Kort arbejdsuge - lang weekend. Side 8-10

nr. 05 maj 2005 Kort arbejdsuge - lang weekend Side 8-10 Robotter hindrer udflytning Side 3-7 Udflytning uden social dumping Side 11 Et helt liv på samme arbejdsplads Side 12-13

Udflytningens omkostninger Leder Igen og igen må danske lønmodtagere se på, at deres arbejdspladser fyrer medarbejdere, omstrukturerer og flytter dele af produktionen til udlandet, hvor der tilsyneladende er store gevinster at hente på lave lønninger, dårligt miljø og helt anderledes arbejdsvilkår end i Danmark. For de tusinder, der mister deres arbejdspladser på den konto, er det kun en lille trøst, at internationale undersøgelser netop har vist, at op mod halvdelen af de virksomheder, der flytter ud, vender hjem igen efter tre år. Og at det tilsyneladende er noget af et modelune, at virksomheder absolut vil flytte produktionen til lavtlønslande for at spare penge til lønninger i Danmark og penge til ordentlige miljø- og sikkerhedsforhold på virksomhederne. Verdensrekord i ulykker De danske virksomheder, der flytter produktionen ud, sikrer uden tvivl rimelige arbejdsforhold for deres egne ansatte på afdelingerne i de nye lande. Men de er helt uden kontrol med forholdene hos de underleverandører, de samarbejder med i for eksempel Kina, der har uhyggeligt mange arbejdsulykker med dødelig udgang og verdensrekord i arbejdsrelaterede sygdomme. Det samme gælder i de lande i Asien, der efterhånden har overtaget hele den europæiske beklædnings- og tekstilindustri. Bangladesh er et af de lande, hvor ekstrem billig arbejdskraft i stort omfang producerer tøj til Europas tøjbutikker. Mange af de ansatte her arbejder under forhold, der er ubeskrivelige og nærmest får livet i Europas gamle, underjordiske kulminer til at ligne et paradis på jord. I Bangladesh var der for eksempel 30 brande i beklædningsindustrien inden for ganske få år. De kostede 250 menneskeliv, og i hundredvis blev alvorligt forbrændt eller kvæstet ved at kaste sig ud fra brændende fabriksbygninger. Mange af de dræbte var ganske små børn, der nærmest arbejder som slavearbejdere. Mange brændte ihjel, andre blev trampet til døde, da de prøvede at undslippe gennem mørke, snævre trappegange kun for at finde udgangsdørene aflåst. Andre igen blev spiddet på jerngitrene omkring fabrikken, da de fra stor højde kastede sig ud i et desperat forsøg på at undgå flammerne. Det er også en del af den gevinst, virksomhederne henter ved uhæmmet udflytning for at sikre endnu større udbytte til aktionærerne. Og en del af den gevinst, forbrugerne henter ved at presse priserne stadig længere ned. 15 kroner i timen I vores naboland Tyskland rejser den samme udvikling nu krav fra alle sider af det politiske spektrum og fra arbejdsgiverne om at kigge nærmere på globaliseringens skyggesider, hvor uhæmmet kapitalisme koster i tusindvis af tyskere deres job. Her har udbredt brug af såkaldte kolonnearbejdere fra Østeuropa alene kostet omkring 72.000 tyske slagteriarbejdere deres job de seneste år. De knokler under kummerlige løn- og arbejdsforhold. Ofte til lønninger på omkring 15 kroner i timen og i op til 14 timer ad gangen. Og ofte stuves de østeuropæiske gæstearbejdere sammen i skurvogne og faldefærdige bygninger, på samme måde som vi i Danmark i sin tid behandlede de gæstearbejdere, vi i 1960 erne selv inviterede hertil for at tage de job ingen danskere gad have. Det har ført til, at den tyske regering nu overvejer et lovindgreb mod løn- og socialdumping på det tyske arbejdsmarked med krav om en mindsteløn og rimelige arbejdsvilkår for alle ansatte. Globaliseringen er givet en gevinst også for Danmark, men virksomhederne skal stå ved, at de har et ansvar over for deres medarbejdere og for de forhold, de byder arbejderne i lavtlønslandene. indhold Robotter hindrer udflytning 3 Flere robotter færre ulykker 6 Kort arbejdsuge lang weekend 8 Ingen vil på daghold 10 Udflytning uden social dumping 11 Et helt liv på samme arbejdsplads 12 Optaktmøder om ny EU-traktat 14 Ingen lønfest i industrien 15 Bange for dårligt image 16 International fagbevægelse 18 Faglig orientering 22 Løfter jern i fritiden 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf. 33 63 80 00 Fax 33 63 80 99 Fax - redaktionen 33 63 80 90 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf. 33 63 80 14 e-mail: bk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf. 33 63 80 21 e-mail: lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag 24.800 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 ISSN 1395-9344 Forsidefoto: Holger Bundgaard

Af Erik Sandager Foto Jens Bach Robotter hindrer udflytning Robotter med til at hindre udflytning af industri-job fra Danmark til udlandet Industri-robotter truer ikke beskæftigelsen. Men robotter er med til at stoppe udflytning af industri-job. Uden automatisering, rationalisering og indførelse af robot-teknologi ville mange flere job i industrien blive udflyttet fra Danmark til Østeuropa, Kina og Asien. Sådan vurderer en række tillidsrepræsentanter fra store og små industrivirksomheder over for CO-Magasinet konsekvenserne af, at deres virksomheder har rationaliseret, automatiseret og i stigende omfang investeret i industri-robotter. Tillidsrepræsentanter i industrien ser i dag - i modsætning til tidligere - ikke længere robot-teknologi som en trussel imod beskæftigelsen. Mange betragter tværtimod robotter som en chance for at fastholde industriarbejdspladser herhjemme, i stedet for at flytte flere arbejdsopgaver - og dermed job - til nye lavtlønslande i enten EU eller i Asien. Selv om ny teknologi, automatisering og rationalisering på kort sigt ser ud til at koste arbejdspladser, er gevinsten øget produktion, produktivitet og forbedret konkurrenceevne. Når produktionen bliver mindre løntung, bliver konkurrenceevnen forbedret. Og pludselig kan danske arbejdspladser med højere teknologi, viden- og lønniveau klare sig i konkurrence med udenlandske arbejdspladser. Trods lavere lønninger. Fællestillidsrepræsentant Mogens Schütt oplyser, at robotter endnu ikke har kostet arbejdspladser ved Vald. Birns Jernstøberi A/S i Holstebro. Han kalder robotter for et nødvendigt onde. - Ellers ville virksomheden ikke kunne klare sig i konkurrence med andre støberier. Kunderne - de store lastbilproducenter som for eksempel Volvo i Sverige - presser deres underleverandører. De forlanger lavere og lavere priser og højere og højere kvalitet på støbegods. Hvis Vald. Birn ikke kan leve op til de krav, får andre ordren. fortsætter på næste side CO-Magasinet side 2-3

fortsat fra side 3 - Indtil nu har robotterne ikke kostet arbejdspladser på støberiet. Jeg synes tværtimod, det har været med til at fastholde arbejdspladser. I begyndelsen var kollegerne skeptiske over for robotter, men i dag kan de fleste se, at det er et nødvendigt onde, siger Mogens Schütt. Ledelsen har netop bestilt tre nye robotter. Rekord-beskæftigelse Tillidsrepræsentant Jan Tolbøll, Sjørring Maskinfabrik, mener, at robotter er med til at fastholde og skabe arbejdspladser: - Hvis vi ikke havde fået nogle af vore arbejdsprocesser overtaget af robotter, tror jeg, vi havde mistet arbejdspladser. Måske hele arbejdspladsen - jeg ved det ikke. På nuværende tidspunkt har vi tre robotter: En lille, en mellemstor og en temmelig stor robot. Den lille robot står og fuldsvejser smådele til produktionen. Den mellemstore fremstiller komponenter, der sendes til kunder som færdige emner. Den store robot står døgnet rundt og svejser store skovle til gravemaskiner. Det må være en arbejdsmiljømæssig gevinst, at vi får en del af det tunge svejsearbejde ind i et lukket rum. I takt med at antallet af robotter - og ansatte - er steget, er kravene til medarbejdernes kvalifikationer steget tilsvarende. - De stumper, der kommer i robotten, skal være ens hver gang. Det kræver derfor stor akkuratesse i fremstilling og sammenhæftning af dele til robotten. Tingene skal hæves op til en vis standard, og der er også kommet nye job med programmering af robotterne, siger Jan Tolbøll. Stemningen er god. - Jeg tror, vi skal have flere robotter. Med 270 medarbejdere sætter Sjørring Maskinfabrik rekord. Virksomheden har aldrig haft flere medarbejdere. Det er ingen tilfældighed, idet maskinfabrikkens direktør har som erklæret målsætning, at produktionen skal foregå i Danmark. - Det er en holdning, jeg kun kan respektere, siger tillidsrepræsentant Jan Tolbøll. Robot laver 70 mands arbejde På Odense Stålskibsværft, Lindøværftet ved Munkebo, anskaffede A. P. Møller for ca. syv år siden en stor svejserobot, der kan udføre, hvad der svarer til 70 mands arbejde. Men den produktive super-robot skræmmer hverken fællestillidsrepræsentant Lars Hansen eller hans kolleger: - Hvis robotten er medvirkende til, at Lindø kan være konkurrencedygtig og kan beskæftige 2.300 timelønnede på værftet, synes jeg, det er helt fint, siger Lars Hansen. Tillidsrepræsentant Joan Nielsen oplyser, at Roulund Breaking, Odense, har brugt robotter i over 20 år. - Min holdning er, at vi ikke kan undvære robotter i dagens Danmark, siger hun. Hverken miljømæssigt eller hvis vi skal konkurrere. Hvis vi ikke havde automatiseret og havde indført robotter, havde vi ikke overlevet. I første omgang syntes vi, at de tog alle vore arbejdspladser, men i anden omgang kan vi - med den outsourcing vi har oplevet - se, at vi er nødt til at have de robotter. - Der er en stor arbejdsmiljømæssig gevinst ved, at produktionen af bremsebelægninger foregår i lukkede systemer. Tidligere arbejdede vi med asbest, nu bruger vi andre kemikalier. Men jeg tror ikke, det ville være særlig sundt at stå med næsen nede i kemikalierne. Roulund Breaking Holding Aps. har omkring 140 medarbejdere i Odense. For halvandet år siden blev virksomheden købt af Midwest Air Technology, en amerikansk koncern med hovedsæde i Chicago. Roulund har en fabrik i Indien, der fremstiller de mere løntunge ting.

