Referat fra møde i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 26. marts 2019

12. april 2019 Sag 2018-17917 Referat fra møde i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 26. marts 2019 Tid og sted: Tirsdag den 26. marts 2019 kl. 12-18, Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, Aalborg. ERHVERVSSTYRELSEN Vejlsøvej 29 8600 Silkeborg Tlf. 35 29 17 17 CVR-nr 10 15 08 17 E-post deb@erst.dk www.erst.dk Til stede fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Jakob Riis (formand), adm. direktør, Falck A/S Peter Rindebæk, COO, Bladt Industries A/S Betina Hagerup, direktør, KMD A/S Nicolai Hansen, direktør, KMC Amba Dorte Zacho Martinsen, direktør, BM Silo ApS Ejner K. Holst, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Arne Boelt, borgmester, Hjørring Kommune Peter Rahbæk Juel, borgmester, Odense Kommune Morten Slotved, borgmester, Hørsholm Kommune Gert Jørgensen, borgmester, Sorø Kommune Peter Sørensen, borgmester, Horsens Kommune Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet Line Nørbæk, erhvervspolitisk direktør, Erhvervsministeriet ERHVERVSMINISTERIET Afbud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Dorte Krak, adm. direktør, Arp-Hansen Hotel Group A/S Steen Munk, kreditdirektør/vicedirektør Nykredit A/S Claus Jensen, formand, CO-Industri Stephanie Lose, regionsrådsformand, Region Syddanmark Tilstede fra Erhvervshusbestyrelserne (kl. 12-14) Mogens Gade, bestyrelsesformand Erhvervshus Nordjylland Søren Olesen, bestyrelsesformand Erhvervshus Midtjylland Leif Friis Jørgensen, bestyrelsesmedlem, Erhvervshus Sydjylland Mads Bonde Hansen, bestyrelsesmedlem, Erhvervshus Fyn John Brædder, bestyrelsesformand Erhvervshus Sjælland Henrik Rasmussen, bestyrelsesformand Erhvervshus Hovedstaden Winni Grosbøll, bestyrelsesformand Erhvervshus-filial Bornholm

2/11 Til stede fra Erhvervsministeriet Katrine Winding, direktør, Erhvervsstyrelsen Sigmund Lubanski, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Niels May Vibholt, underdirektør, Erhvervsstyrelsen Preben Gregersen, kontorchef, Erhvervsstyrelsen Søren Asp Mikkelsen, kontorchef, Erhvervsstyrelsen Andreas Blohm Graversen, kontorchef, Erhvervsministeriet Line Panum, chefkonsulent, Erhvervsstyrelsen Referat 1. Velkomst og gennemgang af dagsorden (til orientering) Bilag 1.1: Cover Bilag 1.2: Godkendt referat fra bestyrelsesmødet d. 29. januar Bilag 1.3: Godkendt forretningsorden Formanden orienterede om afbud til dagens møde. I den forbindelse orienterede formanden også om, at deltagelse via video ikke er hensigtsmæssig i forbindelse med mødeafholdelsen, men at formanden vil tage skriftlige bidrag fra medlemmer, der har meldt afbud, med i drøftelserne på mødet. Formanden orienterede om, at referatet fra sidste møde var godkendt med enkelte bemærkninger. Formanden orienterede om, at der siden sidste møde er foretaget en justering i forretningsordenens 4 stk. 7, hvor bestyrelsesmedlemmerne nu har 6 dage i stedet for 4 dage til skriftligt at kommentere og godkende referatet. Formanden orienterede ligeledes om, at forretningsordenen nu er godkendt af erhvervsministeren. 2. Drøftelse med Erhvervshusenes bestyrelsesformænd Bilag 2.1: Cover Bilag 2.2: Procesplan for udarbejdelse af strategi Bilag 2.3: Invitation til erhvervshusenes bestyrelsesformænd - samarbejde om strategi for decentral erhvervsfremme for 2020 Bilag 2.4: CV'er for repræsentanter for erhvervshusenes bestyrelser Formanden indledte drøftelsen med at udtrykke glæde over, at repræsentanter for alle erhvervshuses bestyrelser havde prioriteret at deltage i mødet trods mange andre forpligtelser. Det var vigtigt for såvel medlemmer af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som medlemmer af erhvervshusenes bestyrelser at mødes og etablere et tæt fremadrettet samarbejde. Udarbejdelse af en ny strategi for decentral erhvervsfremme blev fremhævet som et eksempel. Formanden bemærkede, at han var bekendt med Erhvervshusenes ønske om at mere tid til inddragelse i strategiprocessen, især i den indledende fase og at tilrettelæggelse af strategiprocessen ville være et naturligt emne for dagens drøftelser.

3/11 Bestyrelsesrepræsentanterne for erhvervshusene gav udtryk for, at de var glade for indbydelsen til at deltage på bestyrelsesmødet, og at de også fandt et tæt samarbejde værdifuldt i forhold til at skabe et stærkt og sammenhængende erhvervsfremmesystem. Bestyrelserne drøftede deres forskellige roller i erhvervsfremmesystemet og sammenhængen mellem dem. Erhvervshusene fremhævede, at lokalt ejerskab er afgørende for engagement og ikke mindst en lokalt forankret strategi for decentral erhvervsfremme. Bestyrelsesrepræsentanterne for erhvervshusene gav i den forbindelse udtryk for, at de ønsker mere tid til inddragelse i strategiprocessen. Formanden udtrykte forståelse for og opbakning til ønsket om at sikre lokal forankring og ejerskab, og lagde samtidigt vægt på vigtigheden af samarbejdet mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Erhvervshusbestyrelserne om erhvervsfremmestrategien. Formanden henviste til, at bestyrelsen efterfølgende ville drøfte en evt. justering procesplanen. Formanden bemærkede samtidigt, at konsekvensen ved en længere inddragelsesproces i den indledende fase vil være en tilsvarende kortere høringsperiode, herunder for Erhvervshusene, i efteråret 2019. Der var umiddelbar opbakning til dette fra repræsentanterne for erhvervshusenes bestyrelser. Bestyrelserne drøftede erhvervshusenes foreløbige overvejelser vedrørende indholdet i den kommende erhvervsfremmestrategi. Bestyrelsesrepræsentanterne for erhvervshusene fremhævede bl.a. udfordringer, herunder i forhold til produktivitet, samt et ønske om øget fokus på virksomhedernes bundlinje. Lav digitaliseringsgrad blev eksempelvis nævnt som en af de centrale udfordringer for små og mellemstore virksomheder. Herudover blev forskellige tværgående rammevilkår, bl.a. innovation og samarbejde mellem SMV er og videninstitutioner, fremhævet som væsentlige parametre for virksomhederne. Bestyrelserne var desuden enige om, at indsatserne fremadrettet også gerne må tilskynde virksomhederne til at være mere risikovillige, og at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ligeledes skal turde fokusere på indsatser med en relativ høj risikoprofil. Derudover fremhævede flere bestyrelsesrepræsentanter klyngernes relevans for virksomhederne i deres områder. Formanden betonede, at konsolideringen skal ende ud i 10-12 nationale styrkepositioner og et antal spirende områder, hvorfra der kan udbydes finansiering til én klynge pr. styrkeposition, samt at de fremadrettede klynger dermed skal have et landsdækkende sigte.

4/11 Bestyrelserne var enige om, at mødet havde været konstruktivt og en god første anledning til at få talt direkte sammen om rammerne for samarbejdet i det nye erhvervsfremmesystem. Bestyrelserne var enige om, at møder med fordel kan gentages i fremtiden for at sikre et tæt samarbejde og en sammenhængende indsats med virksomhedernes behov i centrum. 3. Status og videre proces for udarbejdelse af Strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem (til orientering og beslutning) Bilag 3.1: Cover Formanden orienterede om dagsordenen for resten af mødet. Den videre strategiproces blev gennemgået, herunder de 7 strategiworkshops, der afholdes sammen med erhvervshusenes bestyrelser rundt omkring i landet i uge 11-14. Formålet med workshopsene er at igangsætte drøftelser om og få input vedrørende de udfordringer og potentialer, som erhvervslivet står overfor i forskellige dele af landet, og som strategien, herunder de enkelte regionale kapitler, kan afspejle. De første tre workshops havde været kendetegnet ved stor deltagelse og gode drøftelser, der viste stort engagement og interesse for, at reformen medfører reelle ændringer, der afspejlede virksomhedernes behov. Flere bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden, havde deltaget ved de tre workshops, ligesom der forventes at være bestyrelsesmedlemmer til stede ved de kommende workshops i Vojens, Aalborg og Odense og Rønne. Der blev gjort status på de igangsatte analyser, der skal bidrage til at belyse nationale styrkepositioner, decentrale vækstvilkår mv. Analyserne skal bl.a. lede til kriterier for udvælgelse af de 10-12 nationale styrkepositioner. Analyseresultaterne vil blive genstand for drøftelser i bestyrelsen på de kommende møder. Heldagskonference om decentral erhvervsfremme i Danmark fra 2020 og frem blev også fremhævet som et centralt element i strategiprocessen. Konferencen vil bl.a. indeholde et dialogspor med klynger og et spor for den kommende EU strukturfondsperiode for 2021-2027. Bestyrelsen drøftede Erhvervshusenes ønske om mere tid til inddragelse i strategiprocessen, herunder at konsekvensen ville blive en kortere høringsperiode i efteråret i perioden mellem møderne i september og november. Bestyrelsen besluttede at justere planen for strategiprocessen og bad sekretariatet udarbejde og udmelde en justeret procesplan efter mødet. Den nye procesplan vil indeholde konkrete datoer for skriftlige bidrag fra erhvervshusenes bestyrelser (fristen sættes til 30. april 2019), inddragelse af erhvervshusenes bestyrelser i skrivningen af de regionale kapitler, tidspunkter for bestyrelsens egne strategidrøftelser samt høringsperiode mv. i efteråret.

5/11 4. Introduktion til strukturfondene i indeværende periode og kommende periode samt forenklingsindsatsen (til orientering) Bilag 4.1: Cover Bilag 4.2 Introduktion til indeværende programperiode og status på udmøntning Bilag 4.3 Introduktion til programperioden 2021-2027 og programmeringsarbejdets relation til strategien for decentral erhvervsfremme Bilag 4.4 Introduktion til arbejdet med at forenkle strukturfondsadministrationen Bestyrelsen blev introduceret for EU s strukturfonde, herunder bestyrelsens rolle i forhold til at afgive indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Bestyrelsen kan prioritere 605 mio. kr. i perioden 2019-2020, hvis hele den såkaldte resultatreserve udløses som forventet, og med forbehold for tilbageløb af projektmidler og eventuelle tillægsbevillinger i den eksisterende projektportefølje. Herudover blev status på udarbejdelsen af de nye programmer, der skal gælde for strukturfondsperioden 2021-2027 gennemgået, herunder forhandlinger om EU s kommende budget og det retlige grundlag for de nye programmer. Erhvervsministeriet arbejder for, at EU s strukturfondsmidler bedst muligt kommer til at understøtte bestyrelsens ønskede strategiske fokus i den kommende programperiode. Afslutningsvist blev der gjort status på arbejdet med at forenkle strukturfondsadministrationen, herunder at der trådte en række nye forenklingstiltag i kraft den 1. september 2018. I efteråret 2018 blev der ligeledes nedsat et sounding board med deltagelse af en række projektaktører og interessenter, som fik til opgave at komme med input og forslag til yderligere forenklingstiltag. Parallelt hermed blev der gennemført nabotjek af forvaltningerne i henholdsvis Sverige og Nederlandene. Disse indsatser er ligeledes mundet ud i en række anbefalinger til forenklingstiltag, som Erhvervsstyrelsen vil følge op på. Bestyrelsen vil løbende blive inddraget i opfølgningsarbejdet og de implementerede tiltag i forenklingsarbejdet.

