Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272
Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen... 5 Elbiler... 7 Parkeringsskader... 8 Mobilitet og teknologiske hjælpemidler... 11 Afsluttende bemærkninger... 13 Side 1 af 13
Trafik og bil 2012 Baggrund og analyseproblem Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant at se, om der sker ændringer i medlemmernes kørselsmønstre. En stigning i antallet af kørte erhvervskilometer kan indikere vækst i virksomhederne, eller at sælgerne får større distrikter m.m. Ud over en generel måling af medlemmernes kørselsmønster, dækker undersøgelsen også medlemmernes holdninger til trafikadfærd. I år har vi belyst følgende områder: Skattereform Elbiler Parkeringsskader Mobilitet og teknologiske hjælpemidler Metode og validitet Undersøgelsen er gennemført som en online spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet er sendt til 2.153 personer i Business Danmarks medlemspanel. Invitationer blev sendt ud den 29. juni 2012, og der blev sendt en påmindelsesmail den 10. juli til paneldeltagere, der ikke havde reageret på invitationsmailen. Undersøgelsens svarprocent fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Svarprocent Antal Procent Bruttoliste 2.153 100 Fejl/kan ikke leveres 15 0,7 Nettoliste 2.138 99,3 Ej besvaret 1.288 60,2 Ønsker ikke at deltage 52 2,4 Ufuldstændige besvarelser 21 1,0 Gennemførte interviews 777 36,3 Dækningsgraden i forhold til hele foreningen er på 3,5 %. Datamaterialet er repræsentativt i forhold til foreningssammensætningen, når vi ser på objektive karakteristika som køn og geografi. Kigger man derimod på alder, er datamaterialet skævvredet, hvilket har medført en vægtning. Denne ses i nedenstående tabel. Tabel 2. Vægtning af datamaterialet Alder I populationen I stikprøven Vægt 18 30 år 5,7 3,0 1,90 31 40 år 26,9 20,3 1,33 41 50 år 37,8 39,8 0,95 51 60 år 23,4 30,0 0,78 61 år eller derover 6,2 6,9 0,90 Side 2 af 13
Da undersøgelsen er målrettet erhvervsbilister, skal man minimum køre 1.000 erhvervskilometer pr. år for at deltage i undersøgelsen. Endvidere har vi frasorteret respondenter på 65 år og derover. Efter validering og rensning af datasættet har vi 740 brugbare besvarelser. Medlemmernes kørselsmønstre og biler I nedenstående tabel fremgår medlemmernes årlige erhvervs- og privatkilometer i de seneste tre år. Tabel 3. Antal årlige kørte kilometer (gennemsnit) 2012 2011 2010 Antal kørte erhvervskilometer 32.100 32.900 31.800 Antal kørte privatkilometer 14.900 14.400 14.400 Antal kørte kilometer i alt 47.000 47.300 46.200 Forskellen i antallet af kørte kilometer ligger indenfor den statistiske usikkerhed, og vi kan derfor ikke umiddelbart konkludere, at der er sket et fald. Der bliver kørt færrest erhvervskilometer i København (22.100 km.) og flest i Sydøstjylland (37.900 km.) Vi har også belyst, hvilken bil man bruger til erhvervskørslen. Tabel 4. Egen bil eller firmabil 2012 2011 2010 Egen bil, som jeg stiller til rådighed 37,2 % 42,6 % 44,2 % Firmabil med privat råderet 48,3 % 42,0 % 39,1 % Firmabil uden privat råderet 14,5 % 15,4 % 16,7 % Det ses, at der er sket et fald i antallet af sælgere, der stiller egen bil til rådighed. Tilsvarende er firmabil med privatråderet blevet mere populært. Sælgere med firmabil kører markant flere erhvervskilometer end sælgere, der stiller egen bil til rådighed for erhvervskørsel. Sælgere i egen bil kører i gennemsnit 24.600 årlige erhvervskilometer, mens sælgere i firmabil i snit kører over 35.000 erhvervskilometer. Der kan ikke observeres nogen signifikant forskel på antallet af kørte private kilometer i forhold til, om man har firmabil eller egen bil. Vi har endvidere spurgt medlemmerne, om hvilken størrelse bil de kører i. Resultatet fremgår nedenfor: Tabel 5. Bilmodel Privatbil Firmabil 2012 2011 2010 2012 2011 2010 Lille model 8,0 % 7,5 % 7,6 % 1,3 % 2,4 % 1,9 % Lille mellemklasse model 23,0 % 24,6 % 26,2 % 24,2 % 17,0 % 24,7 % Større mellemklasse model 52,4 % 52,8 % 52,4 % 61,0 % 67,4 % 60,4 % Stor model 16,6 % 15,1 % 13,9 % 13,4 % 13,2 % 13,1 % Side 3 af 13
