Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme Opfattelsen af mænd Mænds opfattelse af sig selv Mænds sundhedsadfærd og psykologi Hvordan ER mænd? 1
Hvordan er mænd? 2
Sådan mand! Han lever 7 år kortere end hende! 3
13 års forskel i Ålborg DR: Bor man i Aalborg Øst lever man i gennemsnit 13 år kortere, end hvis man bor i det mere velhavende kvarter, Hasseris, syv kilometer derfra. 4
Men 90 8 år 81 2 år 79 80 71 70 63 60 50 40 30 20 10 0 Øst Vest Mænd Kvinder Men: 16 års forskel mellem mændene 16 år 90 80 70 60 79 63 50 40 30 20 10 0 Øst Vest Mænd 5
Og 10 år mellem kvinderne 85 80 81 75 70 65 71 Øst Vest Kvinder 18 år! 90 80 18 år 70 60 50 40 30 20 10 0 Øst Mænd Vest Kvinder 6
Middellevetid i hundrede år De sidste ca. 25 år 7
Voksende skel blandt mænd Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper Mænd Kvinder 8
Økonomi og køn: 13 års forskel næsten 20% af livet 90 85 84,5 år 80 75 71,5 år 70 65 Mænd, 25% laveste indkomst Kvinder, 25 % højeste indkomst Uddannelse og restlevetid 84 82,7 82 81,5 80 79,3 79,5 78 76 77,1 Mænd Kvinder 74 74,4 72 70 Lang Mellem Kort 9
Enlige 45 pct. at ufaglærte mænd er single Det kønnede Danmarkskort 10
Når der ikke er nogen til at sende dem Mænd Kvinder Når der ikke er nogen at sende dem til Ledige stillinger for praktiserende læger 11
Truslen Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand 12
Unge mænds sundhed og trivsel Unge mænds tidlige død 13
Ulykkerne De kommer galt af sted 14
15
16
Arbejdsulykker MEN: Årlige kræftdødsfald 17
Hjertesygdomme Selvmord 18
Hvad dør de af? 15 24 årige Sygdomme 25% Ulykker 50% Selvmord 25% Danmarks Statistik Der hvor det virkelig gælder 19
Mænds overdødelighed Fra 20 %til 255 % Af alle mulige forskellige sygdomme og årsager 20
Diabetes som eksempel Forekomst og dødelighed af diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes (1) Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 85 procent større end kvinders (2) (Aldersstandardiseret). (1) Det Nationale Diabetesregister (2012): Nye diabetikere (incidens), 1997 2012: http://www.diabetes.dk/media/11628164/3_nye diabetikere incidens 1997 2012.xls (2) Sundshedsdatastyrelsen (2016) Dødsårsagsregistret: http://esundhed.dk/sundhedsregistre/dar01/sider/tabel.aspx 21
Diabetes Mænd kommer dårligst ud mht.: Viden om symptomer Reaktion på symptomer Gå til lægen Få diagnosen Passe behandlingen: livsstil + medicin Kræft er hyppigste dødsårsag Hjertekarsygdoms dødsfald er faldet med 38 procent Antallet, der dør af kræft, er stort set uændret 22
Kræftforekomst i DK Mænd i DK har 7 % større forekomst Kræftdødsfald i Danmark Mænd har 28 % større dødelighed 23
Kræft uligheden Mænd i DK har 7 procent større risiko for at udvikle kræft MEN: Men 28 procent større dødelighed af kræft Altså 4 gange større dødelighed, end den burde være! 24
Modermærkekræft forekomst 30 Forekomst af modermærkekræft 25 20 15 10 5 0 Mænd Kvinder Aldersstandardiseret på 100.000 Modermærkekræft dødelighed 3,5 Dødelighed af modermærkekræft 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Mænd Kvinder Aldersstandardiseret på 100.000 25
Uligheden Forekomst: 20 pct. højere hos kvinder Dødelighed: 50 pct. højere hos mænd Hvad så med hjertesygdommene? Dødelighed af ISKÆMISKE HJERTEKARSYGDOMME pr. 100.000 2016 Aldersstandardiseret 90 80 80,7 70 60 50 40 39,2 30 20 10 0 Mænd Kvinder 26
27
Mon dog? Dødelighed af ISKÆMISKE HJERTEKARSYGDOMME pr. 100.000 2016 Aldersstandardiseret 90 80 80,7 70 60 50 40 39,2 30 20 10 0 Mænd Kvinder Mon dog? Dødelighed af ANDRE HJERTESYGDOMME pr. 100.000 2016 Aldersstandardiseret 70 63,3 60 50 43,1 40 30 20 10 0 Mænd Kvinder 28
