Driftsdokument 2019 mellem Banedanmark og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement [ ]
1 Tilsynsområde Resultater: Opfølgning på mål- og resultatplanen 1.1 Grøn-gul-rød indikator Der følges løbende op på målopfyldelse ved kvartalsrapportering fra Banedanmark til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement. For alle mål er der indsat indikatorgrænser, der angiver, hvorvidt der er fuld målopfyldelse, delvis målopfyldelse eller ingen målopfyldelse. 1.2 Resultatløn og engangsvederlag Udgangspunktet for direktørens maksimale resultatløn udgør 10 af direktørens lønrammeløn og varige tillæg (ekskl. pension). Åremålstillæg indgår ikke i beregningsgrundlaget. Resultatlønnen afhænger af graden af målopfyldelse i mål- og resultatplanen, jf. nedenstående skema. Nedsættelse af resultatlønnen vil kun kunne forekomme i særlige tilfælde, hvor direktøren ikke konkret har håndteret meget væsentlige opgaver og ansvarsområder. For årets opnåede resultater udenfor mål- og resultatplanen, både interne og eksterne, vil der kunne gives et engangsvederlag i tillæg til resultatlønnen. Mål 1: Kundepunktlighed Vægtning: 25 point Delmål: I 2019 skal kundepunktligheden for DSB Fjern- & Regionaltog være mindst X % målt ved 2:59 min. Delmål: I 2019 skal kundepunktligheden for Arriva være mindst 93,0 % målt ved 2:59 min. Delmål: I 2019 skal kundepunktligheden for S- tog være mindst 92,3 % målt ved 2:59 min. Målopfyldelse: Grøn: > X % Gul: X % - X % Rød: < X % Grøn: > 93,0 % Gul: 88,0 % - 92,9 % Rød: < 88,0 % Grøn: > 92,3 % Gul: 87,3 % - 92,2 % Rød: < 87,3 % Fuld målopfyldelse 25 point Alle delmål er grønne. Delvis målopfyldelse 12,5 point Mindst to af delmålene er grønne, og ingen af delmålene er røde. Ingen målopfyldelse 0 point Ét eller ingen af de tre delmål er grønne.
Mål 2: Anlæg Økonomi Vægtning: 10 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 10 point Begge delmål er opfyldt. Delvis målopfyldelse 5 point Ét delmål opfyldt er opfyldt. Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål er opfyldt. Mål 3: Anlæg Tid Vægtning: 5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 5 point Projekter skal senest være åbnet i overensstemmelse med de på FL19 angivne åbningsår eller i forhold til politiske aftaler. Ligeledes skal kvaliteten være inden for rammerne af anlægsloven samt eventuelt senere aftalte ændringer i from af lovændringer og/eller aktstykker. Der må i 2019 ikke være forsinkelser, der gør, at det forventede åbningsår udskydes for de igangværende projekter. Delvis målopfyldelse 2,5 point Højst to projekter ændrer åbningsår i forhold til det på FL19 angivne åbningsår eller i forhold til politiske aftaler. Ingen målopfyldelse 0 point Tre projekter eller derover ændrer åbningsår i forhold til det på FL19 angivne åbningsår eller i forhold til politiske aftaler. Mål 4: Projektmilepæle Vægtning: 35 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 35 point Alle de opstillede milepæle er opfyldt. Delvis målopfyldelse 17,5 point Mindst halvdelen af de opstillede milepæle er opfyldt.
Ingen målopfyldelse 0 point Mindre end halvdelen af de opstillede milepæle er opfyldt. Mål 5: CSM-proces Vægtning: 2,5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 2,5 point Alle delmål er opfyldt. Delvis målopfyldelse 1,25 point Mindst halvdelen af de opstillede delmål er opfyldt. Ingen målopfyldelse 0 point Mindre end halvdelen af de opstillede delmål er opfyldt Mål 6: Outsourcingsstrategi Vægtning: 5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 5 point Begge delmål er opfyldt. Delvis målopfyldelse 2,5 point Èt delmål er opfyldt. Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål er opfyldt. Mål 7: Kvalitet i myndighedsafgørelser Vægtning: 2,5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 2,5 point Højst 5 % af Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser i 2019 hjemvises til fornyet behandling i Banedanmark af departementet. Delvis målopfyldelse 1,25 point Mellem 5 % og 7 % af Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser i 2019 hjemvises til fornyet behandling i Banedanmark af departementet. Ingen målopfyldelse 0 point Over 7 % af Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser i 2019 hjemvises til fornyet behandling i Banedanmark af
departementet. Mål 8: Ministerbetjening Vægtning: 5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 5 point Både rettidigheden for Banedanmarks ministerbetjeningssager og deres skønnede anvendelighed > 95 %. Delvis målopfyldelse 2,5 point Enten rettidigheden for Banedanmarks ministerbetjeningssager eller deres skønnede anvendelighed > 95 %. Ingen målopfyldelse 0 point Hverken rettidigheden for Banedanmarks ministerbetjeningssager eller deres skønnede anvendelighed > 95 %. Mål 9: Informations- og cybersikkerhed Vægtning: 7,5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 7,5 point Alle delmål er opfyldt. Delvis målopfyldelse 3,75 point Mindst halvdelen af de opstillede delmål er opfyldt. Ingen målopfyldelse 0 point Mindre end halvdelen af de opstillede delmål er opfyldt Mål 10: Anlægsplanen Vægtning: 2,5 point Målopfyldelse: Fuld målopfyldelse 2,5 point Delmålet er opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point Delmålet er ikke opfyldt
