Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk /gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen jf. bekendtgørelse, samt niveau A/B/C Lærer(e) Navn(e) Hold Den benyttede holdbetegnelse Hf-e nf - Naturvidenskabelig faggruppe (bio C, geo C og kemi C) Tina Flensburg (TIF), Bo Kristensen (BAK) og Stine Sørensen (STS) 676 nf Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Introduktion Vand Hvad er det gode liv? Energi Side 1 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Introduktion Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof BIOLOGI Marker et. Al: Naturvidenskabeligt grundforløb L og R Uddannelse, 2012. s. 8-13. Eget udformet mat. ang. Colony collaps disorder, til hypotesedannelse. Hjertedissektion journal GEOGRAFI Atlasøvelsen "længde- og breddegrader" KEMI Henrik Parbo m.fl. (2003), Kend Kemien 1, 1. udg. Gyldendal, S. 11-27 + s. 29-33 + s. 37-39 + s. 41-61 Noter om laboratoriesikkerhed. Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergård Witt (2014), NFgrundbogen, 1. udg. 1. oplag, Lindhart og Ringhof Forlag A/S Læst kapitel 2: s. 48-49 Kemi som videnskab introduktion til faget. Blandinger og rent stof. Grundstoffer og kemiske forbindelser Symboler. Tilstandsformer. Laboratorieteknik og sikkerhed. Grundstofferne i det periodiske system og iondannelse. Metaller og ikke-metaller. Atomet og atommodeller. Molekylforbindelser og ionforbindelser, bindingstyper. Svovl (J1) Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 2 af 9
Titel 2 Indhold Vand Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof BIOLOGI NF-grundbogen s. 31-35, 37-47. S. 21-25, 75, 79-81. Hansen, N.S.: Biologibogen Systime, 2009 s. 182 185. Artikler: Økologi kan give kloden mere mad Landsby i Uganda, økologi Uganda. Økologi en vindersag Biomanipulation af Københavns søer Danmarks naturfredningsforening. Film: Home Forurening af ferske vande, Makroindex, Bøllemosen. Mikroskopi af vandpest og osmose. GEOGRAFI Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Anne Mette Vestergaard Witt: NF-Grundbogen s 65-74, s. 76-83. Vandmiljøplanerne - et historisk overblik - Miljøministeriet. http://mst.dk/borger/landbruget-miljoeet/baeredygtighed-ilandbruget/vandmiljoeplanerne-et-historisk-overblik/ Jordbundens betydning for dannelsen af grundvand. Ekskursion: Bøllemosen Frederiksberg Vandværk Cisternerne KEMI Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergård Witt (2014), NFgrundbogen, 1. udg. 1. oplag, Lindhart og Ringhof Forlag A/S, læst kap. 2+3: s. 35-42 (salte) + s. 48-49 (molekyler og reaktionsskema) + s. 65-66 (tilstandsformer)+ s. 71-74 (drikkevand) + s. 84-91(polaritet og rensning) Ioner og ionforbindelser (dannelse, opbygning, navngivning, egenskaber) Vand som opløsningsmiddel, letopløselige og tungtopløselige salte. Fældningsreaktioner og opskrivning af reaktionsskemaer. Opløselighed af molekyler. Polære og upolære molekyler. Elektronegativitet (EN). Stoffers blandbarhed /opløselighed i forskellige opløsningsmidler. Vand, spildevand og vandrensning. Side 3 af 9
Vandanalyser (feltanalyser fra Bøllemosen) Fremstilling og analyse af CuSO 4 (R1) Saltes opløselighed og fældningsreaktioner (J2) Hvilken type stof? (J3) Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression FAGLIGE MÅL anvende naturvidenskabeligt fagsprog relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Tværfaglig evalueringsopgave om temaet Vand Tværfaglig ekskursion til Bøllemosen ved Skodsborg Side 4 af 9
