Observationelle Værktøjer



Relaterede dokumenter
... Genopfriskning og overblik

Introduktion til Astronomi

Spørgsmål. Koordinatsystemer Partikler og stråling Astronomi astrofysik Står planeterne på række? Andre spørgsmål.

Teorien. solkompasset

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Mørkt stof og mørk energi

Begge bølgetyper er transport af energi.

Horsens Astronomiske Forening

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Kapitel 5: Teleskoper

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden

Stjernestøv og Meteoritter

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Formelsamling i astronomi. Februar 2016

Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver

SONG Stellar Observations Network Group

Mellem stjerner og planeter

Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet

Fagdidaktik 27. nov 2014

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Matematik A studentereksamen

Lyset fra verdens begyndelse

Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi videoer.

Undervisningsbeskrivelse

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Solen - Vores Stjerne

Undervisningsbeskrivelse

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mellem stjerner og planeter

NGC1817 V4 - En Pulserende Variabel. El Teide Observatoriet, Tenerife, 2010

Fagdidaktik 12. nov 2013

Den ideelle operationsforstærker.

Dansk referat. Dansk Referat

NOT Rapport Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

SONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

Stellar Observations Network Group Mads Fredslund Andersen

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Undervisningsbeskrivelse

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Brug af de danske koordinatsystemer

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Smuk matematik eller hvorfor vejrudsigten aldrig passer?

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

STJERNEMODEL. Hydrodynamik. Termodynamik. Kernefysik. Atomfysik. Strålings teori. Numeriske teknikker. Matematik. Elementar partikelfysik

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde

Mellem stjerner og planeter

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark? Claus Bagger Birkerød

Måling af nattehimlens kvalitet. Dark Sky Community Møn og Nyord. Dec til nov. 2015

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

GEOMETRI-TØ, UGE 11. Opvarmningsopgave 2, [P] (i,ii,iv). Udregn første fundamentalform af følgende flader

Verdensbilleder Side 1 af 7

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.

Evaluering af Soltimer

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

HAF Sfærisk astronomi

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Ugeseddel 5, Uge 19, 2013

Kvalifikationsbeskrivelse

Reduktion af observationer med sort-hvid CCD kamera med påkoblet filterboks

26 TEMA // 2015-målene

Astrometri fra antikken til i dag

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Fysik A. Studentereksamen

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion

Mads Toudal Frandsen. origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

Mitch Studerer programmering og elsker at lave fede programmer. Han holder også meget af film og kunst. Mitch er i det hele taget en fin fyr.

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle

TIL KAPITEL 1 Hvor er jeg? Hvad er jeg? OPGAVE 1.01 Beregn Jordens omkreds. (s. 12)

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter

Universets opståen og udvikling

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen

Undervisningsbeskrivelse

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Studieretningsprojekter i machine learning

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Starlab. En vejledning i brug og opsætning.

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

Transkript:

Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor: Karsten Brogaard d. 28/4 vil Karsten Brogaard varetage forelæsningerne

Introduktion til observationer og observationelt arbejde Hvordan skaffer man sig observations data fra forskellige faciliteter? OG Hvad kan/skal man gøre ved dem?

1. Få en ide! 2. Hvornår og hvorfra kan objektet observeres? 3. Hvilke(t) teleskop(er) / instrumenter kan anvendes? 4. Hvordan skal der observeres? 5. Hvor meget observationstid skal vi have (måne, vejr)?... Hvem skriver observationsansøgningen? hvornår er der deadline? hvor er skabelonen? (eksempler). - Databehandling / Resultater / Fortolkning / Artikel

Observationsansøgninger: Hver 6. måned...ca.! ESO: Deadline d. 1. april (Oktober April ) og d. 1. oktober (April Oktober) Http://www.eso.org NOT: Deadline d. 1. maj (Oktober April) og d. 1. november (April Oktober) Http://www.not.iac.es Eksempel: studiet af den binære stjerne V20 i NGC 6791, med Nordisk Optisk Telescope og Very Large Telescope

NGC 6791 Oldest(?) Open Cluster Age: ~8 Gyr [Fe/H] = +0.4 Several detached eclipsing binaries in the cluster Eclipse photometry from the Nordic Optical Telescope. 17 VLT/UVES epochs of radial velocities of V20 ANSØGNINGER! Cool Stars 14 Nov. 9 2006 Splinter session on stellar ages Frank Grundahl

Cool Stars 14 Nov. 9 2006 Splinter session on stellar ages Frank Grundahl

V20 NGC 6791 I band (180s) FWHM = 0. 47 Nordic Optical Telescope Separation ~0. 5 between primary and 3'rd light. Cool Stars 14 Nov. 9 2006 Splinter session on stellar ages Frank Grundahl