Livsstil Er der køn i det? Langt flest mænd er overvægtige 29
Usundt kostmønster Er det maskulint? 30
Ikke kun fast føde Alkohol (5+ genstande om ugen) 31
Alkoholmisbrug (diagnose) Hvordan synes han selv det går? Mandens sundheds og sygdomspsykologi 32
Hvordan synes konen/kæresten, det går? Hvad tænker de/vi om mænd og sygdom og om syge mænd? Y+ = 33
Y+ = Y+ = Svend SVEND Aage AAGE MADSEN Madsen 34
Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om det Og nu vil kvinden helst have, at han taler så meget som muligt om det. Godt gået! 35
Mænds overdødelighed Fra 20 %til 255 % Af alle mulige forskellige sygdomme og årsager Hvordan synes de så selv det går? 81 80 79 78 77 Mænd Kvinder 72 70 68 66 64 62 Godt og Meget godt helbred 55 64 årige 76 75 60 58 Mænd Kvinder 74 Middellevetid i Danmark 56 36
Selvoplevet helbred vs. sygelighed 72 70 68 66 64 62 60 58 % Godt eller meget godt helbred 55 64 år Mænd Hver gang, der dør 100 kvinder i af denne sygdom, dør der: 204 mænd pga. ulykker 144 mænd pga. kræft 150 mænd Hjertekar sygdomme 134 mænd af lunge og luftvejssygdomme 145 mænd af diabetes 300 mænd af selvmord 56 Hvem siger de har langvarig sygdom? 37
Hæmmende langvarig sygdom Vårharer over 60 år 38
Den glade mand. Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand 39
Mænd og lægen Køn og sundhedsvæsen 4 Female/male ratio 3 2 1 Seeing the GP Admission to hospital Gender neutral admission to hospital 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ (Juhl & Christensen, 2008) Age 40
Mænd er ofte sendt til lægen og kommer ofte for sent Mænd og sundhedsopfattelser Underforbrugere af forebyggende tiltag Sundhed er eget ansvar egen sag Vil helst være fri for bekymring egen og andres Vil ikke tage sorger på forskud Ser gerne på håbet er optimistiske Vil ikke have moraliseren og formaninger 41
Undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 42
Mange mænd er uden nære relationer Alt for mange mænd har ingen nære relationer For mænd er partneren deres vigtigste/eneste nære relation Men rigtig mange mænd har ingen partner Kortuddannede, arbejdsløse, single mænd og mænd med lav indkomst har sjældnere nære relationer til andre mennesker. ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 43
Social isolation og sundhed 1 Mennesker med gode sociale relationer har 50% større sansynlighed for at overleve sammenlignet med isolerede mennesker. Julianne Holt Lunstad, Timothy B. Smith, J. Bradley Layton PLO Medicine, July 27, 2010 Data for 308.849 personer fulgt i gns. 7,5 år Social isolation og sundhed 2 Effekten af isolation kan sammenlignes med effekten af rygning, overvægt, manglende motion etc. Julianne Holt Lunstad, Timothy B. Smith, J. Bradley Layton PLO Medicine, July 27, 2010 Data for 308.849 personer fulgt i gns. 7,5 år 44
Over 5 gange så mange selvmord blandt de ældste mænd 60 Per 100,000 50 40 30 20 Male Female 10 0 10 14 15 19 20 24 25 29 30 34 35 39 40 44 45 49 50 54 55 59 60 64 65 69 70 74 75 79 80 84 85+ Age Mænd vil gerne fællesskaber Over 60 pct. mænd svarer, at det er lettere at få bedre humør eller at blive mere glad i hverdagen, hvis man er sammen med andre. Ca. 60 pct. af mændene synes, at det er lettere at dyrke motion sammen med andre 36 pct. svarer, at de synes det er lettere at spise sundere i fællesskab med andre 45