Mogens Nielsen, Sjørring Maskinfabrik Kina ansætter - vi automatiserer - Min holdning er, at jo mere vi kan automatisere, desto stærkere står vi over for vore konkurrenter, siger fællestillidsrepræsentant Evald Hansen, Mærsk Container Industries, Tinglev. Vi konkurrerer med Kina, hvor vi også har en fabrik, på lønnen - og den kamp kan vi aldrig vinde, mand til mand. Vor styrke er, at vi kan automatisere og derved nedbringe timeforbruget per container. - De første robotter blev installeret i 1990, da fabrikken startede. Dengang producerede vi også tørlastcontainere, men det er en simpel produktion, hvor det er svært at automatisere. Så tørlastcontainere bliver nu fremstillet på vor fabrik i Kina. Nu laver vi kun køle- og skibscontainere, og antallet af medarbejderer er derfor reduceret til ca. 230 timelønnede og 70 funktionærer. - Hos os har det aldrig kostet arbejdspladser, at der er anskaffet svejse- og maler-robotter. Når de har kunnet se en besparelse, har de investeret i robotter. På fabrikken i Kina skal de ansætte flere folk, hvis de skal øge produktionen, mens vi kan producere mere ved at automatisere. - Medarbejderne ønsker automatisering, for det letter deres arbejdsdag. Når man ikke har været ude i afskedigelser, er der ingen panik om det. Operatøren, der skal overvåge de automatiske anlæg, får et bedre arbejdsmiljø, fordi han ikke selv skal stå i svejserøg eller malerdampe. De automatiske processer foregår i lukkede rum eller med en kontrolleret god udsugning. Det er en klar arbejdsmiljøforbedring, mener Evald Hansen. Robotter redder job Fællestillidsrepræsentant Svend Aage Hansen fra landets største industrivirksomhed Danfoss med omkring 6.000 medarbejdere i Danmark oplyser, at alle arbejdsområder bliver mere og mere automatiseret, robotter bliver integreret i flere og flere anlæg og hele produktionen bliver løbende rationaliseret: - Indtil nu har robot-udviklingen været en fordel for vore kolleger, for det medvirker til at bevare arbejdspladser i Danmark. Når der automatiseres, indføres robotter, og rationaliseres, medfører det øget produktion i form af stigende produceret stykantal per medarbejder. Det gør os jo mere konkurrencedygtige over for resten af verden og minimerer dermed risikoen for udflytning af danske arbejdspladser. Automatisering sker løbende, det gør udflytningen også, og udviklingen fortsætter med uformindsket styrke på begge felter. På pumpevirksomheden Grundfos, der sidste sommer satte rekord med over 5.000 ansatte i Danmark, er medarbejderstaben siden reduceret til ca. 4.700 medarbejdere, og i januar og februar i år blev der indført arbejdsfordeling flere steder i produktionen. Grundfos har anskaffet flere hundrede små og store robotter, men de er ikke årsag til den øjeblikkelige stagnation i beskæftigelsen. Det skyldes en midlertidig nedgang i salget af pumper, mener fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen. - Medarbejderne er vant til omstillinger, og der er ikke modstand mod ny teknologi, siger han. Det er typisk svejsearbejde der bliver overtaget af robotter. Det kan også være samlerobotter, og stanse- og pressemaskiner bliver automatiseret. Det kan være fornuftigt, at ensidigt gentaget arbejde med at smide flere tusinde emner i en pressemaskine bliver overtaget af en robot, siger han. Robotter uden mystik - Robotter i produktionen er ikke længere omgivet af mystik. I dag er industri-robotten et anerkendt standard-produkt på samme måde som en elektromotor. Det oplyser Henrik Jacobsen, direktør i virksomheden ABB, der producerer over halvdelen af de robotter, der sælges i Danmark, mens ABB har en markedsandel på 1/3 af alle de robotter, der er installeret på verdensplan. Ifølge direktør Henrik Jacobsen er der i løbet af de sidste to til tre år sket et markant skifte i holdningen til robotter. Tidligere var der større modstand imod robotter. Navnlig blandt tillidsfolk og i fagforeninger. I takt med at der er kommet flere robotter i industrien og i takt med globaliseringen med udflytning af arbejdspladser, er holdningen til robotter ændret. - I dag anerkender de fleste, at industrirobotter er nødvendige for at bevare og udbygge virksomhedernes produktionsfaciliteter i Danmark. I dag er der en fælles forståelse af, at automatisering generelt og industri-robotter specifikt er nødvendige for at sikre en lønsom produktion i Danmark. Alle kan se en interesse i at nedbringe løndelen, mener Henrik Jacobsen. - De første robotter kom til Danmark i midten af 1970 erne, primært til brug inden for svejsning. Siden har der været en langsom vækst op i 1980 erne. Robot-teknologien slog for alvor igennem i jern- og metalindustrien i 1990 erne. Men nu er teknologien ved at brede sig til fødevare- og levnedsmiddelindustrien. - I 2004 voksede markedet for anvendelse af robotter i Danmark med mellem 10 og 15 procent efter at have ligget mere fladt i 2002 og 2003 bestemt af lave konjunkturer. Henrik Jacobsen, der har arbejdet med robot-teknologi i mange år, oplyser, at de fleste robotter koster mellem 200.000 og 500.000 kr. Hovedreglen er, at en robot erstatter en operatør i forholdet en til en, men da robotterne ofte kører på flere skift, erstatter en robot ofte flere operatører. - Der er også en arbejdsmiljøgevinst i forhold til tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, støv, støj og andre sundhedsmæssige miljøpåvirkninger. - Nogle virksomheder kan have vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere til tunge og/eller forurenende arbejdsprocesser, og der kan derfor være stor personaleomsætning. Det kan medføre store omkostninger til at ansætte, oplære og træne medarbejdere, siger Henrik Jacobsen. fortsætter på næste side CO-Magasinet side 4-5

Af Erik Sandager Foto Jens Bach fortsat fra side 3 Flere robotter ulykker færre ulykker Robotter en gevinst for arbejdsmiljøet: Færre ulykker og mindre nedslidning - Hvis der ikke var kommet robotter, havde jeg været tvunget til at skifte arbejde på grund af ryggen. Før skulle vi - manuelt - løfte, håndtere og slibe alle nystøbte emner. Det medførte mange tunge løft, mange vrid i ryggen og mange rygsmerter. Sådan fortæller specialarbejder Kim Sørensen, 36 år og sikkerhedsrepræsentant i renseriet ved Valdemar Birns Jernstøberi A/S, Holstebro. I 1997-98 anskaffede Valdemar Birns Jernstøberi de første robotter, og Kim Sørensen skiftede job og kom til at passe robotter. Og siden har han ikke haft ondt i ryggen. Før udvikling af en hydraulisk kileafbrækker, der for alvor slog igennem i 1998-99, bankede medarbejdere indløb af nystøbt gods med en hammer, hvilket medførte mange finger- og håndskader. Det kunne ses på ulykkesstatistikken, da manuel afbankning af uønsket gods blev afløst af små og store kileafbrækkere, der kan klare et tryk på tre og seks tons. Robotterne overtog det hårdeste, det tungeste og det farlige arbejde med at løfte, håndtere, bearbejde, skære og slibe i nystøbte emner. Ofte et så støjende arbejde, at det blev udført af operatører i lukkede kabiner. Kim Sørensen, der har været ansat i renseriet siden 1990, er ikke den eneste af de 120 medarbejdere, der er sluppet af med rygproblemer, efter at virksomheden har investeret i seks store og seks små robotter. Teknisk direktør Ivan O. Bak, Valdemar Birns Jernstøberi, oplyser, at det også er af arbejdsmiljømæssige årsager og ikke kun for at opnå rationaliseringsgevinster, at Valdemar Birn investerer i robotteknologi. Seks store Disamat-robotter blev installeret for seks-syv år siden. De store robotter kan håndtere emner op til 100 kg. Siden er der opstillet yderligere seks små robotter, hvoraf to blev leveret i 2004, og der er bestilt yderligere tre små robotter, der kan håndtere emner op til 20 kg. - Takket være robotter er vi sluppet for noget af det hårdeste og mest belastende arbejde med løft, håndtering, bearbejdning, skæring og slibning af emner, hvilket også var formålet med investeringen, oplyser Ivan O. Bak, formand for sikkerhedsudvalget ved Valdemar Birns Jernstøberi. Hertil kommer en rationaliseringsgevinst, når der køres større serier. For eksempel til lastbilindustrien Volvo, Scania m.fl., pumpekoncernen Grundfos og Morsø Brændeovne. Mange arbejdsulykker bliver undgået eller forebygget på grund af ændret adfærd blandt medarbejderne, bedre værnemidler, for eksempel sikkerhedshjelm med airstream, ny teknologi, robotter, udvikling af en hydraulisk kileafbrækker, ligesom der har været ekstra fokus på virksomhedens arbejdsmiljø og sikkerhed efter at Birn blev arbejdsmiljøcertificeret i april 2001. Antallet af arbejdsulykker er mere end halveret i hele virksomheden, mens antallet af arbejdsulykker i renseriet er reduceret til en brøkdel. Ny kile knækker kurven - Tidligere stod medarbejderne med en hammer, der kunne veje to, tre eller fem kg, og bankede løs på nystøbte emner for at få fjernet indløb, fortæller arbejdsleder Kurt Olsen, 21 år ved Valdemar Birns Jernstøberi og arbejdsleder i renseriet i 10 år. - I dag benytter vi en hydraulisk kileafbrækker, som vi har medvirket til at udvikle, til at fjerne uønsket indløb på nystøbt gods. Den lille hydrauliske kileafbrækker kan klare et tryk på tre tons, den store kan klare et tryk på seks tons. Kileafbrækkeren slog igennem i 1998-99, og det kan ses på ulykkes-kurven som et markant knæk i antallet af arbejdsulykker. - Hvis de ansatte ramte forkert med hammeren eller på anden måde var uheldige, kunne det medføre finger- og håndskader, ligesom der tidligere har været en del øjenskader i renseriet, forklarer arbejdslederen. Analyserer ulykker Næsten-ulykker eller tilløb til ulykker bliver rapporteret og analyseret for at undgå rigtige ulykker. Alle arbejdsulykker bliver analyseret grundigt for at lære af erfaringerne og forebygge gentagelser. - Alle, der rapporterer tilløb til ulykker, får en tilbagemelding, og det er meget vigtigt, mener mangeårig sikkerhedsrepræsentant og medlem af sikkerhedsudvalget Ole Rømer Bej, Valdemar Birns Jernstøberi. Det er det samlede arbejde i sikkerhedsorganisationen, der er årsag til, at det er lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Det er lykkedes at fjerne eller reducere mange tunge løft og ensidigt gentaget arbejde ved hjælp af robotter. Udskifter luften 20 gange i timen - Før oplevede vi i støberiet, hvor jeg arbejder, høje temperaturer på op til 60 grader, og der var meget luftforurening, fortæller Ole Bej. Nu har vi hverken de store problemer med forurenet luft eller de store varmeproblemer. I dag udskifter ventilationssystemet 1,5 millioner kubikmeter luft i timen. Det svarer til, at luften i arbejdslokalerne udskiftes 20 gange i timen. Til sammenligning udskiftes luften i et kontorlokale mellem tre og fire gange i timen.