6/11 5. Udmøntninger i 2019 (til beslutning) 5.1 Udmøntningsplan 2019 Bilag 5.1.1 Cover Bilag 5.1.2 Udmøntningsplan 2019 Bilag 5.1.3 Øremærkede midler til lokale erhvervsfremmeindsatser Der blev præsenteret et udkast til udmøntningsplan for 2019 og de forskellige elementer heri, herunder forslag til prioritering af midler på tværs af temaer. Udkastet afspejler bl.a., at den nye lov om erhvervsfremme først trådte i kraft 1. januar 2019. Det indebærer bl.a., at udmøntningerne er kommet senere i gang i 2019, end hvad der vil kunne forventes i senere år, hvor udmøntningsplanen forventeligt vil være klar ved årsskiftet. I foråret 2019 vil bestyrelsen derved skulle tage stilling til prioritering af relativt mange og store annonceringer, hvorefter bestyrelsen i sommeren og efteråret 2019 vil skulle tage stilling til konkrete ansøgninger og give tilsagn til projekter. Der blev herudover redegjort for, at udmøntningsplanen indeholder en overbudgettering på 71,4 mio.kr. ift. den afsatte ramme af decentrale erhvervsfremmemidler på Finansloven 2019. Overbudgetteringer skal tage højde for, at der evt. ikke indkommer et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgninger på de calls, som bestyrelsen udbyder. Udmøntningsplanen indeholder ligeledes en overbudgettering af strukturfondsmidler for at tage højde for en forventning om tildeling af midler fra resultatreserven. Bestyrelsen tiltrådte udmøntningsplanen med en bemærkning om, at bestyrelsen gerne ser flere midler prioriteret til digitalisering og anvendelse af ny teknologi. Sekretariatet vil vende tilbage med bud på, hvor yderligere midler til digitalisering kan prioriteres fra. Det blev i den forbindelse bemærket, at udmøntningsplanen skal ses som et dynamisk dokument, der kan udvikle sig hen over året, hvis der eksempelvis er udfordring med tilstrækkelig søgning på et eller flere områder. Bestyrelsen fremhævede desuden, at man gerne ser, at der i de konkrete annonceringer findes en god balance mellem hensynet til vækst og hensynet til konkurrencekraft, således at indsatserne for den enkelte virksomhed i højere har fokus på og bidrager til en sundere drift og overskudsskabelse. Det blev fremlagt en model for, hvordan bestyrelsen kan iagttage, om den lokale minimumsfordeling af øremærkede midler overholdes. Modellen indebærer, at ansøgere beskriver, hvordan de decentrale behov imødekommes, og hvor i landet aktiviteterne udføres. Det blev bl.a. udtrykt uenighed i, at en del af de midler, som Copenhagen Capacity har fået tildelt i 2019, er opført under øremærkede midler til hovedstaden. Bestyrelsen godkendte modellen med et ønske om, at øremærkede midler til Fyn og Sydjylland så vidt muligt skal opgøres hver for sig.

7/11 Der blev fremlagt en model for, hvordan de af bestyrelsen opstillede principper kan omdannes til konkrete kriterier, når der formuleres annonceringer, og når ansøgninger vurderes og sagsbehandles af sekretariatet. Bestyrelsen godkendte modellen. Det blev oplyst, at bestyrelsen på mødet den 13. maj vil blive forelagt et beslutningsoplæg vedrørende håndtering af tillægsbevillinger og uopfordrede ansøgninger, der indkommer uden for de annonceringer og puljer, bestyrelsen beslutter. Det blev besluttet, at de uopfordrede ansøgninger, der allerede var indkommet til sekretariatet, i den mellemliggende periode, vil blive henvist til de kommende annonceringer og puljer. 5.2 Nye udmøntninger Sekretariatet gennemgik forslag til nye udmøntninger, som sekretariatet efterfølgende kan indkalde projektansøgninger indenfor. 