,P1 11 Tilgang til førtidspension som følge af FØP-reformens forudsætninger

,P1 11 Tilgang til førtidspension som følge af FØP-reformens forudsætninger 2008 2009 2010 2011 Tilgang 2013 Udvikling dec. 11-dec. 13 Syddanmark 4.869 4.880 4.648 3.881 2.013-48,1% Aabenraa 230 124 161 232 87-62,6% Assens 160 114 138 136 58-57,1% Billund 86 97 132 89 42-53,2% Esbjerg/Fanø 521 507 492 372 216-41,9% Esbjerg 514 499 488 364 213-41,5% Fanø 7 8 4 8 3-58,7% Faaborg-Midtfyn 182 176 323 240 104-56,6% Fredericia 188 229 194 196 89-54,4% Haderslev 162 211 258 144 86-40,0% Kerteminde 59 92 65 45 29-35,7% Kolding 353 392 228 273 140-48,7% Middelfart 156 132 126 84 60-28,1% Nordfyns 114 115 127 89 47-46,7% Nyborg 239 203 154 152 79-48,0% Odense 933 942 844 606 353-41,7% Svendborg/Langeland 340 333 168 169 120-29,0% Langeland 74 81 42 48 29-38,9% Svendborg 266 252 126 121 91-25,1% Sø nderborg 332 276 341 276 128-53,6% Tønder 205 157 125 92 66-28,4% Varde 160 133 219 207 76-63,2% Vejen 136 121 104 109 48-55,9% Vejle 286 502 430 340 170-50,0% Ærø 27 24 19 30 13-56,0% Beskæftigelsesregion Syddanmark 1

Hvor mange ressourceforløb i 2013? Borgere der under nuværende lovgivning var tilkendt førtidspension Kontanthjælpsmodtagere i match 3 Syddanmark 2.826 551 3.377 Aabenraa 128 21 149 Assens 77 21 98 Billund 60 6 66 Esbjerg/Fanø 310 79 389 Esbjerg 306 79 384 Fanø 4 1 5 Faaborg-Midtfyn 161 21 183 Fredericia 127 27 154 Haderslev 123 28 152 Kerteminde 37 9 47 Kolding 183 56 239 Middelfart 108 3 111 Nordfyns 72 7 79 Nyoorg 111 11 123 Odense 484 142 626 Svendborg/Langeland 171 21 191 Langeland 34 2 35 Svendborg 137 19 156 Sønderborg 164 30 194 Tønder 97 15 112 Varde 99 15 114 Vejen 63 10 74 Vejle 232 25 257 Ærø 19 2 20 Beskæftigelsesregion Syddanmark 2

25. oktober 2012 Møde i KKR Syddanmark den / 12 Dagsordenens punkt. 3 Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og voksne får en indsats af høj kvalitet, og at de trives. Botilbuddene, opholdsstederne, døgninstitutionerne, plejefamilierne og de øvrige tilbud for samfundets mest udsatte borgere skal bidrage til at skabe en reel og positiv forskel for de mennesker, som bor der. Desværre er dette ikke altid tilfældet i dag. Der har været for mange eksempler på sociale døgntilbud, som modtager borgere, som de ikke har kompetencerne til at hjælpe, eller som opkræver en betaling, som viser sig ikke at stå i rimeligt forhold til den indsats, som tilbuddet kan levere. Der har også været eksempler på gode tilbud, som er groet fast i en forældet pædagogik, fordi de ikke er blevet udfordret på deres pædagogiske tilgang og dermed ikke har udviklet sig. Det har kunnet lade sig gøre, fordi godkendelsen af og tilsynet med de sociale døgntilbud ikke altid har haft det fornødne høje faglige niveau og den systematik, som er forudsætning for, at tilsynet kan kontrollere og bidrage til at udvikle tilbuddene. Det er vigtigt, at tilsynet altid kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres styringsmæssige forhold som fx økonomien. Tilsynet skal altid være to skridt foran. Det kræver en reform, der indeholder markante ændringer. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ønsker derfor, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale døgntilbud. Partierne er enige om, at der fra centralt hold skal stilles langt højere krav til den faglige kvalitet, som vi bør kunne forvente af de tilbud, som huser vores mest udsatte borgere. Reformen skal desuden sikre en langt højere faglighed og en større professionalisme samt uafhængighed i tilsynet. Reformen træder i kraft den 1. november 2013. Der vil samlet været et finansieringsbehov på 140 mio. kr. i perioden 2013-16. Udgifterne finansieres på finansloven for 2013. Reformen finansieres inden for rammerne af den samlede finanslov. Der er således ikke tilknyttet særskilt finansiering som led i aftalen. Aftalen medfører både lovændringer og en række andre initiativer, som skal bidrage til at styrke kontrollen med og udviklingen af de sociale døgntilbud. Aftalen omfatter 6 hovedtemaer: 1) Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn, 2) Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden, 3) Borgerne i centrum, 4) Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes og 5) Bedre styr på økonomien. 1) Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn Det er en kompleks og krævende opgave og et stort ansvar at godkende og føre tilsyn med de tilbud, hvor nogle af samfundets allersvageste bor. Opgaven består både i at kontrollere, at der ikke foregår snyd eller misbrug på stedet, at skatteborgernes penge bruges som tiltænkt, og at borgerne behandles ordentligt. Men opgaven består også i at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. 1/6

25. oktober 2012 De personer, som fører tilsyn med tilbuddene, skal derfor have en stærk faglig indsigt i blandt andet økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder. I mange kommuner er der i dag alene få tilsynsførende. Derfor er det også vanskeligt for den enkelte kommune at sikre, at alle disse kompetencer er til stede i tilsynet i dag. Samtidig viser undersøgelser, at der i dag ikke føres det fornødne tilsyn i alle kommuner. I dag driver kommunerne egne tilbud samtidig med, at de skal føre tilsyn med både egne og private tilbud. Dette kan være problematisk, fordi da der ikke er uafhængighed i opgaveløsningen. Der er brug for en højere grad af uvildighed også i forhold til de kommunale og regionale tilbud. Samtidig er den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, vigtig for at sikre udvikling i tilbuddene. Det skal samtidig sikres, at der bliver høj kvalitet i godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til alle tilbud i landet. Det kræver væsentligt større enheder end i dag. For at undgå uforholdsmæssig lang transporttid ønsker partierne dog, at der skal være en begrænset mulighed for at etablere afdelingskontorer. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Der etableres ved lov ét socialtilsyn i hver geografisk region, som bliver dækningsområdet for hvert socialtilsyn (Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Syd). Socialtilsynene placeres i fem kommuner og får ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud, som er beliggende i regionen. Socialtilsynene må ikke føre tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune. Tilsynet med tilbuddene i denne kommune skal føres af et af de øvrige socialtilsyn. Der gives mulighed for at etablere maksimalt ét afdelingskontor inden for socialtilsynets geografiske dækningsområde, såfremt hensynet til at undgå uforholdsmæssig lang transporttid tilsiger det. Dette sikrer, at der kan tages højde for store geografisk afstande, samtidig med at det er muligt at sikre de nødvendige kompetencer i alle socialtilsyn. Socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn på baggrund af centralt opstillede kriterier og kan give påbud som betingelse for fortsat godkendelse. Tilsynet skal på tilsynsbesøg i de enkelte tilbud mindst én gang årligt. Der vil blive opstillet kriterier for, hvomår der skal føres et skærpet tilsyn. Herunder vil der i vejledningsmateriale blive redegjort for, hvomår anmeldte hhv. uanmeldte tilsynsbesøg kan være relevant. Tilsynets drift finansieres via takster, som opkræves hos tilbuddene. Der skal sikres større gememsigfighed med tilsynstaksterne. Samtidig skal taksten i højere grad end i dag afspejle de faktiske omkostninger for tilsynet, sådan at de tilbud, der underlægges et skærpet tilsyn og dermed også understøttes i et kvalitetsløft, også betaler for det. Der udvikles relevant efteruddannelse for alle tilsynsførende. Der oprettes en national 'audit-funktion' i Socialstyrelsen, der skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af reformen. Audit-funktionen skal desuden sikre, at ny viden kontinuerligt anvendes i socialtilsynenes arbejde. For at understøtte et tilsyn af høj kvalitet skal audit-funktionen foretage stikprøver, udarbejde relevante redskaber, som fx tilsynskoncepter, spørgeguides, manualer mv. Der skal herunder udvikles redskaber til trivselsvurderinger, hvor erfaringerne fra regioneme inddrages. Det personrettede tilsyn forbliver i den anbringende/visiterende kommune. 2/6

25. oktober 2012 Social- og integrationsministeren vælger én kommune i hvert socialtilsyns geografiske dækningsområde, som får ansvaret for socialtilsynet i området. Kommunerne vælges efter indstilling fra KL og kommunerne. Forligspartierne opfordrer til, at de kommuner, som KL og kommunerne indstiller til ministeren, er kommuner, som har et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven. Forligspartierne opfordrer endvidere til, at de indstillede kommuner, afspejler landet som helhed, dvs, at kommunerne varierer både med hensyn til størrelse og geografisk beliggenhed inden for dækningsområdet. Valget af kommunerne forelægges forligspartierne ved et orienteringsmøde, når indstillingen fra kommunerne foreligger. 2) Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden Sociale døgntilbud huser mange forskellige målgrupper og har meget forskellig størrelse. Men der bør for alle tilbud kunne stilles krav om, at de har en professionel tilgang, og at de formår at sikre, at borgeren trives og helst forbedrer borgerens situation. Og alle tilbud skal også løbende opdatere deres viden og udvikle deres kompetencer. Der findes masser af gode tilbud i Danmark, som leverer fremragende socialt arbejde. Forligspartierne ønsker at skabe de bedst mulige rammer for, at disse tilbud udvikles til at blive endnu bedre. Og de tilbud, som ikke er gode nok, skal lukkes. Det skal blandt andet ske ved at stille krav til tilbuddene og gøre det klart, hvad der forventes af dem. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Der stilles krav om, at tilbuddene altid skal kunne redegøre for deres målgrupper, sociale metoder, resultatmål- og dokumentation, samt hvordan der arbejdes med at følge op på de mål, der er sat for borgerne i fx en behandlingsplan. Socialstyrelsen nedsætter en gruppe af eksperter, der bl.a. inspireret af erfaringerne fra Sverige skal opstille forslag til indikatorer for kvaliteten af de sociale døgntilbud. Ekspertgruppen skal sikre en bred inddragelse af bl.a. interesse- og brugerorganisationer på området samt kommuner, som allerede arbejder indgående med udvikling af kvalitetsmodeller på det sociale område. Socialtilsynene skal anvende kvalitetsindikatorerne i bedømmelsen af tilbuddene. Indikatorer for kvalitet kan fx være de fysiske rammer, de ansattes kompetencer ift. målgruppen, håndtering af magtanvendelse og beboer- og pårørendeinddragelse mv. Indikatorerne skal løbende tilpasses efterhånden, som der opnås mere viden på området. Socialtilsynene skal nygodkende alle tilbud efter de nye krav inden for en periode på to år. Socialtilsynet skal fremhæve konklusionerne fra det seneste tilsyn på Tilbudsportalen, så eventuelle anmærkninger eller påbud, som tilsynet har givet tilbuddet, er synlige. Det kan for eksempel være oplysninger om, at tilbuddets kompetencer ikke afspejler de målgrupper, som tilbuddet angiver at kunne rumme. Det styrker kvaliteten, når private tilbud har en bestyrelse, som kan give sparring og kontrollere ledelsen. Derfor gøres det til en indikator for skærpet tilsyn, hvis et tilbud ikke har en bestyrelse, fx fordi det er oprettet som en enkeltmandsvirksomhed. 3/6

25. oktober 2012 3) Borgerne i centrum Kvaliteten af et tilbud er i sidste ende kendetegnet ved, i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre borgerens situation og bidrage til borgerens trivsel. I dag er der ikke krav om, at tilsynet altid skal høre beboerne og pårørende i forbindelse med et tilsynsbesøg. Samtaler med borgerne og systematiske trivselsvurderinger kan imidlertid være væsentlige bidrag til at afdække svigt og udvikle kvaliteten. Det sker desværre også, at bekymrende oplysninger ikke viderebringes fra de visiterende kommuner til driftstilsynet. Der har fx været sager, hvor kommuner har fiernet børn fra anbringelsessteder på grund af problemer, uden at den tilsynsførende kommune er blevet underrettet. Endelig er det problematisk, at et tilsynsbesøg kun giver et øjebliksbillede af tilbuddets situation, hvor mange udsatte borgere måske ikke tør give udtryk for kritik af det personale, som de er dybt afhængige af Der skal sikres et langt større fokus på borgeren i det generelle tilsyn med tilbuddene. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Der indføres en gensidig underretningspligt mellem de anbringende/visiterende kommuner og socialtilsynene ved bekymrende hændelser. Kommunernes handleplaner skal udleveres til tilbuddene. Der stilles krav om, at skriftlige tilsynsrapporter skal offentliggøres på Tilbudsportalen. Der stilles krav om, at tilbuddet skal oplyse tilsynet om, hvilke kommuner der har visiteret borgere til tilbuddet. Der indføres krav om, at der i forbindelse med et tilsyn altid skal indgå oplysninger fra beboere og ansatte og for visse målgrupper også fra pårørende. Der indføres krav om, at socialtilsynet altid skal høre de anbringende/visiterende kommuner om deres vurdering af tilbuddets evne til at nå de opstillede mål for borgeren. Det foreslås, at der oprettes en 'whistleblower-funktion' i hvert socialtilsyn, som beboere, pårørende, ansatte mv. kan ringe til med henblik på at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i et tilbud. Det skal sikres, at oplysninger om funktionen er kendt i alle tilbud og tydeligt tilgængelige, herunder for pårørende. 4) Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes I dag er der kun krav om godkendelse af nogle af døgntilbuddene til udsatte og handicappede børn og voksne. Der er for eksempel ikke krav om godkendelse af længerevarende botilbud til voksne, selvom der kan være tale om beboere med store og komplekse problemer. Der er desuden ikke krav om godkendelse af kommunale og regionale tilbud. Endelig er der ikke krav om godkendelse, hvis en kommune benytter samtlige pladser i et tilbud. Det bør imidlertid ikke gøre nogen forskel for borgerne, om de bor i et kommunalt eller et privat tilbud. De bør opleve, at der stilles samme høje krav til kvaliteten. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: Kommunale og regionale døgntilbud skal omfattes af regler om godkendelse og tilsyn på lige fod med private døgntilbud. Følgende tilbudstyper omfattes af et krav om godkendelse: 4/6