Arbejdsleder Kurt Olsen (til venstre), sikkerhedschef Eddy Boe Nielsen og i baggrunden sikkerhedsrepræsentant Kim Sørensen. Arbejdsulykker halveret Antallet af arbejdsulykker - og fravær som følge af ulykker - er styrtdykket ved Valdemar Birns Jernstøberi A/S, Holstebro. I 1998 blev der anmeldt i alt 112 arbejdsulykker. Ulykkerne medførte 813 fraværsdage. I 2004 blev der rapporteret 35 arbejdsulykker, der medførte 183 fraværsdage. Mere end en halvering af ulykker og fravær i løbet af seks år. Valdemar Birns Jernstøberi beskæftiger ca. 500 medarbejdere og har udarbejdet statistik over ulykkesfrekvensen. Ulykkesfrekvensen er blevet væsentligt reduceret hvert år. I 1999 blev ulykkesfrekvensen målt til 168. I 2004 blev ulykkesfrekvensen målt til 60,5. Både ulykkes- og fraværsfrekvensen er mere end halveret i løbet af fem år - fraværsfrekvensen er reduceret fra 6,3 i 1999 til 2,4 i 2004. Det flotteste resultat med forebyggelse af arbejdsulykker og fraværsdage/mistede arbejdsdage er opnået i renseriet, som beskæftiger ca. 120 personer på treholdsskift. Tidligere var renseriet den mest ulykkesbelastede afdeling ved Valdemar Birns Jernstøberi A/S. I 1998 blev der i renseriet anmeldt 74 arbejdsulykker. Det medførte 451 sygedage/mistede arbejdsdage. I 2004 blev der i afdelingen rapporteret om 15 arbejdsulykker og 63 fraværsdage. Det er et fald i antallet af arbejdsulykker på 59 ulykker årligt. Desuden er medarbejderne i renseriet og virksomheden blevet sparet for 388 sygedage/mistede arbejdsdage. Valdemar Birns Jernstøberi A/S har investeret i seks store og seks små robotter i renseriet, og der er bestilt yderligere tre robotter. Sammen med nye kileafbrækkere er de den væsentlige årsag til, at det er lykkedes at opnå en anselig reduktion i antallet af arbejdsulykker. CO-Magasinet side 6-7

Af Erik Sandager Arbejdsuge Foto Holger Bundgaard Kort arbejdsuge - lang Mange timelønnede medarbejdere ved Vestas har en kort koncentreret arbejdsuge på tre arbejdsdage, men kan til gengæld se frem til en lang weekend eller fri hver anden uge En kort arbejdsuge - og en lang weekend. Det er opskriften på fleksible arbejdstider ved vindmøllekoncernen Vestas Wind Systems A/S i Danmark. Måske den virksomhed i industrien, der har oplevet den største vækst - fra 60 til 9.449 medarbejdere i løbet af 18 år. Sidste år havde Vestas i gennemsnit 5.336 medarbejdere i Danmark, mens Danfoss, Danmarks største industrivirksomhed, beskæftigede 6.048 medarbejdere. Baggrunden for Vestas voldsomme vækst i produktion og omsætning er blandt andet fleksible, flittige timelønnede medarbejdere, der døgnet rundt knokler løs på vingefabrikker, tårnfabrikker og maskinfabrikker. I modsætning til mange virksomheder i industrien praktiserer Vestas ikke traditionelt treholdsskift. Medarbejderne møder i stedet på fast aftenhold eller fast nathold. De timelønnede har i mange år haft en unik lokalaftale om holddrift. Ingen tvang Ifølge lokalaftale 40 om holddrift, der omfatter alle timelønnede medarbejdere i vindmøllekoncernen, er der aftalt følgende: Daghold (1. skift) har en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Aften- og nathold (2. og 3. skift) har en ugentlig arbejdstid på 34 timer. Weekendhold har en ugentlig arbejdstid på 24 timer (2 x 12 timer). Det fremgår af aftalen, at der er enighed om, at ingen medarbejdere kan tvinges til at arbejde på 12 timers drift. Hertil kommer aftaler om faste pauser, betaling for holddrift, varsling, overarbejde og overflytning. Ingen rotation Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen, Vestas, anslår, at omkring tusind timelønnede kolleger har en tre dages arbejdsuge, hvor de arbejder i 12 timers vagter (inklusive pauser). Ordningen med 12 timers drift på enten fast daghold eller fast nathold har eksisteret i over ti år og bruges i stort omfang på vingefabrikker, tårnproduktion og maskinfabrikker. - Mine kolleger arbejder altid på faste skift - enten kører de fast på daghold, aftenhold eller nathold - de skifter ikke rundt fra uge til uge, fortæller Kim Hvid Thomsen. Det er mit indtryk, at der er udbredt tilfredshed med de faste vagter. Men når ordninger med f.eks. 12 timers vagter skal starte op og folk skal ændre dagligdag, er der aldrig tilfredshed. Og når ordninger med 12 timers vagter bliver nedlagt, som det er sket for nylig på to produktionssteder, er der tilsvarende udbredt utilfredshed. Rejser i protest Koordinerende tillidsrepræsentant ved Vestas i Ringkøbing Knud Svolgart oplyser, at det har udløst så stor utilfredshed blandt medarbejderne, at de fra 1. januar ikke længere kan arbejde på 12 timers vagter, at en del kolleger har valgt at sige deres arbejde ved Vestas op for at søge nye udfordringer. - Nogle har sagt op på grund af ændrede arbejdstider, og der er stadig folk, der siger op. Alle, der var på 12 timer, havde indpasset deres hverdag og familieliv efter det. Mange kolleger er tidligere kommet kørende langvejsfra. Men da de pludselig skulle møde på arbejde fem dage om ugen, i stedet for tre dage, og skulle arbejde 37 timer om ugen i stedet for 34 timer og tjene mindre, faldt interessen. En del af mine tidligere kolleger har derfor valgt at søge nye udfordringer, oplyser Knud Svolgart. Eftermiddagshold nej tak Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen har indtryk af, at de fleste medarbejdere har været tilfredse med de lokale aftaler om holddrift, tillidsfolkene har indgået med ledelsen på Vestas. Selv om det måske er hårdt for kroppen at arbejde i 12 timer i løbet af et døgn, så tror han, det er endnu hårdere at skulle arbejde på treholdsskift og hele tiden rokere fra dag, aften og nat. - Min erfaring er, at eftermiddagshold, der går fra klokken 15 eftermiddag til klokken 23 aften, vil alle helst undgå, siger Kim Hvid Thomsen. På eftermiddagshold kommer du sent i seng og har ingen ro i kroppen, fordi du arbejder til langt ud på aftenen. De fleste står sent op og kan ikke rigtig bruge fritiden til noget, fordi de ved at de snart skal på arbejde igen. Det vi har forsøgt er at finde et alternativ til eftermiddagshold. Hos os får du samlet dine arbejdsdage, men til gengæld får du mere samlet frihed. Det passer bedre ind i familiemønsteret for mange mennesker.

weekend Timelønnede medarbejdere ved Vestas tårnfabrik i Varde har via lokalaftaler gennem over ti år praktiseret tre dages arbejdsuge med arbejdsdage på 12 timer inklusive pauser. Ingen bliver tvunget på hverken fast daghold eller fast nathold ved Vestas, men mange foretrækker frivilligt tre lange arbejdsdage à 12 timer inklusive pauser frem for den traditionelle 37 timers arbejdsuge. Set fra venstre: kleinsmed Rikke Pedersen, specialarbejder Hans Sørensen, tillidsrepræsentant Jesper Koppel-Hansen og pladesmed Niels Daugaard fortsætter på næste side CO-Magasinet side 8-9

