TEMA Metoder og redskaber til skræddersyet pædagogik

Transkript

1 Nummer 36 oktober årgang Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab TEMA Metoder og redskaber til skræddersyet pædagogik Udredning af borger ud fra en neuroaffektiv tilgang Eksempel på, hvordan en specialpædagogisk konsulent gennemfører et typisk forløb ud fra en neuroaffektiv tilgang. S. 4-9 Skræddersyet pædagogik Den pædagogiske tilgang bør skræddersyes til den enkelte borgers behov. S Neuroaffektiv udvikling Den neuroaffektive udvikling handler om hjernens udvikling af evnen til at regulere stress og følelser. S UDDANNELSE I 2019 Sorg og tab Konfliktforebyggelse i et neuropædagogisk perspektiv Efteruddannelse Grundlæggende medicinkursus Introduktion til integrativ neuropædagogik Kommunikation og musik Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv Sanseintegration

2 Nummer 36 oktober årgang INDHOLDSFORTEGNELSE Leder Udredning af borger ud fra en neuroaffektiv tilgang Skræddersyet pædagogik Neuroaffektiv udvikling UDDANNELSER VISS tilbyder Indhold Arbejdspladskurser AKTUELLE KURSER Autisme og udviklingshæmning Demens og udviklingshæmning Grundlæggende medicinkursus Introduktion til integrativ neuropædagogik Introduktion til sanseintegration Konfliktforebyggelse i et neuropædagogisk perspektiv Musik som meningsfulde fællesskaber Sommerskole - musik, leg og massage Sorg og tab hos mennesker med udviklingshæmning Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision Efteruddannelse Redaktion Leder, Jette Lorenzen Udviklingskonsulent, Søren Lytzau Specialpædagogisk konsulent, Lilli Lilliendahl Hansen, Kommunikationskonsulent Liselotte Kruse Balslev Hansen Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Nr Årgang 13 Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon / viss@skanderborg.dk / srpgdk Tryk CS Grafisk A/S

3 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 3 Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS TILPASSET PÆDAGOGIK I dette nummer af VISS bladet retter vi opmærksomheden på, hvordan pædagogikken kan tilpasses den enkelte borger. I specialpædagogikken søger man netop at udvikle veje, der er rettet mod mennesker med særlige behov, som på trods heraf kan få adgang til faglige og personlige udviklingsmuligheder i et ligeværdigt fællesskab med andre. I artiklerne er der fokus på metoder og redskaber til, hvordan du kan hjælpe med at skræddersy den pædagogiske tilgang til konkrete borgere, ligesom du får inspiration til, hvor du kan lære mere. Med de tre artikler i dette nummer forsøger vi at komme tættere på, hvad det vil sige at tilpasse pædagogikken til den enkelte borger. I den første artikel af Trine Lilliendahl Hansen tager vi afsæt i praksis, og du indføres i, hvordan en specialpædagogisk konsulent fra VISS gennemfører et typisk rådgivningsforløb ud fra en neuroaffektiv tilgang. Med afsæt i en case diskuterer artiklen baggrunden for konsulentens valg af tilgang til udredningen, ligesom der gives bud på reel og ideel implementering og opfølgning på konsulentens anbefalinger. I den sidste artikel af Christina Gundgaard Pedersen graves der et spadestik dybere, og du præsenteres for, hvad der skal til for at understøtte mennesker med funktionsnedsættelse pædagogisk. På baggrund af den eksisterende viden om menneskets udvikling af følelsesmæssige reguleringsmekanismer præsenteres du for en udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsnedsættelse. I artiklen anbefales konkrete pædagogiske tiltag med det formål at etablere en tryg relation, regulere borgerens grundlæggende tilstand, fremme somatosensorisk integration samt stimulere udvikling af socioemotionelle og refleksive færdigheder. Læs mere om VISS tilbud s. 11 Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på - her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS viden i fællesskab. Følg os på LinkedIn Følg os på Facebook Den efterfølgende artikel af Christina Gundgaard Pedersen, tager sit afsæt i en case, som eksemplificerer betydningen af, at borgeren mødes individuelt. Der kan være stor forskel på et menneskes fysiske alder, samt kognitive og følelsesmæssige udviklingsniveau. I den sammenhæng har de sociale relationer en central rolle for menneskets neuroaffektive udvikling, og dermed udviklingen af hjernens følelsesmæssige reguleringsmekanismer. Med afsæt i den eksisterende viden om neuroaffektiv udvikling peger dette på, at den pædagogiske indsats skræddersyes til den enkelte borgers individuelle behov. Hvis du får lyst til at lære mere om udviklingsorienteret neuroaffektiv pædagogik, så tjek vores todages kursus for hhv. pædagoger og psykologer side Xx. God læselyst! Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS viden i fællesskab

