Fortynding i søer og fjorde



Relaterede dokumenter
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

CHEMINOVA UDLEDNINGER

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Opsætning af MIKE 3 model

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Naturstyrelsen december 2013

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Notat. 1. Indledning I dette notat estimeres udsivningen af kviksølv til Vesterhavet fra depotresterne ved høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange.

Odsherred Spildevand A/S

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

Jordforureningsattest

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Når regnvandshåndtering får plusværdi

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN FØLSOMHEDSANALYSE

SKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT INDHOLD. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Jordforureningsattest

Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Miljøstyrelsen Strandgade København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord

Øget våd natur i Silkeborg Sønderskov. Lasse Werling, , lawer@nst.dk. Silkeborg Sønderskov, 7b, Virklund By, Them.

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand Dato: 7. august 2015

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen

Foreløbig konklusion:

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Transkript:

Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen

To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af udsivning fra forurenede arealer (i forbindelse med jordforureningslovens indsats overfor overfladevand ) Mere detaljeret og lokalt funderede spredningsberegninger (Projekt for Ringkjøbing Amt til vurderingen af forhold ved Høfde 42 depot) DHI #2

Formål (med projektet i relation til jordforureningsloven) Etablere værktøj der kan beregne fortynding fra udsivning i - Ca. 140 SØER - 78 FJORDE Skal kunne fungere som overordnet screeningsværktøj for trusler fra jordforureninger i søer og fjorde Mulighed for udvidelse til en web- services for mere detaljerede vurderinger for fjorde, kyster søer og vandløb DHI #3

Udvælgelse af søer 925 søer indgår i overvågningsprogrammet MSTs GIS oplysning for forurenede grunde Søer med forurenet grund indenfor 100 meters afstand Fokus på beregninger for søer > 1 ha model opstilling for 140 søer med individuel udformning DHI #4

Udvælgelse af fjorde Overvågningsprogram inkluderer 78 fjorde Alle disse 78 fjorde er inkluderet i modelberegningeren DHI #5

Søer og fjorde inkluderet gger Tange Sø DHI #6

Resultater fra fortyndingsberegninger Fortyndingen angivet langs bredden. Størst sandsynlighed for udsivning og mindst fortynding. Fortynding 50 m fra kilden, dvs. der er taget hensyn til en opblandingszone. Baseres på et flow fra kilden på 0,1 l/s. Hvis flow forskellig herfra kan der skaleres. Fortynding over max. 2 meter vandsøjle, hvis lokal dybde mindre benyttes denne DHI #7

Fortynding langs åben kyster http://www2.mst.dk/fortynding/ DHI #8

Fortyndingsberegningen kort fortalt DHI #9

Hvordan bruges disse resultater DHI #10

Fortyndingsfrekvens Middelfortyndingen eller 5 % minimumsfraktilen af fortyndingen? Middelværdi = 2000 Minimum fortyndings fraktilen ( i 5 % af tiden er fortyndingen mindre end

Koncentration ophobet i fjordene q0 *c Q Ophobet koncentration : q0 * c / Q Da Q i fjorde er minimum 100.000-500.000 gange større end q betyder ophobet koncentration ikke noget i fjordene DHI #12

Koncentration ophobet i søerne Q Hvis q0 er relativ stor i forhold til Q Vandets opholdstid i søen er flere år kan ophobning give et ekstra bidrag til stofkoncentrationen ved fortyndingszonens rand q0 * c DHI #13

Koncentration ophobet i søerne q Q q0 * c Hvis q0 er relativ stor i forhold til Q vandets opholdstid i søen er flere år kan ophobning give et ekstra bidrag til stofkoncentrationen ved fortyndingszonens rand DHI #14

Hvad er en hydraulisk beregningsmodel - hvad driver den og hvilke resultater kan man få Resultater: /fjord model en atematisk beskrivelse strømningsforhold Vandstande og strømhastigheder i alle beregningselementer Drivdata: Dybdeforhold Vindhastighed og retning Oplandstilstrømning Vandstand (ved fjordens munding) MIKE modellen er fuld dynamisk 3-D og beregner resultater for en given periode (2005) med en give frekvens (timeværdier).

Beregningsmetode (hydraulisk model) - fjorde 3-D (MIKE3) hydraulisk model opstilles ud fra eksisterende søkort/c_map Randbetingelser fra DHIs farvandsmodel Typisk år som grundlag for beregningerne (vind, afstrøm.) DHI #16

DHI s eksisterende Vandudsigtsmodeller DHI har en computermodel, der dagligt beregner strøm og vandstandsforhold, bølgeforhold og vandkvalitetsparametre i Nordsøen, de indre danske farvande og Østersøen. Denne model giver randbetingelser til lokal modeller. Det er muligt at zoome ind på et hvilket som helst område og lave mere detaljerede beregninger af forholdene i dette område. Modellen har kørt for perioden siden 1979, så vi har historiske data at trække på. Vi kan derfor foretage statistik analyse af de relevante parametre og udvælge ekstremhændelser f.eks. storme eller udvalgte perioder til vores analyser.

Vindfordeling over landet DHI #18

Datainput og forudsætninger Søer: Shape filer med sø afgrænsning Eksisterende digitalisering af morfometriske forhold stillet til rådighed af Naturstyrelsen Eksisterende kortmateriale for søer Voluminer, gennemstrømning/opholdstid hentes fra overvågningsdatabasen Vinddata for et type-år - fordeling over landet reduceret afhængig af skov og sø størrelse Fjorde: Eksisterende DHI strømningsmodel langs danske kyster og udvalgte fjorde Søkort (C_MAP) for resterende fjorde Kystline tilpasset FOT Afstrømning fra opland DHI #19

Beregning af fortynding De beregnede lokale strømforhold er gemt i en resultatdatabase (som time værdier) På baggrund af lokale strøm og dybdeforhold (i tid og sted) er fortyndingen beregnet (analytisk ) i en afstand af 50 m fra kilden. Der tages hensyn til op koncentrationen i søer) Fanen fordeler sig over en vandsøjle på max 2 meter. Hvis der er er lavere end 2 meter tages der hensyn til dette. Beregningerne er udført med en enhedsbelastning og kan skalleres Beregningerne er vist som 5 % fraktilen for at en given fortynding ikke kan opnås i en afstand af 50 m. Fortyndingskort er etableret og præsenteret DHI #20

Cheminova - Høfte 42 depot - Projekt udført for Ringkjøbing Amt i april 2004 i forbindelse med vurderingen af forskellige tiltag ved Høfde 42 depotet. Spredningsberegninger for Vesterhavet (Nordsøen) 21

Modelkoncept 2-D modellering: Jyllandsstrøm, tidevand, vindgenereret strøm, bølgegenereret strøm Regional model ( Vandudsigten ) -> intermediær model (100 m) -> lokal model (20 m) Bølgemodeller -> lokal model (20 m) Fire 14-dages perioder repræsentere 1 år Spredning/fortynding af fem stoffer -> middel/max felter og overskridelseshyppigheder 22

Modelbathymetrier - data 23

Beregnede bølgefelter 24

Modelbathymetrier 25

Strømeksempler i 20 m model 26

Undersøgte stoffer m. kildestyrker Udvalgte forureningsstoffer til modelleringen. Stof VKK (mg/l) Baggrundskonc. (mg/l) Parathion 3,0 10-6 0 EP1 0,5 10-3 0 EP2-syre 0,04 0 Kviksølv 0,3 10-3 2,5 10-6 Formaldehyd 0,01 0 Halveringstid (dage) 60 antages konservativt 330-600 antages konservativt 10 Kildestyrker i form af vandføringer og koncentrationer anvendt som input til modellen. Kilde Parameter Enhed Efterår Vinter Forår Sommer Vandføring m 3 /dag 51,0 94,9 119,4 69,0 Parathion mg/l 6,1 5,9 5,7 5,8 EP1 mg/l 10,0 8,3 7,0 7,8 EP2-syre mg/l 162,4 132,7 110,6 125,5 Kviksølv mg/l 1,7 2,0 2,3 2,1 Formaldehyd mg/l 0 0 0 0 Høfde 42 depotet Kulhusets udledning Cheminovas havudledning Vandføring Parathion EP1 EP2-syre Kviksølv Formaldehyd Vandføring Parathion EP1 EP2-syre Kviksølv Formaldehyd m 3 /dag mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l m 3 /dag mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l 69,3 0,001 0,07 0,09 0,0014 0 3865 0,001 1,65 0,420 0,0009 0,926 69,3 0,001 0,07 0,09 0,0014 0 4001 0,001 1,80 0,717 0,0008 0,544 69,3 0,001 0,07 0,09 0,0014 0 4123 0,001 1,66 0,512 0,0008 0,711 69,3 0,001 0,07 0,09 0,0014 0 3554 0,001 1,60 0,540 0,0007 0,628 27

Kildeplaceringer i 20 m model 28

Kalibrering af dispersion Resultater af Rhodamin BU sporstofforsøg udført af Isotopcentralen d. 9/12 1981 (venstre) og modelberegning under lignende strømforhold med en dispersionskoefficient på 0,05 m 2 /s (højre). Modelresultatet svarer til tidspunktet 13.10 under sportstofforsøget. De tre isolinjer i plottene repræsenterer henholdsvis 0,1 0,3 og 1,0 ppb konturerne. 29

Beregnede middelfelter 30

Beregnede maximumsfelter 31

Beregnede overskridelseshyppigheder 32

100% Parathion udl. i 100 m model 33