Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Stena Line, Grenaa Dato: Torsdag den 19. marts 2015 Start kl.: 11:00 Slut kl.: 14:00 Medlemmer: Jens Johan Richardy (formand) Steen Therkel Jensen (O) Erik Knudsen Tommy Glindvad Peter Schack Poulsen Birthe Bækgaard, Anholt Lise Lotte Sørensen, Anholt Fraværende: Norddjurs Kommune
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 Indholdsfortegnelse Side 1. Regnskab 2014...1 2. Forsikringssagen...2 3. Orientering om ventefaciliteter ved færgelejet...3 4. SMS orientering...5 5. Nedsættelse af godstakster...6 6. Orientering om dokning...7 7. Fastsættelse af ny mødedato...8 8. Eventuelt...9 Bilagsoversigt...10 Norddjurs Kommune
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 1. Regnskab 2014 08.00.00.P35 14/2323 Åben sag Sagsgang: FU Sagsfremstilling Regnskabet for 2014 er vedlagt, og vil blive gennemgået på mødet. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Sekretariatet indstiller, at regnskabet godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til pkt 1 Regnskab 2014 Færgeudvalget.pdf 42887/15 Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den 19-03-2015 Godkendt. 1
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 2. Forsikringssagen 08.00.00.P35 14/2323 Åben sag Sagsgang: FU Sagsfremstilling Der foreligger nu en rapport samt en godkendt skadeopgørelse, som har resulteret i en erstatning på 848.231,57 kr. Skadeopgørelse og rapport er vedlagt sagen. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Sekretariatet indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Skadesforsikring.pdf 42751/15 2 Åben Rapport fra Force.pdf 42758/15 Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den 19-03-2015 Drøftet. 2
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 3. Orientering om ventefaciliteter ved færgelejet 08.00.00.P35 14/2323 Åben sag Sagsgang: FU Sagsfremstilling Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder er en statslig pulje, der støtter projekter, som styrker den kollektive trafik i yderområder, hvor passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at opretholde samme rutenet og betjeningsomfang som i resten af landet. Trafikstyrelsen administrerer puljen med midler til at støtte projekter, som styrker bustrafikken mv. inden for de nærmere fastsatte formål for puljerne. I pulje til yderområder er der afsat 57 mio. kr. pr. år i perioden 2013-2017. Puljemidlerne tildeles efter ansøgning fra trafikselskaber, regioner eller kommuner til projekter, der lever op til de fastsatte formål for puljerne. Lige inden årsskiftet 2015 udsendte Trafikstyrelsen nye tildelingskriterier for at opnå støtte fra puljen og udsatte ansøgningsfristen til den 27. marts 2015 De næste tidsfrister for de kommende ansøgningsrunder til puljen er herefter: 27. marts 2015, 1. februar 2016 og 1. februar 2017. Puljen giver støtte til projekter med følgende formål: Udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til to år, samt opstartsomkostninger. Investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. Ansøgninger til puljen vurderes på baggrund af følgende tildelingskriterier: Udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til to år, samt opstartsomkostninger. Investeringer i infrastruktur der understøtter konkrete tiltag med forbedringer af kørselstilbuddet, enten udvikling af nye ruter eller forbedringer af eksisterende ruter, således at det samlet bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. Forbedring og indretning af skole- og uddannelsesbusser Anskaffelse af landsbybusser forudsat at ejerskabet er kommunalt Transport i forbindelse med småøer og andre øer uden fast forbindelse 3
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 Innovative tiltag der understøtter samkørsel/delebiler/landsbybusser, herunder bevilling af minibus/landsbybus til landdistrikt. Dog kan anlæg til samkørsel så som p-pladser ikke støttes. På sit møde den 3. marts 2015 godkendte miljø- og teknikudvalget følgende forslag: Ventefaciliteter ved Grenaa - Anholt færgeoverfart Ved den seneste ændring af tildelingskriterierne for at opnå tilskud fra Trafikstyrelsens pulje til styrkelse af den kollektive trafik i yderområderne, er det blevet muligt at søge tilskud til projekter, der styrker transporten i forbindelse med småøer og andre øer uden fast forbindelse. Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en ansøgning for at optimere ventefaciliteterne ved Anholtfærgen. Projektet foreslås at skulle indeholde opgradering af det eksisterende ventehus, bedre billetteringsforhold og bedre forhold for bustilgangen til færgen, både for den lokale bybus og de regionale ruter samt de private vognmænd. Den videre proces er, at forvaltningen udfærdiger en ansøgning om støtte fra puljen. Ansøgningen skal være Trafikstyrelsen i hænde senest den 27. marts 2015. Økonomiske konsekvenser Ved tildeling af midler fra puljen forudsættes en egenfinansiering på 50 %. Det betyder, at hvis der bliver bevilget støtte, vil der formentlig blive tale om en sag, der skal behandles som en del af budget 2016. Indstilling Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den 19-03-2015 Blev taget til efterretning. 4
