Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget

2 Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge Uddannelseshjælp Kontanthjælp Særlig uddannelsesordning Kontantydelse Revalidering Ledighedsydelse Ressourceforløb og jobafklaring Beskæftigelsestilskud ikke rammebelagt: 0 0 Dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til forsikrede ledige Løntilskud forsikrede ledige Øvrige ikke rammebelagt: 0 0 Hjælp i særlige tilfælde til udlændinge Sygedagpenge Fleksjob Kommunal jobtræning Forsikrede ledige (arbejdsgiverandel) Servicejobs Seniorjob Forsørgelse I alt

3 Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Aktivitet Budgetgaranti ikke rammebelagt: Integrationsprogram Sygedagpenge Særlig uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning Revalidering Ledighedsydelse Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Den kommunale beskæftigelsesindsats Hjælpemidler m.m kontanthjælpsmodtagere Budgetgaranti rammebelagt: 0 0 Den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsestilskud ikke rammebelagt: Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige (personlig assistance og hjælpemidler) Øvrige ikke rammebelagt: 0 0 Produktionsskoler Integrationsprogram Fleksjob Mentorer Øvrige rammebelagt: 0 0 Indkvarteringsboliger for flygtninge Aktivitet i alt Total

4 Generelle Bemærkninger Budgetforslag 2016 gennemgår udgifterne under Beskæftigelsesudvalget. Størstedelen af udgifterne under Beskæftigelsesudvalget er sociale overførselsudgifter, der tildeles efter lovbestemte tildelings- og udmålingsregler. Udgifterne er derfor ikke-rammebelagte, da kommunens muligheder for at styre udgifterne er begrænsede. Den resterende del af udgifterne er driftsudgifter, som bruges til beskæftigelsesfremmende tiltag for de ledige og sygemeldte. Først gennemgås relevante lovændringer som har en betydning for budget Derefter gennemgås budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet, som har betydning for de indtægter, som Horsens Kommune får til at dække udgifterne under Beskæftigelsesudvalget. Herefter gennemgås forventninger til ledigheden på landsplan samtidig med at der foretages en sammenligning mellem ledighedsudviklingen på landsplan og i Horsens Kommune. Til sidst gennemgås de lokalt fastsatte strategiske mål for Beskæftigelsesudvalget område. Reform af beskæftigelsesindsatsen Pr. 1. januar 2015 trådte dele af reformen af beskæftigelsesindsatsen i kraft. De væsentligste ændringer er: Jobcenteret kan placere andre opgaver end beskæftigelsesrettede opgaver i jobcenteret, f.eks. ydelseskontoret Der indføres et intensiveret kontaktforløb med seks samtaler med den ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden. Den første samtale, samtalen efter fem måneder samt samtalen efter 16 måneders ledighed skal afholdes i fællesskab med a-kassen. Reglerne omkring fælles samtale ved den første samtale træder dog først i kraft pr. 1. juli Driftsrefusion på aktive tilbud til forsikrede ledige afskaffes, dog således at der gives 50 % refusion på tilbud om ordinær uddannelse. Reglerne omkring gentagen aktivering afskaffes, så der kun stilles krav til første aktiveringstilbud. Dog skal ledige med mere end 16 måneders ledighed have en særlig intensiv indsats med samtaler og evt. tilbud. Kommunerne skal understøtte virksomhederne med rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere. Der er ikke fastlagt centrale regler om omfanget. Samarbejdet koordineres på tværs af kommunegrænserne gennem det kommunale kontakt råd Løntilskudsordningerne forenkles og harmoniseres. Samtidig afskaffes kvotesystemet. Varigheden af jobrotation forkortes til max. seks måneder og kravet om ledighed øges til seks måneder. Samtidig reduceres statsrefusionen fra 100 % til 60 %. Der indføres tre uddannelsesordninger o En målretning af seks ugers selvvalgt uddannelse, så ledige skal vælge uddannelse fra en positiv liste, udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. o En regional uddannelsespulje til opkvalificering målrettet uddannelsesbehovene på det regionale arbejdsmarked. Kommunerne får 80 % refusion af udgifterne, hvis uddannelsen er på en regional positivliste. o En pulje målrettet ledige over 30 år, der er ufaglærte eller har en forældet uddannelse. Afskaffelse af gensidig forsørgerpligt og højere satser for unge forsørgere Den gensidige forsørgerpligt havde kun halv virkning i 2014, hvilket videreføres i Pr. 1. januar 2016 afskaffes den gensidige forsørgerpligt helt. Samtidig sættes satserne for unge forsørgere som modtager uddannelseshjælp op. Den ny lovgivning er allerede finansieret med ca. 6 mio. kr. via DUT en (Det Udvidede Totalbalanceprincip) 4

