Erhvervshåndbogen Klimaledelse

Erhvervshåndbogen Klimaledelse Særtrykaf GrønomsllingviaTCO? af RikkeDreyer,FormandforForumforBæredyggeIndkøb,og PeterAlbækFanth,Miljø ogklimamedarbejder,ski Januar2014

Klimaledelse Forlaget Andersen 10.4 Grøn omstilling via TCO? Af Formand for Forum for Bæredygtige Indkøb Rikke Dreyer, SKI rd@ski.dk Miljø- og klimamedarbejder Peter Albæk Fanth, SKI pfa@ski.dk Indhold Tænk hvis indkøbsbudgettet og miljø- og klimaregnskabet spillede positivt sammen? Tænk, hvis indkøbschefen og miljøchefen talte samme sprog? Det kan de meget vel komme til, hvis fokus flyttes fra anskaffelsesomkostninger til totalomkostningerne ved at anskaffe, anvende og bortskaffe en given vare; varens såkaldte Total Cost of Ownership (TCO). Denne artikel fortæller om SKIs erfaringer med TCO og hvordan udvikling af TCO-området i SKI har været med til at støtte en grøn omstilling samt om det arbejde, Forum For Bæredygtige Indkøb har lavet med at indsamle cases og gode råd til at arbejde med TCO. 1. Total Cost of Ownership (TCO) 2. Hvorfor er TCO aktuelt og relevant? 3. SKI tilbudsevaluerer på TCO-pris 4. TCO-arbejdsgruppen i Forum for Bæredygtige Indkøb 5. Udfordringer på vejen mod TCO 6. Gode Råd til arbejdet med TCO 7. TCO og LCC 8. TCO og grøn omstilling 9. Læs mere Totalomkostninger Langsigtet vurdering 1. Total Cost of Ownership (TCO) Total Cost of Ownership kaldes på dansk totalomkostninger og forkortes TCO. TCO handler om at beregne de udgifter, der for ejerne samlet set er forbundet med at anskaffe, eje og bortskaffe en given vare. I praksis betyder TCO at der på anskaffelsestidspunktet foretages en langsigtet vurdering af indkøbets økonomiske konsekvenser for virksomheden eller organisationen. TCO udvider således fokus fra udelukkende at fokusere på anskaffelsesprisen til også at omfatte de udgifter, som anskaffelsen koster i produktets levetid. Kapitel 10.4. Side 1/12. Januar 2014

Miljøhensyn følger med Når indkøbsvalg baseres på de totale omkostninger vil miljøhensyn ofte følge med af sig selv også selv om det kun er økonomien, der tages i betragtning. Omvendt kan det blive en dyr fornøjelse kun at gå efter de varer, som er billige i anskaffelsespris. Anskaffelsesprisen udgør nemlig ofte kun toppen af isbjerget. Og der kan gemme sig store udgifter til fx drift, service, vedligeholdelse og bortskaffelse. Det gælder fx ved indkøb af energiforbrugende produkter som IT-udstyr, storkøkkensudstyr og biler. TCO bygger bro TCO-pris vil synliggøre ressource forbrug Regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb 2. Hvorfor er TCO aktuelt og relevant? I en tid med økonomisk krise og heraf afledt behov for at nedbringe udgifterne i såvel offentlige som private virksomheder - og hvor vi samtidig har konkrete mål og forpligtelser til bl.a. at reducere udledningen af drivhusgasser - er TCO en oplagt mulighed for at bygge bro mellem de krav, der er til indkøbsfunktionen om at nedbringe de økonomiske omkostninger og til miljø/bæredygtighedsfunktionen om fx at reducere udledningen af drivhusgasser. Indkøb efter TCO-pris fremfor anskaffelsespris giver derfor ofte en konkurrencemæssig fordel til de mest energieffektive produkter, som måske nok er dyrere at anskaffe, men som set over hele produktets levetid er det billigste valg. Valg af energieffektive produkter med en lav TCO-pris vil resultere i besparelser både i virksomhedens økonomiske regnskab og klimaregnskabet. Inden for offentlige indkøb er TCO yderligere aktualiseret af, at regeringen i oktober 2013 offentliggjorde en strategi for intelligent offentligt indkøb, hvor TCO står som et af de centrale elementer. Strategien bygger på syv strategiske principper, hvor det ene handler om TCO og er formuleret således: Overvej altid at inddrage totalomkostninger ved indkøb for at sikre lave totaløkonomiske omkostninger i brugsperioden. Nyt EU udbudsdirektiv på vej SKI og TCO Derudover er EU på vej med nyt udbudsdirektiv, hvor mulighederne for at evaluere tilbud på TCO-prisen er skrevet ind som en selvstændig artikel. EU s begrundelse for dette er blandt andet, at offentlige indkøb skal bidrage til at opfylde EU s 2020 klimamål. 3. SKI tilbudsevaluerer på TCO-pris Når SKI prisevaluerer tilbud på computere, skærme, kopi/printprodukter og AV-udstyr sker det med udgangspunkt i TCO-prisen. I TCO-prisen for computere og skærme indgår tre års elregning. TCO-prisen for kopi- og printprodukter omfatter fem års elregning, klikpriser og serviceudkald. I udbud af AV-udstyr udgøres TCO-prisen af fem års elregning og en lampeudskiftning. Kapitel 10.4. Side 2/12. Januar 2014