25. oktober 2012 Plejefamilier til børn og unge ( 66, nr. 1 og 2) Opholdssteder til børn og unge ( 66, nr. 5) Døgninstitutioner til børn og unge ( 66, nr. 6) Ambulante stofinisbrugsbehandlingstilbud ( 101) Midlertidige botilbud til voksne ( 107) Længerevarende botilbud til voksne ( 108) Kvindekrisecentre ( 109) og krisecentre for mænd ( 107 og 110) Forsorgshjem ( 110) Tilbud, som falder ind under godkendelsesordningen, skal godkendes, selv om en kommune eller region benytter alle pladser, herunder hvis tilbuddet kun består af én plads. Det vil fortsat være muligt for den enkelte kommune at godkende en plejefamilie og et værelse ("eget værelse" mv.) som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller ung. Det er i så fald fortsat den anbringende kommune, som skal føre tilsyn med plejefamilien. Hjælp og støtte i botilbudslignende tilbud i almenc boligcr vil også blive omfattet af lovgivningens krav om godkendelse og driftsorienteret tilsyn, men det er behov for i samarbejde med KL og interessenterne på området at afklare de praktiske muligheder og definitioner. Forligspartierne er enige om at følge udviklingen i kommunernes brug af egne værelser, der er konkret godkendte. Der foretages derfor en undersøgelse af kommunernes brug af egne værelser. Undersøgelsen færdiggøres inden for to år. 5) Bedre styr på økonomien Det er afgørende, at tilbud til udsatte og handicappede borgere har en solid økonomi. Hvis et tilbud bukker under af økonomiske årsager, har det ikke kun konsekvenser for de ansatte men i høj grad også for de borgere, som må flytte fra tilbuddet. Forligspartierne ønsker derfor større gennemsigtighed omkring økonomien i tilbuddene. Efter de eksisterende regler tager den økonomiske del af godkendelsen og tilsynet udgangspunkt i en godkendelse af tilbuddets samlede budget, fordi tilbuddets takster beregnes med udgangspunkt heri. Hvis der skal opnås større gennemsigtighed i forhold til tilbuddenes økonomi, kan budgettet dog ikke stå alene som styringsredskab. Det nuværende regelsæt er samtidig meget uklart i forhold til, hvilke krav der kan stilles til tilbuddets konkrete økonomiske dispositioner, og kommunerne forvalter reglerne meget forskelligt. Det er derfor vanskeligt for de private tilbud at tilrettelægge en fornuftig økonomistyring, som muliggør opsparing til udviklingsaktiviteter og henlæggelser til sikring af, at krav fra tredjemand altid kan indfries. Derfor skal reglerne ændres, så der stilles relevante krav til tilbuddene, som sikrer gennemsigtighed med økonomien, økonomisk soliditet og høj faglig kvalitet. Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer: 5/6

25. oktober 2012 Socialtilsynet skal som i dag godkende tilbuddets samlede budget. Herudover skal tilsynet have indsigt i tilbuddets regnskab for at have mulighed for at følge udviklingen i økonomien. Der stilles krav om oplysning af en række økonomiske nøgletal som led i det løbende driftsorienterede tilsyn. Nøgletallene kan fx være: o Soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de samlede aktiver) o Overskud/omsætning o Lønninger og uddannelsesomkostninger/omsætning fordelt på fast løn og indkøb af særlig ekspertise o Ejendomsudgifter/omsætning o Beboerrelaterede udgifter/omsætning o Den samlede udgift til løn fordelt på fast løn og indkøb af særlig ekspertise For tilbud, der er del af en koncern, skal tilsynet have mulighed for at følge med i pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele. Koncerner skal udarbejde en samlet årsrapport for hver enhed. Det skal være muligt for en koncern at blive godkendt på landsplan, således at kun en myndighed godkender og fører tilsyn med koncernen, inkl, afdelinger/de enkelte tilbud. Det betyder, at der fremover vil være en indgang for de private tilbud, der er organiseret som koncerner eller landsdækkende fonde. Der skal dog stadig ske udtrykkelig godkendelse af alle afdelinger. Der skal fortsat opstilles budget for hvert tilbud. For kommunale og regionale tilbud vil der også være krav om gennemsigtighed i økonomien. Det tydeliggøres, at tilbuddenes revisorer skal udføre både finansiel revision og forvaltningsrevision (økonomisk-kritisk revision). Der opstilles kriterier for udførslen af forvaltningsrevisionen. Et af kriterierne skal sikre, at tilbuddets honorarer til ledelse og bestyrelser står i rimeligt mål med indsatsen og kompetencerne. Forligspartiernes opfølgning på aftalen Der er med reformen tale om en stor og gennemgribende ændring af den måde, som sociale tilbud drives på i kraft af et styrket og uvildigt tilsyn. Aftalen har derfor betydning for store dele af de udsatte børn og voksne og borgere med handicap i Danmark. Forligspartierne er derfor enige om at følge implementeringen af reformen. Forligspartierne inddrages inden det meldes ud, hvilke kommuner, som får ansvaret for de fem socialtilsyn. Der er derudover enighed om, at der skal foretages en opfølgning i forligskredsen efter to år. Med opfølgningen ønsker forligspartierne at sikre, at reformen implementeres i overensstemmelse med partiernes ønske om en højere kvalitet af de sociale døgntilbud. Opfølgningen skal blandt andet følge op på, om formålet med reformen opfyldes med de iværksatte tiltag, eller om der er behov for yderligere tiltag, fx skærpede krav til virksomhedsformer og bestyrelser. Herudover skal opfølgningen belyse udviklingen i antallet af offentlige henholdsvis private tilbud og variationen i socialtilsynenes tilsynstakster. 6/6

