Color Atlas of Tooth Impactions. Copenhagen: Munksgaard 1997, pp.124-64 McSherry P, Richardson A. Ectopic eruption of the maxillary canine quantified in three dimensions on cephalometric radiographs between the ages of 5 and 15 years. European Journal of Orthoodontics(in press) Miller BH. The influence of congenitally missing teeth on the eruption of the upper canine. Transactions of the British Society for the study of Orthodontics. 1963, pp. 17-24. Parkin N, Benson PE, Shah A, Thind B, Marshman Z, Glenroy G, Dyer F. Extraction of primary (baby) teeth for unerupted palatally displaced permanent canine teeth in children. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009, Issue 2. Art. No.: CD004621..DOI:10.1002/14651858. CD0042621.pub2. Postletwaite K M. Resorption of premolar roots by ectopic canines. Br Dent J. 1989; 167: 397-8. Power SM, Short MB. An investigation into the response of palatally laced canines to the removal of deciduous canines and an assessment of factors contributing to favourable eruption. Br J Orthod. 1993; 20: 215-23. Semb G, Schwartz O. The impacted tooth in patients with alveolar clefts. In: J.O. Andreasen (ed.) Textbook and Color Atlas of Tooth Impactions. Copenhagen: Munksgaard 1997.s.331-348. Rimes RJ, Mitchell CN, Willmot DR. Maxillary incisor root resorption in relation to the ectopic canine: a review of 26 patients. Eur J Orthod. 1997;19: 79-84. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9278 af 10. maj 2004 om retningslinier for omfanget af kravene til børne- og ungdomstandpleje. Van den Linden FPGM, Duterloo HS. Development of the human dentition. An atlas. New York: Harper & Row Publishers 1976. Zilbermann Y, Cohen B, Becker A. Familial trends in palatal canines, anomalous lateral incisors, and related phenomena. 1990.European Journal of Orthodontics 12:135-139. 15