Tre-års elregning med i evaluering af tilbud på it-udstyr Eksempelvis udbød SKI i 2012 en treårig forpligtende eneleverandørrammeaftale med et smalt sortiment af stationære pc er, bærbare computere og skærme. 40 kommuner forpligtede sig med aftalen til at købe for ca. 340 mio. kr. over tre år. TCO-beregningerne var en vigtig del af tilbudsevalueringen, og betød at leverandørerne skulle indregne strømforbrug for computerne i den samlede pris for de tilbudte produkter. SKI har derfor tildelt på totalpris (= anskaffelsespris + 3 års elregning). Energistyrelsens krav skal være overholdt Store besparelser på elregningen Fremmer energieffektive produkter AV-udstyrs TCO-pris TCO-beregnere SKI s erfaringer Det var et mindstekrav i udbuddet, at de tilbudte produkter skulle overholde kravene i Energistyrelsens indkøbsvejledning. På den måde blev det sikret, at konkurrencen om at have den laveste TCO-pris fandt sted blandt de mest energieffektive produkter i markedet. Beregningerne viser, at kommunerne med den forpligtende computeraftale samlet opnår en besparelse på elregningen på 11 mio. kr. og derved samtidig mindsker CO2 udledningen med 3.625 tons CO2 til gavn for miljøet. Det svarer til 500 husstandes elforbrug i 3 år. Dette er opnået alene ved at lade tre års elregning indgå som en TCO-pris i evalueringen af tilbuddene. Leverandørne skulle ikke kun konkurrere på tilbudsprisen. Det var nødvendigt for dem at byde ind med energieffektive computere, hvis ordren skulle i hus. Resultatet blev, at de mest energieffektive computere også blev budt ind med laveste pris en win-win situation for både kommunerne og miljøet. Der foreligger endnu ikke resultater fra det udbud af AV-udstyr hvor evaluering foretages på TCO-pris. Men de foranalyser, som SKI har gennemført, peger på, at en billig projektor med et højt strømforbrug kan være dyrere at eje set over en femårig periode end en dyrere model med et lavere strømforbrug. Det var på den baggrund, det blev besluttet at lade energiforbruget indgår som en TCO-pris i tilbudsevalueringen af AV-udstyr. På SKI s hjemmeside finder man de beregnere, som SKI har benyttet til at beregne TCO-prisen. Der hører en vejledning til beregnerne, og det anbefales, at man læser denne, inden man benytter beregnerne i eget udbud. SKI s erfaringer viser, at indkøbsvalg baseret på TCO-beregninger i hvert fald giver mening på de områder, hvor der udover produktets anskaffelsespris også er en væsentlig løbende udgift ved at eje og anvende produktet eller ved at skaffe sig af med det, når det er udtjent. Kapitel 10.4. Side 3/12. Januar 2014

