Bestyrelsesmøde i Energnist I/S mandag den 16. april 2018 kl

Relaterede dokumenter
Plan for fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist. Teknisk høring i Kolding Kommune

Protokol. Regeringens, DAF og KL udspil på affaldsområdet

Bilag 8. Notat vedr. liberalisering af affaldsenergisektoren

Data for L90 Affaldsforbrænding II

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018

Referat fra bestyrelsesmøde i LAG Fanø-Varde tirsdag den 13. marts 2018 kl ca Restaurant Ambassaden, Hovedgaden 57, Nordby

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S

Bestyrelsesmøde i Svendborg Kraftvarme A/S mandag den 28. september 2015 kl

VEDTÆGTER GREEN NETWORK

Introduktion til AffaldPlus

17 (Offentlig) Godkendelse af at Silkeborg Kommune indtræder i Energnist med fulde affaldsmængder

Vedtægt for FrivilligVest

BILAG 5. Forretningsorden. Side 1

Referat: Bestyrelsesmøde d. 1. april 2014 Klokken Furesø Egedal Forsyning A/S, Knud Bro Alle 1, 3660 Stenløse

P R O T O K O L. fra bestyrelsesmøde i SK Varme A/S. Onsdag, den 4. maj 2016 kl Slagelse Landevej 30, Korsør

Vedtægter for Smede-og Maskinarbejdernes Andelsboligforening

FORRETNINGSORDEN 3. december For. bestyrelsen for Aage V. Jensen Naturfond

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Åben dagsorden. til konstituerende møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 17. januar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Godkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Sag: FC/LN VEDTÆGTER FOR L90

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Valg til bestyrelsen i DAF

ENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ).

at koble medlemmernes erfaringer med foreningens erfaringer på miljøområdet til gavn for både miljøet og foreningens medlemmer.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.

Aftale. om ændring af vedtægterne for ESØ 90 I/S. mellem. Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune

Vedtægter for Boligforeningen Kristiansdal

VEDTÆGTER. for Mino Danmark 1 / 8

Vedtægter for Frørup Andelskasse

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i. Fonden Roskilde Festival

Referat af bestyrelsesmøde den 25. februar 2015 i Forsyning Helsingør Elhandel A/S

Favrskov Forsyning A/S

Leg, læring og fællesskab

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i. Fonden Gjethuset

Referat. Løgstør Fjernvarmes bestyrelsesmøde nr. 01/2013 Den 26. februar 2013 kl februar 2013

Deltagere: Jens Jørgen Nygaard (JJN) Bestyrelsesmedlem (næstformand) Karsten Søndergaard (KSØ) Bestyrelsesmedlem. Anne Margrethe Hansen (AMH)

Ejerstrategi for Deponi Syd I/S

ENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Gæster: Finn Thomassen (FT), E&Y deltog under behandlingen af pkt. 4.

Vedtægter. for. Fonden Djurs Vand

VEDTÆGTER FOR FABRIKSBETONFORENINGEN. (Danish Ready Mixed Concrete Association) 1 Formål og identitet

Referat af repræsentantskabsmøde i AAB, Kolding afholdt den 24. maj 2018

Vedtægter. Vedtægter for NIBE Elforsynings Fond vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 29. december 2017

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP

Åben dagsorden. til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 15. januar 2010 kl. 10:00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

VEDTÆGTER. for. foreningen. Private golfbaner NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. Foreningens navn er Private golfbaner

DATO: START : 9.00 AFSLUTEDE: STED: ÅLYKKEVEJ 5

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

Foreningen kan efter bestyrelsens beslutning anvende binavne som f.eks. VisitWestDenmark, Hvide Sande etc. i markedsføringsøjemed.

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Vedtægter for SIND Vestjylland Lokalafdeling

ENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016

Vedtægter for Brancheforeningen for Legepladsinspektører (BFLI).

Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS VERSION VEDTÆGTER FOR KLAR FORSYNING APS. CVR-nr

VEDTÆGTER. for ENIIG VARME A/S

VEDTÆGTER FOR ESBJERG VAND A/S CVR-NR:

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i. Fonden Gjethuset

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office)

Vedtægter for Boligforeningen AAB

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr. 46 mio. fordelt på aktier á kr. 1 eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser.

På mødet mellem kommunaldirektørerne i ARCs ejerkommuner den 10. juni 2015 drøftedes mulighederne for at bedre ARCs økonomi.

Vedtægter for Lejerbo Stevns Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

VEDTÆGTER. for. Foreningen Team Tvilling

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

P R O T O K O L. fra bestyrelsesmøde i SK Vand A/S. Onsdag, den 6. maj 2015 kl Varmeværket, Assensvej 1, Slagelse

Vedtægter. for. Energi Ikast Amba

THISTED SPILDEVAND A/S

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør

Forretningsorden for. Hovedbestyrelsen i Scleroseforeningen

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Forretningsorden for bestyrelsen på Viborg Fjernvarme

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

Vedtægter for administrationsorganisationen BOVIA. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Administrationsorganisationens navn er Bovia.

Offentligt referat af bestyrelsesmøde i Hadsten Varmeværk A.m.b.a. d

VEDTÆGTER FOR ESBJERG VARME A/S CVR-NR

REFERAT I/S RENO-NORD BESTYRELSEN. Mødet mandag den 3. februar 2014 kl Bestyrelsesmøde den 3. februar 2014

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

ENERGI VIBORG A/S REFERAT. Mødedato: 20. december 2018 Mødested: Industrivej 40 Mødenummer: 9 Fraværende:

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt på aktier á kr eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser.

