NR. 3 4 NOVEMBER 2009

NR. 3 4 NOVEMBER 2009 DANSK LEGEPLADS SELSKAB 1959 2009

LEGEPLADSEN ISSN 0907-9424 Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 3 4 november 2009 Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Oplag: 800 REDAKTION Benny Schytte (ansvh.), Helle Nebelong Dina Ingerslev Heldt REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf 20 20 63 70 legepladsen@mail.dk www.dansklegepladsselskab.dk LAYOUT Karen Hedegaard TRYK Kailow Graphic ABONNEMENT Pris 220 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redak tionen i hænde senest 1. februar 2010. WEBMASTER Martin Nebelong Henningsen, www.martinity.com ANNONCE EKSPEDITION Dansk Legeplads Selskab Helle Nebelong E-mail: helle@sansehaver.dk Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skriben - ten. Synspunkter, der fremføres i ar tik - lerne, er skribentens og deles ikke nød - vendigvis af redak tionen eller DLS. Leder DLS 50 år det er da noget! Stort tillykke til Dansk Legeplads Selskab og tak posthumt til de gamle drenge, C. Th. Sørensen, Jens Sigsgaard, Erik Mygind, John Bertelsen og Max Siegumfeldt, som for 50 år siden så en mission i at stifte det lille, eksklusive selskab, hvor man fra starten skulle anbefales af mindst to andre medlemmer for at blive optaget i klubben. Sådan er optagelsesbetingelserne ikke længere. Hver og en, der interesserer sig for legepladssagen, kan blive medlem af Dansk Legeplads Selskab, dels som aktivt medlem og dels ved gennem sit medlemskab at støtte det frivillige arbejde for bedre legemuligheder. Organisationer, foreninger og selskaber må udvikle sig og følge med tiden. Ikke nødvendigvis ride åndløst med på bølgen, men være sig bevidst om, hvilken tid man eksisterer i. Have sin mission for øje og en vision som ledestjerne. Legepladssagen er i dag lige så aktuel som for halvtreds år siden. Dansk Legeplads Selskabs mission og formål har altid været at virke for bedre legemuligheder for børn, unge og voksne. Et formål, som i praksis søges gennemført ved at informere om og inspirere til oprettelse af: legeområder der er med til at sikre børns ret til leg legeområder der kræver børns egen aktive indsats for leg og udvikling legeområder der appellerer til børns fantasi og eksperimentering legeområder der giver børn mulighed for aktiv leg med og i naturen legeområder der styrker samvær og oplevelser mellem børn, unge og voksne Foto: Amalie Nebelong Sådan står der i selskabets vedtægter, og legepladsbladet har udviklet sig til et fast forum og det naturlige medie, hvor teorier og praksis præsenteres, hvor alle, som interesserer sig for sagen, kan komme til orde og hente inspiration. Jeg er særlig stolt af dette udvidede dobbeltnummer af Legepladsen som giver en bred præsentation af legepladsbegrebet både historisk og aktuelt. Fra den første tumleplads af grus i Ør - steds parken til den usynlige eller over - sete allestedsnærværende legeplads i byrummet. Og så alle legepladserne imellem: den kunstneriske legeplads, den bæredygtige legeplads, byggelegepladsen, den urbane legeplads, den interaktive legeplads osv. Vi kommer hele vejen rundt takket være de mange flittige skribenter, som øser af og deler ud af deres store viden og engagement. Er det så gjort med det? Ork nej, der vil være masser at skrive om også i fremtiden. Legepladser og pladser til leg, you name it! Der er til stadighed brug for steder helliget børn, unge og voksnes leg. Det vil vi skrive videre om i det næste halve år - hundrede! Halvtreds år er ingen alder, siger man. Jeg synes, det er noget vrøvl. Halvtreds år, det er da noget! Helle Nebelong Formand for Dansk Legeplads Selskab PS. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for i år og på gensyn i 2010 til vore samarbejdspartnere, annoncører m.fl. 2 Legepladsen 3 4/2009

Vignet, som i mange år prægede Dansk Legeplads Selskabs publikationer og brevpapir. Tegnet af Ib Spang Olsen Dansk Legeplads Selskabs historie 1959 2009 Af Benny Schytte I1958 afholdtes i Stockholm i FN-regi et internationalt legepladsseminar med titlen Play-Ground Activities, Objectives and Leadership. Deltagerne, 45 i alt fra 10 lande, var byplanog landskabsarkitekter, repræsentanter fra parkvæsen, børne- og ungdomsforsorgen samt ledere fra forskellige typer legepladser. Fra Danmark deltog stadsgartner Jacob Bergmann, inspektør for børneog ungdomsforsorgen Christine Søby, leder af skrammellegepladsen i Emdrup Agnete Vestereg samt arkitekt Max Siegumfeldt. Emnerne på seminariet omhandlede blandt andet legepladsens sociale funktioner i moderne boligbyggeri, legepladser til forskellige aldersgrupper, legepladsledernes uddannelse, kvalifikationer og arbejdsforhold samt planlægning og administration af legepladser. Seminariet afsluttedes med blandt andet følgende opfordringer: at nødvendige pengemidler til bygning af legepladsfaciliteter blev sikre, at der etableredes et samarbejde om le gepladser mellem planlæggere og so ciale og pædagogiske organisationer, at der skulle etableres en passende autoritet i hvert land til at sikre tilstrækkelige legepladser. Efter hjemkomsten fra Stockholm refererede Max Siegumfeldt om seminariet til forstander Jens Sigsgaard, Frøbel - seminariet, og sammen besluttede de at indkalde til et forberedende møde med henblik på at oprette en landdækkende legepladsorganisation i Danmark. Der eksisterede i forvejen flere lokale legepladsforeninger eller sammenslutninger, og formålet med en landsdækkende organisation skulle være at støtte disse samt at samle medarbejdere og repræsentanter for institutioner og myndigheder, der var engageret i legepladsvirksomhed. Organisationen skulle også henvende sig til boligselskaber og personer, der inden for boligsektoren, beskæftigede sig med børns legemuligheder. Perioden 1959 69 DLS bliver stiftet i 1959 På et selvbestaltet møde hos havearkitekterne Agnete og Erik Mygind, der foruden værtsparret bestod af forstander Jens Sigsgaard, havearkitekt Max Siegumfeldt, arkitekt Karen Klixbüll samt pædagogerne John Bertelsen og Birgit Bertelsen, blev det besluttet at indkalde til en stiftende generalforsamling og danne en landsdækkende legepladsorganisation. På mødet blev man endvidere enige om, at anmode skrammellegepladsens fader professor C. Th. Sørensen om at påtage sig formandsposten. Den stiftende generalforsamling blev afholdt d. 24 januar 1959 i Dansk Byplanlaboratoriums mødelokaler i København. Organisationen fik navnet Dansk legepladsselskab (tredelingen af navnet til Dansk Legeplads Selskab skete først i 1963) med følgende formålsparagraf: 1 Selskabets navn er Dansk legepladsselskab, og dets formål er at virke for bedre legemuligheder for børn, specielt for den legepladsform, der kendes under betegnelser som skrammellegeplads, huleby, byggelegeplads o.l., og som giver mulighed for at udvikle børns skabende evner. Selskabets første bestyrelse kom til at bestå af formand C. Th. Sørensen, sekretær Jens Sigsgaard, kasserer Erik My gind samt øvrige bestyrelsesmedlemmer John Bertelsen og Max Sie gum - feldt. De første år havde Dansk Le ge - plads Selskab ca. 25 medlemmer i alt. Iflg. Max Siegumfeldt var det på anbefaling af C. Th. Sørensen, at den nye legepladsorganisation blev en lille smule eksklusiv ved dels at kalde det et selskab, og dels ved at have en optagelsesprocedure, der krævede anbefaling af mindst to bestyrelsesmedlemmer for at blive optaget. Thi, som C.Th. Sørensen polisk antydede, så får vi heller ikke så meget besvær med at hale kontingentet i land. Derfor kom 2 til at lyde således: 2 Selskabet optager kun personlige medlemmer og en betingelse for medlemskab er, at man tilslutter sig selskabets formålsparagraf, betaler det fastsatte kontingent og anbefales af to bestyrelsesmedlemmer. Da det hurtigt viste sig, at mange for - Legepladsen 3 4/2009 3