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 4. SMS orientering 08.00.00.P35 14/2323 Åben sag Sagsgang: FU Sagsfremstilling Der vil på mødet blive givet en orientering. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den 19-03-2015 Blev taget til efterretning. Udvalget noterede sig særligt, at der var ros fra Søfartsstyrelsen for håndteringen af havariet i 2014. 5
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 5. Nedsættelse af godstakster 08.00.00.P35 14/2323 Åben sag Sagsgang: FU Sagsfremstilling Ved e-mail af 5. februar 2015 blev udvalget orienteret om det vedhæftede lovforslag om nedsættelse af taksterne for godstransport. Efter forslaget skal loven udmøntes med nogle nærmere bestemmelser og træde i kraft pr. 1. juni 2015. Økonomiske konsekvenser Lovforslaget lægger op til at der med statsstøtten kan ske reduktion af taksterne for godstransport med op til 80 %. Indstilling Sekretariatet indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Lovforslag, godstransport 38930/15 2 Åben Høringsudkast til lovforslag om nedsættelse af færgetakster for 38931/15 godstransport til og fra øer.pdf Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den 19-03-2015 Drøftet, udmøntningen af lovforslaget imødeses. 6
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 6. Orientering om dokning 08.00.00.P35 14/2323 Åben sag Sagsgang: FU Sagsfremstilling Grenaa-Anholt færgen skal i dok i Grenaa i perioden 13. april til 17. april 2015. På Norddjurs Kommunes investeringsoversigt 2015 er der afsat 1,5 mio. kr. til dokning af Grenaa-Anholt færgen. Da der i forbindelse med reparation af færgen efter uheldet i 2014 blev foretaget såkaldt hydroblasting med afrensning af bund samt ny bundmaling, forventes dokningsudgifterne at kunne reduceres med 0,4 mio. kr. til 1,1 mio. kr. i 2015. Økonomiske konsekvenser Der forventes en mindreudgift på 0,4 mio. kr. i forhold til det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. Indstilling Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den 19-03-2015 Blev taget til efterretning. 7
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 7. Fastsættelse af ny mødedato 08.00.00.P35 14/2323 Åben sag Sagsgang: FU Sagsfremstilling Fastsættelse af ny mødedato. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget fastsætter næste mødedato. Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den 19-03-2015 Den 2. juni 2015 kl. 11.00. 8
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 8. Eventuelt 08.00.00.P35 14/2323 Åben sag Sagsgang: FU Sagsfremstilling Eventuelt, herunder orientering om TDC (dækningsanlæg på færgen). Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Sekretariatet indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den 19-03-2015 Dækningsanlæg på færgen undersøges yderligere. Møde på Anholt med Destination Djursland den 22. april 2015 drøftet. Spørgsmål om suppleringsbåde blev drøftet. Invitation Norddjurs Snak-Bar den 27. marts 2015 på Kystvejens Hotel drøftet. 9
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 Bilagsoversigt 1. Regnskab 2014 1. Bilag til pkt 1 Regnskab 2014 Færgeudvalget.pdf (42887/15) 2. Forsikringssagen 1. Skadesforsikring.pdf (42751/15) 2. Rapport fra Force.pdf (42758/15) 5. Nedsættelse af godstakster 1. Lovforslag, godstransport (38930/15) 2. Høringsudkast til lovforslag om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer.pdf (38931/15) 10
Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart 19-03-2015 Underskriftsside Jens Johan Richardy (formand) Steen Therkel Jensen (O) Erik Knudsen Tommy Glindvad Peter Schack Poulsen Birthe Bækgaard, Anholt Lise Lotte Sørensen, Anholt 11
Bilag: 1.1. Bilag til pkt 1 Regnskab 2014 Færgeudvalget.pdf Udvalg: Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Mødedato: 19. marts 2015 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42887/15
Regnskab 2014 Resultatopgørelse for tiden 01.01.-31.12.2014 GRENAA ANHOLT FÆRGEFART Artskonto Regnskab Regnskab Budget Indtægter 2013 2014 2.014 Indgået for fragt 1.750.310,07 1.812.333,01 1.870.000 72291000 Indgået fra DONG 348.320,00 322.000,00 392.000 72291000 Indgået for passagerer 3.832.394,10 3.956.214,90 3.782.500 72291000 Indgået for ture til Havmølleparken 492.075,00 65.000,00-72291000 Indgået for 1-dages tur til Anholt 0,00 80.000,00-72291000 Indgået for køretøjer 765.689,60 810.144,00 776.500 72291000 Indgået for post 121.442,40 122.877,60 118.000 79291000 Ændringsgebyrer 46.640,00 54.345,00 56.000 79291000 Renteindtægter 677,32 1.204,56-79291000 Statstilskud gratis færge 596.128,00 602.984,00 584.000 76801000 7.953.676,49 7.827.103,07 7.579.000 Planlagt 508 enkeltture, gennemført 488enkeltture. 2 ture til Anholt Havmøllepark 1 dagstur til Anholt - Sørens Rejser MF Anholt på værft i perioden 28.08.-09.09.14 p.g.a. havari. Regnskab 2014 Resultatopgørelse for tiden 01.01.-31.12.2014 GRENAA ANHOLT FÆRGEFART Artskonto
