TEMA Sundhed og adfærd

Nummer 35 juni 2019 13. årgang Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab TEMA Sundhed og adfærd Pædagogik mellem soma, psyke og hverdagsliv Hvordan skabes støttende rammer for beboernes trivsel, når samarbejdet mellem forskellige fagligheder fungerer optimalt. S. 4-9 Lavt stofskifte og udviklingshæmning Mennesker med udviklingshæmning har en øget risiko for at opleve forstyrrelser i stofskiftet, deriblandt lavt stofskifte. S. 22-27 Mental sundhedsfremme gennem grønnere livsstil At være barn i 2019 kan være stressende og udmattende. Kæmpe informationsmængder er konstant tilgængelige for børn. S. 28-30 Konference Livshistorier og udviklingshæmning Introduktion til neuropædagogik Kommunikation og musik UDDANNELSE I 2019 Efteruddannelse Grundlæggende medicinkursus Tegn-til-tale, begynder og øvede Sanseintegration

Nummer 35 juni 2019 13. årgang INDHOLDSFORTEGNELSE 03 04 22 28 Leder Pædagogik mellem soma, psyke og hverdagsliv - en refleksion fra praksis Lavt stofskifte og udviklingshæmning Mental sundhedsfremme gennem grønnere livsstil: Kan regelmæssig kontakt med naturen reducere behovet for medicin? UDDANNELSER 2019 10 11 12 VISS tilbyder Indhold Arbejdspladskurser AKTUELLE KURSER 15 15 16 16 16 17 17 18 18 19 20 21 31 Demens og udviklingshæmning Epilepsi og udviklingshæmning Grundlæggende medicinkursus Introduktion til neuropædagogik Introduktion til sanseintegration Livshistorier og udviklingshæmning Tegn-Til-Tale, øvede Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision Efteruddannelse KONFERENCE Neuropædagogisk Konference Konsulentydelser hos VISS Udbud 2019 Redaktion Leder Jette Lorenzen. Udviklingskonsulent Søren Lytzau. Specialpædagogisk konsulent Lilli Hansen. Specialpædagogisk konsulent Lilli Lilliendahl Hansen. Kommunikationskonsulent Liselotte Kruse Balslev Hansen. Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Deadline næste nr.: Den 30-08-2019 / Nr. 36 2019 Årgang 13 Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon 8794 8030 / viss@skanderborg.dk / www.viss.dk srpgdk Tryk CS Grafisk A/S

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 3 Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS SUNDHED & ADFÆRD Sundhed er de senere år sat på dagsordenen. Vi skal alle motionere hver dag, spise sundt, sove regelmæssigt og nok, og kun indtage nødvendig medicin. For de mennesker, der bor på botilbud eller måske på plejecentre som følge af fysiske eller psykiske lidelser eller måske kombinationer heraf, er det ikke nødvendigvis deres egen beslutning, om de lever sundt. De er afhængige af, at de pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejderne er opmærksomme på de signaler, de sender, og tolker dem rigtigt. I dette nummer af VISS bladet sætter vi fokus på sundhed og adfærd med tre artikler. Sundhed eller mangel på samme kan give sig udslag i ændret adfærd, som kan tolkes som et behov for en pædagogisk indsats, men som i virkeligheden dækker over fysiske udfordringer eller problemer ift. medicinering. Vi bevæger os med de tre artikler rundt om emnet: Vi indleder med artiklen Pædagogik mellem soma, psyke og hverdagsliv - en refleksion fra praksis, af Ulrik Mørch Rasmussen, faglig leder i Landsbyen Sølund, med udgangspunkt i en case, som beskriver en fiktiv beboer i Landsbyen Sølund. Udfordringen består i, hvordan borgeren mødes bedst og mest professionelt ud fra såvel et pædagogisk, et psykiatrisk som et somatisk perspektiv. De tre vinkler kan i et tværfagligt perspektiv være berigende, men kræver også, at kommunikationen er vedvarende og god. Læs artiklen s. 4. Temaet behandles fra en psykologisk og kognitiv vinkel i den anden artikel, Lavt stofskifte og udviklingshæmning, af psykolog Sidsel Bekke-Hansen, som i 2018 har udgivet bogen Lavt stofskifte. Psykologiske og kognitive aspekter, der også er omdrejningspunktet for artiklen. Artiklen behandler et overset problem for mennesker med udviklingshæmning, som har en øget risiko for at opleve forstyrrelser i stofskiftet, deriblandt lavt stofskifte. Risikoen er, at problemet bliver overset eller fejltolket. Det lave stofskifte kan medføre en lang række kognitive og psykologiske symptomer, herunder demenssymptomer. I artiklen kan du læse om symptomerne således, at du kan bidrage til, at de mennesker, du er omsorgsgiver for, får den nødvendige hjælp. Hvis de behandles i tide, kan symptomerne oftest afhjælpes via tilført stofskiftehormon. Læs artiklen s. 22. At gå en tur i naturen kan virke afstressende og kan få dig til at se lysere på hverdagens problemstillinger. Vi har oplevet mange samfundsmæssige forandringer i de seneste årtier, som ikke kun har positive, men også negative effekter. De mange forandringer lægger ikke kun et pres på voksne, men i høj grad også på børnene, hvilket er omdrejningspunktet for den tredje artikel af Matt P. Stevenson og Rikke Hartmeyer, Mental sundhedsfremme gennem grønnere livsstil. I dag søger 18 % af alle børn behandling for mentalsygdom, inden de er fyldt 18 år, og generelt er den mentale sundhed faldende blandt børn. Forskere mener, at årsagerne bl.a. skal findes i det voksende pres på børnenes hjerner, som følge af de samfundsmæssige ændringer. Børnene er i dårligere fysisk form, er mindre ude i naturen og bruger mere tid på digitaliserede medier. Der er heldigvis håb, Matt Stevenson og andre forskere har modtaget midler til at undersøge effekter af ophold i naturen ift. børn med ADHD. Håbet er, at børn vil have et mindre behov for medicinsk behandling af opmærksomhedsproblemer ved at tilbringe tid i naturen. Den viden har ikke kun betydning for børnene, men må tale til os alle. De mennesker, som vi arbejder med i børneinstitutioner, botilbud eller på plejecentre, har også behov for ophold i den skønne natur. Læs artiklen s. 28. Bemærk i denne forbindelse den kommende neuropædagogiske konference, hvor vi sætter fokus på naturens betydning for krop og hjerne. Forfatteren til den tredje artikel, Matt Stevenson, er også eksklusiv oplægsholder ved konferencen. Få mere information s. 28. God læselyst! Læs mere om VISS tilbud s. 11 Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS viden i fællesskab. Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS viden i fællesskab

Af Ulrik Mørch Rasmussen, faglig leder, Landsbyen Sølund Pædagogik mellem soma, psyke og hverdagsliv - en refleksion fra praksis Modelfoto Jeg vil i denne artikel prøve at anskueliggøre, hvordan vi kan skabe en understøttende ramme for beboernes trivsel, når samarbejdet mellem forskellige fagligheder fungerer optimalt.

