OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Relaterede dokumenter
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Hvad kan vi gøre ved det?

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Reduktion af dødelighed

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Pattegrisedødelighed i DK

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

HEALTHY HENS ( )

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

TEMPERATURREGULERING OG SKYGGE

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Udnyt dine data og boost soholdet

HAR DEN ØKOLOGISKE SO GODE BEN?

Farestier til løse søer

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

MERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Hvorfor vaccinerer vi?

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Erdedanskesøerblevetforstore?

Er niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER

Effektivitsrapport for avlsdyr

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

GOD FARING OG GODT I GANG

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DET HAR VI LÆRT I PATTEGRISLIV

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

Avl for moderegenskaber

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

Den første isotoniske proteindrik til grise. Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen.

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

PCV2 i slagtesvinebesætninger

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Optimering af farestalden

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

Transkript:

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen

PROJEKTET Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed i den dansk økologisk svineproduktion Hvorfor? En estimeret dødelighed I fravænningsperioden på mellem 25 og 40 % er uholdbart både ud fra et økonomisk og dyrevelfærdsmæssigt synspunkt. Hvordan? 1. Detaljerede dødelighedes registreringer foretaget I 9 besætninger over en etårig periode 2. Obduktioner af et udvalg af døde pattegrise fra de 9 besætninger

BAGGRUND - DEN ØKOLOGISKE FAREMARK

BAGGRUND - SØERNE Samme genetiske materiale som indendørs søer samme udfordringer kan forventes Store kuld Stor størrelsesvariation mellem grise fra samme kuld Små og undervægtige grise PHD FELLOW

DØDELIGHEDSREGISTRERINGER Registreringer på søer Læg Huld Halthed Sundhedsstatus Indsamling fra juni 2014 til maj 2015 Registrering af pattegrise 1. tilsyn efter faring Kastration (3-5 dage efter faring) Vaccination (14-21 dage efter faring) Fravænning (49 dage efter faring)

DØDELIGHEDSREGISTRERINGER Lommebog fremstillet til registreringerne Registreringer af 5500 til 6000 faringer

TOTAL DØDELIGHED - BESÆTNINGER 45 40 35 30 25 20 15 10 Bes. 1 Bes. 2 Bes. 3 Bes. 4 5 0 1. tilsyn Kastration Vaccination Fravænning

TOTAL DØDELIGHED - SÆSON 40 35 30 25 20 15 10 Sommer Efterår Vinter Forår 5 0 1. tilsyn Kastration Vaccination Fravænning

OBDUKTIONER 25 søer fra samme farehold efter fjernelsen af forgården fra hele holdet Fire perioder: Sommer Efterår Vinter Forår Indsamlet i perioden or dødelighedsregistreringerne Frosset på gården, tøet op og obduceret Detaljerede oplysninger om huld, BMI, køn, maveindhold og meget andet.. Der er brugt ca. 2-3 minutter pr. gris

OBDUKTIONER DØD OG RÅDDENSKAB

OBDUKTIONER - ANTAL Besætning Sommer 2014 Efterår 2014 Vinter 2015 Forår 2015 Total 1 99 62 71 75 307 2 201 114 152 111 578 3 143 102 105 77 427 4 129 94 124 98 445 5 65 66 91 66 288 6 93 121 66 94 374 7 85 75 36 43 239 8 93 110 85 60 348 9 93 92 57 51 293 Total 1001 836 787 675 3.299

OBDUKTIONER - ÅRSTIDER Klemt Sommer Efterår Vinter Forår Dødfødt Kasseret Svagfødt Klemte Klemte Klemte Klemte Aflivet Sult Dødfødte Dødfødte Dødfødte Dødfødte Infektion Traume Tarmbetændelse Ukendt Andet

OBDUKTIONER SAMLET Tarmbet. 1% Ukendt 2% Andet 1% Infektion 2% Svagfødt 6 % Klemt 38 % Dødfødt 24 %

KLEMTE GRISE Maveindhold Ernæringstilstand Tom 21% Andet 11% Fuld 31% Normal 39 % Udmagret 15 % Kraftigt under middel 17 % Halv fuld 37% Under middel 29%

DØDFØDTE GRISE - IDENTIFIKATION Hvordan ser man om en gris er dødfødt? Snabelsko Navlestreng Lunger Fosterhinder

DØDFØDTE GRISE Dødstidspunkt - dødfødte Før faring 14% Ukendt 12% L M T L T M Under faring 74%

INFEKTIONER Tarmbet. Hudbet. Ledbet. Blodforgiftning Lungebet.

UDFORDRINGER Vejret Råddenskab Halve grise Manglende grise i forhold til registreringerne Mange grise Fokus på diagnoser og kategorier

MULIGHEDER! Relationer mellem søernes læg nr., huld og halthed og dødeligheden. Størrelsen af de obducerede grise. Er der diagnoser som er mere sandsynlige at se hos små grise modsat store grise? Har man større eller mindre chance for at overleve hvis man er født ind i et stort eller lille kuld? Er der større dødlighed hos grise som havde mange dødfødte kuld søskende? Hvornår i fravænningsperioden dør der flest grise ved klemning? Har klemte grise andre diagnoser? Er det altid de små grise der bliver klemte?

SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER