Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen Lad sindet tegne Ole Skou Olsen (OSO) kunstmaler, grafiker og tegner Kreativitet er væren. Kunst handler om at kunne mærke, at der er en sammenhæng, og denne sammenhæng lader sig ikke gribe med ord alene. Streger i sindet bliver til tegninger på væggene eller måske et skævt billede, der skaber samklang og tager os om hjerterødderne. Dét, vi oplever kan vi måske ikke forklare, men vi kan ikke desto mindre mærke det sammen. Vi kan dele det, vi ikke kan forklare, med hinanden. At være kreativ er at mærke det kreative. Sindet og omverden Vores sind er konstant i samspil med vores omverden via vores sanser øjne, ører, følelse og lugt. Sindet og omverden; der er denne vedvarende interaktion. Vi projicerer vores psyke ud på omverden og så får vi noget tilbage og nogle mennesker opdager så, at det, som de får tilbage ikke er helt det samme som andre mennesker får tilbage. Disse mennesker får måske den forrykte ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 213
Ole Skou Olsen ide, at de kan lave noget, der er spændende ud fra disse indtryk, som psykens projektion på omverden skaber. Jeg tror, at det er meget elementært. Og hvis man så har mødt et menneske, der kan skabe noget ud af disse sindets aftryk, så siger man det bliver jeg altså nødt til at blive en del af. Jeg kan ikke forklare det med ord. Det bedste ved billedkunsten er, at det ikke er ord. Ord rækker ikke. Når vi skal snakke om billedkunsten må det blive en kredsen omkring den varme grød. Kernen, det virkelige, det ligger nedenunder, dybt nede i dybderne. Det kan du ikke sætte ord på. En streg i sindet Når jeg oplever hulemalerierne i Lascaux eller Chauvet slår det mig, at kunstnerne var jægere, der kæmpede for at overleve. De var sikkert voldsomt primitive på mange måder. Men dét, som de 214 ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring
Lad sindet tegne lavede i disse huler, dét med at få ført en streg fra sindet over på væggen i hulerne det er jo så stærkt. Det er ikke noget vi digter ind i disse malerier. Når jeg oplever dem, bliver jeg slået af forbløffelse over det liv og den kraft, der bor i dem. Det er sådan noget, som Picasso kunne, når han var allerbedst. Det er ikke noget Picasso har lært, det er noget, der er kommet til ham. Han har haft evnen til at kunne se igennem alle blokeringer og nå ind til at kunne lade sindet tegne ikke forstanden. Det er dét, som det drejer sig om. Det handler om at nå ned under de lag, der styrer os normalt. Det handler om at omkoble dagsbevidstheden, der handler rationelt og tænker fornuftigt over, hvad den vil og kan. Det handler om at få koblet om og give sindet lov til at tegne. Det, der ligger nedenunder det er det dybereliggende i form af væren, eller som nogen kalder det, Gud. Det er den samme ting vi taler om. Alle mennesker er kunstnere Jeg tror, at alle mennesker er kunstnere. Alle børn, som ikke er spolerede, er fra starten helt frie. De udtrykker sig frit kunstnerisk og de gør det meget og hyppigt. Så bliver de knækket på et eller andet tidspunkt i skolen. De bliver perfektionister og opdager, at nogen kan tegne Skipper Skræk figurer eller Anders And figurer fuldstændig perfekt og så mister de lysten, for det kan de jo ikke! De mister troen på, at netop dét, som de kan er unikt men det er det! Og det handler ikke om teknik, om teknisk dygtighed. Jeg har igennem mit liv oplevet mange med et kolossal talent, som kørte galt meget hurtigt og også mange uden noget særligt talent, der virkelig drev det til noget ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 215