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5 CASE (fiktiv) Claus er en ca. 40-årig mand med udviklingshæmning og skizofreni. Claus får medicin, der virker mod skizofrenien, men som også virker sløvende, så det kan være svært at motivere Claus til aktiviteter. Claus døjer ofte med hyppigt tilbagevendende infektioner, urinvejsinfektioner, svamp etc. På et tidspunkt bliver Claus indlagt med en alvorlig lungeinfektion. På sygehuset bliver det konstateret, at Claus har et meget lavt niveau af hvide blodlegemer hans immunsystem kan ikke bekæmpe infektionen. Den medicinske behandling mod skizofreni bliver seponeret, da det er en kendt bivirkning ved den medicin, Claus får, at den kan påvirke immunsystemet på denne måde. Claus må ikke længere behandles med denne type medicin. Sygehusets bekymring: Claus bliver fysisk syg af medicinen mod skizofreni. Psykiaterens bekymring: Claus vil formentligt blive meget psykotisk, forpint og potentielt farlig for sig selv og andre, når han ikke længere får medicinen mod skizofreni. Pædagogens bekymring: Hvordan kan vi understøtte Claus trivsel, så han får højst mulig livskvalitet med de udfordringer, han har? Og hvordan kan vi forebygge farlighed etc.? Alle bekymringerne er vigtige Både psykiater og pædagoger kan i dag fortælle, at Claus ganske rigtigt ofte er psykotisk og forpint, men også at det ad pædagogisk vej er muligt at reducere forpintheden og at aflede Claus fra at være i det psykotiske hele tiden. Pædagogerne ønsker, at psykiateren kan finde en medicin, der kan lindre Claus forpinthed uden at sløve. Psykiateren er bekymret for, om mulige medicinske alternativer til den seponerede medicintype ikke er effektiv nok. Forskellige perspektiver Psykiaters trivselsvurdering: Patienten kan ikke klare sig uden medicinering mod skizofreni. Patienten har dårligere trivsel, end før medicinen blev seponeret pga. flere psykotiske gennembrud og forpinthed. Pædagogens trivselsvurdering: Beboeren har bedre trivsel end tidligere på trods af flere psykotisk gennembrud og på trods af forpinthed, fordi det til gengæld er blevet muligt at skabe et mere aktivt og indholdsrigt liv, da Claus ikke er lige så cederet som tidligere. Perspektivernes betydning Perspektivet er afgørende for, hvad vi ser. Psykiateren har i casen et perspektiv, der indikerer, at jo færre symptomer Claus har af sin skizofreni, jo bedre er hans trivsel. Psykiateren er, på sin patients vegne, ked af ikke fortsat at kunne medicinere pga. bivirkninger af medicinen, hvis negative effekt overskygger den positive effekt af medicinen. Pædagogens perspektiv er, at jo mere aktivitet beboeren kan deltage i, jo bedre er trivslen. Og det er godt, at Claus ikke længere er overmedicineret. Der er et stort ønske fra pædagogerne om, at der bliver fundet en medicin, der kan reducere forpintheden. Samtidig vil pædagogerne gerne have mere tid til Claus pga. bekymring over Claus farlighed for sig selv og andre, når han ikke er sammen med en pædagog. Det somatiske perspektiv er, at patienten ikke tåler medicineringen. Det pædagogiske handlerum Fordi de to, hver for sig rigtige, betragtninger fra sundhedsvæsenet, Claus kan ikke tåle medicinen, og Claus kan ikke undvære medicinen, er modstridende, er vi som pædagoger tvunget væk fra blindt at se på enten psyke eller soma. Vi er nødt til at træde i karakter med vores faglighed som pædagoger, hvor vi kan skabe struktur, give tryghed og forudsigelighed, rumme, aflede, forstå, understøtte, skabe indhold osv., og se på Claus muligheder for at få og mærke glimt af livskvalitet i det kaos, der er opstået i hans liv. Det er her, vi som pædagoger skal gøre alt det, vi kan, i relationen med beboeren, der skaber livsglæde, indhold i tilværelsen, lindring, oplevelse af mestring, oplevelse af nærvær, hvorved vi fungerer som et stillads omkring beboerens vaklende liv. Det somatiske sygehus opgave er en ekspertopgave. Den er veldefineret, og når prøvesvarene er entydige, er de ikke i tvivl. Psykiaterens opgave er ligeså veldefineret, når der kan måles på mængden af psykotiske gennembrud, og der er ikke tvivl. Begge er sikre uden at have kommunikeret med hinanden. Vores opgave er anderledes. Vi skal forstå både det somatiske sygehus perspektiv, psykiatriens perspektiv, de pårørendes bekymring og samtidig forholde os til en bestilling fra en kommune, hvor målene, der er sat for beboeren, lige pludselig, med de store forandringer, der er sket med beboerens adfærd, ikke længere er aktuelle. Det er imellem disse perspektiver, vi skal finde en vej. Som pædagoger har vi mange værktøjer, og vi skal træde i karakter i vores faglighed for at sikre beboernes trivsel og livskvalitet. Samarbejdets vigtighed Når man som personale skal kunne magte at være omkring et menneske, hvis adfærd er blevet fuldstændig omkalfatret, er samarbejdet mellem det somatiske, det psykiatriske og det pædagogiske helt essentielt.

Pædagogik mellem soma, psyke og hverdagsliv fortsat Vi har i det pædagogiske brug for, at både de somatiske og de psykiatriske udfordringer bliver italesat fuldstændig tydeligt. At dette, i den konkrete case, i høj grad er lykkedes, har betydet, at alle parter byder ind med det, de hver især er gode til, og ikke, som det nogen gange kan opleves, kommer med et krav til hinanden af karakteren: Fiks det! Beboeren har brug for hjælp til ikke at være forpint, beboeren har brug for et fungerende immunsystem, for ikke konstant at være i fare for at få diverse infektioner, og beboeren har brug for et liv med oplevet livskvalitet. For at kunne lykkes med at skabe rammerne, så beboerens behov kan opfyldes, er der brug for, at alle faglighederne tror på egne kompetencer, men samtidigt kender deres begrænsninger og deri kan være lydhøre over for, hvad de andre fagligheder kan byde ind med. Vi arbejder med krav om evidens, der skal dokumentere progression Før jeg kom til Sølund, arbejdede jeg med psykiatri og misbrug. I den verden lærte jeg lidt om evidenskravs betydning. Evidensbegrebet kan, når det bliver brugt forkert, snævre ind og monopolisere de virkemidler, vi har til rådighed til at kunne støtte de mennesker, vi arbejder med, ved at gøre det, der er evidens for i forhold til ét bestemt problem til en generel metode. Herunder et eksempel, som jeg blev præsenteret for af psykiater Henning Laugesen. Eksemplet er i forhold til en gruppe, der har fået en ADHD-diagnose. Forskningen er uafhængig af medicinalindustrien, fik jeg også at vide. Men hvad siger undersøgelsen egentlig? Hvordan kan tallene fra en sådan undersøgelse være med til at præge holdninger i samfundet - og dermed også vores egne holdninger? Fakta om bedring ved diagnostisering og behandling 20 % vil få det bedre, ved at få en diagnose 32 % vil få det bedre ved at få en diagnose og optimal pædagogik 60 % vil få det bedre ved at få en diagnose og medicin 68 % vil få det bedre ved at få en diagnose, medicin og optimal pædagogik Første gang, jeg så ovenstående tal, studsede jeg lidt. Jeg var sådan set ikke overrasket over, at mange fik det bedre ved at få en diagnose. Det hjælper jo til at forstå, hvorfor man har det, som man har det. Men jeg var overrasket over, at pædagogik ikke var mere effektiv, Omsat til vores målgruppe betyder det stadig, at vores opgave er at understøtte, at beboerne oplever at have et godt liv. Skal vi kunne dette, skal vi turde at stille os kritiske over for evidens da evidens altid er ud fra ét bestemt perspektiv. end det fremgik. Så tænkte jeg: De skal da bare have noget medicin, det er billigt og effektivt! Man kunne også spørge sig selv, om pædagogik overhovedet kan betale sig, den lille effekt Vigtigheden af at forstå, at vores opgave er et vildt problem! Vores opgave formuleret i Landsbyen Sølunds mission: taget i betragtning i forhold til, at pædagogik er dyr i form af løn. Landsbyen Sølund skaber rammer og muligheder for, at mennesker med særlige Så blev jeg nysgerrig! Nysgerrigheden udsprang af, at jeg ikke rigtig kunne få tallene til at passe med det, jeg syntes at kunne se, og fik fortalt af de faktisk rigtig mange mennesker, der fik diagnose og behandling og individuelle behov oplever me- ningsgivende og betydningsfulde liv med fokus på indflydelse og mestring af egen hverdag. Med mennesket i centrum faciliterer Landsbyen Sølund samarbejde med borgerens netværk. for denne lidelse. Menneskene kendte jeg qua mit arbejde, hvor jeg var med Flerfaglige indsatser danner forudsætningen til at screene for denne diagnose i samarbejde med team for misbrugspsykiatri i Aarhus. for, at landsbyen, på et højt kvalificeret niveau, skaber viden og tilgodeser den enkeltes udviklingsmuligheder. Landsbyen Sølund inkluderer nærmiljøet Nysgerrigheden fik mig til at tænke, at der måtte kunne stilles spørgsmål til undersøgelsen. Især spørgsmålet om, og samarbejder med relevante interessenter i det omgivende samfund. Via kompetenceudvikling og formidling hvordan undersøgelsen definerede af viden skaber vi et højt kvalificeret niveau bedring, viste sig at være vigtigt. Psykiateren for opgaveløsning. svarede mig, at undersøgelsen er lavet af læger, og bedring var defineret som færre symptomer. Altså mindre motorisk uro, mindre tankemylder etc. At have færre målbare symptomer betød ikke nødvendigvis, at klienterne havde oplevelsen af, at de have fået et bedre liv, og den del beskæftigede undersøgelsen Visionen er smuk og rigtig, men jeg oplever indimellem både i egen praksis, blandt medarbejdere og samarbejdspartnere fra andre steder i organisationen og eksternt, at vi som fagfolk på en eller anden måde er blevet blinde, døve og stumme! sig heller ikke med!