DLS første formand C.Th. Sørensen besøger skrammellegpladsen i Emdrup. eninger, organisationer og kommuner var meget optaget af legeplads sagen, blev den paragraf om kun at optage personlige medlemmer og med anbefaling fra to bestyrelsesmedlemmer hurtigt ændret. I avisartikler, hæfter, bøger og ved konferencer forsøgte Dansk Legeplads Selskab at leve op til formålsparagraffen: at virke for bedre udendørs legemuligheder for børn. DLS var initiativtager til den internationale legeplads - bevægelse I 1961 tog DLS initiativ til den første internationale legepladskonference og efterfølgende samledes en mindre gruppe i Max Siegumfeldts sommerhus, hvor man blev enige om at starte IPA, International Playground Association. Interessen for legepladssagen og især Childs right to play kom til at brede sig til det meste af verden. Se mere på www.ipa.org Inspiration for mange DLS tilbød i de første mange år konsulentbistand til kommuner, boligselskaber, forældregrupper, græsrødder og mange andre landet over, som alle viste overordentlig stor interesse for le ge - pladssagen. Mange offentlige lege om - råder og udearealer blev stærkt forbedret, og der blev i denne periode oprettet mange byggelegepladser rundt om i Danmark. I 1970 var der registreret omkring 30 mere eller mindre permanente byggelegepladser med kommunale tilskud, mens der i en lang ræk ke boligområder opførtes bygge lege plad - ser af mere midlertidig ka rakter. Legepladsuge og legepladskampagner Som led i en aktualisering af legepladsspørgsmålet afholdt DLS i samarbejde med Børnehave- og Fritidshjemsseminariernes Fællesråd og en række forebyggende børneforsorgs - organisationer i 1962 en landsdækkende Legepladsuge. I den anledning blev der i hele landet arrangeret særlige aktiviteter på de offentlige legepladser, og andre steder indrettet interimistiske byggelegepladser, hvoraf en del senere blev gjort permanente. Danmarks Radio havde hele ugen daglige udsendelser om legepladsproblematikken, og på Københavns Råd hus var der udstilling og aftenforedrag om legepladser. Et tilsvarende arrangement afholdtes 3 år senere i forbindelse med vedtagelsen af den nye lov om børne- om ungdomsforsorg, der gav bedre mulighed for oprettelse og drift af byggele - ge pladser. Hensigten med Legepladskampagnen var udover at sætte fokus på børns legemuligheder at benytte lejligheden til at oplyse og agitere således, at loven blev udnyttet bedst muligt og hurtigst. Med disse to manife - stationer skabt på initiativ af DLS var en ny og mere synlig agitationsform taget i anvendelse inden for legepladsbevægelsen. Lovgivning På det lovgivningsmæssige område var det svært at trænge igennem, men de såkaldte 40 gader (legegader), inspireret af hvad der var sket i henholdsvis Stockholm, Amsterdam og Dansk Legeplads Selskabs formænd i 50 år 1959 1964 C.Th. Sørensen 1964 1982 Jens Sigsgaard 1982 1987 Vagn Olsen 1987 1989 Jørgen Andersen 1989 1990 Dorrit Grytter 1990 1993 Verner Storm 1993 2002 Benny Schytte 2004 2009 Helle Nebelong 4 Legepladsen 3 4/2009

Aktivitet på et af Dansk Legeplads Selskabs Lejrekurser London, blev indføjet i Færdselsloven, ikke mindst efter en utrættelig indsats af DLS næstformand Max Siegumfeldt, som var byplanlægger i Københavns Kommune. Det var også Max Sie gumfeldt. der i Københavns Kommune fik etableret mange såkaldte nærlegepladser for småbørn, tæt ved boligen og oftest til at overskue fra for ældrenes altaner eller vinduer. Perioden fra 1970 80 Konferencer og oplysning I samarbejde med Boligselskabernes Landsforening (BL) afholdt DLS i denne periode (den første i 1976) en række legepladskonferencer på kursusejendommen Haraldskær ved Vejle. Og med økonomisk bistand fra BL blev DLS informations- og oplysningsarbejde intensiveret med en række forskellige pjecer, udgivelse af et kvartalsblad, deltagelse på messer og udstillinger med opfordring og inspiration til etablering af nye legepladser. I 1972 udgav DLS den meget efterspurgte pjece Nærlegepladser med ideer og forslag til etablering af legeområder i boligområder. Lejre-kurser i næsten 30 år Det var også i det årti, at det, der siden hen skulle blive DLS traditionsrige Lejre-kursus på Lejre Forsøgscenter, startede. Det første kursus blev afholdt i 1976 på initiativ af DLS bestyrelsesmedlem, seminarielærer Ulf Brammer. Ideen med kurset var, at give pædagoger og andre inspiration til aktiviteter på legepladserne med afsæt i de fire elementer: ild, vand, luft og jord. Gennem denne kursusvirksomhed blev kendskabet til DLS formidlet til kursisterne og en del blev mangeårige medlemmer af DLS. To personer som i 30 år var primusmotor i disse Lejre-kurser var pædagogerne Lisbeth Kristensen og Verner Storm. Perioden fra 1980 90 Samarbejde mellem DLS og SBBU I begyndelsen af 1980 erne blev Jørgen Andersen, forstander for Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber (SBBU) indvalgt i DLS bestyrelse, og i 1987 blev han valgt som formand. Efter en noget rolig periode i DLS historie i slutningen af 1970 erne kom der igen gang i DLS. Selskabet fik kontor i SB- BU s lokaler i Tingbjerg med den meget dynamiske Helga Meinild Petersen som sekretær. Helga deltog aktivt i det internationale arbejde og var medlem af council under IPA. Gennem hendes internationale kontaktnet og gæstfrihed valfartede flere hundrede udenlandske gæster i den periode til Danmark for at høre om og studere byggelegepladsideen. I 1985 var der således gæster fra Sverige, Norge, Vesttyskland, Østrig, England, Italien, USA og Canada. Den store interesse for byggelegepladsideen betød, at DLS fandt anledning til at udarbejde et inspirationsmateriale om byggelegepladsen i praksis. I 1980 udgav DLS således bogen Byggelegepladser i Danmark, som indeholdt eksempler på byggelegepladser fra hele landet, og i 1982 var der premiere på filmen Barns ret til at lege med byggelegepladsen som et centralt omdrejningspunkt. Filmen blev med økonomisk støtte fra Kompan udgivet i en engelsk, tysk og fransk udgave og distribueret blandt andet gennem Statens Filmcentral. DLS og nye sikkerhedsstandarder I 1985 deltog DLS i det første møde under Dansk Standardiseringsråd i forbindelse med planerne om at udarbejde en Dansk Standard for legepladsredskaber. DLS var med i udvalgsarbejdet helt frem til den første udgivelse af de vejledende standarder for legepladsernes indretning og sikkerhed i 1990. I en kommentar til standarderne skriver bestyrelsesmedlem i DLS og formand for udvalget Christian Sonne i DLS medlemsblad : Selvom det så godt som udelukkende har være formålet at gøre legepladserne sikrere, kan det desværre ikke samtidig undgås, at sådanne regler også virker pædagogisk begrænsede, hvilket er beklageligt, men næppe til at undgå. Endvidere skriver han: For fuldstændighedens skyld skal jeg dog pege på som det fremgå af de generelle krav Del 1 at standarden ikke gælder for byggeleg, hvor børnenes aktive medvirken indgår som et væsentligt pædagogisk element. I mange år hed det sig, at DLS engagement i de nye sikkerhedsstandarder først og fremmest handlede om at sikre byggelegen og dermed byggelegepladserne fortsatte eksistens. Perioden fra 1990 2000 Ny interesse for legepladser I slutningen af 1980 er ne forlader det ellers så dynamiske par Jørgen Andersen og Helga M. Petersen DLS besty- Legepladsen 3 4/2009 5

