FAKD VIDEN TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008 Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard
Udarbejdet af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup og Karen Søndergaard på basis af terminologifolderen fra 1997 udarbejdet af kliniske diætister Anette Damsgaard, Inge Gram, Dorte Wiuf Nielsen, Lone Nordin, Karen Søndergaard og Lone Viggers Udgivet af: Foreningen af Kliniske Diætister Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Telefon: +45 33 32 00 39 info@diaetist.dk www.diaetist.dk 1. udgave - februar 2008 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne rammeplan eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.
Terminologiliste Behandlingsplan. Er en individuel oversigt over forløbet af hele patientens behandling. Diætbehandling kan være en del af dette forløb. Compliance. Ved diætbehandling er compliance et mål for, i hvilken grad patienten følger en diæt udarbejdet på baggrund af de diætprincipper, der er aftalt ved den individuelle diætbehandling. Kommentar: Compliance ved diætbehandling kan kun måles ved en vurdering af, hvad patienten spiser, og må ikke forveksles med evaluering af effekten af den samlede behandling, hvor bl.a. biokemiske målinger kan indgå. Diæt. + Mad og drikke med videnskabeligt dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk sigte. Til slut i terminologilisten er de hyppigste diæter navngivet. Kommentar: Diæter bør overvejende navngives efter deres indhold eller udelukkelse af bestemte næringsstoffer frem for efter diæternes mulige effekt. Diætbehandling - individuel. + Er et individuelt behandlingsforløb for personer med behov for diæt omfattende dataindsamling, analyse, planlægning og handling; dvs. diætvejledning og evaluering (se fig. 1). Kommentar: Kliniske diætister er den eneste faggruppe, som specielt er uddannet til at varetage diætbehandling. Den kliniske diætist har som udgangspunkt, at diætbehandlingen er individbaseret og patientcentreret. Diætbehandlingen er hvor det er muligt evidensbaseret. (Kilde: Fagetiske retningslinier diætisten nr. 55, 2002) Målet for diætbehandlingen er et af følgende niveauer: Overlevelsesniveau: Patienten har et elementært kendskab til diætprincipperne og viden nok til at påbegynde ændringer af kostvanerne. Selfcareniveau: Patienten har viden og færdigheder nok til at omsætte diætbehandlingen til praksis samt tilpasse sig forskellige situationer. Integrationsniveau: Patienten har accepteret diæten som en del af hverdagen, kan forudsige eventuelle problemer og er selv problemløser. Diætbehandlingsforløbet omfatter følgende; se figur 1: 1. Dataindsamling 2. Analyse 3. Planlægning 4. Handling 5. Evaluering Fig. 1 Model for diætbehandling 3
Ad 1. Dataindsamling, inkl. kostanamnesen. Mål: At fremskaffe tilstrækkelige data til at gennemføre analysefasen. Kommentar: Kostanamnesen er central som redskab til indsamling af data. Andre data kan f.eks. være sociale forhold, antropometriske målinger og biokemiske parametre. Ad 2. Analyse. Mål: At opnå en præcis vurdering af den aktuelle diætetiske problemstilling. Kommentar: Der foretages en helhedsvurdering, der bygger på samtlige indsamlede data. Ad 3. Planlægning. Mål: At udvælge pædagogisk teori/didaktisk metode. At overveje de handlinger, der skal udføres. At fastsætte mål sammen med patienten. At vælge de materialer, der er nødvendige for behandlingen. Ad. 4. Handling. Mål: At udføre de planlagte handlinger. Her skal der også dokumenteres (journalføres) Kommentar: Det centrale er den individuelle diætvejledning. Efter denne udføres evaluering af patientens forståelse og motivation; samt evaluering af egen indsats som behandler. Ad. 5. Evaluering: Ved en fornyet dataindsamling og analyse efter gennemført handling, vurderes det, om de aftalte mål er nået. Kommentar: Der kan