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7 Modelfoto

Modelfoto

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 9 Pædagogik mellem soma, psyke og hverdagsliv fortsat Og det er ikke noget, der er blevet gjort ved os, men nogle gange kommer vi bare til at blive låst fast. Så ser vi ikke kompleksiteten i et meningsfuldt liv for vores beboere, med alle de særheder og paradokser et liv rummer. Vi ser derimod en række enkeltstående problemer, som fx Claus er psykotisk, eller Claus er passiv, og prøver at løse dem ét ad gangen. Nogle gange lykkes det at løse et problem, enkeltdiagnosen, men samtidigt taber vi i nuet det hele liv, som er vores mål. Teorien om Vilde problemer, der er udviklet af sociologiprofessor Hanne Kathrine Krogstrup kan give os inspiration til, hvordan vi kan tænke tværfagligt og undgå blive så fastlåste i vores tilgang. Definition af vilde problemer : Der hvor kontekstuelle faktorer har stor indflydelse på problemernes karakter hvor konteksten for alvor spiller en rolle, og vanskelighederne dermed ikke kan betragtes isoleret, må man karakterisere problemerne som vilde. TAMME PROBLEMER har en klar definition kan adskilles fra andre problemer kan adskilles fra konteksten har en entydigt bedste løsning målopfyldelse kan vurderes objektivt Vi agerer jo som psykiaterens øjne og ører i forhold til beboerens hverdag, og fordi perspektivskift er en af pædagogernes spidskompetencer, risikerer vi at komme til kun at tale ind i det, som vi tror, er psykiaterens perspektiv. Italesætter vi fx en voldsom adfærd som det tamme problem, der skal håndteres, uden at se bag om adfærden og for alvor være nysgerrige på, hvad der ligger bag adfærden, hvilke risici der er ved de mulige løsninger på det tamme problem, og uden at prøve at VILDE PROBLEMER Vi ser ikke kompleksiteten Vi hører ikke brugerens ønsker og behov Vi italesætter kun enkeltdiagnosen er svære at definere er svære at adskille fra andre problemer uadskillelige fra konteksten har ikke en bedste løsning, men kræver håndtering målopfyldelsen bedømmes normativt Helt konkret har jeg oplevet, at vi i Boenheden, hvor jeg arbejder, italesatte en beboers bivirkninger i form af rysten på hænderne med det resultat, at der blev foreslået udskrivning af bivirkningsmedicin. Da så kontekst og andre problemer, bl.a. beboerens usikkerhed på sin dagsstruktur, blev italesat, og vi samtidigt fortalte, hvordan vi eksperimenterede med at gøre dagstrukturen mere tydelig for beboeren, så kunne psykiateren ikke øge bivirkningsmedicinen. En bivirkning ved bivirkningsmedicinen kunne nemlig være øget konfusion, hvilket kunne betyde, at det ville blive svært at arbejde med at bedre beboerens sikkerhed omkring sin egen dagsstruktur. Her måtte vi altså sammen vurdere, hvilket problem der havde størst betydning for beboerens livskvalitet. I tilfældet Claus er det interessant at se på, hvorfor Claus fik så meget medicin, at han var blevet meget passiv. Var det psykiateren, der kun kan se piller og ikke tænke pædagogiske muligheder? Svaret er et rungende nej. Hvad skaber så situationer som denne? Meget ofte har vi pædagoger en stor rolle i at være med til at definere rammen for, hvad fx en psykiater kan beslutte. tænke rundt om problemet, det hele menneske og den kontekst, mennesket lever i, så giver vi vores sundhedsfaglige kollega et rigtig dårligt grundlag at træffe sin beslutning på. Hvis vi derimod, samtidig med at vi italesætter det tamme problem, også fortæller om kontekst, ressourcer og beboerens potentialer, så har psykiateren et langt bedre grundlag at vurdere sine handlemuligheder på. Så svaret på udfordringerne i at være medarbejder i en pædagogfaglig kontekst, hvor arbejdet udspilles imellem soma, psyke og hverdagsliv er, set med mine øjne, en mere tværfaglig og bred kommunikation imellem alle os, der har valgt at arbejde for at virkeliggøre Sølunds mission for beboerne i landsbyen. n

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & uddannelser 11 VISS TILBYDER I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2019 i form af kurser, efteruddannelser og en konference. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig. Vi tilbyder uddannelse inden for 6 temaer: Udviklingsforstyrrelser Kommunikation og musik Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer Når du deltager på VISS kurser, konferencer og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage. Arbejdspladskurser VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyr kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s. 12-14. Supervision, faglig sparring eller rådgivning Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 21. Har du ønsker eller idéer, hører vi meget gerne fra dig. Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: VISS viden i fællesskab INDHOLDSFORTEGNELSE 11 12 VISS tilbyder Arbejdspladskurser AKTUELLE KURSER 2019 15 15 16 16 16 17 17 18 18 19 Demens og udviklingshæmning Epilepsi og udviklingshæmning Grundlæggende medicinkursus Introduktion til neuropædagogik Introduktion til sanseintegration Livshistorier og udviklingshæmning Tegn-Til-Tale, øvede Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision Efteruddannelse

ARBEJDSPLADSKURSER Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til dig Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov. Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet. Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er 15.500,- kr. pr. dag, plus transport og køretid. Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf. 8794 8030. Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside www.viss.dk.

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 13 HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I? Neuropædagogik I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionspsykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udviklingshæmning eller demens. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Introduktion til neuropædagogik eller Sanseintegration Udviklingsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professio- nelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF) Pædagogiske tilgange og metoder I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskus- sionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Kommunikation og musik I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der fremmer et frugtbart samvær med borgerne. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Jeg-støttende samtaler eller Musik som meningsfulde fællesskaber Problemskabende adfærd Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning Professionskompetencer Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende medicin, Forflytningskursus

EKSEMPLER PÅ ARBEJDSPLADSKURSER: Nedenfor finder du eksempler på arbejdspladskurser. Søger du noget andet, kan du finde flere på www.viss.dk Demens og udviklingshæmning Når mennesker, der i udgangspunktet har nedsatte kognitive funktioner, udvikler en demenssygdom, stilles der krav til en løbende justering af den pædagogiske indsats. På kurset Demens og udviklingshæmning stiller vi skarpt på demenssygdommenes symptomer, observationsmetoder og interventionsmuligheder, hvor fokus er på livskvalitet og trivsel på trods af demensens regredierende karakter. Introduktion til Gentle Teaching Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvad Gentle Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan benytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de mennesker, du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi, hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder. Gentle Teaching er især velegnet i forhold til borgere, som skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS VI ANBEFALER VISS Jeg vil rigtig gerne rose underviserne for deres engagement og deres måde at rette op på de ændringer, der forløbsmæssigt var på netop vores hold. Endvidere ros til underviserne for at skabe et sundt og inkluderende studiemiljø. Endelig stor ros til personalet på Scandic Hotel. En helt igennem lærerig og god oplevelse. (Allan Vejbjerg) Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket fører til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Formålet med kurset er ud fra en neuropædagogisk synsvinkel at give dig en mulighed for at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå pga. begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Kurset kan tilrettelægges efter arbejdspladsens behov for hverdagstegn. Praksiscases fra arbejdspladsens hverdag kobles dermed på læringen af Tegn-Til-Tale som led i træning af tegnene. Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale. Vi fik i høj grad mulighed for at relatere teorien til de personer, vi arbejder med i hverdagen. (Karin Johansen) Det gav så meget mening i arbejdet med voksne med udviklingshandicap, hvorfor de nogle gange gør noget uhensigtsmæssigt, og hvor lidt man kan gøre for at ændre det. Tak for et godt kursus. (Kit Kjær Andersen) At underviseren var forberedt på vores målgruppe og talte sig ind i vores kontekst - det var fremmende for formidlingen af stoffet og dermed for læringen. Et kompliceret stof blev formidlet, så det var meningsskabende for en stor gruppe med forskellig baggrund. (Laila Jensen, Elsehus)

AKTUELLE KURSER 2019 [ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser 15 Demens og udviklingshæmning På dette kursus får du indsigt i, hvad demens er både generelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at observere og opdage symptomer hos mennesker med udviklingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsniveau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der er tale om demens. Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neuropsykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen. Skanderborg 22. oktober 2019 Frist 17. september 2019 19-16-S Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS og Søren Lytzau, fysioterapeut og udviklingskonsulent, VISS Kr. 1.580,- Skanderborg 29. oktober 2019 19-17-S Frist 24. september 2019 Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 1.580,- Epilepsi og udviklingshæmning På dette kursus får du en indføring i, hvordan epilepsi kommer til udtryk og behandles i forhold til mennesker med udviklingshæmning. Når du som pædagog arbejder med mennesker med udviklingshæmning, vil du ofte møde borgere, som har epilepsi. Det kan være svært at vide, hvordan du skal takle borgeren, når denne har anfald, hvad du skal gøre, når anfaldet er overstået - og ikke mindst hvad du skal være opmærksom på for at forebygge anfald. Ofte oplever man, at borgere med epilepsi bliver fejlvurderet, fordi man ikke er opmærksom på, at det kan være epilepsi.