4 Af Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent i VISS UDREDNING AF BORGER UD FRA EN NEUROAFFEKTIV TILGANG - et typisk forløb fra A til Z på vejen mod det ideelle Med udgangspunkt i en case om udredning af en borger (anonymiseret) giver denne artikel et eksempel på, hvordan en specialpædagogisk konsulent fra VISS gennemfører et typisk rådgivningsforløb ud fra en neuroaffektiv tilgang.

5 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5 På basis af casen diskuterer artiklen baggrunden for konsulentens valg af den neuroaffektive tilgang til udredning, ligesom bud på reel og ideel implementering og opfølgning på konsulentens anbefalinger præsenteres i et interview med en henvender. Et rådgivningsforløb starter typisk med, at VISS modtager en henvendelse om en problemstilling i forhold til en borger med nedsat funktionsevne. Henvendelsen kan komme fra en institution i en kommune, i princippet beliggende hvor som helst i landet. Efter gennemgang af sagen tager en af VISS konsulenter kontakt til henvender, og sagen oprettes. Efter det indledende møde med henvender og borger m.fl. tilrettelægger konsulenten et passende forløb med møder, handling osv. i forhold til problemstillingen. Et rådgivningsforløb tager gennemsnitligt 5-10 måneder. Men hvad sker der med borgeren, når rådgivningsforløbet er slut? Hvordan sikres implementering af anbefalinger, opfølgning osv. reelt og ideelt? I det følgende gennemgår vi en typisk case, der viser, hvordan et sådant forløbs faser ideelt set kan gennemføres fra henvendelse til implementering og opfølgning casens hovedperson kalder vi Tor. CASE Tor er en ung mand på 23 år med mental retardering, der bor på bostedet Valhalla, som er indrettet til at modtage borgere med udviklingshæmning. Tor har boet på Valhalla i 5 år. Han er født i Afghanistan og boede der sammen med sin familie de første to år af sit liv. Som 2-årig kommer Tor til Danmark sammen med en onkel og anbringes hos en plejefamilie. Tor bor hos denne plejefamilie i 3 år, hvorefter han flytter på døgninstitution, da plejefamilien ikke magter opgaven. Tors adfærd bærer præg af reaktioner, hvor han agerer med voldsomme udbrud for derefter at trække sig ind i sig selv og være ukontaktbar. Tor bor på døgninstitutionen i en lang årrække, og som 15-årig flytter Tor til en ny plejefamilie frem til han fylder 18 år, hvorefter han flytter ind på Valhalla. Baggrunden for henvendelsen til VISS er flere problemstillinger. Det opleves, at Tor har vanskeligheder med regulering af følelser, og den mangelfulde regulering viser sig i dagligdagen ved, at han let bliver insisterende, er urolig og vagtsom. Tor fremstår årvågen, og det opleves, at han har en grundlæggende mistillid til andre. Når personalet forsøger at kontakte ham, afviser han enten eller bliver insisterende, hvilket hænger sammen med, at han reagerer for hurtigt og for voldsomt på et ønske om kontakt eller gøremål. Ligeledes kommer personalet til kort, når der skal gives medicin til Tor. Hvis Tor ikke får sin medicin, bliver han udadreagerende og selvskadende. Personalet er ikke enig om tilgangen til, hvordan medicinering skal foregår, hvilket Tor er snu nok til at opdage. En psykiater har været kontaktet i forhold til muligheden for depotmedicin, men det er Tors dosis er ikke tilstrækkelig høj til. Endvidere er Tor impulsiv og vedholdende i sine ønsker. Fx hvis der er noget, han gerne vil have, så skaffer han sig det omgående. Hvis ikke han har penge, så stjæler han. Efterhånden er Tors lejlighed så fyldt af de ting, Tor får fat i, at det ikke længere er muligt at komme rundt i lejligheden, gøre rent mv. Denne samlermani har fulgt Tor gennem mange år. Generelt afviser Tor kontakt med en stor del af personalet, mens enkelte andre, som han søger kontakt til, lykkes med at hjælpe Tor og give ham medicin. Konsulentens overvejelser Der er behov for et skift fra fokus på medicin til fokus på pædagogik og relation til Tor. Medicin er det, der fylder, og både personale og Tor oplever det som en stressfaktor. Der er en utydelighed omkring, hvad tilgangen er, måden der stilles krav på, og hvordan Tor mødes. Hvis et krav skal kunne indfries, skal der arbejdes med, hvordan man får skabt en tillidsfuld relation til Tor. Derfor bør der i kravsituationer (udlevering af penge, piller o.l.) også tilstræbes et fokus på den neuroaffektive tilgang, så Tor mødes med et ønske om, at man vil være sammen med ham og tilbyder ham nærvær og kontakt. Som pædagogisk konsulent på sagen beslutter jeg efter en vurdering af problemstillingen at foretage udredningen ud fra en neuroaffektiv tilgang med fokus på tilstandsregulering og relation, med det formål, at Tor kan sikres ro, nærvær, tryghed og tillid. På baggrund af casens problemstillinger opstilles følgende mål: at personalet får indsigt i og forståelse for at arbejde med tilstandsregulering, herunder stimulation af arousal via de primære sansekanaler at personalet får indsigt i og forståelse for Tors følelsesmæssige udvikling og får ideer til, hvorledes tilgangen kan tilrettelægges på baggrund heraf at der fremadrettet arbejdes på flere situationer, hvor der er fokus på samvær og nærhed at personalet får implementeret en fælles tilgang og udarbejdet en dagsplan, som er kendt for alle fortsættes...