5.2.1. Digitalisering Bilag 5.2.1.1 Cover Bilag 5.2.1.2 Indsats vedr. fremme af digitale teknologier blandt SMV'er Bilag 5.2.1.3 Indsats vedr. digitalt løft af SMV'er via kompetenceudvikling Sekretariatet fremlagde to forslag til indsatser vedr. digitalisering (bilag 5.2.1.2 Indsats vedr. fremme af digitale teknologier blandt SMV'er og bilag 5.2.1.3 Indsats vedr. digitalt løft af SMV'er via kompetenceudvikling). Indsatsen vedr. fremme af digitale teknologier blandt SMV er er en skalering af tilskud til privat digitaliseringsrådgivning under SMV:Digital. Det foreslås, at der afsættes 25 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler til indsatsen. De 25 mio. kr. vil supplere de eksisterende tilskudsmidler på godt 20 mio. kr. under SMV-Digital i 2019. Midlerne skal udmøntes i løbet af 2019. Indsatsen forestås af godkendte rådgivere, der eksempelvis kan være private virksomheder, GTS-institutter o.l. Indstillingen blev tiltrådt. Indsatsen vedr. digitalt løft af SMV er via kompetenceudvikling skal styrke digitale kompetencer blandt ledere og nøglemedarbejdere. Indsatsen består af kompetenceudvikling, netværk, kompetencetilførsel samt test- og demolabs. Det foreslås, at der afsættes 25 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler til indsatsen. Indsatsen forventes annonceret i april 2019 og forelæggelse af ansøgninger for bestyrelsen til beslutning på mødet den 24. september. Indsatsen kan både foreslås af private og offentlige udbydere, eksempelvis et erhvervshus, erhvervskontor, en erhvervsorganisation, en vidensinstitution eller andre. Indstillingen blev tiltrådt. Begge indstillingerne vedr. digitalisering blev tiltrådt med en bemærkning om, at bestyrelsen gerne så endnu flere midler prioriteret til indsatser vedr. digitalisering og anvendelse af ny teknologi.

8/11 5.2.2. Kvalificeret arbejdskraft Bilag 5.2.2.1 Cover Bilag 5.2.2.2 Indsats vedr. kvalificeret arbejdskraft Sekretariatet fremlagde forslag til indsatser vedr. kvalificeret arbejdskraft (bilag 5.2.2.2 Indsats vedr. kvalificeret arbejdskraft). Indsatsen er todelt. Den ene indsats vedrører flere unge i erhvervsuddannelse. Indsatsen skal øge søgningen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne. Aktiviteterne kan fx være gennemførelse af talentudviklingsforløb og udvikling af praktikordninger, der motiverer virksomheder til at indgå uddannelsesaftaler og forbedre praktikmulighederne. Det foreslås, at der afsættes 30 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond og 20 mio. kr. i medfinansiering fra de decentrale erhvervsfremmemidler. Den anden indsats vedrører erhvervsfaglig uddannelse af voksne og videregående uddannelse. Indsatsen skal bidrage til, at ansatte i små og mellemstore virksomheder samt ledige får løftet deres formelle uddannelsesniveau. Aktiviteterne kan fx være information, vejledning og opsøgende arbejde over for små og mellemstore virksomheder om mulighederne for kompetenceafklaring og erhvervskompetencegivende uddannelse af medarbejderne. Det foreslås, at der afsættes 20 mio. kr. fra Socialfonden og 10 mio. kr. i medfinansiering fra de decentrale erhvervsfremmemidler. Indsatserne forventes annonceret i april 2019 med forelæggelse af ansøgning for bestyrelsen til beslutning på mødet den 24. september. Indstillingen blev tiltrådt med en bemærkning om at tilføje, at fagforeninger også kan være blandt ansøgerne til indsatsen og at formel uddannelsesplanlægning i virksomhederne og anvendelse af mentorordninger skal kunne støttes. Indsatserne må generelt også gerne må omfavne efterspørgslen på arbejdskraft, således at indsatserne kan rettes mod ufaglærte og medarbejdere med korte og mellemlange videregående uddannelser. 5.2.3. Klyngekonsolidering Bilag 5.2.3.1 Cover Bilag 5.2.3.2 Indsats vedr. overgangspulje til klyngekonsolidering mv Der blev fremlagt en indsats vedr. klyngekonsolidering (bilag 5.2.3.2 Indsats vedr. overgangspulje til klyngekonsolidering mv). Indsatsen skal igangsætte en overgangspulje på 35 mio. kr., der understøtter konsolidering af de eksisterende klyngeorganisationer frem til udgangen af 2020. Det foreslås, at der afsættes 23,3 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og 11,7 mio. kr. i medfinansiering fra de decentrale erhvervsfremmemidler. Indsatsen forventes annonceret i april 2019 med forelæggelse af ansøgninger for bestyrelsen til beslutning på mødet den 26. juni. I drøftelsen blev det fremhævet, at puljen skal bidrage til at adressere problemstillinger forbundet med overgangen til det nye