I K L Til borgmesteren Mode i KKR Syddanmark den / Dagsordenens punkt 2. 3. Aftale om "Et Nyt Socialtilsyn" og anbefaling af fem tilsynskommuner Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september regeringens oplæg til en tilsynsreform (se KL's borgmesterbrev af 4. oktober 2012). Der blev i går den 25. oktober 2012 indgået en politisk aftale med alle partier i Folketinget om en godkendelses- og tilsynsreform. Aftalen bygger på det grundlag, der ligger i oplægget fra regeringen. Der skal således fortsat findes en tlisynskommune i hvert KKR-område (region). Kommunerne får i KKR regi mulighed for at komme med en anbefaling til KL om, hvilken kommune der skal være tilsynskornmune. Den 26. oktober 2012 Jnr 03.06.12 P22 Sagsid 000242384 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/2 Det fremgår af den nye politiske aftale: At der skal udpeges en tilsynskommune, som har et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven. At disynskommunen kan etablere et afdelingskontor inden for tilsynets geografiske dækningsområde. At der oprettes en central funktion i Socialstyrelsen, der skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af reformen, herunder foretage stikprøver, udarbejde relevante redskaber, som fx tilsynskoncepter, spørgeguides, manualer mv. Social- og Integrationsministeriets pressemeddelelse samt den politiske aftale, hvoraf tilsynskommunens opgaver og krav til tilsynsarbejdet fremgår, vedlægges. Processen bliver som allerede omtalt i borgmesterbrevet af 4. oktober 2012 relativ kort og intensiv, idet kommunerne i hvert KKR-område skal anbefale en kommune inden årsskiftet. Hvis der ikke opnås enighed blandt kommunerne i et KKR, vil ministeren udpege tilsynskommunen i det pågælde n- de KKR-område.

På de kommende KKR-møder den 6.-9. november vil der blive lagt op til at drøfte tilrettelæggelse af processen i de enkelte områder. Det forventes, at der fremsættes lovforslag i medio februar 2013 om de nye tilsynskommuner. Lovforslaget forventes vedtaget ved udgangen af maj/primo juni 2013 med ikrafttræden 1. november 2013../. KL har kommenteret den politiske aftale i vedlagte pressemeddelelse. KL vil følge det lovforberedende arbejde tæt, herunder arbejde for at få afidaret så mange spørgsmål til aftalen så hurtigt som muligt. Med venlig hilsen rik Nielsen Kristian Wendelboe 2

KL. Mode KKR Syddanmark den Til borgmesteren Dagsordenens punkt 2. 3 c. / z Regeringens tilsynsreform og anbefaling af fem tilsynskommuner Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september regeringens oplæg til en tilsynsreform. I forlængelse af den mail KL, sendte til jer samme dag, følger her nogle supplerende oplysninger om processen for anbefaling af, hvilke fem kommuner der skal være tilsynskommuner. Oplægget fra regeringen indebærer, at der skal findes en tilsynskommune i hvert KKR-område (region). Kommunerne får i KKR regi mulighed for at komme med en anbefaling om, hvilken kommune der skal være tilsynskommune. Processen bliver relativ kort og intensiv, idet ministeren har spillet ud med, at kommunerne i hvert KKR-område skal anbefale en kommune inden årsskiftet. Af hensyn til den lokalpolitiske proces arbejder KL på at få udskudt denne frist en måned. Den 4. oktober 2012 Jnr 03.06.12 P22 Sagsid 000242384 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3050 www.kl.dk 1/2 KL vil facilitere processerne, og der vil snarest blive indledt dialog med KKR-formandskaberne herom. Når drøftelserne mellem kommunerne i regi af KKR er afsluttet, vil KT give ministeren en samlet tilbagemelding med de fem KKR's anbefaling af fem tilsynskommuner. Hvis der ikke opnås enighed blandt kommunerne i et KKR, vil ministeren udpege tilsynskommunen i det pågældende KKR-område. Det forventes, at der fremsættes lovforslag i begyndelsen af 2013 om de nye Tilsynskommuner. Men der har selvfølgelig allerede rejst sig mange spørgsmål efter offentliggørelsen af regeringens oplæg. KL er derfor gået i dialog med Social- og Integrationsministeriet for at prøve at få afidaret så mange som muligt af disse spørgsmål og så hurtigt som muligt. Det er i den forbindelse aftalt, at der snarest nedsættes en arbejdsgruppe, som drøfter og

afklarer de forskellige spørgsmål. Det er endvidere aftalt, at der hurtigt skal etableres mulighed for, at kommunerne kan stille spørgsmål og få svar i en form, der gør spørgsmål/svar tilgængelige for alle. Som nævnt i mailen den 26. september havde KL gerne set, at regeringen havde valgt en anden måde at organisere tilsynsopgaven på end i fem store enheder. Men som reaktionerne efter offentliggørelsen af regeringens oplæg har vist, er der bred politisk opbakning i Folketinget til ministerens model. Derfor vil KL opfordre kommunerne til at gå konstruktivt ind i opbygningen af de nye tilsynsenheder og medvirke til at føre reformen ud i livet. Det gælder i første omgang anbefaling af tilsynskommune, hvor vi håber, at kommunerne vil udnytte muligheden for selv at pege på en tilsynskommune i KKR regi. KL vil såvel i den igangværende dialog med ministeriet som i forbindelse med den kommende lovgivning arbejde for, at der i loven sikres bedst muligt råderum for kommunal indflydelse på de nye Tilsynskommuner. Det gælder især spørgsmål som samspillet mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner om kvaliteten og prisen på godkendelse og tilsyn, muligheder for at anvende private leverandører og tilbyde tillægsydelser, fx på ældreområdet. Med venlig hilsen rik Nielsen Kristian Wendelboe

;' P KL Møde i ICKR Syddanmark den, // 1 2. NOTAT Dagsordenens punkt 3 D Tilsynskommunernes opgaver Indledning Onsdag den 26. september 2012 lancerede social- og integrationsministeren som led i socialreformen et udspil til en ny tilsynsreform "Et nyt socialtilsyn Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne". Den ny tilsynsreform indeholder en række initiativer, der skal sikre en bedre indsats og højere kvalitet i de sociale døgntilbud, hvor udsatte borgere bor. Regeringen lægger i sit udspil til en reform blandt andet op til, at godkendelses- og tilsynsopgaven flyttes fra de 98 kommuner til 5 tilsynsenheder i 5 kommuner (fem tilsynskommuner). Tilsynskommunerne må ikke føre tilsyn med egne tilbud. Formålet med flytning af tilsynsopgaven er at fremme faglig bæredygtighed og uafhængighed fra den enkelte kommunalbestyrelse. Den 25. oktober 2012 Jnr 03.06.12 P22 Sagsid 000242384 Ref JBS, HGH jbs@kl.dk Dir 3370 3276 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/4 Fakta Social- og integrationsministeren har i forbindelse med lanceringen af udspillet tilkendegivet, at det permanente merudgiftsniveau (dvs, udgifterne til de nye opgaver, som ligger i reformen) fra 2016 vil være 35 mio. kr. årligt. I overgangsperioden 2013-2016 estimerer Social- og integrationsministeriet merudgiftsniveauet til at være samlet 140 mio. kr. Begge dele baseres på en forudsætning om, at de fem tilsynskommuner skal stå for godkendelse af og tilsyn med ca. 7.500 sociale døgntilbud. Merudgifter forbundet med indførelsen af de fem tilsynskommuner fastlægges endeligt i forbindelse med den kommende DUT-forhandling af lovforslaget.

Udvidelse af godkendelses- og tilsynsopgaven Med regeringens udspil til en tilsynsreform udvides godkendelses- og tilsynsopgaven, som vi kender den i dag. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de nye opgaver, som de fem tilsynskommuner forventes at varetage: Ensartede kriterier for alle fem tilsynskommuner De fem tilsynskommuner skal løse opgaven på grundlag af en række centralt opstillede kriterier. Flere tilbud skal godkendes Tilsynskommunerne skal godkende alle sociale tilbud, hvilket vil sige både private, kommunale og regionale tilbud. Ældreområdet er undtaget. På børneområdet betyder det, at alle anbringelsessteder skal godkendes undtaget netværksplejefamilier og konkret godkendte plejefamilier samt egne værelser mv. På voksenområdet betyder det, at alle længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgshjem og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere godkendes. Også tilbud, hvor en kommunalbestyrelse anvender samtlige pladser, skal godkendes, herunder enkeltmandsforanstaltninger. Alle tilbud skal ny-godkendes Tilsynskommunerne skal over de første to år ny-godkende alle de sociale tilbud efter de nye kriterier. Kontrol og læring Tilsynskommunerne skal føre både anmeldt og uanmeldt tilsyn, så tilsynet både sikrer kontrol med og læring for tilbuddene. Systematisk forberedelse Tilsynskommunerne skal lave en mere systematisk forberedelse af tilsynet, end den vi ser i dag. Dvs, at tilsynet skal baseres på flere datakilder. Kriterier for skærpet tilsyn Tilsynskommunerne skal ud fra centralt opstillede kriterier føre et skærpet tilsyn med de sociale tilbud, når grundlaget herfor er tilstede. Regler om påbud Tilsynskommunen får mulighed for at give de sociale tilbud et påbud som betingelse for fortsat godkendelse. Påbuddet kan fx indeholde krav til personalets uddannelse, så målgruppen kan håndteres på forsvarlig vis. 2