AKTUELLE KURSER 2019 Skanderborg 23.-24. september 2019 Frist 19. august 2019 Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske, og Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri, Landsbyen Sølund Kr. 3.410,- 19-19-S Introduktion til neuropædagogik På dette kursus får du en overordnet introduktion til neuropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse mentale eller kognitive processer. Grundlæggende medicinkursus Dette kursus er for dig, der ikke har de dertil autoriserede uddannelser inden for håndtering af medicin. På kurset får du en nødvendig viden og dermed sikkerhed i medicindispensering og medicinadministration. På kurset gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker kroppens funktioner, samt vigtigheden af og ansvarligheden i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirkninger. Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem besvaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe medicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgangen på kurset. Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Skanderborg 1.-2. oktober 2019 Frist 27. august 2019 Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 3.050,- 19-13-S Introduktion til sanseintegration På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning. Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til redskaber til udredning af sanseforstyrrelser. Skanderborg 23.-24. oktober 2019 19-14-S Frist 18. september 2019 Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 3.050,-

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser 17 AKTUELLE KURSER 2019 Livshistorier og udviklingshæmning På dette kursus får du mulighed for at blive fortrolig med nogle af de metoder og værktøjer, du kan bruge for at arbejde aktivt med livshistorier som et pædagogisk redskab i forhold til fx borgere med kommunikations- og hukommelsesvanskeligheder. For dig, der arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, ældre, personer med demens eller hjerneskade, er arbejdet med borgernes livshistorier vitalt. Ved at rette fokus på livshistorier sættes vitaliserende og berigende processer i gang. Vi har alle en livshistorie, det er vores essens, vores identitet og vores livsnerve. Livshistoriefortælling handler om at finde sin egen stemme og blive ejer af egen historie og dermed eget liv. Livshistorier kan bidrage til en øget selvforståelse, bevidsthed og sansning af, hvem er jeg. Derudover beriger borgernes livshistorier også organisationer, personale, pårørende og frivillige, der netop via livsfortællingerne kan opnå samme øgede indsigt i og forståelse af borgeren og dermed måske forandre tilgangen til borgeren og borgerens adfærd? Skanderborg 5. november 2019 Frist 1. oktober 2019 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent i VISS Kr. 1.580,- 19-10-S Tegn-Til-Tale, øvede På dette kursus bygger du videre på de færdigheder, du allerede har i brugen af Tegn-Til-Tale. Denne viderebygning foregår i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Skanderborg 12. november 2019 19-12-S Frist 8. oktober 2019 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 1.580,- Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, giver en udvidet og mere præcis brug af Tegn- Til-Tale klarere kommunikation og mere nuanceret samvær og dermed øget livskvalitet for borgeren.

AKTUELLE KURSER 2019 Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsnedsættelser. Du vil lære, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser, med særligt fokus på betydningen af den pædagogiske relation. Du introduceres for, hvordan den pædagogiske indsats kan tilpasses den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder). Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete pædagogiske redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for: Skanderborg 4.-5. december 2019 Frist 30. oktober 2019 19-23-S Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS Kr. 3.050,- 1. Etablering af en tryg relation 2. Tilstandsregulering 3. Somatosensorisk integration 4. Socioemotionelle færdigheder 5. Refleksive færdigheder Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision Skanderborg 9.-10. december 2019 Frist 4. november 2019 19-24-S På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Kurset henvender sig primært til psykologer og psykoterapeuter, der arbejder med personale til og borgere med funktionsnedsættelse. Du vil lære, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser. Du lærer også, hvilken betydning regulering af følelser har for det psykoterapeutiske arbejde og supervision i arbejdet med funktionsnedsættelse. Du introduceres for, hvordan supervisionsrummet og terapeutisk indsats kan tage afsæt i den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder). Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS Kr. 3.050,- Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for: 1. Etablering af en tryg relation 2. Tilstandsregulering 3. Somatosensorisk integration 4. Socioemotionelle færdigheder 5. Refleksive færdigheder

EFTERUDDANNELSE [ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Efteruddannelser 19 Integrativ neuropædagogik Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. Uddannelsen er opbygget i 5 moduler, 4 obligatoriske studiedage og en afsluttende opfølgningsdag, der fordeler sig således: EFTERÅR 2019, HOLD 2 SKANDERBORG Opstart: 3. september 2019 kl. 9.00 15.00 Moduler i uge: 36, 41, 44, 47, 50 i 2019 Studiedage i uge: 37, 43, 45, 48 i 2019 Opfølgning i uge: 6 i 2020 Frist 21. juni 2019 FORÅR 2020, HOLD 1 SKANDERBORG Opstart: 14. januar 2020 kl. 9.00 15.00 Moduler i uge: 3, 5, 9, 13, 18 i 2020 Studiedage i uge: 4, 6, 10, 14 i 2020 Opfølgning i uge: 34 i 2020 Frist 1. december 2019 19-03-S 20-01-S Efteruddannelse i sanseintegration Du vil få en grundviden om sansernes udvikling og funk- tion og om snoezelprincipper. Samtidig bliver du præsenteret for forskellige former for sansestimulerende tiltag. Gennem hele forløbet vil du opøve evnen til observation, systematik og pædagogisk planlægning af sensorisk diæt. Efteruddannelsen giver dig således forudsætninger for at tolke, forstå og udrede borgerens sansebearbejdningsvanskeligheder og for målrettet at kunne iværksætte en sensorisk diæt, således at borgerens aktivitetsniveau og sansebearbejdning bedres. Indsatsen er målrettet det daglige miljø og dets aktiviteter samt brugen af snoezelhuse/-rum. Uddannelsen består af 4 moduler af to dages varighed. Der skal påregnes noget arbejde imellem modulerne, der fordeler sig således: EFTERÅR 2020, HOLD 2 SKANDERBORG Opstart: 25. august 2020 kl. 9.00 15.00 Moduler i uge: 35, 39, 41, 45, 49 i 2020 Studiedage i uge: 36, 40, 44, 46 i 2020 Opfølgning i uge: 6 i 2021 Frist 7. juni 2020 Ved Uddannelsesteamet, VISS Kr. 16.000,- Skanderborg Prisen er ekskl. Integrativ neuropædagogik - en grundbog 20-03-S FORÅR 2020, SKANDERBORG Opstart: 5.-6. maj kl. 9.00 15.00 Moduler i uge: 19, 21, 23, 25 i 2020 20-02-S Frist 29. marts 2020 Ved Birte Norlyk, Lilli Hansen, Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogiske konsulenter, VISS, og Søren Lytzau, fysioterapeut og udviklingskonsulent, Landbyen Sølund Kr. 9.000,-