5 Refusionsreform Pr. 1. januar 2016 træder reformen af refusionssystemet og tilpasninger af udligningssystemet i kraft. Reformen betyder, at den refusion som kommunerne modtager til finansiering af forsørgelsesudgifterne til de ledige aftrappes gradvist jo længere den ledige har modtaget offentlig forsørgelse. Tabellen nedenfor viser refusionssatserne pr. 1. januar Tabellen viser, at der gives 80 % i de første fire uger af ledighedsperioden, hvorefter refusionen falder jo længere den ledige modtager offentlig forsørgelse. Oversigt over refusionssatser pr. 1. januar 2016 Varighed af ledighedsperiode Refusionssats 0-4 uger 80% 5-26 uger 40% uger 30% over 52 uger 20% Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Skifter den ledige ydelsestype, f.eks. hvis en kontanthjælpsmodtager efter 52 ugers ledighed visiteres til ressourceforløb, betragtes dette ikke som en ny ledighedsperiode. Horsens Kommune vil stadig kun modtage 20 % i refusion på trods af at den ledige har fået et nyt forsørgelsesgrundlag. Kun hvis den ledige opnår selvforsørgelse i sammenlagt ét år inden for en tre årig peiode, sker der en nulstilling af varigheden i den enkeltes ledighedsperiode. Påbegyndes der en ny ledighedsperiode, gives der igen 80 % refusion på forsørgelsesudgifterne i de første fire uger. KL har i marts 2015 fremsendt materiale fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som viser styrelsens beregninger af de gennemsnitlige refusionsgrader på kommuneniveau. Det er disse beregninger, som danner grundlag for beregningerne af budget Eksempel på budgetantagelser efter refusionsreformen I budgettet for 2015 er der for de enkelte ydelsestyper antaget hvor mange helårspersoner der vil modtage ydelsen og hvor stor nettoudgiften pr. helårsperson bliver. Mens den ledige deltager i et virksomhedsrettet forløb, gives der 50 % refusion på forsørgelsesudgiften, mens der kun gives 30 % hvis den ledige går passiv eller deltager i et vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Dermed har aktiviteten en betydning for den nettoudgift, som Horsens Kommune har i Dette afskaffes pr. 1. januar 2016, hvor det kun er varigheden på offentlig forsørgelse, som afgør hvor store nettoudgifter Horsens Kommune vil have til forsørgelsesudgifterne. Dette sætter nye krav til de forudsætninger som ligger til grund for budgettet og nedenfor vil der blive givet et eksempel på hvordan Horsens Kommunes nettoudgift til forsørgelsesudgifterne til A-dagpenge samt arbejdsmarkedsydelsen er beregnet under det nye refusionssystem. Tabel 1 nedenfor viser det forventede antal helårspersoner i 2016 og den forventede gennemsnitlige refusion. Kolonne A i tabellen viser at der forventes helårspersoner som vil modtage A-dagpenge i Disse helårspersoner er så fordelt i kolonne B-E på baggrund af materiale fra KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ved at tage udgangspunkt i fordelingen af helårspersonerne efter varighed, er det muligt at beregne den gennemsnitlige refusionsgrad, som ses i kolonne F. Refusionsgraden bliver 41,4 % pga. langt størstedelen af A-dagpengemodtagerne forventes at have været ledige i enten 0-4 uger eller 5-26 uger. Havde en større andel af A- dagpengemodtagerne været ledige i længere tid, ville refusionsgraden have været lavere. 5