I anledning af 50 års dagen for verdens første byggelegeplads Skram - mellegepladsen i Emdrup udgav DLS i 1993 et særnummer. relse efter indbyrdes personlige uoverensstemmelser, og der går nogle år inden DLS kommer helt op i omdrejninger igen. Men i begyndelsen af 1990 er ne kommer der nye kræfter til i DLS, og samtidig kan man spore en fornyet interesse for legepladser, og ikke mindst en kritik af de mange præfabrikerede legepladser, som efterhånden var placeret alle steder rundt omkring i Danmark. Denne udfordring tog DLS op, og fra 1994 og flere år frem afholdes en årlig tilbagevendende legepladskonference på Vejle Idrætshøjskole med emner som Naturlegepladser, Byggelegepladser, Dyr på legepladser, Skolens udearealer, Byens legepladser samt DLS 40 års jubilæumskonference i 1999 med temaet Dansk Legepladskultur før, nu og i fremtiden. Endvidere fik DLS medlemsblad en ansigtsløftning og blev et tidsskrift ved navn Legepladsen om leg og legemil - DLS 50 års historie et udpluk af arrangementer og aktiviteter 1959 DLS første love vedtages d. 24. januar 1959. 1961 DLS tager initiativ til international konference, hvor International Playground Association (IPA) grundlægges. 1961 Udgivelse af pjece om legepladser. 1962 Initiativ til en landsdækkende Legepladsuge. 1965 Initiativ til en landsdækkende Legepladskampagne. 1965 C.Th. Sørensen udnævnes til æresmedlem i DLS. 1966 Udgivelse af Jens Sigsgårds pamflet på engelsk, tysk og fransk: Legepladsen i moderne bebyggelser. 1966 Filmen Skrammellegepladser får premiere på IPA s konference i London. 1972 Udgivelse af pjecen Nærlegepladser. 1976 Den første af de årlige legepladskonferencer i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening. 1976 Det første Lejre-kursus på Lejre Forsøgscenter. Hvert år frem til 2006. 1981 Udgivelse af bogen Byggelegepladser i Danmark. 1982 Premiere på filmen Barns ret til at lege med musik af Poul Kjøller. 1984 DLS fejrer sit 25 års jubilæum med bl.a. en børnecirkusforestilling på Skrammellegepladsen i Emdrup. 1991 Udgivelse af folder i samarbejde med Ungdomsringen om glæder og risici ved skateboard. 1994 Den første af årlige konferencer på Vejle Idrætshøjskole. 1994 Revision af DLS folder om Regler for dyr på legepladser og institutioner. 1998 DLS er medarrangør af Nordisk konference om leg i Odense. 1999 Afholdelse af 40 års jubilæumskonference på Vejle Idrætshøj skole. 2000 Udgivelse af bog om bål og bålmad Skvalderkål og pandekager. 2000 Udgivelse af plakat i forbindelse med DLS landsdækkende Huleuge. 2001 Kursus Bål nonstop i 24 timer. 2004 DLS får sin hjemmeside: www.dansklegepladsselskab.dk 2006 Afholdelse af den første Legens dag i København. 2006 Konference Hvad skal vi lege? 2009 Jubilæumskonference Hvor skal vi lege? 6 Legepladsen 3 4/2009

Workshop under en legepladskonference på Vejle Idrætshøjskole. Foto: Benny Schytte jø er. Samtidig afholdte Lejre-folket i DLS sædvanen tro deres velbesøgte lejrekurser. I 1994 udgav DLS en revideret folder om dyr på legepladser og institutioner, og i år 2000 udgav DLS i samarbejde med Frie Børnehaver og Fritidshjem en bog om bål og bålmad med titlen Skvalderkål og pandekager. Det var også i 2000, at DLS fik produceret en plakat i forbindelse med DLS opfordring til daginstitutioner, skoler m.v. om at afholde en huleuge i hele landet. Disse succesrige konferencer, kurser, arrangementer og publikationer betød, at DLS fik mange nye medlemmer, og medlemstallet var på et tidspunkt i slutningen af 1990 erne på over 400. Det største medlemstal i selskabet glorværdige historie. Perioden fra 2001 09 DLS og professionelle medspillere Den store interesse for nyudvikling og nytænkning af legeplader, som kom til udtryk i midten af 1990 erne fortsatte ind i det nye årtusinde. Mange uddannelsesinstitutioner, firmaer, organisationer, kommuner og diverse kursusudbydere udviklede nye legepladskoncepter og indbød til kurser og konferencer om leg og legepladser. DLS som i flere år havde haft førertrøjen på i forhold til oplysning og inspiration omkring legepladser fik nu konkurrence fra mere professionelle medspillere. DLS konferencer og selv det traditionsrige Lejre-kursus fik fær - re og færre deltagere og medlemstallet begyndte at falde. Dette fik også indflydelse på DLS økonomi i starten af det nye årtusinde, og dermed også på muligheden for at udvikle nye ideer og projekter. DLS s tidsskrift Hovedparten af DLS økonomi gik i flere år til finansiering af DLS flagskib Legepladsen. Denne beslutning om at fastholde Legepladsen, som en central del af DLS virksomhed har været et vigtigt mål for DLS. Det betyder, at der i dag findes et forum for oplysning og udveksling af ideer og problemstillinger om legepladsforhold, som er helt unik i forhold til alle andre lande, vi ellers kan sammenligne os med. Et tidssskrift som får mange roser, men som har for få abonnenter! Nye initiativer Det frivillige engagement, som er og altid har været fundamentet for DLS, har endnu engang overvundet en midlertidig krise. Nye og gamle kræfter har inden for de sidste 5-6 år taget en række spændende initiativer. En meget populær og årlig tilbagevendende begivenhed siden 2006 er Legens Dag, som med sponsorstøtte de første år fra OMO, afholdes i København i indre by forbindelse med Kulturnatten. De sidste to år med mange pædagogstuderende involveret. Ideen med Legens Dag har efterfølgende spredt sig til andre byer i Danmark. Endvidere har der i samarbejde med IPA, Denmark været afholdt legepladskonference i 2006 og en jubi læ - umskonference her i 2009. Sidst men ikke mindst har DLS de senere år haft en hjemmeside www.dansklegepladsselskab.dk, hvor interesserede kan gå ind og søge om oplysninger om DLS aktiviteter, se de tidligere numre af Legepladsen samt klikke sig frem til en indmeldelsesblanket til DLS eller tegne et abonnement på Legepladsen. En støtte til DLS er en støtte til, at Dansk Legeplads Selskab bliver en fremadrettet medspiller i legepladsernes fremtidige historie. Kilder DLS arkiv over samtlige numre af DLS medlemsblade/tidsskrifter. Vagn Olsen: Dansk Legeplads Selskab i 40 år, Legepladsen nr. 2.1999. Benny Schytte: Bidrag til legepladsernes historie. Speciale v/ Institut for kultursociologi, 1994. Benny Schytte er kultursociolog, tidligere formand for DLS. Redaktør af DLS tidsskrift Legepladsen. Forfatter, forsker og rådgiver vedr. udendørs lege- og læringsmiljøer, byrum m.v. Legepladsen 3 4/2009 7

