Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 Vallensbæk Kommune 2019 Indholdet i rapporten må gengives med tydelig kildeangivelse. Udarbejdet af: Center for Børn og Unge Layout og produktion: Vallensbæk Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. SSP-Vallensbæk... 6 3. Den kriminalpræventive indsats... 7 4. Indsatsområder for SSP i 2019-2021... 9 Bilag 1 SSP-konsulentens arbejdsopgaver... 11 Bilag 2 Den politiske organisering... 12 Bilag 3 Lovgrundlaget... 13 Bilag 4 Det tværsektorielle forebyggende samarbejde på vestegnen... 14 Bilag 5 Det lokale SSP-samarbejde... 17 Bilag 6 Myndighedssamarbejde i indsatsen til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering... 19 Bilag 7 Myndighedssamarbejde i Exit-sagerne... 21 Bilag 8 Myndighedssamarbejde i "God Løsladelse"... 23 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 3
Indholdsfortegnelse Uddrag af SERVICELOVEN 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. 4 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
1.0 Institutioner 1. Indledning SSP i Vallensbæk (Center for Børn og Unge) er et tværfagligt samarbejde mellem skolerne, socialforvaltningen (Center for Børn og Forebyggelse i Ishøj) og politiet. SSP samarbejder og koordinerer indsatserne ud fra retsplejeloven 115 i den kommunale kriminalitetsforebyggende indsats. SSP-samarbejdet forebygger og reducerer kriminalitet blandt børn og unge indtil de fylder 18 år. Det sker igennem det forebyggende arbejde på skolerne, Ungdomsskolen og specifikke kriminalitetsforebyggende projekter. Det forebyggende arbejde sker primært igennem særligt tilrettelagte undervisningsforløb på skolerne, kompetenceudviklingsforløb for de fagprofessionelle i form af redskaber til at kunne støtte og vejlede de unge, samt ved konkrete indsatser hvor der støttes op om den enkelte unge og familien med vejledning og rådgivning. Eller gennem en håndholdt indsats, der har det formål, at den unge lærer at tage vare på eget liv uden kriminalitet eller misbrug. Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende strategi er hele tiden under udvikling og bærer præg af de udfordringer, som de fagprofessionelle møder i deres daglige arbejde med børnene og de unges ageren i et demokratisk samfund. Det overordnede sigte bag strategien er at fokusere på de børn og unge, der ikke trives og er i risikogruppen for at begå kriminalitet eller ende i et misbrug. Indsatserne under støtter Vallensbæks Kommunes Udviklingsstrategi 2018 "Det hele menneske i fremtidens boligby": y Vi har fokus på hvert enkelt barn og ung, for at hjælpe dem godt i gang med livet. y Vi skal have fat i de børn og unge, der ikke trives og har behov for støtte. y Vi skal have fat på dem så hurtigt som muligt og tilbyde en håndholdt indsats. y Unge skal sammen med deres forældre hjælpes videre, så de lærer at tage vare på deres eget liv. y Unge skal møde stærke og gode rollemodeller hos alle voksne, de møder på vejen mod deres voksenliv. I den sammenhængende kriminalitetsforebyggende strategi vil man kunne læse om, hvordan der arbejdes med nogle af de nye kriminalpræventive indsatser og hvordan SSP-organisationen i Vallensbæk Kommune er forankret. Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 5
2. Den kriminalpræventive indsats tager udgangspunkt i Forebyggelsestrekanten 2. SSP-Vallensbæk SSP-Vallensbæk er kendetegnet ved at have et bredt tværfagligt kriminalitetsforebyggende arbejde, hvor der arbejdes med den helhedsorienterede og tværsektorielle tilgang i forebyggelsen af kriminalitetsproblemer. I Vallensbæk Kommunes forebyggende arbejde sondres mellem proaktive og reaktive indsatser i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Den proaktive indsats er den indsats, der sættes ind opbyggende over for kriminalitetstruede børn og unge før et evt. lovbrud, mens den reaktive indsats sættes ind, når lovbruddet har fundet sted, og der er tale om kriminel adfærd. Det primære fokus i SSP-samarbejdet er at arbejde proaktivt og forbyggende gennem en tidlig indsats med det formål at sætte ind over for børn og unge, inden de er i risiko for at begå kriminalitet eller komme ud i et misbrug. Indsatserne i figuren herunder viser, hvad der betegnes som den forebyggende indsats forebyggelse mod at begå kriminalitet og at begå ny kriminalitet, nogle af indsatserne kan figurere på flere niveauer, men er placeret der, hvor SSP primært bruger ressourcerne. 6 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