1.3 Uddybende metode- og tidsseriebeskrivelser Mål 1: Kundepunktlighed Kundepunktlighed omfatter følgende tre delmål: Fjernbane DSBs tog Fjernbane Arrivas tog S-banen Fjernbanen DSB og Arriva Fjernbane DSBs tog: I 2019 skal kundepunktligheden for DSB Fjern- & Regionaltog være mindst X % målt ved 2:59 min. Fjernbane Arrivas tog: I 2019 skal kundepunktligheden for Arriva være mindst 93,0 % målt ved 2:59 min. Kundepunktlighed er defineret ved andelen af kunder, der er ankommet med mindre end 3 minutters forsinkelse til sin ankomststation. Aflysninger vægtes som forsinkede ankomster på samtlige registreringsstationer, hvor et givent tog, har en aflyst køreplanlagt ankomst. Der måles på registreringsstationer i henhold til Bekendtgørelsen om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet. Afrapportering af kundepunktlighed, samt Banedanmarks påvirkning for de enkelte jernbanevirksomheder sker månedsvis i form af tabel for årets foregående måneder, pågældende måned samt år til dato. Kundepunktlighed for DSB Fjern- & Regionaltog og Arriva opgøres således: ( Faktiske antal kunder for den aktuelle jernbanevirksomhed forsinkede afstigende kunder for den aktuelle jernbanevirksomhed) *100 % / Faktiske antal kunder for den aktuelle jernbanevirksomhed. Definitionen af faktiske antal kunder varierer for hver jernbanevirksomhed. Dette er beskrevet i separate afsnit nedenfor. Årsagsforklaring og ansvarsplacering til kundepunktlighed Tog som ankommer senere end 2:59 minutter til en registreringsstation på fjernbanen registreres som forsinkede i Banedanmarks Regularitets- og Driftstatistik System (RDS), som udgør grundlaget for beregning for kundepunktlighed. Tog, der aflyses mindre end 72 timer før planlagt ankomst, tæller som akut aflyste og indgår i
beregningen af kundepunktlighed som beskrevet under den enkelte jernbanevirksomhed. Togets dato for planlagt ankomst på en given station i køreplanen afgør hvilket døgn den aktuelle ankomst tilhører. Det vil sige, at et enkelt tog kan have ankomster, der tæller med i forskellige døgn. I Banedanmarks Regularitets- og DriftstatistikSystem (RDS) opereres med en række årsagskoder, der tildeles en forsinket eller aflyst ankomst. Alle forsinkede- og akutaflyste ankomster tilknyttes en driftsrapport (DRAP), som beskriver årsag og organisatorisk ansvar. Årsagskodesystemet har været anvendt, siden Banedanmark begyndte at måle regulariteten, og er alment accepteret af jernbanevirksomhederne. Årsagskoderne bruges til at klassificere årsager til irregularitet, dvs. om årsagerne kan henføres til Banedanmark eller jernbanevirksomhederne, eller om påvirkning af trafikken har andre årsager, f.eks. løvfald, personpåkørsel eller andet udefrakommende. Banedanmark foretager de overordnede registreringer af årsager til forsinkelsen med fastlagte koder, hvorefter den ansvarlige aktør har mulighed for yderligere at detaljere årsagen. I tilfælde af flere tilknyttede årsagskoder til et forsinket/aflyst tog, er der en kontraktuel aftale mellem Banedanmark og jernbanevirksomhederne, at det altid er den sidste driftsrapport/årsagskode, der er gældende for ansvarsplaceringen. Opgørelsesmetoder og principper pr. jernbanevirksomhed For DSB Fjern- & Regionaltog gælder det, at der ikke opgøres kundepunktlighed på Østerport og i opgørelsen indgår ikke tillyste tog med togkategori EP (ekstra produktion). Kundepunktlighed er defineret ved andelen af kunder, der er ankommet med mindre end 3 minutters forsinkelse til sin ankomststation. En forsinket ankomst defineres som en ankomst til en registreringsstation, der er mere end 3 minutter forsinket. Et aflyst tog tæller som forsinket, hvis det aflyses mindre end 72 timer før afgang. Et forsinket/aflyst tog opgøres i forhold til ankomstregistreringen i RDS systemet. Datagrundlag ved opgørelse af kundepunktlighed og Banedanmarks ansvar for DSB Fjern- & Regionaltog: Til opgørelse af kundepunktlighed modtager Banedanmark løbende to dataleverancer fra DSB. Dels modtages KIT-tal (Kunder I Tog) og dels modtages afstigningsprocenter opgjort pr. dag, pr. tog og pr. station. Banedanmark har behov for disse dataleverancer fra DSB, da de alene kender og opgør antal afstigende kunder. DSB har beskrevet følgende vedr. opgørelse af antal afstigende kunder: DSB fremstiller KIT-tal på basis af passagertællinger. På baggrund af KIT-tallene for de seneste 5 uger, estimerer DSB antallet af kunder i det enkelte tog på en given station på en given dag. Estimerede kunder sammenholdes derefter med en historisk funderet afstigningsprocent gældende for tog pr. station pr. dag, hvorved de afstigende kunder opgøres. Opgørelsen af antal faktiske kunder er derfor: Faktiske antal kunder = et estimeret antal afstigende kunder på registreringsstationer. Det fulde datagrundlag der anvendes til opgørelse af punktlighed er: KIT-tal (Kunder I Tog)
Estimerede afstigningsprocenter pr. station, pr. tog, pr. dag RDS (Regularitets- og DriftstatistikSystem) Datagrundlag ved opgørelse af kundepunktlighed for Arriva: I forhold til Arriva er kundepunktlighed defineret ved andelen af kunder, der er ankommet med mindre end 3 minutters forsinkelse til sin ankomststation. En forsinket ankomst defineres som en ankomst til en registreringsstation, der er mere end 3 minutter forsinket. Denne forsinkelse beregnes i forhold til ankomstregistreringen i RDS systemet. Aflyste tog indgår ikke i beregningen, da der ikke forefindes passagerdata for aflyste tog. Til opgørelse af kundepunktlighed modtager Banedanmark løbende en dataleverance fra Arriva. Leverancen indeholder det målte antal afstigende kunder pr. registreringsstation. Opgørelsen af antal faktiske kunder er derfor: Faktiske antal kunder = et automatisk optalt antal afstigende kunder på registreringsstationer. Det fulde datagrundlag der anvendes til opgørelse af kundepunktlighed er: Automatiske optalte antal afstigende kunder pr. station, pr. tog, pr. dag RDS (Regularitets- og DriftstatistikSystem) er grundlaget for ansvaret mellem DSB Fjernog Regionaltog, Banedanmark og eksterne forhold Henset til at der siden kontraktindgåelse i 2015 er en række forhold, der er ændret, har der i 2018 været arbejdet med, hvordan man kan fastsætte et realistisk, men stadig ambitiøst, krav til kundepunktlighed. Der er tale om et samarbejde mellem Banedanmark, DSB og Transport-, Boligog Bygningsministeriet, som skal munde ud i et nyt kundepunktlighedsmål, der afspejler de forudsætninger, som gør sig gældende i dag. Arbejdet fortsættes i 2019 og tager udgangspunkt i Banedanmarks arbejde med en prognosticeringsmodel på Fjern- og Regionalbanen. Der skal inden 1. september 2019 foreligge et nyt mål for kundepunktlighed for Fjern- & Regionaltog. Målet bliver gældende med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke fastsat et konkret mål for kundepunktligheden for DSB Fjern- & Regionaltog. S-banen I 2019 skal kundepunktligheden på S-banen være mindst 92,3 % for S-tog målt ved 2:59 min. Kundepunktlighed beregnes som andelen af rettidige rejser i forhold til antal rejser, som er afviklet med en rejsetid, hvor rejsetiden er mindre end 3 min. i forhold til den planlagte rejsetid. Alle stationer på S-banen indgår i beregningen af kundepunktlighed som registreringsstationer. Afrapportering af kundepunktlighed for S-banen sker månedsvis i form af tabel for årets foregående måneder, pågældende måned samt år til dato. Kundepunktlighed på S-banen opgøres således:
Antal rettidige rejser *100 % / antal rejser i afviklet drift Antal rettidighed rejser = antal rejser, som afvikles med en rejsetid mindre end planlagt rejsetid + 3 min.) Antal rejser i afviklet drift = antal rejser, som faktisk kan afvikles Desuden indgår der en rutevalgsmodel som del af opgørelsesmetoden. Den sikrer, at der tages forbehold for, at kunder i det centrale afsnit på S-banen (f.eks. mellem Svanemøllen og København H.) har mange alternative ruter at vælge imellem i tilfælde af, at et tog bliver aflyst. Mål 2: Anlæg Økonomi Banedanmark skal overholde projektbevillingerne på igangværende anlægsprojekter på 28.63.08. Anlægsprojekter på jernbanen og budgettere retvisende. Følgende delmål indgår i opførelsen: 1. Der må maksimalt disponeres træk på den centrale anlægsreserve på 3 % af projektets bidrag til den centrale anlægsreserve dog mindst 10 mio. kr. for at der ikke opnås fuld målopfyldelse. Delmålet opgøres i forbindelse med Anlægsstatus for 2. halvår 2019 2. Årets forbrugstal på kontoen skal holdes inden for en merudgift på 6 % i forhold til grundbudgettet og en mindreudgift på 10 % i forhold til grundbudgettet, idet der imidlertid med hensyn til overholdelsen ses bort fra billiggørelser, politisk vedtagne projektændringer eller andre særlige forhold. Delmålet opgøres i forbindelse med årsregnskabet, når endelige forbrugstal foreligger. * For så vidt angår andre særlige forhold kan der eksempelvis være tale om specifikke forhold i tilknytning til et givent projekt, hvor en eventuel afvigelse fra det fastsatte mål kan være meningsfuld med henblik på at fremme den mest hensigtsmæssige gennemførelse. Det er departementets afgørelse, om et givent forhold kan karakteriseres som et særligt forhold, der kan korrigeres for i sammenhæng med opgørelse af resultatmålet. Mål 3: Anlæg Tid Banedanmark skal gennemføre projekter til aftalt tid. Projekter skal senest være åbnet i overensstemmelse med de på FL19 angivne åbningsår eller i forhold til politiske aftaler. Ligeledes skal kvaliteten være inden for rammerne af anlægsloven samt eventuelt senere aftalte ændringer i form af lovændringer og/eller aktstykker. For fuld målopfyldelse må ingen projekter forårsaget af Banedanmark ændre åbningsår i forhold til det på FL19 angivne åbningsår eller i forhold til politiske aftaler.
Målet opgøres i forbindelse med udgivelse af Anlægsstatus. I opgørelsen indgår følgende projekter på FL19 med åbningsår og projekter i henhold til anlægsplan sendt til Folketinget i december 2018. Åbningsåret kan afvige fra det økonomiske slutår på FL19:
Projekt Åbningsår Signalprogrammet i alt 2021/2030 1 København-Ringsted 2019 Aalborg Lufthavn 2020 Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg 2024 2 Elektrificering Køge Nord-Næstved Medio 2021 3 Elektrificering Fredericia-Aarhus 2026 3 Elektrificering Aarhus-Lindholm 2026 3 Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør Sat i bero Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved 2016 4 Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg 2019 Ny station i Jerne (Esbjerg øst) 2020 Ny station Kalundborg Øst 2018 Internet i tog 2019 Kapacitetsudvidelse Vendsyssel 2020/2024 Elektrificering Roskilde-Holbæk 2022 3 Elektrificering (Holbæk)-Kalundborg 2027 3 Vinge station 2020 5 1 Den 22. november 2018 tilsluttede forligskredsen bag Signalprogrammet sig Banedanmarks anbefaling om fortsat at følge den reviderede strategi fra den 15. november 2017. Det betyder, at nyt signalsystem på fjernbanen bl.a. er afhængig af levering af fremtidens tog, hvorfor de sidste strækninger kan blive leveret så sent som 2030. Næste fasegodkendelse er planlagt til november 2019. Forhandlinger om udrulning af nyt signalsystem på S-banen pågår. 2 Hastighedsopgraderingen udføres sammen med fornyelse i 2020, men hastigheden kan først hæves til 200 km/t. i forbindelse med etablering af ERTMS på strækningen i 2024. Dette som følge af ny strategi for installation af nyt signalsystem. 3 Ny strategi for installation af signalsystem påvirker ibrugtagningstidspunktet for elektrificeringen. Ny strategi og forhandling med leverandør af elektrificering kan ændre på ovenfornævnte ibrugtagningstidspunkter. Forhandlinger pågår i 2019. 4 Hastighedsopgraderingen Køge Nord-Næstved er gennemført, men kan først realiseres efter signalsystemet og elektrificeringen er installeret (Medio 2021). 5 Der er frigivet budget til projektering af Vinge station. Åbningsåret er forudsat, at der frigives penge til udførelse i 2019.
Mål 4: Projektmilepæle Banedanmark skal i 2019 nå en række kritiske milepæle i de store anlægs- og fornyelsesprojekter: Elektrificering Signalprogrammet København-Ringsted Ringsted-Femern Sporfornyelse Elektrificering Elektrificeringsprogrammet skal nå følgende to milepæle i 2019: 1. Færdiggørelse af installationsarbejde Køge N-Næstved i 2. kvartal 2019. Milepælen opfyldes ved at kørestrømsanlægget er klargjort til test, senest d. 30. juni 2019. 2. Ibrugtagningstilladelse for anlægsarbejde på Næstved station er modtaget fra Trafik-, Bygnings- og Boligstyrelsen senest i 2. kvartal 2019. Milepælen opfyldes, når der foreligger ibrugtagningstilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest d. 30. juni 2019. 3. Banedanmark har formuleret og implementeret en opdateret risikostyringsstrategi inden udgangen af 4. kvartal 2019. Milepælen opfyldes, når Banedanmark inden 31. december 2019 har fremsendt dokumentation i form af et notat til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departementet, som redegør for den nye risikostyringsstrategi samt implementeringen heraf. Signalprogrammet Signalprogrammet skal nå følgende milepæle i 2019: 1. Ibrugtagning af Jægersborg/Klampenborg-Ryparken/Svanemøllen (RO2) på S-banen 2. kvartal 2019. Milepælen opfyldes, når strækningen er overgået til CBTC senest d. 31. maj 2019. Dette sker på baggrund af opnået ibrugtagningstilladelse (APIS) samt beslutning i commissioningboardet om, at alle parter er klar til at tage det nye system i brug.