Af Erik Sandager Foto Holger Bundgaard Ingen vil på daghold Ifølge lokalaftale kan ingen ved Vestas blive tvunget til at arbejde i 12 timers vagter - Hvis nogen har problemer med 12 timers vagter, kan de komme på almindeligt daghold. Ifølge vor lokalaftale kan ingen timelønnede ved Vestas tvinges til at arbejde i 12 timers vagter. Jeg har lavet et rundspørge blandt mine kolleger. Ingen på mit hold ønsker at skifte til daghold. Alle ønsker at fortsætte på 12 timers vagter. Sådan konkluderer tillidsrepræsentant Jesper Koppel- Hansen fra Vestas tårnfabrik i Varde. Han har kontaktet kollegerne på natholdet for at høre deres mening om 12 timers vagter. Alle er tilsyneladende tilfredse med den korte arbejdsuge og den lange weekend. Den 39-årige svejser fra Esbjerg arbejder fra søndag aften til mandag morgen, fra mandag aften til tirsdag morgen og fra tirsdag aften til onsdag morgen. Han holder så weekend fra klokken 06.10 onsdag morgen. - Sådan har jeg arbejdet i syv år, og det er jeg i lighed med de fleste af mine kolleger tilfreds med. I løbet af mine syv år på natholdet har der ikke været nogen stor udskiftning, konstaterer han. Tillidsrepræsentant Jesper Koppel-Hansen fra Esbjerg har i syv år arbejdet på 12 timers vagter, tre nætter om ugen, med produktion af vindmølletårne ved Vestas i Varde. Børnefamilier på 12 timers vagter Jesper Koppel-Hansen anslår, at hovedparten af de 18 kolleger på holdet er omkring 30-35 år, og at 80 procent har børn. De har valgt den korte arbejdsuge og den lange weekend. Det er indpasset i deres familieliv. Nogle kommer kørende fra andre dele af landet. Men de er villige til at pendle langt, når det kun er tre gange om ugen. Jesper Koppel-Hansen er såkaldt koordinerende tillidsrepræsentant for ca. 240 timelønnede ved Vestas Tower, Varde. Han anslår, at ca. 1/3 arbejder på 12 timers vagter. Vestas i Varde er en af de afdelinger i koncernen, hvor 12 timers vagter har været praktiseret længst. - Den lange weekend giver mig mulighed for at være mere sammen med mine to sønner, Uffe på 5 år og Casper på 17 år, fra et tidligere ægteskab. Min kæreste Anne arbejder med sent hjerneskadede. Hun er pædagogmedhjælper og arbejder på alle tider af døgnet. Men hun har mulighed for at tilpasse sine arbejdstider i forhold til mine. På den måde kan vi få mere tid sammen. Tillidsrepræsentanten oplyser, at sygefraværet for ansatte på 12 timers vagter hverken ligger højere eller lavere end for ansatte med 8 timers arbejde. Plade- og konstruktionssmed Niels Daugaard, 28 år og fra Tofterup syd for Grindsted, vil gerne fortsætte med 12 timers vagter. Men kæresten Heidi er knap så begejstret. Heidi synes, jeg skal på daghold Niels Daugaard holder en uge fri fra sit arbejde på Vestas i Varde ved at arbejde koncentreret torsdag, fredag, lørdag, holde fri søndag og arbejde igen mandag, tirsdag, onsdag. - Min arbejdstid går fra klokken 6 morgen til klokken 18.40 aften tre dage om ugen - torsdag, fredag, lørdag. Søndag er fridag. Og så arbejder jeg igen mandag, tirsdag, onsdag fra klokken 6 morgen til klokken 18.40. Derefter har jeg fri en hel uge, fra onsdag og til torsdag i den følgende uge. Plade- og konstruktionssmed Niels Daugaard arbejder i Tårnhallen ved Vestas i Varde, primært som ophæfter og svejser. Han er 28 år. Han bor sammen med lærerstuderende Heidi og deres fælles barn Julie på to år i Tofterup syd for Grindsted. - Sådan har jeg arbejdet i fem år, og det passer mig i den grad. Eneste større ulempe er, at jeg er på arbejde hver anden lørdag. Det kan godt være lidt træls. Men jeg kan altid bytte mig til en fridag. - Efter min mening er der mange fordele ved 12 timers vagter. Det er for eksempel dejligt at have en hel uge fri derhjemme. I min friuge kan jeg vælge at holde Julie hjemme fra dagpleje, jeg kan gå på jagt og jeg kan løbe en tur. - Min samlever Heidi, der er lærerstuderende og færdig med sin uddannelse til sommer, er knap så begejstret for mine arbejdstider. Når jeg har mine lange arbejdsdage, skal hun bringe og hente Julie i dagplejen og står for det hele derhjemme. Julie er lagt i seng, når jeg kommer hjem fra arbejde, og hun er ikke stået op, når jeg tager af sted om morgenen. - Jeg regner med, jeg kan fortsætte med at arbejde sådan her, indtil vi får et barn mere. Heidi er færdig med sin uddannelse til sommer. Hun synes, det var nemmere, hvis jeg kunne holde fyraften og komme hjem klokken 16 om eftermiddagen, erkender Niels Daugaard. Fortsættes på bagsiden

Af Bjarne Kjær Udflytning uden social dumping Globaliseringsrapport fra 3F s Industrigruppe lægger op til internationale rammer, der kan bremse de ødelæggende virkninger af markedskræfternes frie spil Sociale klausuler skal gøre det sværere for lande at opnå konkurrencefordele gennem udbytning af arbejdskraften og undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder. Og således også gøre det nemmere at danne fagforeninger. Derfor støtter 3F s Industrigruppe de internationale faglige organisationers kamp for at kæde arbejdstagerrettigheder sammen med handelsaftaler. Samtidig lægges op til at reformere verdenshandelsorganisationen WTO, så den ikke længere favoriserer de udviklede lande. Desuden skal den internationale fagbevægelse have direkte adgang til konsultationer med WTO, ligesom der er behov for at styrke FN s arbejdsorganisation ILO, hedder det i en rapport fra 3F s Industrigruppe om globaliseringens udfordringer og ansvar. - Vores medlemmer oplever i disse år en ledighed over gennemsnittet og faldende lønstigningstakt. Ikke mange sætter i dag spørgsmålstegn ved, at ufaglærte er i fare for at blive tabere i globaliseringen, siger gruppeformand Børge Frederiksen om baggrunden for oplægget, der indeholder en lang række konkrete forslag, der kan gennemføres på danske virksomheder, og andre, der kræver internationalt samarbejde. - Vi lægger særlig vægt på skabelsen af internationale rammer, som kan hæmme ødelæggende virkninger af markedskræfternes frie spil, siger Børge Frederiksen. Voksende kritik - Danmark ligger helt i top, når rammebetingelserne for erhvervsinvesteringer bliver bedømt i forskellige lande. Alligevel sendes det signal fra mange af vore arbejdspladser, at der fremover vil blive investeret langt mere i udlandet end her. Forklaringen er sikkert forskellig fra tilfælde til tilfælde, men der er en ting, der går igen og bekymrer: Når den eneste grund til at flytte arbejdspladser er muligheden for adgang til arbejdskraft, der er billig, fordi grundlæggende menneskerettigheder på arbejdspladsen ikke overholdes. Det bliver de f.eks. ikke i Kina. I Tyskland vokser kritikken af den globale kapitalismes spilleregler fra begge sider af det politiske spektrum og fra arbejdsgiverrepræsentanter, siger Børge Frederiksen. - I Danmark er fagbevægelsen klar til at gøre en indsats for samarbejdet om udvikling af produktiviteten på den enkelte virksomhed. Arbejdstagere og arbejdsgivere på den enkelte virksomhed befinder sig i et skæbnefællesskab, hvad konkurrencekampen angår. Men indsatsen må gå begge veje. Prøven på, om skæbnefællesskabet er reelt, er om resten af Danmark også er villig til at gøre en stor indsats for at skabe de nødvendige globale rammebetingelser for overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder på arbejdspladser overalt i verden. Vejen frem for Danmark og for den globale økonomi er ikke social dumping, siger industrigruppeformanden. 5.000 job hvert år Baggrunden for globaliseringsrapporten er dyster: 22 procent af den danske arbejdsstyrke på godt 2,8 millioner arbejder i industrien. Faldet i beskæftigelsen de sidste par år i Danmark har først og fremmest fundet sted her. Såkaldt outsourcing, hvor produktionen flyttes til udlandet, vurderes at omfatte 5.000 arbejdspladser i industrien om året, og tallet ventes at stige. Rapporten er sendt til høring blandt politiske partier, arbejdsgiverorganisationer og en række andre institutioner. Hele rapporten kan læses på http://mediacontent.sd. publicus.com/doc/sd6649553.doc Forslag: Nogle af rapportens forslag: Faglige internationale netværk i transnationale selskaber Social dialog Etiske spilleregler Globale rammeaftaler Bedre koordinering af internationalt fagligt samarbejde Tillidsrepræsentanter skal have indflydelse på sociale, sikkerheds- og miljømæssige aspekter af omstruktureringer Teknisk bistand til organisationerne ved rationalisering og omstrukturering Handlingsplaner for den enkelte ved afskedigelser i større omfang Eftersyn for social og miljømæssig dumping ved udflytning Mindst 3 procent af bruttonationalproduktet skal investeres i forskning Bedre uddannelsestilbud til ledige og til ufaglærte Rotationsordninger, hvor ledige ansættes, mens de ansatte er på uddannelse Reformer af WTO og styrkelse af ILO WTO og ILO skal sikre, at sociale klausuler gør det sværere for lande at opnå konkurrencefordele ved undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder IMF s og Verdensbankens programmer skal fremme god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder CO-Magasinet side 10-11

