1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag. diakoniens søndag, en dag om at tjene sit menneske, ikke være tjener for folk, men tjene et menneske, gå ind for den anden, være til for det andet menneske. Det skal vi i dag overveje på en særlig måde. Næstekærligheden er en selvfølge for os. Men hvordan går det med den i praksis? Har jeg elsket Gud, som Han fortjener? Elsker jeg min næste som mig selv? Gør jeg mod min næste, det jeg gerne ville have, han skulle gøre mod mig, hvis jeg var i hans situation? Må en fremmed tage sig af mig? Kan jeg tage imod en, der vil være næste for mig? Uha, det ser ikke for godt ud. Lad os gøre op med vores fejhed og svigt og sammen gå til Gud og bede om tilgivelse og en ny begyndelse. Lad os sammen bede de bønner, der står side fire i guiden... Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
2 Bøn. Lad os bede! Ja, Herre, giv os klare øjne til at se hvordan vi selv er og lykkelige øjne ved at se dig og barmhjertige øjne, når vi ser vores næste. Amen. Prædiken Her er virkelig noget, vi alle sammen kan gå ind for: næstekærlighed. Vi bliver berørt af lignelsen om den barmhjertige samaritaner en af de berømteste Jesusfortællinger. Og: vi tror, at vi sagtens kan elske vores næste, for vi mener det godt. Til det har Niels Hausgaard en satirisk replik bragt i et i dag politisk ukorrekt sprog: Maj ska være gu ved negern. Mæ og Ejnar slap no en kron! Ja, hvor meget går vi egentlig ind for næstekærligheden, når det virkelig gælder? Det er så nemt at gå udenom, vi kan jo ikke elske alle, det er så uoverskueligt og gider vi bøvlet ved at hjælpe en anden, vi skal jo så meget og vi kunne jo selv blive overfaldet, ikke sandt? Vi tror, vi er så gode, men er vi nu det? Det er ikke så enkelt det her med næstekærligheden og der er spændinger i det. Lad os gå på opdagelse i teksten. Fortællingen står ikke alene. Der sker noget inden. En religiøs og
3 juridisk ekspert henvender sig til Jesus. Hans mål er at sætte Ham under pres. Hans tema er: Hvad er meningen med livet? Hvad skal jeg gøre for rigtigt at leve, få liv med kvalitet i, det dybe, blivende, evige liv? Jesus svarer ved at få manden til selv at formulere det mest elementære, det både manden og Jesus siger hver dag, på samme måde som vi siger Fadervor: du skal elske Gud helhjertet på alle planer og med tilføjelsen: og din næste på den måde, du elsker dig selv på. Gør du det, så er du virkeligt levende. Pinligt. Det er jo børnelærdom. Han er ramt på sin profession og føler også, at Jesus stiller spørgsmålstegn ved, om han nu så også elsker Gud og sin næste. Derfor vil manden retfærdiggøre sig selv, forsvare sig og vise at han elsker Gud og sin næste. Det gør han ved at stille et spørgsmål til debat: hvem er så min næste? Men Jesus diskuterer ikke med ham. Han fortæller i stedet en historie som altså er Jesu replik til en mand, der vil gøre sig selv retfærdig. Eksperten får gennem Jesu fortælling særligt tre forhold at tænke over og vi med ham: Først: Hvem i fortællingen vil den religiøse jurist umiddelbart identificere sig med? Ja, hvad tror I? Præsten, ikke sandt, og levitten, en af de andre ansatte i templet. De skulle være de første til at hjælpe. Men
4 de går forbi den forslåede mand i grøften. De kunne undslå sig, når de skulle være kultisk rene og ikke måtte røre ved lig, inden de skulle gøre tjeneste i templet i Jerusalem, men den undskyldning kan de ikke bruge her, for de er jo på vej væk fra Jerusalem og ned mod Jeriko. De, der mente, at de troede på Gud og var gode ved deres medmennesker, svigtede groft, da det gjaldt. Eksperten er ramt. Hvad med os? Svigter vi, når det gælder og det koster tid, indsats, bekvemmelighed, penge, at vi gør noget? Jamen, når vi er sådan, så er der jo noget i vejen med os. Så ligner vi mere ham, der ligger ned. Så er vi jo i nød. Det andet: hvem er det, der hjælper? En samaritaner, en af dem, jøderne ikke brød sig om, en som tror forkert, en som lever forkert, en indvandrer, en anderledes, en samaritaner, der hjælper en jøde. Langt ude. Jesus blev faktisk skældt ud for at være samaritaner og besat af en ond ånd (Joh 8,48). Og det ord, der bruges om samaritaneren, at han fik medlidenhed, et særligt ord, bruges ellers kun om Gud og Jesus. Vi trænger til en næste, der er anderledes, en samaritaner, en indvandrer, en fremmed, en du ikke bryder dig om - Jesus. Ikke kun Gud, som du mener,
5 Han er, men Jesus, som er som Han er, Guds søn, der kom udefra og gik ind i vor verden og nu er bevæger sig på vores vej med sin med-lidenhed og handlekraft. Kun ved Ham kan vi få retfærdighed, ikke ved os selv. Ham skal vi få øje på og se på og blive ved med det, få lykkelige øjne af det. Mennesker længes efter sådan noget. Vi har fået det at se! Lykken ved at se Ham mødte vi, lige inden eksperten kom på banen. Han ser mig, føler medlidenhed med mig, Hans indvolde kommer i bevægelse. Han standser, Han læger med sit ord i Bibelen, i prædikenen, i sjælesorgen, med skriftemålets tilgivelse, med nadverens hengivenhed. Han lapper sammen på os, lader os komme til kræfter og sørger for at holde os oppe. Han tilgiver vore kolde hjerter og vores svigt, Han får os op at stå igen. Vi lærer hvad rigtig kærlighed er ved selv at blive elsket. Det tredje: Efter Jesus har fortalt historien, byttes rollerne om, så det nu er Jesus, der spørger eksperten. Og Jesus drejer på ekspertens teoretiske spørgsmål: hvem er min næste, til det konkrete: hvem af de tre viste sig i praksis at være næste for den mand, der var blevet udsat for vold? Og eksperten må svare: den, der handlede barmhjertigt mod ham. Han tager ikke ordet samaritaner i sin mund!
6 Altså: Vær du en næste for dit medmenneske. Bær empatien med dig. Din næste er den, du møder og som har brug for din hjælp. Staten og skatten klarer meget og godt sådan, men der må være noget, jeg netop skal gøre. Alle er ikke vores næste, vores næste er dem, vi står i relation til, i familien, naboen og på jobbet, ham/hende skal vi se og så handle, når det er ret, men vores næste er også det menneske, du tilfældigt møder. Det er de beredte gerninger, Gud har lagt til rette for os for at vi skal vandre i dem (Ef 2,10), og når du møder det, møder du - Jesus. Han er i den person. Også når du ikke kan lide ham, når han er din fjende og fremmed. Næstekærlighed er ikke teori på afstand, men praksis i mødet med et konkret menneske. Jesus kender ingen grænser for, hvem Han vil hjælpe. Det skal vi heller ikke. Gør som Jesus. Han er den, der gør godt mod dig. Ser du det, har du øjne, der er lykkelige, der kan gøre din øjne barmhjertige. Amen.
7