Men for nogle er det svært Arbejdssøgende: Hvor ofte deltager du i fritidsaktiviteter sammen med andre? Meget ofte 5% Ofte 9% Ind i mellem 46% Sjældent 28% Aldrig 9% Ved ikke 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Men for nogle er det svært Over en femtedel mænd svarer, at de aldrig eller kun sjældent deltager i fritidsaktiviteter sammen med andre. En tredjedel mænd gør det kun indimellem For mænd uden et arbejde er det hele 83 %, der aldrig, sjældent eller kun ind imellem deltager i fritidsaktiviteter sammen med andre 46
Isolation og ensomhed er usundt Arbejdssøgende: I hvilken udstrækning har du mulighed for at være sammen med andre i det omfang, du selv ønsker? I meget stor udstrækning 9% I stor udstærkning 33% I nogen udstrækning 35% I mindre udstrækning 16% Slet ikke 2% Ved ikke 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Isolation og ensomhed er usundt 37 pct. af alle mænd er slet ikke, i mindre udstrækning eller kun i nogen udstrækning sammen med andre i det omfang de ønsker det Blandt mænd uden for arbejdsmarkedet er det over halvdelen (53 pct.). 47
Dialog med mænd med psykiske sygdomme og kriser Selvrapporteret mental sundhed 1 48
Selvoplevet fysisk helbred 81 80 Levetid 72 70 Godt og Meget 79 68 godt helbred 78 77 Mænd Kvinder 66 64 62 55 64 årige 76 60 75 58 Mænd Kvinder 74 Middellevetid i Danmark 56 Selvrapporteret mental sundhed 2 49
Man regner med, at 15 25 % af alle kvinder og 7 12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet Depression 50
Personer indlagt med depression Depressive mænd uden behandling Lis Raabæk Olsen, Ph.d. afhandling 2006»Det er især mændene, der ikke kommer i behandling, og meget tyder på, at behandlingssystemet overser mænd, der lider af en depression. Af de mænd, der deltog i vores undersøgelse og havde en moderat eller svær depression, var ingen af dem i behandling.«51
Gotland erfaringen Gotland erfaringen 2 Mænds vanskeligheder ved at opfatte problemer som psykiske Mænds brug af hjælp Vanskeligheder ved opdagelse af psykiske problemer hos mænd Særlige karakteristika ved mænds psykiske tilstande 52
Mænd, misbrug og depression Depression versus misbrug 53
Alkohol vs. Depression Druktur/Binge drinking 54
Andet misbrug Spiseforstyrrelser 55
Mænds diagnoser? Påstand: Mænd bliver lettere opdaget/diagnosticeret for noget de gør en adfærd end for, hvordan de har det Mænds særlige reaktionsmåder 56
ICD 10 Kernesymptomer: Nedtrykthed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi eller øget trætbarhed Ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelse eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke eller koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit eller vægtændring Beck s Jeg har slet ingen appetit mere. Jeg er så trist og ulykkelig, at jeg ikke kan holde det ud. Jeg føler at fremtiden er håbløs, og at det ikke kan blive bedre. Jeg føler mig fuldstændig mislykket som menneske. Jeg har mistet al interesse for andre mennesker og er ligeglad med dem. Intet giver mig glæde længere. Jeg kan næsten ikke tage beslutninger af nogen art mere. Jeg føler mig hele tiden som et slet og værdiløst menneske. Jeg væmmes ved mig selv. Jeg kan overhovedet ikke arbejde. Jeg er for træt til at foretage mig noget. Jeg ser grim og frastødende ud. Jeg ville tage mit liv hvis jeg kunne komme til det. 57