Udvidelse af TCO-beregningen Beslutning om evt. TCO evaluering ved alle udbud Det er stadig en mindre del af SKI s aftaler, der ledsages af TCO-beregninger, men SKI er meget opmærksomme på, hvilke aftaler hvor det er relevant at inddrage TCO. SKI forventer derfor, at andelen stiger i de kommende år. Det er SKI s klare intention at udvide TCO-betragtningen til andet end det strømforbrugende aspekt af varerne. Hvorfor f.eks. ikke indregne logistikomkostninger, holdbarhed mv. i vurderingen af de laveste totalomkostninger? Derfor kobles SKI s TCO-medarbejder på alle relevante udbud fra begyndelsen for at afdække, hvilke TCO faktorer der kunne inddrages. Når TCO tænkes ind fra starten af udbuddet, er der tid til at afdække barrierer og udfordringer bl.a. via dialog med kunder og leverandører. Det giver et godt grundlagt for at beslutte, om der i det enkelte udbud skal tilbudsevalueres på TCO-pris. SKI s arbejde med TCO og de konkrete og positive resultater, der er opnået har givet genklang i den offentlige indkøbsverden og har bidraget til, at TCO har fået en så fremtrædende plads i regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb. Ovennævnte case omkring TCO-pris ved computer udbud er konkret nævnt i strategien som eksempel på de positive fordele der kan opnås ved TCO. TCO arbejdsgruppe Indsamling af TCO cases Fokus på energiforbrug i produkternes levetid Erfaringer fra FFBI 4. TCO-arbejdsgruppen i Forum for Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb, et initiativ under Miljøministeriet, nedsatte i 2013 en TCO-arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra en række private virksomheder samt kommunale-, regionale- og statslige institutioner. Arbejdsgruppens mål har dels været at indsamle viden og erfaringer om TCO og dels at formidle hvordan TCO kan anvendes i praksis. Arbejdet har resulteret i 10 gode råd og en case samling bestående af seks konkrete eksempler på, hvordan TCO har været anvendt i praksis. Resultatet er offentliggjort på www.ansvarligeindkøb.dk. De seks cases spænder bredt fra anlæggelse af en skøjtebane, over valg af professionelt storkøkkensudstyr til indkøb af bleer, computere og frysere, som man bl.a. bruger i laboratorier. Fællesnævneren for de fleste af disse cases er, at energiforbruget i produkternes levetid udgør en betydelig økonomisk post på det efterfølgende driftsbudget, og at der derfor blev opnået væsentlige besparelser på de totale omkostninger, fordi der i forbindelse med anskaffelsen blev tilbudsevalueret på TCO-prisen fremfor blot på anskaffelsesprisen. Erfaringerne fra arbejdsgruppens case arbejde viser, at det er muligt at inddrage TCO i de offentlige indkøb, og at det giver god mening, fordi der er gevinster at hente for både miljøet og pengepungen. Kapitel 10.4. Side 4/12. Januar 2014

Gruppens arbejde har samtidig afdækket en række udfordringer på vejen mod indkøb efter TCO-pris inden for det offentlige. Silotankegang og kassetænkning Manglende branchestandarder Etårige budgetrammer Det som gruppen bl.a. er stødt på er den såkaldte silotankegang eller kassetænkning, som betyder, at der er en opdeling mellem anskaffelsesbudgettet og driftsbudgettet i mange organisationer. Den person der er ansvarlig for anskaffelsesbudgettet har ingen interesse i at betale for en eventuel højere anskaffelsespris, når det er driftsbudgettet, der får glæden af besparelsen. Hvis der ikke er sammenhæng mellem de to budgetter, vil der oftest være modvilje mod at gennemføre et TCO indkøb. Det kan være op ad bakke for den driftsansvarlige at overbevise dem der er ansvarlige for af holde anskaffelsesbudgettet i ro om, at det er bedre at anskaffe de dyrere men mere energieffektive varer. Manglende branchestandarder for måling og beregning af TCO-prisen er en anden af de barrierer arbejdsgruppen er stødt på. Etårige budgetrammer harmonerer heller ikke altid med TCOtankegangen, fordi TCO kræver langsigtede investeringer og tværgående samarbejder. TCO kræver involvering af brugere og medarbejdere på tværs af organisationen. Erfaringer viser, at den største effekt af TCO opnås, når der er opbakning fra alle, der bliver berørt af indkøbet ikke mindst dem, der skal bruge produkterne; fx køre bilen mest muligt energieffektivt. Derfor er det vigtigt at inddrage og involvere alle relevante parter. På baggrund af de identificerede barrierer har arbejdsgruppen udviklet 10 gode råd til at arbejde med TCO. Dem kan du læse mere om længere nede. Opdelt drift- og indkøbsbudget 5. Udfordringer på vejen mod TCO Forandringer er nødvendige. Tag fx storkøkkenområdet. Her er omkostninger til energiforbrug og driften af køkkenet typisk adskilt. Når der bevilges nyt storkøkkensudstyr, vil der derfor ofte være fokus på at få mest muligt udstyr billigst muligt, uden skelen til produkternes energiforbrug. Energiforbruget er typisk ikke er en del af køkkenbudgettet. Dette er isoleret set en fornuftig disposition - at købe ind til laveste pris, men for de fleste storkøkkensudstyrsprodukter vil udgifterne i produktets levetid til el- og vandforbrug oftest overstige indkøbsprisen for det billigste produkt. Det vil derfor oftest kunne svare sig at købe dyre produkter med et markant lavere energi- og vandforbrug. Dette er kun muligt, hvis der kigges på totaløkonomien. Det er derfor vigtigt at silotankegangen overvindes, så vi kan få flere langsigtede intelligente indkøb. Kapitel 10.4. Side 5/12. Januar 2014

