3 piger med forskellig baggrund og fælles interesse Caroline La Cour (billedet: til venstre) er 11 år, har trænet Taekwondo i 3 år og teknik i 1 år. Anne-Sofie Voersaa (billedet: i midten) er 11 år, har trænet Taekwondo i 3 år og teknik i 1 år. Sille Hansen (billedet: til højre) er 12 år, har trænet Taekwondo i ca. 3½ år og teknik i ½ år. Caroline går i 5. klasse, på Skt. Norbert Skole Anne-Sofie går i 5. klasse, på Kirkebakkeskolen Sille går i 6. klasse på Skibet Skole Pigerne er blevet veninder i Vejle Taekwondo Klub og ses også privat udenfor klubben. Alle tre er de for nyligt blevet gradueret til rødt bælte med sort snip det 8. kup-bælte og 2 bælter fra det sorte. Alle tre stræber de efter at blive bedre til den sport, der fylder mere og mere af deres liv.
- og udover, at de alle tre træner til at blive bedre til selvforsvar, som er essensen i systemet TaeKwonDo, dyrker de den fælles interesse: konkurrencesport i disciplinen teknik. Her kan de støtte hinanden og lære af hinanden, hvilket bliver endnu bedre af, at de kender hinanden som venner. Og når de sammen deltager i stævner, er det også sammen i synkron, hvor det drejer sig om at vise flot Taekwondo, præcision og samtidighed. Hvorfor Taekwondo? Caroline ville gerne prøve at gå til kampsport. Først var det faderen, som mente, hun skulle prøve det. Desuden var hun inspireret af sin onkel, der tidligere har trænet i Vejle Taekwondo Klub. Caroline ville i starten gerne lære at forsvare sig selv. Det er stadig drivkraften og så fordi, det er sjovt! Anne-Sofie ville ikke Taekwondo i starten; men faderen, som også dyrker kampsport, mente, hun skulle prøve det - og så kom interessen hurtigt. Sille s far har selv gået til kampsport og mente, at hun skulle prøve det. Også hun blev hurtigt bidt af det. Hvorfor Taekwondo konkurrence? For Caroline betyder det noget at stille op imod andre og blive bedømt. Men også det at blive bedre og bedre til dels at forsvare sig selv, dels at blive bedre i konkurrencen med andre Taekwondo udøvere er vigtigt. Og målet med konkurrence deltagelsen er at blive lige så dygtig som Dannie Frederiksen, Vejle Taekwondo Klub s 7. Dan. Anne-Sofie vil gerne vise, hvad hun dur til - og stå ved, hvem hun er. Og det giver konkurrence delen af Taekwondo rigt mulighed for. Sille vil gerne udfordre sig selv. Og fordi, veninderne var begyndt, gjorde hun også - og fandt ud af, at det lige var hende. Andre fritids interesser? For Caroline er det Taekwondo, der fylder fritiden. Men der bliver også tid til at dyrke hendes anden sports interesse: Svømning. Anne-Sofie har tidligere haft masser af interesser. I starten trænede hun også meget anden sport samtidigt. Men snart måtte bl.a. håndbold og svømning vige for Taekwondo. For Sille s vedkommende er det Taekwondo, der optager hendes fritid helt. Hun fortæller: I starten var jeg virkelig en stille pige turde ikke sige fra og sådan noget. Men det har bare styrket min selvtillid. Jeg er blevet mere selvsikker og tør mere; at sige, hvad der irriterer, f.eks.. Og Caroline siger, at sådan har hun det også. Velkommen tilbage til Egon De fleste som har haft deres gang i Vejle Taekwondo Klub i en kort årrække, kender Egon. Efter en kort pause i den virkelige verden, er Egon vendt tilbage til klubben for at hjælpe os med at holde god skik og orden med lokalerne. Vi glæder os over igen at have ham blandt os, og husker alle på, at Egons ord er lov i klubben Velkommen tilbage.