Forsyningssikkerhed for energiudnyttelse af affald i Energnist s opland

UDKAST 26. MARTS 2015 EFTER FUSION VEDTÆGTER HKV HORSENS A/S, CVR NR [Dato]

Gesten Vandværk I/S. ekstraordinær generalforsamling Onsdag den 15. januar 2014 kl på Gesten Kro. Dagsorden:

VEDTÆGTER FORS HOLDING A/S CVR-NR NAVN. 1.1 Selskabets navn er FORS Holding A/S ("Selskabet"). 1.2 Selskabets binavne er:

Den selvejende institutions navn er ProVarde. Institutionen har hjemsted i Varde Kommune.

Rebild Vand & Spildevand A/S Rebild Forsyning Holding A/S

ORGANISATIONSBESTYRELSEN. Referat

norm AS sner a rin f-

Bestyrelsesmøde i L90 fredag den 9. december 2011 kl. 9.30

Transkript:

Bestyrelsesmøde i Energnist I/S mandag den 16. april 2018 kl. 10.00 Beslutningsprotokol: Til stede: Formand Peder Hummelmose, Vejle Kommune Næstformand Preben Friis-Hauge, Varde Kommune Best.medl. Klara Lyskjær Noer, Billund Kommune Best.medl. Henning Ravn, Esbjerg Kommune Best.medl. Marius Nielsen, Fanø Kommune Best.medl. Christian Bro, Fredericia Kommune Best.medl. Steen Christensen, Hedensted Kommune Best.medl. Kent Falkenvig, Herning Kommune Best.medl. Finn Thøgersen, Holstebro Kommune Best.medl. Henrik Engedahl, Ikast-Brande Kommune Best.medl. Per Bødker Andersen, Kolding Kommune Best.medl. Steffen Damsgaard, Lemvig Kommune Best.medl. Steen Dahlstrøm, Middelfart Kommune Best.medl. Ole Nyholm Knudsen, Ringkøbing-Skjern Kommune Best.medl. Jarl Gorridsen, Silkeborg Kommune Best.medl. Allan Clifford Christensen, Viborg Kommune Henning Ravn forlod mødet kl. 11.40 efter behandling af pkt. 33/18. I øvrigt til stede: Energnist: Direktør Poul Kristensen Energnist: Underdirektør Per Nielsen AC Birk A/S: Direktionssekretær Lise Nyborg Mødet afsluttet: Kl. 13.30 Referent: Lise Nyborg 24/18 Godkendelse af dagsorden Godkendt. 1

25/18 Orientering v. formand (14110001) Der har været afholdt generalforsamling i Dansk Affaldsforening med blandt andet valg af bestyrelse for indeværende 4 årige periode. Valgprocessen er ændret i forhold til tidligere, således at medlemmerne nu er delt i 4 valggrupper efter størrelse. Energnist er i valggruppe 2, hvorfra der vælges 3 bestyrelsesmedlemmer samt en rådgiver. Per Bødker Andersen fra Energnist bestyrelsen blev valgt og blev ved den efterfølgende konstituering valgt til næstformand i DAF bestyrelsen. Desuden blev Allan Clifford Christensen fra Viborg Kommune og Steen Christensen fra Hedensted Kommune (Motas) valgt ind i bestyrelsen. At orienteringen tages til efterretning. Taget til efterretning. 26/18 Orientering om driftsforhold (16050001) Energnist Esbjerg Driften på Energnist Esbjerg er forløbet stabilt og uden problemer på anlægget i de første 2 måneder i 2018. Den forbrændte affaldsmængde var 2 % over budget. Elsalget er 1,6 % over budget og 3,3 % over samme periode sidste år. Dette skyldes, at der har været færre nedreguleringstimer på elsiden i forhold til 2017. Varmesalget er ca. 3 % over budget og knap 2 % over samme periode sidste år. Dette skyldes, at røggaskondenseringen var i en indkøringsfase sidste vinter, hvor den i 2018 er fuldt integreret og producerer fuldt ud i henhold til potentialet. Energnist Kolding Driften har i de første 2 måneder kørt test på anlægget, hvor produktionen er blevet presset for at finde ud af, hvad anlæggets egentlige potentiale er. Det har givet nogle mekaniske og tekniske udfordringer, som har medført en lidt ustabil drift i perioden. Resultatet af testen var dog positiv, da potentialet var en øget makskapacitet på over 25 %, som også har betydet, at anlægget har brændt ca. 5.500 ton mere end i samme periode sidste år. Elsalget er 1 % over budget og varmesalget er ca. 4 % over budget og 10,6 % højere end i samme periode sidste år. Den højere varmeproduktion skyldes en effektivisering af anlægget kombineret med en øget efterspørgsel på varme fra TVIS. 2