6 Udredning af borger ud fra en neuroaffektiv tilgang fortsat Ovenstående målsætninger munder ud i følgende metoder: Jeg tager udgangspunkt i forskellige perspektiver personalets perspektiv / borgerens perspektiv - hvilket bidrager til en større indsigt i og forståelse for, hvad de forskellige perspektiver betyder, og hvorledes de influerer på den pædagogiske praksis. Dette betyder bl.a., at jeg konkret har for øje, hvordan man kan arbejde med Tors perspektiv og dermed opnå en større forståelse for hans adfærd og reaktioner. Herudover anvender jeg den neuroaffektive tilgang som metode, hvor sigtet er at sikre overensstemmelse mellem sanser, følelser og tanker hos Tor gennem følelsesmæssige afstemninger hos det personale, der er sammen med Tor, og med forståelse for Tors udviklingsalder og hans følelsesmæssige udvikling. Det tilstræbes at arbejde med en følelsesmæssig afstemning, hvor mødeøjeblikket med Tor bliver det bærende både i kravsituationer og i den generelle kontakt. I forløbet er der fokus på tiltag, som tager udgangspunkt i regulering af sanserne og arousal. For at Tor oplever følelse af kontrol og overblik, er det vigtigt, at han inviterer til kontakt, hvilket betyder, at man må vente og lade ham komme til én. Når Tor kommer, er det vigtigt at koble sig på ham og vise interessen for ham. Tor vil profitere af tiltag, hvor der arbejdes med spejling, protokommunikation, nærvær, kropskontakt og regulering af følelser. Samtidig må man acceptere, at Tors sindstilstand svinger, hvilket betyder, at han nogle gange kan være længere i en relation end andre, for herefter at blive insisterende og forjagende efter at få opfyldt et behov. Tor har vanskeligheder med regulering af følelser, hvilket påvirker hans evne til at skelne mellem fare og ikke fare. Dette får hjernen til at reagere for hurtigt og voldsomt, og den mangelfulde regulering viser sig ved, at Tor let bliver insisterende, og han er urolig og vagtsom. Når man har reguleringsvanskeligheder, kan man fremstå årvågen, som det ses hos Tor, hvilket giver sig udslag i, at han har en grundlæggende mistillid til andre. Tor oplever til tider tegn på fare længe før andre, hvilket ses ved, at han hurtigt afviser eller bliver insisterende, og dette hænger sammen med, at han reagerer for hurtigt og for voldsomt på et ønske om kontakt eller gøremål. I hele forløbet har der været fokus på, hvilken tilstand Tor er i, hvornår og hvordan det opleves. Herunder hvilke impulser det medfører hos personalet, og hvordan man mærker det. På baggrund heraf har der gennem hele forløbet været arbejdet med, hvordan personalet kan tilrettelægge en praksis, som tager udgangspunkt i ovenstående. Anbefalinger i praksis Først og fremmest er det vigtigt for personalet at arbejde med at regulere Tor. Herunder er der brug for faste rammer, forudsigelighed og struktur. Cortex Limbisk Mellemhjernen DA Hjernestamme Og der er brug for nærværende og tilgængelige medarbejdere. Tor kan ikke regulere sig selv, og derfor er der brug for medarbejdere til at hjælpe ham med at skabe ro og tillid. Rækkefølgen i det pædagogiske arbejde er vigtig og afgørende. Det er først, når Tor er reguleret, føler sig tryg og er nogenlunde følelsesmæssigt stabil, at han vil kunne modtage og imødekomme et krav. Aktiviteter, der involverer regulering, tager ofte udgangspunkt i kroppen og kropslige oplevelser. Målet med reguleringsaktiviteter er at lære Tor at være i ro og føle sig tryg. Det kan ligeledes indebære, at man praktiserer spejling, lytning og en anerkendelse af hans følelser: Jeg ser, hører og mærker dig. På baggrund heraf er der under forløbet arbejdet med at skabe en tydelig ramme for Tor, der i den daglige praksis tager sit afsæt i, hvilken tilstand Tor befinder sig i, og hvorledes man kan arbejde med regulering relation krav. fortsættes... NE SER Plasticitet Stress aktivering Figur 1: Model for tilstandsregulering (Jesper Birck)

7 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7

8 Udredning af borger ud fra en neuroaffektiv tilgang fortsat I forhold til Tor er det vigtigt altid at regulere nedefra og op (se figur). Det anbefales derfor at arbejde med aktiviteter, der tager udgangspunkt i kroppen og kropslige oplevelser. Det er væsentligt, at Tor bliver mødt med omsorg, varme og venlige ansigter, og at medarbejderne tager ansvar for at skabe ro, struktur, forudsigelighed og tryghed omkring Tor - herunder at forberede Tor på, hvad der skal ske: hvornår, hvordan, hvorfor, hvor længe og med hvem. Slutteligt har personalet arbejdet sig frem mod en tilgang, hvor Tor inviteres (via tryghedspersonale) til at være sammen med nyt eller andet personale, da tryghedspersonalet fremstår som Tors sikkerhedsnet og derved kan sikre Tor den fornødne tryghed og tillid ved nyt personale. Implementering og opfølgning Vi har spurgt faglig leder af Sølund Bavnebjerg Gitte Grill Hansen, hvordan hun som leder faciliterer plads til udredningsarbejdet og den videre implementering af VISS-konsulentens anbefalinger, hvordan hun støtter og fastholder fagligheden, og endelig, hvordan hun sikrer opfølgning og fastholdelse af nye pædagogiske tiltag. Gittes oplevelse er, at i komplekse borgerrettede sager er det pædagogiske arbejde afhængigt af et veldokumenteret fundament som basis for den pædagogiske og sundhedsrettede indsats. Et udredningsarbejde er, hvad man i jurasproget ville kalde et oplyst grundlag. Målet med et udredningsforløb er dermed at arbejde målrettet, så pædagogiske synsninger får et modspil af, hvad ved vi på baggrund af de pæda- gogiske observationer, borgerens livshistorie og mange andre nyttige aspekter for en udredning. Når jeg som leder faciliterer et udredningsarbejde, handler det dermed om at være fokuseret på en borgers habituale ståsted i livet og bruge den viden, et udredningsarbejde afstedkommer, som udgangspunkt for den pædagogiske indsats. Et længerevarende udredningsarbejde kræver overblik og planlægning. Det kræver ofte ekspertviden at få et overblik over, hvordan et udredningsforløb skabes med fokus på borgerens ressourcer og vanskeligheder, og det kræver en omhyggelig planlægning af deltagerne i et udredningsforløb. Derfor er det ikke uden betydning, at forløbet planlægges ned i detaljerne med datosætning, deltagere og løbende videreformidling til kolleger, sagsbehandler og pårørende, udtaler Gitte. Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent i VISS, sammen med Gitte Grill Hansen, faglig leder af Sølund Bavnebjerg