Den historiske legeplads Af Ning de Coninck-Smith Sandkassen kom til Danmark fra Tyskland, USA og England. Herhjemme var det lærer Hans Dragehjelm (1875 1948), der tidligst fik øjnene op for det nye pædagogiske legeredskab. I 1907 blev en stor bunke sand placeret midt i Rådhushaven i København. Året efter blev den fjernet igen, hvilket fik Hans Dragehjelm til at fare i blækhuset. Byens børn havde i forvejen alt for få legemuligheder, og det blev ikke bedre af, at den meget søgte sandbunke blev taget væk, hvormed man forhindrede børn i at komme af med deres nævenyttighed. Eller som han selv formulerede det, så kunne:... Børns tomme Hænder være til Ulejlighed baade paa Gade og i Skole. Jeg behøver blot minde om Gadedrengene med alle deres Unoder og alvorlige Forseelser, og Skolen, hvor mange uartige og uopmærksomme Børn har den ikke. Hvis Synd i Regelen kun er den, at de vil gøre de tomme Hænder nævenyttige. (Politiken 2. januar 1908). Dragehjelm vidste som lærer ved specialskolen på Marie Kirkeplads, hvad han talte om. Her havde han i årevis arbejdet med børn, der af psykiske og fysiske årsager havde svært ved Legepladsen ved Værneskolen paa Maria Kirkeplads at følge med i skolen, og der havde han bl.a. benyttet sig af en stor sandkasse, hvor børnene byggede landskaber og bymiljøer op. I sandkassen kunne børn få afløb for deres nysgerrighed, idet sandet laante (nemlig) Ører til ethvert af Barnets Paahit, som han skrev i bogen Barnets Leg i Sandet. Den udkom i 1909 og blev hurtigt en klassiker. Sandkassen stod således i stærk kontrast til datidens dyre legetøj, der knapt tålte at blive leget med og som kun de færreste børn havde adgang til. Dragehjelm var hverken den første eller den sidste som så de pædagogiske potentialer i børns leg og som ønskede at give legen bedre vilkår. Kø - benhavns Legepladsforening fra 1891 havde efter nogen kamp med Borgerrepræsentationen fået oprettet flere legepladser på det tidligere voldterræn og i brokvartererne. Som argument henviste foreningen til, at politiet alt for hurtigt greb ind, hvis børnene legede på gaden eller tog bad i byens springvand, åer og kanaler. Den første sandkasselegeplads Det lykkedes Dragehjelm at samle en gruppe beboere på Christianshavn, der var med på ideen om at oprette Danmarks første sandkasselegeplads. Den lå på Elefantens bastion og åbnede i 1908. Ideen spredte sig hurtigt til legepladser og børnehaver landet over. De første sandkasser var trærammer uden fast bund med legeborde i forskellige højde, placeret i sandet. Sandkassen var et stykke pædagogisk rigtigt legetøj, der på én gang tog udgangspunkt i børns traditionelle leg i gadens skidt og snavs og rendesten, samtidig med at denne leg blev lagt ind i nye hygiejniske og opdragende rammer. I sandkassen materialiseredes drømmen om at give et stykke af naturen tilbage til byens børn. For barndommen levedes nu engang bedst ude på landet. Motivet bag Dragehjelms indsats for byens børn var således med hans egne ord Bevidstheden om min egen lykkelige og rige Barndom i Naturen. Mere præcist var han vokset op i et garveri, midt inde i byen, samtidig med at han havde haft ubegrænset adgang til Have, Mark, Eng, Skov og Aa. Andre inspirationskilder var den tidlige idræt, og B.S. Ingemann s romaner og naturromantiske digtning, som man f.eks. finder det i hans Morgen- og Aftensange skrevet i 1830 erne til de første asyler (børnehaver). Byens gadedrenge Det var som nævnt især byens gade - drenge, Dragehjelm havde i tankerne. Han så for sig, hvordan konstruktionslegen i sandet på sigt ville få håndværkeren og ingeniøren op i dem. Denne drøm delte han i øvrigt med C. Th. Sørensen (1893-1979), skrammellegepladsens fader. Sammen udviklede de i 1930 erne et projekt til en familie- og legepark, som skulle placeres der, hvor Bellevue ligger i dag. Sørensen anså Dragehjelm for noget af en fantast, men med hjertet på det rette sted. En karakteristik, der afspejlede, at Dragehjelm igennem årene var blevet en meget berejst herre, som havde tæt samarbejde med legeplads- og friluftsbevægelser i udlandet. Fra Tyskland rapporterede han begejstret om nazisternes vilje til at bruge idræt og friluftsliv i deres ungdomsarbejde. Sørensen selv delte ligesom mange andre i samtiden faktisk også (noget) af denne be- 8 Legepladsen 3 4/2009

Christianshavns Vold Sandkassedragt gejstring for tyske folkeparker, hvilket fremgår af billedsiden i hans bog om Parkpolitik i sogn og købstad fra 1931. Men det blev ikke byens gadedrenge, der fandt sig et blivende sted i sandkassen. Derimod blev den et yndet opholds- og legested for småbørn, og en aflastning for deres storesøstre, der ofte havde deres mindre søskende på slæb. Denne udvikling satte også sit præg på det særlige sortiment af sandkasselegeredskaber, der efterhånden dukkede frem. På den ene side finder vi resterne af ingeniøren, håndværkeren og den lille gartner i de mange arbejdsredskaber: trillebør, rive, spand, møller og skovle. På den anden side finder vi i de mange forskellige sandforme spor af pigernes og de mindstes univers. Formene har eksisteret i mange variationer fra kopier af gamle kageforme, søstjerner og gårdens dyr til figurer hentet fra reklamer og tegne - serier, som er kommet til i de senere år. Sandkasseredskaberne var oprindeligt i blik og for formenes, sigterne og spandenes vedkommende formentlig taget direkte ud af køkkenskabene. Sandkassedragter Allerede Hans Dragehjelm mente, at børn skulle have særlige sandkassedragter, og i 1926 kunne et sådan kø - bes i Daells Varehus. Fra pædagogisk side kom nu et ønske om, at børn skulle lege ude året rundt. Det krævede praktisk og varmt tøj, der let kunne vaskes. Svaret var flyverdragten, opkaldt efter luftens nye helte. Under 2. Verdenskrig anbefalede pædagogerne mødrene, at sy flyverdragterne op i brunt sækkelærred. Det kunne skaffes, var slidstærkt og pletter synede ikke. Indtil midten af 1960 erne blev flyverdragter syet i blåt eller rødt bomuld eller poplin med flonelsfor. Disse dragter var mere vindtætte end varme. Ingen drømte dengang om, at helt små børn året rundt skulle transporteres mellem hjem og institution. Den udvikling tog fart i 1970 erne. Med dragter i bævernylon foret med teddybear var børnene rustede til at tage kampen op mod elementernes rasen. De nye dragter var næsten tørre inden de var ude af vaskemaskinen, som var blevet alle kvinders eje. Hvilket var en fordel og en forudsætning i en tid, hvor småbørnsmødrene for alvor var på vej ud på arbejdsmarkedet. Som sådan udgør sandkassens historie et kapitel i den lange fortælling om voksnes bestræbelser på at formgive børns leg, og de mange interesser som har været forbundet hermed. Fra velgørenhed, hygiejne og moral til nutidens beskyttelse og (voksen)bekvemmelighed. Referencer Denne artikel baserer sig på Ning de Coninck-Smith: Da det nævenyttige barn blev nævenyttigt, Arbejdspapir nr. 3, 1992, Humanistisk forskningscenter Menneske og Natur og Ning de Coninck-Smith m.fl. Sådan går dagen for lille Lise... og Oscar. Arbejdspapir nr. 14, 2000, Designstudier, Center for Kulturstudier samt Ning de Coninck- Smith s kommende bog Arkitektur og barndom. Bogen forventes udgivet i 2010. Ning de Con - inck-smith er lektor på Danmarks pædagogiske universitetsskole, År - hus Universitet. Hun arbejder med barndoms- og uddannelseshistorie, har skrevet en række artikler og et par bøger. Legepladsen 3 4/2009 9

Den kunsthistoriske legeplads Af Dina Ingerslev Heldt Kreativiteten blomstrede i 1967, da Gladsaxe Kommune byggede et fritidshjem og en halvdagsbørnehave på Alsikemarken i Buddinge. På knap 4.500 kvadratmeter blev der skabt en legeplads til 80 børn. Legepladsen blev af samtiden beskrevet som fræk, festlig, fantasifuld, nyskabende og provokerende. Den unge maler, Palle Nielsen, havde hos stadsarkitekt Nilson fået opgaven: Lav en legeplads. Ud fra en meget rå skitse gik Palle Nielsen og andre kunstnere i gang. Sammen med gartnere, tømrere og murere blev legepladsen bygget stykke for stykke. Der blev bygget i stærke materialer som betonrør, træ, jord og planter. Steder blev skabt til den vilde og den stille leg. Der blev gjort plads til at eksperimentere og til at bygge videre. Legepladsens struktur var så enkel og stærk, at den, den dag i dag, stort set står uændret. Den vilde leg spredte sig gennem bølget terræn, der blev kædet sammen med hængebroer, udsigtstårne, klatretunneller og krat. Terrænet åbnede sig og gav plads til kælk ning, teltslagning, bål, rulleskøjteløb, boldspil og byggeleg. I store sandarealer var der tørt og vådt sand. Mæg tige betonrør med overløb gav mulighed for at lege med rindende vand. Der var dyrehus til geder og får. Der var katte og fugle, og lederens hund var med hver dag! Der var friluftsteater, udendørs dukkestue. Der var et maleplankeværk med skiftende resultater af børnenes kunstneriske udfoldelse. Legemuren Til legepladsen skulle der bygges et hus med plads til værksteder. Stads - arkitekten havde tegnet en læmur langs husets ene gavl, og muren skulle være traditionel, og holdt i gule sten i stil med huset. Og Palle Nielsen fik øje på murens muligheder. Ideer opstod. En murer blev spurgt til råds. I fællesskab fandt man ud af, at disse tanker ikke gjorde muren væsentlig dyrere end en traditionel mur. Palle Nielsen fik lov til at udforme muren. Han fik mulighed for at gøre muren til et sted og et element, der satte tanker og leg i gang. Mursten blev erstattet med kalksten og store og små betonrør og Skitse af Palle Nielsen Planche fundet i kælderen under Alsikemarken. Foto er fra ca. 1967-69 10 Legepladsen 3 4/2009

