Standard Eurobarometer 90. Meningsmåling i EU

Relaterede dokumenter
NATIONAL RAPPORT DANMARK

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

Standard Eurobarometer 86. Meningsmåling i EU

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

Standard Eurobarometer 76. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

Eurobarometer Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2)

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

ZA5998. Eurobarometer Country Questionnaire Denmark

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

Eurobarometer Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2)

DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES

Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU? " Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

ZA5932. Eurobarometer Country Questionnaire Denmark

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Tables BASE % 100%

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts Af Nicolai Kaarsen

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

RAPPORT. Unges holdninger til EU Projektnummer: Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø

Markedsanalyse. 25. maj 2018

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0172/8. Ændringsforslag. Marco Zanni, André Elissen for ENF-Gruppen

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Kendskabs- og læserundersøgelse

01 Nov - 07 Nov Poll results

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Måling: De unge tror mest på velfærden

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

INTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

Analyse 10. juni 2015

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Klimabarometeret. Februar 2010

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

ZA5908. Flash Eurobarometer 395 (European Youth 2014) Country Questionnaire Denmark

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

ZA6649. Flash Eurobarometer 427 (Public Opinion in the EU Regions) Country Questionnaire Denmark

Eurobarometer Parlameter. Gennemført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet

Faktablad: Holdninger til nyhedsmedier og politik i Danmark

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

ZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

Undersøgelse om forskning og teknologi Dato: 29. marts 2011

Gældskrisen og Fremtidens EU

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SAMMENFATTENDE ANALYSE

EU s medlemslande Lande udenfor EU

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

2. Befolkningens brug af it

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

VÆLGERNE HAR FÅET NYE ØNSKER TIL HVAD EU SKAL

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

ZA5875. Eurobarometer Country Questionnaire Denmark

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Markedsanalyse. 11. juli 2018

METODE Dataindsamling & Målgruppe

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret EP/EC-undersøgelse Sammenfatning af analyse

Analyse. Udviklingen af politisk tillid i regionerne. 14. november Af Julie Hassing Nielsen og Philip Henriks

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

Klimabarometeret. Juni 2011

Transkript:

Standard Eurobarometer 90 Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation i. Fortolkninger og holdninger udtrykt i rapporten repræsenterer ikke Europa-Kommissionens synspunkter, men alene forfatternes.

MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation i.

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 KEY FINDINGS 3 I. GENERELT DANSKERNE, DEMOKRATIET OG EU 4 Hvordan fungerer demokratiet? 4 Syn på EU 4 II. BEKYMRINGER - DANSKERNE OG EU 5 Emner der bekymrer i forhold til eget land 5 Emner der bekymrer i forhold til EU 6 Syn på retningen for eget land, EU og USA 7 III. VÆRDIER - DANSKERNE OG EU 8 Personlige værdier og EU s værdier 8 Fælles værdier 9 IV. EU BUDGETTET 10 1 Hvad mener borgerne at EU-budgettet går til? 10 2 Hvad ønsker borgerne at EU-budgettet bruges på? 10 V. EU OG MEDIERNE 11 1 Mængde og kvalitet af EU-stof 11 2 Diskussion af national-, lokal- og EU-politiske spørgsmål 11 KONKLUSION 12 1

FORORD Nærværende rapport indeholder en analyse af Eurobarometer 90. Rapporten præsenterer resultaterne fra den seneste danske meningsmåling, som indgår i Europa-Kommissionens Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelserne gennemføres under ledelse af Kantar Public. Kantar Public fungerer som overordnet koordinator for Eurobarometeret med direkte kontakt til de nationale afdelinger, som indsamler data i hvert enkelt EU-land. De nationale rapporter udarbejdes normalt en gang årligt, med udgangspunkt i gennemførte national repræsentative spørgeskemaundersøgelser i de 28 EU-lande. De udvalgte repræsentative stikprøver i de enkelte lande får stillet en række enslydende spørgsmål. Svarene til denne rapport blev indsamlet i perioden 8.-22. november 2018, blandt 1.020 personer, 15 år eller derover og bosiddende i. Rapporten præsenterer resultaterne for udvalgte emneområder såsom; Hvad har EU opnået? Hvad bekymrer danskerne/eu borgerne sig om? Hvordan ser danskerne og EU-borgerne på EU budgettet? Det er håbet, at rapporten vil udgøre et supplerende statistisk informationsgrundlag for diskussionerne om danskernes forhold til EU og det europæiske samarbejde. 2018 har som de tidligere år været præget af flere terror-anslag på europæisk grund, blandt andet i Frankrig og Tyskland. På den hjemlige scene har især sager om bankers rolle i hvidvaskning, international svindel med udbytteskat samt lokal svindel med udlodningsmidler præget det sidste halvår af 2018. På den EU-politiske front har Storbritanniens arbejde henimod en endelig udtrædelse af EU fortsat fyldt en del i medierne. Begivenhederne kan have haft betydning for de danske resultater i undersøgelsen. KANTAR Gallup Bjarne Lindemose Senior Research Executive 2