Hamilton 1. Nedsat stemningsleje 2. Skyldfølelse og selvbebrejdelser 3. Suicidale impulser 4. Indsovningsbesvær 5. Afbrudt søvn 6. Tidlig morgenvågning 7. Arbejde og interesser 8. Hæmning 9. Agitation 10. Angst, psykiske komponenter 11. Angst, somatiske komponenter 12. Gastrointestinale symptomer 13. Somatiske symptomer generelt 14. Seksuel interesse 15. Hypokondri 16. Manglende sygdomsindsigt 17. Vægttab Traditionelle depressionssymptomer Nedsat stemningsleje Manglende glæde og interesse Uoverkommelighedfølelse og træthed Manglende koncentrationsevne Rådvildhed og uro Hæmning Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld Sortsyn Selvmordstanker 58
Mandlige reaktioner 1 Vredesudbrud Aggressivitet Svag impulskontrol Irritabilitet Destruktiv tankegang Lav stresstærskel Rastløshed Misbrug Mandlige reaktioner 2 Tilbagetrækning fra relationer benægtes eventuelt Overworking besættelse Benægtelse af smerte Bl.a. sorg og savn Rigide krav om autonomi Ser relationer som en del af problemet i stedet for en ressource Afvisning af hjælp Voldsom selvkritik 59
Mænds reaktionsmåder Påstand: Depressive mænd, der er udadreagerende eller har tilbagetrækningstilstande, bliver ikke så let opdagede og får ikke hjælp for deres psykiske problemer Mænd og selvmord 60
Depression og selvmord Per 100,000 60 50 40 30 20 10 0 Male Female EU27 LT LV HU SI EE FI BE HR PL FR CH AT CZ LU SK RO IS SE DK BG DE IE NO MK MT NL PT ES UK IT CY EL Country Alder og selvmord 60 Per 100,000 50 40 30 20 Male Female 10 0 10 14 15 19 20 24 25 29 30 34 35 39 40 44 45 49 50 54 55 59 60 64 65 69 70 74 75 79 80 84 85+ Age 61
Mænds selvmord Påstand: Den overvældende større forekomst af selvmord blandt mænd er udtryk for, at mænds depressioner ikke bliver godt nok opfanget. Mænds (manglende) brug af hjælp 62
Mænds brug af praktiserende læge Female/male ratio 4 3 2 1 Seeing the GP Admission to hospital Gender neutral admission to hospital 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Age (Juhl & Christensen, 2008) Hvem diagnosticeres hos praktiserende læge? Var den seneste patient, du gav diagnosen depression en mand eller kvinde? FEMALE MALE DON'T KNOW 3% 4% 23% 27% 32% 68% 68% 73% HAVE NOT HAD ANY SUCH PATIENT 1% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sweden (n=103) Denmark (n=108) Norway (n=100) 63
Mænd og kvinder henvist til psykolog Mænd henvist til psykolog 64
Mænds (manglende) brug af hjælp Påstand: Det overvældende mindre antal mænd i behandling og færre behandlingsydelser til mænd er udtryk for problemer med rekruttering af mænd, med kommunikation og med udformning af tilbud Mænd og fødselsdepression 65
2002 Mænd kan også få fødselsdepression Mænds fødselsdepressioner Påstand: Omkring 8 pct af alle fædre = ca. 5.500 årligt Maksimalt en fjerdedel af mænd med fødselsdepressioner bliver opdaget og får relevant behandling. 66
Mænds depressioner Påstand: Kun halvdelen af de mænd, der har depressioner bliver opfanget for får behandling for det = ca. 60.000 Mental sundhed og dødelighed Forventet restlevetid fra 15 år 67
Den forskellige socialisering Trin et Den forskellige socialisering Trin to 68
De to forskellige erfaringer Den forskellige socialisering Trin tre 69
Forskellige fortællinger I legen: Pigerne organiserer relationer og taler om dem Drengene organiserer handlinger ikke relationer I parforholdet: Kvinden specialist i at tale om, hvordan vi har det Manden ofte stum m.h.t. forholdets tilstand Mænd og kvinder i krise: Kvinden det nære, ømme samvær, kontakt, tale om det bearbejde problemer, sammen Manden handle, reagere, se frem, ikke dyrke problemerne se på muligheder, tage ansvar Mødet med manden med psykiske problemer Metoder, udtryksmåder og sprog Temaer, der tages op i samtaleforløbet Særlige måder at bearbejde psykiske problemer på? Alle professionelle gør sig deres eget køn klart som en vigtig del af behandlingen 70