Brugeradfærd En ting er, at man i en tilbudsevaluering har valgt det produkt eller den løsning som har den bedste TCO-pris. Noget andet er at sikre, at man høster det fulde potentiale af den forventede gevinst. Dette kræver nemlig ofte, at man har brugerne med sig. Hvis kopimaskinens energisparefunktioner slås fra eller bilen køres hårdt, så er det ikke sandsynligt, at de forventede besparelser opnås. Nogle gange kræver det endda ændrede arbejdsgange og processer for at høste besparelserne. En af de cases som Forum for Bæredygtige Indkøb har indsamlet er en case om bleer til personer med inkontinens. Casen viser, at der kan spares penge ved at indkøbe dyrere bleer, som holder længere, og dermed ikke skal skiftes så tit. Her opnås besparelserne kun, hvis der ændres i personalerutinerne omkring bleskrift, hvilket kræver opbakning fra de berørte medarbejdere og brugere. Odense Kommune har i et udbud af inkontinensbleer opnået en bedre og billigere opgaveløsning samlet set ved, at der i udbuddet ud over pris er taget højde for udgifter forbundet med brugsperioden eksempelvis bleernes holdbarhed, uddannelse af personale og borgere samt ergonomiske forhold. Udbuddet har medført, at Odense Kommune køber lidt dyrere bleer af en højere kvalitet og samtidig opnår en besparelse på 1½ mio. kr. som følge af mindre brug af produktet, mindre tøjvask, mindre skiftning og vask af de ældre. Kilde: Odense Kommune Beregning af TCO-pris Der findes ikke en præcis definition af, hvad en TCO-pris indbefatter. Men i den ideelle verden omfatter den alle de udgifter, som ejeren af produktet har til at anskaffe, eje og bortskaffe produktet. Det kan fx dreje sig om følgende: Anskaffelsespris Transaktionsomkostninger, dvs. alt det, som det koster at anskaffe en vare fx indkøberens tid, fakturering, opstilling og implementering etc. Driftsomkostninger, fx udgifter til el, vand og forbrugsstoffer Service og vedlighed, fx udgifter til regelmæssigt servicetjek og udgifter til rengøring m.m. Bortskaffelse, dvs. hvad det koster at komme af med det udtjente produkt eller hvis det sælges, hvilken salgsværdi produktet har fx en bil? SKI fokus på TCOudgifter af betydning for miljø og klima I SKI s arbejde med TCO samt det arbejde, som er lavet i TCO arbejdsgruppen under Forum for Bæredygtige Indkøb har vi indtil videre valgt alene at se på de TCO-udgifter, som samtidig har betydning for miljø og klimabelastningen, fx udgifter til el- og vandforbrug samt ved køb af engangsartikler med fokus på det samlede materialeforbrug. Kapitel 10.4. Side 6/12. Januar 2014