Udgifter: Regnskab Regnskab Budget Færgens driftsudgifter. 2013 2014 2.014 Hyre 1 5.426.518,79 4.728.497,21 5.500.000 10910000 Lønsumsafg. 2 162.829,00 175.891,00-40709000 Personaleomkostninger (søfartsattest) 7.621,00 3.057,60 80.000 49430000 Personaleomkostninger (iflg.hhf) 251,45 0,00-40430000 Personaleomkostninger (aflyst sejlads) 3.850,00 0,00-40430000 Personaleomkostninger (gaver) 608,87 575,76-29430000 Personaleomkostninger (fortæring) 17.839,57 14.651,37-22430000 Diæter (udbetalt via lønkontor) 3 21.272,00 72.866,87 75.000 40430000 Kørsel (udbetalt via lønkontor) 13.594,62 2.036,58 5.000 40450001 Kursus 43.718,55 11.038,75 10.000 40430000 Uniformer 84.825,56 70.668,82 60.000 29430000 El-afgift Anholt 133.004,59 130.470,37 140.000 23605000 Olie 4 1.674.717,50 1.522.978,46 1.850.000 23605000 Forsikringer 344.766,79 411.988,56 365.000 40502040 Vedligeholdelse/stores 661.392,78 596.125,46 655.000 45605000 Haveri 5 0,00 2.465.027,26-45605000 Telefon 13.515,92 19.188,96 20.000 49605000 Kontormaterialer 26.112,72 23.155,08 30.000 29605000 Besejlingsaftale 1.370.911,42 1.522.395,80 1.750.000 49501000 Andre udgifter 21.886,29 13.582,51 30.000 49605000 Lejeindtægter (a.c.forbrug) -158.720,51-141.795,00 (130.000) 79291000 Tjenesteboliger,olie 76.723,12 83.968,75 85.000 23711000 Tjenesteboliger, vand 12.085,55 12.649,36 15.000 49712000 Tjenesteboliger, renovation 17.149,01 17.584,09 20.000 49713000 Tjenesteboliger, el 51.626,58 54.698,44 60.000 23710000 Tjenesteboliger, huslejer 249.920,00 197.487,00 200.000 40603000 Tjenesteboliger, rep./vedli. 159.484,36 54.351,37 301.000 45704000 Tjenesteboliger, varekøb 50.814,10 17.947,60 20.000 29605000 Tjenesteboliger, tlf.data.m.v. 104.377,75 105.709,39 110.000 49704000 10.592.697,38 12.186.797,42 11.251.000,00 1) stabil personalesituation 2) lønsumsafgift ej budgetteret 3) diæter udbetalt i.f.m. havari 4) 335362 l á kr. 4,54 (incl. brændstof til erstatningsfartøjer) 5) havari (forsikringssag) Regnskab 2014 Resultatopgørelse for tiden 01.01.-31.12.2014
GRENAA ANHOLT FÆRGEFART Artskonto Udgifter: Regnskab Regnskab Budget Administrationsudgifter. 2013 2014 2.014 Løn Anholt 606.154,33 598.544,85 640.000 10910000 Annoncer, sejlplan, web 112.375,70 54.395,00 70.000 49202010 Fragt + porto + gebyr 33.339,99 35.853,15 45.000 40502010 Kontormaterialer 1 47.833,49 55.540,89 30.000 29502010 Telefon 35.904,35 25.909,14 40.000 49502010 Datakommunikation 2 105.845,15 173.380,93 75.000 49502010 Repræsentation 27.686,89 43.729,94 25.000 40502010 Møder, rejser 36.141,49 39.308,54 30.000 40502010 Prov. Stena/adm. 2.232.484,18 2.007.539,30 2.000.000 49502010 El færgeleje/grenaa+anholt 40.034,47 22.336,71 45.000 23605000 Terminal Anholt, vedligehold 3 166.307,08 97.504,22 45.000 45605000 Truck, vedligehold 24.390,13 18.919,04 30.000 45605000 Vogne og containere 38.765,55 87.744,26 20.000 49502010 Personaleomkostninger 18.486,68 2.982,41 10.000 40502010 Revision 22.571,00 0,00-40502010 Adm.udgifter 3.548.320,48 3.263.688,38 3.105.000 Færgens driftsudgifter 10.592.697,38 12.186.797,42 11.251.000 Total 14.141.017,86 15.450.485,80 14.356.000 Minus indtægter 7.953.676,49 7.827.103,07 7.579.000 Ej forbrugt i 2013 overført 0,00 0,00 78.000 Resultat 6.187.341,37 7.623.382,73 6.855.000 Underskud 6.187.341,37 7.623.382,73 6.855.000 Anlæg/dok - 2014 1.300.000,00 1.800.000,38 1.800.000 Underskud i alt 7.487.341,37 9.423.383,11 8.655.000 1) printere både til kontor Grenaa og Anholt 2) ny server 3) ombygning af kontor Anholt i.f.m. sammenlægning m/anholt Turist Grenaa, den Jens Johan Richardy Inge Lise Riis GRENAA ANHOLT FÆRGEFART STATUS pr. 31.december 2014 Anlægsaktiver: Færge M/F Anholt DKK 35.410.458,70 DKK 35.410.458,70 Omsætningsaktiver Byttepenge, Anholt DKK 5.000,00 Byttepenge, kasse, Grenaa DKK 3.000,00 Tilgodehavende hos debitorer DKK 194.239,96 Tilgodehavende slutopgørelse DKK 253.864,15 Djurslands Bank A/S, konto 2017023 DKK 383.530,27 Tilgodehavende/afregninger DKK -306,00
Indskud, Bygaden 4B DKK 9.980,00 Indskud, Bygaden 4 C DKK 15.000,00 Indskud, Bygaden 4 E DKK 9.000,00 DKK 873.308,38 AKTIVER I ALT DKK 36.283.767,08 GRENAA ANHOLT FÆRGEFART STATUS pr. 31.december 2014 skyldige feriepenge DKK -862.639,85 Skyldige omkostninger DKK -179.046,05 DKK -1.041.685,90 Egenkapital DKK -35.242.081,18 PASSIVER I ALT DKK -36.283.767,08 Grenaa, 13.03.2015/agp
Bilag: 2.1. Skadesforsikring.pdf Udvalg: Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Mødedato: 19. marts 2015 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42751/15
Bilag: 2.2. Rapport fra Force.pdf Udvalg: Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Mødedato: 19. marts 2015 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42758/15
Examination of spiral Bevel Gear for Schottel Propeller, ex. M/F Anholt Requested by: IF Skadesforsikring, Mr. Kim Mortensen Reported by: FORCE Technology, Jens Thomsen Reviewed by: FORCE Technology, Curt Christensen Your ref.: E-mail dated 20 October 2014 (Nordic Marine Consult) Our ref.: 114-32142 JJT/mal 15 December 2014 CORROSION AND METALLURGY Reviewed by: Reported by: Curt Christensen Specialist Jens Thomsen Specialist
Table of Contents Background information... 2 Purpose of examination... 2 Examination and results... 2 Re 1 Visual inspection... 2 Discussion... 3 Conclusion... 3 1