Indikatorer for kvalitet Tilsynskommunerne skal i forbindelse med godkendelse og tilsyn vurdere kvaliteten i de sociale tilbud ud fra en række nærmere fastlagte indikatorer. Indikatorerne kan fx være, om anbringelsesstedet kan sikre en god skolegang for barnet eller den unge, at børnene eller den unge opholder sig i en bolig af god kvalitet, og at der i behandlingen er en høj kvalitet af omsorg, pleje og behandling osv. Indikatorerne er endnu ikke udarbejdet, men forventes udarbejdet af en række eksperter på området i løbet af efteråret 2012. Samspil mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner i regionen Tilsynskommunerne og de anbringende kommuner får en gensidig forpligtelse til at underrette hinanden, når der opleves bekymrende hændelser i tilbuddene. Tilsynskommunerne skal udarbejde en årsrapport om tilsynet. Det forventes, at denne skal drøftes i regi af rammeaftalerne. Tilsynskommunerne og de anbringende kommuner kan evt, sammen sætte fokus på at styrke kommunernes rolle som købere af ydelser i tilbuddene og på deres kompetencer og redskaber, når de skal forhandle den konkrete ydelse og pris. Krav om inddragelse af brugertilfredshedsundersøgelser Tilsynskommunerne skal systematisk inddrage brugertilfredsheds- og trivselsvurderinger i tilsynet. Whistleblower-funktion Tilsynskomrnunerne skal oprette en whistleblower-funktion, hvor borgere, pårørende og medarbejdere kan henvende sig, hvis de oplever uhensigtsmæssigheder i et tilbud. Vurdering af tilbuddenes økonomi Tilsynskommunerne skal på baggrund af tilbuddenes årsrapport, der indeholder økonomiske nøgletal for tilbuddet, udskiftning i personalegruppen og ændringer af betydning for opgaveløsningen, vurdere om tilbuddets økonomi er bæredygtig og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet. 3

KL gi PRESSEMEDDELELSE Made I KKR Syddanmark den_ 6/// > 2 Dagsordenens punkt,;, : KL beklager centralistisk tilgang i tilsynsreform Den 26. oktober 2012 KL noterer sig, at der er indgået en bred politisk aftale om en reform af kommunernes arbejde med at godkende og føre tilsyn med opholdssteder for anbragte børn og unge. Men KL beklager, at man har valgt en centralistisk model, hvor tilsynet samles i fem store enheder, og frygter, det vil gå ud over nærheden og kvaliteten. "Det er positivt, at tilsyns- og godkendelsesopgaven fastholdes på kommunale hænder. Men som KL påpegede, allerede da regeringen lagde sit forslag frem, er det ærgerligt, at vi nu får nogle meget store administrative enheder, hvor vi mister nærheden," siger KT.'s formand Erik Nielsen. "Det er helt afgørende, at de erfaringer, der høstes gennem tilsynet, slår bedst muligt igennem i kommunernes praksis og dermed komme alle til gode. Det havde man meget lettere kunne sikre med 10-15 enheder. Det er derfor ærgerligt, at vi nu kun får fem meget store enheder, hvor det bliver meget sværere, at sikre den løbende kontakt og dialog, der skal være mellem tilsynskommunerne og de øvrige kommuner". KL's formand glæder sig over, at der med aftalen stilles skærpede krav til tilbuddenes faglighed, gennemsigtighed og professionalisme. Desuden er det godt, at staten påtager sig et klart ansvar, når det gælder systematisk opbygning af viden og etablering af klare faglige retningslinjer for tilsynets arbejde. "Uanset hvor meget vi ønsker det, så kan ingen administrativ reform sikre, at alle ulykkelige børnesager forsvinder. Men jeg vil gerne understrege, at vi i kommunerne nu går aktivt ind i arbejdet med at opbygge de nye tilsynsen-

heder, og vi vil kæmpe alt hvad, vi kan for, at det kommer til at gøre en positiv forskel for de udsatte børn, unge og voksne, som det hele drejer sig om," siger Erik Nielsen. 2