KEY FINDINGS Mest positive resultat af EU Fred blandt EU-medlemslandene er det mest positive der er kommet ud af EU ifølge danskerne. Den fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser følger på 2. pladsen. Demokratiets funktion Sammenlignet med EU28 har danskerne generelt stor tillid til hvordan demokratiet fungerer nationalt samt i EU. 9 af danskerne er tilfredse med hvordan demokratiet fungerer i deres land, mod 57% blandt EU28. I forhold til demokratiets funktion i EU er 68% af danskerne tilfredse mod 50% blandt EU28. Bekymringer Danskerne og EU Danskerne er i forhold til deres eget land især bekymrede for Miljø-, klima og energispørgsmål, Sundhedssystemet og sygesikring samt Indvandring. Blandt de øvrige EU-borgere er de vigtigste emner; Arbejdsløshed, Stigende priser, Inflation og Indvandring. Når det gælder EU er største bekymring, blandt danskerne; Indvandring, Klimaforandringer samt Terrorisme. Indvandring og Terrorisme er de 2 største bekymringer blandt EU28, efterfulgt af EU-landenes offentlige finanser. Værdier Danskerne og EU På det personlige plan er danskernes vigtigste værdier Menneskerettigheder, Fred og Demokrati. Blandt EU28 er de vigtigste værdier for borgerne personligt; Fred Menneskerettigheder og Respekten for menneskeliv. Danskerne er enige med EU28 i forhold til hvilke værdier der bedst repræsenterer EU; Demokrati, Fred og Menneskerettigheder. EU-budgettet I forhold til EU-budgettet tror danskerne at følgende poster er dem som hovedparten af EU-budgettet går til; Landbrug og udvikling af landdistrikter, Administration samt Forsvar og sikkerhed. Skulle danskerne selv vælge skulle budgettet i fremtiden primært gå til Klimaforandringer og miljøbeskyttelse, Beskæftigelse, sociale anliggender og folkesundhed samt Videnskabelig forskning og innovation. 3

I. GENERELT DANSKERNE, DEMOKRATIET OG EU Hvordan fungerer demokratiet? Der ses en markant forskel i opfattelsen af hvordan demokratiet fungerer i de respektive lande. Således er 9 af danskerne tilfredse (40% Meget tilfredse + 5 Nogenlunde tilfredse) med hvordan demokratiet fungerer i, mod 57% blandt EU28. Geografisk varierer tilfredshedsgraden fra 8 for Region Hovedstaden til 96% for Region Syddanmark. Danskerne har sammenlignet med EU28 også mere tiltro til, hvordan demokratiet fungerer i EU, således er 68% tilfredse ( Meget tilfredse + 5 Nogenlunde tilfredse), mod 50% blandt EU28. Syn på EU På spørgsmålet om hvad der er de mest positive resultater af EU, nævner 7 af danskerne; Fred blandt EU-medlemslandene efterfulgt af Den fri bevægelighed af mennesker, varer og tjenesteydelser inden for EU (6) og Velfærdsniveauet i EU (sundhed, uddannelse, pension). Sidstnævnte angives af 36% af danskerne. Jo ældre danskerne er, jo oftere nævnes freden blandt EU-medlemslandene som mest positive effekt af EU; varierende fra 6 blandt de 15-24-årige til 8 blandt de 75+ årige. Freden og den fri bevægelighed er ligeledes blandt de oftest-nævnte positive resultater af EU blandt EU28. Top3 blandt EU28 ser således ud; Den fri bevægelighed af mennesker, varer og tjenesteydelser inden for EU (5), Fred blandt EU-medlemslandene (5) samt Euroen (26%). Se fig. 1. DK EU28 Fred blandt EU-medlemslandene Den fri bevægelighed af personer, varer og EU's politiske og diplomatiske indflydelse i resten Velfærdsniveauet i EU (sundhed, uddannelse og Udviklingsprogrammer for studerende såsom Euroen Den fælles landbrugspolitik EU's økonomiske magt Andet Ingen Ved ikke 3 36% 18% 18% 2 7% 26% 2 7% 5 6 5 7 Figur 1: Hvilket af følgende synes du er det mest positive, der er kommet ud af EU? 4