2. Den kriminalpræventive indsats tager udgangspunkt i Forebyggelsestrekanten 3. Den kriminalpræventive indsats Forebyggelsestrekanten viser sammenhængen mellem de tre indsatsområder den opbyggende -, forebyggende og kriminalitetsforebyggende. Under hvert område er de indsatser placeret, som anvendes i det kriminalitetsforebyggende arbejde på de forskellige niveauer. Senere under afsnittet Indsatsområder for SSP 2019-2021 vil de nye kriminalitetsforebyggende indsatser og metoder blive beskrevet og udfoldet. Figur 1. Indsatserne i figuren herunder viser, hvad der betegnes som den forebyggende indsats forebyggelse mod at begå kriminalitet. Kriminalitetforebyggelse God løsladelse Alle handlinger har konsekvenser Exit Forebyggelse Unge i det offentlige rum Stoffer Konfliktmægling Indsats Hot Spot Opsøgende arbejde Bekymringssamtaler (Anti)radikalisering Onsdagslisten Opbygning Det gode liv Det tværfaglige samarbejde Festlig fredag Ungeprofilundersøgelsen 9. klasses sidste skoledag Digital dannelse @ACT Sundhedseksperimentet Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 7
3. Strategiske indsatser for SSP i 2019-2021 1. Den opbyggende indsats Den opbyggende indsats, der er placeret nederst i Forebyggelsestrekanten, omhandler de tidlige indsatser, som har til formål at skabe gode og trygge rammer for børn og unge i kommunen. Målet er at udforme indsatser til børn og unge, så de kan modstå en uhensigtsmæssig vej fremadrettet. Indsatserne varetages typisk af skolerne, fritidstilbuddene og Ungdomsklubben. Forebyggelsen på dette niveau favner bredt, eksempelvis Digital dannelse, Det gode liv og Ungeprofilundersøgelsen. Det kan udmøntes ved tiltag og/eller projekter, der igangsættes gennem det politiske niveau eller i forvaltningen, der kan tage initiativet til en opbyggende indsats. 2. Den forebyggende indsats Den forebyggende indsats handler om at hindre uhensigtsmæssige hændelser eller uønsket adfærd, hvor det vurderes, at en ung person er i risikozonen for at havne i kriminalitet eller misbrug. Formålet er primært at arbejde med den unges adfærd bl.a. ud fra den løsningsfokuserede tilgang. Det kan bl.a. medvirke til at styrke den unges selvindsigt, empati og håndtering af modgang. 3. Den kriminalitetsforebyggende indsats Den kriminalitetsforebyggende indsats fokuserer på at igangsætte kriminalitetsforebyggende initiativer over for den unges kriminalitetsmæssige adfærd. Hensigten er at reducere den kriminelle adfærd eller at få den unge ud af det kriminelle miljø. Unge der bevæger sig i det kriminalitetsforebyggende niveau kan idømmes en straf efter straffeloven. Sammenhængen mellem de tre indsatsområder indfries gennem et tværsektorielt samarbejde mellem kommunale aktører og øvrige myndigheder. Det kunne eksempelvis være Jobcentret, Kriminalforsorgen eller politiet. 8 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