Ole Skou Olsen dybt intenst og fantastisk spændende. Når jeg går rundt på enten en stor udstilling eller en censureret udstilling med unge kunstnere, så er der mange værker der er både flotte og dygtige. Men så pludselig støder jeg på et skævt billede, der er forkert. Men det tager mig om hjerterødderne, fordi det rummer en kombination af den følelse og det udtryk i samklang! Og så gør det ikke noget, at det er forkert. Det er måske netop det faktum, at det ikke er perfekt, der gør det fantastisk. Træerne er levende Kunst er en ordløs meddelelse fra vores dybereliggende selv til et dybereliggende selv i et andet menneske, der har den fornødne følsomhed til at kunne aflæse det. Nogle mennesker kan ikke. Nogle mennesker siger det ikke noget eller næsten ingenting. Disse mennesker er opslugt af noget andet eller har måske nogle andre områder, som optager dem. Enkelte mennesker er supertalenter og så er der os andre. Jeg maler måske et billede, og en anden kunstner skaber en tegning og dette billede og denne tegning kan være lige så udtryksfulde som en Cesanne. Men selvfølgelig ikke i samme grad og samme mængde, som disse supertalenter er i stand til at frembringe. Men kilden er der, og den ligger lige ved siden af dig. Tag et lille skridt til venstre, og så er du der i kunsten, i centrum af dit udtryk! Jeg tror, at de rigtig store kunstnere er en slags overnaturlige væsener. De har en åbenhed overfor og en kontakt med det der mystiske, det magiske. Jeg tror, at der er en 216 ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring
Lad sindet tegne magi; ord slår ikke til ligesom de heller ikke slår til i de stærkeste følelser. Det er sådan noget, som sidder dybt inde. Lige pludselig mærker jeg, at der er hul igennem og så bliver jeg lykkelig. Det er en værensfornemmelse, en religiøs fornemmelse. Kunst handler om at mærke, at der er en sammenhæng. Jeg kan gå ud i mit køkken og kigge ud af vinduet, og der er dage, hvor det slet ikke siger mig noget. Men træerne derude, en gang imellem føler jeg altså, at de er levende, at de er levende væsener! På en eller anden måde er jeg i slægt med dem. Adgangen til væren At være rationel og at forholde sig videnskabeligt til tingene er godt i visse forhold. Men det er ikke det hele. Stærkt rationelt eller videnskabeligt styrede mennesker snyder sig selv for en dimension, som jeg ikke kan komme bort fra. Der er mere end som så, og der er ikke nogen, der kan få mig bort fra dette faktum. Dette mere er der. Hvad det så er ved jeg ikke. Vi kan jo godt lide at kredse omkring store oplevelser, og dette er en af de måder, vi deler livet med hinanden på. Jeg kan høre Mahlers 9. Symfoni igen og igen og jeg kan slet ikke forklare, hvad det er, der sker. Men jeg kan godt dele min oplevelse med et andet menneske, selv om jeg ikke kan forklare denne oplevelse. Adgangen til væren foregår igennem kroppen. Jeg skal have kontakt med min krop, jeg skal være i min krop. Jeg går ind en gang imellem og mærker efter, hvad der foregår i mig. Hvad sker der? Jeg oplever min krop som et dynamisk hele, der fungerer fantastisk på en eller anden måde, som jeg ikke forstår. Men jeg kan fornemme det, og det tror jeg netop er det, der foregår i kunsten. At være i kunsten er at mærke kunsten. ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 217
Ole Skou Olsen Fjern det eller mal det om Hvis jeg virkelig selv er ærlig og de mennesker, der er omkring mig virkelig er ærlige, så ligner vi hinanden, som den ene dråbe vand ligner den anden. Dette er kernen. På det plan tror jeg, at vi skal glemme egoet. Vi er så tunet ind med dette ego, og det ødelægger livet for os alle sammen og det er ved at ødelægge hele verden, fordi vi hele tiden skal hævde os, det er mig, jeg kan det der. Det er noget sludder. Vi er så tæt på hinanden. Vi er som blade på et træ, og netop derfor kan vi have de der universelle fornemmelser, hvor vi siger det billede, det er falsk eller måske ham der derovre, han er ikke en god maler. Og det viser sig jo, at de malere der virkelig er gode, det er der mange, der kan