At your request, FORCE Technology has examined a broken spiral bevel gear. Background information According to the supplied information, the Schottel propeller gear has accumulated roughly 20.000 running hours. Purpose of examination The purpose of the examination was to characterize the failure mode. Examination and results For the examination, we received the pinion and bevel gear and four tooth fragments shown in figures 1 and 2. The examination included the following: 1. Visual inspection Re 1 Visual inspection Two pinion teeth were broken off, cf. figure 3. The four loose tooth fragments are remains from the two broken teeth. The fracture surface of the upper missing tooth from the pinion shows clear evidence of fatigue initiating in the fillet. This indicates that this tooth is the last to fail, cf. figure 4. The failure in the preceeding tooth is consistant with subsurface/subcase fatigue. It starts in the dedendum (below pitch line); however, the initiation area is damaged to a degree leaving no detailed fractographic evidence of what caused the initiation. As shown in figure 5 the contact area covers more than 60 %. The contact zone is concentrated towards the pinion heel. The trailing tooth face of the spiral bevel gear appeared without any blemish, cf. figure 6. 2
The leading tooth face appeared with a helical contact line and identical dents near the toe, cf. figure 7. The tooth face at the heel revealed consistent imprints from the pinion coinciding with the sharp edge of the remaining tooth, cf. figure 8. Discussion The actual tooth contact pattern, which appears to be located towards the heel of the pinion, points to a possible misalignment of the gear, but it is not possible to ascertain whether it is an inherent misalignment or an acquired misalignment due to bearing wear, shaft deflection or flexing in the structural support of the propeller unit. The helical lines in the pinion and the imprints in the gear wheel are consistent with collateral damage as the mesh is short of two teeth. The lack of any surface irregularities apart from the above described collateral damage indicates that the gear design is adequate. There are also no signs of lack or restrictions in the lubrication of the gear. The failure may be ascribed to presence of non-metallic inclusions in the steel. This will typically result in subsurface/subcase fatigue that affects only one tooth. The breaking of the second tooth is a result of the loss of the first tooth, hence it is quite natural that the fracture initiates in the root fillet. Further metallographic examination and fractographic analyses of steel cleanliness, hardening level and depth and microstructure analysis is needed to reach a more precise description of the failure cause. Conclusion The tooth fracture is caused by sub-surface/subcase fatigue, either due to non-metallic inclusions or insufficient case hardening depth. 3
Figure 1 Spiral bevel gear as received. Figure 2 Pinion tooth fragments. 4
Figure 3 Tooth failure on pinion. Figure 4 Close-up of upper fracture surface. Clear signs of fatigue beach lines. 5
Figure 5 Contact area greater than 60 % has been en-circled. Figure 6 Bevel gear trailing gear tooth flank. 6
Figure 7 Bevel gear. Leading tooth flank. Note the helical contact line and the repeated pits near the toe. Figure 8 Bevel gear. Leading tooth flank. Close-up of the area near the heel. Note the pinion imprint. 7
8
Bilag: 5.1. Lovforslag, godstransport Udvalg: Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Mødedato: 19. marts 2015 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38930/15
Til de på vedlagte høringsliste anførte Sagsnr. 2014-20733 Doknr. 199842 Dato 19-01-2015 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer) Økonomi- og Indenrigsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer) i høring. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er ministeriet i hænde senest mandag den 16. februar 2015. Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til mb@oim.dk med kopi til komok@oim.dk. Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke fremsendes både pr. brevpost og pr. e-mail. Eventuelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Mona Boel, Administrationspolitik, på telefon 72 28 25 74. Til orientering fremsendes tillige en fortegnelse over de myndigheder og organisationer mv, der høres over udkastet. Med venlig hilsen Mona Boel
Bilag: 5.2. Høringsudkast til lovforslag om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer.pdf Udvalg: Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Mødedato: 19. marts 2015 - Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38931/15