4. Indsatsområder for SSP i 2019-2021 4. Indsatsområder for SSP i 2019-2021 SSP i Vallensbæk Kommune vil frem til 2021 tage udgangspunkt i at inddrage kriminalitetsforebyggende indsatser og metoder i det daglige arbejde med børn og unge på skolerne, i det offentlige rum og i foreningslivet. I Forebyggelsestrekanten nævnes mange af disse indsatser, men i denne beskrivelse vil primært de nye indsatser blive gennemgået. Undervisning i Det Gode Liv og forældrearrangement Undervisningsmaterialet fra Det gode liv inddrages som inspiration og målrettes 7. klasserne. Formålet er at nedsætte de unges forbrug af alkohol, ved at synliggøre det generelle billede igennem undervisningen. Derved undgår de unge at have et fordrejet billede af virkeligheden, og får yderligere en viden om alkohol, sociale normer og individuelle valg. I forlængelse af undervisningen afholder SSP et informationsarrangement, hvor forældrene sammen med de øvrige forældre i klassen får en viden om unges alkoholforbrug og får mulighed for at debattere dilemmaer, som er forbundet med det at have en teenager i denne målgruppe. Digital Dannelse Digital dannelse er et dialogbaseret undervisningsmateriale, som Center for Digital Pædagogik har udviklet i samarbejde med SSP-lærerne i Vallensbæk Kommune. Materialet har stor fokus på inddragelse, debatter om egne og klassekammeraternes holdninger og forventninger til hinanden samt lovgivningen på området. Undervisningen har til formål at få børn og unge til at reflektere over, hvad der er god adfærd på de sociale medier. Undervisningsforløbene og forældrearrangement er fordelt som følger: y Der afholdes i alt 12 undervisningsforløb fordelt på mellemtrinnet og udskolingen, som fokuserer på, hvordan de unge etisk, moralsk og juridisk bruger de sociale medier. y I indskolingen bliver der afholdt et arrangement for forældrene med fokus på, hvad de skal være opmærksomme på, når deres børn færdes på de sociale medier. Her fremlægges det for forældrene, hvilken opførsel, effekter og kommunikation man bør være opmærksom på, når ens barn begynder at udvise interesse for at være på de sociale medier. Bekymringssamtaler En bekymringssamtale er en forebyggende metode, der anvendes, når SSP og/eller politi vurderer, at en ung har været i kontakt med politiet. Børn og unge kan være i kontakt med politiet af flere årsager. Det kan enten være som vidne, mistænkt eller sigtet. SSP bruger også metoden i forhold til øvrige bekymringer i skoleregi. Hvis den unge er under 18 år, indkalder eller orienterer SSP forældrene, før der foretages en bekymringssamtale. Er den unge over 18 år tilbydes den unge en bekymringssamtale, hvor den primært har til formål at rådgive og vejlede den unge. Målet er, at der i samspil med familie og øvrige aktører iværksættes støtte til den unge og familien i de udfordringer, den unge oplever, så den unge ikke begår ny kriminalitet eller kommer ud i et misbrug. SSP kan inddrage forskellige aktører, der har kompetencer, der kan medvirke til, at den unge ikke begår ny kriminalitet. Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 9
Unge i det offentlige rum Fokus på unge i det offentlige rum har til hensigt at skabe tryghed for alle borgere i Vallensbæk. Oplevelsen blandt borgere i kommunen er, at det kan skabe utryghed, når grupper af unge befinder sig i det offentlige rum. SSP har til hensigt, at inddrage aktørerne i SSP-netværket og de unge i processen i forhold til det offentlige rum. Hvordan kan vi skabe et fælles fundament, der sikrer, at alle borgere i Vallensbæk Kommune kan færdes de steder, hvor de unge er, uden at føle sig utrygge. Alle handlinger har konsekvens Den vedtagne aftale fra folketinget, Alle handlinger har konsekvenser indeholder nye retningslinjer og regler på det ungdomskriminelle og kriminalitetsforebyggende område, som Vallensbæk Kommune skal forholde sig til. I SSP-sammenhæng skal der på baggrund af aftalen fastsættes en ny fast ramme for SSP-samarbejdet, så forebyggelsesarbejdet på tværs af kommunerne bliver mere ensartet i forhold til formål, myndighedsopgaver og målsætning. Regeringen ønsker at ensrette kommunernes SSP-organisationer. I Vallensbæk Kommune skal der derfor udarbejdes nye procedurer i forhold til det kriminalitetsforebyggende samarbejde i forhold til Center for Børn og Forebyggelse (Ishøj). Det skyldes, at børn og unge fra 10-års-alderen kan få en straksreaktion, forbedringsforløb eller