Af Ingrid Pedersen Foto Karsten Weirup samme VALGT PÅ ARBEJDSPLADSEN Et helt liv på samme Bodil Petersen har tilbragt hele sit arbejdsliv på Unomedical. I de seneste og hun var med i Malaysia, da kollegerne der kæmpede for retten til at m plads, men hun bliver til den sidste dag. Da Bodil Petersen fik sit første arbejde, forsøgte hun længe at gemme sig for tillidskvinden. Hun vidste godt, at det var et krav på arbejdspladsen, at hun blev meldt ind i Kvindeligt Arbejderforbund, men hun syntes, de hårdt tjente penge kunne bruges på noget bedre end kontingenter. Hun var 14 år, og en dag måtte hun melde sig ind. 16 år senere blev hun selv den, de nyansatte muligvis forsøgte at skjule sig for. Da blev hun selv valgt som tillidsrepræsentant. Det skete i 1985, og selv om hun kommer med forklaringen om, at der ikke var rift om pladsen, da den forrige ønskede at holde op, lægger hun ikke skjul på, at hun gerne ville vælges. - Jeg syntes, det var en spændende udfordring. Jeg var ung og havde ingen børn, så jeg syntes, jeg havde meget at bidrage med, fortæller hun, og efterhånden som hun kom på G1 og G2 og andre kurser for tillidsrepræsentanter, blev hun mere og mere grebet af det. Et par år senere adopterede hun og hendes mand en datter, men posten som tillidsrepræsentant holdt hun fast ved. Bodil Petersen er stadig på sin første arbejdsplads, og hun fejrede 50-års fødselsdag samtidig med, at hun fik at vide, at hun i løbet af et par år skal ud og finde sig et andet arbejde. Unomedical flytter hendes og 449 kollegers arbejde til Slovakiet, fordi arbejdskraften er meget billigere der. Måske tager hun mod tilbuddet om at tage med i en periode for at lære de kommende kolleger op. Det har hun ikke besluttet endnu. Nej til Hundested Men hun tager ikke imod tilbuddet om et job i Hundested, hvor firmaet opretholder en produktion. Det er for langt væk fra det liv, som er hendes: Venner, familie, kommunalbestyrelsen, datterens ridesport, bestyrelsesposten i 3F s afdeling i Køge og alle de gamle kolleger, som hun ganske vist ikke længere skal se dagligt, men som hun alligevel håber at holde kontakt med. Hun regner med at blive til virksomheden lukker og slukker. Det synes hun er en del af ansvaret som tillidsvalgt, for hun ved godt, det bliver en hård tid. Det er det allerede, for hver gang en kollega har fået nyt arbejde, bliver der et tomrum, og så er der brug for at trøste hinanden. Hun ved også, at det er urealistisk at tro, hun nemt kan få et job, for cv et ser lidt tyndt ud, når man har været på samme arbejdsplads i 37 år og gik ud af skolen efter 8. klasse. FIU-kurser, omstillingsparathed, engagement i kollegernes og arbejdspladsens velfærd tæller ikke rigtigt. - Jeg er da meget i tvivl, om jeg overhovedet skal fortælle, at jeg har været tillidsrepræsentant. Mange arbejdsgivere synes bestemt ikke, det er noget plus, indrømmer hun. Men et nyt arbejde vil hun have, når tiden kommer. - Globaliseringen er ikke til min fordel. Det kan godt være, at de siger, jeg kan købe billigere tøj og ting, men jeg ville hellere beholde min arbejdsplads og mine kolleger, siger Bodil Petersen. - Jeg har også svært ved at se dem, der skal overtage vores arbejde, som kolleger. For mig er de konkurrenter, men det ændrer sig måske, hvis jeg vælger at tage med ned og lære dem op, indrømmer hun og tilføjer, at hun i det mindste håber, de får nogle arbejdspladser, hvor sikkerhed og sundhed er i orden, så de ikke skal konkurrere på et forringet arbejdsmiljø. Med i Malaysia Under alle omstændigheder synes hun, fagbevægelsen skal gøre en større indsats for at forhindre, at arbejdspladserne flytter til dårligere forhold, og hun var selv med til at rejse sagen om sin egen arbejdsplads, der, mens den hed Mærsk Medical, nægtede de ansatte på fabrikken i Malaysia ret til at være medlem af en fagforening efter eget valg. Sammen med en gruppe kolleger og AIF, Arbejderbevægelsens Internationale Forum, besøgte hun fabrikken i Malaysia. - Den var nøjagtig som vores, pæn og ren. Men der manglede udsugning, selv om de

arbejdsplads 20 år har hun været tillidsrepræsentant, elde sig i fagforening. Nu lukker hendes arbejds- arbejdede med organiske opløsningsmidler. Det har de dog siden fået. Desuden bemærkede vi, at de manglede ordentligt fodtøj. - Men medarbejderne selv var glade for fabrikken og syntes, de havde det godt. Problemet med den manglende ret til at organisere sig er dog ikke løst, konstaterer hun. Computere fjernet For Bodil Petersen har der været mange glæder ved at være tillidsrepræsentant. Et af de projekter, hun har været mest glad for, er Hold hele livet. Det var et sundhedsprojekt, som skulle sikre hende og kollegerne mod nedslidning på grund af ensartede arbejdsstillinger og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Hun synes, projektet gav meget og alle var glade for det, men nu synes hun alligevel, det er lidt spildt, fordi mange af dem, der har haft glæde af det, måske alligevel ryger ud af arbejdsmarkedet, når fabrikken lukker. - Man kan selvfølgelig håbe, at vi kan tage det vi lærte af det med os til andre arbejdspladser. Men det er jo ikke det samme, siger hun. Et andet forsøg på at skabe bedre arbejdsdage blev pludselig og uden varsel nedlagt. Det skaber stadig frustrationer. De var godt i gang med at arbejde i medstyrende grupper. De fleste var begejstrede, selv om der naturligvis var nogle få, der havde svært ved at omstille sig til de nye måder. - Men pludselig en morgen blev de computere, vi brugte til at tilrettelægge produktionen på, samlet sammen uden forklaring overhovedet og fjernet. Dermed fjernede ledelsen grundlaget for de nye arbejdsformer. - Alt det, vi havde kæmpet for at få lov til: Selv trække jobkort, bestille materialer og prioritere ordrer, faldt væk. Da mistede vi meget, og vores tidligere produktionschef, som vi havde samarbejdet meget med om de medstyrende grupper, fik andre arbejdsopgaver. Den nye havde en helt anden stil, og vi kunne ikke gøre noget. Det er en skam, for medindflydelse giver indhold i jobbet, understreger hun. Hånd i hånd Ved seneste kommunalbestyrelsesvalg blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen. Det var en logisk beslutning for hende at stille op. - Politik og tillidsarbejde går hånd i hånd. Meget af det, jeg arbejder med her, kan jeg også bruge i politik. Det gælder således spørgsmål om sygepolitik og det rummelige arbejdsmarked, siger hun. Meget naturligt arbejder hun med social- og arbejdsmarkedspolitik i byrådet og siger, det er utroligt spændende. - Indimellem handler det jo også om menneskeskæbner, og man bliver da meget påvirket af det, siger hun. Imod mødebonus På arbejdspladsen er sygdom også blevet et anliggende for tillidsrepræsentanterne. I dag kommer alle på hendes arbejdsplads til en samtale efter tre sygeperioder. Det er vigtigt, at kollegerne ikke føler, de bliver mistænkeliggjort, fordi de kommer til en sygesamtale. Det er fast rutine og er med til at hindre udstødelse fra arbejdsmarkedet. En af de ting, hun har kæmpet imod, er indførelse af mødebonus. Nogle kolleger ville gerne have den indført, men tillidsrepræsentanterne strittede imod. - Den straffer de syge, og den afslører, at der er tale om en dårlig arbejdsplads, så når jeg skal ud at søge nyt arbejde, håber jeg aldrig jeg kommer til at søge arbejde på en arbejdsplads med mødebonus, for den viser, der er en dårlig ledelse, erklærer hun. Navn: Bodil Petersen Alder: 50 år Fødested: Karise Bopæl: Hårlev Arbejdsplads: Unomedical Uddannelse: 8. klasse Fagforbund: 3F Tillidshverv: Tillidsrepræsentant på Unomedical, socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem i Hårlev, i bestyrelsen i 3 F i Køge, og i Industrigruppens bestyrelse i Køge, samt Ungbos bestyrelse Familie: Enke og har en datter på 17 år Fritidsinteresser: Deltager i datterens hestesport. Tidligere fodboldspiller E-mail: Bodil.Petersen@Unomedical.com CO-Magasinet side 12-13

Af Bjarne Kjær Optaktmøder om ny EU-traktat CO-industri og Dansk Industri holder otte informationsmøder for ledelses- og tillidsrepræsentanter For at få sat skub i debatten forud for folkeafstemningen 27. september om den nye EU-traktat holder CO-industri og Dansk Industri i juni otte optaktsmøder over hele landet for ledelses- og tillidsrepræsentanter i industriens virksomheder. Her kan du høre mere om de to organisationers fælles indsats Europa på arbejde, møde andre ledelses- og tillidsrepræsentanter og blive inspireret til at starte debatten om EU-traktaten i din virksomhed. På de otte informationsmøder vil Dansk Industris europapolitiske chef Lykke Friis fortælle om de nye spilleregler for Europa. Desuden deltager otte forskellige gæstetalere. På møderne præsenterer CO og DI også en enkel værktøjskasse med materialer og gode ideer, der kan bruges til at få gang i en nuanceret debat ude på virksomhederne. Alle otte møder starter kl. 15.30 med efterfølgende spisning. Folkeafstemninger Programmet for alle otte informationsmøder ser således ud: 15.30Velkomst 15.40EU s forfatningstraktat - Skrivebordsprojekt eller Europas fremtid? ved europapolitisk chef Lykke Friis, Dansk Industri 16.30Holdninger blandt ansatte på virksomhederne ved CO-industri/Dansk Industri 16.50Pause 17.10Lokale informationsaktiviteter ved DI og CO 17.40Diskussion og øvelser i grupper 18.30Evaluering og opsamling 19.00 Middag med gæstetaler Informationsmøderne starter mandag den 6. juni på Hotel Schaumburg i Holstebro. Her er folketingsmedlem Morten Bødskov (S) gæstetaler. Herefter fortsættes: Onsdag den 8. juni på Hotel Frederik II i Slagelse med Pia Olsen (SF) som gæstetaler Torsdag den 9. juni på Helnan Phønix Hotel i Aalborg med folketingsmedlem Christina Antorini (S) som gæstetaler Mandag den 13. juni på Glostrup Park Hotel, Glostrup, med medlem af Europa- Parlamentet Anders Samuelsen (R) som gæstetaler Onsdag den 15. juni i Torvehallerne, Vejle, med folketingsmedlem Troels Lund Poulsen (V) som gæstetaler Torsdag den 16. juni på Hotel Britannia, Esbjerg, med folketingsmedlem Charlotte Antonsen (V) som gæstetaler Onsdag den 22. juni på Hotel Radisson SAS, Århus, med folketingsmedlem Jeppe Kofod (S) som gæstetaler Torsdag den 23. juni på Hotel Radisson, SAS, Odense, med folketingsmedlem Carina Christensen (K) som gæstetaler. Du kan se mere om informationsmøderne for ledelses- og tillidsrepræsentanter på www.europapaaarbejde.dk. Her kan du også tilmelde dig. I 14 af EU s medlemslande træffes afgørelsen om den nye forfatningstraktat alene i de nationale parlamenter. I 11 af EU s medlemslande skal holdes folkeafstemninger: Tjekkiet: (Formentlig) Folkeafstemning juni 2006 Danmark: Folkeafstemning 27. september 2005 Frankrig: Folkeafstemning 29. maj 2005 Irland: Folkeafstemning i slutningen af 2005 Luxembourg: Vejledende folkeafstemning 10. juli 2005 Holland: Vejledende folkeafstemning 1. juni 2005 Polen: (Formentlig) Folkeafstemning 25. september 2005 Portugal: Folkeafstemning 2. el. 9. oktober 2005 Slovenien: Folkeafstemning 20. februar 2005 Spanien: Vejledende folkeafstemning efteråret 2005 Storbritannien: (Formentlig) Folkeafstemning i begyndelsen af 2006.

