MARK&en. Ed--//- 9?.-----I----. Bekæmpelse af spindemider i tomat. 1. Halvårs -rapport. Klaus Søgård Markhaven Lufthavnvej 53 5270 Odense. ØKOLOGISK GARTNERI. LUFTHAVNVEJ 5 3 * 5270 ODENSE N. TLF.: +45 65 95 44 31 * FAX.: +45 65 95 44 32
Spindemide-projekt I. halvar side 1 Indholdsfortegnelse: 1 Parcel 1 og 2: 1,A: Formål med forsøget... s. 2 1,B: Metoder + evt. problemer... s. 2 1,C: Kommentarer... s. 3 2. Parcel 3 og 4: 2,A: Formål med forsøget....s. 6 2,B: Metoder + evt. problemer....s. 6 2,C: Kommentarer... s. 8 3. Parcel 5 og 6: 3,A: Formål med forsøget....s. 9 3,B: Metoder + evt. problemer....s. 9 3,C: Kommentarer... s. 10 4. Parcel 4: 4,A: Formål med forsaget... s. 11 4,B: Metoder + evt. problemer... s. 11 4,C: Kommentarer....s. 11 Bilag... s. 12-25 Billeder....s. 26-29
Spindemide-projekt 1. halvar side 2 PARCELlOGPARCEL2 1 A: Forsøgsformål: Parcel 1 og 2 var tiltænkt kontrol udelukkende med spindemide-rovmider. Vi har tidligere år opnået den erfaring, at en kombination af rovmider og sæbe er bedre, hvorfor vi var lidt skeptiske pa forhånd Men ved at have et afgrænset areal og næsten ubegrænset ressourcer til at nedskrive korrekt og gore udsætningen praxis, var grundlaget for at afprøve denne teori optimal. 1 B :Metoder + evt. problemer omkring forsøget Spindemiderne kom ret tidligt i parcel 1 og 2 - det var også her vi i år plantede først og derfor tidligt fik varme pa. Allerede i uge 11 meldte plantepasseren om det første angreb. Alle steder blev herefter omhyggeligt nedskrevet v.h.a. skilte ophængt i kulturen som markerer afsnit i huset. Pa den made kunne vi gå tilbage og finde den enkelte plante. Det har fungeret fint også m.h.t. at huske hvor man har gjort hvad. Passeren meldte tilbage for hver uge om angreb i nye kvadrater. (se bilag 1 s. 13-17) Lige fra star-ten blev der udsat rovmider pa de enkelte registrerede planter. Det voldte dog lidt problemer i starten at adskille de 2 doseringer: henholdsvis 20 og 50 rovmider pr. m2. Når der ikke er så mange planter at udlægge pa - måske er der et sted kun 1 plante, altså 1/3 m2- og dermed 1/3 af 20 eller 50 skal man dosere meget fint og det er nærmest ikke til. Det var i hvert fald strengt nødvendigt, at jeg i disse uger fik Ieveret rovmider pa bonneblade - da jeg ellers slet ikke ville have kunnet dosere bare nogeniunde korrekt. I ugeme 11-15 (mar. - april) udsatte jeg dog rovmider ned til den enkelte plante så godt som jeg nu kunne, hvorefter jeg matte opgive. Der var nu så utrolig mange angrebne planter, jeg skuile tage mig af, hvilket var lig med megen tid, så jeg var nødt til at gore det lidt anderledes og mere effektivt. Man forssger at overskue et mindre area1 og udlægger så efter hvad der er behov for. Her bliver der tager hensyn til spindemide-rovmider pr. kvadrat, men ikke til den enkelte plante. Dette begyndte jeg med i uge 16 og fortsatte i uge 17, 18 og 19. (se evt bilag 2).