Afklaring før beregning Branchestandarder fx EnergyStar For at kunne beregne disse driftsudgifter, skal der være taget stilling til en række faktorer. Hvis det fx drejer sig om at beregne elforbruget i et el forbrugende produkts levetid, skal der være en standard for måling af produktets energiforbrug og forbrugsmønstret være kendt eller der skal kunne foretages antagelser om forbrugsmønsteret. For en lang række el forbrugende produkter findes der i dag branchestandarder, som er udbredt og anvendt i den pågældende branche. Dette gælder fx IT-udstyr hvor Energy Star anvendes som målestandard. Inden for andre typer af el forbrugende produkter, som fx ovne til professionelt brug findes der ikke en standard, som er bredt anerkendt og anvendt i branchen. Dette gør det vanskeligt at beregne en TCO-pris, som kan anvendes til at træffe indkøbsvalg. I Energistyrelsens indkøbsvejledning som findes på www.sparenergi.dk - findes information om standarder til måling af energiforbrug, som er bredt anvendt. På internettet kan du også finde standarder og værktøjer til måling og til beregning af TCO. Vi anbefaler, at du forhører dig hos relevante leverandører i branchen om hvorvidt de pågældende standarder er bredt anvendt inden du fx bruger dem i et udbud. Intelligent offentlige indkøb kræver fokus på TCO Hvis det offentlige Danmark i endnu højere grad end i dag skal købe intelligent ind jf. regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb, kræver det, at der fokuseres på TCO i forbindelse med indkøb af varer. Totalomkostningsprincipperne skal gives det nødvendige ledelsesmæssige og politiske fokus, så de nødvendige forandringer sikres. 6. Gode råd til arbejdet med TCO 10 gode råd Forum for Bæredygtige indkøb og SKI har udviklet 10 gode råd til TCO her er nogle af dem: Opbakning Udvælgelse Skab opbakning i organisationen Det er vigtigt, at der skabes opbakning internt i organisationen for arbejdet med TCO. Hvis du har brug for gode argumenter for, hvorfor I skal arbejde med TCO, kan du hente inspiration og finde cases, der dokumenterer de positive effekter for økonomi, klima og miljø på www.ansvarligeindkob.dk. Pluk de lavt hængende frugter først Start med på de områder hvor det er relativt let at beregne totalomkostninger, dvs. hvor der findes værktøjer og metoder, eller start hvor der er store økonomiske besparelser at høste. Det kunne fx være i forbindelse med indkøb af biler og IT-udstyr. Kapitel 10.4. Side 7/12. Januar 2014

Involvering Realisering Synliggørelse Involvér relevante personer Det er vigtigt fra starten af at få involveret de rette personer i organisationen. Fx dem, der bliver berørt af de konsekvenser, der kan være ved at vælge efter TCO-priser Realiser TCO-gevinsten Det er vigtigt, at der afsættes den nødvendige tid til at implementere aftalen og til kontraktstyring. Fx er det vigtigt, at brugerne forstår aftalen og er motiverede for at anvende den som forventet, ellers risikerer man ikke at høste den forventede TCO-gevinst. Motivationen kan fx komme ved at synliggøre, hvad hele organisationen opnår ved at tænke og handle på nye måder. Synliggør resultaterne Synliggør resultaterne af Jeres arbejde med TCO, så det klart fremstår, hvad resultatet samlet set er for hele organisationen. Beregn og vis hvordan I har sparet miljøet og pengepungen ved at have fokus på totalomkostninger, ikke kun anskaffelsesprisen. Dette kan også være med til at skabe yderligere opbakning til, at I skal arbejde med TCO. Du kan finde alle rådene på www.ansvarligeindkob.dk. Forskellen på TCO og LCC? 7. TCO og LCC Denne artikel sætter kun fokus på TCO og må ikke forveksles med LCC. Totalomkostninger, på engelsk Total Cost of Ownership (TCO), dækker over de udgifter, som det koster ejeren at anskaffe, eje og bortskaffe et produkt. Livscyklusomkostninger ved et produkt, på engelsk Life Cycle Cost (LCC), dækker over omkostninger i hele produktets værdikæde. De omkostninger, der skal medregnes, omfatter ikke kun direkte økonomiske udgifter for produktets ejer, men også eksterne miljø- og klimaomkostninger, hvis disse kan værdisættes og verificeres, fx omkostninger forbundet med udledning af drivhusgasser under produktion, distribution, brug og bortanskaffelse af produktet. TCO Faktorer Faktorer der kan have indflydelse på TCO er anskaffelsespris, transaktionsomkostninger (det som det koster at anskaffe en vare), levetid, driftsudgifter til el, vand og varme, udgifter til forbrugsprodukter (fx støvsugerposer), vedligeholdelsesudgifter såsom serviceeftersyn og reparationer, videresalgspris, bortskaffelsespris, arbejdsløn (hvor varen ændre på arbejdsprocedure), licens/abonnement betaling, forsikring, skatter og afgifter samt oplæring/træning af bruger i anvendelse af det nye produkt. Kapitel 10.4. Side 8/12. Januar 2014