Af Erik Sandager Ingen lønfest i industrien Lokale lønforhandlinger i industrien gav lønstigninger på kun 2-3 procent, men til gengæld blev der forhandlet mange bløde pakker hjem Tillidsrepræsentanter for de ansatte i industrien har været på en hård opgave i foråret, da de skulle forhandle lokal løn hjem til deres kolleger. Ledelsen i mange virksomheder har hverken været til at hugge eller stikke i. Mange industriansatte er blevet spist af med lokale lønstigninger på 2-3 procent. Det viser en rundspørge til en række tillidsrepræsentanter i industrien, CO-Magasinet har gennemført i slutningen af april og i begyndelsen af maj. Til gengæld er der blevet forhandlet mange bløde pakker hjem. Bryggeriarbejderne på Carlsberg i Valby og Fredericia har benyttet de lokale lønforhandlinger til at få forlænget en tryghedsaftale indtil 1. marts 2007. På Micro Matic i Odense har medarbejderne sikret sig en ret til mindst 100 ugers uddannelse i 2005 og endnu mere efteruddannelse i 2006. Efter at fuld løn under uddannelse blev sikret i overenskomsten er efteruddannelsen på virksomheden næsten gået i stå, oplyser fællestillidsrepræsentanten. På køleskabsfabrikken Vestfrost i Esbjerg, der i fjor kom med et stort underskud, har tillidsfolkene haft svært ved at opnå lokale lønforhøjelser i år. Til gengæld har de fået gennemført en seniorpolitik og har fået forhøjet feriebetalingen. Det er tilsyneladende ikke lykkedes for ret mange virksomheder at komme igennem med krav om mere fleksibel arbejdstid, i form af ugentlig varierende arbejdstid, selv om Dansk Industri havde lagt op til det. Krav om ugentlig varierende arbejdstid og 12 timers drift blev efter konflikt afvist på blikemballagevirksomheden Glud & Marstrand i Odense. På medicinalvirksomheden H. Lundbeck og på Sjørring Maskinfabrik har tillidsfolkene forhandlet om at få de timelønnede ansat på funktionærlignende vilkår med de fordele det indebærer. Det er nogle af de mere kreative resultater, der er opnået i forbindelse med de lokale lønforhandlinger for industriansatte. Lokale forhandlinger gav 2,5 pct. Timelønnen forhøjet med 3,66 kr. i gennemsnit ved lokale lønforhandlinger - Det ser pænt ud. Sådan vurderer Ole Ibsen, næstformand i Dansk Metal, indberetninger om de lokale lønforhandlinger, som er sendt til Dansk Metal fra 260 virksomheder med 6.940 medarbejdere. Timelønnen er, som følge af de lokale lønforhandlinger, steget med 3,66 kr. i gennemsnit. Det svarer til en procentvis forhøjelse på ca. 2,5 procent. Den største stigning - i kroner og øre - forekommer i København, hvor timelønnen er steget med 4,29 kr. Eller med 2,59 procent. Den største stigning - regnet i procenter - forekommer i Nordjylland, hvor timelønnen er steget med 3,91 kr. Men procentvis er der tale om en rekord-forhøjelse på 2,76 procent. - Af tallene kan vi se, at der er en vis tiltro til fremtiden, siger Ole Ibsen, næstformand i Dansk Metal. Den største procentvise lønstigning er opnået i Nordjylland. Selv om det er et område, hvor der er en forholdsvis høj arbejdsløshed, er det alligevel lykkedes at opnå lokale lønforhøjelser på 2,76 procent. Det må være, fordi de tror på fremtiden. I Østjylland er timelønnen steget med 3,92 kr. svarende til 2,69 procent. I Vestjylland er der lagt 3,25 kr. på timelønnen. Eller en stigning på 2,28 procent. I Syd- og Sønderjylland er der indberettet en gennemsnitlig timelønforhøjelse på 3,49 kr. eller 2,42 procent. På Fyn og omliggende øer har Metalmedlemmer i gennemsnit opnået en timelønstigning på 3,31 kr. Eller 2,24 procent. I Storstrøms Amt og på Bornholm blev resultatet en stigning på 3,50 kr. Eller 2,53 procent. I Vestsjællands, Roskilde og Frederiksborg amter er der registreret en timelønforhøjelse på 3,91 kr. eller 2,57 procent. Det er foreløbige tal. Men den første prognose ligger ofte meget tæt på det endelige resultat, oplyser Ole Ibsen. I næste nummer af CO-Magasinet kan du se de enkelte resultater fra de lokale lønforhandlinger på en række af industriens virksomheder. CO-Magasinet side 14-15

Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen OECDretningslinjer dårlig Bange for dårligt Her er lige det værktøj, vi står og mangler, tænkte Jan Goltermann, da han OECD s retningslinjer for multinationale selskaber. Og han fik snart brug f Jan Goltermann, formand for medarbejdersiden i APV/Invensys Europæiske Samarbejdsudvalg, havde lige hørt om OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder, da han fik brug for dem. En måned efter, han første gang havde stiftet bekendtskab med retningslinjerne på et kursus i Stockholm, blev han præsenteret for virksomhedens udkast til Code of Conduct (Adfærdskodeks). Det er en omfattende beskrivelse af, hvordan virksomhedens ansatte skal opføre sig. I Invensys udkast til Code of Conduct står der bl.a. En interessekonflikt opstår, når en ansats personlige, sociale, finansielle eller politiske aktiviteter kan få indflydelse på den ansattes loyalitet og objektivitet i forhold til firmaet. Egentlige interessekonflikter skal undgås, men alene mistanken om en interessekonflikt kan være skadelig og kræver nøje opmærksomhed. Inden man acepterer en post som bestyrelsesmedlem (dette inkluderer velgørende foreninger), skal man få en skriftlig tilladelse fra sin lokale personalechef, som afklarer sagen i den juridiske afdeling. - Det ser måske uskyldigt nok ud, men for os var det vigtigt at få præciseret, at disse regler ikke gælder for fagforeningsmedlemskab. Ellers kunne vi jo i teorien risikere at skulle have lov af ledelsen til at stille op til fagforeningens bestyrelse, og det kan vi naturligvis ikke acceptere, siger Jan Goltermann. Godt værktøj - Retningslinjerne fra OECD er et godt værktøj at have med i forhandlingerne om det spørgsmål, for i dem nævnes retten til at danne fagforeninger også, understreger han og tilføjer, at virksomheden og medarbejderne kan have forskellige interesser, når det drejer sig om et adfærdskodeks. Mange især amerikanskejede virksomheder præsenterer deres medarbejdere for et adfærdskodeks, der handler om de ansattes opførsel. Jan Goltermann siger, at, lidt kynisk sagt, er Code of Conduct lavet for at give firmaets ledelse mulighed for at sparke nedad, når der begås fejl. For ham er det derfor vigtigt at have mulighed for at påvirke det, inden det bliver vedtaget, og forhindre, at medarbejderne på gulvet bliver tvunget til at skrive under på det, og OECD-retningslinjerne er netop et godt værktøj til at få indflydelse på reglerne. - Medarbejderne har ikke en chance for at overskue dem. Begrebet er opstået som en følge af Enron og de andre store erhvervsskandaler i USA, hvor virksomheden forsøger at fralægge sig ansvaret og i stedet give enkelte ansatte skylden. Jeg mener ikke, medarbejderne på gulvet skal skrive under, påpeger han. - Derfor var det simpelt hen et vidunderligt lykketræf, at jeg lige havde været på kursus i, hvordan man kan bruge OECD-reglerne. Ellers havde jeg i højere grad været på bar bund, da vi blev præsenteret for firmaets Code of Conduct, erklærer han. Vi kan bruge retningslinjerne i forbindelse med Europæiske Samarbejdsudvalg. Der har vi et forum, der i forvejen beskæftiger sig med grænseoverskridende problemer.