evalueres såvel på patientens forståelse af diætvejledningen, som på effekten af den samlede behandling. Diætbehandling - gruppe. Diætbehandling kan også ske i gruppe, her er det primært punkt 4 i modellen for diætbehandling, altså handlingen der er i centrum. Diætetik. Læren om levemåden (diaita): læren om behandling med passende ernæring og levevis (kilde: klinisk ordbog 15. udg, Munksgaard 1999) eller Diæters anvendelse og betydning i sygdomsbehandlingen (kilde: Ernæringsog levnedsmiddel-leksikon 1988) Diætplan. Forslag til dagens måltider, der i gram, portioner eller husholdningsmål angiver de enkelte fødevarers eller grupper af fødevarers mængde og fordeling på dagens måltider. Diætprincipper. Det teoretiske grundlag for sammensætningen af en diæt. Der angives præcise specifikationer af kvantitativ og/eller kvalitativ karakter med hensyn til indhold af næringsstoffer. Det kan være såvel makro- som mikronæringsstoffer eller f.eks. indhold af tilsætningsstoffer. Specifikationen kan også omfatte måltidsmønster og konsistens. Kommentar: Diætprincipperne er generelt opstillet for større grupper og skal tilpasses individuelt. 4
Diætvejledning. + Er en del af diætbehandlingen. Det er den individuelle orienterede samtale med en klinisk diætist om baggrunden for diætprincipperne og deres anvendelse i praksis. Kommentar: Diætvejledning må ikke forveksles med kostrådgivning, hvor raske får almene kostråd af en ikke nærmere defineret gruppe (fag)personer Diætvejledningsmateriale. Materiale, der understøtter diætvejledningen. Skriftligt materiale, video-klip, smagsprøver, vareprøver m.m. Ernæringsmæssig risiko.+ Er en samlet vurdering af hhv. patienternes ernæringstilstand, sværhedsgraden af en sygdom (stressmetabolisme) samt alder. Formålet med vurderingen er at identificere de patienter, for hvem sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke foretages en målrettet ernæringsindsats. Kommentar: Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et screeningsskema til bestemmelse af ernæringsmæssig risiko. Ernæringsråd/ernæringsudvalg - tidligere hed det Kostudvalg Tværfagligt udvalg på den enkelte institution eller i den enkelte region. Udvalgets opgave er bl.a. at fastlægge en kostpolitik, herunder politik for ernæringsscreening og øge forståelsen for ernæringens betydning i behandlingen. Rådet bør bestå af repræsentanter fra lægegruppen, plejepersonalet, kostforplejningspersonalet, de kliniske diætister og institutionens øverste ledelse. Ernæringsteam. En gruppe personer, der varetager ernæringsrelaterede problemstillinger. Et ernæringsteam adskiller sig fra et ernæringsråd/ernæringsudvalg ved at arbejde med patienter i det daglige. De har erfaringer med særlige ernærings-relaterede problemstillinger. Ernæringsteam kan oprettes lokalt for enkelte afsnit/afdelinger eller patientgrupper fx ortopædkirurgiske ernæringsteam. Kommentar: Kan bestå af læger, sygeplejersker evt. social- og sundheds-assistenter og kliniske diætister, men bør altid fungere under lægeligt ansvar. Ernæringsterapi individuel.* Består af en række delelementer: identifikation af personer i ernæringsmæssig risiko, udarbejdelse af individuel behandlingsplan, plan for monitorering og dokumentation (journalføring) Ernæringstilstand.* Omfatter undersøgelse af kostindtagelse, højde og vægt (BMI) samt størrelsen af et evt. vægttab. Desuden bør der indgå en vurdering af, om der er tab af muskel- og fedtvæv, om der er ødemer, hud- og slimhindeforandringer, og/eller om der er specifikke tegn på mangel på vitaminer og mineraler. Gennemsnitskost. Den kost; som danskerne spiser ifølge danske kostundersøgelser. 5