Faktorerne er enkeltvis kun relevant i TCO sammenhæng, hvis det vurderes, at omkostningen er forskellige for de tilbudte produkter, fx giver det ikke mening at fokusere på driftsudgifter til el, hvis elforbruget, for de forventede tilbudte produkter, stort set er ens. TCO og LCC i det nye udbudsdirektiv Eksternaliteterne inddrages Livscyklus omkostninger EU er i gang med at modernisere udbudsreglerne for at skabe bedre rammer for effektive offentlige indkøb. Set med et grønt fokus, er det nye udbudsdirektivs artikel 67 om Life-Cycle Costing særligt interessant. Her i beskrives muligheden for at anvende totalomkostninger i tilbudsevalueringen, samt - men ikke mindst- muligheden for at inddrage omkostninger til såkaldte miljømæssige eksternaliteter knyttet til produktet, forudsat at den pengemæssige værdi kan bestemmes og verificeres, fx de samfundsmæssige udgifter der følger med udledning af drivhusgasser. Til forskel fra de omkostninger der indregnes i TCO kan der i LCC indregnes de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med produktet. Livscyklusomkostninger består af 3 faser: Før brug: Udvinding af råstoffer, transport og produktion Under brug: Driftsomkostninger, service og vedligehold Efter Brug: Bortskaffelse eller videresalg De omkostninger, der skal medregnes omfatter ikke kun direkte økonomiske udgifter for produktets ejer, men også eksterne miljøomkostninger, hvis disse kan værdisættes og verificeres, fx omkostninger forbundet med udledning af drivhusgasser. Et skridt mod grøn omstilling 8. TCO og grøn omstilling Brug af totalomkostninger i offentlige udbud er et afgørende skridt i retning af grønnere og mere omkostningseffektive indkøb. Et produkt, der købes billigt i dag, kan ende med at blive meget dyrt i morgen, hvis produktets totalomkostninger ikke indregnes. Ved at se på besparelserne i brugsfasen som typisk stammer fra lavere energiforbrug, lavere vandforbrug, længere levetid, færre udgifter til service og vedligeholdelse samt frigørelse af arbejdstid tegner der sig et andet omkostningsbillede end ved at se udelukkende på anskaffelsesprisen. Et produkt kan også blive dyrere på længere sigt, hvis kvaliteten ikke er tilstrækkelig og fx fører til ekstra afledte omkostninger, fordi produktet holder i kortere tid. Dette skal også indgå i vurderingen af totalomkostningerne. Kapitel 10.4. Side 9/12. Januar 2014

Komplekse TCOberegninger kan afhjælpes med branchestandarder Tværoffentligt og tværsektorielt samarbejde om TCO Udvikling af TCO metoder og standarder i 2014 Udbudsretslig vejledning Det offentlige er i gang! Samarbejde med leverandørerne Regeringens strategi Forum for Bæredygtige Indkøb Strategien for intelligent offentligt indkøb anerkender at totalomkostningsberegninger er komplekse, og kræver brancheanerkendte standarder og målemetoder. Derfor igangsættes der med strategien en række initiativer, der kan fremme TCO-princippet, herunder skal der udarbejdes metoder for totalomkostningsberegninger og sikre, at metoderne udbredes. Der etableres et bredt tværoffentligt og tværsektorielt samarbejde med blandt andet erhvervsorganisationer, KL, Danske Regioner, SKI mv. med det formål at udvikle og implementere nationale metoder og standarder til beregning af totalomkostninger og sikre at disse er afstemt med markedet. Initiativerne skal sikre, at der kommer øget fokus på TCO og grøn omstilling i offentligt indkøb. Et bredt tværoffentligt samarbejde igangsættes primo 2014, med det formål at udvikle og implementere TCO metoder og standarder, der er afstemt med markedet. Det er ligeledes regeringens hensigt at udarbejde en vejledning, der belyser hvordan TCO udbudsretslig kan inddrages i tilbudsevalueringen. Det offentlige er i gang. Vi er startet med de små skridt og de lavt hængende frugter, men ambitionerne er store, og totalomkostnings tankegange er på vej ind i de offentlige indkøb. Private virksomheder må forberede sig på at deres tilbud ikke kun vil blive evalueret på prisen, men på de samledes omkostninger, det koster for ejeren at anskaffe, eje og bortskaffe produktet på den korte bane. På den lange bane er der fra EU s side lagt op til, at også indirekte samfundsmæssige omkostninger i form af miljømæssige eksternaliteter skal prissættes og indregnes i offentlige tilbud. Samtidig kan leverandørerne selv have gavn af at bruge de værktøjer som allerede er blevet udviklet og dem der udvikles fremadrettet i deres egne indkøb. 9. Læs mere Regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb kan hentes på Finansministeriets hjemmeside www.fm.dk. Forum for Bæredygtige Indkøb er et initiativ under Miljøministeriet, som arbejder for at fremme bæredygtige indkøb i offentlige og private virksomheder gennem videndeling og netværksdannelse. Forummet er åbent for alle med interesse for bæredygtige indkøb. Medlemsskab er gratis. Læs mere på hjemmesiden www.ansvarligeindkob.dk. Kapitel 10.4. Side 10/12. Januar 2014