Figur 1. Brændstof 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 93,4% 73,2% 26,8% 6,6% Benzin Diesel Hybridbil/elbil Firmabil Privatbil Ovenstående diagram viser, at langt de fleste sælgere foretrækker at køre i dieselbiler. Sælgere i dieselbiler kører markant flere erhvervskilometer end sælgere i benzinbiler. Sælgere, der stiller egen dieselbil til rådighed for erhvervskørsel, kører også markant flere privatkilometer end sælgere, der stiller benzindrevet bil til rådighed for erhvervskørsel. Vi kan over tid observere en svag stigning i bilernes brændstoføkonomi (km/l). Dette ses især under firmabilerne. Dette kan skyldes, at der konstant udvikles på teknologien, der gør, at biler kører længere på literen. Tabel 6. Brændstoføkonomi 2012 2011 2010 Ifølge producenten Ifølge egen opfattelse Egen bil 17,4 km/l 15,8 km/l 16,1 km/l 16,0 km/l Firmabil 18,0 km/l 15,6 km/l 15,5 km/l 15,0 km/l Respondenter i firmabiler har oplevet en større stigning i antal km/l. Det formoder vi hænger sammen med, at flere firmabiler går fra benzin til diesel. Undersøgelsen har også belyst, om erhvervsbilerne bliver købt som nye, brugte eller bliver leaset. Tabel 7. Anskaffelse af erhvervsbil Privatbil Firmabil 2012 2011 2010 2012 2011 2010 Købt som ny 51,8 % 52,5 % 53,7 % 26,2 % 29,2 % 33,8 % Købt som brugt 44,5 % 43,0 % 43,2 % 7,8 % 9,6 % 9,2 % Leaset 3,7 % 4,5 % 3,1 % 66,0 % 61,2 % 56,9 % Side 4 af 13
Både for privat- og firmabiler ser det ud til, at der blive solgt færre nye biler. Tendensen ses allerede at være begyndt i 2010 eller før, og kan skyldes finanskrisen, som har været over os i nogle år. Årets temaer Udover at belyse medlemmernes kørselsmønstre har vi også spurgt ind til, hvordan medlemmerne vil reagere på skattereformens øgede udgifter til personer med firmabil. Vi har også undersøgt, hvor langt en elbil skal kunne køre på literen før, at folk finder den interessant. Derefter kommer et afsnit, der omhandler parkeringsskader. Dette års temaer afsluttes med et afsnit om mobilitet og teknologiske hjælpemidler. Her kigges på brugen af videokonferencer, Skype og lignende. Skattereformen Regeringen har netop indgået en skattereform med Venstre og de Konservative. Alt efter om firmabilen afskaffes midt eller sidst i skatteåret, øger regeringens skattereform den årlige udgift til en ny fri firmabil med 1.900-3.700 kr. for en topbeskattet sælger med en bil til 300.000 kr. Figur 2. Vil det få konsekvenser for dit valg af den bil, som du bruger på jobbet? 7 6 58,2% 5 4 41,8% 3 2 1 Nej, jeg betaler ekstraudgiften Ja, jeg vil ikke betale mere end i dag Hele 58,2 % vil prøve at finde en måde, hvorpå de kan nedsætte deres udgifter. Nedenstående diagram viser, om respondenterne tror, at arbejdsgiverne vil øge lønnen for at kompensere for de øgede udgifter. Side 5 af 13
Figur 3. Finder du det sandsynligt, at din arbejdsgiver vil kompensere dig lønmæssigt for de øgede udgifter til firmabil? 10 9 8 7 6 5 4 3 2 93,2% 1 6,8% Ja Nej Figur 3 viser tydeligt, at folk forventer, at de nye udgifter rammer dem selv. Nedenstående diagram prøver at kortlægge, hvordan firmabilisterne kan reducere de udgifter, de har i forbindelse med deres firmabil. Figur 4. Der er mange måder, firmabilister kan reducere deres udgifter på. Hvilke af nedenstående alternativer får skattereformen dig til at overveje seriøst? 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 34,3% 27,9% 24,0% 23,8% 18,0% 13,5% 7,9% 3,8% En tredjedel overvejer seriøst at anskaffe sig en billigere bil i samme bilklasse, som den de har i forvejen, mens en fjerdedel overvejer at gå en bilklasse ned. Kun 13,5 % Side 6 af 13