t image image hørte om or dem Code of Conduct pålægger de ansatte bestemte etiske adfærdsnormer i modsætning til Social Charter, der handler om, hvordan virksomheden skal opføre sig, og de to ting stemmer ikke altid overens. - Jeg ser gerne, at virksomhederne laver et Social Charter og det er noget helt andet. I det kan man bl.a. skrive, at man tager afstand fra børnearbejde, at slavearbejde er uacceptabelt og at menneskerettighederne skal overholdes, og man kan forlange det samme af sine underleverandører. Det går jeg bestemt ind for, siger han. For alle Jan Goltermann håber, at alle tillidsrepræsentanter får kendskab til OECD s retningslinjer. Han er ikke i tvivl om, at flere og flere kan få glæde af dem, efterhånden som danske virksomheder bliver multinationale, når de flytter en del af produktionen til andre lande. - Det er jo oplagt, at vi bruger retningslinjerne i sammenhæng med Europæiske Samarbejdsudvalg. Der har vi i forvejen et forum, der beskæftiger sig med grænseoverskridende problemstillinger, understreger han. - Derfor er det oplagt, at ESU-repræsentanterne lærer at bruge retningslinjerne, når virksomheder overtræder reglerne, så det vil jeg da foreslå bliver et emne på COindustris næste ESU-konference, siger han. I hvert OECD-land er der oprettet et nationalt kontaktpunkt, hvor man kan henvende sig, hvis man har mistanke om, at en virksomhed bryder OECD-reglerne. I Danmark ligger kontaktpunktet i Beskæftigelsesministeriet og består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder. Kun et par danske virksomheder har været indklaget efter retningslinjerne. Det var Mærsk Medicals selskab i Malaysia og Tvinds plantagedrift i Mellemamerika. Retningslinjerne har eksisteret siden 1976, men først de senere år har der været opmærksomhed om dem. Det er sket i forbindelse med den øgede globalisering og opmærksomheden på de forhold, virksomhederne byder de ansatte i andre lande. Bange for dårligt image - Værdien i retningslinjerne og de nationale kontaktpunkter er især, at virksomheder ikke ønsker det dårlige image, der er knyttet til at blive indklaget for OECD, så alene truslen og den deraf følgende risiko for forbrugerboykot er et stærkt våben, siger Jan Goltermann. Han tilføjer, at det også er det eneste våben, for der er reelt ingen sanktionsmuligheder over for de virksomheder, der overtræder reglerne. De kan ikke tvinges til at rette sig efter kontaktpunkternes afgørelser. Retningslinjerne er lavet af regeringerne i OECD-landene og en række andre lande. Reglerne drejer sig om bl.a. ansættelsesforhold, miljøspørgsmål, korruption, forbrugerinteresser og en række andre spørgsmål. Hvert år behandler kontaktpunkterne en række klager over virksomhedernes opførsel, men kan som sagt bare henstille til firmaerne at rette sig efter afgørelserne. Eksempelvis tilbageholdt et fransk firma en medarbejders løn, fordi han deltog i et fagforeningsmøde i udlandet. Firmaet fik pålæg om at betale medarbejderen den fulde løn, fordi retningslinjerne siger, de ansatte har ret til at deltage i disse internationale møder. I 2003 måtte British American Tobacco sælge sine aktier i et selskab i Burma, fordi den britiske regering bad firmaet om at trække sig ud af Burma på grund af den politiske undertrykkelse i landet. Det skete, efter at IUF, International Union of Food and Allied Workers, havde kontaktet det britiske kontaktpunkt. OECD s retningslinjer for multinationale firmaer har tidligere været omtalt i CO- Magasinet. De kan læses i deres helhed på det danske kontaktpunkt, der har webadressen www.bm.dk/kontaktpunkt/default.asp eller bestilles i Beskæftigelsesministeriets Arbejdsretscenter på telefon 33 92 99 55. Du kan også skrive til Det Danske Kontaktpunkt på e-mailadressen kontaktpunkt@bm.dk. 40.000 ansatte APV/Invensys producerer homogeniseringsmaskiner til fødevareindustrien. APV er en del af Invensys-koncernen, der har 40.000 ansatte. APV har 2400 ansatte, heraf 650 i Danmark fordelt på fire produktionssteder. CO-Magasinet side 16-17

Internationa International fagbe Foto: ILO Ung pige vasker safirer ved ædelstensmine i Afrika. 1 million børn arbejder i miner Omkring en million børn arbejder verden over i miner og stenbrud, skønner FN s arbejdsorganisation ILO. De arbejder under de værst tænkelige forhold og udsættes dagligt for at blive dræbt, blive kvæstet eller pådrage sig alvorlige sygdomme. Både ved miner over og under jorden udsættes børn for mange timers hårdt, dagligt arbejde. De må bære tunge byrder, udlægge sprængstoffer, kravle gennem snævre tunneler, indånde skadeligt støv og arbejde i vand, og ofte udsættes de for farlige giftstoffer som bly og kviksølv. Børnearbejde er udbredt i diamant- og guldminer i Afrika, i miner med ædelstene i Asien og ved guld-, tin- og smaragd-miner i Sydafrika. Et pilotprojekt, som ILO har stået for, viser, at det er muligt at stoppe børnearbejde i minerne gennem støtte til lokalsamfundene, ved at organisere kooperativer og andre produktionsenheder og ved at forbedre sundheds- og sikkerhedsforholdene og derved forbedre de voksne arbejderes produktivitet. Samtidig skal der sikres skoler, rent vand og ordentlige sanitære forhold. Det kan lade sig gøre at stoppe børnearbejde i minerne, mener ILO. Derfor vil den 12. juni 2005, der er den 4. internationale dag imod børnearbejde, være fokuseret på at finde veje til at gøre det til virkelighed. 246 millioner børn er børnearbejdere 73 millioner børnearbejdere er under 10 år 22.000 børn dør hvert år ved arbejdsulykker 127 mill. børn under 14 år arbejder i Asien Afrika syd for Sahara har forholdsvis flest børnearbejdere (48 millioner) Også vestlige industrilande har børnearbejdere (2,5 millioner). 8,4 mill. børn er fanget i slaveri, narkohandel, prostitution og pornografi og andre ulovlige aktiviteter (Kilde ILO). 2 millioner dør hvert år Mindst seks millioner mennesker deltog i aktiviteterne verden over på den årlige arbejdsmiljødag 28. april til minde om de arbejdere, der er døde eller er kommet alvorligt til skade i årets løb på grund af dårlige arbejds- og produktionsforhold. Tal fra FN s arbejdsorganisation ILO viser, at mere end to millioner arbejdere dør hvert år på grund af arbejdsulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme. Og hvert år er der kommer 160 millioner nye sygdomstilfælde. Frie Faglige Internationales (ICFTU) generalsekretær Gay Ryder siger, at regeringer og arbejdsgiverne må tage de mere end 10.000 aktiviteter verden over den 28. april alvorligt. Bag dem stod de internationale faglige organisationer i 110 lande over hele verden. - Myndigheder og virksomheder i adskillige lande har en passiv, halvhjertet holdning til arbejderens sundhed, siger Ryder. - Millioner af arbejdere vil fortsat dø, mens regeringerne tøver med at gennemføre lovgivning eller med at ratificere ILO s regler, der kunne løse problemerne. Den internationale fagbevægelse arbejder for, at FN anerkender 28. april som en officiel international mindedag. Grænse for gyldne håndtryk Den franske regering vil begrænse topchefernes muligheder for at bevilge sig selv gyldne håndtryk af vanvittige størrelser, skriver Jyllands-Posten. Loven skal sikre, at ethvert gyldent håndtryk først skal godkendes af selskabets aktionærer på en generalforsamling. Foreninger for småaktionærer hilser forslaget velkomment. De har længe raset over, at Klip fra fagbladene Misbrug af vikarer»det er overenskomstbrud, når elektrikere, der vikarierer på ELFO-virksomheder, får udbetalt skattefri diæter. Den trafik, hvor vikarer bor i kældre, skurvogne, lokaler på selve byggepladsen og lignende, er direkte i strid med overenskomsten. Og det skal vi selvfølgelig have sat en stopper for. Vi lever i 2005, og vi vil ikke acceptere, at vore medlemmer skal leve og bo under usle forhold.«forbundssekretær Arne Hansen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Forbundet har ved en faglig voldgift fået fastslået, at elektrikere, der arbejder som vikarer på ELFO-virksomheder, skal følge elektrikeroverenskomsten på lige fod med de fastansatte. Regeljungle koster penge»regeljunglen koster medlemmerne penge. Det ville være mærkeligt, hvis der kun er én ud af landets 256 kommuner, der har problemer med reglerne. Og uanset omfanget er det betænkeligt, at man har nogle regler (omkring fleksjobbere og ledighedsydelse), som hverken kommuner eller den almindelige borger har en chance for at gennemskue. Er medlemmerne i tvivl om størrelsen af deres ledighedsydelse, skal de gå til deres afdeling.«forbundssekretær Ulla Sørensen i Fagbladet (3F). Ved at skride ind sikrede forbundet et medlem 32.000 kr. som kommunen ufrivilligt havde snydt ham for. Fyret under barsel får en kvart million»det er som et åg, der er blevet løftet af mine skuldre. Nu er det gået op for mig, hvor meget denne sag har påvirket mig. Det er belastende at gennemføre sådan en sag, for man føler sig hele tiden mistænkeliggjort, fordi modparten prøver at fremstille mig som én, som bare vil udnytte situationen. Men jeg var faktisk slet ikke klar over, at jeg havde ret til de penge.«markedsføringsøkonom Linda Tosti i hk privat (HK). Hun var blevet lovet et fast job efter barsel, men blev fyret. Det har kostet Teknologisk Institut i Århus en kvart million kroner ved Byretten i Århus.

