Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som følge af denne planlægning vil beliggenheden Sekærvej 6, hvor jeg har tilknytning, blive kommende naboer til 8 kæmpevindmøller. Min undren over for dette projekt stammer fra følgende punkter, og jeg mener at følgende til fulde beskriver grunde til, at vindmøllerne ikke bør opsættes på land. Det kan ses på Figur 1, hvordan situationen for Sekærvej 6 ser ud. Figur 1 - Situationen for Sekærvej 6 Af jeres forslag ses det, at Sekærvej 6 vil ligge 1060 m fra rammeområde 20.T.01 Jernbæk og 929 m fra rammeområde 20.T.02 Holsted N. Dermed vil Sekærvej 6 ligge hhv. 160 m og 29 m uden for det, der i planerne benævnes som planlægningszonen for støj. Men hvordan ved støjen, at den skal stoppe præcis 900 m fra møllerne? Og når der nu er tale om to områder, kan man så udelukke alle gener fra støj? I Miljøministeriets publikation 1 fremgår det, at den samlede støj fra de kommende vindmøller og fra eksisterende møller i området skal beregnes ved anmeldelse af de nye vindmøller, for at sikre, at der er støjmæssigt plads til de nye vindmøller. Er der her taget højde for, at der ikke er tale om én vindmølle, 1 Miljøministeriet (2012): Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012. Side 1 af 6
men 8 store havvindmøller? Menes der i øvrigt at de ca. 29 meter som der er til Rammeområdet Holsted N og de ca. 160 meter, der er til Rammeområdet Jernbæk, er tilstrækkelig sikkerhedsmargin og dermed fjerner alle tvister, der evt. kunne opstå mht. støjgener på matriklen Sekærvej 6? Det fremgår i Lavfrekvent støj fra store vindmøller 2, at støjmålinger oftest foretages med lukkede vinduer. Men WHO (World Health Organization) anbefaler, at støjgrænserne muliggør at man kan have sine vinduer åbne. Hvis en beboer efterfølgende ønsker at klage over lavfrekvent støj, har klageren ret til at få målingen foretaget med åbne vinduer, hvilket altså stiller resultatet i et endnu dårligere lys. Den danske aften/nat grænse på 20 db for A- vægtet støj i frekvensområdet 10-160 Hz, som gælder for støj fra virksomheder (men ikke vindmøllestøj), vil højst sandsynligt blive overskredet på Sekærvej 6, da vinduerne oftest er åbne om natten. Så at grænserne i dagtimerne overholdes på de 44 db sikrer ikke nødvendigvis at forholdende om aften/natten overholdes. Er der i beregningerne, som er lavet for at sikre at denne grænse overholdes, taget hensyn til, at matriklen Sekærvej 6 ligger inden for 2 zoner med hhv. 6 og 2 kæmpevindmøller? Det er endvidere mærkværdigt, at byrådspolitikeren på Sekærvej 4, som varetager teknik og miljø, som den eneste ligger inden for begge zoner, og dermed kan få erstatning fra begge zoner, ud over det beløb, der følger med, når der sættes møller op på hans marker. Det lyder som en historie, som kunne være interessant for Jyllands Posten, Jydske Vestkysten samt Ekstrabladet. Henrik Møller, som er professor og en af verdens førende eksperter inden for påvirkning af vindmøllestøj, forklarer i Generer vindmøller mennesker og dyr? 3, at hvis man vil være helt sikker på at undgå lavfrekvensstøj skal man bo 1400 3500 meter væk. Da matriklen Sekærvej 6 ligger 929 m fra den forventede opsætning i Holsted N og 1060 m fra den forventede opsætning i Jernbæk vil den altså ligge inden for et område, hvor den vil blive udsat for lavfrekvensstøj fra begge zoner. Lavfrekvensstøjen sammenlignes med en lastbil der holder i tomgang. Planlægningszonen i jeres udsendte vindmølleplan dækker kun over en radius på 900 meter fra vindmølleområdet hvilket må opfattes som, at der kun tages højde for visuelle gener og ikke de sundhedsmæssige gener som lavfrekvent støj er stærkt mistænkt for at medføre? Det virker for mig som et dårligt signal at sende til borgerne og eventuelle tilflyttere. Jeg tænker; hvem ønsker at flytte til et område der sejler i lavfrekvensstøj? Hvis der tegnes en radius på 3500 m, som professoren vurderer bliver påvirket af lavfrekvensstøj vil det se ud som vist i Figur 2. 2 Aalborg Universitet (2010): Lavfrekvent støj fra store vindmøller 3 Henrik Møller (2011): Generer vindmøller mennesker og dyr? Videnskab.dk Side 2 af 6
Figur 2 - Påvirkning af lavfrekvensstøj i området Det fremgår altså tydeligt, at det er et enormt område, der vil blive påvirket af lavfrekvensstøjen. Borgere helt inde i Holsted by vil også blive påvirket. I tidligere nævnte artikel fra professor Henrik Møller forklares det også, at støjen borgerne bliver udsat for, afhænger af hvor stor møllerne er, og hvordan huset er isoleret og opholdsrummene ligger i forhold til møllerne. Husene i og omkring zonerne er generelt en ældre årgang og dermed ringe isoleret hvilket gør, at lavfrekvensen trænger lettere igennem, end ved nyere opførte huse. I artiklen fra 2013 Vindmøller som nabo betyder faldende huspriser, forklares det, at nærzonen er det område hvor vindmøllerne har en dominerende visuel effekt i landskabet. 150 meter høje vindmøller dækker i artiklen over en nærzone på en radius op til 4500 meter. Det forklares endvidere i artiklen at vindmøllers dominans og værditab på ejendomme hænger sammen. Derfor må det altså forventes at vindmøller inden for en radius af 4500 meter vil medføre et større eller mindre tab i ejendommen. Hvis ejendommene inden for området taber mere end 1 % i værdi, er der krav til erstatning, hvilket kan ende i et Side 3 af 6
større beløb, da det er mange boliger området dækker over. Ved en sådan erstatning tages der stilling til følgende: - Støjgener - Skyggekast Begge punkter er punkter der må forventes at lægge lige på grænsen til det tilladte. Da huset på Sekærvej 6 er ringe isoleret og støjmålingerne må udføres med åbne vinduer tvivler jeg på, at resultatet kan overholde gældende lovgivning. Desuden betvivler jeg også, at 8 vindmøller á 150 meters højde ikke giver mere end 10 timers skygge årligt, det er noget der svarer til ca. 13 sekunder pr. mølle pr. dag? I artiklen Store vindmøller laver mest lavfrekvent støj 4, forklares det, at forskere og professorer inden for området ønsker lovgivningen ændret, så maksimumgrænsen for udendørs støj sænkes til 35 db hvilket svarer til, at vindmøllerne skal flyttes 3 gange så langt væk som ved lovgivningen i dag. Er det ikke noget der bør tages med i overvejelserne? Det konkluderes også i artiklen at vindmøller med en effekt på 2,3 3,6 MW (i planen forklares det at dem der opsættes i Jernbæk og Holdsted N minimum er 2,3 MW), kan lave så kraftig lavfrekvensstøj at det under de rigtige forhold kan mærkes i en dagligstue i nærheden. Det er altså professorer der udtaler dette, hvilket gør udsagnene troværdige. Miljøstyrelsen forklarer i Regler for støj fra vindmøller, at Før at en vindmølle kan opføres på land, skal den anmeldes til kommunen. I anmeldelsen skal det dokumenteres, at støjreglerne overholdes. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, så det kan ske at en ansøgning om en ny vindmølle må afvises, fordi der i forvejen er støj fra andre vindmøller i området. Dokumentationen der beviser at støjreglerne overholdes ønsker jeg tilsendt så de kan blive efterset. Jeg har nogle spørgsmål i forhold til den VVM tilladelse, jeg går i fra der er udarbejdet, da det jo foreskrives i Vindmøllebekendtgørelsen: - Foreligger der nogle beregninger/nøgletal for det forventede støjniveau der beviser, at beboerne på Sekærvej 6 ikke generes af de 8 kæmpevindmøller placeret på de 2 zoner? - Angives der, hvordan markering af lys på vindmøllerne mindst muligt vil genere beboere på Sekærvej 6? Jeg går ud fra, at der på vindmøllerne skal monteres noget lys, er det vurderet hvordan det vil genere det ellers utroligt mørke miljø og om det vil genere beboere? - Hvordan sikres det, at skyggekast fra de 8 vindmøller ikke giver mere end 10 timers skyggekast om året? - Er der taget højde for det generede udsyn der evt. vil opstå, når vindmøller og højspændingsledninger ses i horisonten? Udsigten i dag fra Sekærvej 6 bærer præg af en flot natur (med undtagelse af et par enkelte 90 meters vindmøller) hvilket fremgår på figur 3 og 4. 4 Henrik Møller & Christian Sejer Pedersen (2011): Store vindmøller laver mest lavfrekvent støj. Videnskab.dk Side 4 af 6