2. Ibrugtagning af Roskilde-Køge (EDL N) i Fjernbane Øst senest 2. kvartal 2019. Milepælen opfyldes, når strækningen er overgået fra ATC til ERTMS senest d. 30. juni 2019. Dette sker på baggrund af opnået ibrugtagningstilladelse (APIS) samt beslutning i commissioneringsboardet om, at alle parter er klar til at tage det nye system i brug. 3. Strækningen Struer-Thisted (RO8) i Fjernbane Vest klar til ibrugtagning i 4. kvartal 2019. Milepælen opfyldes, når der senest 31. december 2019 er opnået ibrugtagningstilladelse (APIS) samt beslutning i commissioningsboardet om, at alle parter er klar til at tage det nye system i brug. 4. Ibrugtagningstilladelse til FoC for DSB s ABs senest i november 2019. Milepælen opfyldes, når der er opnået ibrugtagningstilladelse (APIS) for første tog (FoC) af typerne DSB s AB s tog. APIS skal være modtaget fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest d. 30. november 2019. 5. 6 IC3 udrustet ved udgangen af 2019. Milepælen opfyldes, når 6 IC3 tog er udstyret med ETCS ombordenheder senest d. 31. december 2019. 6. Implementering af de fulde målbilleder for risikostyring og økonomistyring ved udgangen af 4. kvartal 2019. Milepælen opfyldes, når Banedanmark inden 31. december 2019 har fremsendt dokumentation i form af et notat til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departementet, som redegør for, hvordan det fulde målbillede for risikostyring og økonomistyring er implementeret. Undtaget er dog enkelte af aktiviteterne i målbilledet for økonomistyring, da disse forudsætter viden på baggrund af ibrugtagning og Final Acceptance af EDL-strækningerne. Dette arbejde vil ikke kunne gennemføres i 2019. København-Ringsted København-Ringsted projektet skal nå følgende milepæl i 2019: 1. Den nye bane København-Ringsted åbnes til drift i 2. kvartal 2019. Milepælen opfyldes, når banen åbner til drift som aftalt d. 31. maj 2019. 2. Ibrugtagning af Ringsted Station foreligger i 2. kvartal 2019. Milepælen opfyldes når Ringsted Station ibrugtages (Tilslutningsløsningen) senest d. 23. april 2019.
3. Ibrugtagning af 0-løsning ved Ringsted Station foreligger ved udgangen af 4. kvartal 2019 til Køreplan 2020. Milepælen opfyldes, når Ringsted Station ibrugtages til køreplanskift i december 2019 således at Køreplan 2020 kan gennemføres. 4. NUNE ibrugtages i 4. kvartal 2019. Milepælen opfyldes, når NUNE er ibrugtaget til køreplanskift i december 2019 således at Køreplan 2020 kan gennemføres. Ringsted-Femern Ringsted-Femern Banen skal nå følgende fire milepæle i 2019: 1. Totalspærring på strækningen Næstved-Orehoved hæves til udmeldt tid. Milepælen opfyldes, når sporspærringen hæves i 3. kvartal således at der åbnes for togtrafik d. 2. september 2019. 2. Totalspærring på strækningen Orehoved-Nykøbing Falster hæves til udmeldt tid. Milepælen opfyldes, når sporspærringen hæves i 3. kvartal således at der åbnes for togtrafik d. 29. september 2019. Fornyelse Vedrørende fornyelsesarbejder er der milepæle for følgende projekter: Ringsted-Korsør 1. Påskens totalspærring på delstrækningen Fjenneslev-Forlev (strækningen Ringsted-Korsør) hæves til udmeldt tid. Milepælen opfyldes, når påskens totalspærring hæves i 2. kvartal således at der genoptages togdrift 23. april 2019. 2. Forsommerens enkeltsporspærringer og natspærringer på delstrækningen Fjenneslev-Forlev (strækningen Ringsted-Korsør) hæves til udmeldt tid. Milepælen opfyldes, når forsommerens enkeltsporspærringer og natspærringer hæves i 3. kvartal således at der genoptages togdrift 5. juli 2019.