Energnist forventer at fortsætte fuld varmeproduktion i Kolding indtil medio maj i henhold til seneste udmelding fra TVIS. Herefter forventes et fald frem mod medio juni, hvor produktionen anslås at ligge på omkring 50 % indtil september. Affaldsafsætning Afsætningen til eksterne anlæg i januar og februar var på 16 % svarende til budget. Efterspørgslen på affald fra eksterne anlæg og den høje energiproduktion i Kolding har betydet, at Energnists mellemlager i Fredericia og Energnists ballelager i Fasterholt var afviklet medio februar. Energiproduktionen i Kolding har ligeledes medført, at Energnist i februar og marts kun leverer på ca. 50 % af sine afsætningsaftaler med forventning om, at Energnist kan indhente den manglende afsætning i sommerperioden i henhold til aftalemængderne. Energnist Esbjerg har planlagt revision i uge 15 og uge 16, hvilket medfører ekstra afsætning til eksterne anlæg i perioden uge 15 til uge 17. Energnist gennemførte i 2016 et EU-udbud af 30.000 årston til eksterne anlæg fordelt på 3 pakker af 10.000 årston. Første optionsperiode på aftalerne udløber den 30. juni 2018, og Energnist har til hensigt at forlænge den billigste af de 3 aftaler til 31. december 2018 og lade de 2 dyreste aftaler udløbe. Herefter vil Energnist fortsat have mulighed for at forlænge den billigste aftale med yderligere et halvt år frem til 30. juni 2019. Årsagen til, at Energnist vil lade 2 af aftalerne udløbe er, at Energnist forventer en højere egenproduktion på Energnist Kolding end budgetteret samt at Energnist på nuværende tidspunkt har aftaler på i alt 90.000 årston til eksterne anlæg mod de budgetterede 80.000 årston i 2018. Strejke/lockout Energnist blev varslet strejke den 6. marts, og den omfatter både Energnist Esbjerg og Energnist Kolding. Energnist arbejder løbende på at få afklaret omfanget af en eventuel strejke og dens betydning for driften på anlæggene. Herudover søger Energnist at blive omfattet af nødberedskab. I tilfælde af strejke, hvor begge anlæg må lukke ned, anslås den tabte driftsomsætning til knap 1 mio. kr./dag. En forskydning af affaldsmængden pga. strejke vil betyde et samlet nettotab på omkring 450.000 kr./dag som følge af, at den forskudte affaldsmængde skal brændes på eksterne forbrændingsanlæg. Energnist er ikke omfattet af en eventuel lockout, da denne ikke er gældende for 60-selskaber. At orienteringen tages til efterretning. 3

Taget til efterretning. 27/18 Revisionsprotokol (14120011) Revisionsprotokollen vedr. 2017 forelægges sammen med årsrapporten under pkt. 28/18. Som repræsentantskabsvalgt revisor for Energnist I/S har PwC, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab afsluttet revisionen af årsregnskabet for 2017. Ifølge revisionsprotokollen har revisionen ikke givet anledning til bemærkninger af en sådan væsentlighed eller karakter, at det vil komme til udtryk i revisionspåtegningen i årsregnskabet. Den udførte revision har desuden omfattet forvaltningsrevision ud fra et sparsommeligheds-, produktivitets-, effektivitets- og økonomistyringsaspekt. Som det fremgår af revisionspåtegningen er forholdene fundet i orden. I henhold til revisionsstandarderne gør revisor i protokollatet opmærksom på bestyrelsens ansvar for at øve tilsyn med de aktiviteter og procedurer, som direktionen har iværksat med henblik på at identificere og reagere på besvigelser. Der er ikke indført bemærkninger vedr. 2018. At orienteringen tages til efterretning. Taget til efterretning. 28/18 Årsrapport for 2017 (14110003) Forelæggelse af årsrapport 2017 for Energnist I/S til godkendelse. Sagen er ikke tidligere behandlet. Årsrapporten for 2017 forelægges i henhold til regler i Styrelsesloven sammen med revisionsprotokol og indeholder ledelsesberetning, revisionspåtegning, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse samt pengestrømsopgørelse. Årsrapporten er aflagt efter årsregnskabslovens bestemmelser for store virksomheder i regnskabsklasse C. 4

Energnist I/S I 2017 modtog Energnist I/S i alt 485.332 ton affald, heraf 454.319 ton fra ejerkommunerne til forbrænding. Sammen med indtægter fra varme- og elsalg medførte dette en omsætning på 430 mio. kr. mod et budget på 422 mio. kr. Inklusiv afvikling af overdækning er omsætningen på 448 mio. kr. De væsentligste afvigelser på driften i forhold til budget er følgende: Modtagelse af 36.400 ton affald mere end budgetteret - 15,3 mio. kr. Reduktion i varmeomsætningen - 11,7 mio. kr. Afgiftsreguleringer + 9,5 mio. kr. Besparelser på administrationsomkostninger + 3,7 mio. kr. Regulering direktionshensættelse + 1,5 mio. kr. Finansielle poster + 8,1 mio. kr. I forhold til det foreløbige regnskab, hvor resultatet før reguleringer var 9,6 mio. kr. lavere end budgettet, udviser det endelige resultat før reguleringer en afvigelse på 4,0 mio. kr. Forbedringen på 5,6 mio. kr. skyldes primært positiv regulering på finansielle poster på 3,3 mio. kr. samt en tilbageregulering af direktionshensættelse på 1,5 mio. kr. Hvile-i-sig-selv puljerne pr. 31. december 2017 udgør 46,7 mio. kr. og fordeles således: Vest-puljen 14,8 mio. kr. (9,4 mio. kr. i foreløbigt regnskab) Øst-puljen -0,6 mio. kr. (-1,6 mio. kr. i foreløbigt regnskab) Reservepulje 32,5 mio. kr. (33,3 mio. kr. i foreløbigt regnskab) Bilag: 28/18-1 Energnist I/S årsrapport for 2017. 28/18-2 Energnist I/S revisionsprotokol vedr. årsrapport for 2017 A. At bestyrelsen godkender og underskriver årsrapport for 2017 samt indstiller denne til repræsentantskabets godkendelse. B. At revisionsprotokollen tages til efterretning og underskrives. Forretningsudvalget anbefaler indstillingerne. A. Indstilling godkendt. B. Taget til efterretning. 5