Før renovering. Efterår 2008 dæksler blev føjet ind i muren. Lege muren blev punktvis malet i klare farver, gul, rød og blå. Farver, der også blev brugt på den omkringværende legeplads. Muren har haft sin historie! I 1967 var det provokerende at bygge med elementer, der hørte kloakmesteren til. Med en fin farvesætning skabte Palle Nielsen et stykke brugskunst. I løbet af 1990erne forsvandt mange af legepladsens betonelementer. Tilbage er de betonrør, der skærer sig gennem bakker som klatretunneler og så muren, naturligvis! I 2008 var muren i så dårlig en stand, at den stod til ned - rivning. Revnet og misfarvet stod muren og vidnede om mange års slid. Et utal af gange var muren blevet malet i nye dristige farvekombinationer. I ef - ter året 2008 var det svært at se muren som et kunstværk! Renovering er næsten færdig. Foto 2009 Legemuren genskabt i sin oprindelige form I foråret 2009 blev muren endelig renoveret. Kommunens ejendomsafdeling fik et bud på at sætte muren i stand og samtidig gøre den sikker at lege på. Svend Christensen fra Legepladsfirmaet Fantasileg bød ind. Trods erfaringer fra murerfaget var istandsættelsen en svær opgave. Ikke al farve lod sig afrense. Der måtte tænkes og afprøves... I dag er muren repareret og farverne er genskabt i Palle Nielsens oprindelige form. Trin er ændret, så de ikke længere rummer hovedklemfælder og enkelte mellemstore betonrør er aflukket med plexiglas. Faldunderlag af gummi og i en farve og med et spil som asfalt, er udlagt omkring muren. Institutionens leder har ønsket, at der fortsat er en malet linje i en meters højde. Linjen angiver, hvor højt børnenes fødder må komme. Der har endnu ikke været ulykker i forbindelse med leg på klatremuren. Det tror vi heller ikke der kommer! Tak fordi muren fortsat kan være os et minde om andre tider og andre tanker! Fotos: Dina Ingerslev Heldt Dina Ingerslev Heldt er landskabsarkitekt, ansat i Gladsaxe Kommune. Har siden 1994 rådgivet om og indrettet opholds- og legearealer ved boliger, institutioner og i det offentlige uderum. Legepladsen 3 4/2009 11

De første offentlige legepladser Af Annette Westermann For at fortælle historien om de offentlige legepladsers etablering i København skal vi tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet. I 1840 boede der 115.799 personer inden for den gamle voldlinie, mens tallet i 1880 var 131.641. Denne stigning i befolkningstallet fik naturligvis indflydelse på børnenes legemuligheder, da pladsen til leg blev væsentligt indskrænket. Alle åbne arealer, både private og offentlige blev bebygget for at give husrum til den stadig stigende befolkning. Gårdmiljøerne mistede deres rummelighed for at gøre plads til bagbygninger og småhaver og stalde og byens andre små grønne pletter, hvor børnene tidligere havde kunne finde plads til den fri leg, var også forsvundet. Ydermere var også legemuligheder indendørs blevet indskrænket, da pladsen til bevægelse var formindsket, fordi boligerne var blevet trangere, murene tyndere og loftarealer, som før var et yndet tilholdssted, var inddraget til pulterrum og aflåste tørrelofter. Voldanlægget som legested Heldigvis for børnene mistede fæstningsanlægget i denne periode sin betydning og selvom voldene (voldterrænet) og området ned til søerne (fæstningsterrænet) stadig frem til sidst i 1850 erne var militært område, blev specielt voldanlægget et frirum, hvor børnene kunne lege. Denne mulighed blev dog i løbet af 1870 erne begrænset, da først området ned mod søerne og senere selve voldanlægget efterhånden blev bebygget. Københavns Kommune overtog i 1869 voldterrænet, og selvom hele arealet ikke blev bevaret som et grønt sammenhængende parkbælte, som nogle havde ytret ønske om, udlagde Københavns Kommune dog et større areal til egentligt parkområde. Således blev anlæggelsen af den statsejede Botaniske Have og den kommunal ejede Den nyanlagte Ørstedpark ved Ahlefeldtsgade/Nr. Farimagsgade i København (1879) Østre Anlæg påbegyndt i 1871, mens Ørstedparken, anlagt af landskabsgartner H.A. Flint, blev påbegyndt i 1876. Det var i forbindelse med anlæggelsen af disse parker at København fik sine først offentlige legepladser. De første offentlige legepladser Egentlige offentlige legepladser i Kø - benhavn blev førte gang omtalt i november 1876 hvor borgerrepræsentant og professor i statsøkonomi William Scharling (1837-1911) under en forhandling om Ørstedsparkens an læg - gelse, henstiller til magistratens overvejelser at: Det vilde være ønskeligt, om der her ligesom i andre store Byer, navnlig i mere bebyggede Dele af Byen, kunne tilveiebringes offentlige fredede Legepladser for Børn, just ikke egentlige Parkanlæg, men dog beplantede Pletter. Savnet heraf var i visse Dele af Byen følelig. Hvorvidt der i København var behov for egentlige pladser til leg var der i Borgerrepræsentationen uenighed om. Men forslaget om anlæggelse af en legeplads i Ørstedparken blev taget til efterretning og en måned senere i december 1876 gjorde borgerrepræsentantsmedlem og arkitekt Ferdinand Meldahl opmærksom på, at behovet for legepladser var stort specielt i den del af byen, som lå op til Østerport, altså Nyboder, Borgergade og Adel - gade. Legeplads i Ørstedsparken og Østre anlæg Ferdinand Meldahl fulgte sin udtalelse om behovet for legepladser op med et direkte forslag til den første offentlige legeplads i Ørstedsparken. I det nordvestlige hjørne oppe imod Frimagsgade og Ahlenfeldtsgade. Der stod her en Mængde ældre Træer, der strax vilde give Skygge, og den nævnte nyttige Anvendelse vilde ikke være til Skade for det landskabelige Anlæg. Svaret til Meldahl var, at Hvad Legepladser angik, var netop paatænkt at benytte det omtalte Hjørne, og med dette svar var etableringen af Københavns første kommunale legeplads en realitet. Legepladsen der egentlig bare var en grusplads på 14 x 20 alen (267,74 m 2 ), blev endelig anlagt i forbindelse med Ørstedparkens an læg - gelse i 1876-1879. Nogenlunde samtidig med færdiggørelsen af Ørstedparkens legeplads, blev Københavns anden kommunale 12 Legepladsen 3 4/2009

legeplads taget i brug. Denne blev ligeledes placeret i forbindelse med et kommunalt anlæg, Østre Anlæg, men var fra begyndelsen betydelig større, hvilket resulterede i tilnavnet den store legeplads. Legepladsen, som også var en grusplads, gav på grund af sin størrelse mulighed for boldspil af forskellig art. Flere legepladser I perioden (1887-1892) kan man i Kø - benhavns Borgerrepræsentations Forhandlinger fornemme, at der var offentligt fokus på børns legemuligheder. Blandt andet på følgende udtagelse fra Ferdinand Meldahl fra oktober 1887: Det gjennem Forslaget reiste Spørgsmaal var i en række af Aar blevet fremdraget i Salen ved forskjellige Sagers Behandling og ligeledes blevet behandlet i Pressen i de sidste Aar. Det var naturligt, at det først var kommet frem i de senere Aar og gjorde sig stærkere og stærkere gjældende. Paa en Tid, da Byen var halv saa stor som nu, stakte der sig en Voldlinie Byen rundt, og paa dette Voldterrain og Glacierne var der rigelige Legepladser og Luftpladser for hele Befolkningen, Børnene indbefattede. Det var Steder, hvor Alle tyede hen, og hvor Masser af børn og Ammer i halve Dage kunde være i fri Luft. Nu er Størstedelen af Voldstrækningen nedlagt, uden at Kapelvejens legeplads (1890) der er givet Erstatning i den omhandlede Henseende. I perioden fra 1890 øges mængden af legeområder og pladser. Brokvarterne får deres første legepladser legepladsen på Kapelvej anlægges i 1890 og legepladsen ved Enghavevej står færdig i 1892. Også i Ørstedparken og Østre Anlæg sker der udvidelser. I 1892 for Ørstedparken sin anden legeplads og legemulighederne i Østre Anlæg, der i modsætning til Ørstedparken ikke var anlagt ud fra fuldt færdige planer, men blev etableret etapevis gennem perioden 1870-1895, blev udvidet. Ved afslutningen i 1895 har Østre Anlæg således tre legepladser. Det var ikke alene på kommunalt initiativ, at legemulighederne for de Københavnske børn blev forbedret. I Rosenborg Lysthave (Kongens Have) blev legevilkårene forbedret, idet havens anviste plads til leg i 1892 bliver udvidet med 1 td.land. I 1891 overdrog Krigsministeriet området Grønningen til en gruppe af legepladsforkæmpere med det formål at etablere en legeplads. Legepladsen Grønningen var anlagt på et areal stillet til rådighed af staten men anlagt, udstyret og drevet på det private initiativ og for indsamlede midler. Legeredskaber og organiserede lege Legepladsen Grønningen adskilte sig også på et andet væsentligt punkt. I modsætning til de første offentlige, åbne legepladser indeholdt denne legeredskaber såsom svinggynger, vipper og balancebrædder. Legepladsen var med sine legeredskaber forgænger i forhold til at ændre legepladserne fra tumlepladser med plads til leg, hvor børnenes fantasi var det vigtigste redskab og tiltroen til barnets natur og instinkter for leg var stor, til legepladser hvor legen skulle fremmes, og hvor det var et voksent ansvar at fremme barnets lyst til bevægelse og leg enten gennem opstillede legeredskaber eller gennem organiserede lege. Den store legeplads i Østre Anlæg i København (1891) Annette Westermann er uddannet cand. scient i idræt og har skrevet speciale om de offentlige legepladsers etablering. Legepladser, børns leg, bevægelse og motoriske udvikling har hendes interesse og er derfor også områder, som hun gerne beskæftiger sig med og forsøger at inddrage i både sit daglige arbejde som udviklingskonsulent i Dansk Bord- Tennis Union og i sit frivillige engagement i Dansk Le - geplads Selskab. Legepladsen 3 4/2009 13