Mål 5: CSM-proces Vedrørende optimering af den danske model for Common Safety Method Risk Assessment (CSM- RA) skal Banedanmark nå følgende delmål i 2019: 1. Banedanmark har i 4. kvartal opnået fuld selvforvaltning i forbindelse med godkendelse af test til Banedanmark. Delmålet er opfyldt, når der inden 31. december 2019 foreligger en formaliseret overdragelse af signifikante tests til Banedanmark fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. 2. Banedanmark har i 4. kvartal udviklet et risikobaseret format for ændring af tekniske regler, der muliggør selvforvaltning. Delmålet er opfyldt, når der inden 31. december 2019 er udviklet en proces for risikobaserede normændringer, som er i overensstemmelse med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens krav ifm. opnåelse af selvforvaltning. 3. Banedanmark har i 3. kvartal implementeret et måleregime, der gør det muligt at følge omkostninger og tid forbundet med godkendelser og dokumentation på tværs af udvalgte, sammenlignelige projekter. Delmålet er opfyldt, når Banedanmark senest d. 30. september 2019 har afholdt en intern workshop, hvor læringspunkter fra projekternes registrering af CSM-omkostninger gennemgås. Mål 6: Outsourcingsstrategi Vedrørende implementering af outsourcingsstrategien skal Banedanmark nå følgende to delmål i 2019: 1. Der foreligger i 3. kvartal 2019 en udbudsstrategi for regional spor etape 1. Delmålet er opfyldt, når der foreligger en udbudsstrategi, godkendt af Banedanmark Infrastrukturdivisions ledelse, senest med udgangen af september 2019. 2. Der foreligger i 3. kvartal 2019 en udbudsstrategi for strøm etape 1. Delmålet er opfyldt, når der foreligger en udbudsstrategi, godkendt af Banedanmark Infrastrukturdivisions ledelse, senest med udgangen af september 2019.
Mål 7: Kvalitet i myndighedsafgørelser Ud af Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser, herunder aktindsigtssager, må højst 5 % blive hjemvist til fornyet behandling i Banedanmark af departementet. Ved Banedanmarks samlede myndighedsafgørelser forstås de myndighedsafgørelser, hvor der er klageadgang til Transport- Bygnings- og Boligministeriets departement, dvs.: Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 527 af 26. maj 2010 om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 232 af 17. marts 2010 om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 218 af 28. april 1993 om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg, som ændret ved lov nr. 447 af 23. maj 2012, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 498 af 22. maj 2013 om nedlæggelse af overkørsler m.v. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen, dog ikke afgørelser truffet i henhold til lovens 11, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3, dog ikke afgørelser truffet i henhold til lovens 22, Banedanmarks afgørelser i henhold til lov nr. 719 af 25. juni 2014 om projektering af nyanlæg og hastighedsopgraderinger af en række jernbanestrækninger på hovedbanen og regionalbanerne, dog ikke afgørelser truffet i henhold til lovens 2 d, Banedanmarks afgørelser i henhold til bek. nr. 985 af 11. oktober 2011 om certificering af lokomotivførere, hvor Transport- Bygnings- og Boligministeriet jf. bekendtgørelsens 51, stk. 1 er sidste klageinstans, Banedanmarks afgørelser i forbindelse med anmodninger om aktindsigt, Andre forvaltningsretlige afgørelser, som Banedanmark har myndighed til at træffe, herunder sager uden specifik klageadgang, hvor Transport- Bygnings- og Boligministeriet kan vælge at påse sådanne sager som overordnet myndighed for Banedanmark. De af Banedanmarks myndighedsafgørelser, hvor der er klageadgang til Trafik- Bygge-, og Boligstyrelsen, Jernbanenævnet eller anden tredjepart, er ikke omfattet af målet. Målet opgøres i forbindelse med udarbejdelsen af Banedanmarks årsrapport. Banedanmark kan vælge at opgøre målet internt, f.eks. månedligt eller kvartalsvis, med henblik på at iværksætte korrigerende handlinger.
Mål 8: Ministerbetjening Rettidigheden og den skønnede anvendelighed for ministerbetjening skal begge være mindst 95 %. For ministerbetjening er metodebeskrivelsen som følger: Antallet af ministerbetjeningssager opgøres af Banedanmarks direktionssekretariat, hvor mails sendt fra direktionssekretariatet til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement indgår. Ministerbetjeningssager defineres som alle de sager, som direktionssekretariatet har sendt svar, notater, rapporter eller lignende til. Ved flere svar i samme sag tæller kun ekstra besvarelser, hvis der gives signifikant ny information, eller hvis der har været en længere pause mellem svarerne. Registreringer af målinger vedr. ministerbetjening foregår i et samspil mellem Banedanmark og fagkontoret i departementet. Ministerbetjeningssager defineres som: Borgerhenvendelser Taler eller talepunkter Svar på 20-spørgsmål Svar på spørgsmål fra Folketingets Udvalg Notater (ordførernotater, mødemateriale til ministeren etc.) Pressemateriale (artikler, pressemeddelelser etc.) EU-sager (arbejde med den danske EU beslutningsprocedure, herunder instruktioner til arbejdsgruppen og COREPER herunder trilog-forhandlinger, materiale til brug for orientering af Folketingets Europaudvalg, materiale til brug for ministerrådsmøder (TTE transportdelen), materiale til den danske beslutningsprocedure i forbindelse med komitésager af væsentlig karakter mv.) Materiale til ministerens internationale møder og rejser Bidrag til interne regeringsprocedurer Rettidighed af ministerbesvarelser Rettidigheden af ministerbetjeningssager måles ud fra, hvorvidt fristen på bestillinger er blevet overholdt, enten den i bestillingen angivne eller for øvrige faste leverancer den aftalte tidsfrist (f.eks. for rettidighedsopgørelser). De svar, notater mv. der sendes uden en bestilling vurderes ud fra, hvorvidt de er sendt tids nok til, at departementet har mulighed for om nødvendigt at reagere. I forhold til rettidighed sker egentlige registreringer løbende. Banedanmark og fagkontor aftaler opgavesplittet i forhold til dette. Anvendelighed af ministerbesvarelser Anvendeligheden af ministerbetjeningssager vurderes på baggrund af, der ikke er faktuelt forkerte eller forældede oplysninger i besvarelserne, samt at slutprodukterne i sin helhed henvender sig til målgruppen, hvilket f.eks. indebærer, at meget tekniske fagudtryk ikke anvendes eller er forklaret i besvarelserne eller der bliver skrevet om i svaret flere gange med direkte henvisning til manglende anvendelighed, set i forhold til ordlyden i den fremsendte bestilling I forhold til skønnet anvendelighed drøftes og vurderes kvaliteten/anvendeligheden af
ministerbetjeningssagerne som minimum i en dialog på kvartalsbasis, f.eks. på et tilsynsmøde (månedsmøde) mellem Banedanmark og fagkontor. Den løbende dialog gennem året munder ud i en egentlig vurdering, når året er gået, som fagkontoret foretager, og som danner grundlag for den endelige opgørelse af resultatmålet. Banedanmark og fagkontor kan i tillæg til dette aftale yderligere procedurer. Mål 9: Informations- og cybersikkerhed 1. Banedanmark skal implementere den handlingsplan, som er godkendt af departementet 5. oktober 2018, og som skal sikre, at Banedanmark opnår det aftalte modenhedsniveau inden udgangen af 2019. De enkelte tiltag i handlingsplanen gennemføres indenfor de tidsterminer, som står anført i handlingsplanen. Milepælen er opfyldt, når Banedanmark senest d. 31. december 2019 for følgende indsatsområder har opnået følgende modenhedsmål: Indsatsatsområde Modenhedsniveau ultimo 2019 Ledelsessystem for informationssikkerhed 3 Politik for informationssikkerhed 4 Ressourcer, kompetencer og bevidsthed 3 Leverandørstyring 3 Risikostyring 3 Måling, audit og evaluering 3 Beredskabsplaner 3 2. Der gennemføres i løbet af 4. kvartal 2019 en intern audit af Banedanmarks modenhed i implementeringen af ISO 27001 i informationssikkerhedsarbejdet. Banedanmark skal have opnået det i handlingsplanen aftalte modenhedsniveau. Resultatet vil blive afrapporteret i den årlige rapport til topledelsen om informationssikkerhed. Milepælen er opfyldt, når der senest d. 31. december 2019 er gennemført en intern audit af Banedanmarks modenhed i implementeringen af ISO 27001 i informationssikkerhedsarbejdet. 3. Banedanmark skal i 2019 planlægge og gennemføre en kampagne internt i styrelsen for at højne medarbejdernes opmærksomhed omkring cyber- og informationssikkerhed. Det kan være i form af fælles dialog om udfordringer, fælles informationskampagner eller individuelle tests af medarbejdernes evne til at håndtere cyberangreb. Banedanmark skal foretage en evaluering af kampagnen. Milepælen er opfyldt, når Banedanmark senest d. 31. december 2019 har gennemført og evalueret en intern kampagne for at højne medarbejdernes opmærksomhed omkring cyber- og informationssikkerhed.
4. Banedanmark skal i 2019, i koordination med departementet (IK), udarbejde en plan for styrelsens videre arbejde over den kommende årrække med at implementere de indsatsområder, som vil fremgå af den endelige delstrategi for transportsektoren. Et eksempel på et indsatsområde kunne være kortlægning af it-infrastruktur og digitale tjenester. Planen skal tage udgangspunkt i Banedanmarks rolle i sektoren. Planen skal som minimum indeholde en beskrivelse af indsatsområderne, en beskrivelse af de kommende aktiviteter indenfor indsatsområderne og milepæle for disse aktiviteter. Planen skal være godkendt af departementet (IK) inden den 1. måned i 4. kvartal 2019. Milepælen er opfyldt, når Transport-, Bygnings- og Boligministeriet senest d. 30. november 2019 har godkendt Banedanmarks plan for implementering af de indsatsområder, som vil fremgå af den endelige delstrategi for transportsektoren. Mål 10: Anlægsplanen Banedanmark leverer beslutningsgrundlag i overensstemmelse med det, der står i Anlægsplanen. Milepælen er opfyldt, når Banedanmark inden den 31. december 2019 har fremsendt beslutningsgrundlag for regionale hastighedsopgraderinger til Transport-, Bygning- og Boligministeriet.
2 Tilsynsområderne Økonomi og HR: KPI er 2.1 Oversigt over kvartalsvise KPI er En del af resultatstyringskonceptet i Transport, Bygnings- og Boligministeriet er afrapporteringen af en række nøgletal (KPI er) indenfor de to øvrige tilsynsområder; Økonomi og HR. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet opdaterer hvert år nedenstående oversigt over de KPI er, som styrelserne skal indrapportere i forbindelse med kvartalsopfølgningen til topledermødet. Der udarbejdes desuden særskilt rapporteringsvejledning til brug for denne kvartalsopfølgning. Første kvartal Økonomi Budgetloft TRM Budgetloft hovedkonto Udenfor loft TRM Udenfor loft hovedkonto Budgetsikkerhed delloft drift Budgetsikkerhed udenfor loft Prognosepræcision delloft drift (Modst., DC-vurd) Formål 0 TRM (Modst.) HR Lønniveau Basis Grøn Gul Rød Pct. Pct. Sml. med stat Merudgift mindre end 2 og mindreudgift under -6 Merudgift mindre end 3 og mindreudgift under -8 Merudgift ml. 2-6 og mindreudgift ml. -6 og - 10 Merudgift ml. 3-6 mindreudgift ml. -8 og - 12 Merudgift over 6 og mindreudgift under -10 Merudgift over 6 mindreudgift under -12 Pct. - - - Under ½ point Ml. ½-1½ point Over 1½ point Andet kvartal Basis Grøn Gul Rød Økonomi Budgetloft TRM
Budgetloft hovedkonto Udenfor loft TRM Udenfor loft hovedkonto Budgetsikkerhed delloft drift Budgetsikkerhed udenfor loft Prognosepræcision delloft drift (Modst., DCvurd.) HR Sygefravær (dag) Sygefravær (døgn) Kvindelige ansøgere til lederstillinger Kvindelige samtalekandidater til lederstillinger Tredje kvartal Økonomi Budgetloft TRM Budgetloft hovedkonto Udenfor loft TRM Pct. Pct. Merudgift mindre end 2 og mindreudgift under -6 Merudgift mindre end 3 og mindreudgift under -8 Merudgift ml. 2-6 og mindreudgift ml. -6 og - 10 Merudgift ml. 3-6 mindreudgift ml. -8 og - 12 Merudgift over 6 og mindreudgift under -10 Merudgift over 6 mindreudgift under -12 Pct. - - - Dage Under 6 Ml. 6-8 Over 8 Dage Under 9 Ml. 9-11 Over 11 Antal/ - - - Antal/ - - - Basis Grøn Gul Rød
Udenfor loft hovedkonto Budgetsikkerhed delloft drift Budgetsikkerhed udenfor loft Prognosepræcision delloft drift (Modst., DCvurd.) HR Lønniveau Fjerde kvartal Økonomi Budgetloft TRM Budgetloft hovedkonto Udenfor loft TRM Udenfor loft hovedkonto Budgetsikkerhed delloft drift Budgetsikkerhed udenfor loft Prognosepræcision delloft drift Pct. Pct. Sml. med stat Merudgift mindre end 2 og mindreudgift under -4 Merudgift mindre end 2 og mindreudgift under -6 Merudgift ml. 2-4 mindreudgift ml. -4 og - 8 Merudgift ml. 2-5 mindreudgift ml. -6 og - 10 Merudgift over 4 mindreudgift under -8 Merudgift over 5 mindreudgift under -10 Pct. - - - Under ½ point Ml. ½-1½ point Over 1½ point Basis Grøn Gul Rød Pct. Pct. Merudgift mindre end 1 og mindreudgift under -3 Merudgift mindre end 1 og mindreudgift under -4 Merudgift ml. 1-3 mindreudgift ml. -3 og - 7 Merudgift ml. 1-4 mindreudgift ml. -4 og - 8 Merudgift over 3 mindreudgift under -7 Merudgift over 4 mindreudgift under -8 Pct. - - -
(Modst., DCvurd.) HR Sygefravær (dag) Sygefravær (døgn) Etnisk ligestilling Kvindelige ansøgere til lederstillinger Kvindelige samtalekandidater til lederstillinger Dage Under 6 Ml. 6-8 Over 8 Dage Under 9 Ml. 9-11 Over 11 Sml. med forrige Øget over ½ Øget ml. 0-½ Ikke øget år point point Antal/ - - - Antal/ - - -
2.2 Oversigt over årlige KPI er (afrapporteres i forbindelse med fjerde kvartal) Økonomi Soliditetsgrad (Årsrapport) Prognosepræcision (Modst., DC-vurd.) HR Sygefravær (Modst., DC-vurd.) Husleje pr. årsværk (Modst., DC-vurd.) Personaleoms. Kvinder i ledelse (pr. 31/12) Etnisk ligestilling Årsværkspris (Årsrapport) Basis Grøn Gul Rød Pct. - - - Dage - - - Pct. - - - Pct. - - - Pct. - - -