Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Det danske landskab Klasseundervisning, gruppearbejde og ekskursion til Galløkken og 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn og englehop koncentration i top? evt. Natur Bornholm Forsøg individuelt og i grupper. Bruduge 39 40-45 En mobil verden Individuelt og i grupper Efterårsferie uge 42. 46-51 Vejr her og der Forsøg og undersøgelser i grupper/makker 1-7 Island Klasseundervisning, gruppe og makkerarbejde. Tværfagligt med dansk 8-16 Sol, måne og stjerner Klasseundervisning og gruppearbejde. 17-21 Tyg på den! Arbejde alene, makker og i Om sunde madvaner. grupper. Tværfagligt med dansk 22-26 Er vi dus med dyrene? Klasseundervisning og gruppearbejde. Juleferie uge 52 til og med 2. jan Vinterferie uge 7 Bruduge 9 Påskeferie uge 13. Uge 19 Kr. himmelfart Er på lejrskole med 6. kl. uge 23 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser og erfaringer, iagttagelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem mennesker og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Jeg vil tage aktuelle emner op, og lave spring i årsplanen, hvis jeg støder på noget nyt og spændende, samt hvis vejrforholdene ikke er optimale. Venlig hilsen Nina Panek Gjettermann 1
Det danske landskab 5. klasse Periode Uge 34-38 Eleverne har tidligere arbejdet med jord, sten, grus og sand. Hvornår er vi tilfredse? Hvordan vil vi evaluere? Eleverne får indblik i, hvordan det danske landskab er blevet til, samt at de får kendskab til, hvilke egenskaber nogle af råstofferne i jorden har, og hvordan råstofferne kan udnyttes. Eleverne kan redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil. At eleverne kan anvende kort, både ældre og nye informationsøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet har ændret sig. At eleverne kan redegøre for hovedtræk af jordens og livets udvikling. Klassesamtale om hvordan det danske landskab blev skabt af isen. Ord som istid, hoved-tilstands-linien, tunneldale, hedesletter og bakkeøer bliver introduceret. Efterligning af isen ved forsøg. Hvor har istiden efterladt spor på Bornholm/Jylland. Introduktion af ordene: moræne og ledeblokke. Undersøgelse af forskellige sten og jordtyper. Materialer fra istiden i den danske jord. Ekskursion til Galløkken og evt. Natur Bornholm Undersøgelse af hårdt vand og blødt vand. Natek 5 Dvden: Randbøl Hede Dvden: Hammerknuden Dvden: Jordskælv & Dinosaurer på Bornholm Dvden: I fortidsdyrenes verden (6) Når eleverne får indblik i, hvordan det danske landskab er blevet til, samt at de får kendskab til, hvilke egenskaber nogle af råstofferne i jorden har, og hvordan råstofferne kan udnyttes. Når eleverne kan redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil. Når eleverne kan anvende kort, både ældre og nye informationsøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet har ændret sig. Når eleverne kan redegøre for hovedtræk af jordens og livets udvikling. Om eleverne får indblik i, hvordan det danske landskab er blevet til, samt at de får kendskab til, hvilke egenskaber nogle af råstofferne i jorden har, og hvordan råstofferne kan udnyttes. Om eleverne kan redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil. Om eleverne kan anvende kort, både ældre og nye informationsøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet har ændret sig. Om eleverne kan redegøre for hovedtræk af jordens og livets udvikling. Elevernes mapper og logbøger. 2
Masseeksperiment Fuldkorn og englehop koncentration i top? 5. klasse Periode Uge 39 Eleverne ved at de kan have svært ved at koncentrere sig, hvis de ikke får noget at spise eller rørt sig. Det gennemgående formål med Masseeksperimentet fra år til årer, at naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag. Eleverne får et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellig naturvidenskabelige. Det er ikke bare et forsøg for forsøgets skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden. I dette års Masseeksperiment skal vi undersøge om det betyder noget at man har spist formiddagsmad og frokost? Hvilken betydning har mad og aktivitet for koncentration og dermed læring? For nogle børn kan det være en udfordring at spise nye madvarer de lider af såkaldt food neophobia uvilje mod nye madvarer. Masseeksperimentet vil også undersøge fænomenet food neophobia for derved at undersøge skolebørn i alle aldres tilgang til nye fødevarer. Forsøgskit og til eksperimentet kommer i uge 36 Hvornår er vi tilfredse? Hvordan vil vi evaluere? Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Bagefter vil vi kunne sammenligne vores undersøgelser med andre og senere hen vil vi se på forskernes konklusion af forskningsresultaterne. 3
En mobil verden 5. klasse Periode Uge 40-45 Eleverne kender til mobiltelefoner fra deres hverdag. At eleverne kan sortere, udvælge og anvende og stoffer, både syntetiske og naturskabte. At eleverne kan undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug. At eleverne kan undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder. At eleverne kender til, at alt stof i verden består af begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern. At eleverne kender til vigtige stoffers og s anvendelse, genbrug og kredsløb. At eleverne kender til forskellige natursyn og kan redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil. At eleverne kan redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder energi og transport. At eleverne kan give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som energiforsyning/forurening. At eleverne kan give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker. At eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt kan give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi. At eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser. At eleverne kan kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler, herunder at metaller er gode ledere for strøm og varme. At eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra At eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle Eleverne skal arbejde med materialet: En mobil verden. Atlas 4
Hvornår er vi tilfredse? Når eleverne kan sortere, udvælge og anvende og stoffer, både syntetiske og naturskabte. Når eleverne kan undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug. Når eleverne kan undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder. Når eleverne kender til, at alt stof i verden består af begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern. Når eleverne kender til vigtige stoffers og s anvendelse, genbrug og kredsløb. Når eleverne kender til forskellige natursyn og kan redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil. Når eleverne kan redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder energi og transport. Når eleverne kan give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som energiforsyning/forurening. Når eleverne kan give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker. Når eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt kan give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi. Når eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser. Når eleverne kan kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler, herunder at metaller er gode ledere for strøm og varme. Når eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra Når et eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle 5
Hvordan vil vi evaluere? Om eleverne kan sortere, udvælge og anvende og stoffer, både syntetiske og naturskabte. Om eleverne kan undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt mulighed Om eleverne kan sortere, udvælge og anvende og stoffer, både syntetiske og naturskabte. Om eleverne kan undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug. Om eleverne kan undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder. Om eleverne kender til, at alt stof i verden består af begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern. Om eleverne kender til vigtige stoffers og s anvendelse, genbrug og kredsløb. Om eleverne kender til forskellige natursyn og kan redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil. Om eleverne kan redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder energi og transport. Om eleverne kan give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som energiforsyning/forurening. Om eleverne kan give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker. Om eleverne kender til miljøproblemer lokalt og globalt samt kan give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi. Om eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser. Om eleverne kan kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler, herunder at metaller er gode ledere for strøm og varme. Om eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra Om eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle Elevernes fremlæggelser og opgavebesvarelser. 6
Vejr her og der 5. klasse Periode Uge 46-51 Eleverne arbejdede med vejret og vejrudsigter i 3. klasse. De kender til begrebet klimabælter fra kapitlet Den hvide verden, som de arbejdede med i 4. klasse. Eleverne udbygger deres kendskab til vejrfænomener. At eleverne får et elementært indblik i meteorologiske begreber som klima, fronter og lufttryk. Give eleverne viden om vejrets og klimaets betydning for mennesker, dyr og planter. Eleverne udvikler deres færdigheder i at iagttage og beskrive vejret. Eleverne udvikler deres færdigheder i at betjene simple måleinstrumenter. Eleverne kan sammenligne egne observationer med en vejrudsigt. At eleverne kender til forskellige natursyn og kan redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil. At eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle At eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra Klassesamtale om vejret foregår i det nederste tynde lag af atmosfæren. Eleverne laver vejrmålinger, ser på vejrudsigter, diskuterer vejrets betydning for mennesker her i landet. Eleverne arbejder med data for nedbør og temperatur i Danmark. Begreberne klima, kystklima, og fastlandsklima indføres og eleverne arbejder med klimatiske forhold i Danmark og andre steder i verden. Dernæst fortælles kort om varmefronter og koldfronter, luftens tryk, lavtryk og højtryk. Vi kommer ind på voldsomt vejr som orkaner og stormfloder. Begrebet plantebælte indføres, og der fokuseres på kombinationen af temperatur og nedbør. Megen varme uden nedbør giver helt andre livsbetingelser end megen varme med nedbør. Eleverne præsenteres for økosystemerne regnskov og ørken. Regnskovens forsvinden og ørkenens vækst, hvilke alvorlige overvejelser giver det? Natek 5. www.emu.dk/elever 4-6/naturfag/vind/index.html Hvornår er vi tilfredse? Når eleverne får udbygget deres kendskab til vejrfænomener. Når eleverne får et elementært indblik i meteorologiske begreber som klima, fronter og lufttryk. Når eleverne får viden om vejrets og klimaets betydning for mennesker, dyr og planter. Når eleverne udvikler deres færdigheder i at iagttage og beskrive vejret. Når eleverne kender til forskellige natursyn og kan redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og 7
interessemodsætninger, der knytter sig hertil. Når eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle Når eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra Hvordan vil vi evaluere? Om eleverne får udbygget deres kendskab til vejrfænomener. Om eleverne får et elementært indblik i meteorologiske begreber som klima, fronter og lufttryk. Om eleverne får viden om vejrets og klimaets betydning for mennesker, dyr og planter. Om eleverne udvikler deres færdigheder i at iagttage og beskrive vejret. Om eleverne kender til forskellige natursyn og kan redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil. Om eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle Om eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra Elevernes fremlæggelser, opgaver og logbøger. 8