Figur 3 viser et område, planlagt til vindmøller Figur 4 viser hvordan højden af vindmøller vil ødelægge udsigten Udsigten fra matriklen vil, med planlægningen af de nye kæmpevindmøller, blive truet. På Figur 3 vises der 2 møller på 90 meter, som står der i dag, samt nogle højspændingsledninger som er ca. 70 meter i højden. Møllerne dækkes i dag delvist af naturen, hvilket gør, at de i dag ikke er til stor gene. Men hvis kæmpevindmøllerne sættes op i det planlagte område, som er markeret på Figur 3, må det forventes at hele vindmøllen bliver synlig fra navhøjden til totalhøjden. Dette vil uden tvivl fremstå som langt mere generende end tilfældet i dag og dermed ødelægge det flotte naturlige landskab. Et andet forventet element, der vil skabe gener, er kæmpevindmøllerne, som skal opsættes i samme synsvinkel som højspændingsledningerne sidder i, da det frygtes at skabe et visuelt generende samspil. Figur 4 viser igen et eksempel, hvor en vindmølle i dag, ret u-generende, kun lige er synlig. De nye planer for kæmpevindmøllerne lægger op til, at der skal stå en større mølle på det område, hvilket vil medføre, at møllen vil fremtræde som meget mere dominerende end tilfældet er i dag, da den bliver højere og dermed mere synlig i åbningen mellem træerne. Dette vil naturligvis være en enorm forværring af den ellers flotte udsigt fra gårdspladsen. Denne udsigt til kæmpevindmøller vil sætte Sekærvej 6 i en forværret situation, da ejendommen må forventes at blive mindre attraktiv. Generelt må det antages at hele området langsomt vil uddø, da nogle ejendomme opkøbes og pilles ned, uden at der bygges nyt. Det kan man da kalde at stavnsbinde borgerne i et u-attraktivt område. Side 5 af 6
Kan argumentet for vindmøller på land være bæredygtighed? NEJ! Bæredygtighed dækker over 3 punkter, social bæredygtighed, miljømæssige bæredygtighed samt økonomisk bæredygtighed. I dette tilfælde er det kun det økonomiske aspekt, der delvist opfyldes. Det sociale forværres da hele området vil blive ubeboeligt pga. lavfrekvens støj og gener (hvilket også vil ramme noget af Holsted by). Det miljømæssige forværres også, da en af verdens førende vindmølleeksperter påpeger, at de jager fugle væk fra land, men derimod tiltrækker fisk hvis de placeres på havet. Derfor ville et alternativ, hvor vindmøllerne opsættes på havet opfylde alle aspekter, da ingen ville blive påvirket socialt, fiskene i vandet har gavn af det, hvilket bidrager med det miljømæssige, og energien der genereres gavner det økonomiske. I skriver på jeres hjemmeside "her er godt at bo, og vi har gode faciliteter til idræt og fritidsaktiviteter" samt "Vejen kommune rummer masser af muligheder for gode ferieoplevelser". Hvis godt at bo og gode faciliteter til fritidsaktiviteter samt gode ferieoplevelser betyder at bo med risiko for søvnmangel, stress, mv. pga. lavfrekvent støj, udendørsaktiviteter foregår med udsigt til kæmpevindmøller, og ferieoplevelser betyder udflugt til vindmøllerne, så ja, så er Vejen kommune et godt sted at bo. Men at bo et sted, hvor der opsættes vindmøller på bekostning af de, som bor i området, og uden at lytte til deres protester lyder ikke godt. Hvorfor placere havvindmøller på land, hvor der er mindre blæst end på hav? Det er i artiklen Danmark må nu importere el i hver eneste uge 5 beskrevet, hvordan Danmark, siden lukningen af mange kraftværker og mere vindmølleenergi nu er afhængige af el fra udlandet. Dette kan hurtigt blive et problem for Danmark. Årsagen til dette problem er, at det ikke blæser nok på land. Vil I være med til at videreføre denne afhængighed? Derudover er der lavet undersøgelser, der viser, at vindmøller på land skræmmer fugle væk, hvorimod vindmøller på havet tiltrækker fisk og gavner havets flora. På denne måde er vindmøllerne ikke kun ødelæggende for dens menneskelige naboer, men også for det naturlige økosystem. Da jeg selv kommer fra Vejen Kommune og er født og opvokset på Sekærvej 6, har det altid været en naturlig ting for mig, at jeg gerne ville flytte tilbage til kommunen igen. Dette er dog ikke længere noget jeg overvejer, da jeg ikke ønsker at komme til at bo i en kommune, hvor der tages mere hensyn til at opsætte vartegn fremfor at tage hensyn til borgerne. Jeg er ikke de eneste der har det på denne måde. Mange af mine bekendte fra min gymnasietid har det på samme måde. På denne måde er I med til at gøre kommunen u-attraktiv at flytte til som et unge. Var det ikke bedre at satse på at få skabt flere arbejdspladser og trække unge mennesker til kommunen, fremfor at stavnsbinde de der bor der, og sikre at der ikke kommer nye tilflyttere? Mvh Rikke Kristensen 28-06-2014 Rødegårdsvej 45 1 tv 5000 Odense C 5 http://www.dr.dk/nyheder/indland/2014/05/28/0528082848.htm Side 6 af 6