l fagbevægelse vægelse Internation nation topchefer, der kørte en virksomhed i sænk og var årsag til massefyringer, blev forgyldt ved fyringer. Det er et gyldent håndtryk på ikke mindre end 239 millioner kroner til den fyrede direktør for den franske butikskæde Carrefour, der har udløst lovindgrebet. Kina begår brud på faglige rettigheder Ved at fastholde monopol på faglig organisering gennem den statskontrollerede faglige landsorganisation ACFTU (All-China Federation of Trade Unions), ved at sende uafhængige fagforeningsaktivister i fængsel og ved at forbyde arbejderne ret til at strejke begår Kina åbenlyst brud på den internationale menneskerettighedstraktat, som landet har ratificeret i 2001, siger Frie Faglige Internationale (ICFTU). Anklagerne fremgår af en rapport til FN s Komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. I den 36 sider lange rapport anklager ICFTU også Kina for at bryde væsentlige principper i international lov ved ikke at tillade arbejderne at danne fagforeninger og melde sig ind i en fagforening efter eget valg. ICFTU tager afstand fra, at Kinas eneste lovlige fagforening er underlagt kontrol af Kommunistpartiet. Folk, der organiserer sig eller strejker, bliver ofte arresteret og idømt fængselsstraffe eller sendt på genopdragelse i arbejdslejre, siger ICFTU. Som eksempel nævnes to personer, der er idømt 12 og 16 års fængsel for at lave artikler til støtte for uafhængige fagforeninger. Rapporten omtaler også 40 fagforeningsaktivister, der fortsat er fængslet efter Tiananmenmassakren i Beijing i 1989. Nye advarselsstrejker i Tyskland I slutningen af april indledte de tyske metalarbejdere anden bølge af advarselsstrejker i den vesttyske stålindustri. 27. april nedlagde 1.500 ansatte arbejdet i tre timer ved Krupps stålværker i Duisburgområdet. Dagen efter nedlagde andre 1.500 ansatte arbejdet i seks stålvirksomheder i Bochum og Krefeld. I Dortmund nedlagde 450 ansatte arbejdet ved ThyssenKrupp. Også i Essen, Osnabrück, Peine og Lüdenscheid var der advarselsstrejker. 29. april var der arbejdsnedlæggelser i Salzgitter, Bremen, Mühlheim, Siegen, Dortmund, Düsseldorf, Hagen, Leverkusen, Wittenberg og Herborn. Ved den første bølge af advarselsstrejker midt i april deltog omkring 16.000 ansatte, og det tyske metalarbejderforbund IG Metall skønner, at omkring 39.000 ansatte i den vesttyske stålindustri har deltaget i de to strejkebølger. Strejkerne kommer som optakt til overenskomstforhandlingerne. IG Metall kræver en lønforhøjelse på 6,5 procent, bedre garanti mod fyringer og bedre uddannelsesmuligheder. Tekstilbranchen som dødens købmænd Manglende interesse for sundhed og sikkerhed i tekstil-, beklædnings- og lædervareindustrien er ved at gøre uansvarlige europæiske detailhandlere til dødens købmænd, fastslår den internationale faglige sammenslutning Global Union. Det sagde generalsekretær Neil Keaney fra Den Internationale Sammenslutning af Tekstile og Beklædningsarbejdere (ITGLWF) ved en konference i Brescia i Italien for nylig, hvor han samtidig offentliggjorde planer om et arbejdermuseum i Italien. Hvert år dør 2,2 millioner arbejdere ved ulykker og sygdomme. - Blodbadet er steget i takt med den stigende globalisering. Mens de multinationale investorer evindeligt flytter rundt på produktionen i jagten på billigere arbejdskraft, er arbejdstiden steget og sundhedstilstanden faldet. - Smerter og lidelser er blevet en del af dagens (u)orden i tekstil- og beklædningsindustrien, hvor konkurrencen for at få en andel af eksportmarkederne er benhård. De elendige arbejdsforhold i denne industri gør nu, at den betragtes som en slags kulminer over jorden. Jeg var for flink»jeg ville gerne leve op til det, som blev forventet af mig, og sørge for, at en stor produktion blev færdig til jul. Ønsket om at leve op til forventningerne overskyggede alle de røde lamper, der blinkede. Der var pres på. Der skulle laves meget, og der var ingen oplæring. Der var ofte overarbejde. Tit arbejdede jeg 10-12 timer. Jeg var nok for flink. Så jeg har nok en del af skylden selv. Men det er svært at stille sig op mod en stor arbejdsgiver.«byggetekniker Paw Ludvigsen, Jerslev, Vestsjælland i TEKNIKEREN (Teknisk Landsforbund). Han var fuldstændig overanstrengt og måtte sygemeldes. Kort efter fyrede virksomheden ham. Bagmand dømt»dommen sender et klart signal om, at social dumping ikke tolereres i Danmark. Boden er kun på 6.000 kroner, hvilket er billigt sluppet, men jeg glæder mig til, at pengene indbetales, så vi kan give de fire polske bygningsarbejdere deres livs akkord. Vi har flere sager på vej i Arbejdsretten.«Bygningsgruppeformand Peter Hougaard Nielsen i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg), efter at Arbejdsretten har dømt det polske firma Biomax, der ejes og drives af danskeren Ole Thuesen, til at betale 350.000 kr. Heraf er 344.000 kroner efterbetaling af løn til fire polske bygningsarbejdere. Større villighed til at tage nyudlærte»nu har vi fået analyseret den høje ledighed for de nyudlærte på kryds og tværs, og det ser ærligt talt ud til, at det mere drejer sig om virksomhedernes villighed til at tage de nyudlærte hurtigere ind i varmen og give dem noget erfaring, end det egentlig handler om de nyudlærtes kvalifikationer. Alligevel har vi nu skærpet kravene til lærlingene for at komme ind på hovedforløbet, og så må vi også kunne forvente, at arbejdsgiverne vil beholde de nye svende, når de er udlært, så vi kan få den alt for høje ledighed for denne gruppe ned.«forbundssekretær Hans Søby i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). CO-Magasinet side 18-19

Noter Erland Olauson Nordisk aftalemodel på spil Hele den skandinaviske aftalemodel er på spil efter at den svenske Arbetsdomstol har sendt en sag om konfliktretten på det svenske arbejdsmarked til udtalelse ved EFdomstolen. - Jeg betragter det som udelukket, at EF-domstolen afsiger en dom, som i praksis betyder, at EU bestemmer, hvilke faglige kampskridt der skal være tilladt i Sverige, siger 1. næstformand i svensk LO Erland Olauson. - Da Sverige blev medlem af EU, var der total politisk enighed om, at medlemskabet ikke måtte indskrænke vores system med kollektive aftaler på arbejdsmarkedet. Hvis hele vores arbejdsmarkedsmodel nu slås i stykker, er prisen for svensk EU-medlemskab for høj, og så må vi tage stilling på ny, siger han. Sagen drejer sig om et lettisk firma, som udlejer arbejdskraft fra Letland til en byggeplads ved Stockholm. Byggepladsen blev blokeret af de faglige organisationer, da firmaet ikke ville tegne overenskomst. Det mente firmaet var i strid med EF-retten og indbragte sagen for Arbetsdomstolen for at få kendt blokader og sympatiaktioner ulovlige. Formanden for 3F s Bygningsgruppe John Larsen siger til 3F s Nyhedsbrev, at det vil få helt uoverskuelige konsekvenser, hvis EFdomstolen mener, at vores måde at organisere os på og løse faglige konflikter strider mod EF-retten. Useriøs forskning i museskader Arbejde med computer giver ikke skader. Det er konklusionen i en ph.d. afhandling, som læge Christina Funch Lassen står bag, men den møder kritik fra HK/Privat. Christina Funch Lassen konstaterer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem musearbejde og varige skader på håndled og albuer. Hun afviser ikke, at musen kan give smerter, men skelner mellem smerter og deciderede skader. Her har de 9.000 forsøgspersoner, der omfatter tekniske tegnere, maskinteknikere og tekniske assistenter, ikke større risiko for at udvikle musearm eller tennisalbue end resten af befolkningen, viser undersøgelsen. Miljøkonsulent i HK/Privat Svend Erik Hermansen kalder undersøgelsen for useriøs. - Der er en masse ting, som hun mangler at gøre opmærksom på, siger han. Arbejdsskadestyrelsen har bedt om at få vurderet alt, hvad der er lavet af undersøgelser på området, så man kan drøfte, om museskader skal optræde på Erhvervssygdomslisten. Stigning i ledigheden Der var 164.200 fuldtidsledige i marts 2005, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Det er 1.800 flere end i februar, og det svarer til en uændret ledighedsprocent på 5,9. Danmarks Statistik mener, at der er en teknisk årsag til stigningen i ledigheden, nemlig forskydningen i dagpengeperioderne fra 2004 til 2005. I forhold til marts 2004 er ledigheden faldet med 15.200 fuldtidsledige. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er ledigheden i de seneste tre måneder faldet med 5.800 fuldtidspersoner. En forholdsvis stor del af faldet ligger i A-kasser, der beskæftiger offentligt ansatte. De samme A- kasser havde stigende ledighed igennem efteråret 2004. Det kan indikere, at den offentlige sektor har holdt igen med nyansættelserne i 2. halvår 2004 og omvendt indhentet en del af denne udvikling i starten af 2005. Vil begrænse lærernes sygefravær Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at lærerne i folkeskolen, der er landets største arbejdsplads, er for meget syge. På landsplan bliver 6,3 procent af alle skoletimer enten aflyst eller gennemført med vikarer. I 70 procent af tilfældene skyldes det sygdom hos lærerne. Men der er store geografiske forskelle. Undervisningsministeren vil have kommunerne til sammen med skolerne at begrænse fraværet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. A-kasserne næsten fejlfri A-kasserne er blevet markant bedre til at træffe korrekte afgørelser, viser en ny undersøgelse. I 2004 begik A-kasserne kun fejl i 4,4 procent af de behandlede sager, mens tallet var oppe på 22 procent i 1996. Arbejdsdirektoratet har undersøgt A-kassernes sagsbehandling, og resultatet er positivt. Det systematiske rådighedstilsyn har en fejlprocent på 4,4 og det udvidede rådighedstilsyn på 1,8 procent. Morten Kaspersen, formand for AK-Samvirket, er godt tilfreds og opfordrer Arbejdsdirektoratet til at slække på de stramme krav til A-kasserne. De medfører nemlig en stor administrativ belastning. Mangel på ingeniører Danmark vil om 15 år komme til at mangle mindst 7.000 ingeniører. Derfor har Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet udarbejdet en række forslag, der skal styrke ingeniøruddannelserne. Flere unge skal søge studierne, frafaldet skal begrænses, og det gængse billede af nutidens ingeniør og naturvidenskab skal opdateres bredt. Også i folkeskolen, hvor der skal tages mere hensyn til pigernes interesse for sundhed, helse og kropskultur. I dag er kun hver tredje ingeniørstuderende kvinde, mens kvinderne optager halvdelen af pladserne for de videregående uddannelser under et.