overvejer at vælge en to-personers bil med papegøjeplader. Alternativt tænker 27,9 % på at anskaffe sig en nyere brugt bil. Elbiler Udstødningsgasser fra benzin- og dieseldrevne biler er et problem over hele Danmark, og især i storbyerne. I disse grønne tider arbejder man konstant på at finde alternativer til denne form for forurening. Det bedste bud indtil videre er elbiler. Disse har dog en ulempe, når det kommer til, hvor lang tid elbilens batteri kan holde strøm. Med den nuværende teknologi kan en elbil køre cirka 150 km på en opladning, hvilket gør, at mange ikke gider besværet ved elbiler. Vi har i denne undersøgelse spurgt ind til, hvor langt en elbil skal kunne køre på en opladning, for at det kunne være en interessant investering. Spørgsmålet er todelt. Der spørges både til erhvervs- og privatkørsel. Figur 5. Hvor langt skal en el-bil kunne køre på en opladning, før den kunne være interessant for dig at bruge som jobbil? 45,0% 4 38,3% 35,0% 3 25,0% 2 19,3% 18,8% 15,0% 11,8% 11,8% 1 5,0% 100-300 km 301-500 km 501-700 km 701-900 km 901 km og over Det ses, at lidt over halvdelen af de adspurgtes behov, ville blive dækket af en elbil, der kan køre 500 km på en opladning. Cirka hver femte finder først elbiler interessante som jobbil, hvis de kan køre mellem 501 og 700 km på en opladning. Side 7 af 13
Figur 6. Hvor langt skal en el-bil kunne køre på en opladning, før den kunne være interessant for dig at bruge som privatbil? Her menes privatkørsel og ikke erhvervskørsel. 4 35,0% 37,4% 34,6% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 10,5% 5,4% 12,1% 100-300 km 301-500 km 501-700 km 701-900 km 901 km og over Det ses, at tre ud af fire ville finde elbiler interessante som privatbil, hvis de kan køre op til 500 km på en opladning. Det tyder på, at folk har et mindre behov, når elbilen skal bruges som privatbil. Dette stemmer fint overens med tabel 3, som viste at respondenterne kører mange flere erhvervskilometer end privatkilometer. Tages gennemsnittet over alle besvarelser, bliver elbiler interessante som privatbil, hvis de kan køre 480 km på en opladning. For elbiler til erhvervskørsel er gennemsnittet helt oppe på 557 km på en opladning. Parkeringsskader I denne del af undersøgelsen sættes fokus på parkeringsskader. Især situationer, hvor skadevolder er kørt sin vej uden at give sig til kende. Derudover spørges til, om skaden blev meldt til forsikringsselskabet. Side 8 af 13
Figur 7. Har du oplevet at få en parkeringsskade/-bule på din bil, hvor skadevolder er kørt sin vej uden at give sig til kende? 5 45,0% 4 45,6% 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 24,1% 30,3% Ja, en gang Ja, flere gange Nej Det ses, at cirka 70 % af respondenterne har prøvet at få en parkeringsskade, hvor skadevolder er smuttet fra regningen. 45,6 % har prøvet det flere gange, hvilket må betragtes, som en stor procentdel af respondenterne. Figur 8. Har du indenfor det seneste år fået en parkeringsskade/-bule på din bil, hvor skadevolder er kørt sin vej uden at give sig til kende? 6 5 52,6% 4 32,7% 3 2 14,6% 1 Ja, en gang Ja, flere gange Nej Side 9 af 13
Hvis man spørger ind til parkeringsskader inden for det sidste år, er næsten halvdelen havnet i den ubehagelige situation, at skadevolder er kørt uden at give sig til kende. Figur 9. Anmeldte du den seneste skade til dit forsikringsselskab? 8 7 73,7% 6 5 4 3 25,6% 2 1 Ja Nej, det kunne ikke svare sig pga. selvrisiko og evt. præmiestigning 0,7% Jeg har ingen kaskoforsikring For næsten 3 ud af 4 personer, har det ikke kunne betale sig at melde skaden grundet selvrisiko og evt. præmiestigning. Denne situation kan skadevolder også stå i, og dette kan være grunden til, at personen ikke giver sig til kende. Vi har også spurgt, om man selv har forvoldt en skade på en anden bil indenfor det seneste år, og har forladt stedet uden at give sig til kende. Resultatet fremgår af søjlediagrammet på næste side. Side 10 af 13