Naturens betydning for krop og hjerne NEUROPÆDAGOGISK KONFERENCE Velkommen til Neuropædagogisk Konference den 25.-26. september 2019 - med temaet: Naturens betydning for krop og hjerne - hvor vi ønsker at afdække effekten af naturoplevelser hos mennesker med funktionsnedsættelse. Men har naturen overhovedet nogen indvirkning? Man hører jo ofte, at ophold i naturen øger positive emotioner, fremmer refleksion, har en positiv indflydelse på velvære og virker afstressende. Men er der evidens for antagelserne? Er der forskningsmæssigt noget om snakken? Hvad er erfaringerne omkring motion og koordinering med andre mentale processer, fx læring? Hjernen er en del af kroppen, der er en del af individet. Individet er en del af sociale relationer og en del af omverdenen. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er hjerneforskning derfor mere end biologisk forskning. Hjernen er i kroppen, og kroppen er i verden, og den tekniske betegnelse er den, at hjernen er embodied (kropsliggjort), og at kroppen er situeret. Viden er extended. Mennesker med funktionsnedsættelse har (ofte) nogle udfordringer, både kropsligt og mentalt, der er anderledes end flertallets. Hvilken betydning har dette for effekten af oplevelsen, og hvad sker der med hjerne og krop hos mennesker med funktionsnedsættelse, når naturen kommer i spil? Målgrupper Du er i målgruppen for konferencen, hvis du arbejder med børn, unge eller voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, demens eller erhvervet hjerneskade, eller er pårørende til disse mennesker. Sted Konferencen afholdes i Landsbyen Sølund, Kantinebygningen Sølundsvej 3, 8660 Skanderborg. Du vil løbende kunne finde nyt om konferencen på hjemmesiden www.viss.dk. Skanderborg 25.-26. september 2019 Frist 21. august 2019 19-22-S Til og med den 21. august 2019: 2.700,- Derefter: kr. 2.900,- Det er et af konferencens mål at besvare dette spørgsmål! Hvad sker der? Ud over hovedoplæggene vil du kunne vælge mellem et antal eksklusive oplæg. Vi har fornøjelsen af at præsentere dig for programmet og for oplægsholderne på vores hjemmeside www.viss.dk. Gennem oplæg i plenum og eksklusive oplæg vil konferencens tema blive forbundet til din daglige praksis. Ud over oplæggene vil der være rig lejlighed til at besøge de forskellige virksomhedsstande i udstillingsområdet, dyrke og udbygge dit eksisterende netværk.

[ Nr. 28 [ Nr. september 35 juni 2019 2017 ] ] Videnscenter Sølund Skanderborg 21 25 KONSULENTYDELSER HOS VISS VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer, som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS. Præsentation af VISS konsulent Hvad er din faglige baggrund? Mit navn er Søren Lytzau. Jeg er uddannet fysioterapeut og kandidat i pædagogisk sociologi, og jeg har været ansat i Landsbyen Sølund siden marts 2009. I december 2015 blev jeg ansat i en ny stilling som udviklingskonsulent i Landsbyen Sølund med tilknytning til VISS. Faglige interesseområder Fagligt er jeg præget af min sundhedsfaglige baggrund som fysioterapeut, hvor viden om og indsigt i kroppens anatomi og fysiologi er i centrum, men hvor selve det behandlende element er afhængigt af pædagogiske og psykologiske metoder. Med udgangspunkt i dette er jeg specielt interesseret i, hvordan man med forskellige pædagogiske tilgange og metoder kan skabe rammerne for en mellemmenneskelig relation, som kan understøtte såvel sundhedsfagligt som pædagogiske arbejde hos særligt udsatte borgere. Jeg er stor tilhænger af systematik og dataindsamling i det pædagogiske arbejde og mener, at relevant dokumentation er en forudsætning for at øge kvaliteten af den pædagogiske indsats hos borgeren. Opgaver i Landsbyen Sølund og VISS Mine arbejdsopgaver består primært af opgaver vedrørende dokumentation i Landsbyen Sølund herunder udvikling, implementering og evaluering af forskellige metoder og redskaber til dokumentation af den pædagogiske indsats hos borgeren. Som led i dette varetager jeg undervisning og vejledning af medarbejdere og ledere samt fungerer som samarbejdspartner for eksterne aktører. Sekundært arbejder jeg med sanseintegration og snoezelen som pædagogisk metode samt med naturen som pædagogisk rum. n

Af Sidsel Bekke-Hansen, psykolog LAVT STOFSKIFTE OG UDVIKLINGSHÆMNING Mennesker med udviklingshæmning har en øget risiko for at opleve forstyrrelser i stofskiftet, deriblandt lavt stofskifte. Lavt stofskifte kan medføre en lang række kognitive og psykologiske symptomer, herunder demenssymptomer. Hvis man behandles i tide, kan symptomerne ofte afhjælpes gennem tilført stofskiftehormon. Derfor er det afgørende at kunne genkende begyndende symptomer på sygdommen.

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 23 5 En hormonsygdom Lavt stofskifte også kaldet hypothyreose eller myksødem er en relativt hyppig hormonsygdom. Der diagnosticeres årligt ca. 2.500 nye tilfælde, og aktuelt skønnes 150.000 danskere at leve hermed. Når man har lavt stofskifte, producerer skjoldbruskkirtlen ikke tilstrækkeligt hormon. Skjoldbruskkirtlen er en lille sommerfugleformet kirtel, der sidder fortil på halsen. Stofskiftehormonerne spiller en afgørende rolle for de fleste funktioner i kroppen. Derfor kan man opleve en lang række symptomer, hvis man mangler stofskiftehormon. Overordnet opleves lavt stofskifte som, at kroppens funktioner bliver langsommere. Hvor man ved højt stofskifte omvendt oplever, at det hele går hurtigere. I tabel 1 angives nogle af de hyppigste symptomer på lavt stofskifte. Fordi mange af symptomerne i forvejen kan være til stede hos mennesker med udviklingshæmning, er det nødvendigt at være opmærksom på subtile ændringer eller i mange tilfælde regelmæssigt at undersøge for stofskiftesygdom. Lavt stofskifte og udviklingshæmning Generelt synes der at være en øget risiko for lavt stofskifte blandt mennesker med udviklingshæmning. Blandt andet blandt mennesker med Downs syndrom, hvor man jf. Lægehåndbogen anbefaler at undersøge stofskiftet årligt. Tabel 1: Typiske symptomer ved ubehandlet lavt stofskifte Somatiske symptomer Træthed Kraftesløshed Øget søvnbehov Kuldskærhed Vægtøgning Ødemer Hævelser om øjnene Tør, bleg hud Hårtab Udtynding af øjenbryn Hjerte-kar-symptomer Åndenød Træg mave Appetitløshed Svimmelhed Træghed i bevægelser Langsomme reflekser Stive, hævede led Psykologiske og kognitive symptomer Depressive symptomer Initiativløshed Humørsvingninger Irritabilitet Ængstelighed Rastløshed Psykotiske symptomer (sjældne) Maniske symptomer (sjældne) Koncentrationsbesvær Opmærksomhedsbesvær Hukommelsesbesvær Demenssymptomer Nedsat forarbejdningshastighed (hastigheden, man processerer information) Psykomotorisk træghed (langsommelighed i tænkning og bevægelse) Eksekutive vanskeligheder (overordnede styringsfunktioner) Ordmobiliseringsbesvær (vanskelighed ved at finde rette ord) Visuospatiale vanskeligheder (problemer med rum og retning) Visuokonstruktive vanskeligheder (at orientere sig i komplekst visuelt materiale med hænderne) Struma (hævet kirtel) Synkeproblemer Hæs stemme Hoste Øresusen Menstruationsforstyrrelser