komme for Ungdomskriminalitetsnævnet. Lovgrundlaget, Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, trådte i kraft den 1. januar 2019. Velkommen til nye unge Initiativet Velkommen til nye unge har til formål, at unge over grundskolealderen, der flytter til kommunen, bliver budt velkommen og introduceret til kommunens muligheder. Baggrunden er, at denne gruppe af unge pga. manglende lokal skoletilknytning har sværere ved at integrere sig lokalt blandt eksisterende ungefællesskaber. Det er derfor en prioritering fra Vallensbæk Kommune at besøge disse unge, når de flytter til kommunen. Formålet er at introducere den unge til muligheder og tilbud i kommunen, så den unge hurtigst muligt kommer til at føle sig godt tilpas i kommunen. 10 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
Bilag 1 SSP-konsulentens arbejdsopgaver SSP-konsulenten er ansvarlig for følgende yansvarlig for de kriminalitetsforebyggende indsatser lokalt, tværkommunalt og regionalt. Indsatserne er kriminalitetsforebyggelse, generel forebyggelse og opbyggende indsatser, som beskrevet i forebyggelsestrekanten. ykriminalitetsforebyggende indsats, der tager udgangspunkt i de kommunale- og de nationale politikker. y At følge med i de tendenser og udfordringer, som børn og unge agerer i og under og formidle disse informationer videre til de relevante samarbejdspersoner. yudvikle SSP-organisationen så den følger med tiden. Fx at implementere og / eller diskutere udefrakommende påvirkninger, lovgivning og politiske beslutninger. Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 11
Bilag 2 Den politiske organisering I dette bilag beskrives den politiske organisering og struktur, som SSP arbejder under i Vallensbæk kommune. Placering i den politiske organisation SSP er i Vallensbæk Kommune politisk placeret under Børne- og Kulturudvalget og forankret under Center for Børn og Unge. Konsulenten er fysisk placeret på Vallensbæk Rådhus og refererer til Børne- og Ungechefen, der er ansvarlig for medarbejderne i SSP-teamet og budgettet. Normering SSP-teamet består af 5 medarbejdere: y SSP-Konsulent 37 timer om ugen yto gadeteam medarbejdere af 10 timer om ugen y Tre SSP-lærere af 2,25 time om ugen Økonomi Kommunalbestyrelsen fastlægger den økonomiske ramme for SSP-budgettet, der primært skal understøtte de kriminalpræventive indsatser inden for de opbyggende - og de forebyggende indsatser i Kommunen. 12 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
Bilag 3 Lovgrundlaget Lovgrundlaget I dette bilag beskrives den politiske organisering og struktur, som SSP arbejder under i Vallensbæk kommune. 115. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til 1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-Samarbejdet), 2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social-og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) eller 3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet (KSP-samarbejdet) som led i indsatsen over for. a) dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen b) dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. under for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og c) personer, der løslades fra varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstaltning efter kapitel 70, hvis de skønnes for at være radikaliserede eller i risiko for at blive det. Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1. kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1 oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-, undervisnings-, og beskæftigelsesområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som nævnt i stk. 1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3. Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 13