Figur 10. Har du selv i det seneste år forvoldt en skade på en anden bil og kørt fra stedet uden at give dig til kende? 12 10 98,6% 8 6 4 2 1,3% 0,1% Ja, en gang Ja, flere gange Nej Til trods for, at rigtig mange har oplevet at få en parkeringsskade, så er det de færreste der tilkendegiver, at de selv har været skadevolder, og undladt at give sig til kende. Svaret skal selvfølgelig tages med det forbehold, at der er tale om et moralsk spørgsmål, hvor nogle af respondenterne måske svarer det, der er moralsk korrekt. Selv om der er tale om en anonym undersøgelse, kan det ikke afvises, at enkelte svarer modsat af de faktiske omstændigheder. Mobilitet og teknologiske hjælpemidler I denne del af undersøgelsen kigges på brugen af teknologiske hjælpemidler. Ved hjælp af Skype, videokonferencer eller lignende, vil sælgerne kunne spare meget tid på landvejene. Alle virksomheder snakker om besparelser og effektivisering, så her vil vi undersøge, om sælgerne allerede benytter sig af teknologien, eller om der er effektiviseringsmuligheder. Side 11 af 13
Figur 11. Bruger du videokonferencer, Skype, eller webpræsentationer, så du sparer køreturen ud til kunden? 8 7 69,3% 6 5 4 3 2 1 14,5% 11,2% Det ses, at næsten 70 % svarer, at de aldrig bruger videokonferencer, Skype, eller webpræsentationer. Samtidig bruger kun 5 % af respondenterne videokonferencer, Skype, eller webpræsentationer ofte eller I hele tiden. 4,1% 0,9% Aldrig Sjældent En gang imellem Ofte I hele tiden Figur 12. Er videokonferencer, Skype, eller webpræsentationer noget, som du forventer at øge anvendelsen af i det kommende år? 7 6 64,9% 5 4 35,1% 3 2 1 Ja Nej Side 12 af 13
Som det ses af ovenstående, forventer hver tredje, at teknologiske hjælpemidler i det kommende år bliver mere brugt. Der er dog en klar sammenhæng mellem den nuværende brug, og forventninger til fremtidig brug. Blandt de respondenter, der i dag aldrig bruger de teknologiske hjælpemidler, er det hele 80 % der tilkendegiver, at de heller ikke regner med at bruge videokonferencer, Skype m.m. indenfor de næste år. Vi har også spurgt, hvor mange km om ugen respondenterne i gennemsnit sparer ved videokonferencer, Skype, eller webpræsentationer. Her skal det nævnes, at vi kun har spurgt dem, der bruger de teknologiske hjælpemidler en gang imellem eller mere. Det viser sig, at respondenterne i gennemsnit sparer 343 km ugentligt. Det tyder på, at der er store udviklingsmuligheder indenfor teknologiske hjælpemidler, især taget i betragtning, at over 80 % af respondenterne næsten ikke benytter sig af mulighederne. Afsluttende bemærkninger Umiddelbart kan der ikke konstateres nogen ændring i antallet af årlige kørte kilometer. Indenfor de seneste tre år ser det ud til, at flere jobbilister vælger at få firmabil med privat råderet. Det kan være et resultat af de favorable leasingvilkår. Skattereformen medfører, at det bliver dyrere at være firmabilsbilist. Lidt over halvdelen af respondenterne siger, at den større udgift får konsekvenser i forhold til valg af bil. Undersøgelsen viser, at de fleste vil overveje at skifte til en billigere model i samme bilklasse. El-biler er ikke udpræget blandt sælgerne. En af de store forhindringer er den beskedne aktionsradius, som el-biler har. Før sælgerne ville overveje en el-bil som jobbil, skal aktionsradiussen være på niveau med deres nuværende jobbil. Over halvdelen har oplevet at få en parkeringsskade, hvor skadesforvolder har kørt sin vej uden at give sig til kende. I kun en fjerdedel af sagerne, blev skaden meldt til forsikringsselskabet. Til gengæld er sælgerne tilsyneladende selv bedre til at undgå at lave parkeringsskader, og hvis de laver en skade, giver de fleste sig til kende. 70 % bruger ikke de teknologiske hjælpemidler, såsom videokonferencer, for at spare turen til kunderne. Dog forventer 35 %, at man fremover vil bruge de teknologiske hjælpemidler i højere grad. Side 13 af 13