Lavt stofskifte og udviklingshæmning fortsat Der findes endvidere andre kromosomafvigelser, hvor stofskiftet kan være påvirket, blandt andet Prader-Willis syndrom. Ved disse syndromer vil forholdene ikke nødvendigvis være som beskrevet i denne artikel. Behandling med stemningsstabiliserende medicin og lavt stofskifte Psykiske lidelser optræder hyppigere blandt mennesker med udviklingshæmning end blandt mennesker uden nedsat intellektuel funktion. Behandles borgeren i den forbindelse med psykofarmaka, er det afgørende at have fokus på eventuelle bivirkninger såsom lavt stofskifte. mellem hypotalamus, hypofysen og skjoldbruskkirtlen. Hvis der sker et fald af stofskiftehormon i blodet, udskiller hypotalamus thyrotropin-releasing hormon (TRH). TRH transporteres til hypofysen, som udskiller TSH. TSH stimulerer efterfølgende skjoldbruskkirtlen til at udskille stofskiftehormonerne T4 og T3. Skjoldbruskkirtlen producerer hovedsageligt T4, hvis primære funktion er at omdannes til T3, som er det mest aktive stofskiftehormon. Skjoldbruskkirtlen producerer også en mindre mængde T3, men T3 dannes primært uden for kirtlen. Behandling af lavt stofskifte Man skal ikke så langt tilbage i tid, førend lavt stofskifte ikke kunne behandles. Fra 1890 erne og frem til 1970 erne behandlede man sygdommen med ekstrakt udvundet af skjoldbruskkirtlen fra dyr primært fra grise (animalsk udvundet stofskiftemedicin). Animalsk udvundet stofskiftemedicin er også en nutidig behandlingsmulighed og indeholder både T4 og T3. I 1970 erne fandt man dog ud af, at kroppen som regel er i stand til at omdanne forhormonet T4 til det aktive hormon T3. Man skal ikke så langt tilbage i tid, førend lavt stofskifte ikke kunne behandles. Fra 1890 erne og frem til 1970 erne behandlede man sygdommen med ekstrakt udvundet af skjoldbruskkirtlen fra dyr primært fra grise (animalsk udvundet stofskiftemedicin). Animalsk udvundet stofskiftemedicin er også en nutidig behandlingsmulighed og indeholder både T4 og T3. Den stemningsstabiliserende medicin litium, som man blandt andet benytter til behandling af bipolar lidelse (tidligere maniodepressiv sygdom), har lavt stofskifte som potentiel bivirkning. Nyere forskning peger på, at nogle andre stemningsstabiliserende lægemidler (antiepileptika) og atypiske antipsykotika også har lavt stofskifte som potentiel bivirkning. Derfor bør man regelmæssigt undersøges for stofskiftesygdom, hvis man behandles med disse lægemidler. Stofskiftehormonerne Man taler typisk om tre hormoner, når der refereres til stofskiftetallene. Hypofysehormonet TSH (Thyreoidea Stimulerende Hormon) og stofskiftehormonerne T4 (thyroxin) og T3 (trijodthyronin). De kan alle måles gennem blodprøver. Rutineblodprøverne i Danmark er TSH og T4, mens brugen af T3 er genstand for uenighed mellem behandlere samt mellem behandlere og patienter. Mængden af stofskiftehormon er styret af en feedbackmekanisme Årsager til lavt stofskifte Den overvejende årsag til lavt stofskifte i lande, hvor man har tilstrækkelig jodtilførsel, er autoimmun sygdom, særligt sygdommen Hashimotos thyroiditis. Jod er vigtigt, fordi det indgår i dannelsen af stofskiftehormonerne. Ved Hashimotos thyroiditis angribes et enzym i skjoldbruskkirtlen, som indgår ved dannelsen af stofskiftehormonerne. Hashimotos thyroiditis udvikles på baggrund af både genetiske og miljømæssige faktorer. Hos mennesker med Downs syndrom kan forløbet dog tage sig lidt anderledes ud, og man bør her være opmærksom på skift mellem Hashimotos thyroiditis og den autoimmune sygdom (Graves sygdom), som kan give forhøjet stofskifte. Der kan endvidere være andre årsager til lavt stofskifte, såsom indtagelse af nogle typer af medicin, og i nogle tilfælde kan det lave stofskifte skyldes nedsat funktion af hypotalamus og hypofysen. Derfor overgik standardbehandlingen til syntetisk tilført T4 (kaldet L-T4). I Danmark sælges det under navnene Eltroxin og Euthyrox og som bløde kapsler under navnet Tirosint. Der har dog de senere år været en del debat mellem behandlere samt mellem behandlere og patienter omkring, hvorvidt tilførslen af udelukkende T4 er tilstrækkeligt. Dette skyldes, at flere patienter beretter om fortsatte symptomer, selv om deres blodprøver viser stofskiftetal inden for det aktuelt definerede referenceområde. Det skønnes, at det drejer sig om 5-10 %. Forsøg blandt rotter peger også på, at det kan være nødvendigt at tilføre både L-T4 og L-T3 for at opnå normalt niveau af stofskiftehormonerne i alle væv på samme tid. I Danmark sælges L-T3 som et magistrelt lægemiddel under navnet Liothyronin. Typisk behandles lavt stofskifte gennem egen læge, men der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at konsultere en endokrinolog.

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25

Lavt stofskifte og udviklingshæmning fortsat Artiklens hovedbudskab: Sygdommen lavt stofskifte er hyppig blandt mennesker med udviklingshæmning Det er vigtigt, at symptomerne opdages i tide Tjek stofskiftet ved nytilkomne kognitive eller psykologiske symptomer Tjek stofskiftet ved nytilkomne somatiske symptomer, der tyder på nedsat metabolisme Tjek for samtidige lidelser Vær opmærksom på om borgeren har en kromosomafvigelse, hvor man anbefaler regelmæssige test af stofskiftet Husk regelmæssige blodprøver ved behandling med stemningsstabiliserende medicin Ved kendt stofskiftesygdom hold øje med tegn på under- eller overmedicinering Tal med lægen om et andet præparat, hvis symptomerne ikke forsvinder ved korrekt dosering Man kan stille spørgsmålet, hvorfor man ikke som standard udskriver en kombination af L-T4 og L-T3, der bedre efterligner det, en rask skjoldbruskkirtel ville producere? Det skyldes, at halveringstiden på L-T3 er ca. en dag, hvilket kan give ustabile niveauer af hormon i kroppen hen over døgnet. Det kan betyde, at man risikerer overdosering og dermed symptomer på for højt stofskifte. Af denne grund anbefaler man, at L-T3 tages to til tre gange om dagen, men det betragtes ikke aktuelt som en rutinebehandling i Danmark. Man mangler således for nuværende medicin på markedet, der bedre efterligner skjoldbruskkirtlens egen produktion, eksempelvis som slow-release formulering. Efterspørgslen efter L-T3 har dog været stigende, og i Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning til de praktiserende læger nævnes kombinationsbehandling med L-T4 og L-T3 som en mulighed, hvis der ses nedsat livskvalitet eller kognitive symptomer trods stabile, normale blodprøver. Underdosering og overdosering Ofte vil man opleve at blive fulgt halveller helårligt med blodprøver, når først medicineringen er kørt ind i et leje, hvor stofskiftetallene (og symptomerne) ser fornuftige ud. Det tager typisk fire til seks uger at opnå stabile stofskiftetal, når der er sket en ændring i medicineringen. Da der kan ske meget i løbet af et år, som potentielt kan påvirke stofskiftet, er det vigtigt at holde øje med tegn på enten for lidt eller for meget medicin. Symptomerne på for lidt medicin vil typisk vise sig ved, at personen udviser symptomer på lavt stofskifte. Er personen derimod overmedicineret, vil der være symptomer på for højt stofskifte. Det kan være symptomer som let rysten på hænderne, intolerance over for varme, varm og svedig hud, løs mave og vægttab. Begge tilstande kan være yderst ubehagelige, og det er ikke unormalt at se en ændring i stemningslejet. Samtidige lidelser Der er en tendens til, at lavt stofskifte optræder samtidigt med andre somatiske lidelser. Derfor er det yderst relevant at være opmærksom på, om en borger bør udredes for komorbide (samtidige) lidelser. Det kan være lidelser som hjerte-kar-sygdom, diabetes og urticaria (nældefeber). Hvis man har lavt stofskifte af autoimmun årsag, er det vigtigt at være opmærksom på, om man også har andre autoimmune sygdomme, idet der er tendens til, at autoimmune sygdomme optræder samtidigt. Man bør blandt andet holde øje med tegn på leddegigt, cøliaki (glutenallergi), Sjögrens syndrom (en kronisk betændelsestilstand i kroppens kirtler), Addisons sygdom (primær binyrebarksvigt) og perniciøs anæmi (lav blodprocent grundet nedsat B12-vitaminoptagelse). Herudover er der tendens til, at lavt stofskifte optræder sammen med vitamin- og mineralmangler. Blandt andet bør man være opmærksom på niveauet af jod, selen, jern, zink, kobber, D-vitamin og B12-vitamin. Der kan være tendens til at tillægge eventuelle symptomer til allerede kendte lidelser og dermed overse, hvis der er tilkommet komorbide lidelser. Opstår der nye eller uspecifikke symptomer, kan det være tegn på andre lidelser, som kræver yderligere udredning. n

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27 Udvalgte referencer: Denne artikel er baseret på S. Bekke-Hansen (2018). Lavt stofskifte. Psykologiske og kognitive aspekter. Tyskland: BoD Books on Demand. Detaljerede referencer vil kunne findes i bogen. // Proulx, R. D. R. & van Schrojenstein Lantman-de Valk, H. (2013). Health issues for people with intellectual disabilities: the evidence base. Lokaliseret 15-12-2018 på www.mheducation.co.uk/openup/chapters/9780335246946.pdf // Beange, H. et al. (1999). Health targets for people with an intellectual disability. Journal of Intellectual & Developmental Disability, 24:4, 283-297. // Skovby, F. et al. (2016). Downs syndrom. Lokaliseret 16-12-2018 på www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/medfoedte-tilstande/downs-syndrom // Passone, C. B. G. (2018). Prader-Willi Syndrome: What is the general pediatrician supposed to do? A review. Rev Paul Pediatr., 36:3, 345 352. // Socialstyrelsen (2018). Komorbiditet. Lokaliseret 15-12-2018 på vidensportal.dk/handicap/ voksne-med-udviklingshaemning/omfang-1 // Nygaard, B. et al. (2018). Hypothyreose. Lokaliseret 16-12-2018 på https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/thyreoideasygdomme/hypothyreose/ // Nygaard, B. et al. (2015). Højt stofskifte, hyperthyreose. Lokaliseret 16-12-2018 på https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/skjoldbruskkirtlen/hoejt-stofskifte-hyperthyreose/ // Aversa, T. et al. (2015). Metamorphic thyroid autoimmunity in Down Syndrome: from Hashimoto s thyroiditis to Graves disease and beyond. Ital J Pediatr., 41: 87. // Lambert, C. G. et al. (2016). Hypothyroidism risk compared among nine common bipolar disorder therapies in a large US cohort. Bipolar Disorders, 18:3, 247-260. // Escobar-Morreale, H. F. et al. (1996). Only the combined treatment with thyroxine and triiodothyronine ensures euthyroidism in all tissues of the thyroidectomized rat. Endocrinology, 137:6, 2490-2502. // Kristensen, K. J. et al. (2016). Hypo- og hyperthyreose hos voksne diagnostik, behandling og opfølgning i almen praksis. Dansk Selskab for Almen Medicin.

MENTAL SUNDHEDSFREMME GENNEM GRØNNERE LIVSSTIL: Kan regelmæssig kontakt med naturen reducere behovet for medicin? At være barn i 2019 kan være stressende og udmattende. Uanset om det også forholdt sig sådan, da du var barn og ung, og på trods af vores fremskridt inden for flere samfundsområder, kan det stadig være udfordrende at være barn i dag.

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29 Af Matt P. Stevenson & Rikke Hartmeyer, postdoctoral forskere, PhD, Steno Diabetes Center Copenhagen (sundhedsfremme afdeling). Vi lever i en tidsalder uden fortilfælde, hvor kæmpe informationsmængder konstant er tilgængelige for børn. Læringsmulighederne i den digitaliserede moderne barndom virker ubegrænsede. Imidlertid bør de iboende fordele ved at leve i denne tidsalder nøje overvejes i forhold til begrænsningerne i den menneskelige hjerne. Desværre overvejes dette forhold sjældent, når virksomheder frigiver den nyeste form for mobilteknologi eller nye sociale medier. Vi skal huske, at hvis strukturer, biologiske eller andre typer, presses ud over deres grænser, vil de have en øget risiko for at nedbrydes. Børn er endvidere i dårligere fysisk form end ældre generationer var som børn, mere tilbøjelige til at have forstyrrede søvnrytmer, mere tilbøjelige til at leve i byområder, mere begrænsede i mulighederne for at udforske deres lokalområder, og mindre tilbøjelige til at bruge tid på at lege uden for i naturen. Disse tendenser gør sig gældende, uanset om børnene bor i landdistrikter eller byområder. Disse tendenser distancerer børn mere og mere fra situationer og omgivelser, der var en del af deres evolutionære fortid, da deres hjerners biologiske fundament blev grundlagt. serne i dets hjerne kan herefter ikke længere fungere optimalt. Uheldigvis for dit barns hjerne findes der i store virksomheder medarbejdere specialiseret i reklame og marketing, der er bekendte med begrænsningerne i menneskers opmærksomhedsressourcer. Det er bogstaveligt talt disse højtuddannede medarbejderes opgave at fange deres kunders opmærksomhed, herunder børns opmærksomhed. Når disse kloge hjerner arbejder i et endeløst konkurrencesamfund, skaber det en voldsom, men ofte overset kamp om børns opmærksomhed, som har fået navnet opmærksomhedsøkonomi. Børn og unges psykiske trivsel udfordret I Danmark vil 15% af alle børn og unge søge behandling for en mentalsygdom, inden de er fyldt 18 år (Jensen et al., 2018). Ligeledes er den generelle psykiske trivsel blandt børn faldende, idet 27% af danske piger og 11% af danske drenge rapporterer symptomer på psykiske problemer mindst én gang om dagen (Rasmussen & Due, 2011). Denne høje udbredelse lægger stort pres på sundhedsvæsenets allerede udfordrede budgetter. De direkte og indirekte økonomiske omkostninger forbundet med mental sygdom er nu højere end omkostningerne forbundet med kroniske somatiske sygdomme, herunder kræft og diabetes, og forventes at blive fordoblet i 2030 (Trautmann et al., 2016). Forklaringer på, hvorfor vi ser så stort et antal børn, der har behov for behandling for psykiske sygdomme, er komplekse og ofte kun foreløbige. Forskere har imidlertid dokumenteret, hvordan barndommen gennem de sidste årtier har ændret sig, og det forekommer rimeligt at antage, at disse ændringer lægger pres på børns hjerner i et omfang, der overstiger det pres, tidligere generationer har oplevet. Børn modtager standardiseret, digitaliseret uddannelse, der er baseret på konkurrence og vurdering. Siden slutningen af 1800-tallet har psykologer haft fokus på opmærksomhed, som en af de grundlæggende funktioner i den menneskelige hjerne, og de begrænsede kognitive ressourcer knyttet hertil. For at skabe mening i de kontekster, vi indgår i, må vi fokusere vores opmærksomhed mod relevant information fra den konstante strøm af indtryk fra vores omgivelser, der når vores hjerne gennem vores sanser. Det er gennem dette filtreringssystem, at et barn kan opnå et simpelt mål som at være opmærksom på, at nogen taler. Objekterne for barnets opmærksomhed, de ord, der udtales, bliver målene i strømmen af information fra omgivelserne, mens alt, der ikke er relateret til målene bliver information, der distraherer. Der er imidlertid begrænsninger knyttet til et barns opmærksomhedsressourcer, da børn ikke kan opfatte alle de informationer, der er tilgængelige på én gang. Det kræver derfor en betydelig mental energi at fokusere og opretholde opmærksomhed, hvilket peger på en anden begrænsning ved opmærksomhed nemlig at opmærksomhed er en begrænset evne. Det betyder, at børn (og voksne) kun kan fokusere deres opmærksomhed, indtil deres lagre af mental energi er opbrugte. Når dette sker, bliver barnet mentalt udmattet, og proces- Et produkts succes bestemmes ofte af, hvor meget opmærksomhed, det kan tiltrække. På denne måde kan børns opmærksomhed ses som en vare, der kan konkurreres om, fra børn er helt små. Naturligvis er nøglen til overlevelse tilpasning, og mange børn vil også have evnerne til at trives i et konkurrencepræget samfund, der lægger stort pres på opmærksomhed. Imidlertid er nogle børn mere sårbare over for at blive overvældet af information og mindre modstandsdygtige over for mental udmattede, når de forsøger at ignorere information, der distraherer dem, og som netop er blevet udviklet af mennesker med det formål at distrahere. Heldigvis har miljøpsykologer opdaget et bestemt element i vores fælles omgivelser, der modvirker mental udmattelse nemlig naturen! Naturens indvirkning på mental sundhed Attention Restoration Theory (Kaplan, 1995) beskriver en proces, hvorigennem mental udmattelse, der fremkaldes af et overforbrug af fokuseret opmærksomhed, kan overvindes ved at tilbringe tid i naturen. Naturlige genstande er ikke blevet udviklet af mennesker. Derimod er deres eksistens i overensstemmelse med naturlovene, som ifølge teorien gør, at vores sanser opfatter dem som blødt fascinerende.