6 Et eksempel på dette er arbejdsmarkedsydelsen, som kun udbetales hvis den ledige har opbrugt sin dagpengeret. Hvis den ledige har opbrugt sin dagpengeret, så må der antages at den ledige har været ledig i over 52 uger. Dermed vil Horsens Kommune kun modtage 20 % refusion på alle udgifter til arbejdsmarkedsydelse. Funktion Tabel 1 - A-dagpenge og arbejdsmarkedsydelse antal helårspersoner fordelt på varighed Helårspersoner i alt i 2016 (A) 0-4 uger/ 80 % Refusion (B) 5-26 uger/ 40 % Refusion (C) uger/ 30 % Refusion (D) Over 52 uger/ 20% Refusion (E) Gennemsnitlig refusionsgrad (i pct) (F) A-dagpenge ,4 Arbejdsmarkedsydelse ,0 I alt Tabel 2 nedenfor beregner på baggrund af tabel 1, Horsens Kommunes nettoudgifter til A- dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Kolonne A og D viser antallet af forventede helårspersoner samt den gennemsnitlige refusionsgrad. Disse tal blev beregnet i tabel 1 ovenfor. Kolonne B viser den forventede bruttoudgift pr. helårsperson, dette bygger på den forventede udgift pr. helårsperson i 2015 og er prisfremskrevet til Kolonne C viser de samlede bruttoudgifter, som beregnes ved at gange kolonne A og B p/l Helårspersoner i alt i 2016 (A) Bruttoudgift pr. helårsperson (B) I alt bruttoudgifter (i kr.) (C) Gennemsnitlig refusionsgrad (pct) (D) I alt nettoudgifter (i kr.) (E) I alt refusionsindtægter (i kr.) (F) A-dagpenge , Arbejdsmarkedsydelse , I alt , Ved at tage udgangspunkt i de samlede bruttoudgifter i kolonne C og den gennemsnitlige refusionsgrad i kolonne D, er det muligt at beregne hvor stor en andel af bruttoudgifterne at Horsens Kommune skal betale og hvor meget staten giver i refusion. Dette gøres i kolonne E og F. Til A- dagpenge forventes det at Horsens Kommune vil have en nettoudgift på 142,7 mio. kr. og få 100,6 mio. kr. i refusion. Dette svarer til, at Horsens Kommune får dækket 41,4 % af udgifterne til A- dagpenge. Særlige regler for fleksjob og førtidspension Det er kun borgere, som er visiteret til fleksjob eller har fået tilkendt førtidspension efter 1. juli 2014, som bliver omfattet af refusionsomlægningen. Er borgeren visiteret til fleksjob eller tilkendt førtidspension før den 1. juli 2014 er borgeren stadig omfattet af de gamle refusionsregler. Skifter borgeren fleksjob vil vedkommende blive omfattet af de nye refusionsregler. For at tilskynde at kommunerne fortsat opretter fleksjob, gives der et ekstra fleksbidrag til kommunerne. Fleksbidraget kan maksimalt udgøre 30 % af flekslønsrefusionen. Reglerne omkring finansiering af førtidspension skærpes også, så en kommune skal finansiere førtidspensionen de første 6 år efter fraflytningstilspunktet, hvis en førtidspensionist fraflytter kommunen. 6

7 Finansiering af refusionsreformen På baggrund af refusionsreformen flyttes en stor del af indtægterne fra refusioner over på bloktilskuddet. Det betyder at kommunerne fremover i højere grad kompenseres for udgifterne gennem bloktilskud og i mindre grad gennem refusioner. På landsplan flyttes ca. 7,6 mia. kr. Der er endnu stor usikkerhed om hvor meget Horsens Kommunes indtægter på bloktilskuddet vil øges, men forventningen er, at indtægtsstigningen i 2016 vil modsvare den forventede udgiftsstigning som følge af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. I juli måned offentliggøres økonomi- og indenrigsministeriets overblik over tilskud og udligning og derefter vil det være muligt at komme med et mere præcist skøn over indtægtsstigningen på bloktilskuddet. Budgetgaranti Nogle af områderne under Beskæftigelsesudvalget er dækket af budgetgarantien. Det gælder områderne introduktionsprogram, introduktionsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp, kontanthjælp til aktiverede, revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløb, driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats og beskæftigelsesordninger. At et område er budgetgaranteret betyder, at staten kompenserer kommunerne for konjunkturudviklingen. Budgetgarantien opgøres på baggrund af udgifterne fra regnskabsår til regnskabsår for alle kommuner under ét. Garantien udbetales i form af en regulering i det generelle tilskud og kommunerne kompenseres således i forhold til deres befolkningsandel og ikke udviklingen i den enkelte kommune. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét har brugt 1 mia. mere til kontanthjælp end KL og regeringen har forudsat, vil dette merforbrug blive kompenseret. Horsens Kommune vil i dette tilfælde få 15 mio. kr. som kompensation, uanset om der har været et merforbrug eller ej. Hvis der i Horsens Kommune har været et faktisk merforbrug på 10 mio. kr. til kontanthjælp, vil Horsens Kommune blive overkompenseret med 5 mio. kr. Hvis merforbruget til kontanthjælp har været 20 mio. kr. i Horsens Kommune, er der en manglende kompensering på 5 mio. kr., som må finansieres på anden måde. Den samme mekanisme gør sig gældende, hvis kommunerne under ét bruger mindre end forventet. Hvis kommunerne under ét har brugt 1 mia. mindre til kontanthjælp end KL og regeringen har forudsat, vil der ske en negativ regulering af budgetgarantien. I dette tilfælde vil Horsens Kommune få en reduktion på 15 mio. kr., uanset om der har været et mindre forbrug eller ej. Udgifter uden for budgetgarantien Nogle forsørgelsestyper er uden for budgetgarantien, f.eks. sygedagpenge og fleksjob. Dette betyder, at kommunerne under ét ikke kompenseres for stigende udgifter eller reguleres negativt ved færre udgifter. Dette betyder f.eks., at Horsens Kommune får 65 % refusion for alle udgifterne til fleksjob. Hvis udgifterne til fleksjob i Horsens Kommune stiger mere end budgetteret, vil Horsens Kommune stadig blive kompenseret med de 65 % refusion som gives på ydelsen, men de resterende 35 % af udgiftsstigningen skal Horsens Kommune selv finde finansieringen til. Dermed er der ikke nogen udsigt til en kompensation ved stigende udgifter. Til gengæld sker der ikke en negativ regulering, hvis der sker en reduktion i forsørgelsesudgifterne, f.eks. på sygedagpengeområdet. Forventning til ledigheden Når forventningerne til udviklingen i ledigheden vurderes, fokuseres der kun på A-dagpenge modtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er dermed ikke medregnet. Økonomi og Indenrigsministeriet forventer en faldende ledighed fra helårspersoner i 2015 til