Husholdningsmål. Almindelige måleenheder som f.eks. kop, deciliter, glas og spiseske. Journalføring. Optegnelser som kliniske diætister har pligt til at føre for alle patienter de behandler, jævnfør Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse af 30. september 1996, om journalføring. Journalen skal indeholde alle relevante oplysninger af betydning for behandlingen af den pågældende patient, herunder oplysning om: 1) Patientens navn, fødselsdato og bopæl. 2) Årsagen til henvisningen/henvendelsen. 3) Foretagne undersøgelser, disses resultat samt hvem der har foretaget undersøgelse og behandling. 4) Den iværksatte diætetiske behandling. 5) Hvilken information der er givet til patienten om risiko for komplikationer ved behandlingen. 6) Om der er foretaget henvisning til eller fra læge og i givet fald på hvilken baggrund. Ad 2) Herefter angives det terapeutiske mål med diætbehandlingen. Ad 3) Dvs. dataindsamling og analyse er central. Der gives et kort resumé af kostanamnese samt vurdering af denne, herunder kostens sammensætning, måltidsmønster, evt. specifikke ernæringsmæssige/diætetiske problemer og andre relevante data. Ad 4) Dvs. hvad der er vejledt i og hvad der er lagt specielt vægt på i vejledningen, samt evt. hvilket materiale der er udleveret. Evaluering af patientens motivation og forståelse bør også noteres. Herudover bør den videre plan skitseres: Terapeutisk mål samt individuelle mål, skal patienten fortsat følges af klinisk diætist eller er patienten færdigbehandlet og afsluttet. Kommentar: Det er naturligt at bygge notatet op efter indholdet i modellen for diætbehandling. Den kliniske diætist har kun pligt til at notere de ovenfor nævnte oplysninger, hvis de ikke allerede fremgår af primærjournalen. I bekendtgørelsen er der også angivet retningslinier for opbevaring af journalnotater. Husk patienten har journalindsigt. Kostanamnese. Patientens eller eventuelt pårørendes redegørelse for patientens habituelle kostvaner. Herunder habituelt måltidsmønster, valg af madvarer, tilberedning samt patientens viden om og holdninger til maden. Kommentar: Diætbehandlingen tager udgangspunkt i kostanamnesen. Fokus i kostanamnesen varierer afhængigt af den diætetiske problemstilling. Den giver først og fremmest kvalitative data, men også kvantitative data og giver mulighed for at vurdere patientens viden om kost, tilberedningsrutiner, holdninger til mad m.m.. Kostanamnesen kan ikke danne baggrund for en næringsstofberegning. Kostforplejning. Proces der omfatter planlægning, indkøb, tilberedning, distribuering og servering af normalkost, sygehuskost og /eller diæter. 6
Kost til småtspisende.+ Mad med høj energitæthed (højt fedtindhold og lavt kulhydrat- og fiberindhold). Meget små portioner mad og hyppige måltider (6-8 dagligt inkl. tilskudsdrikke). Mellemmåltiderne skal give et væsentligt bidrag (ca. 50 %) til det samlede energiindtag. Kosthåndbog. Materialesamling med de vedtagne retningslinjer og målsætninger for kostforplejningen for den enkelte institution eller i den enkelte region. Kostregistrering. Notering af, hvad og hvor meget der spises/drikkes i en defineret periode. Kommentar: Mængden kan noteres i husholdningsmål eller med vægt-angivelse og der kan udføres næringsstofberegning på baggrund heraf. Kostvurdering. Sammenligning mellem det patienten spiser/drikker og givne anbefalinger og/eller diætprincipper. Der kan også vurderes på levnedsmidler/levnedsmiddelgrupper samt næringsstoffer. Menu. Er en sammensætning af retter og drikkevarer, som kan danne grundlag for et måltid. Menuplan. Er en oversigt over, hvad der serveres til de enkelte måltider i en given periode. Måltidsservice.* Er en bredere definition af ordet kostforplejning, hvor kostforplejning og ernæringen kombineres. Der er fokus på måltidets sociale dimensioner. Måltidsservice er således ikke kun et spørgsmål om den kostform, der serveres, men også spørgsmålet om en række ydre faktorer, der til sammen skaber måltidets sociale dimension. Normalkost.+ Er en kostform, hvor sammensætningen følger de officielle næringsstofanbefalinger til raske. Næringsstof. Enhver kemisk veldefineret forbindelse i kosten, der er nødvendig for organismens normale funktion. Næringsstofanbefalinger. Den mængde af et næringsstof, som med hensyn til nuværende videnskabelig dokumentation kan anses for at tilgodese de kendte behov, og som kan anses for at opretholde en god næringsstilstand hos praktisk taget alle raske individer. 7