Spindemide-projekt I. halvår side 3 I uge 20 valgte jeg dog at sæbebehandle 11 steder, for simpelthen at redde planteme, da de var meget angrebet. (se bill. 1 og 2) Få uger senere begyndte kulturen at se bedre ud, og fremover udsatte jeg ikke mere. ( se bill. 3 +4), som er fra uge 23. 1 C: Kommentarer: Med hensyn til at vurdere, om de 2 parceller adskilte sig i udviklingsgrad p.g.a. forskelligt antal rovmider, er meget svært at sige. Som det også ses af bilag 3 udviklede de 2 parceller sig stort set lige hurtigt i lsbet af for&ret. Man skal i øvrigt passe pa ikke at lægge for meget i disse skemaer, da de kun viser første angreb, og altså ikke noget om forlsbet sæsonen igennem. Det anskueliggør dog pa en god made, hvordan et spindemide - angreb hurtigt kan brede sig. Man kan også bruge det pa den made, at de først angrebne steder tilsvarende vil være de steder, hvor rovmiderne først tager over (forhabentlig) hvis man nu ikke lige kan huske tilbage, hvilket man kan. Desuden er det godt hjælpemiddelt når man for kollegaer vil forklare status quo. Med hensyn til om det i dette halvår lykkedes OS at bekæmpe udelukkende med rovmider er svaret blandet. Ganske vist blev kulturen til sidst pæn, men spørgsmålet er om vi har tabt for meget ved at vente. Det er svært at vurdere. Der er mange ting som spiller ind. I uge 11-19, hvor jeg udsatte mange rovmider, så planteme faktisk ikke for godt ud. De blev mere og mere grimme selvom rovmideme ganske vist etablerede sig. Der var gået 8 uger og vi havde burde kunne forvente en betydelig effekt - i hvert fald pa de først angrebne planter. Passeren var også nervøs og havde det ikke været et forsøgsfelt i ringe størrelse, havde vi nok sprøjtet længe for. Måske var vejret for dårligt til rovmidemes opformering? Som man kan se af registrerings-skemaet for gartneriet (bilag 4) var den realiserede temperatur omkring de 20 grader. Ved 20 grader er rovmidemes udvikling meget hurtigere end spindemiders (se bilag 5). Faktisk er den for spindemider 16,6 dage og for rovmider kun 9,1 ved denne temperatur. Når der er rigtigt varmt - meget solrigt kan rovmideme godt have tendens til at søge ned i skygge, mens spindemideme samtidig geme søger i top. I sådanne er der sa ikke nogen god bekæmpelse af spindemideme.
Spindemide-projekt I. halvår side 4 Hvis vi i mar. - april havde haft meget meget godt vejr kunne dette have medvirket til den utilfredsstillende kontrol. Af bilag 6, som viser indstrålingen i 1999 i.f.t. gennemsnittet er der dog kun i uge 13.17 og 18 et lille overskud af lys i.f.t. normalen - alle andre uger i den periode har underskud. Vi kan altså ikke umiddelbart give høj indstråling skylden for dårlig kontrol. Jeg tror at mængden af udsatte rovmicier til dels har været for lille. Det har ganske vist svaret til de mængder nyttedyrsfirmaerne anbefaler, men flere er af den mening, at det simpelthen er for lidt. Måske tør de ikke skrive et højere antal i vejledningen i frygt for at skræmme kundeme væk. Jeg har uden for forsøgsarealet i denne sæson bekæmpet spindemider ned et langt højere antal rovmider med en langt hurtigere effekt. Desuden er spindemider pa tomat (som de er dem vi har i husene) ikke samme smagsoplevelse for rovmideme som spindemider opdrættet på bsnner (som de er der hvor de produceres), da de smager af stoffer i tomaten. Så der vil altid være en vis tilvænningsperiode for rov-mideme. Hvor længe den er afhænger måske også af forskellige faktorer. Så m.h.t. næste år bliver der nok af udfordringer - at forsøge at ramme det rigtige antal så det giver en tilfredsstillende bekæmpelse. Det kunne også være interessant at gøre lidt for at udregne et mere kvalificeret bud på udbyttetabet ved spindemideangreb. Jeg har så småt forsøgt - eller i hvert fald gjort mine overvejelser. Jeg vil på forhånd sige, at det i det hele taget måske er for kompliceret og at man hellere skal lade det bero pa et skøn, da der er mange faktorer. Faktum er dog, at det styrker mig i at se skadebilledet fra flere vinkler og samtidig nodvendigheden af en god bekæmpelse. Skulle man udregne det totale tab ved et angreb er der mange faktorer, der spiller ind. Det kunne bl.a. være: - hvor meget vakst taber planten? - det kunne beregnes ved et slemt angreb eller over hele sæsonen. Nogle passere har en fin fomemmelse for dette, og skønner er der i slemme områder nok er min. 15% mindre vækst. Man kunne vælge nogle typiske planter ud og holde øje med disse. - hvor mange tomtaer taber planten? - det har selvfølgelig noget at gøre med ovenstående, for mindre vækst giver mindre antal klaser - selvom de nogle gange sætter klaser alligevel bare med kortere
Spindemide-projekt I. halvår side 5 mellemrum. En slemt angrebet plante vil dog ofte sætte færre frugter pr. plante, frugterne vil ikke veje det nor-male eller der kan endelig gå flere fra eller sagar affaldstomater (bill 5). Hvor mange det drejer sig om og i hvor længe og i hvor høj grad planten kompenserer for skadedyrsangrebet kræver mange iagttagelser. Som eksempel kan det nævnes, at jeg har forsøgt at finde ud af hvor meget 1.sort. taber i vægt under et meget slemt angreb. Jeg samlede tomater ind fra et slemt angreb, hvor der tydeligvis vat- påvirkning af spindemiderne (bill. 6) og sammenlignede dem med de normale for den uge. Resultatet blev, at de vejede 16% mindre. Jeg optalte også mange klaser for at se, om der var forskel i antallet af sat frugt. Til sammenligning havde jeg 10 registreringsplanter, der var blevet målt pa gennem hele sæsonen. Disse planter varierede kun ganske lidt i antal frugter pr. klase. Det nøjagtige mål var dog 6,1 frugt per klase. Pa denne made kan man derfor godt sige at det er en udregning for hele sæsonen, selvom jeg altså kun målte frugtantal i spindemide spot een gang. I et meget slemt angreb, hvor planterne næsten var gået ud, talte jeg antallet af frugter per klase pa den 1. Klase efter at angrebet havde toppet pa planten - altså klimakset. Her var der et noget lavere antal frugter Faktisk så stor en difference fra de normale, at det kun udgjorde 60,3% af disse klaser! Det er da noget af en forskel. Men det er så i en begrænset periode og aftaler lidt for de følgende klaser i ca. 3-4 uger før det kommer pa højde med de andre igen. Heldigvis var dette også i et meget vildt angrebet felt, som vi da kun havde i begrænsede småarealer. Men som sag-t, skulle man vurdere det over en hel sæson kræves der uhyggelig megen registrering af, hvor der er slemme angreb og hvor længe.. Endelig kunne man stille det spørgsmål: - hvor meget gene er det til for plante - passerne? Slemme angreb giver uens, stive og besværlige planter, som afgjort tager længere tid at passe. Desuden er der nogle gange tale om kløe og der ud over skærper det jo ikke ligefrem motivationen at kulturen ser hærget ud. Dette gælder selvfølgelig også for resten af personalet. Alt i alt mange vinkler, som de fleste da også indtil nu har ladet bero på skøn, når de f.eks. udtaler sig om, hvor mange kilo de den pågældende sæson har mistet på et bestemt skadedyr.
Spindemide-projekt 1. halvår side 6 PARCEL 3 OG PARCEL 4. 2,A: Forsøgsformål: I dette forsøgsområde var hensigten primært at se hvordan kulturen klarede sig udelukkende med sæbe som bekæmpelse imod spindemider. Dernæst desuden at finde den rigtige sprsjteteknik d.v.s. eksakt bartryk, væskemængde, etc. 2.B: Metoder + evt. problemer omkring forsøget: M.h.t det første delforsøg lod arealet sig ikke rigtig bruge til sammenligning før hen pa foråret idet spindemideme kom sent (se bilag 7). Der var indtil maj kun enkelte angrebne planter. Disse sprøjtede jeg dog hver uge og øvede mig i sprojteteknik. I juni da det rigtig kom i gang sprøjtede jeg hver uge eller i hvert fald hver 2. Uge i hele arealet Spindemide angrebene nåede aldrig at blev så slemme her, som andre steder f.eks. parcel 1 og 2. Med hensyn til det andet delforsøg kom jeg derfor også lidt sent i gang. Den store nyhed er dog, at vi har fået en ny lanse til sprøjten, som er bøjelig. (bill.7) Den er meget anvendelig, fordi man kan ramme bladene nedefra - især i begyndelsen af sæsonen - og derved også ramme spindemideme.(bill. 8 og 9 ) Den kan drejes, saledes at vil man udelukkende sprøjte toppen kan man også det. (bill 10) Det har vist sig, at sprøjteteknik er meget vigtigt. Man skulle nødigt tro, at man har gjort en masse og så måske kun ramt 60% af spindemideme. Derfor er det også vigtigt med et temrnelig højt tryk under sprojtningen. Dette kræver en god sprøjte. Vi bruger en højtrykssprøjte af mærker: Klinett nummer 253 5KM. Med den kan vi holde et tryk pa 100 bar. Det lyder måske voldsomt - det er også næsten spuling af planten hvor bladene flagrer imens - men det er nødvendigt for også at ramme plantens bagside.
Spindemide-projekt 1. halvår side 7 Førhen mislykkedes vores sprøjtninger ved svagt tryk, hvor nok 1/3 af bladene slet ikke fik sæbe. Tiden man brugte på det var den samme. Med hensyn til væskemængde har jeg prøvet mig lidt frem og anvender nu forskellige mængder, alt efter opgave. I parcel 3 og 4, hvor jeg i mange uger sprøjtede delvist forebyggende, valgte jeg at sprøjte en god del af planten for at ramme så meget som muligt. Her anvendte jeg 75 liter pr. omgang, dette = 0.36 liter /m2. I andre parceller, hvor jeg kun har sprøjtet toppen, har jeg anvendt 50 liter pr. omgang (se evt. kap. 3, side 10) Vi var også tidligere nervøse for svidninger ved sollys, hvorfor vi kun sprøjtede om morgnen eller om aftenen. Vi fik dog travlt om sommeren og måtte sprøjte om dagen også og da vi aldrig så skader kan vi nu heldigvis vedblive med det. Det letter arbejdstrykket at man kan planlagge over hele dagen. Dysestørrelse brugte vi: TNSSTC 8 (se bilag 8), som giver 3 liter i minuttet ved 100 bar. Af bilag 9 ses, at det ved 70 bar og højere giver en dråbestørrelse på omkring de 60 micrometer (my). Da dråbernes størrelse alene er farlig ved 10 my eller lavere har jeg ikke brugt åndedrætsværn. Sæben har en svag lugt, som nogle ikke har det godt med, - den har dog aldrig generet mig. Desuden gør det høje tryk samt lansens konstruktion, at man næsten altid kan rette væskestøven væk fra sig. (bill 10) Forssget med den lave procent viste sig hurtigt at skille sig ud. Det var ikke godt nok. For at være sikker på at jeg ikke ved en fejltagelse havde kontrolleret på blade som, jeg måske ikke havde ramt, lavede jeg nogle mere præcise forsøg. Jeg afmærkede nogle blade på forskellige planter og lagde så øje med, om jeg nu også ramte netop disse blade. Desuden knækkede jeg blade af for at sprøjte dem tæt på med en håndforstøver. I begge tilfælde tjekkede jeg dem morgenen efter, og ret samstemmende viste det sig, at ca. 30% stadig var levende. Efter dette brugte jeg den høje koncentration i begge parceller. Der er for øvrigt kommet et nyt produkt på gaden med en mere koncentreret oplssning. Det betyder at de nye tilsvarende %'er hedder 2% og l%, og det var altså den 1%, som var så dårlig til at slå spindemideme ihjel. Det skal også nævnes, at vi gik bort fra den oprindelige placering af parcel 3,4,5 og 6, som de lå i ansøgningen (se bilag 10). I stedet blev de lagt, som det ses i skemaet med de farvede kvadrater (bilag 7). Det gjorde vi for, at der ikke skulle være nogen af dem, som lå helt ud til kanten af drivhuset, hvor der altid er en højere sol påvirkning og spredte dem over hele blokken for at de ikke skulle have kontakt med hinanden.
Spindemide-projekt I. halvår side 8 Det er lettest at sprøjte, når plantene lige er opsnoede. Ellers kan toppen have tendens til at stå skævt - og geme ind imod bedet, hvorfor de kan være svære at ramme. Er planteme f.eks. 4 meter høje som de er i 2/3 af vores areal, vil de nederste blade skygge for toppen, når man går nede i gangen. For at ramme disse toppe kan man med mellemrum stikke lansen ind i bedet - men det tager noget tid og er ikke just en praktisk arbejdsgang. Hvis planteme er meget frodige er det også en ulempe ved sprojtningen. Toppens blade krøller da meget og selv et højt tryk ved sprojtningen kan ikke få sæben til at ramme de spindemider, som er kravlet ind i topbladene. 2. C Kommentarer : Om arealet kan klare sig alene med sæbe er lidt usikkert - vi var uheldige med parcellen, at der ikke kom så mange spindemider. Jeg tror ikke, at det skyldes sæben alene, men simpelthen tilfældigheder - nogle arealer bliver ikke så slemt angrebet som andre. At det aldrig nåede at accelerere som f.eks. parcel 1 og 2 tror jeg dog er under stor indflydelse af sæben. Når først at man har fundet en god teknik er det en god metode. Det vil dog i kommende år blive interessant at følge, om de gode resultater kan følges op - for så ma vi udvide metoden til også at gælde i større arealer. Hvad angår tomaters reaktion over-for sæbe, har jeg ikke fundet tomater som har haft afsmag af sæbe - ikke engang de steder, hvor vi har sprøjtet gentagne gange. Vi har heldigvis heller ikke set bladskader af nogen art, hverken p.g.a. sæben eller p.g.a. det temmelig høje tryk. Men det bliver selvfølgelig også meget fint forstøvet. Når vi taler om sprøjtningen som fremtidig metode vil jeg lige nævne, at det også har den fordel, at det er let at få en afløser ind. Det kræver blot lidt instruktion i væskemængde, bartryk m.m. Man kan selvfølgelig diskutere hvor biologisk det er. Princippet er at slå så meget som muligt ihjel - og altså ikke at bekæmpe ved at anvende de naturlige balancer.
: Spindemide-projekt I. halvår side 9 PARCEL 5 OG PARCEL 6 3,A: Forsøgsformål I dette forssg skulle vi afprøve effekten af at kombinere de 2 foregaende forsøg; nemlig her bade at benytte rovmider og sæbe. Meningen var, at vi skulle adskille det i 2 - i en systematisk og en generel behandling. 3,B: Metoder + evt. problemer omkring forsøget: Der viste sig hurtigt det dilemma, at jeg selv havde svært ved at forene mig med princippet i den systematiske behandling. For det første skulle jeg udsætte rovmider i hele arealet trods det, at der kun var spindemider i en ganske lille del af arealet. Principielt er det forkert, idet man altid bsr sætte rovmideme ud så tat pa føden som muligt - ellers kan man ikke forvente en god opformering. De er kannibalistiske og ville, til stort spild for OS, bare æde hinanden. Selvfølgelig er der en pointe i at gore udsætningen mere praktisk, således at man fremover kan satte andre til det, men jeg synes, at det kræver i hvert fald en vis grad af angreb før det kan betale sig. Hvis f.eks. man pludselig vurderer, at nu er 1/3 eller 1/4 af arealet angrebet - eller blot måske angrebet. Da kan det muligvis svare sig, idet der også normalt er et problem i at finde alle stedeme. En anden ting ved den systematiske behandling, som jeg ikke lige kunne forene mig med, var at jeg skulle udsætte rovmideme på plantens rnidte og (Det ma være en fejl at vi ikke allerede i anssgningen fik dette rettet.) Man udsætter som for nævnt altid rovrnideme der, hvor spindemideme holder til. Da spindemideme foretrækker varme og lys, vil de søge mod toppen af planten. Derfor bør man også altid ( pa nær meget få undtagelser) udsætte sine rovmider så tæt pa toppen som muligt. Der er den ene undtagelse, at man ved et meget slemt angreb efter ellers gentagne udsatte rovmider, kan være nødsaget til at hjælpe planten ved at sprøjte toppen. Derved vil den øverste ca. halve meter blive lettet et stykke tid inden nye spindemider har søgt op fra længere nede i planten,hvor der ved et længere angreb altid vil befinde sig lidt rester af populationen. Ligesom jeg blev nodsaget til nogle steder i parcel 1 og 2.
Spindemide-projekt I. halvar side 10 Man kan da vælge at supplere bekæmpelsen med at lægge rovmider ud der, netop hvor den nedre grænse for sprojtningen er. Pa denne made danner det lige som et lag for de resterende spindemider der vil søge op nedefra og prove lykken. Det er for øvrigt en glimrende metode, som vi har haft held med mange gange. Derfor blind - udsatte jeg ikke og derfor udsatte jeg fra starten ikke rovmider pa midten af planten. Jeg lod arealet indgå sammen med parcel 5, og behandlede i star-ten de enkelte kvadrater selektivt ved at sprøjte og dernæst sætte rovmider ud. Derefter, da angrebet bredte sig meget trods gentagne udsætninger, sprojtede jeg hele arealet i juni, da over l/3 af arealet havde små angreb. Jeg udsatte efterfølgende rovmider grundigt i hele arealet over flere uger. Senere - i juli var balancen mellem spindemider og rovmider dog gal igen. Jeg var igen nødt til at dæmpe angrebet med sæbe, og denne gang kunne jeg netop bruge med at topsprojte for derefter at udsætte et stykke nede, som jeg ikke kunne foråret. metoden om Til denne form for sprøjtning anvendte jeg ca. 50 liter/ omgang. Eller 0.24 liter/ mz: Jeg brugte samme sprøjteteknik, tryk, dyser og sæbe i koncentration 2%. I udsætningerne har jeg brugt mellem 19 og 28 rovmider/ ml Effekten af dette blev god - men det var faktisk inde i det 2. halvår af forsøgsperioden, hvorfor jeg ikke vil skrive mere om det her. 3.C: Kommentarer: Selvom jeg matte gå parcel 5 og 6 igennem flere gange med behandlinger med bade sæbe og rovmider, mener jeg dog stadig ikke at det set igennem sæsonen trak så meget ned i udbyttet som f.eks. parcel 1 og parcel 2. Det varede for hvert angreb ikke lige så længe inden det igen blev pænt. Om vi skal benytte OS af kombinationen i fremtiden er svært at sige. Det er steder, hvor man ikke fra star-ten for en god etablering af rovmider et godt valg. Ulempen er nok, at skal man nøjes med at behandle i små arealer f.eks. i foråret er der meget at holde styr pa - hvor var det nu jeg sprøjtede 30 planter i sidste uge?, de skal have igen, de 45 planter fra fonige uge skal lige tjekkes igen etc. etc. Det afhænger af, hvor praktisk det kan lade sig gøre at planlægge.
Spindemide-projekt I. halvår side 11 Parcel 7. 4,A: Forsøgsformål: Formålet med dette areal, var at fmde frem til en made, hvor vi kunne producere vores egne rovmider. 4.B:Metoder + evt problemer omkring forsøget. Det foregik ved, at vi, da agurkeme var pæne store, for hver anden udlagde et meget spindemide - angrebet tomatblad pa agurkplantemes stængler. I løbet af et par uger skulle de så geme have etableret sig kraftigt. I første omgang lykkedes det ikke - jeg tror, at der var for få spindemider pa de udvalgte tomatblade. Næste gang lykkedes det fint. Da agurkebladene så meget kraftigt angrebet ud udlagde vi kobte rovmider ovenpå bladet. Endnu nogle uger gik og nu kunne vi høste et stort antalt. I løbet af 3 uger høstede jeg ca. 600 blade med hver ca. 800-1600 rovmider pa! De ville have haft en meget høj pris hvis vi skulle have varet ud at købe dem - min. 50.000,- kr. Tredje gang vi forsøgte OS slog det igen fejl - denne gang tror jeg, at det skyldes for mange udlagte rovmider i forhold til de spindemider. 4.C: Kommentarer: Som ovenstaende vist tydeligt viser, er der nok at tage fat pa næste sæson. - Hvordan producere man et passende antal rovmider til gartneriet løbende igennem sæsonen uden for mange store huller? Hvor mange agurkplanter beøves og hvor meget kan de tale for det koster i udbytte for dem. Man må nok konkludere, at de kan tåle at se voldsomt grimme ud, når man tænker pa de penge man kan spare ved ikke at skulle indkøbe rovmider. De producerede rovmider er ofte af god kvalitet. Dem jeg fik held til at lave i år, er i hvert fald bedre end noget af det kobte materiale, jeg har fået. Desuden er de friskskåret og taber ikke i værdi p.g.a. evt. problematisk transport, som de købte har risiko for. Når man bestiller rovmider, er man ofte bundet af kun at kunne modtage een gang om ugen - og skal man have passerne til at lægge ud i deres egne arealer er de allerede nået et godt stykke med beskæringen. I år har jeg modtaget rovmideme onsdag eftermiddag - på det tidspunkt er passerne igennem 60% af deres areal, og derfor er
Spindemide-projekt I. halvår side 12 det ikke praktisk for dem, hvis de evt. skulle assistere med at lægge ud. Ved en effektiv produktion pa gartneriet kan man høste mandag inden de går i gang. Det er desuden det produkt som passerne helst vil lægge ud. Granulatet man kan købe drysser let af bladene, og bsnnebladene med rovmider er ved levering meget sammenhængende, så det tager lang tid at skille dem ad. Agurkblade, som lige bliver skåret i 3-4 dele (fotol l), er meget lette at få fat i og lette at adskille. De rigtig gode blade, jeg fik lavet i år brugte jeg bl.a. pa et meget slemt angreb (udenfor forsøgsparcellerne), som jeg først havde sprøjtet meget kraftigt 2 gange. Der viste sig hurtigt en væsentlig bedring, således at planteme nærmest gik fra et hvid - grønt" bladlag til at pæne grønne. (foto 12 og 13) Sådanne oplevelser gør, at man er spændt pa at dygtiggare sig indenfor dette område.