Det mentale som særlig udfordring I Det værste er jo, hvis der er nogen der har noget psykisk, det er nok svært for folk selv at opdage det jo. Det er sådan set i min verden nok noget værre, fordi en fysisk skavank den kan man tage og føle på, mens en psykisk kan være lidt sværere at sætte i bås hvad det er. Carsten, mejerist, i 40 erne Det mentale som særlig udfordring II men det har jeg ikke undersøgt, og det har jeg ikke fordi jeg tænker bare, så skal jeg ind og sige til min chef, at jeg har noget psykisk ting liggende som jeg godt kunne tænke mig at få bearbejdet, og det er et tabu, så det ligger stadig lidt og lurer det her med, at det er et tabu at gå til psykolog. Troels, smed, i 40 erne 71
Særligt ved mænd og det psykiske Mænds måder at opfatte psykiske problemer på Mænds måder at klare psykisk smerte på Mænds forhold til at søge hjælp De professionelles opdagelse af mænd med psykiske problemer Rekruttering til hjælp og behandling Tilbagetrækning fra relationer Hvis jeg bare kunne være i fred Distancering fra andre mennesker, især de nærmeste Ingen kan hjælpe, det er noget jeg selv må klare 72
Oplever at være uønsket alene Har aldrig/næsten aldrig nogen at tale med 73
Hurtigt væk fra smerte og svaghed! Tendens til at handle sig hurtigt ud af situationer med psykisk smerte gøre noget vildt Dulme igennem bedøvelse At have problemer = følelser af kaos og lammelse Tendenser til at udadreagere Vredesudbrud Desperation Vold, ekstreme handlinger, fx at han kører som en sindssyg i trafikken Skride fra det hele 74
Det eskalerende mønster i mænds udvikling af psykiske vanskeligheder Efter Brownhill et al (2005) Ambivalens mellem autonomi og tilknytning Nærhed, Tilknytning, Omsorg Frihed, Autonomi, Kontrol Ofte livslangt tema skærpes ved krise og depression Ofte en essentiel problemstilling i samtale 75
Ny bog Manden som patient 76
En ny undersøgelse v. Forum for Mænds Sundhed Interviews med mænd fra: Vestas, Arla, Alfa Laval, City Renovation og Stiholt Jobcenter i København Boligsocialt arbejde i Århus Mænds Mødesteder i Stevns og Århus. Brug af egen læge I Du får et lille bitte splitsekund til at forklare dig i, og det kan man ikke. Da jeg kom til lægen første gang, der var det nakken, og jeg er endnu ikke nået til at tale med hende om resten af kroppen, for det har hun ikke tid til. Man må ikke snakke om mere end en ting ad gangen hos lægen, og så er man et helt liv om at finde ud af, hvad der er galt. Altså det går jo ikke. Bjarne, arbejdsløs, i 50 erne 77
Brug af egen læge II jeg har nu selv døjet med noget her i et årstid, hvor jeg har været dårlig til at gå ned med noget celle forandring Ja, hvor jeg havde sår og sådan noget. Og jeg ved sgu godt, at jeg ikke har slået hovedet, men jeg tog mig selv i at sige til min kone derhjemme, at jeg havde slået hovedet, og jeg har jo heller ikke så meget hår. Og hvorfor fanden gør jeg det, selvom jeg tænkte det, så gjorde jeg stadig ikke noget ved det. Torben, automekaniker, i 40 erne Brug af egen læge III Hvis man på en eller anden måde kunne sætte det i system, så det allerede nu var bestemt at 3. august der har du en tid ved lægen. Så får man det jo gjort. Jeg har ikke noget problem med, at for eksempel min tandlæge sender brev til en og ham går jeg jo til. Og hvis jeg ikke kan, så ringer jeg og får en anden tid. det tror jeg faktisk kunne være en rigtig god ting. Preben, automekaniker, i 60 erne 78