Næringsstofbehov kan defineres som: 1. Den absorberede mængde af et næringsstof, som netop forhindrer, at kliniske eller funktionelle mangelsymptomer opstår. 2. Den mængde af et næringsstof, der skal til for at opretholde tilfredsstillende kropsreserver. Næringsstofberegning. Et eller flere fødevarers indhold af energi og udvalgte næringsstoffer. Kommentar: Næringsstofberegning har tidligere været betegnet som kostberegning. Dette er upræcist, da begrebet kostberegning principielt kan dække beregning af pris, volumen m.m. Rammeplan. Et sæt vejledende retningslinjer for undersøgelse og behandling af velafgrænsede patientgrupper. Rammeplaner svarer til det mere kendte begreb referenceprogrammer. Det optimale diætbehandlingsforløb beskrives, inkl. hvad der kan betragtes som et godt resultat. Sygehuskost.+ Er en kostform med en høj energitæthed (højt indhold af fedt, protein og lavt indhold af kulhydrat og fiber) samt en daglig fordeling af maden på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Tilskudsdrik.+ Bruges for at få dækket en persons energi- og/eller proteinbehov. Der findes 2 typer, de komplette, som kan erstatte sygehuskosten og de ikke komplette som er tilskud til mad og drikke. Kommentar: Drikken kan også være hjemmelavet, men vil da aldrig være komplet. Betegnelsen energidrik/ proteindrik anvendes ofte synonymt, men da de fleste drikke er en kombination er ordet tilskudsdrik mere dækkende. 8
Ordforklaringer * ordforklaringer der er direkte hentet fra Den nationale kosthåndbog http://bog.kostforum.dk/handlerz/terminologi maj 2005 + ordforklaringer der med en smule omskrivning er hentet fra Den nationale kosthåndbog http://bog.kostforum. dk/handlerz/terminologi maj 2005 Ord i fed-kursiv henviser til ordforklaring i terminologilisten 9
Navngivning af de hyppigste diæter Navngivningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens klassifikations kapitel BU i behandlings- og plejeklassifikation med koder for kost og ernæring der bruges for at registrere diætisternes ydelser. Opstillingen er lavet alfabetisk efter de forskellige diætetiske hovedområder. Diæt ved allergi og intolerance Diæt uden farve- og konserveringsstoffer Diæt uden pollenkrydsreagerende levnedsmiddel/fødevarer Diæt uden mælkeprodukter Diæt uden æg Nikkelreduceret diæt Elementardiæt (Astronautkost) Eliminationsdiæt Anden diæt ved allergi og intolerence Diæt ved nyresygdom Diæt ved præuræmi Fosfatreduceret diæt Hæmodialysediæt Kaliumreduceret diæt Natriumreduceret diæt PD-diæt Væskereduceret diæt Diæt ved sygdom i mave-tarmkanal Diæt ved colon irritable Diæt ved obstipation Diæt ved stomi Diæt ved leversygdom Diæt ved spiseforstyrrelse Diæt ved anorexi Diæt ved bulimi Diæt ved BED (Binge eating disorder) Diæt ved anden sygdom Diæt ved hypertension Diæt ved osteoporose Diæt ved urinsyregigt Energireduceret diæt (Diæt ved adipositas) Ernæringsterapi Fedtstofjusteret diæt Fedt- og kolesterolmodificeret diæt Fedtreduceret diæt tidligere fedtstofreduceret MCT diæt Triglycerid sænkende diæt 10
Kulhydratjusteret diæt Antidumping-diæt Diabetesdiæt Fruktosereduceret diæt Galaktosereduceret diæt Laktosereduceret diæt Protein- og aminosyrejusteret diæt Proteinkontrolleret diæt Glutenfri diæt 11
FAKD VIDEN Foreningen af Kliniske Diætister Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Telefon: +45 33 32 00 39 info@diaetist.dk www.diaetist.dk