Island 5. klasse Periode Uge 2-7 Eleverne kan beskrive planter, dyr og deres levesteder og bruge enkelte fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser. At eleverne kan beskrive en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden. At eleverne kan beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur. At eleverne kan sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden. At eleverne kan sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele. At eleverne kan redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår. At eleverne kan forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på baggrund af egen og andres viden. At eleverne kan sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. At eleverne kender til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng dermed. At eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra At eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle Klassen starter i plenum, hvor eleverne laver brainstorm over hvad deres kendskab er til Island Vi ser filmen en vulkan af is. Derefter skal eleverne finde ud af hvad de kunne tænke sig at undersøge. Det kunne f.eks. være naturgrundlaget, herunder klima, plante og dyrelivet. Islands specielle naturfænomener og hvordan islændingene udnytter disse. Eleverne opdeles i grupper. Grupperne arbejder med emnerne ved først at lave en problemformulering over de spørgsmål, som de vil beskæftige sig med, samt en disposition. Undervejs arbejdes der med logbøger og hele forløbet munder ud i en lille rapport og en planche som fremlægges i klassen. Derudover fremviser grupperne meget gerne eksperimenter, vulkangruppen (sådan en plejer der som regel at komme) viser f.eks. et jordskælv og et vulkanudbrud. Klima, plante og dyreliv gruppen kan vise hvad der sker når kolde og varme luftstrømme mødes. Forsøg med en vulkan. Kender du Island? Island Dvden: Den islandske askesky Dvden: Vulkanen, der stoppede verden. http://www.visiticeland.com/displayer.asp?cat_id=78 9
http://da.wikipedia.org/wiki/island Hvornår er vi tilfredse? Når eleverne kan beskrive en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden. Når eleverne kan beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur. Når eleverne kan sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden. Når eleverne kan sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele. Når eleverne kan redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår. Når eleverne kan forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på baggrund af egen og andres viden. Når eleverne kan sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. Når eleverne kender til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng dermed. Når eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra Når eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle 10
Hvordan vil vi evaluere? Om eleverne kan beskrive en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden. Om eleverne kan beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur. Om eleverne kan sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden. Om eleverne kan sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele. Om eleverne kan redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår. Om eleverne kan forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på baggrund af egen og andres viden. Om eleverne kan sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. Om eleverne kender til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng dermed. Om eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra Om eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle Jeg vil evaluere løbende under hele forløbet ved at se på arbejdet i grupperne og elevernes føring af logbøger. Jeg vil undervejs stille refleksive spørgsmål og opmuntre eleverne til fordybelse, således at de får de faglige begreber op plads. Ved fremlæggelse af deres opgaver og eksperimenter vil jeg vurdere om eleverne har nået målet med projektet. Projektet giver ikke alene faglige kundskaber, men eleverne trænes også i at fremlægge deres resultater, argumentere og reflektere over stoffet. 11
Sol, måne og stjerner 5. klasse Periode Uge 8-16 Flere af eleverne er optaget af stjernerne og Universet. De har svært ved at finde grænserne mellem astronomi, science-fiction, astrologi og religion. Eleverne får svar på nogle af de spørgsmål, de selv har tænkt over. Eleverne ser fænomener, de aldrig før har lagt mærke til, sådan at de ser på Verden på nye måder. Eleverne kan pege på forhold, de måske ikke tidligere har skænket en tanke, sådan at de bliver lidt rigere i deres tænkning. Eleverne kender hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle og tidevand. Hvornår er vi tilfredse? At eleverne kan gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning. At eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra Opstart i plenum med elevernes egne spørgsmål og tanker om emnet. Opgaver og forsøg med: Solens, Månens og stjernes bevægelse, Månens faser. Solsystemet udefra med de enkelte planeter, som er meget forskellige Årstidernes vekslen knyttes sammen med Jordens bevægelse om Solen, og skiftet mellem dag og nat forbindes med Jordens rotation om sin egen akse. Astrologien, som er forbundet med årets gang og Solens vandring mellem stjernetegnene. Astrologien og dens placering i forhold til astronomien. Eleverne skal ved hjælp af bøger om Universet, Natek 5, Emu og nettet lave en planche og lille foredrag i grupper om det der optager dem. Det kan være Solen, Månen, specielle planeter, de første dyr og mennesker i rummet osv. Natek 5 Natur og teknik gul Elevbog side 64-71 Arbejdsbog 21-24. www.emu.dk/elever4-6/naturfag/solsystemetindex.html www.rummet.dk www.tycho.dk Når eleverne får svar på nogle af de spørgsmål, de selv har tænkt over. Eleverne ser fænomener, de aldrig før har lagt mærke til, sådan at de ser på Verden på nye måder. Når eleverne kan pege på forhold, de måske ikke tidligere har skænket en tanke, sådan at de bliver lidt rigere i deres tænkning. Når eleverne kender hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle og tidevand. Når eleverne kan gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning. Når eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra 12