Den bæredygtige legeplads Af Marijke Zwaan En bæredygtig legeplads er et paradisisk legelandskab hvor planterne er helt centrale. Den er en naturrig lege- og læringshave, som også tager klima-aspektet alvorligt. Det handler derfor om at fjerne så stor en del af fliserne og asfalten som muligt. Jorden skal kunne ånde igen, regnvand skal kunne sive ned gennem jorden, og der skal være plads til planter. På denne måde kan der ske en genopretning af naturens kredsløb på legepladsens område. Planterne vil fordampe regnvand tilbage til naturens vandkredsløb, de kan rense luften, En lergrussti forbinder to opholdsrum. På begge sider er der med sandkasser, spiselige planter, krat, vand, sand og græs. Stiens indgang markeres af en port lavet af krogede grene, hvorpå der klatrer en to - baks pibe og en stedsegrøn kaprifolie. Hen ad stien er der 3 buer med duftende, tornløse klatreroser rosa multiflora. Midt på legepladsen er der to græsklædte bakker, hvoraf den ene læner sig op mod nabofacaden. Bakkerne er forbundne med en træbro. Langs muren og plankeværket hen mod pergolaen er der krat. Bagved er der slyngplanter som sølvregn, klematis, stedsegrøn kaprifolie og alperanke. Slyngplanterne holdes på plads af et system af wires. Træet er en rødblomme. vandet og jorden på stedet, de kan lagre vand, CO 2, næringsstoffer, og når planterne vokser og bærer frugt omsætter de solens energi til paradisisk frodighed. På en bæredygtig legeplads handler det om at Skabe naturrigdom, fordi nutidens børn ikke bare kan løbe ud og lege i naturen og mere eller mindre bevidst gøre sig de vigtige erfaringen som hører til der. Naturrige legepladser kan blive vigtige brikker i en samlet grøn struktur i byen og samtidig bidrage til håndtering af klimaproblemer, som høje temperaturer og kraftige regnskyl. Der skabes friskere og renere luft ved at fjerne asfalt og fliser og plante i stedet, fordi planter fordamper vand og filtrerer luften for fritsvæ - ven de skidt. Et sted med mange plan ter er køligere end et tilsvarende befæstet sted, fordi befæstelserne optager megen varme. Når planter optager og fordamper vand, forbruger de varme. Vandelementet herunder regnvand integreres. Synliggjort vand er vigtigt, især hvis det kan spille sammen med planter og jord og derved skabe synergieffekter, som forbedring af lokalklima, fremme biodiversiteten, fremme det rekreative, herunder leg. Sanserne udfordres bl.a. via spiselige, duftende planter, via overvejende bløde arealer kombineret med stier som kan have forskellige belægninger. Motorikken udvikles ved at kupere terrænet, bruge kantninger, som der kan siddes på, bruges som borde, balanceres på, hoppes ned fra osv. Ethvert element skal have flere funktioner, hvilket er specielt vigtigt i en by med evig pladsmangel. Alle flader udnyttes til beplantning, herunder tage på udhuse og halvtage, samt husmure, hvor varme, sydvendte facader kan udnyttes til druer, figen og espalierede æbler og pærer. Skabe rum og en mere struktureret legeplads ved hjælp af beplantning, så flere børnegrupper kan lege samtidig, men uafhængigt af hinanden. Der anvendes genbrugsmaterialer og naturmaterialer, herunder holdbare træsorter, som ikke er imprægneret. Alle fra lokalområdet for at undgå for megen kørsel. Foran yderdøren t.h. er der bygget et halvtag til sovende børn. Det er beplantet med græs og har huller til to ældre lindetræers stammer, som vokser igennem. Regnvand føres via tagrender til en vandtønde i et planteværksted under en pergola. 14 Legepladsen 3 4/2009

Der indgår hjemmehørende og spiselige planter, som er nemme at tage frø hhv. stiklinger fra og som kan spre de sig selv. Planterne skaffes fra planteskoler med sunde, økologiske planter. Børn, forældre og personale inddrages i planlægningsmøder og praktisk arbejde, som rydning af flisebelægninger, plantedage, eller workshops hvor der f.eks. kan laves mosaik eller højbede. Københavns Kommunes krav og anbefalinger beskrevet i Miljø i Byggeri & Anlæg overholdes. Legepladsens udformning og udførelse skal kunne tælle positivt med i institutionens miljøledelsesregnskab udformet af Københavns Kommunes Børn & Unge Forvaltning, samt overholde gældende sikkerhedsregler. Pasning og drift Der laves en driftsplan, som indebærer at græsafklip, grenafklip, overskud fra facadeplanter, blade m.v. beholdes så vidt muligt på grunden. Græs og blade komposteres, evt. sammen med frisk Langs facader er der flere små græspletter, som bl.a. bruges til hængekøjer. De er hægtet op på to kroge fæstnet hhv. i murværket og i en stolpe. Her ses fra venstre en rose multiflora, små ribsbuske, i baggrunden rabarber, og ved trappen en figen. køkkenaffald, grene og kviste placeres bag krat og under redekasser, hvor det omsættes af legehavens mindste dyr til glæde for fuglelivet. Store grene bruges til leg. Til en organisation som Byhave- Netværket er der knyttet anlægsgartnere, som kan støtte op om hhv. varetage dele af denne drift nogle få timer om året og samtidig videregive be skæ - ringstips m.m. Et andet væsentligt driftsaspekt er, at kloaksystemet forenkles, idet en del af de ofte mange regnvandsbrønde på en legeplads kan fjernes, hhv. afproppes, fordi der ikke er brug for dem længere. Det skyldes, at regnvandet nu både siver ned i jorden og fordampes af planterne. Hvilket sparer vedligeholdelse af disse brønde. Et eksempel Vuggestuen Jagtvejens Asyls legeplads. Prinsesse Charlottes Gade 59 på Nørrebro. 22 børn fra 0 til 2 år/8 måneder. Den blev færdig i juni i 2007. Legepladsen er kun 9 x 19 m. Hvor der før var en flad asfaltflade, som sjældent blev brugt, består den nye legehave af et blødt og grønt bakket landskab med mange spiselige planter. Der er druer, figner, bær, æbler og hasselnødder, en underbeplantning af krydderurter, jordbær og bregner, som kan kombineres med forårsløg. De to små pladser er befæstet med hhv. herregårdssten og græsarmeringssten, hvor regnvandet kan sive igennem ned i jorden. I stenenes huller vokser græsser, trædebregner og citrontimian. Pasningen varetages af personalet. Én til to gange årligt hjælper en gartner fra ByhaveNetværket et par timer med beskæring af buske og opbinding af slyngplanterne, og fortæller nærmere om hvordan anlægget kan udvikle sig efter hensigten. Fotos: Marijke Zwaan Marijke Zwaan er projektleder tilknyttet Byhave- Netværket, hvor man kan få hjælp til opstart og udførelse af bæredygtige legepladsændringer. Se www.byhavenetvaerket.dk Der er et planteværksted, som består af et råt bord af to egetræsplanker. Over bordet er der hylder. Til højre for bordet står en vandtønde, til venstre en kompostbeholder med rottesikret bund til både haveaffald samt kaffegrums og grønsagsrester fra køkkenet. Pergolaen står plantet i kummer muret op af genbrugsmursten. Heri står også fjerbregner og stedsegrønne kapri - folier. Legepladsen 3 4/2009 15