29/18 Perioderegnskab (14110003) Forelæggelse af perioderegnskab for 1. januar til 28. februar 2018 Der er i årets første 2 måneder behandlet 83.029 ton affald, svarende til 18,8 % af budgetteret mængde for hele året. Dette er 9.700 ton mere end forventet for perioden. Omsætningen beløber sig til 84 mio. kr. med et resultat på 4,1 mio. kr. før disponering. Ved udgangen af februar 2018 udgjorde den bogførte kasse- og bankbeholdning -2,8 mio. kr. Dette er efterfølgende retableret ved indbetalinger fra debitorer. Bilag: 29/18-1 Perioderegnskab for 1. januar 28. februar 2018 29/18-2 Driftsrapport for 1. januar 28. februar 2018 At perioderegnskabet tages til efterretning. Taget til efterretning. 30/18 Budget for 2019 (14120006) Forelæggelse af forslag til budget for 2019, herunder behandlingspriser samt budgetoverslag for 2020-2022. Sagen har ikke tidligere været behandlet. Budgettet fremgår af vedlagte bilag 30/18-1 og er baseret på modtagelse af 456.000 ton forbrændingsegnet affald fra ejerkredsen. Som hvile-i-sig-selv-selskab er resultatet på 0 kr. I overensstemmelse med beslutning i fusionsnotatet om afvikling af overdækningspuljerne budgetteres der i 2019 ikke med regulering på de to puljer, da puljerne forventes at være nedbragt til 0 kr. ved udgangen af 2018. Bilag: 30/18-1 Budget for 2019 At bestyrelsen godkender og indstiller ovennævnte budget for 2019, inkl. behandlingspriser, til repræsentantskabets godkendelse. 6

Indstilling godkendt. 31/18 Plan for fremtidig forsyningssikkerhed (14120002) Sagen omhandler plan for fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist. Sagen er senest behandlet på bestyrelsesmøde: 20. februar 2018 - punkt nr. 17/18. På bestyrelsesmøde den 20. februar 2018 blev forslag til plan for sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed godkendt med henblik på efterfølgende udsendelse til ejerkommunernes behandling og godkendelse. Materialet er fremsendt til ejerkommunerne den 23. marts 2018 i henhold til vedlagte bilag. Planen for fremtidig forsyningssikkerhed peger bl.a. på løsningsmodeller, hvor den fremtidige kapacitet sikres via Måbjergværket ved Holstebro (MEC-BHP) og / eller ved etablering af ny kapacitet i Esbjerg. Disse løsningsmodeller behandles under punkt 32/18 og 33/18. Tidsplanerne, projekternes stade og beslutningsprocesserne for de 2 løsningsmodeller kan betyde, at der opstår behov for afholdelse af ekstraordinære bestyrelses- og repræsentantskabsmøder. Det kan bl.a. blive relevant for repræsentantskabet at forholde sig til vedtægtsændringer i forhold til MEC-BHP løsning. Derudover vurderes begge løsningsmodeller at have en karakter, hvor vedtægternes punkt 10.7-2 omkring længerevarende strategiske samarbejder med andre selskaber, skal tages i brug, hvilket også kræver repræsentantskabets behandling. Direktionen foreslår, at forretningsudvalget, sammen med direktionen, planlægger og indkalder til ekstraordinære møder under hensyntagen til tidsplan for og udvikling af de 2 løsningsmodeller. På ovennævnte bestyrelsesmøde blev det desuden aftalt, at der den 31. maj 2018 afholdes temadag for ejerkommunerne, hvor der vil være lejlighed til at få gennemgået og drøftet det udsendte materiale vedr. forsyningssikkerhed. En dagsorden for temadagen kan bl.a. indeholde følgende punkter: 1. Velkomst og baggrund for det gennemførte arbejde (strategi mv.) 2. De fremtidige rammer for affaldsenergisektoren (evt. ved ekstern oplægsholder) 3. Gennemgang af rapporten Forsyningssikkerhed for energiudnyttelse af affald i Energnist s opland, herunder løsningsmodeller 4. Plan for fremtidig forsyningssikkerhed og den videre proces 7

Bilag: 31/18-1 Forsyningssikkerhed for energiudnyttelse af affald i Energnist s opland A. At forretningsudvalget, sammen med direktionen, sikrer planlægning af og indkaldelse til ekstraordinære bestyrelses- og repræsentantskabsmøder i henhold til den fastlagte proces. B. At temadag den 31. maj 2018 optages til drøftelse med henblik på fastlæggelse af dagsorden. Forretningsudvalget anbefaler indstillingerne. A. Indstilling godkendt. B. Temadag og dagsorden hertil blev drøftet. 32/18 Samarbejde med Måbjergværket (14120002) Sagen omhandler mulighederne for langsigtet samarbejde med Maabjerg Energy Center - BioHeat & Power A/S (MEC-BHP). Sagen er senest behandlet på bestyrelsesmøde: 20. februar 2018 - punkt nr. 17/18. Arbejdet med at få beskrevet og forhandlet et samarbejdsgrundlag, herunder mulighederne for medejerskab af MEC-BHP pågår fortsat. Det har tidligere været forventningen, at grundlag mv. ville være klar til behandling i selskabernes bestyrelser ved udgangen af marts 2017. Denne forventning kan ikke opfyldes. De første udkast til ejeraftale og leveranceaftale har været til behandling i den tekniske styregruppe bestående af direktørerne for de involverede selskaber Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S, MEC-BHP, nomi4s I/S og Energnist. Status på arbejdet er, at der fortsat pågår forhandlinger mellem parterne med henblik på at finde en model, der tilgodeser såvel affaldsleverandørerne (nomi4s I/S og Energnist) samt varmeaftagerne (Vestforsyning A/S og Struer Forsyning A/S). Det seneste møde i den tekniske styregruppe er afholdt den 10. april 2018 og der orienteres herom på bestyrelsesmødet. I de første aftaleudkast er udgangspunktet, at nomi4s og Energnist bliver medejere (4 % til hver part) af MEC-BHP og får en indflydelse, der sikrer, at EU udbudsdirektivets betingelser for in-house kan opfyldes. Dermed kan forbrændingsegnet affald leveres til Måbjergværket uden forudgående udbud, hvilket foreslås reguleret af en leveranceaftale, der i sit udkast lægger op til, at Energnist får adgang til årligt at levere 80.000 ton til MEC-BHP. 8