II. BEKYMRINGER - DANSKERNE OG EU Emner der bekymrer i forhold til eget land Miljø-, klima- og energispørgsmål (37%) og Sundhedssystemet og sygesikring (3) er de aspekter som flest danskere bekymrer sig om i forhold til. Som nummer 3 følger Indvandring (30%). Se fig. 2. nedenfor. Sammenlignet med resultaterne fra sidste års rapport (EB88) ses det tydeligt at miljø og klima nu, i endnu højere grad, sætter dagsordenen i (stigning fra 28% til 37%). Sundhedssystemet og sygesikring samt Indvandring ligger omvendt på niveau med sidste år (hhv. 3 vs. 3 og 30% vs. 3). Kriminalitet som bekymring er faldet i forhold til sidste år. Sammenlignet med EU28 er det to andre aspekter, der bekymrer borgerne i de andre lande mest, nemlig; Arbejdsløshed (2) og Stigende priser/inflation/leveomkostninger (). Herefter følger Indvandring (). Arbejdsløshed og Indvandring lå også i Top3 i sidste års rapport (EB88), mens Stigende priser/inflation er ny i Top3 i forhold til sidste år. DK EU28 Miljø-, klima- og energispørgsmål Sundhedssystemet og sygesikring Indvandring Kriminalitet Uddannelsessystemet Skat Terrorisme Pension/ efterløn Den økonomiske situation Stigende priser/ inflation/ leveomkostninger Arbejdsløshed Den offentlige gæld Boligforhold Andet Ved ikke 8% 8% 8% 7% 6% 1 1 10% 1 1 20% 2 30% 3 37% Figur 2: Hvad mener du er de to vigtigste problemstillinger, står over for lige nu? 5

Emner der bekymrer i forhold til EU Sammenlignet med sidst års måling (EB88) er det de samme 3 parametre, der ligger i Top3 dog har Klimaforandringer nu overhalet Terrorisme. De 3 største bekymringer blandt danskerne i forhold til EU er således Indvandring (48% mod 5), Klimaforandringer (3 mod 2) samt Terrorisme (1 mod 3). Indvandring er ligeledes største bekymring blandt EU28 (40%), efterfulgt af Terrorisme (20%) og EU-landenes offentlige finanser (1). Se fig. 3 nedenfor. Sammenlignet med sidste års resultater ses især en markant reduktion i andelen, der angiver Terrorisme (20% mod 38% sidste år). Indvandring Klimaforandringer Terrorisme EU's indflydelse udadtil Miljø Den økonomiske situation EU-landenes offentlige finanser Kriminalitet Arbejdsløshed Stigende priser/ inflation/ leveomkostninger Energiforsyning Skat Pension/ efterløn Andet Ingen Ved ikke DK EU28 1 20% 1 1 1 18% 1 7% 1 3 40% 48% Figur 3: Hvad synes du er de 2 største problemer, som EU står over for i øjeblikket? 6

Syn på retningen for eget land, EU og USA Generelt mener 46% af danskerne at det går den rigtige retning for. Dette dækker over store forskelle mellem kønnene (mænd 5 vs. kvinder 3) samt mellem aldersgrupper (6 blandt de 15-24-årige mod 3 blandt de 25-39 årige). Aldersgrupperne 40-54 år samt 55+ ligger begge tættere på gennemsnittet, med henholdsvis 4 og 47%. Danskerne er mindre positive, når det gælder EU; 47% af danskerne mener det går den forkerte vej, mens 2 svarer at det går den rigtige vej. Samme tendens ses blandt EU28. Generelt er der enighed om, at det går den forkerte vej i USA. Se fig. 4. Tingene går i den rigtige retning Hverken det ene eller det andet DK: 46% 3 EU28: Land X 3 8% 5 DK: EU 2 47% 10% EU28: EU 2 5 DK: USA 7% 80% EU28: USA 1 6% 6 Figur 4: Synes du, at tingene på nuværende tidspunkt går i den rigtige eller i den forkerte retning i? 7

III. VÆRDIER - DANSKERNE OG EU Personlige værdier og EU s værdier De vigtigste værdier for danskerne personligt er; Menneskerettigheder (47%), Fred (47%) og Demokrati (4). Se fig. 5 nedenfor. Menneskerettigheder nævnes oftere af kvinder end af mænd (5 vs. 38%) mens Demokrati oftere nævnes af mænd end af kvinder (48% mod 4). Ligeledes nævnes demokrati oftere jo ældre svarpersonen er, varierende fra 36% blandt de 15-24 årige til 47% for de 55+ årige. Menneskerettigheder DK EU28 4 47% Fred 47% 47% Demokrati 2 4 Respekten for menneskeliv 3 37% Lige rettigheder for alle 27% Individuel frihed 2 2 Retstatsprincippet Tolerance Solidaritet, at støtte andre Respekt for andre kulturer Religion 6% Selvrealisering Ingen af disse Ved ikke 0% Figur 5: Ud fra følgende liste, hvilke tre værdier er så vigtigst for dig personligt? Når danskerne skal nævne hvilke værdier, der bedst repræsenterer EU er det de samme 3 værdier som er vigtigst for dem personligt, blot i en anden rækkefølge; Demokrati (5), Fred (48%) og Menneskerettigheder (38%). Fred nævnes oftere jo ældre svarpersonen bliver; varierende fra 4 blandt 15-24-årige til 5 blandt de 55+ årige. Det er især kvinderne, der mener Menneskerettigheder er en værdi, der repræsenterer EU; nævnt af 4 af kvinderne mod blot 3 af mændene. 8

Disse 3 værdier er ligeledes de vigtigste, når der ses på gennemsnittet for alle 28 EU-lande; Fred (4), Demokrati (3) og Menneskerettigheder (3). Se fig. 6 nedenfor. DK EU28 Demokrati Fred Menneskerettigheder Retstatsprincippet Solidaritet, at støtte andre Respekten for menneskeliv Lige rettigheder for alle Individuel frihed Respekt for andre kulturer Tolerance Selvrealisering Religion Ingen af disse Ved ikke 8% 6% 1 1 1 1 26% 2 3 3 38% 4 48% 5 Figur 6: Ud fra følgende liste, hvilke værdier repræsenterer så bedst EU? Fælles værdier På spørgsmålet om fælles værdier, mener 66% af danskerne at landene ligger tæt på hinanden ( mener meget tæt og 6 mener nogenlunde tæt): Dette er højere end niveauet for EU28, hvor 5 mener landene ligger tæt på hinanden ( mener meget tæt og 4 mener nogenlunde tæt). Blandt danskerne ses aldersmæssig forskel i forhold til andelen, der mener landene ligger tæt på hinanden, når det gælder fælles værdier; 8 blandt de 15-24-årige vs. 60% blandt de 55+årige. 9

IV. EU BUDGETTET 1 Hvad mener borgerne at EU-budgettet går til? Danskerne er blevet spurgt til hvilke områder (op til 4, ud fra en prædefineret liste), de tror mest af EU budgettet bruges på. De 3 oftest-nævnte områder er; Landbrug og udvikling af landdistrikter (5), Administrative og personalemæssige omkostninger, bygninger (4) samt Forsvar og sikkerhed (28%). Det er især mændene, der mener EU budgettet går til Landbrug og udvikling af landdistrikter (6 blandt mændene mod 4 blandt kvinderne). Området Forsvar og sikkerhed nævnes oftere blandt de yngre danskere (4 af de 15-24-årige mod 20% blandt de 55+ årige. 2 Hvad ønsker borgerne at EU-budgettet bruges på? Billedet ser noget anderledes ud når borgerne skal nævne hvilke områder, de gerne vil have EU budgettet bruges på. 57% af de adspurgte danskere nævner Klimaforandringer og miljøbeskyttelse efterfulgt af Beskæftigelse, sociale anliggender og folkesundhed (46%) samt Videnskabelig forskning og innovation og Uddannelse, kultur og medier, nævnt af henholdsvis 3 og 3. Se fig. 7 nedenfor. Kvinderne nævner oftere end mændene områderne klimaforandringer og beskæftigelse, mens mændene oftere end kvinderne nævner området om videnskabelig forskning og innovation (38% mod 2 blandt kvinderne). Klimaforandringer og miljøbeskyttelse Beskæftigelse, sociale anliggender og folkesundhed Videnskabelig forskning og innovation Uddannelse, kultur og medier Forsvar og sikkerhed Indvandringsspørgsmål Landbrug og udvikling af landdistrikter Udviklingsstøtte og humanitær hjælp til lande uden for EU DK EU28 3 46% 48% 3 26% 3 38% 2 2 2 1 1 10% Transport og energiinfrastruktur Den økonomiske og monetære politik 8% Regionsstøtte Digital infrastruktur 7% Hjælp til EU's nabolande, herunder kandidatlandene 6% SMV'er og konkurrenceevne Administrative og personalemæssige omkostninger, bygninger Andet Ingen 6% Ved ikke 6% Figur 7: Og hvilket af følgende områder bør EU's budget efter din mening tildeles til? Primært til...? 57% 10