Hvordan vil vi evaluere? Om eleverne får svar på nogle af de spørgsmål, de selv har tænkt over. Eleverne ser fænomener, de aldrig før har lagt mærke til, sådan at de ser på Verden på nye måder. Om eleverne kan pege på forhold, de måske ikke tidligere har skænket en tanke, sådan at de bliver lidt rigere i deres tænkning. Om eleverne kender hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle og tidevand. Om eleverne kan gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning. Om eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra Elevernes plancher og foredrag. Tyg på den! Om sunde madvaner 5. klasse Periode Uge 17-21 Eleverne blev introduceret for madpyramiden i 4. klasse og arbejdede lidt med sunde madpakker. At eleverne kan beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil. At eleverne kan sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer. At eleverne kan læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik. At eleverne kan begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. At eleverne kan sammenligne og beskrive de forskellige levevilkår mennesker har forskellige steder på Jorden. At eleverne kan redegøre for ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport. At eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra At eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle Med udgangspunkt i materialet Tyg på den! Ser vi på Lisa Viola der er født i Danmark og Den fødte forbruger med et liv i overhalingsbanen. Kontra Abdul Kabul der er født i Zimbabwe og som må finde sin plads bagerst i køen af verdens 1,3 milliarder fattige mennesker. Vi kommer ind på bl.a.: Penge og mad. Fastfood og sukker. Sund mad. Mad nok til alle? 13
Hvornår er vi tilfredse? Hvordan vil vi evaluere? Affald. Sprøjtegifte. Indu eller øko. Eleverne skal holde små foredrag. De skal lave en planche med deres madvaner/ liv nu, samt hvad de kan ændre. Madspillet. Vi arbejder tværfagligt med dansk. Når eleverne kan beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil. Når eleverne kan sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer. Når eleverne kan læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik. Når eleverne kan begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Når eleverne kan sammenligne og beskrive de forskellige levevilkår mennesker har forskellige steder på Jorden. Når eleverne kan redegøre for ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport. Når eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra Når eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle Om eleverne kan beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil. Om eleverne kan sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer. Om eleverne kan læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik. Om eleverne kan begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Når eleverne kan sammenligne og beskrive de forskellige levevilkår mennesker har forskellige steder på Jorden. Om eleverne kan redegøre for ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport. Om eleverne kan formidle mundligt og skriftligt egne og andres data fra Om eleverne kan forstå og anvende grafisk information i form af enkle Elevernes foredrag og plancher. 14
Er vi dus med dyrene? 5. klasse Periode Uge 22-26 Eleverne har arbejdet med små dyr omkring skolen i 3. klasse, hvor de indsamlede, iagttog og lærte om dyrenes tilpasning til forskellige levevilkår. Nu skal de arbejde med højerestående dyr og menneskets udnyttelse af dyr. Eleverne får en viden om livscyklus og levevis for tre almindelige danske husdyrarter, svinet, koen og hønen. Eleverne under arbejdet med landbruget som moderne produktionsvirksomhed får et indblik i såvel traditionelle som såkaldt alternative produktionsformer og produkter. Hvornår er vi tilfredse? Hvordan vil vi evaluere? At eleverne kan anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling. At eleverne kan give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker. Opstart med hvor kommer husdyrene fra? Vi kommer ind på naturlig adfærd. Vi kommer ind på nogle produktionsprocesser for mejeriprodukter, fra æg til lørdagskylling, fra svin til skinke og fra ko til burger. Vi ser videoen Tyg på den. Hvor meget plads har en burhøne? Kvæg andre steder i verden. Hvor kommer de forskellige dagligvarer fra? Diskussion om hvor går elevernes grænser for behandling af forskellige dyr. Natek 5. Videoen Tyg på den om produktion af danske dyr. Når eleverne får en viden om livscyklus og levevis for tre almindelige danske husdyrarter, svinet, koen og hønen. Når eleverne under arbejdet med landbruget som moderne produktionsvirksomhed får et indblik i såvel traditionelle som såkaldt alternative produktionsformer og produkter. Når eleverne kan anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling. Når eleverne kan give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker. Om eleverne får viden om livscyklus og levevis for tre almindelige danske husdyrarter, svinet, koen og hønen. Om eleverne under arbejdet med landbruget som moderne produktionsvirksomhed får et indblik i såvel traditionelle som såkaldt alternative produktionsformer og produkter. Om eleverne kan anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling. Om eleverne kan give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker. 15