Aftale udkastene savner dog fortsat at tage hensyn til bl.a.: omkostningsfordeling mellem affald og varme og i den forbindelse prismodel transportudligning mellem affaldsleverandørerne incitamentsstruktur og indflydelse I forhold til omkostningsfordeling har MEC-BHP tidligere tilkendegivet, at de ikke anser det for muligt at beregne en omkostningsfordeling med udgangspunkt i den model, som Energnist bl.a. benytter i Esbjerg. Det begrundes med, at anlægget i Holstebro er komplekst med flere linjer (affald, halm, slam) samt en tæt integration til spids- og reservelasterne i området. Det er direktionens holdning, at det er vigtigt at få belyst forholdet mellem varme og affald af hensyn til det videre langsigtede samarbejde, hvilket er fremført i den tekniske styregruppe. Som tidligere beskrevet forudsætter et samarbejde via medejerskab af MEC-BHP en ændring af vedtægterne, der skal godkendes af alle ejerkommunerne. Beslutning om køb af ejerandele i MEC-BHP skal ligeledes godkendes af ejerkommunerne, her kræver vedtægterne, at ejerkommuner, der tilsammen ejer minimum 85 % af selskabet, skal stemme for. At der på trods af overskridelse af tidsplanen arbejdes videre med endelige forslag til samarbejdsgrundlag med henblik på præsentation for bestyrelsen i henhold til den under punkt 31/18 fastlagte procesplan. Indstilling godkendt. 33/18 Samarbejde med DIN Forsyning (14120002) Sagen omhandler mulighederne for etablering af yderligere affaldsenergikapacitet i Esbjerg. Sagen er senest behandlet på bestyrelsesmøde: 20. februar 2018 - punkt nr. 17/18. Sagen Din Forsyning har overfor Energnist tilkendegivet, at Forsyningen ser interessante muligheder i udvidelse af varmeproduktionen i Esbjerg området baseret på affald. Ørsted, som driver et kulbaseret kraftvarmeværk på havnen i Esbjerg, har meddelt, at værket stopper produktionen af el og varme med udgangen af 2022. Derved opstår en mulighed for at kunne afsætte større varmeleverance fra et affaldsenergianlæg. 9

Tidligere har Din Forsyning, med hjælp fra eksterne konsulenter, analyseret forskellige scenarier for varmeproduktion fra 2023 og frem. Disse analyser har påvist mulige energiproduktionsformer, hvoraf affaldsenergi er interessant. Forarbejder har påvist tekniske og økonomiske muligheder som værende interessant for begge parter. En dybere analyse af mulighederne, udarbejdet af Rambøll, er gennemført i fællesskab mellem Din Forsyning og Energnist, med sidstnævnte som ejer af projektanalysen. Parterne deler analyseomkostningerne ligeligt. Analysen er afsluttet medio marts 2018. Af beslutningsprotokollen for bestyrelsesmødet i Energnist 20. februar 2018, punkt 17/18, fremgår det: Den endelige afrapportering foreligger i marts, og det anbefales, at der arbejdes videre, således at der i maj 2018 kan foreligge et tilbud om affaldsbaseret varmeproduktion til DIN Forsyning. Et tilbud, der dog vil være betinget af ejerkommunernes efterfølgende godkendelse. Bestyrelsen præsenteres for materialet påmøde den 16. april 2018. Indstillingen blev godkendt. Samarbejde Din Forsyning og Energnist har nu igennem 15 år haft et samarbejde omkring leverandør/aftageforhold på affaldsenergianlægget i Esbjerg. En fælles forståelse af mekanismerne på værket og distributionsnettet har udviklet et stærkt partnerskab med konkurrencedygtige priser for både affaldsleverandører og varmeaftagere. Igennem hele forløbet, omkring det nyopståede varmevindue, har der været positivt og konstruktivt samarbejde mellem Din Forsyning og Energnist med udveksling af idéer og input til yderligere samarbejde. Gensidigheden mellem parterne bliver løbende understøttet af informationer omkring hver parts beslutningsdygtighed og tidsplan. Din Forsyning vil imødese et tilbud om udvidelse af varmeproduktionen baseret på affald i Esbjerg med stor interesse. Affaldsgrundlag og strategi Den tidligere udsendte rapport Forsyningssikkerhed for energiudnyttelse af affald i Energnist s opland, marts 2018 påviser, at der fremover vil være et affaldsgrundlag, som overstiger den nuværende kapacitet i Energnist i ejerkommunernes opland. Mængderne vil, efter data og prognoser fra Miljøstyrelsen, være tilstrækkelige til at etablere ny forbrændingsanlæg til behandling af affald. Den fælles udarbejdede projektanalyse fra Rambøll påviser ligeledes, at der er tilstrækkelige mængder af affald til at etablere ny forbrændingskapacitet. De økonomiske beregninger omkring etablering af ny affaldslinje, udviser et interessant niveau for affaldsbehandlingsprisen på et nyt anlæg i Esbjerg. Den nye linje vil i scenariet køre fuldlast 24/7/365, mens den nuværende linje 1 vil køre dellast med spidslast i vinterhalvåret. 10