Enhed Admpol Høringsudkast Sagsbehandler MB Koordineret med Sagsnr. 2014-20733 Doknr. 180907 Dato 19-01-2015 Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer) 1 I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013 med de ændringer der følger af lov nr. 790 af 28. juni 2013 4, lov nr. 895 af 4. juli 2013 7, lov nr. 1610 af 26. december 2013 8 og lov nr. 720 af 25. juni 2014 11, foretages følgende ændringer: 1. Efter 21 indsættes: 21 a. Økonomi- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Økonomi- og indenrigsministeren yder ikke tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø. Stk. 2. Tilskuddet udgør 20 mio. kr. i 2015 og 35 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2016 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Stk. 3. De kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, 1. og 2. pkt., omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner, jf. dog stk. 5, 1. pkt., for kommuner med mindre øer. Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 1 og 2 fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter en nøgle for godsomsætning, ekskl. vareafgift, på de enkelte færgeruter. Nedsættelsen af de enkelte typer af færgetakster for godstransport kan maksimalt udgøre 80 pct. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet og ordningens administration, herunder nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse om, hvorledes tilskuddet i henhold til stk. 1 og 2 er anvendt. Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilskuddet i henhold til stk.1 og 2 til kommuner med mindre øer kan gøres betinget af, at
kommunalbestyrelsen på tilfredsstillende måde kan redegøre for, at det tilskud, som kommunen har modtaget som del af det forhøjede tilskud i henhold til 20, stk. 1, er anvendt i overensstemmelse med intentionerne, jf. lovbemærkningerne til L 582 af 18. juni 2012 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justeringer af udligningssystemet). Loven træder i kraft den 1. juni 2015. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og formål Lovforslaget udmønter initiativet i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 om lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne. Det fremgår bl.a. af aftalen, at der afsættes en årlig ramme på 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til en permanent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport til og fra øerne med henblik på at understøtte erhvervsudviklingen i ø-samfundene. Bag initiativet står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Ordningen vil i sin helhed omfatte færgerne til en række mindre øer samt Læsø, Samsø, Ærø, Fanø og Bornholm. Gruppen af mindre øer omfatter Sejerø, Nekselø, Orø, Agersø, Omø, Askø, Femø, Fejø, Baagø, Avernakø, Lyø, Bjørnø, Birkholm, Strynø, Drejø, Skarø, Hjortø, Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø, Venø, Anholt, Tunø, Fur og Egholm. Ordningen udmøntes for de statslige ruters vedkommende af Transportministeriet og for de øvrige ruters vedkommende af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Formålet med lovforslaget er således at tilvejebringe hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren kan yde et tilskud til de omfattede kommuner til nedsættelse af taksterne for godstransport på de færgeruter, der ikke er statslige. Med lovforslaget etableres der samtidig hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren kan gøre tilskuddet til kommuner med mindre øer betinget af, at anvendelsen af en tidligere forhøjelse af det generelle tilskud, der ydes i medfør af 20, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, er anvendt i overensstemmelse med intentionerne bag forhøjelsen. Tilskud til lavere takster for godstransport på de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø ydes af transportministeren. Tilskud på statslige færgeruter vil blive reguleret gennem kontrakter mellem Transportministeriet og det færgeselskab, der besejler de pågældende ruter. 2. Lovforslagets indhold Vækstpakkens ramme til reduktion af færgetakster blev afsat til at understøtte erhvervsudviklingen i ø samfundene og er derfor målrettet godstransport. På enkelte af de ruter, der omfattes af vækstpakkeinitiativet, dækker billetprisen for godstransport både et beløb for selve færgeoverfarten til færgeoperatøren og en vareafgift til den pågældende havn for håndtering af godset. Færgeselskaberne opkræver vareafgiften sammen med billettaksterne og videreformidler vareafgiften til havnen. 2
Med henblik på en udmøntning af vækstinitiativet har Kammeradvokaten afgivet en udtalelse til Transportministeriet om statsstøtteretlige rammer for reduktion af færgetakster for godstransport. Det fremgår af Kammeradvokatens udtalelse, at EU s statsstøtteregler ikke sætter præcise grænser for statens mulighed for at reducere færgetakster for godstransport til og fra øer. En sådan reduktion vil som udgangspunkt være omfattet af public service-statsstøttereglerne, som generelt giver medlemsstaterne et meget vidt skøn til at fastsætte det public service-niveau, de anser for passende, og at yde kompensation herfor. Det er imidlertid afgørende, at ordningen kan begrundes i overordnede samfundsmæssige hensyn, og at der ikke reelt er tale om at yde støtte til bestemte virksomheder eller sektorer. Det er Kammeradvokatens vurdering, at det principielt vil være muligt at kompensere færgerne for en ganske betydelig reduktion af taksterne, men at en ordning, der helt fjerner taksterne, eller som fører til blot en symbolsk betaling for færgetransport, vil kunne ændre ordningens karakter, således at der ikke længere (kun) er tale om en samfundsmæssigt begrundet public service, men (også) regional erhvervsstøtte til virksomheder beliggende på øerne og eventuelt til godstransportørerne. Ifølge Kammeradvokaten forekommer det rimeligt at antage, at en ordning, der indebærer en reduktion på 80 pct. på taksterne for al godstransport til og fra ikke-brofaste øer, kan være begrundet i almene hensyn om territorial kontinuitet og samhørighed, og dermed er inden for rammerne af medlemsstaternes skøn. På den baggrund foreslås en generel og ensartet model, hvor der ydes tilskud til at nedsætte færgetaksterne for godstransport med maksimalt 80 pct. Nedsættelsen af færgetaksterne for godstransport vil ske med udgangspunkt i billetstrukturen for den enkelte færgerute. Med den foreslåede ordning opnås en god og holdbar ordning, der vil betyde markant lavere transportomkostninger for virksomhederne og dermed forbedrede muligheder for lokalsamfundene. Der er samtidigt lagt vægt på at udforme en ordning, der er enkel og let administrerbar. Der er afsat 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til udmøntning af vækstinitiativet om nedsættelse af færgetakster. Med henblik på at beregne et mere præcist skøn over finansieringsbehovet ved udmøntning af ordningen er der indhentet oplysninger om godsomsætningen på de berørte ruter. Finansieringsbehovet er beregnet som 80 pct. af den samlede godsomsætning beregnet som billetindtægter ved fragt af gods ekskl. vareafgifter for de relevante færger i 2013 opreguleret til pl15-niveau samt et beløb til takstnedsættelse for små varevogne. Små varevogne under 3.500 kg registreres ikke i dag som godstransport, men derimod som personbiler. Særligt i forhold til de mindre øer vurderes det, at der sker en del godstransport i mindre kassevogne og lignende. Det vurderes derfor at være velbegrundet, at ordningen også omfatter varevogne, der er indregistreret udelukkende til erhvervskørsel. Beregningerne på grundlag af 2013-tal viser, at finansieringsbehovet i forhold til en nedsættelse på 80 pct. af færgetaksterne for godstransport samlet set beløber sig til ca. 77 mio. kr. årligt. Med en ikrafttræden den 1. juni 2015 vil finansieringsbehovet i 2015 samlet set være ca. 45 mio. kr. 3
De statslige ruter til Bornholm og Samsø tegner sig for et samlet beløb på ca. 25 mio. kr. i 2015 og ca. 42 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. På den baggrund er det med lovforslaget foreslået, at der til de berørte kommuner i 2015 ydes et tilskud på 20 mio. kr. og fra og med 2016 et tilskud på 35 mio. kr. årligt. Der kan herved ydes et tilskud, som kan finansiere en takstnedsættelse for godstransport på 80 pct. Fordelingen af tilskuddet mellem kommunerne beregnes ud fra den forholdsmæssige fordeling af godsomsætningen baseret på et gennemsnit over tre år fra 2011 til 2013. Det er hensigten at foretage en evaluering af fordelingsnøglen efter 5 år for at vurdere, hvorvidt der er sket en udvikling på godsområdet, herunder forskydninger mellem kommunerne, som giver anledning til at revidere fordelingsnøglen. Tilskuddet ligger således fast for den enkelte kommune i 5 år. For de statslige færgeruter ligger tilskuddet ligeledes fast fra år til år som følge af, at færgebetjeningen af disse ruter håndteres ved længerevarende kontrakter (typisk mellem 6 og 10 år). Hvis der er tale om en privat færgerute til en af de omfattede øer, vil tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport blive formidlet gennem den pågældende kommune. Det er en forudsætning for kommuners anvendelse af tilskud til private færgeruter, at kontrakt om ydelse af tilskuddet finder sted i overensstemmelse med lov om færgefart og statsstøtteregler. Det forudsættes således, at kommunen yder tilskuddet på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde, og at nedsættelsen for de enkelte typer af færgetakster for gods maksimalt kan udgøre 80 pct. Der er i øjeblikket kun ruterne mellem Fanø og Esbjerg samt Orø og Hammer Bakke (Frederikssund Kommune), som er privat drevet. Tilskuddet til kommunerne til reduktion af færgetakster for godstransport vil ikke kunne anvendes til andre formål. Beløbet pl-reguleres årligt fra 2016 og frem. Det forudsættes, at kommunen anvender eventuelle overskydende midler til færgeområdet i øvrigt. Økonomi- og indenrigsministeren yder i dag et generelt tilskud til kommuner med mindre øer i medfør af 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Tilskuddet er fra 2014 forhøjet med 15 mio. kr. som led i aftale mellem regeringen og EL om en justering af udligningsordningen. 2 mio. kr. af den forhøjede pulje anvendes til et fælles færgesekretariat. Formålet med de resterende 13 mio. kr. var at skabe mulighed for finansiering af f.eks. nedsættelse af fragttakster, lavere takster i den turistmæssige ydersæson mv, jf. lovbemærkningerne til L 582 af 18. juni 2012 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justeringer af udligningssystemet). En rundspørge i juni 2014 viste, at der var en betydelig uklarhed om kommunernes anvendelse af det forhøjede tilskud. Med lovforslaget etableres derfor hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren kan gøre udbetalingen af tilskud til nedsættelse af færgetakster til kommuner med mindre øer betinget af, at kommunalbestyrelsen udarbejder en tilfredsstillende redegørelse for, at kommunens del af det forhøjede tilskud er anvendt i overensstemmelse med formålet bag forhøjelsen af det generelle tilskud. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft med virkning fra den 1. juni 2015. Det indebærer, at der i 2015 anvendes 45 mio. kr. til nedsættelse af færgetakster for godstransport. 4
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indebærer udgifter for staten på 20 mio. kr. i tilskud til de omfattede kommuner i 2015 og 35 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til nedsættelse af færgetakster for godstransport. Desuden betyder lovforslaget en begrænset administrativ belastning for staten i forbindelse med tilskudsadministration. Der vil ligeledes være en begrænset administrativ belastning i de omfattede kommuner ved udarbejdelse af opfølgningsredegørelser 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget har positive konsekvenser for erhvervslivet gennem lavere transportudgifter for gods til og fra de omfattede øer. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vil som en afledt effekt betyde lavere udgifter til transport af varer fra fastlandet. Samtidig vil en reduktion af færgetakster for godstransport betyde bedre beskæftigelsesmuligheder i lokale ø-samfund, fordi produktionsomkostninger for varer, der transporteres til fastlandet, reduceres. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter i forhold til reglerne om statsstøtte. 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. KL, Sammenslutningen af Danske Småøer, Småøernes Færgeselskaber, Læsø Kommune, Samsø Kommune, Ærø Kommune, Fanø Kommune og Bornholms Regionskommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Slagelse Kommune, Lolland Kommune, Assens Kommune Faaborg- Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune, Langeland Kommune, Haderslev Kommune Aabenraa Kommune, Horsens Kommune, Struer Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Hedensted Kommune, Skive Kommune, Aalborg Kommune, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Håndværksrådet, Dansk Transport og Logistik, Danske Speditører og Danmarks Fiskeriforening. 9. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser Negative konsekvenser /mindreudgifter /merudgifter Ingen Udgifter for staten på 20 mio. kr. tilskud til kommuner i 2015 og 35 mio. kr. årligt fra 2016 og frem Ingen Begrænset administrativ belastning for staten i forbindelse med tilskudsadministration. Begrænset administrativ belastning i de omfattede kommuner ved udarbejdelse af opfølgningsredegørelser Lavere transportudgifter for Ingen gods til og fra øerne og dermed bedre vilkår for erhvervslivet i de lokale ø- samfund 5
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Økonomiske konsekvenser for borgerne Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Ingen Lavere udgifter for borgerne til varekøb. Bedre beskæftigelsesmuligheder i lokale ø- samfund Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter i forhold til reglerne om statsstøtte Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2. Med den foreslåede bestemmelse i 21 a, stk. 1, får økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at yde tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til kommuner med mindre øer samt til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø ydes af transportministeren. Det fastsættes i den foreslåede bestemmelse i 21 a, stk. 2, at tilskuddet udgør 20 mio. kr. i 2015 og 35 mio. kr. årligt i 2016 og efterfølgende år. Den foreslåede bestemmelse i 21 a, stk. 3, fastsætter, at de kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner. Den foreslåede bestemmelse i 21 a, stk. 4, fastsætter, at tilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter en nøgle for godsomsætning, ekskl. vareafgift, på de enkelte ruter. Tilskuddet fordeles forholdsmæssigt på grundlag af de omfattede kommuners indberetning af oplysninger, herunder fra private operatører, om godsomsætning (billetindtægter ved fragt af gods) for perioden 2011 2013 på de enkelte ruter, ekskl. vareafgift. Godsomsætningen defineres som transport af gods, herunder overfart af erhvervskøretøjer. Det samlede tilskud som fastlagt i 21 a, stk. 2, ligger fast. Fordelingsnøglen for tilskuddet beregnes en gang for alle af økonomi- og indenrigsministeren. Fordelingsnøglen vil dog kunne justeres efter 5 år, jf. nedenfor. Tilskudsprocenten kan ændre sig over tid afhængig af udviklingen i den samlede godsomsætning på de enkelte ruter. Det kan gælde både alle færger set under ét og i forhold til de enkelte kommuner. Der vil derfor blive gennemført en evaluering af fordelingsnøglen efter 5 år. 6
Fordelingen af tilskuddet til den enkelte kommune som fastsat i medfør af 21 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., ligger således fast i 5 år. Der vil med hjemmel i den foreslåede 21 a, stk. 4, blive fastsat nærmere regler om fordelingen af tilskuddet og om ordningens administration. I den forbindelse vil der bl.a. blive fastsat nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig redegørelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet om, hvorledes tilskuddet til nedsættelse af færgetakster med 80 pct. for godstransport er anvendt, herunder dokumentation for ændringer i takster og omsætningstal for de enkelte billettyper. Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af ordningen er, at der skal være tale om en enkel og let administrerbar ordning. Ordningen har ikke karakter af en refusionsordning. Hvis det på grund af udviklingen i godstransport, fx et fald i godsomsætningen, viser sig, at en kommune ikke kan anvende hele det tilskud, som kommunen har modtaget i medfør af 21 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., forudsættes det, at kommunen anvender overskydende midler til færgeområdet i øvrigt, fx nedsættelse af billetpriser for personbefordring. Kommunen skal i sådanne tilfælde redegøre for anvendelsen af tilskuddet til sådanne formål i den redegørelse, som kommunen skal udarbejde til Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. 21 a, stk. 4. Som en administrativ enkel kontrol af midlernes anvendelse er det hensigten, at kommunerne årligt skal indberette oplysninger om taksterne for gods til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ved ordningens indførelse vil kommunerne endvidere skulle vise en beregning af takstnedsættelserne som dokumentation for, at færgetaksterne ekskl. vareafgifter for de enkelte godstyper er nedsat med maksimalt 80 pct. i forhold til gældende takster på det tidspunkt, hvor ordningen træder i kraft. Udgangspunktet for kommunens prisfastsættelse af færgetakster er, at der skal ske en ligelig procentvis reduktion af færgetakster for de enkelte billettyper. Tilskud til reduktion af færgetakster vil alene omfatte gods, der transporteres på færger, der er i rutefart til og fra de pågældende øer. Der ydes således ikke tilskud til anden form for transport af gods til de pågældende øer, fx transport med coasters, andre skibstyper eller vandfly. Reduktionen af færgetakster kan alene ske for køretøjer, der er beregnet til godstransport, samt for løst gods, transport af fisk, bure til gods samt varer på paller. Ordningen omfatter ligeledes varevogne, der er indregistreret udelukkende til erhvervsbrug. Ordningen indebærer således, at der ikke kan ske en reduktion af færgetakster for fx private personbiler, autocamper, gående passagerer eller cykler, selvom der eventuelt fragtes mindre mængder af varer på denne måde. Den nærmere afgrænsning af transportformer, der er omfattet af ordningen, vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Den foreslåede bestemmelse i 21 a, stk. 5, indeholder en bemyndigelse til økonomiog indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at tilskuddet til kommuner med mindre øer til reduktion af færgetakster kan gøres betinget af, at kommunalbestyrelsen på tilfredsstillende vis kan redegøre for, at forhøjelsen af det generelle tilskud i henhold til 20, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner anvendt i overensstemmelse med intentionerne. Som led i aftale af 16. maj 2012 mellem regeringen og Enhedslisten om justeringer i udligningssystemet blev enighed om at forøge tilskuddet til kommuner med mindre øer med i alt 15 mio. kr. årligt fra 2014. Heraf blev 2 mio. kr. afsat til etablering af et færgesekretariat. Det blev i forbindelse 7
med aftalen forudsat, at den resterende forhøjelse på 13 mio. kr. kunne bruges til finansiering af f.eks. gratis godstransport og gratis persontransport i turistydersæsonen. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft med virkning fra den 1. juni 2015. Udbetaling af tilskud sker med virkning fra dette tidspunkt. 8
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Bilag 1 Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013 med de ændringer der følger af lov nr. 790 af 28. juni 2013 4, lov nr. 895 af 4. juli 2013 7, lov nr. 1610 af 26. december 2013 8 og lov nr. 720 af 25. juni 2014 11, foretages følgende ændringer: 1. Efter 21 indsættes: 21 a. Økonomi- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø ydes dog af transportministeren. Stk. 2. Tilskuddet udgør 20 mio. kr. i 2015 og 35 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Tilskuddet reguleres fra og med tilskudsåret 2015 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Stk. 3. De kommuner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner, jf. dog stk. 5, 1. pkt., for kommuner med mindre øer. Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 1 og 2 fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter en nøgle for godsomsætning, ekskl. vareafgift, på de enkelte færgeruter. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet og ordningens administration, herunder nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse om, hvorledes tilskuddet i henhold til stk. 1 og 2 er anvendt. Stk. 5. Tilskuddet i henhold til stk.1 og 2 til kommuner med mindre øer kan gøres betinget af, at det tilskud, som kommunen har modtaget som del af det forhøjede tilskud i henhold til 20, stk. 1, er 9
anvendt i overensstemmelse med intentionerne, jf. lovbemærkningerne til L 582 af 18. juni 2012 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justeringer af udligningssystemet). Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse om, hvorledes det forhøjede tilskud i henhold til 20, stk. 1, er anvendt. 2 Loven træder i kraft den 1. juni 2015. 10