Kilde: Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59: 275. Godt forsøgt 1.381 personer m. type 2 diabetes undersøgt 6 år efter, at de fik stillet diagnosen Herefter fulgt i 13 år. Begge køn modtog seks års personligt tilpasset behandling. Kvinderne opnåede i de 13 år ca. 25 procent lavere dødelighed sammenlignet med kvinder, som modtog standardbehandling. Men mændene opnåede ingen effekt. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59: 275. 79
Det uopdagede køn Struktureret personlig diabetes pleje reducerer al mortalitet og dødsfald relateret til diabetes men kun hos kvinder. Årsagerne er komplekse sociale og kulturelle problemstillinger, der har med køn at gøre. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59: 275. Forekomst og dødelighed af diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes (1) Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 85 procent større end kvinders (2) (Aldersstandardiseret). 80
Patienten har et køn De professionelle har også et køn 81
Og det er kvinder Danmark: Ca. 3 procent mandlige sygeplejersker Norge 7 % og 25 % i Italien Blandt pædagoger er ca. en femtedel mænd. I Politiet er der omkring 25% kvinder blandt de nyoptagne Også lægerne nu Kvindelige læger er i flertal fra 2015 I dag er 65 % af de nye hvert år lægekandidater kvinder 82
Manden som patient Kønsforskelle i utilfredshed med hospital 83
Kritik af hospitalsbehandling Kvinder Mænd Ventetid 35 % 31 % Information om behandlingsansvar 11 % 9 % Information om forløb 19 % 14 % Information om behandling 17 % 13 % Information om efterforløb 17 % 14 % Manglende tillid til behandling 8 % 6 % Utryghed ved udskrivelse 17 % 10 % Dårligt samlet indtryk af indlæggelsesforløb 10 % 7 % Kritik vedrørende kommunikation Kvinder Mænd Mulighed for at tale med læge 23 % 19 % Lægens lydhørhed 12 % 10 % Mulighed for at t tale med sygeplejerske 11 % 6 % Lydhørhed fra plejepersonale 10 % 6 % Manglende inddragelse i beslutninger 17 % 13 % 84
Utilfredshed hos kræftpatienter Kvinder 1. Ventetid på behandling 2. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden 3. Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling 4. Angst 5. Nedtrykthed 6. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer 7. Ventetid på hospital 8. Kontakt med for mange læger 9. Kontakt med for mange sygeplejersker 10. Tvivl om mulighed for henvendelse, sygdom og behandling 11. Sygeplejerskernes kommunikation 12. Personalets interesse for patientens tilstand 13. Personalets interesse for overvejelser om liv og død 14. Ikke at blive set som individ 15. Menneskelig omsorg 16. Vejledning alternativ behandling 17. Ej drøftet alternativ behandling 18. Tilbud om praktisk hjælp 19. Interesse for pårørende 20. Vejledning pårørende 21. Manglende kontrol Mænd 1. Ventetiden har forværret sygdom 2. Mindre lyst til sex efter diagnose 3. Manglende tilbud om genoptræning 4. Info om hjælp 5. Kontakt med andre patienter 6. Sygdomsforståelse kolleger 7. Forbedret livskvalitet To forskellige patient strategier? Kvinderne forholder sig primært til det, der foregår på hospitalet og til at være i behandling. Er kræftpatienter. Mændene er ikke primært optaget af de ansatte, sygehuset eller sygdom og behandling. De fastholder den identitet, de har før sygdommen. Er ikke først og fremmest kræftpatienter 85
Udfordringer i f.t. alle sygdomme Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Gå til lægen 4. Få diagnosen 5. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ xxx 6. Rehabilitering Mænd er underinformerede 86