Titel 3 Indhold Hvad er det gode liv? Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof BIOLOGI NF-grundbogen s. 108-126, 157-162 Biologibogen s. 115-122 Egebo, L.A. : Biologi til tiden. Nucleus, 2010. s. 141-147 You tube: Proteinsyntesen og DNA s opbygning. Film: Cellernes gådefulde verden Gær, gæringsprocesser. Flerfagligt Amylaseforsøg GEOGRAFI Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Anne Mette Vestergaard Witt: NF-Grundbogen s. 93-109 Øvelser: Byernes udvikling i Danmark Forudsætningerne for det gode liv? Geografiske forskelle på befolknings levevis i Danmark - en undersøgelse af KRAM-faktorerne. Film: De skabte Danmark (Andelsbevægelsen)- Bonden DR.DK KEMI TV-udsendelse: Tidsmaskinen om mad, TV 2, 20 min. Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergård Witt (2014), NFgrundbogen, 1. udg. 1. oplag, Lindhart og Ringhof Forlag A/S: S.48-58 (mængdeberegning) +S. 123-127 (gæring destillation) + S. 128-135 (koncentration, syrer og baser) Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen (2010), Basiskemi C, 1. udg., 2. oplag Haase & Søns Forlag A/S: S. 101-103 (blandinger) Henrik Parbo m.fl. (2003), Kend Kemien 1, 1. udg. Gyldendal: S. 201-212 (fedtstoffer) + s. 159-174 (Syrer og baser) Orla Zinck & Torben Hallas-Møller (2008), E-nummer bogen, 7.udg., Forlaget Side 5 af 9
Libris: S. 208-210 + s. 253-254 + s. 283-285 Mængdeberegning i relation til reaktionsskemaer (atommassen, molarmassen, stofmængde, masse). Fødevarers varedeklarationer. Blandinger af stoffer og angivelse af indhold: Masse%, volumen%,, ppm. Stofmængdekoncentrationen (formel- og aktuel koncentration). Kemisk analyse, kvantitativ og kvalitativ analyse. Vurdering af kemiske analyser. Polære og upolære stoffer. Ekstraktion Supplerende stof: Fedtstoffer (triglycerider), opbygning og egenskaber. Fødevaredeklarationer. Syrer og baser og syrebasereaktioner. Stærke/svage syrer og baser. Vands selvionisering (autohydronolyse). Praktiske eksempler på syrer og baser S-B-indikatorer. ph-begrebet, måling af ph. Beregning af ph-værdien i opløsninger af syrer. Bestemmelse af fedt i chips (R2) Gæring og mængdeberegning fællesøvelse m. biologi (R3) ph-måling af forskellige opløsninger (R4) Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression FAGLIGE MÅL anvende naturvidenskabeligt fagsprog relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser Side 6 af 9
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Tværfaglig evalueringsopgave om temaet Det gode liv Tværfaglig ekskursion til Carlsberg Museumsbryggeri i Valby Side 7 af 9
Titel 4 Indhold Energi Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof BIOLOGI Nf-grundbogen: s. 116-119, 154-163 Fotosyntese DNA i løg GEOGRAFI Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Anne Mette Vestergaard Witt: NF-Grundbogen s 137-1142, s144-154. Golfstrømmen taber fart, hurtigt Information, 27. Marts 2015. www.information.dk/528601 Om klima og klimazoner http://www.climateminds.dk/index.php?id=803 Hovedbudskaber fra IPCC's femte hovedrapport http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klima/ipcc-femtehovedrapport/hovedbudskaber/ Oliens Migration CO 2 s opløselighed i vand Grønlandspumpen KEMI Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen (2010), Basiskemi C, 1. udg., 2. oplag Haase & Søns Forlag A/S: S. 117-141 (Et indblik i den organiske kemi). Noter. Organisk kemi: C-atomet og dets bindinger. Kulbrinternes (alkaner, alkener, alkyner) opbygning, navngivning og fysiske og kemiske egenskaber. Forbrændingsreaktionen og energiproduktion. Supplerende stof: Stofgrupperne alkener og alkyner. Reaktionstypen: Substitution. Praktiske anvendelser af olieprodukter. Råolie og råoliedestillation og raffinering. Side 8 af 9
Organiske molekylers reaktioner (forbrænding, addition) (R5) Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression FAGLIGE MÅL anvende naturvidenskabeligt fagsprog relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 9 af 9