V. EU OG MEDIERNE 1 Mængde og kvalitet af EU-stof Over halvdelen af danskerne (6) mener at der i TV tales tilpas om EU, mens 2 mener der tales for lidt. Samme mønster ses for Radio og den skrevne presse, hvor henholdsvis 56% og 4 af danskerne mener mængden er tilpas mens henholdsvis og mener det er for lidt. Se fig. 8 nedenfor. De lavere niveauer af tilpas andele for de elektroniske medier På hjemmesider samt På sociale medier på nettet skyldes blandt andet høj andel af ved ikke blandt den ældste aldersgruppe; henholdsvis 5 og 6. DK: I TV EU28: I TV For meget Tilpas For lidt Ved ikke 6 2 1 5 2 10% DK: I radioen EU28: I radioen 2 56% 4 2 20% DK: I den trykte presse EU28: I den trykte presse 4 5 3 DK: På hjemmesider på internettet EU28: På hjemmesider på internettet 5 47% 1 1 3 3 DK: På sociale medier på nettet EU28: På sociale medier på nettet 3 36% 1 1 4 40% Figur 8: Generelt set, mener du så, at man i taler for meget, tilpas eller for lidt om EU...? På tværs af medietyper mener størstedelen af danskerne at EU fremstilles neutralt; varierende fra 6 for TV til 38% for sociale medier på nettet. 2 Diskussion af national-, lokal- og EU-politiske spørgsmål Overordnet set angiver over halvdelen af danskerne at de en gang i mellem diskuterer henholdsvis national-, lokal- og europæiske politiske spørgsmål med venner eller slægtninge. nedenfor. Største andele af personer der aldrig diskuterer politiske spørgsmål, ses i de yngste aldersgrupper; således diskuterer 37% de 15-24-årige aldrig EU politiske spørgsmål, mod 2 blandt de 55+ årige. 11

KONKLUSION Som det er set ved tidligere målinger mener danskerne fortsat at Fred blandt EU-medlemslandene er det mest positive der er kommet ud af EU. Den fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser følger på 2. pladsen. Danskerne har sammenlignet med EU28 generelt større tillid til hvordan demokratiet fungerer i nationalt samt i EU. 9 af danskerne er tilfredse med hvordan demokratiet fungerer i deres land, mod 57% blandt EU28. Når det drejer sig om demokratiet i EU er 68% af danskerne tilfredse mod 50% blandt EU28. Danskerne er i forhold til især bekymrede for Miljø-, klima og energispørgsmål, Sundhedssystemet og sygesikring samt Indvandring. Blandt de øvrige EU-borgere er de vigtigste emner; Arbejdsløshed, Stigende priser, Inflation og Indvandring. Når det gælder EU er største bekymring, blandt danskerne; Indvandring, Klimaforandringer samt Terrorisme. Indvandring og Terrorisme er ligeledes de 2 største bekymringer blandt EU28, med EU-landenes offentlige finanser på 3. pladsen. I forhold til EU-budgettet nævner danskerne følgende poster som værende dem de tror hovedparten af EU-budgettet går til; Landbrug og udvikling af landdistrikter, Administration samt Forsvar og sikkerhed. Se note nedenfor. Skulle danskerne selv vælge skulle fremtidens budget primært gå til Klimaforandringer og miljøbeskyttelse, Beskæftigelse, sociale anliggender og folkesundhed samt Videnskabelig forskning og innovation. Note: EU-budgettet fordeler sig reelt således: Landbrug og udvikling af landdistrikter; fiskeri: 3, Økonomisk, social og territorial samhørighed (herunder regionsfonde, klimaforandringer osv.): 3, Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (herunder forskning): 1, Administration:6%, Globalt Europa (hjælp til EU's nabolande, udviklingsbistand, handel): 6% samt Sikkerhed og medborgerskab:. 12