Cool Stars 14 Nov. 9 2006 Splinter session on stellar ages Frank Grundahl

Cool Stars 14 Nov. 9 2006 Splinter session on stellar ages Frank Grundahl

Cool Stars 14 Nov. 9 2006 Splinter session on stellar ages Frank Grundahl

V20 NGC 6791 Easy to get better data for METALLICITY, PHOTOMETRY, SPECTROSCOPY Improve estimate of 3'rd light component (AO or Lucky Imaging). Depth of eclipses Primary Secondary Mass 1.079 ± 0.006 0.832 ± 0.005 Radius 1.420 ± 0.016 0.790 ± 0.010 Log g 4.167 ± 0.010 4.563 ± 0.011 Cool Stars 14 Nov. 9 2006 Splinter session on stellar ages Frank Grundahl

Cool Stars 14 Nov. 9 2006 Splinter session on stellar ages Frank Grundahl

Kapitel 2: Elektromagnetisk stråling Mest kendt stof : relationer mellem frekvens (ν), bølgelængde (λ), lysets hastighed (c) Samt temperatur (T) og energi (E) for fotoner. FIGUR

EM er vores primære kilde til information om universet andre former kunne være: - Gravitationsbølger - Neutrinoer - Kosmiske partikler (primært protoner og atomkerner) - Meteoritter (+ selvhentere på Månen, Mars og kometer). Det nye i Kap. 2 mht. dette kursus er at atmosfæren påvirker den EM stråling vi modtager fra astronomiske objekter, samt at denne påvirkning er bølglængdeafhængig og tidsafhængig.

Atmosfærisk absorption som fkt. af bølgelængde og frekvens

Kapitel 3: Koordinatsystemer og kort - hvordan angives en stjernes position/koordinater? -- Vinkler : h,m,s: 360 grader = 24 timer I praksis: vær opmærksom på vinkel-enheden. Nogle gange Bruges decimal timer... så: 15.555556h = 15h 33min 20s = 233.3333 grader - hvornår kan en given stjerne observeres, hvor længe, hvorfra...? - 'uendelig kugleskal' - Rektascencion, Deklination ~ Længdegrad, Breddegrad... - Ækvatoriale, horisont, galaktiske, ecliptic coordinate systems.

Koordinater for astronomiske objekter angives på en uendelig kugle (to vinkler, som på Jorden).

Forårspunktet (sprint equinox): Jordens akse peger hverken mod, eller væk fra, solen! (sker forår og efterår). Rektascension = 0 er defineret som regningen til Solen ved forårsjævndøgn Når solen passerer himlens ækvator (deklination = 0). BEMÆRK: dette kan bruges til at bestemme hvilken årstid et objekt med given Ra er observerbart! Eksempel: d. 21/3, forårsjævndøgn.. Solen har Ra=0, dvs at om natten er Det objekter med Ra=12h som står bedst (modsat solen). d. 21/10 er det 0h som er bedst om natten og solen er ved 12h.

Et objekt med deklination (δ) +90 står ved himlens Nordpol Et objekt med deklination Et objekt med deklination 0 står ved himlens ækvator -90 står ved himlens sydpol Man kan bruge forskellige koordinatsystemer afhængigt af formålet. - Horisont systemet (koordinater som refererer til der hvor du står. - Ækvatorial systemet (projektionen af Jordens koordinater op på himlen). - Galaktiske koordinater (koordinater som referer til retningen i galaksen). - Ecliptic koordinater (primært til brug i solsystemet).

Men... himmelkuglen er ikke uendelig, og stjernerne har forskellig Afstand til Jorden og solssystemet. - egenbevægelse / proper motion ( < 1 per år ) (buesekund = 1/3600 grad). - apparent motion (jordens bevægelse om solen / parallakse). Positioner angives til en given epoke grundet stjernernes indbyrdes flytning. Hvis man skal bruge/angive meget præcise positioner er det nødvendigt at angive epoken for observationerne. Et givet katalog refererer til en fast Epoke typisk 1950 eller 2000. Omregninger mellem epoker er besværligt... heldigvis er computere gode til det!

Rumvinkel solid angle (kap 3.3). - udtrykkes i kvadrat grader eller kvadrat radianer (ste-radian). Bemærk at himlen ikke er flad! - Udtrykkes på enheds-kuglen. - Arealet, Ω, beregnes som integralet over φ og θ: = sin d d

På opdagelse i kort/kataloger/databaser - SIMBAD ved CDS: google på CDS Simbad - www.eso.org google på ESO - Nyttige links: http://www.phys.au.dk/~srf/ov