Fastelavn på Drageholdene Lørdag den 16. februar afholdes der fastelavn for klubbens yngste på Drageholdene. Invitations mail er sendt ud, og vi håber på stor fremmøde igen i år. Husk at tilmelde jer på klubbens hjemmeside, så vi er sikre på at der er godter poser til alle. Vi glæder os til at se jeres seje eller yndige udklædninger. 5 nye sortbælter samt 3 nye sortbæltegrader i Vejle Taekwondo Klub Lørdag, den 1. december var 8 kammerater fra Vejle Taekwondo Klub i Hadsten, hvor udøvere fra flere danske klubber samledes til Dan-graduering - og opnåede en ny bæltegrad. Forud for denne præstation er gået mange års træning, det seneste år med intensiv træning af alle aspekter af Taekwondo, som omfatter alle hånd- og sparketeknikker fra samtlige forudgående bælter, nærkamp, kamp, frigørelse, kamp mod flere modstandere samt gennembrydning af træplader osv. Alle har været igennem en konditions- og færdighedsprøve i klubben, en dags Dan-fortræning samt skriftlige prøver inden selve gradueringen. Ingen kommer let til det sorte bælte. Men det er ikke kun fysikken, der tæller. Taekwondo er i høj grad et selvforsvars system, hvor man udvikler sig mentalt gennem bæltegraderne. Desuden er sortbæltegraden en instruktørgrad. Og Vejle Taekwondo Klub lægger stor vægt på at udvikle sine instruktører, så de kan give al deres viden og kunnen videre til den næste generation. Camilla Bruun Nielsen er holdinstruktør for klubbens teknikhold og bestod til 2. Dan Christina Bruun Nielsen, Vejle Taekwondo Klub s formand bestod til 1. Dan Claus Blaabjerg er klubbens holdinstruktør for de 5 8 årige = Drageholdene og bestod til 1. Dan Duy Hoang bestod til 1. Dan Emil Lind Sørensen bestod til 1. Dan Flemming Haagen Jensen er næstformand for Vejle Taekwondo Klub samt holdinstruktør for voksenholdet, og bestod til 5. Dan Mathias Kristensen bestod til 1. Dan Oliver Hermann Johansen er instruktør i klubben og bestod til 2. Dan
Ved en efterfølgende ceremoni, hvor vejlenserne fik megen ros, var det en stolt chefinstruktør fra Vejle Taekwondo Klub, Tom Jepsen, der bandt det nye bælte om livet på sine elever. Flemming Jensen, der nu har samme grad som chefinstruktøren, fik dog sit bælte bundet på af Momme Knutzen (7. Dan), der forestod gradueringen Billedet: Bagest: Vejle Taekwondo Klub s chefinstruktør, Tom Jepsen Anden række fra venstre: Duy, Mathias, Emil, Oliver og Claus Forrest: Christina, Camilla og Flemming Mit Taekwondo - af Tine Hedegaard En morgen i september stod jeg med et velkendt problem: En nerve mellem mine ribben sad i klemme. Jeg ved ikke om det er bekendt for andre, men det er det for mig, og det gør djævelsk ondt. Jeg plejer at skulle strække armene i vejret, mens jeg trækker vejret så dybt, jeg kan, og så går det væk af sig selv. Men denne morgen var anderledes - det gik ikke væk. Jeg tænkte, at det ville gå væk mens jeg var på arbejde, men hele dagen kunne jeg mærke det hver gang, jeg skulle nyse, hoste, grine eller kom til at trække vejret lidt for dybt. Efter en lang dag med samme irritationsmoment var jeg ved at droppe aftenens Taekwondo træning, da jeg tænkte, at det nok ikke ville være fedt at løbe rundt med så ondt i siden. Jeg havde ret ondt af mig selv, men besluttede mig alligevel for, at tage af sted om aftenen. Denne aften skulle Kenneth Mortensen træne os. Jeg sagde til ham, at jeg havde problemet med nerven, og fik faktisk ros, fordi jeg overhovedet havde valgt at komme, på trods af smerten. Kenneth sagde, at han ville have det i tankerne, når han planlagde aftenens træning og det havde han! Vi lavede forskellige udstrækninger med det formål, at strække ud mellem ribbenene, og vi lavede forskellige fysiske øvelser specielt for overkroppen. Jeg var helt på toppen igen efter træningen, og super glad fordi jeg havde valgt at komme. Min smerte var fuldstændig væk, og min energi i top. Hvad kan man lære af dette Fysisk udfoldelse (især TAEKWONDO) er det helt rigtige til at holde bevægeapparatet i gang også selvom smerten fortæller, at man skal holde sig i ro. Der er selvfølgelig tilfælde, hvor det bedste er at få ro på, og det kan være en god idé at spørge sin læge til råds. Tak for kanon træning, Kenneth!!
At gøre en forskel Elite arbejdet i Vejle Taekwondo Klub på kamp-siden tog rigtigt fart for ca. 3 år siden, da VTK oprettede talentcentret, TTTS, og Bjarne Lyngfjell Johansen kom ind i billedet. Bjarne, 6. dan, begyndte sin Taekwondo karriere i 1977. I 1991 startede han som talentudvikler i et Team Danmark projekt. Fra 1996 var han ansat som kvindetræner i et OL projekt op til år 2000 i Sydney, efter 2000 som junior træner i 1 år, fra 2001-2007 som senior landsholds træner. Og i 2007 startede han Elite Vest i Århus. Elite arbejdet i VTK har indtil videre resulteret i 6 Nordiske og 7 Danske mesterskaber samt utallige guldmedaljer ved nationale og intl. stævner. Det unikke er, at der arbejdes på alle tre landholds niveauer (kadet, junior og senior), og at VTK er repræsenteret på alle 3 landshold. Det, der gør en forskel, er først og fremmest Bjarne s erfaring i elite arbejde og så, at han tør gå egne veje - og være ledende og skabende indenfor idrætten i stedet for at følge en skabelon. Han arbejder individuelt med hver atlet og møder hver enkelt på det udviklings- og alderstrin, de befinder sig, hvilket tydeligt ses af, at der ingen paralleller er mellem dem. Bjarne coacher sine elever fysisk og mentalt og følger dem hele vejen - til stævner, lokale som verdens største, intl. stævner, som US Open, hvor Vejle altid er stærkt repræsenteret samt på træningslejre i Miami, hvor de træner med OL-top-kæmpere fra hele verden. Målet med at udvikle talenterne i VTK er at vinde metal til Danmark ved EM og VM og senere OL. Mangler du nyt Taekwondo tøj eller udstyr? Vi har altid meget på lager. Bestil det på hjemmesiden under linket: SHOP - og hent det i klubben. Det er nemt og hurtigt.
Nyt fra bestyrelsen Referat fra sidste bestyrelsesmøde og tidligere kan læses på hjemmesiden, under Medlemmer / dokumenter. Næste møde afholdes tirsdag den 11. september 2012.