Bilag 4 Det tværsektorielle forebyggende samarbejde på vestegnen Kredsrådet KKredsrådet består af politidirektøren og borgmestrene fra Vestegnen, der sammen udgør det overordnede strategiske niveau i det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi og det politiske niveau. Kredsrådet er et gensidigt forpligtende partnerskab mellem de myndigheder, organisationer og institutioner, der kan bidrage med at løse opgaverne ud fra en systemisk og helhedsorienteret tilgang til det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Formålet er, at det kan være med til at underbygge det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Nedenstående figur illustrerer, hvordan kredsrådet er organiseret: Borgmester Rødovre Borgmester Vallensbæk Borgmester Brøndby Borgmester Albertslund Borgmester Ishøj Borgmester Herlev Politidirektøren Vestegnen Borgmester Høje Taastrup Borgmester Ballerup Borgmester Glostrup Borgmester Gladsaxe Borgmester Hvidovre 14 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
Bilag 4 Lokalrådet Lokalrådet består af vicepolitidirektøren fra Vestegnens Politi og borgmestre fra Vestegnens kommuner. Rådet har mulighed for at indkalde deltagere, når det er relevant. Lokalrådsmøderne bruges til at informere om kriminalitetsudviklingen i kommunen samt på at udarbejde lokale forebyggende tiltag. Kredsrådets strategiske beslutninger, mål og prioriteringer bliver i lokalrådet formidlet videre og effektueret. De forebyggende indsatser sker i et ligeværdigt samarbejde mellem politiet og kommunen. Nedenstående figur illustrerer lokalrådets opbygning ved vicepolitidirektøren som formand samt de øvrige medlemmer, der er udpeget af kommunen. Nedenstående figur illustrerer lokalrådets opbygning ved vicepolitidirektøren som formand samt de øvrige medlemmer, der er udpeget af kommunen. Ungdomsskolelederen Center for Teknik/ Trafik, Plan og Byg Børn- og Ungechefen Vicepolitidirektøren Vestegnen SSP-Konsulent Politikommissær Politiassisten Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 15
Bilag 4 Vestegnens SSP-Kreds Vestegnens SSP-kreds er et tværgående kommunalt samarbejde mellem SSP konsulenter fra Vestegnens forskellige kommuner. Kredsen har til formål at videndele, udøve faglig sparring og stå for de tværkommunale projekter, der har et fælles forebyggende incitament. Fokus er på områdets fælles kriminalpræventive problematikker. Formanden og næstformanden for SSP-kredsen på Vestegnen er også Vestegnens repræsentanter i SSPSamrådets Bestyrelse, og de er ansvarlige for, at informationen mellem bestyrelsen og kredsen bliver kanaliseret videre. SSP-samråd SSP-samrådet er et landsdækkende råd med repræsentanter fra de forskellige SSP-kredse rundt om i Danmark. Samrådet arbejder primært med de overordnede kriminalitetsforebyggende retningslinjer. Et arbejde, der foregår i et tæt samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet, relevante ministerier og styrelser. Rådet er endvidere med til at planlægge kurser og konferencer, der vurderes at kunne skabe ny viden til det kriminalpræventive arbejde på landsplan. Indsatsen tager udgangspunktet i det enkelte barn eller unges problematik. Gennem dialogen med barnet, den unge og forældrene tilbydes en helhedsorienterede indsats ift. fx råd, vejledning, støtte eller en håndholdt indsats, så barnet / den unge på sigt kan tage vare på eget liv. SSP-konsulenten er ansvarlig for, at møderne afholdes inden for Retsplejeloven 115. Der afholdes ca. 10 møder årligt. Nedenstående diagram synliggøre det tværfaglige samarbejde, som indgår i onsdagsgruppen ift. den kriminalitetsforebyggende indsats. Vallensbæk Rødovre Albertslund Brøndby SSP-Kredsen Vestegnen Ishøj Herlev Ballerup Høje Taastrup Hvidovre Glostrup Gladsaxe 16 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
Bilag 5 Det lokale SSP-samarbejde Lokalt i Vallensbæk foregår en masse samarbejde med bidrag fra fx politiet. I dette kapitel gennemgås dette samarbejde og aktiviteterne. SSP-netværksmødet SSP-netværksmødet er et møde internt i kommunen mellem SSP medarbejderne. Mødet har til formål at formidle ny viden internt i kommunen med de aktører, der kunne have en interesse i dette inden for det specifikke område. Indholdet kan tage udgangspunkt i en overordnet lovgivning eller en særlig problematik i kommunen, som kræver en særlig indsats eller ny viden, for at kunne arbejde kvalificeret med det. Dette kunne fx være unges kriminelle adfærd på nettet eller den nationale klageinstans mod mobning (DCUM). Onsdagsgruppen Ud over det interne netværksmøde i kommunen eksisterer en anden intern gruppe Onsdagsgruppen. Gruppens møder har til formål at styrke den tidlige og helhedsorienterede kriminalitetsforebyggende indsats mellem de kommunale aktører og Kriminalforsorgen. Nedenstående figur viser, hvordan tværfaglige samarbejde i onsdagsgruppen internt i kommunen, er opbygget. Gadeteamet SSP-lærerne Lokalpolitiet UU-Vejleder SSP-Konsulenten Vicepolitidirektøren Vestegnen Vestegnen Center for Børn og Forebyggelse Friheden Jobcentret Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 17
Bilag 5 I gruppen afholdes der omkring 10 møder årligt, hvor lokalpolitiet orienterer SSP, andre kommunale myndigheder og kriminalforsorgen om, hvilke børn og unge i alderen op til 25 år, som de har været i kontakt med, og som det derfor anbefales at holde godt øje med. Indsatsen tager udgangspunktet i det enkelte barns eller unges problematik, baggrund og historie. Gennem en dialog med barnet, den unge og forældrene tilbydes en helhedsorienteret indsats ift. fx råd, vejledning, støtte eller en mere håndholdt indsats, så barnet / den unge bryder med den dårlige opførsel og på sigt kan tage bedre vare på sit eget liv. SSP-lærerne på skolerne Skolerne i Vallensbæk Kommune har en SSP-lærer på hver skole, som i dagligdagen fungerer både som lærer og SSP-lærer. Disse lærere varetager bekymringssamtalerne med børn, unge og deres forældre ude på de respektive skoler. Hvis et barn eller en ung person har begået en kriminel handling, været vidne til en hændelse, har en bekymrende adfærd eller har relationer ind i et uhensigtsmæssigt netværk, så træder SSP-læreren til og vurderer, hvilket tiltag der skal iværksættes. SSP-lærerne har i samarbejde med SSP-konsulenten ansvaret for den kriminalitetsforebyggende undervisning og indsats, der iværksættes på skolerne. Heriblandt koordinering af undervisningen i forhold til Digital Dannelse, der som beskrevet tidligere sigter mod at gøre børn, unge og forældre mere refleksive over fx brug af sociale medier. SSP-lærerne er forpligtede til at indgå i den faglige opkvalificering, der kræves for at kunne varetage SSPfunktionen ude på skolerne. Gadeteamet De to opsøgende medarbejdere i Gadeteamet varetager den opsøgende funktion i kommunen, hvor de afdækker specifikke problematikker og tendenser i det offentlige rum. De har en pædagogisk og relations skabende tilgang, der anvendes i dialogen med børn og unge i det offentlige rum. Gadeteamet skaber bl.a. relationer til erhvervslivet, og bliver også brugt af de unge, som en indgang ind til kommunen for at få den rette hjælp. 18 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
Bilag 6 Myndighedssamarbejde i indsatsen til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering Infohusene er forankret i alle landets 12 politikredse. Disse infohuse danner ramme for det kriminalpræventive samarbejdes indsats om at udrede og håndtere konkrete bekymringssager om eksempelvis mistanke om radikalisering. Den nationale styregruppes medlemmer for Infohusene er ledet fra Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, Politiets Efterretningstjeneste og fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Derudover indgår repræsentanter fra Danske Regioner, Kommunernes Landsforening samt Direktoratet for Kriminalforsorgen og Udlændingestyrelsen. Politikredsens Infohus Formålet med møderne er at få en opdatering på det nationale og det lokale sikkerhedsniveau, de nyeste sociale tiltag samt de samfundsmæssige