Beslutningsproces Din Forsyning ønsker at modtage et tilbud fra Energnist omkring levering af varme for at opretholde affaldsenergien i deres katalog af valgmuligheder. Reelt set er der nu 3 muligheder for etablering af varmeproduktion i området: Decentral produktion drevet af Din Forsyning Kraftvarmeproduktion drevet af Ørsted Affaldsenergiproduktion drevet af Energnist For at sikre en kontinuerlig proces i tråd med bestyrelsesmøder hos Din Forsyning bør et tilbud fra Energnist fremsendes i slutningen af april. Tilbud Et tilbud vil indeholde følgende: Interval for mulig varmeleverance målt i MW Lovmæssige begrænsninger og retningslinjer Prisindikationer baseret på projektanalyse udarbejdet af Rambøll Tidsplan Ligeledes vil tilbuddet indeholde følgende forbehold: Energnist vil med den interne beslutningsproces ikke kunne fremsende et endeligt tilbud til Din Forsyning uden efterfølgende kommunal godkendelse. Forbehold for den krævede myndighedsgodkendelse, herunder bl.a. miljøgodkendelse, varmeplansgodkendelse etc. Budgetoverskridelse ved licitationer Det er intentionen, at beslutningen omkring opførelse af ny forbrændingskapacitet skal godkendes i tre led: bestyrelse, repræsentantskab og hos ejerkommunerne. At bestyrelsen bemyndiger formand og direktør til at fremsende tilbud til Din Forsyning på etablering af nyt affaldsenergianlæg i Esbjerg. Tilbuddet afgives med tidligere nævnte forbehold, herunder ejerkommunernes efterfølgende godkendelse. Indstilling godkendt. 34/18 Dansk Fjernvarme (18020001) Sagen omhandler evt. medlemskab af Dansk Fjernvarme Sagen har ikke tidligere været behandlet På forrige bestyrelsesmøde blev det foreslået bestyrelsen at overveje medlemskab af dansk fjernvarme, da Energnist som ejer af affaldsenergianlæg også er en større var- 11

meproducent og derfor har fælles interesser med Dansk Fjernvarme. Som opfølgning herpå havde bestyrelsesformand og direktør møde med vicedirektør Kim Behnke den 27. marts. Dansk Fjernvarme er fjernvarmens interesseorganisation og dækker 99% af fjernvarmen i Danmark og har følgende formål: Mission Dansk Fjernvarme varetager synligt og effektivt medlemmernes interesser med udgangspunkt i miljøhensyn, energieffektivitet og forsyningssikkerhed samt samfundsøkonomi og forbrugerhensyn. Det sker ved at: Øve indflydelse på rammer og vilkår for produktion, transmission og distribution af fjernvarme i Danmark Med virke til at udvikle ny viden om fjernvarme Formidle viden gennem informations-, møde- og uddannelsesvirksomhed Inspirere medlemmer til at arbejde med strategisk tilpasning Arbejde for, at alle fjernvarmeinteresser i Danmark samles i Dansk Fjernvarme Stille sekretariatets bistand til rådighed for fællesopgaver, når et antal medlemmer ønsker det Yde løbende medlemsservice Vision Dansk Fjernvarme er en offensiv og synlig aktør i dansk energipolitik. Dansk Fjernvarme har etableret en valggruppe for store producenter, dvs. >1.000 TJ, som Energnist i givet fald vil være del af. Der er drøftelser pt. med ARC og Renonord om medlemskab og Jørgen Nielsen, tidligere Vattenfall, er netop ansat som udviklingsdirektør til denne gruppe. Gruppen har 2 ud af de 15 medlemmer i bestyrelsen, der i år vælges på generalforsamling den 19. april. Årskontingent for Energnist vil være 150-200.000 kr. Direktionen indstiller At punktet optages til drøftelse Det blev besluttet at optage medlemskab af Dansk Fjernvarme, idet medlemskabet evalueres inden udgangen af valgperioden. 12

35/18 Repræsentantskabsmøde 2018 (15030002) Sagen omhandler tilrettelæggelse af repræsentantskabsmøde 2018. Sagen er ikke tidligere behandlet. Dato: Onsdag den 23. maj 2018 kl. 9.30 Sted: Uldjydevej 2, 7400 Herning Indkaldelse: Mindst 4 uger, max. 8 ugers varsel Dagsorden, jf. vedtægternes pkt. 10.3: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Godkendelse af årsregnskab med revisionspåtegning 4. Godkendelse af budget, herunder kontingent og behandlingspris 5. Valg af revisor 6. Indkomne forslag Bestyrelseshonorarer 7. Eventuelt A. At valg af dirigent bringes i forslag. B. At Per Nielsen og Lennart Spring, Energnist, foreslås valgt som stemmetællere. C. At PwC foreslås genvalgt som revisor. Forretningsudvalget anbefaler indstillingerne og foreslår Peder Hummelmose valgt som dirigent. A. Peder Hummelmose foreslås valgt som dirigent. B. Indstilling godkendt. C. Indstilling godkendt. 13