se. Og hvis det ikke duer, så kan mange mennesker også se det. Så kunsten er ikke så mærkelig som sådan. De store genier og de kolossalt begavede, det er dem, der har den største evne til umiddelbar kontakt til det hav, der ligger nedenunder jeg et og egoet. De kan øse af dette hav, gøre det ret ubesværet og ramme rigtigt igen og igen. Og så er der os andre, som måske ikke har så nem adgang og kun i perioder og i korte glimt evner at nå derind. Der er nogle kunstnere, som er fra gudernes verden eller tæt på den og som er kommet herned til os. De har sikkert ikke filosoferet ret meget over det, de har brugt deres liv til at udtrykke den gave, de har fået. Og så er der os, der har sporadisk kontakt til disse områder og som kan lave værker af samme dybde men ikke af samme 218 ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring
Lad sindet tegne omfang. Dette kræver meget mere slid! Det kræver kriser og det kræver at vi filosoferer, studerer anden kunst m.v. for at kunne nå frem til et udtryk, som de, der er begavede med dette mærkelige har direkte hul igennem til. Vi har brug for hjælp fra andre, der også har den slags korte glimt. Vi kan så sammen skubbe til hinanden og måske blive lidt bedre hele tiden. Og der er ikke nogen endelig øvre eller nedre grænse. Vi kan hele tiden bygge lidt på og blive lidt bedre ved at skrælle et nyt forhindringslag af eller få en ny indsigt. F.eks. kommer en malerkammerat og siger til mig du lukker dine firkanter, alle dine firkanter er lukkede hvorfor er de det? og så tænker jeg, at det er da rigtigt! Hvorfor ikke lukke op, skære et hjørne af eller simpelthen lade det være transparent? Jeg begynder måske at forstå, at det er en egoblokering, hvor jeg ubevidst kommer til at fortælle noget om mig selv, som andre kan se. Som malerkammerater er vi ud fra vores udgangspunkt utrolig ærlige. Hvis vi ser et godt billede, så oplever vi det og fortæller om det. Vi ser billedet og griber det i en brøkdel af et sekund og så er det faktisk oplevet eller ikke oplevet. Eller jeg har oplevelsen af, at der er noget i venstre hjørne, der stopper mig, noget, der ødelægger oplevelsen. Fjern det eller mal det om. Den kolde perfektionisme Den fysiske proces og den perfektionisme, der dyrkes i kunstarterne kan godt virke lidt frastødende på mig. Fordi det bliver perfektionismen selv, der spiller hovedrollen, og det er altså ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 219
Ole Skou Olsen lidt koldt. Det snyder lidt, og det kan forføre nogen til at tro, at nu har de lært håndværket og nu går det sgu derudaf men det er ikke nok. Der hører et stort slid med hænderne til at holde sig åben overfor de der dybder i sindet. Man får dem ikke forærende. De kommer ikke sådan bare væltende ud bortset fra nogle ganske få, der hver gang de lukker munden op eller slår en streg kan berøre andre. De har direkte kontakt med deres selv, med de dybere lag dernede. Det er dem, det hele handler om. Og hvis der pludselig dukker en kunstner op, der både har talentet og som også mestrer teknikken perfekt, ja, så ringer klokkerne jo. Vi kan ikke nøjes med Picasso Når det lykkes for mig har jeg en stærk fornemmelse af at møde mig selv, dette er altså mig. Der opstår pludselig en balance mellem mine tanker, mine følelser, mine fysiske oplevelser og så dét, der kommer ned på lærredet. Det lykkes en gang imellem, og det er en stor ting, en stor gevinst! Mange flere mennesker kunne godt udtrykke sig, også mere sporadisk; måske på et ikke professionelt plan men stadig med den samme lykke. Disse mennesker ville så også blive langt bedre til at vurdere dét, der virkelig flytter noget. Vi har som mennesker mulighed for at skabe uendelige, unikke og spændende udtryk. Og det er netop dét, der gør kunst så spændende og dét, der gør, at vi ikke kan nøjes med Beethoven, Mahler, Picasso og Matisse. Det ville være fattigt, da der jo er uendeligt mange nuancer, mellemtoner og mellemklange i ethvert menneske. Og ligesom man kan finde en partner i livet, som man virkelig harmonerer med og hvor der virkelig er liv i det så kan man også finde en maler, en kunstnerisk pendant til sin psyke. Det kan alle mennesker. 220 ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring
Lad sindet tegne Men det kræver et stort udvalg! Der skal være mange malere, mange værker og folk skal også kende noget til deres psyke. De skal vide noget om, hvem de er, hvordan de reagerer og hvor de kan lede efter det der kick, som er det hele værd. At være i kontakt med det forrykte En gang imellem er det, hvad kunst angår, ikke så usundt med en lettere neurose, for det kan medvirke til at skabe de helt nødvendige brud. Det er ikke så sjov og det er slet ikke noget, der er efterstræbelsesværdigt. Det handler om den der lidt forrykte evne til at komme i kontakt med det forrykte, som nogle endda også har for nem adgang til; de kan ikke rigtig styre denne evne, og den kan måske være svær at lukke af for. Men bruddene er afgørende. Set ud fra et ganske almindeligt, normalt og banalt menneskes synspunkt er det nok at sammenligne med en lettere psykose at have sådanne oplevelser. I mange år malede jeg om dagen og arbejdede om aftenen som filmoperatør på Filmmuseet i København. Dette skift mellem at være kunstmaler om dagen og filmoperatør om aftenen var meget svært for mig i starten, og jeg led meget under det. Og det, som var så frygtelig svært for mig, det var at lave denne direkte omkobling fra at være styret af sindet til at lade øjnene, sanserne og omverdenens krav og struktur styre mig. Det var svært, men jeg lærte det. Denne omkobling tog form i mig om eftermiddagen. Dér, nogle timer før jeg skulle på arbejde, bevægede ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 221
Ole Skou Olsen jeg mig fra at være et menneske, der kæmper for at lade sindet styre og blev til et rationelt styret menneske, der skulle ud og passe et arbejde, lægge film i maskinerne og starte til tiden. Jeg blev til dét, som almindelige mennesker kalder normal. Denne omkobling var nødvendig for, at jeg kunne overleve som kunstner og samtidig tjene til dagen og vejen. Jeg ser det som et stort problem for unge kunstnere i dag, at de tvinges til at være målrettede og kommercielle. Det ødelægger kunsten! Kunstnerne bliver banale og kunsten ødelægges, når den absolut skal kunne formidles, sælges, være forklarlig og forståelig. Jeg oplever ikke kunst som noget, der skal forstås; jo mere uforståelig, jo bedre idet den eneste mulighed dermed er at forsøge at opleve kunsten, som den er af sig selv. I vores fokusering på rationaliteten lader vi os styre af egoet, af normerne og normaliteten. Men de spændende opbrud i livet såsom religiøse oplevelser, kunstneriske oplevelser og store gennemgribende kriser, de findes helt andre steder i os de opstår og lever i sindet hinsides og på trods af fornuften. Vi har en oplevelsesverden i vort sind, og det er netop denne rejse, der står foran os som livsopgave. Det er dét vi skal, og det gør os bange. Det er der ikke noget at sige til, fordi det er et område, som almindelige mennesker helst ikke beskæftiger sig med; og hvis de gør, så går de til en læge eller bliver henvist til en psykolog, fordi de må jo være syge. Men jeg må som kunstner gå længere ind i sindet, lige indtil jeg når til bunds i mit sind. Jeg lader sindet tegne, og disse sindets streger på et lærred er kunsten og kreativiteten i en væren. En væren i sindet. Referencer og inspiration Olsen, Ole Skou (2005): Atelier, galleri og samtaler. www.oleskouolsen.dk 222 ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring
Lad sindet tegne ISSN 1904-2078 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 223