Skolens legeplads Af Helle Nebelong Sidst jeg kom forbi Bagsværd Kost skole slog det mig, at skolegården ikke har forandret sig, siden jeg gik der i 1964 1973. Der er stadig væg-til-væg-asfalt, bænke langs facaderne, og så er der træerne: Store, gamle, bredkronede træer, som giver skygge om sommeren og årstidsvariation. Det største af dem alle er borte, det, som stod foran hovedbygningen og altid var fyldt med tavleklude, som eleverne smed ud af vinduerne fra 2. og 3. sal. De resterende træer står som levende billeder på naturen det foranderlige og forgængelige omgivet af lysegule bygningskroppe med hvidmalede flagvinduer og røde tegltage. Indenfor forkyndes kundskab for videbegærlige og legelystne børn. Så ringer klokken, og alle styrter ud af døren. Ærlig talt så husker jeg ikke meget fra frikvartererne i skolegården. Vi mest pigerne! hinkede, sjippede og hoppede i elastik, som for alvor blev populært i 5. 6. klasse. Vi følte os som både atleter og balletdansere, når vi elegant sparkede benet bagud og op i luften, så spidsen af foden fangede elastikken i højeste position, og vi kom helskindede over og landede oprejst på begge ben. Vi høstede stor beundring fra de yngre elever, men det var nu mest drengenes henkastede blikke, vi var interesserede i! Vi var endnu børn, men bevidstheden om køn og indtræden i de voksnes rækker trængte sig på. Bagsværd Kostskoles skolegård, anno 1968 og 2008. Ikke meget har forandret sig... Få forbilledlige skolegårde Mine børns skolegårde var anderledes. Der var også asfalt, men i mindre mængder. De gik i Steinerskoler, og der er børnene selv med til at bygge legehuse, tårne og kunstneriske siddemøbler. Eller der er legebjerge og masser af sand! Og det er sådan Martin, min 27-årige søn svarer, når jeg lørdag aften via Messenger spørger, hvad han kan huske fra sine skolegårde: Jeg kan huske legeborgene, de var sjove.. med broer osv. og ellers fra jeg var helt lille sandkasserne som var sjove at lege i. Da jeg blev større spillede vi boldspil i gården. I dag ser jeg som landskabsarkitekt på skolegården med en blanding af bekymring og håb om qua mit fag at bidrage til at børn får spændende, udfordrende og smukke uderum. Jeg forundres igen og igen: Hvordan kan vores velfærdssamfund have så lav en standard for skolegårde? Mange skolegårde er ekstremt nedslidte og totalt forsømte. Hvad er det for signaler at sende de tusinder af børn, som kommer der dagligt barndommen igennem? Kun otte ud af 300 folkeskoler fandt vej gennem nåleøjet, da landskabsarkitekt Karen Attwell og kultursociolog Benny Schytte 1) i 2003 2005 gik på jagt efter gode eksempler på skolers udeanlæg, som tjener til efterfølgelse. Med få primærkriterier, som kort fortalt handler om lege- og læ - ringsmiljøer, nærmiljøfunk tion og vedligeholdelsesstandard kom Blenstrup Skole, Bjedstrup Skole og Vittenberg - skolen i Jylland gennem kvalitetsfilteret sammen med Horbelev Skole på Falster og Holmegårdsskolen, Uglegårdsskolen, Asgård Skole og Skolen ved Bülowsvej, som ligger på Sjælland. Danmark er kendt i udlandet for kvalitet og godt design, men det gælder så sandelig ikke, når vi taler skolens legeplads. Her er det undtagelsen mere end reglen, at den er forbilledlig. Meteornedslag De seneste år er jeg blevet konsulteret af kommuner og har mødt skoleledere, lærere og SFO-ledere, der med stor opgivenhed har fremvist uderum, som ligner størknede asfaltlandskaber, områder ramt af meteornedslag eller fæng selsgårde med hårde, børnefjend- 1) Attwell, Karen og Benny Schytte: Folkeskolens udeanlæg. Otte ek sempler. SBi 2006:15 16 Legepladsen 3 4/2009

Vittenbergskolen i Ribe. Foto: Benny Schytte ske materialer og en farveskala i grå - toner. Eksemplerne, jeg har set, skyldes enten, at der intet har været foretaget i årevis, eller at arkitekttegnestuer for nylig har designet noget, som de selv syntes var smart, men som viser sig at være ugennemtænkt og slet ikke lever op til børnenes behov. Hvis ikke ulykkerne sker i projekteringsfasen, går noget desværre ofte galt i udførelsesfasen. Generelt sættes der for få midler af til indretning og efterfølgende vedligeholdelse af skolernes uderum, hvilket formentlig er årsag til, at væg-til-væg-asfalt-løsningen er så udbredt. Den kræver ikke det store, når først den er rullet ud. Børn er et folk med en viden Hvorfor denne distance til barnet frem for imødekommenhed? Børn er børn og altså ikke små voksne, som bare er på vej til at blive rigtige voksne. Det kan ikke nytte noget, at vi tilbyder dem udearealer, der er slidt ned eller som er skabt ud fra et voksenperspektiv på, hvad der nok vil være sjovt og spændende eller sejt for børnene. Børn er ikke født cool og seje. De er varme og formbare væsener, og vi voksne har et kæmpe ansvar for at lede dem på rette vej. Det gør vi bedst ved at lytte til dem. Når man indretter skolelegepladser for børn, er der fornuftigt i at inddrage dem i processen. Ikke alene får de ejerskab til projektet og øjnene op for, at de lever i et demokrati, hvor man rent faktisk kan få indflydelse. De ved også bedst selv, hvad der gør en skolegård til et rart sted at være. Spørger man børn, hvad de ønsker sig, så giver de ofte overraskende enkle svar. De ønsker sig træer til at klatre i, vand at lege med, blomster og steder, hvor de kan sidde med en ven eller veninde. De er ydmyge og kræver ikke meget af rammerne omkring frikvarteret, hvor det for dem handler om at puste ud og komme sig mellem undervisningstimerne, og hvor det allervigtigste er, at de står overfor hinanden i det sociale møde, med alle de muligheder og udfordringer, det åbner op for. Det handler om design og om helhed og kvalitet, men i høj grad også om, at de voks ne, som er ansvarlige på stedet, og om stedet i det hele taget signalerer åbenhed og hjerterum. Sydskolen Rudolf Steiner skolen i Århus anno 1996. Ildebrand og krokodiller En skole i Nordsjælland skulle have renoveret sine udearealer. Skolen er fra 1970 erne og har 470 elever. Det er eleverne i 3. 9. klasse, som bruger skolegården. De små elever i 1. 2. klasse går i indskolingen, som ligger lidt derfra. På det første møde, jeg deltog i, var skoleledelse, lærere, elevråd og for - ældrebestyrelse repræsenteret. Elevrådsrepræsentanterne slog til lyd for, at der skulle være noget, man kunne klatre i og en sandkasse, hvortil skoleinspektøren sagde: Nej, det kan I da ikke mene? Det er da for pattebørn! Men eleverne svarede voksent og omsorgsfuldt, at vi skal passe på, at det ikke bliver for brat en overgang for de små elever, der kommer fra indskolingen, hvor de har en masse legeredskaber, til en skolegård uden ret mange legemuligheder. Fra en naturlegeplads til en asfaltørken. Der skal være plads til at lege ildebrand og fange krokodiller, der skal være en sandkasse og klatreting, fastholdt de. Mobning i skolen fik her for mig en helt ny betydning! Implicit i al leg er læring... Heldigvis har nogle kommuner sat skolen i centrum, men uderummene kommer altid i anden række. Der er naturligt nok stort fokus på læring i udviklingen af skolerne. Men efter min opfattelse er der stadig alt for lidt fokus på skolens uderum som lege- og læringsrum. Det er de voksne, som skal åbne døren og sige: Kom, nu går vi ud! Implicit i al leg er læring, og når det modsatte også bliver tilfældet, så er vi kommet langt. Fotos: Helle Nebelong Helle Nebelong er landskabsarkitekt MAA, MDL og Master of Public Management, MPM. Hun er indehaver af firmaet Sansehaver.dk, formand for Dansk Legeplads Selskab og forfatter til bogen Vi leger at... Tanker om leg, læring og indretning af le ge pladser og sansehaver for børn. (Dafolo 2008) Legepladsen 3 4/2009 17