9/11 erhvervsfremmesystem, herunder forskellig udmøntningspraksis på tværs af regionerne. Indstillingen blev tiltrådt med en bemærkning om, at det undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt med krav om, at klyngerne skal være certificerede eller på vej imod certificering. Herudover skal det tydeliggøres, at indsatsen er åben for klynger i hele landet, og at udmøntningen af midler sker for at forene hensyn til klyngeorganisationer, der står uden anden finansiering i 2020, med målsætningen om en reduktion i antallet af offentligt finansierede klynger. 5.2.4. Cirkulær omstilling i SMV'er Bilag 5.2.4.1 Cover Bilag 5.2.4.2 Indsats vedr. cirkulær omstilling i SMV'er Der blev fremlagt en indsats vedr. cirkulær omstilling i SMV er. (bilag 5.2.4.2 Indsats vedr. indsats i SMVér). Indsatsen består af tre målrettede delindsatser: Forretningsmæssige potentialer ved højere værdiudnyttelse af materialer, cirkulært design og produktudvikling samt plastgenanvendelse. Aktiviteterne er screening og rekruttering af SMV er, rådgivning og sparring mv. om nye og mere cirkulære forretningsmodeller samt implementering af grønne forretningsmodeller. Det foreslås, at der afsættes 81 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond og 15 mio. kr. i medfinansiering fra de decentrale erhvervsfremmemidler. Indsatsen forventes annonceret i maj 2019 med forelæggelse af ansøgninger for bestyrelsen til beslutning på mødet den 24. september. Indstillingen blev tiltrådt med en bemærkning om, at lignende indsatser også vil være relevante for større virksomheder. Herudover skulle det tydeliggøres, at indsatsen ikke alene var rettet mod produktionsvirksomheder, men også mod handels - og servicevirksomheder. 5.2.5. Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser Bilag 5.2.5.1 Cover Bilag 5.2.5.2 Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser Der blev fremlagt en indsats vedr. en strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser (bilag 5.2.5.5 Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser). Indsatsen skal ses i lyset af, at 2019 er et overgangsår, og har til formål at støtte tre indsatsområder: Stedbaserede (lokale) erhvervsfremmeindsatser, som ligger uden for de tematiske annonceringer, og håndtering af finansieringsudfordringer samt afprøvning af nye typer af erhvervsfremmeindsatser. Det foreslås, at der afsættes 80 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler til to annonceringer af puljen. Indsatsen forventes annonceret i april hhv. august 2019 med forelæggelse af ansøgninger for bestyrelsen til beslutning på møderne den 16. juni og 14 november 2019. Indstillingen blev tiltrådt med en bemærkning om, at indsatsområderne skulle reduceres fra tre til to, herunder at stedbaserede (lokale) erhvervsfremmeindsatser ikke bliver et selvstændigt krav under puljen, idet bestyrelsen lægger vægt på at igangsætte sammenhængende indsatser for