Får de mon sundhedsviden her? Udfordringer i f.t. alle sygdomme Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Gå til lægen 4. Få diagnosen 5. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ xxx 6. Rehabilitering 87
Dialog med manden Barrierer Reaktioner Professionelles handlemuligheder Kommunikationen Barrierer imod at søge hjælp Behov for selvbestemmelse og autonomi God evne til at skubbe bekymringer væk Modstand imod at overreagere Manglende viden Svært ved at være åben om problemer 88
Barrierer imod at få hjælp Tilgængelighed bl.a. åbningstider Arbejdstider Arbejdspladskultur Ukendskab til hjælpesystemer mv Manglende tilpassede tilbud De professionelles kommunikation Grunde til forandring og at passe på sig selv Ansvar for andre At de betyder noget for andre At andre vil savne dem og føle sorg At deres død vil have afgørende indflydelse deres børns og deres partners liv 89
Guide 1 Gå nøgternt til samtalen Spørg ikke om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Accepter, hvis han ikke vil snakke! Guide 2 Stille konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte.. Fokusere på optimisme og muligheder Give råd og opstille valgmuligheder Lægge op til at manden styrer selv Stå til rådighed, hvis de bliver spurgt vente og lytte 90
Eksempler 1 F.eks.: Hvor mange gange skal du op og tisse om natten Bliver du forpustet, når du går op ad en trappe Har din vægt ændret sig pludseligt Er du sommetider svimmel Er der noget på din hud der har ændret sig Eksempler 2 Hvilke ting i dit liv synes du ikke du kan gøre nu, fordi du har kræft/diabetes/stomi? Hvad tror du andre mennesker tænker om dig, hvis de ved du har kræft? Hvordan påvirker det dit syn på dig selv som menneske/mand? Vent og lyt Accepter hvis han ikke vil tale om det! 91
Eksempler 3 Kan du falde i søvn om aftenen? Ligger du og spekulerer? Hvornår var du sidst sammen med andre? Har du snakket med dine kone/børn/venner om hvordan det er at have kræft/diabetes/stomi? så begynder han måske at tale om, hvad han går og tænker på vent og lyt!! Situationen Mænd dør for tidligt Mænd har for mange sygdomme fysiske og psykiske Men ekstra dårlig overlevelse af sygdomme Mænds fysisk og psykiske sygdomme er ikke opdaget nok Mænd får ikke tilstrækkelig behandling Alt for mange mænd er isolerede OG: Mænd synes de har det bedre 92
Der er noget at gøre! Mændene må mødes på egne betingelser nye former for sundhedstilbud Og hvor de er fx arbejdsplads og bolig og nye fællesskaber Mænd må informeres bedre nye former for information Mænd må gives bedre betingelser for at ændre livsstil Undervisning af de professionelle 93
Arbejdspladsens rolle En ny model for bedre sundhed via og på arbejdspladserne 94
Særlige målrettede tilbud! 95
Nye fællesskaber 96
ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Nye veje til manden 97
98
Kommunikation med manden Den årlige markering 99
Ny viden om mænd 100
Læs mere og se: www.sundmand.dk Partnerskaber 101
Mænds sundhed i hverdag og politik 2018 Det kommende folketingsvalg Forum for Mænds sundhed kommer politikerne til hjælp! 102
Indhold i en sundhedspolitik for mænd Udfordringer i brug af sundhedsvæsnet Viden om symptomer nye veje med informationer Opdage og reagere på symptomer helbredstjek Gå til lægen bedre adgang, opsøgende Få diagnosen tid og dialog Passe behandlingen nye måder Rehabilitering fx for mænd alene, nye steder, nye måder 103
Indtil da er Rådet til manden: Lyt til hvad din kone siger Og ret dig efter hvad hun siger 104