Byggelegepladsen Af Frank Simonsen I1964 åbnede Rødovre sin første byggelegeplads, på initiativ af den daværende stadsarkitekt i Rødovre kommune, Børge Lorentzen, som havde set behovet for bedre legemuligheder for børnene i de mange nye sociale boligbyggerier, der skød op. Børnene havde i deres iver for at lege lånt byggematerialer på byggepladserne i området til deres hulebyggerier. Stadsarkitekten indgik aftaler med de forskellige entreprenører, om at de gav børnene nogle brædder og søm, så de kunne komme i gang med at bygge huse på et areal fødevarekoncernen Irma havde stillet til rådighed for børnene, i udkanten af Rødovre. Nuværende beliggenhed Efter et par år flyttede byggelegepladsen til den nuværende beliggenhed, på et areal Rødovre kommune stillede til rådighed. Byggelegepladsen befinder sig i et grønt område, i et område med sportspladser og haller i udkanten af et område med meget socialt boligbyggeri og en del parcelhuse. Mange dyr Rødovre Byggelegeplads er kendt for, som en af de første i landet at have mange dyr på en legeplads. Ud over de store dyr som heste, geder, grise og påfugle, har børnene selv dyr som høns, kaniner og tropefugle på de små parceller, som de har fået tildelt. Således er der aktivitet på området hele året med byggeri og pasning af dyr. Indendørs Indendørsarealet er på ca. 300 m 2, med fællesareal og forskellige værksteder. I institutionens køkken har børnene mulighed for, sammen en voksen, at tilberede forskellige er næ - ringsrigtige bagværk og andre små - retter. Udendørs Mange af børnene er stadig optaget af at bygge. De fleste børn begynder deres byggeaktivitet med at bygge et kaninbur. Senere bygger de løbegård til deres kanin og større eller mindre huse. Ved bålpladsen er der opført en jern alderlandsby, hvor der er forskellige værksteder med smedning, pileflet, bagning og madlavning og andre bålaktiviteter. Ild, jord, vand og luft Tidligere talte man om, at børnene, på en byggelegeplads skulle have mulighed for at lege med ild, jord, vand og 18 Legepladsen 3 4/2009

luft. Disse elementer er stadigt aktuelle, men efterhånden som nye behov har vist dig er sporten blevet hverdag på Rødovre byggelegeplads. Til dette er der bl.a. indrettet en asfaltbane, der ud over at blive brugt til fodbold, tennis, også bruges til rullehockey. Heste En stor aktivitet på Rødovre Bygge - le geplads er hestene. En stor gruppe børn, hovedsaligt piger er dagligt optaget af pasning og pleje af hestene. Børnene har løbende mulighed for få undervisning i ridning. Antal medlemmer og andre brugere Der er tilmeldt i alt 230 børn i alderen 7 til 18 år på Rødovre Byggelegeplads. Derudover bliver institutionen dagligt brugt af beboere, skoler, dag - plejere og institutioner i nærområdet. Ideen med at åbne institutionen ud mod det øvrige samfund bevirker at børnene på Rødovre byggelegeplads er meget åb ne over for legepladsens gæster, som de stolte og med stor ekspertise viser hvad Byggeren har at byde på. Rødovre byggerens venner...er forening for tidligere og nuværende forældre og for de unge der forlader byggelegepladsen når de fylder 18 år. RBV har eksisteret i over 40 år og har derfor mange traditioner. Foreningen har en lang række aktiviteter blandt andet arrangerer de markeder i forbindelse med julen og Skt. Hans, hvor de indsamler penge, der går til forskellige behov, der ikke kan rummes i institutionens normale budget. Tre byggelegepladser i Rødovre kommune Der er tre byggelegepladser i Rødovre kommune. To kommunale og en selv - ejende. Rødovre Byggelegeplads er selv - ejende, mens Rønneholm Byggelegeplads og Broparkens Byggelegeplads er kommunale. Fotos: Frank Simonsen Frank Simonsen er pædagog på Rødovre Byggelegeplads og bestyrelsesmedlem i Dansk Legeplads Selskab. Rødovre Byggelegeplads Nyholms alle 49, 2610 Rødovre Tlf.: 36 37 93 93 Hjemmeside: www.byggeren.dk e-mail: byggeren@byggeren.dk Åbningstid: Mandag til fredag 10.00 18.00 lørdag søndag og helligdage 11.00 16.00 Rødovre Byggelegeplads kan besøges efter telefonisk aftale. Legepladsen 3 4/2009 19

Prenzenlauer Berg i Berlin Legepladsen som byrum Af Betinna Lamm Imin barndom i et forstadskvarter til København var vi en flok børn på vejen der legede på kryds og tværs. Når skolen sluttede, fandt vi sammen i forskellige legescenarier som blev til i miljøet omkring os: i villahaven opstod en hestespringbane, en by tog form i kridtstreger på vejen, cowboyer og indianere jagtede hinanden igennem haverne og ved et minikomfur på terrassen blev der kokkereret. Vejen og fem haver på række udgjorde vores samlede legelandskab, som vi frit kunne løbe ud og ind igennem. Et sådant børneliv, hvor leg finder sted adskilt fra institutionen og familien og i miljøer som børn kan bevæge sig omkring i på egen hånd, eksisterer stort set ikke længere. De fleste børn tilbringer det meste af dagen i institutioner og er, som deres forældre, først hjemme sidst på eftermiddagen. Et voksende byliv En anden markant ændring siden 1970 ernes parcelhusliv er den voksende urbanitet. Hvor mange i 60 erne typisk flyttede til parcelhuskvarterer, når børnene kom, så er der i dag flere familier, der vælger at blive i byen for at nyde godt af et voksende kulturelt byliv og cafemiljø. Man kan kalde dem cafe-latte generationen, der også igennem voksenlivet har ønsket at bevare tilknytningen til det urbane liv og til de oplevelseskvaliteter, som byen kan tilbyde. I dag har mindre børn sjældent mulighed for at komme på legepladser uden forældre, uanset om man bor i byen eller i et forstadsmiljø. En øget trafik og et mere institutionaliseret liv gør, at børnene sjældent begiver sig omkring på egen hånd. Til børnene bliver omkring ni år gamle er de afhængige af at komme til legemiljøer med deres forældre. Så derfor må legerummene følge med den demografiske og kulturelle udvikling, så de passer til samtidens livsformer. Et oplagt svar på den situation er at gøre legepladser og legeområder mere attraktive for forældrene, så de motiveres til oftere at tage med børnene. Hvis legepladsen også kan tilbyde de voksne et stimulerende urbant hænge-ud miljø, kan det være, at familierne får lyst til at bruge mere tid sammen på stedet. Jeg vil i det følgende præ sentere et par eksempler på steder til leg, som netop kan dette at både tilgodese børns og voksnes behov for fællesskaber omkring stimulerende udemiljøer. Bymiljøet som legerum Prenzenlauer Berg, som har tilhørt det tidligere Østtyskland, er i dag et af de mest børnerige områder i Berlin ja faktisk i hele Tyskland. Her er flere legepladser tænkt ind i det urbane miljø, så de på en gang kan tilbyde børnene stimulerende legemiljøer og samtidig imødekomme forældrenes behov for en social urban oplevelse: drikke kaffe, møde venner og mærke byens puls. På en plads midt i den tætte bystruktur danner to organisk formede arealer i lyseblåt gummi ramme om et stort legeområde. Den ene figur rejser sig som et bakket landskab omkring en trampolin. Den abstrakte form gør miljøet åben for fortolkning og små - børn cykler, løber og kravler rundt i den bølgede form, mens forældrene hænger ud på de blå bakkedale kaffedrikkende, småsludrende og med - legende. Den anden figur danner en skålform med sand, der både fungerer som sandkasse og som faldunderlag for diverse legeredskaber. Forældre slår sig naturligt ned langs kanten, der nærmest fungerer som en omvendt strandbred, hvor børnene kan løbe til og fra. Et enkelt legeredskab er udformet så det udgør en udfordring for både børn og voksne. Tre stålstolper danner et tre meter højt tårn og helt oppe i toppen sidder der en klokke. Udfordringen består i at kravle op af den glatte stang og ramme klokken. Da jeg besøgte legepladsen havde en far og søn taget udfordringen op og efter et par forsøg lykkedes det for dem begge. Legepladsen fungerer som et by- 20 Legepladsen 3 4/2009