10/11 hele landet. Sekretariatet blev desuden bedt om at overveje, om en del af midlerne i puljen kunne omprioriteres til yderligere indsatser under temaet digitalisering og anvendelse af ny teknologi. 5.2.6. Opfølgning på erhvervsfremmeindsatsen Bilag 5.2.6.1 Cover Bilag 5.2.6.2 Forslag til opfølgning på erhvervsfremmeindsatsen Der blev fremlagt et forslag til systematisk evaluering og effektmåling af projekter finansieret udelukkende af decentrale erhvervsfremmemidler. Det blev foreslået, at projektevalueringen foretages på samme måde, som evalueringen af strukturfondsprojekterne, dvs. i form af evaluering af uafhængig evaluator på projektniveau. Det blev endvidere foreslået, at der gennemføres effektmålinger foretaget med det statistiske effektmålingsværktøj, som Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik har udviklet, og som anvendes til at effektmåle strukturfondsprojekterne. Midlerne til evalueringer øremærkes i de enkelte projekter. Herudover forklarede sekretariatet, at midlerne til effektmåling finansieres over Erhvervsstyrelsens budget. Indstillingen blev tiltrådt. 6. Regionale udviklingsstrategier (til beslutning) Bilag 6.1 Cover Bilag 6.2 Udkast til høringssvar til Region Midtjylland Bilag 6.3 Brev til udviklingsdirektørerne i regionerne vedr. rammerne for udviklingsstrategierne af 5. marts 2019 Bilag 6.4 Udkast til Region Midtjyllands Udviklingsstrategi Der blev orienteret om bestyrelsens rolle i forhold til de regionale udviklingsstrategier, herunder at det bl.a. er fastsat i lov om erhvervsfremme, at bestyrelsen skal udtale sig som høringspart om de regionale udviklingsstrategier med henblik på at vurdere, om udviklingsstrategierne går ind over den opgave, som bestyrelsen har fået i det nye erhvervsfremmesystem. Udkast til høringssvar til Region Midtjylland blev fremlagt (Bilag 6.2 Udkast til høringssvar til Region Midtjylland). Det blev fremført, at udviklingsstrategien på en række punkter indikere potentielle overlap til den decentrale erhvervsfremmestrategi og -indsats. I udkast til høringssvar lægges derfor op til, at teksten i udviklingsstrategien nogle steder forklares nærmere og andre steder tages ud af strategien. Indstillingen blev tiltrådt med en bemærkning om, at det tydeligere skal fremhæves i høringssvaret, at regionerne stadigvæk har hjemmel til sundhedsinnovation, men at sundhedsinnovation ikke kan være en del af den regionale udviklingsstrategi. Stephanie Lose kunne ikke godkende udkastet til høringssvar. Formanden fremførte følgende fremsendt af Stephanie Lose, der ikke kunne være til stede til mødet:

11/11 En regional udviklingsstrategi skal være en visionspræget strategi, hvor regionsrådet sætter en politisk retning for regionens udvikling. Visionen for Region Midtjyllands udviklingsstrategi er, at regionen skal være en attraktiv og bæredygtig region for alle borgere, og en lang række lokale og regionale interessenter og samarbejdspartnere har bidraget til strategiudkastet. Derfor skal regionsrådet have mulighed for at vedtage en bred politisk strategi, som går på tværs af og skaber sammenhæng mellem regionsrådets forskellige opgaver og rammebetingelserne for regional udvikling i øvrigt. Den silotænkning og detailstyring, der fremgår af udkastet til høringssvar, levner ikke plads til dette og er derfor uacceptabel. 7. Præsentation af den digitale erhvervsfremmeplatform (til orientering) Bilag 7.1 Cover Bilag 7.2 Baggrundsbilag vedr. den digitale platform Hovedlinjerne i den kommende digitale erhvervsfremmeplatform blev gennemgået. Platformen skal lanceres medio 2019 og vil indeholde grundlæggende information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt et overblik over relevante tilbud i erhvervsfremmesystemet. Endvidere blev faserne i den videre udvikling de kommende år hen mod en datadrevet platform gennemgået. 8. Opsamling, evaluering og proces mod næste møde (til orientering, drøftelse og beslutning) Bilag 8.1 Cover Der blev orienteret om, at møderækken for 2020 er fastlagt. Mødets indhold, form og materialer blev evalueret, og der blev udtrykt tilfredshed med materialernes form og mødernes gennemførelse, trods lange dagsordener og et stort, samlet mødemateriale. Bestyrelsen besluttede ikke at forfølge deltagelse ved folkemødet på Bornholm. Næste møde afholdes den 13. maj i Erhvervshus Fyn i Odense.