Efterretning 36/18 Miljøårsrapporter 2017 (04020015) Orientering Forelæggelse af miljøårsrapporter for 2017 for Energnist Esbjerg og Energnist Kolding. Sagen er ikke tidligere behandlet. I henhold til miljøgodkendelsen for Energnist Esbjerg og Energnist Kolding er der udarbejdet og fremsendt en miljøårsrapport til tilsynsmyndigheden med redegørelse for miljøforhold for driftsåret 2017. Energnist Esbjerg Der har ikke været vilkårsoverskridelser i 2017. Der er ikke modtaget klager i 2017. Der er ikke givet nye miljøgodkendelser i 2017. Som led i Miljøstyrelsens proces med revurdering af miljøgodkendelsen er der i 2017 udarbejdet basistilstandsrapport for anlægget. Desuden igangsættes VVM-ansøgning (Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter) begrundet i følgende forhold: Ansøgning om tilladelse til forbrænding af 227.000 ton affald/år mod de nuværende tilladte 205.000 ton affald/år. Ansøgning om tilladelse til import og mellemlagring af balleteret affald. Ansøgning om indfyring af farligt affald i form af brugt aktivt kul, emballageaffald indeholdende små rester farligt affald, malingsrester, olierester/olieholdige produkter og kreosotholdigt træ. Energnist Kolding Der har ikke været vilkårsoverskridelser i 2017. Der er ikke modtaget klager i 2017. Der er ikke givet nye miljøgodkendelser i 2017. 14

Som led i Miljøstyrelsens proces med revurdering af miljøgodkendelsen er der i 2017 udarbejdet basistilstandsrapport for anlægget. Desuden ansøges om udvidelse af positivlisten med henblik på tilladelse til indfyring af trykimprægneret træ. Efter bestyrelsens behandling vil miljøårsrapporterne blive lagt på www.energnist.dk. Bilag 36/18-1 Energnist Esbjerg Miljøårsrapport 2017. Bilag 36/18-2 Energnist Kolding Miljøårsrapport 2017. At miljøårsrapporterne tages til efterretning. Taget til efterretning. 37/18 CO2-kvoter (11090001) Orientering Sagen omhandler CO2-udledning fra Energnist i 2017. Sagen er senest behandlet på bestyrelsesmøde: 5. april 2017 punkt nr. 172/17. Kvoter til fossilt CO2, udledt i forbindelse med elproduktion, skal erhverves af anlægsejeren, mens kvoter til fossilt CO2, udledt i forbindelse med varmeproduktion, afregnes af varmeaftageren, men administreres af anlægsejeren. Den fossile andel af det forbrændingsegnede affald er målt til ca. 2 procentpoint lavere i 2017 end 2016. Kvoteprisen er efter indkøb af kvoter til Energnist for året 2017 steget til et niveau lignende 83,05 kr./ton. Esbjerg: 2017 2016 Samlet fossilt CO2 udledning 116.352 ton 116.109 ton - Heraf elsiden 34.586 ton 41.389 ton Elsidens kvotekøb 1,24 mio. kr. 1,63 mio. kr. Kvotepris 35,98 kr./ton 39,28 kr./ton 15

Kolding: 2017 2016 Samlet fossilt CO2 udledning 73.975 ton 92.106 ton - Heraf elsiden 28.406 ton 31.989 ton Elsidens kvotekøb 1,02 mio. kr. 1,26 mio. kr. Kvotepris 35,98 kr./ton 39,28 kr./ton CO2-emission afventer verificering af verifikator. Energnist I/S skal indlevere CO2-kvoter til EU senest 30. april 2018. At orienteringen tages til efterretning. Taget til efteretning. 38/18 Energnist Kolding - varmeafsætning (15010011) Orientering Sagen omhandler varmeafsætning fra Energnist Kolding. Sagen er senest behandlet på bestyrelsesmøde: 20. februar 2018 punkt nr. 19/18. Pris på leveret varme Grundet de allerede kendte uoverensstemmelser omkring prioritetsforhold i Kolding sælges varmen fra anlægget til en pris væsentligt under budget. Dette vil, afhængig af produktionsomfang på anlægget, betyde en omsætningsnedgang i omegnen af 29 mio. kr./år i forhold til tidligere år. TVIS Energnist har for perioden 15. januar 2018 til 15. maj 2018 indgået midlertidig aftale med TVIS om ekstra levering af varme. Aftalen er indgået under hensyntagen til prioritetsforhold overfor Trefor Varme. Den pludseligt opståede mulighed for ekstra varmeleverance har været besværliggjort af længerevarende affaldskontrakter med eksterne affaldsenergianlæg. Anlægget har derfor modtaget have/parkaffald til forbrænding. For ikke at havne i den samme situation omkring mangel på affald i efteråret, søges der på forhånd afklaring fra TVIS, om selskabet vil modtage ekstra varmeleverance i 16

efteråret 2018. Dermed kan affaldsdisponeringen tilrettelægges ud fra økonomisk optimum. TREFOR Varme Ved indgåelse af midlertidig varmeaftale med Trefor Varme blev det besluttet at undersøge muligheder for at afsætte mere varme igennem distributionsnettet i Kolding. Trefor Varme har afleveret beregninger til Energnist, men forlanger økonomisk kompensation for denne mulighed. Uforudsete tekniske problemer og problemer med kvaliteten af biomassebrændsel har betydet nedbrud på anlægget med deraf manglende levering af varme til Kolding by. Dette har afsløret systemmæssige udfordringer i tilfældet, hvor Energnist ikke har leveret varme, og Trefor Varme har udsendt varsling til kunderne i Kolding omkring kolde radiatorer på grund af udfald hos Energnist. Dette viser med tydelighed, at Energnist, under de nuværende fysiske begrænsninger i transmissions- og distributionsnet, ikke er uundværlige i producentleddet af varme. Projektansøgning Kolding Kommune har entreret med eksterne rådgivere omkring et kommende projektforslag fra Energnist. I fællesskab har disse fremsendt en vejledning ultimo uge 10 2018 til Energnist om emner, som skal behandles i et projektforslag. Vejledningen anbefaler også, at ansøgningen omkring første prioritet deles i to projektforslag: én for afsætning til Trefor Varme og én til TVIS. Derfor udarbejdes der nu 2 projektforslag til Kolding kommune, som forventes indsendt i uge 13. Herefter forventes der at komme en række opklarende spørgsmål fra Kommunen og dennes rådgiver. Projektforslaget skal godkendes af Kommunens fagudvalg på varmeplansområdet samt byrådet. Kommunen forventer godkendelsesprocessen afsluttet på 5 måneder, hvorfor der i bedste fald kan forventes et svar omkring 1. september. Ferie og andre uforudsete forhold, såsom høringsspørgsmål, kan dog forsinke processen. Optimering af forsyningsnet. Den midlertidige aftale med TREFOR Varme lægger desuden op til drøftelser omkring optimering af de forskellige net i Kolding. Ultimo februar 2018 mødtes de tre parter, og der var enighed om at udarbejde et fælles notat omkring den mest optimale varmetransmission og distribution ud fra de nuværende fysiske forhold og allerede etablerede tekniske muligheder. Der arbejdes ikke med varmeprisproblematikker i dette arbejde. Notatet, med indbyggede beregninger, afleveres ultimo april. Udestående med TREFOR Varme. Energnist har, via advokat, sendt et krævebrev til TREFOR Varme. Trefor Varme har anmodet Energnist om at modtage udtalelser omkring fortolkning af varmeforsyningsloven udsendt af Energitilsynet, som der henvises til i krævebrevet. Anmodnin- 17