strømninger på (anti)radikaliseringsområdet via Vestegnens politi, Politiet Efterretningstjeneste (PET), Kriminalforsorgen (KIF) og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Det er politiet, der er ansvarlig for, at møderne afholdes med assistance fra en kommunal repræsentant. Alle kommunerne har udpeget en kontaktperson, der varetager opgaven ift. ekstremisme - og radikaliserings bekymringer. Figuren viser politikredsens og kommunernes opgaver. National Styregruppe for infohuse Nationalt sekretariat for infohuse Infohuse Inforhus Netværk Inforhus Kommune Politiet, Vestegnens kommunale repræsentanter, SIRI, PET og KIF bliver opdaterede på riget sikkerhed og den nyeste viden samt fagfaglig sparring Den kommunale repræsentant og politiet kvalificerer den konkrete bekymring. Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 19
Bilag 7 Myndighedssamarbejde i Exit-sagerne Det Nationale Exitkontaktpunkt Hvis man er kommet på afveje og endt som medlem i en bande- eller rockergruppering, men er motiveret for et liv uden for miljøet og uden kriminalitet, så skal samfundet kunne tilbyde en vej ud. Således er formålet med Det Nationale Exitkontaktpunkt at styrke og støtte op om exitindsatsen i forhold til de kommunale og politimæssige Exitaftaler, der bliver udarbejdet i Danmark her anvendes rammemodellen En vej ud. Exitkontaktpunktet består af to repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, to politifaglige medarbejdere fra Rigspolitiet, Det Nationale Forebyggelses Center og to medarbejdere fra Kriminalforsorgen. Medarbejderne fra kommunen, der er tilknyttet den pågældende person, kan søge faglig sparring hos politiet og endvidere søge om økonomiske midler til en borger, hvis denne er blevet godkendt til et Exitforløb eller skal i Safe house pga. trusselsniveauet mod den pågældende. Exit på Vestegnen Exitindsatsen er som beskrevet i ovenstående afsnit et lokalt myndighedssamarbejde mellem kommune, politi og kriminalforsorgen, der følger det nationale exitpunkts tilgang og strategier, hvad angår banderelateret kriminalitet. KL-Repræsentant Vicepolitidirektøren Vestegnen Politiet skal afdække borgerens trusselsniveau. Herefter bliver der udarbejdet en EXIT-aftale i samarbejde med borgeren, politiet og kommunen. Kontaktpersonen i kommunen skal sikre en indgang til kommunen samt koordinere de kommunale myndigheder, der skal indgå i exitsagen. Det Nationale Exitkontaktpunkt Figuren viser aktørerne, der sidder i Det Nationale Exitkontaktpunkt. 20 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
Bilag 8 Myndighedssamarbejde i "God Løsladelse" God Løsladelse "God løsladelse" er et værktøj, der anvendes, når en ung borger fra kommunen vender tilbage efter at have tilbragt tid i et fængsel. Formålet er at sikre, at borgeren ikke falder tilbage i en kriminel løbebane. "God løsladelse" sikrer, at alle praktiske ting og det koordinerende samarbejde i forbindelse med løsladelsen fungerer mellem kriminalforsorgen og kommunen. På den baggrund har Kriminalforsorgen derfor også indgået en samarbejdsaftale med landets kommuner. Det er vigtigt at få borgerens samtykke til at deltage i ordningen. De myndighedsmedarbejdere, der indgår i God Løsladelsesmøderne, kan variere, da deltagerne skal have en funktion ift. hvad borgeren har givet samtykke til skal koordineres ved endt afsoning. Nedenstående figur viser de aktører, der kan indgå i løsladelsesmøderne. Løsladelseskoordinatoren i Friheden Borgeren Center for Beskæftigelse, Socialservice Center for Beskæftigelse, Job og Uddannelse Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 21
22 Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021
Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 23
2019-01 CBU / Den sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats 2019-2021 / Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand Tlf: 4797 4000 kommune@vallensbaek.dk www.vallensbaek.dk