Indkøbsvejledning SKI Energistyrelsens indkøbsvejledning 2013 er tilgængelig på www.sparenergi.dk/offentlig-og-erhverv. SKI Staten og Kommunernes Indkøbs Service A/S er en central indkøbsorganisation, der gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor og etablerer såkaldte rammeaftaler på en række vare- og tjenesteydelsesområder. SKI s TCO-værktøjer er frit tilgængelige på SKI s hjemmeside www.ski.dk/samfundsansvar, hvor du også kan læse mere om SKI s arbejde med grønne indkøb og samfundsansvar. Om forfatteren: Formand for Forum for Bæredygtige Indkøb Rikke Dreyer Rikke er chefkonsulent for samfundsansvar i SKI og desuden formand for Forum for Bæredygtige Indkøb. Rikke er uddannet civilingeniør i 1994. Tidligere ansættelser: Miljømedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, underviser på Den Grafiske Højskole, projektleder hos Salomon & Roussell A/S (i dag Schultz Grafisk) med ansvar for at indføre miljøledelsessystemer (EMAS og ISO 14001). Hos SKI varetager Rikke bl.a. følgende arbejdsopgaver: Løbende udvikling af SKI's CSR strategi Krav til miljø, klima, sundhed, etik og social ansvarlighed i SKI's udbud Dialog, råd og vejledning til kunder, leverandører, NGOere og pressen om CSR samt om bæredygtige indkøb via SKI's rammeaftaler Ansvarlig for SKI's netværksgruppe for kommuner, regioner og statsinstitutioner, der arbejder med bæredygtige indkøb Udvikling og vedligeholdelse af www.ski.dk/samfundsansvar samt rapportering om status for SKI's CSR-arbejde i virksomhedens årsregnskab. Miljø- og klimamedarbejder Peter Albæk Fanth Peter er uddannet stærkstrømsingeniør og har siden 2006 primært beskæftiget sig med udarbejdelse, styring og implementering af entreprenør- og materialeudbud hos DONG Energy. Ansat i SKI 1. juni 2013 som miljø- og klimamedarbejder med særligt fokus på totalomkostninger. Det er Peters ansvar at videreudvikle og implementere totalomkostningsprincipperne i SKI s udbud til glæde for miljøet, samfundet og SKI samt bidrage til generelt øget fokus på TCO, som en måde at fremme grønt intelligent offentligt indkøb. Kapitel 10.4. Side 11/12. Januar 2014

Kapitel 10.4. Side 12/12. Januar 2014

Erhvervshåndbogen Klimaledelse Klimaledelseshåndbogenerenerhvervshåndbog,reetmodmellemledereogtopledereidanskerhvervslivogdetoentlige.Bogenindeholderenbredvieafforslaglogeksemplerpå,hvordanstat, regionerogkommunersamtprivatevirksomhederkanarbejdemedklimaledelsesomennyogvigg ledelsesdisciplin. ErhvervshåndbogenudgivesafForlagetAndersensomabonnementogopdateres4gangeårligtmed nyearkler.dukanbesllehåndbogensometårligtabonnementlentendentryktepublikaon (3480kr.)ellerlinternetversionen(2980kr.)ellerlbeggedele(3980kr.)vedatsendeenmaill: era@klimaledelsesnu.dk Redaktører: EvaBornRasmussen Håndbogsredaktør ForlagetAndersen (Ansvarshavende) Uaængigklima og ledelsesrådgiver T:+4560754376 era@klimaledelsesnu.dk Hans-MarnFriisMøller Direktør KalundborgForsyning Medredaktør Januar2014 SigurdBunkLauritsen Chefrådgiver Water&Energy,Grontmij Medredaktør Januar2014