Mental sundhedsfremme gennem grønnere livsstil fortsat Denne psykologiske egenskab ved genstande i naturen gør, at det kræver mindre mental anstrengelse at skifte opmærksomhed mellem naturlige objekter og navigere i tanker og følelser i naturen. Mere præcist involverer naturen sanserne på en afslappende måde, der kan fremkalde en tilstand af psykologisk genopbygning, hvilket forklarer, hvorfor folk ofte føler sig opfriskede, energiske og lykkelige efter at have tilbragt tid i naturen. Grundlaget for teorien indbefatter, at eksponering for naturen kan forbedre arbejdshukommelse, opmærksomhedskontrol og kognitiv fleksibilitet - tre evner, der ligger til grund for hjernens højere eksekutive funktioner, såsom planlægning og problemløsning (Stevenson et al., 2018). Hvis børn har gentagne problemer med disse almindelige hjerneprocesser på tværs af forskellige kontekster, som fx hjemmet eller skolen, vil børnene have svært ved at trives. Dette kan føre til diagnosen ADHD, der er en af de mest almindelige neuropsykologiske lidelser blandt børn. ADHD er karakteriseret ved udbredt uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet og impulsivitet. Det er en kompleks lidelse, der varierer med hensyn til de genetiske og miljømæssige bidrag, hvilket sandsynligvis medvirker til at forklare variationen i, hvordan børn reagerer på medicinsk behandling. Selv om 65-75% af børnene opnår symptomforbedringer ved brug af medicin (Christoffersen & Hammen, 2011), bør medicin ikke anvendes som eneste behandlingsform, og medicin bør kun anvendes som førstevalg ved symptom- behandling i de meste alvorlige tilfælde. Sundhedsstyrelsen har for nylig påpeget, at medicinsk behandling af ADHD-symptomer kun bør finde sted i kombination med andre tilgange (Sundhedsstyrelsen, 2018). Sammen med adfærdsmæssige terapier kan de måder, hvorpå børn lever deres dagligliv medvirke til at forudsige, hvordan de håndterer sygdommen på længere sigt. Antageligt vil de tidligere nævnte tendenser i den moderne barndom vanskeliggøre livet for børn med ADHD. Derfor opfordrer et stigende antal specialister til, at livsstilsinterventioner supplerer andre behandlingsformer. Regelmæssig brug af natur vil måske en dag være at finde på listen over livsstilsfaktorer, der anbefales af psykiatriske specialister til at begrænse eller fjerne symptomer forbundet med ADHD. Videnskabelige undersøgelser Hvis naturen skal blive et seriøst element i en holistisk behandlingsstrategi, er der imidlertid brug for veludførte videnskabelige undersøgelser, der kan anvendes til at drage valide konklusioner om naturens virkning på børn med ADHD og forklare, hvilke mekanismer der er involveret. Desværre findes der meget få studier, der har undersøgt, hvordan naturen påvirker hjernen blandt børn med ADHD, samt studier af, hvordan denne viden kan anvendes i behandling af ADHD-symptomer. To tidligere studier (Faber Taylor & Kuo, 2009; Van den Berg & Van den Berg, 2011) har vist stort potentiale og rapporteret positive effekter på opmærksomhed og hukommelse, men studiernes kvalitet var begrænset i sammenligning med typiske medicinske forsøg. I 2016 havde vi mulighed for at studere effekten i en større gruppe børn gennem et forbedret studiedesign i form af et randomiseret kontrolleret studie, der sammenlignede anvendelse af natur og brug af medicin. Vi fandt imidlertid ikke noget bevis for, at naturen forbedrede hjernens funktion hos børn med ADHD, ligegyldigt om børnene var medicinerede eller havde fået placebo. I 2019 har vi med støtte fra Helsefonden fået mulighed for med udgangspunkt i nyeste data fra Danmark og udlandet at lave nye forbedrede undersøgelser med udgangspunkt i overvejelser over, hvordan vi bedst dokumenterer de ofte rapporterede fordele ved naturen for børn med ADHD. Ved at tilpasse testprocedurer, forbedre kvaliteten af naturoplevelsen for deltagerne og udnytte Københavns grønne områder håber vi at opnå ny viden om, hvordan naturen kan forbedre hjernens funktion blandt børn med ADHD. For at følge op på vores tidligere studie undersøger vi naturens indflydelse på deltagere, der er i medicinsk behandling med forskellige doser, såvel som deltagere, der ikke er i medicinsk behandling. Fremtidsperspektiver Det er svært at forudse, hvordan barndommen vil se ud om 10-20 år, ligesom det tidligere har været svært at forudsige, hvordan nutiden ser ud. Men måske vil den bevægelse, der arbejder for, at børn skal tilbringe tid i naturen gøre, at vi vil se en reduktion i behovet for medicinsk behandling af opmærksomhedsproblemer, der ellers kan blive forværret af moderne livsstil og bymiljøer. n Litteratur (anvendt i teksten) Christoffersen, M. N. & Hammen I. (2011). ADHD-indsatser: En forskningsoversigt. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. Lokaliseret 24-05-2019 på www.sfi.dk/admin/public/download.aspx?file=files%2ffiler%2fsfi%2fpdf%2frapporter%2f2011%2f1114_ ADHD_indsatser.pdf Faber Taylor, A., & Kuo, F. E. (2009). Children with attention deficits concentrate better after walk in the park. Journal of Attention Disorders, 12(5), 402-409. Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Ekholm, O., & Christensen, A. I. (2018). Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen, Danmark. Kaplan, S. (1995). The restorative benefits of nature: Toward an integrative framework. Journal of Environmental Psychology, 15(3), 169-182. Rasmussen, M., & Due, P. (2011). Skolebørnsundersøgelsen. København: Statens Institut for Folkesundhed. Stevenson, M. P., Schilhab, T., & Bentsen, P. (2018). Attention Restoration Theory II: a systematic review to clarify attention processes affected by exposure to natural environments. Journal of Toxicology and Environmental Health, Part B, 21(4), 227-268. Sundhedsstyrelsen (2018). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Lokaliseret 24-05-2019 på hoeringsportalen.dk/hearing/details/62168 Trautmann, S., Rehm, J., & Wittchen, H. U. (2016). The economic costs of mental disorders: Do our societies react appropriately to the burden of mental disorders? EMBO Reports, 17(9), 1245-1249. Van den Berg, A. E., & Van den Berg, C. G. (2011). A comparison of children with ADHD in a natural and built setting. Child: Care, Health and Development, 37(3), 430-439. Supplerende læsning Stevenson, M. P. (2018). Green Matter: How Exposure to Natural Environments Improves Cognitive Functioning in Children with and without Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Lokaliseret 24-05-2019 på videnomfriluftsliv. dk/sites/default/files/pdf/pdf-filer/phdthesis_greenmatter_withoutarticles.pdf Wu, T. (2017). The Attention Merchants: How Our Time and Attention are Gathered and Sold. Atlantic Analysis Corp.

Matt P. Stevenson & Sinje Francke Stevenson UDBUD 2019/2020 Kursustitel Underviser Dato Frist Kursusnr. Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - Skanderborg Grundlæggende medicinkursus Neuropædagogisk Konference: Naturens betydning for krop og hjerne Uddannelsesteam Annette Frederiksen Grethe Nim 1. gang 03-09-2019 23-09-2019 24-09-2019 25-09-2019 26-09-2019 Introduktion til neuropædagogik Birte Norlyk 01-10-2019 02-10-2019 21-06-2019 19-13-S 19-08-2019 19-19-S 21-08-2019 19-22-S 27-08-2019 19-13-S Demens og udviklingshæmning Marianne Kirk Jepsen 22-10-2019 17-09-2019 19-16-S Introduktion til sanseintegration Birte Norlyk 23-10-2019 24-10-2019 18-09-2019 19-14-S Epilepsi og udviklingshæmning Lilli Hansen 29-10-2019 24-09-2019 19-17-S Livshistorier og udviklingshæmning Birte Norlyk 05-11-2019 01-10-2019 19-10-S Tegn-Til-Tale - øvede Birte Norlyk 12-11-2019 08-10-2019 19-12-S Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - Skanderborg Efteruddannelse i sanseintegration - Skanderborg Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - Skanderborg Birte Norlyk Christina G. Pedersen 04-12-2019 05-12-2019 Christina Gundgaard Pedersen 09-12-2019 10-12-2019 Uddannelsesteam Uddannelsesteam Uddannelsesteam 1. gang 14-01-2020 1. gang 05-05-2020 1. gang 25-08-2020 30-10-2019 19-23-S 04-11-2019 19-24-S 01-12-2019 20-01-S 29-03-2020 20-02-S 07-06-2020 20-03-S

SPÆNDENDE FREMTID Næste blad udkommer i oktober 2019 med et spændende og relevant tema. Modtag VISS bladet gratis med posten fire gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk. Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030. Tjek og tilmeld dig VISS efteruddannelsestilbud på www.viss.dk. Annoncér i VISS bladet VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som fremstiller produkter, der er målrettet VISS målgruppe. Interesserede kan rette henvendelse til VISS. VISS viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS nyhedsmail på www.viss.dk. VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon 8794 8030 viss@skanderborg.dk www.viss.dk Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk