Intelligent vejudstyr



Relaterede dokumenter
Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Evaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7.

Afmærkning af vejarbejde

Vejdirektoratets planer for ITS

Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen

Vejdirektoratet ITS-afdelingen

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Radardetektorer til trafikmålinger

Modernisering og funktionstilpasning - tunneler

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

Evaluering af VMS tavler på M4

Abstrakt. Baggrund. P-information kan hjælpe langturschauffører

Variable hastighedstavler

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

UDBUD AF TL RAMMEAFTALER

Ny vejregel om variable tavler

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

Erfaringer med eftergivelige master

Intelligent lastbilparkering på Kongsted Nord

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Variable vejskilte også i mobil version Lars Christensen. plbrake.dk juni 2005

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

Brugervejledning til videokamera uden sensor

Rejsetidsmåling på Frederikssundsvej

BILAG I ENTREPRISEKARAKTERISTIK

Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 April 2012 ME-TL-OD Side 1 af 228 SAB-ME-Teknik.ME-TL-OD.BilagJ.Styklister-FORSIDE

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO APRIL 2013

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Blip Systems A/S Hækken 2 Vester Hassing 9310 Vodskov

Vejdirektoratets Forprojekt til Digitalt Vejnet

Vintertjeneste. Oktober 2015

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

VEJVISNING TIL NATIONALPARKER

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

LK IHC Net. Det fleksible netværk til hjemmet

Trafikplan for Rønne Bilag C: Trafik på havnen

Se nogle flere oversrifter med funktioner på de efterfølgende sider og læs videre på

Udvalgte færdselstavler

ITS GTC Generic Traffic Controller Hjertet i ITS-Projekter

Scenarier for trafikledelse

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg,

Standardbeskrivelse for ABA v

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende entreprise: ITS INSTALLATION

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Signalanlæg i VD sits system GUI

Dansk strategi for ITS

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

ITS til prioritering af cyklister

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

LK IHC Net. Det fleksible netværk til hjemmet

Transkript:

TEMA Vejudstyr Skilteportal på M3 med afdækkede skilte under test. Intelligent vejudstyr på Motorring 3 I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 (M3) etableres en række trafikledelsessystemer (TL-systemer) og trafikantinformationstjenester med henblik på at opnå en tilfredsstillende sikkerhed, fremkommelighed og service/trafikantinformation i anlægsfasen. Etableringen af trafikledelse på M3 er det mest omfattende trafikledelsessystem Vejdirektoratet har gennemført til dato. Af koordinator for trafikafvikling, Charlotte Vithen, Vejdirektoratet cv@vd.dk Teknikumingeniør, Kenneth Habo, Hansen & Henneberg kh@hansen-henneberg.dk Brug af intelligent vejudstyr på Motorring 3 Motorring 3 (M3) omkring København skal udvides fra 4 til 6 spor i perioden 2005-2009. For at opnå en tilfredsstillende sikkerhed og fremkommelighed, samt en god service og trafikantinformation i anlægsperioden, har Vejdirektoratet valgt at benytte sig af trafikledelsessystemer og trafikantinformationsservices til at påvirke trafikanternes valg af hastighed, rejsetidspunkt, rute og i en vis udstrækning transportmiddel. Herved anvendes intelligent vejudstyr, som supplement til den faste afmærkning og afspærring i anlægsperioden. Trafikledelsessystemet består af følgende intelligente vejudstyr: Variable hastigheds- og informationstavler på portaler Faste tavler med variabelt tekstfelt Kameraovervågning Dataindsamlingssystem Nødtelefoner Rejsetidsmålesystem IT-system Variable hastigheds- og informationstavler Målet med de variable hastighedstavler er at få trafikanterne til at afpasse hastigheden bedst muligt efter forholdene. Dette vil bremse trafikken i farlige situationer og bidrage til at opretholde en glidende trafik så længe som muligt. Tavlerne styres i udgangspunktet automatisk på baggrund af detektering af hastigheder og trafikmængder, men kan også styres manuelt i forbindelse med hændelseshåndtering, herunder indsats fra redningsberedskabet. Hastighedstavlerne er udformet som fuldgrafiske tavler i farverne rød, grøn og gul. Dette vil sige, at de som udgangspunkt kan vise både tekst og grafik i de givne farver. På M3 forventes tavlerne at kunne anvendes som hastighedstavler, samt til vognbanesignaler. 18 DANSK VEJTIDSSKRIFT MARTS 2005

Foruden hastighedstavlerne opsættes informationstavler dels på portaler på M3 og dels på galgemaster på motorvejstilkørslerne til M3. Målet med de variable informationstavler er at vise forskellige typer information, både af advarende, uddybende og informativ karakter. Således skal tavlerne bruges i beredskabsmæssig sammenhæng fx ved ulykker, tabte genstande eller holdende biler. På M3 skal tavlerne yderligere bruges til at begrunde hastighedsreguleringerne. Endelig kan tavlerne bruges til mere informative meddelelser fx rejsetider/forsinkelser. Informationstavlerne består af alfanumeriske LED-informationstavler med 2 tekstlinier á 19 karakterer. Dette betyder, at tavlerne kan benyttes til forskellig tekst, tal og simple symboler. Begge typer af tavler opsættes på portaler, som normalt er placeret før hver frakørsel og efter hver tilkørsel. På strækningen nord for Jyllingevej vil portalerne stå i en afstand mellem ca. 500-1200 meter. Syd for Jyllingevej opsættes der kun portaler med variable informationstavler, og disse står med en afstand af ca. 1 til 2 kilometer. Faste tavler med variabelt tekstfelt På de tværgående veje (ved tilkørselsramper til M3) opsættes en række faste tavler med variabelt tekstfelt med 2x7 karakterer. Formålet med tavlerne er at give potentielle nord- og sydkørende trafikanter Visninger på variable tavler. information om rejsetider til de nærmeste M3-destinationer, sådan at trafikanterne får et grundlag for at afgøre, om det er hensigtsmæssigt for dem at dreje ind på M3. I tilfælde af uheld eller hændelser, hvor M3 er spærret, gives information herom, således at trafikanterne ikke ledes op til en kø. Kameraovervågning På M3 opsættes dels bevægelige kameraer dels web-kameraer. Formålet med de bevægelige kameraer er primært at give T.I.C. et værktøj til at overvåge anlægsstrækningen. Desuden udgør kameraovervågningen et middel til hurtig identificering og lokalisering af hændelser og herved en hurtig formidling af situationerne på M3 til T.I.C. og beredskabet. Web-kameraerne giver en god service til trafikanterne ved via www.trafikken.dk at give mulighed for at se den aktuelle trafiktilstand forskellige steder på anlægsstrækningen. De faste og bevægelige kameraer styres/ overvåges via en web-brugerflade over et TCP/IP-baseret netværk. Kameraovervågningssystemet indeholder en streamingserver således, at kamerabilleder kan streames til flere brugere på samme tid. Desuden indeholder anlægget en central betjent optagefunktion, således at video-streams fra brugervalgte kameraer kan lagres og kan afspilles på et senere tidspunkt. Dataindsamlingssystem Der opsættes radardetektorer på anlægsstrækningen for hver ca. 500 m i begge retninger. Detektorerne udgør anlæggets Variable hastighedstavler på M3. Variable hastighedstavler på M3. MARTS 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 19

Fast tavle med variabelt tekstfelt på tværveje. centrale dataopsamlingssystem. Data indsamles dels til styringsformål for trafikledelsessystemet dels til støtte af trafikantservices på www.trafikken.dk og dels til statistiske formål, således at Vejdirektoratet kan evaluere udviklingen i trafikken og trafikledelsessystemets funktioner. Der benyttes 2 detektortyper som indsamler trafikale data afhængigt af, om de er monteret på master i midterrabatten eller på portalerne over vejbanerne. Begge detektorerne er af typen RTMS (Remote Traffic Microwave Sensor). RTMS detektoren er en frekvensmoduleret radar, som både kan måle hastighed for og afstand til et givent køretøj. Ved normal flydende trafik og hastigheder over 15 km/t anvender detektoren dopplerprincippet til registrering af køretøjshastigheder. Ved anvendelse af doppler udsender detektoren en radarstråle, som bliver reflekteret tilbage til detektoren, når et køretøj passerer radarstrålen. Detektoren analyserer differencen i frekvensen mellem det transmitterede og modtagne reflekterede signal. Den herefter foretagne beregning giver således mulighed for bestemmelse af køretøjets hastighed med baggrund i frekvensskiftet, som er direkte proportional med den relative hastighed af køretøjet. Ved lave hastigheder og i køsituationer er det ikke muligt at anvende doppler princippet. Her anvender detektoren sin evne til at måle afstanden til et givent køretøj. Detektoren kan således måle hvor lang tid et køretøj bruger på at køre en forud defineret/kalibreret afstand på normalt 5 til 10 meter. Ud over hastighedsmåling fortager detektoren ligeledes længdemåling af det enkelte køretøj. Længdemålingen giver mulighed for længdeklassifikation i 3 klasser og anvendes til at opbygge en mere præcis hastighedsprofil for vejforløbet. Nødtelefoner Der opsættes nødtelefoner på strækningen for hver ca. 2 km samt på nødpladser efter Kamerasystemer på M3. 20 DANSK VEJTIDSSKRIFT MARTS 2005

Radardetektorer på M3. Det viste stationeringsskilt som er monteret i lysmasterne på M3 skal sikre at trafikanter kan opgive en præcis lokalitet i forbindelse med eventuelle hændelser og uheld. Dette er en forudsætning for en hurtig og effektiv beredskabsindsats. behov. Telefonerne er af typen fuld dupleks, hvor samtalen mellem en nødstedt person og trafikmedarbejderen vil fungere som en normal telefonsamtale (dog uden telefonrør). Telefonerne, der nu er installeret på M3, er udført trådløse primært for at undgå, at kabelinstallationer er i vejen for anlægsarbejderne. Efter vejen er udbygget, er det planen, at telefonerne fastfortrådes i lighed med øvrige nødtelefoner i Danmark. I alt er der indkøbt 24 telefoner, hvoraf 18 nu er monteret i samme positioner som de normale nødtelefoner. De sidste 6 telefoner er planlagt opstillet på kommende nødpladser, der etableres i forbindelse med anlægsarbejdet på steder, hvor nødsporet inddrages. Telefonernes funktion er helt lig med øvrige nødtelefoner i Danmark, hvor opkald fra nødstedte bilister automatisk dirigeres til T.I.C. Her kan telefonen identificeres. T.I.C. medarbejderen stedbestemmer hændelsen/uheldet via overvågningskameraerne og de opsatte stationeringsskilte, hvorefter beredskabet kan rykke ud til den rigtige position med det samme. Nødtelefoner. MARTS 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 21

Nødtelefonerne er af ny type, der er online overvåget, således at eventuelle fejl på udstyr straks opdages og lokaliseres. Yderligere indgår systemet i Vejdirektoratets SMS services til døve og svagt hørende og er udstyret med teleslynge. Operatøren kan fra vagtcentralen foretage et tilbagekald til en given nødtelefon, hvor opkaldet signaleres til den nødstedte med en ringetone. Rejsetidsmålesystem På Ring 3 (O3) etableres et rejsetidsmålesystem baseret på automatisk nummerpladegenkendelse via infrarøde kameraer. Der etableres 9 målesnit for hver køreretning på O3 mellem Lyngby og Vallensbæk. For hvert registreret køretøj produceres et sæt data, der som minimum indeholder oplysninger om målesnit, vognbane, tidsstempling og nummerplade (krypteret). Målesnittene etableres i nærheden af de væsentlige tværgående veje. Ved hvert tværsnit er monteret to kameraer, som tilsluttes en vejstation, der står for læsning, kryptering, sammenstilling, mellemlagring og videresendelse af data. Endvidere varetager vejstationen den lokale tekniske overvågning. Fra vejstationen overføres data omgående via GPRS nettet til en server placeret hos Vejdirektoratet i København. Her foretages den indledende behandling af de modtagne data, og der beregnes rejsetider for de biler, der er registreret og genfundet på hver strækning mellem to målesnit. Disse individuelle rejsetider sammenstilles derefter til de ønskede informationsdata for hver strækning, og disse informationsdata overføres til Vejdirektoratets øvrige servere for trafikledelse samt til en række andre formål herunder til statistik. IT-system For at kunne styre og overvåge installationerne langs vejen, registrere trafikdata og udsendelse af trafikinformation er der etableret et omfattende kommunikationsnet mellem trafikledelsesanlæggene på M3 og T.I.C. sluttende i et centralt IT system for trafikledelse. IT-systemet består af software-applikationer på Vejdirektorats server med følgende funktioner: Indsamling, lagring, efterbehandling, sammenstilling og distribution af trafikregistreringer fra detektorer Afvikling af styringsalgoritmer Kommunikation med variable hastighedstavler, variable informationstavler og faste tavler med variabelt tekstfelt for kontinuerlig styring og overvågning af disse Kommunikation med kamerasystemet for visning af billeder samt styring af kameraer og optagefunktion Præsentation af registrerede data, herunder alarmer og fejl samt betjeningsflade for styring af TL-systemerne. T.I.C. er den primære bruger af IT-systemet, men opkobling til systemet vil også kunne ske fra Hovedstadsprojekternes kontor i Herlev samt via et lukket web-interface til brug for eksterne brugere, herunder specielt redningsberedskabet. Intelligent vejudstyr på/ved M3 i tal 38 stk. trafikledelsesportaler 19 stk. galgestandere 66 stk. variable hastighedstavler 46 stk. variable informationstavler 11 stk. faste tavler med variabelt tekstfelt 76 stk. detektorer på portaler 22 stk. detektorer, sidemonteret 37 stk. PTZ kameraer 10 stk. Web-kameraer 24 stk. nødtelefoner 57 stk. el-tilslutninger ca. 30 km elforsyningskabel ca. 20 km lyslederkabel Båndbredde mellem T.I.C. og M3: 3x47 Mbit Båndbredde mellem T.I.C. og Internettet: 20 Mbit Leverandører af de enkelte systemer og tjenester: Variable hastighedstavler: Robert Bosch A/S Variable informationstavler: Bravida Danmark A/S med Solari di Udine som underleverandør Faste tavler med variabelt tekstfelt: Swarco Danmark A/S F AKTA Detektorer: Weiss-Electronic GmbH med Olsen Engineering som underleverandør PTZ og web-kameraer: Kemp & Lauritzen A/S Nødtelefoner: Kemp & Lauritzen A/S med Bravida/Clearsonics som underleverandør IT-system: Steria A/S Installation af TL-systemer: Kemp & Lauritzen A/S Rådgivere: Hansen & Henneberg AS Rejsetidsmålesystem. 22 DANSK VEJTIDSSKRIFT MARTS 2005