Erhvervshåndbogen Klimaledelse Forfaere(udvalg): AnneGadegaardLarsen ProgrammeDirector,CorporateSustainability NovoNordiskA/S BirgieKofodOlsen CSRChef TRYG CarlEmilLarsen Direktør DANVADanskVandogSpildevandsforening ChrisanErikKampmann AssociateProfessor Dept.ofInnovaonandOrganizaonalEconomics,CBS ChrisanKeldsen ExecuveAssistant/Compliance&CSRManager AirGreenland ChuaSoonGuan AssociateChiefExecuve PUB Singaporesvandstyrelse ClausSgPedersen HeadofSustainabilityDevelopment Novozymes ConnieHedegaard EU'sKlimakommissær Europakommissionen DavidJhirad Professor JohnsHopkinsUniversity,USA GertSchou Regionrådsmedlem RegionMidtjylland GöranWilke Indehaver exergi HeleneAlbinusSøgaard BAscient.pol.,KU MedlemafOMSTILLINGNU HelleKathrineAndersen Konsulent,cand.scient. DANVADanskVandogSpildevandsforening HelleZinnerHenriksen Lektor CBS HenrikKarlsen Direktør 5i IverHøjNielsen Kommunikaonsogpresseansvarlig StateofGreen JanRasmussen Projektchef KøbenhavnsKommune JereySaunders Fremdsforsker InstuetforFremdsforskning JensAndersen Energi&Miljøchef GreenMobilityA/S JensHvass ArkitektPh.D. Freelance JensLaCour Kampagnelederforklimakommuner DanmarksNaturfredningsforening JesperMunksgaard Seniorkonsulent,cand.polit,Ph.D. Norenergi JohanPeterPaludan Tidl.Direktør InstuetforFremdsforskning JohnFinnichPedersen Kommunikaonsdirektør SiemensA/S JørgenAbildgaard Klimachef CenterforMiljø/CO2neutraltKøbenhavn2025 JørgenMadsClausen Direktør DanfossA/S KasperLarsen CFO KLSGrafiskHusA/S KirstenBrøchnerMortensen Direktør BrøchnerHotels KurtEmilEriksen SeniorPolicalAdvisor,CSR&PublicAairs VELUXA/S LarsBonde Koncerndirektør Tryg LisaPilgaard ExecuveCommunicaonAdvisor DanfossA/S LoeBøjer ChefForretningsudvikling&Miljø KøbenhavnsEnergi MadsØvlisen Formand RådetforSamfundsansvar MagdalenaAKMuir Eksternlektor AarhusUniversitet MaleneØstergaard CSR&EnvironmentDirector DanfossA/S MeeBisgaardTronhus EnvironmentalanalystCSR LEGOSystemA/S MichaelGoodsite Professor AarhusUniversitet MikaelJentsch TekniskDirektør TeknikogMiljøforvaltningen,FrederikshavnKommune NielsBentJohansen Cheonsulent HOFOR,HovedstadsområdetsForsyningsselskab NielsJørgenAagaard Forskningschef,Byggeriogsundhed StatensByggeforskningsinstut,SBi OleDamm Direktør EnervisionA/S PeterIngwersen KreaveDirector DAY PeterKarnøe Professor AalborgUniversity,Copenhagen PeterMøllgaard Instutleder,Ph.d.,cand.polit. CBS PeterRathje Direktør ProjectZero StephenJ.Toope PresidentandViceChancellor TheUniversityofBrishColumbia,Canada SusseGeorg Professor AalborgUniversity,Copenhagen SørenDyckMadsen Klimaogenergimedarbejder DetØkologiskeRåd ThomasFærgeman Direktør Concito ThomasØster BusinessDevelopmentDirektør ArrivaSkandinavienA/S ThorbjørnSørensen TeknikogMiljødirektør MiddelfartKommune TorbenGlarNielsen Eldivisionsdirektør Energinet.dk TorbenValdbjørnRasmussen Seniorforsker,civilingeniør,Ph.D. StatensByggeforskningsinstut(SBi)