Dyrevelfærd i dagligvarehandelen Thomas Roland Afdelingschef, FDB ViD-konference 2. november 2011
Hvad vil jeg sige? Forbrugerne og dyrevelfærd dugfriske tal Tendenser i dagligvarehandelen Case: Æg Markedsdrevet dyrevelfærd konklusioner 2
Om undersøgelsen Gennemført i uge 43, 2011 Undersøgelsen omfatter 1002 respondenter Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år 3
Hvad, mener du, er vigtigst, når man taler om dyrevelfærd? (vælg 3) 4 n=1002
Hvad kommer du til at tænke på, når man taler om dyrevelfærd? (Eksempler på svar) Køn Alder Post.nr. Svar Kvinde 43 år 8544 at dyrene har det godt Kvinde 61 år 2650 hvordan dyrene har det i staldene, om de har mulighed for at gå frit omkring, og måske komme ud i det fri. de må ikke stå i båse Kvinde 57 år 2200 Kvinde 47 år 9600 gode leve forhold Kvinde 33 år 8920 god pleje Mand 51 år 2970 tæt pakkede grisestier Mand 48 år 2680 at de har god plads til at være på og at de ikke bliver overfodrede så de vokser for hurtigt at dyret ikke har levet under unaturlige forhold - at det har levet så tæt på dets naturlige behov som muligt Mand 31 år 9490 Foder, staldforhold, transport Mand 43 år 2830 Frelste kvinder med for mange penge og for få rigtige bekymringer Mand 43 år 5672 at dyrene bliver behandlet godt under opvæksten 5
Forbrugernes definition Dyrevelfærd = naturlige opvækstvilkår, trivsel og udfoldelsesmuligheder Dyrevelfærd betyder noget for fjerkræ og dyr med brune øjne men ikke meget for kolde dyr med skæl Dilemma: Landbruget: dyrevelfærd er fysiologisk = lav dødelighed og lav sygdomsforekomst Forbrugerne: dyrevelfærd er menneskeliggjort = generel trivsel og naturlighed (hvilken børnehave ville du vælge?) 6
7 Forbrugernes dyrevelfærdsskala fdb.dk Ingen mishandling og vanrøgt Få sår og skader Lav dødelighed Lav sygdomsforekomst Få parasitter og naturlige fjender risikolinien Generel velfærd og trivsel Naturlige udfoldelsesmuligheder
Hvad betyder mest for dig, når du skal købe en pakke oksekød? Samlet score (1-6) 1. Fedtprocenten 5,03 2. Prisen 4,31 3. Holdbarhedsdato 4,12 4. Oprindelsesland 3,43 5. God dyrevelfærd 2,87 6. Økologi 2,83 n=1002 8
Dyrevelfærd som valgkriterium Ikke blandt de betydningsfulde kriterier Kun udbredt på enkelte kategorier (æg, svin) Ikke et vinderkriterium, men et entré-kriterium 9
Hvor meget ville du være villig til at betale ekstra, for en pakke hakket oksekød til 35 kr., hvis du kunne få det i en udgave, der var certificeret af Dyrenes Beskyttelse, som en sikkerhed for høj dyrevelfærd? 10
Hvem vil betale for dyrevelfærd? 16% vil give 6-10 kroner mere 11% mænd, 20% kvinder 26% højuddannede, 18% lavt 24% høj indkomst, 16% lav = højtuddannede kvinder eller lavtuddannede med høj husstandsindkomst 11
Hvem køber dyrevelfærd? Højtuddannede vellønnede kvinder i byerne. De samme som køber økologi Betalingsvillighed kan ikke tages for pålydende Bør dyrevelfærd fremmes med økologien som motor? 12
Case: Æg Andelen i salget af de fire æggetyper i Coop DK 13
Salgsudvikling 14
Andelen af økologiske æg ud af det samlede detailsalg varierer en del hen over landet 15 I Købehavn er den på 53 pct. I Sydjylland 20 pct. Kilde: FDB Analyse
Navnet bedrager 16
Æggemarkedet opsummeret Siden krisen: flere buræg og lidt flere økoæg Æg er eneste varegruppe, hvor velfærd er klart vinderkriterieum Forbrugerne tror, at økologiske æg har lavere velfærd end æg fra fritgående høns alligevel sælges der 150% flere økoæg Hvad gør en høne til en burhøne? Eller en gris til en frilandsgris? Når viden er lav læses navne som anprisninger 17
Tror du, at forbrugerne vil have mere eller mindre fokus på dyrevelfærd i fremtiden? 18 n=1002
Konklusioner Forbrugerne ønsker ikke at blive mindet om risiko Forbrugernes viden ikke høj, så mange ledes af enkle budskaber Dyrevelfærd kun vigtigt på få produktkategorier Usynligt i sammensatte og forarbejdede produkter Dagligvarehandelen har lav interesse og discount vinder markedsandele Udvikling mod højere dyrevelfærd er uegnet til regulering gennem markedet 19