9, '' Børneog Kulturchefforeningen Region Syddanmark KKR - Syddanmark Møde IKKR Syddanrnark den_ / Dagsordenens punkt 2.3 F Tilkendegivelse af kriterier for valg af kommune til udførelse af tilsyn med opholdssteder for børn og voksne og plejefamilier 28. okt. 2012 KKR Syddanmark har af ministeren fået opgaven med udpegning af en kommune i regionen til udførelse af tilsynsopgaverne. Børne- og Kulturforeningen organiserer direktører og chefer inden for børne- og kulturområdet, og da størsteparten af tilsynsopgaverne er et fagligt område under børn og unge drøftede direktører og familiechefer sagen fredag den 26. okt. 2012. Der var enighed om at tilkendegive nedenstående overfor KKR Syddanmark. Vi er alle optaget af at tilsynet udføres med høj kvalitet, med optimal udnyttelse af ressourcerne, og i et samarbejde, som opretholder et positivt samarbejde kommunerne i mellem. Region Syddanmark dækker et meget stort geografisk område, der kun er forbundet med bro(er) over Lillebælt. Hvis ressourcerne skal bruges optimalt i forhold til selv opgaven med tilsyn og ikke på vejene, så må muligheden for placering af en afdeling i modsatte landsdel benyttes. Det betyder, at Børne- og Kulturchefforeningen Region Syddanmark anbefaler KKR Syddanmark at medtænke nedenstående kriterier i valg af kommune: De kommuner, der er kandidater til opgaven, må beskrive - med hvilken kvalitet de tænker opgaven løst, - hvordan de tænker samarbejdet med regionens andre kommuner under etableringen og efterfølgende drift, og - om de er indstillet på, at have en afdeling i den modsatte landsdel. Med venlig hilsen Rene G. Nielsen Formand BKF Region Syddanmark

Opmærksomhedspunkter ved anbefaling af de fem tilsynskommuner Nedenfor følger en række opmærksomhedspunkter, som man kan inddrage i KKR-regi i drøftelserne af placering af den fremtidige godkendelses- og tilsynsfunktion (anbefaling af, hvilken kommune der skal være tilsynskommune): Viden og faglighed Moda 1 Iffl Syddanmark dan Dagsordenans punkt,,?- 3 Er der i forvejen et godt og kvalificeret fagligt miljø, som kan danne et godt udgangspunkt for tilrettelæggelsen af tilsyns- og godkendelsesopgaven? Er der i forvejen medarbejdere med nødvendige socialfaglige-, økonomiske og juridiske kompetencer? Antal tilbud Hvor mange sociale tilbud er der i kommunen? (Gælder alle typer af anbringelsessteder og længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgs og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere m.fl.) Geografiske forhold Hvor skal tilsynskommunen ligge i forhold til de tilbud i regionen, der skal føres tilsyn med? Hvad er afstanden mellem tilsynskommunen og de tilbud, der skal føres tilsyn med? Hvor mange kilometer, hvad er tidsperspektivet i transporten, infrastruktur (tog, bus og veje) og tilgængelighed? Bygninger Har kommunen allerede lokaler, der vil kunne anvendes til det nye tilsyn, eller er det nødvendigt at etablere nye? Legitimitet Er det en målsætning, at den størst mulige del af godkendelses- og tilsyns-opgaven løses i KKR-området? Hvad betyder det for samarbejdet for tilsynskommunen, om den er over- vejende køber af pladser i sociale tilbud eller sælger?

Formand for KKR Syddanmark Borgmester Egon Fræhr Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Møde i KKR Syddanmark den 2 ji`19" 1/ Dagsordenens punkt ODENSE KOMMUNE Ældre- Og Handicapforvaltningen Ørbækvej 100 1220 5220 Odense SØ www.odense.dk Vedr. Uddannelsesforum. Tlf. 66131372 Fax 66127979 E-mail aehf@odense.sk Kære Egon Fræhr. Som du ved, er jeg formand for Uddannelsesforum, som indstiller til KKR om dimensioneringen af uddannelsespladser i pædagoguddannelsen og sosuuddannelsen. Jeg har gjort mig nogle overvejelser omkring udvalget. Udvalgets opgave er udelukkende at skulle håndtere fakta i forhold til de reelle behov for uddannede pædagoger og sosu-medarbejdere. Behovet for uddannelsespladser baserer sig på nogle rent faktuelle oplysninger, som indhentes af sekretariatskommmunerne, nemlig behovet for uddannede pædagoger og sosu-medarbejdere i forhold til den demografiske udvikling, arbejdsløshedstal, tilbagetrækningsalder m.v.. Der er behov for en grundlæggende debat af, hvad det er for kompetencer vi har brug for i et længere perspektiv, indhold af uddannelser og hvilke uddannelser. Dette ligger dog udenfor arbejdsopgaven i Uddannelsesforum. DATO 10. april 2012 REF. JMJ JOURNAL NR. 2012/010017 004 EKSPEDITIONSTIDER Mandag-onsdag 9.00-15.30 Torsdag 9.00-17.30 Fredag kl. 9.00-13.00 Tilbage står, at der er et udvalg, som alene skal tage udgangspunkt i faktuelle tal og videregive en indstilling - mens den mere politiske vurdering af fremtidens behov og muligheder ikke kan tages. Indholdet i udvalgets opgave er med baggrund i erfaring fra udvalget over 2 perioder, for mig at se for snæver. Jeg vil derfor bede om, at det overvejes om det har nogen relevans at fortsætte med at have et Uddannelsesforum og hvordan en bredere uddannelsespolitisk debat set i forhold til de udfordringer og behov kommunerne står overfor fremadrettet kan blive debatteret i et regi, hvor der er større beslutningskompetence. Venlig hilsen Jane Marie Jegind Rådmand Direkte tlf. 65513000 E-mail jmj@odense.dk 1/1