8 helårspersoner i 2016, mens Det økonomiske råd forventer en ledighed på i 2015 og i Det økonomiske Råds vurdering af udviklingen i bruttoledigheden er dermed mere pessimistisk end regeringens vurdering. Konjunkturudsvingene er som oftest kraftigere i Horsens Kommune end i resten af landet. Nedenstående figur viser en indexering af antallet af A-dagpengemodtagere i Horsens Kommune samt hele landet i perioden Tabellen viser, at i perioden fra , hvor ledigheden faldt, faldt ledigheden i Horsens Kommune mere end på landsplan. I perioden , hvor ledigheden steg kraftigt, steg ledigheden mere i Horsens Kommune end i resten af landet. I perioden 2012 til 2014 har Horsens Kommune dog haft en udvikling i antallet af A- dagpengemodtagere, som svarer til udviklingen på landsplan. Kilde: Jobindsats.dk Note: Der tages ikke højde for den ændrede dagpengeperiode i figuren 8

9 På kontant- og uddannelseshjælpsområdet følger udviklingen i Horsens Kommune mere udviklingen på landsplan. Figuren nedenfor viser en indexering af antallet af kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune samt hele landet i perioden Figuren viser, at i perioden lykkedes det for Horsens Kommune at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere mere end resten af landet. I perioden har stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere næsten været den samme på landsplan og i Horsens Kommune. Kilde: Jobindsats.dk Jobafklaringsforløb I forbindelse med sygedagpengereformen som trådte i kraft 1. juli 2014 blev det muligt for sygemeldte, som ikke får forlænget deres sygedagpenge efter fem måneder, at blive visiteret til et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Da jobafklaringsforløbene var en ny ydelse, brugte Horsens Kommune de udgiftsskøn, som KL s offentliggjorde medio 2014 til budgetlægningen. I første kvartal af 2015 har udgifterne i Horsens Kommune til jobafklaringsforløbene dog været væsentligt højere end forventet. KL, Kommunernes Landsforening, har endnu ikke meldt ud, om Horsens Kommune kompenseres for de øgede udgifter til jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløbene er en del af budgetgarantien. Dette betyder, at en evt. kompensation til Horsens Kommune afhænger af, om udviklingen i antallet af jobafklaringsforløb i Horsens Kommune svarer til den gennemsnitlige udvikling på landsplan eller om det kun er Horsens Kommune, som oplever en kraftig stigning i antallet af jobafklaringsforløb. Kompensationen vil blive større, hvis alle kommuner oplever den samme stigning i antallet af jobafklaringsforløb end hvis det kun er Horsens Kommune som oplever en kraftig stigning. Resultatbaseret styring Budgetforslaget tager derfor udgangspunkt i de strategiske mål med at øge beskæftigelsen, løfte uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken og nedbringe antallet af borgere på overførselsindkomst. Målene er vist nedenfor: 1) Flere i selvforsørgelse 2) Forebygge langtidsledighed 3) Flere i job 4) Færre på uddannelseshjælp flere med uddannelse 5) Sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft 9

10 De strategiske mål er brudt ned i forskellige resultatmål. Mange af resultatmålene fokuserer på at reducere antallet af langtidsledige eller langtidssyge, f.eks. at antallet af ledige, som har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 mdr. reduceres til 75 i 2018 eller at langtidsledigheden blandt jobparate A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere reduceres. Dermed ligger resultatmålene i god forlængelse af refusionsreformen, som betyder at Horsens Kommune skal finansiere en større del af forsørgelsesudgifterne, jo længere den ledige eller sygemeldte har været væk fra arbejdsmarkedet. Da resultatmålene for 2016 endnu ikke er fastlagt, er de på ikke indarbejdet i budgetforslaget. 10