gen er efterkommet. Sekundært har Trefor Varme s advokat stillet spørgmål vedrørende habilitetsproblemer for advokaten, anvendt af Energnist. Dette undersøges i øjeblikket, men vurderes af eksterne jurister til ikke at være tilfældet. Trefor Varme har ikke indenfor fristen, fastsat i krævebreve, indbetalt mankoen, hvorfor næste skridt er at fremsende voldgiftsklage til Trefor Varme. Denne voldgiftsklage er under udarbejdelse. At orienteringen tages til efterretning. Taget til efterretning. 39/18 Håndtering af organisk husholdningsaffald (16060005) Orientering Sagen omhandler forbehandling af organisk husholdningsaffald. Sagen er senest behandlet på bestyrelsesmøde: 6. september 2017 punkt nr. 188/17. Flere af ejerkommunerne i Energnist har indført/arbejder på indførelse af ordninger for genanvendelse af den organiske del af husholdningsaffaldet. I den forbindelse har Energnist, på baggrund af opfordringer, i foråret 2017 afklaret, om der er grundlag for et samarbejde mellem ejerkommunerne omkring fælles forbehandling af organisk husholdningsaffald på forbrændingsanlæggene. Således har Esbjerg, Kolding og Middelfart Kommuner medvirket til indledende undersøgelser, der blev gennemført i samarbejde med det fælleskommunale affaldsselskab AFLD, der er ejet af Billund, Hedensted, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner, som alle også er ejerkommuner i Energnist. Kolding Kommune, der pr. april 2018 indfører en indsamlingsordning for organisk husholdningsaffald, viser fortsat interesse for samarbejde med Energnist omkring forbehandling af organisk affald i tilknytning til anlægget i Kolding. De ovenfor nævnte undersøgelser viser dog, at der bør behandles en større mængde end hvad Kolding Kommune alene indsamler, hvis økonomien ved forbehandlingen skal være attraktiv og konkurrencedygtig i forhold til alternativerne. Samarbejde og muligheder vil blive drøftet i regi af faggruppen (affaldschefer mv.) med henblik på at afklare interessen på nuværende tidspunkt. 18

At orienteringen tages til efterretning. Taget til efterretning. 40/18 Fremtidige rammer for forbrændingssektoren (00090009) Orientering Sagen omhandler fremtidige rammer for den danske forbrændingssektor. Sagen er senest behandlet på bestyrelsesmøde: 20. februar 2018 - punkt nr. 20/18. Der er ultimo marts ikke nyt omkring politiske forhandlinger vedr. liberalisering af affaldsenergisektoren. Der er forlydende om, at der på embedsniveau fortsat arbejdes henimod at præsentere en løsning baseret på regeringens forsyningsstrategi, dvs. udbud af alt affald til forbrænding og selskabsgørelse af affaldsenergianlæggene. På varmesiden er der derimod fuld fokus på at udmønte de politiske aftaler vedr. effektivisering af varmeproduktionen, senest aftale af 2. juni 2017, der pålægger nye rammer for varmeforsyningsanlæg, herunder affaldsenergianlæg. Med det mål at opnå en billigere og mere effektiv varmeproduktion, foreslås indført benchmarking og indtægtsrammestyring. Energistyrelsen har, som nævnt på seneste bestyrelsesmøde, igangsat arbejdet med at tilvejebringe grundlaget og værktøjerne hertil, herunder bl.a. udarbejdelse af fælles rammer for kontering og pris- og levetidskatalog (POLKA model, som bl.a. kendes fra vandsektoren). Energnist har deltaget i ovennævnte arbejde som testanlæg i forhold til POLKA og har bl.a. kunnet konstatere, at de foreslåede modeller indtil videre synes mangelfulde og for simple til at afspejle kompleksiteten i et affaldsenergianlæg og ikke mindst forskelle mellem anlæg (røggasrensningsmetoder, kondensering mv.). Der vil blive orienteret om seneste nyt på bestyrelsesmødet. At orienteringen tages til efterretning. 19

Taget til efterretning. 41/18 AC Birk A/S (14120009) Orientering Vedlagt protokol fra bestyrelsesmøde i AC Birk A/S den 20. februar 2018. Bilag: 41/18-1 Protokol At orienteringen tages til efterretning. Taget til efterretning. 42/18 Evt. 20