9 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 9 Som leder er det Gittes oplevelse, at konsulenterne er eksperter på udredningens redskaber og metode, metoder som i dialog med det pædagogiske personale, skaber data. Først når alle data er samlet, sker en fortolkning af data ud fra konsulentens viden og erfaring. For Gitte handler det om, at denne proces skaber det oplyste grundlag for den pædagogisk strategi, hvad vi har med at gøre sættes i et klarere lys, samt hvordan vi fremover i enighed vurderer at være den nødvendige intervention for en borger. Vores evne til at lave strategi og skabe brugbare interventioner for borgeren på baggrund af data og tolkning af data, sætter standarden for vores, reflekterer hun. er netop at fastholde os på dette fælles fundament, hvor personalet kan forføres til egne konklusioner, der fører til handlinger oven for borgeren, der ikke er i borgerens tarv eller opfylder borgerens behov. Faglighedens kvalitet er en vekselvirkning af pædagogisk intuition, men i høj grad også af, at fastholde en strategi og udfører denne i praksis. Mit ledelsesmæssige fokus bliver dermed at lede personalet til at bidrage til strategien (konsulentens anbefalinger) i praksis og drøfte vinklerne på praksis i et forum for dialog meget gerne med konsulenten, der ligesom jeg vedholdende skal samle personalet på en retning, der holder sig inden for udredningen rammer, udtaler Gitte. Større udredningsarbejder kræver ifølge Gitte kontinuerlig opmærksomhed fra lederen. Det betyder bl.a., at hun erfaringsmæssigt kan have brug for, at skabe flere fælles drøftelser end normalt og at tiden til disse møder, er tydelige med dagsorden, så fokus holdes ud fra konsulentens anbefalinger, hvorfor der både må vælges til og fra. Her bliver tydelig ledelse på, hvilken del af arbejdet, der er i fokus nu, og hvad vi ikke arbejder med, en nødvendighed men særdeles vigtig opgave. Min erfaring er, at vi i et udredningsarbejde bliver for ambitiøse og vil det hele på én gang. Det er aldrig gået godt for nogen, afslutter Gitte. For mig at se, er et andet vigtigt ben i et udredningsforløb, at bruge udredningen som fælles basisviden, hvor vi filtrerer personligt værdisæt ud af ligningen Gitte Grill Hansen En del af en høj faglighed handler om nysgerrighed og engagement, mener Gitte, derfor er udredningsarbejdet og bidrag med erfaringer og viden til dataindsamling en del af fagligheden. Støtten til personalet bliver da at facilitere en proces med tydelighed i udredningsarbejdets faser samt italesætte rammen for udredningsarbejdet. Det kunne eksempelvis handle om, hvem der deltager i hvilke dele af udredningsarbejdet, men også at sikre grundlag for, at data indhentes fra en bred repræsentation af personer med hver sin relation til borgeren og hver sine erfaringer og tolkninger af sagen. Der findes en faldgrube, der omhandler dette bredde perspektiv ind i en udredning. Målet er netop at skabe en så præcis vurdering som muligt, udtaler hun. For mig at se, er et andet vigtigt ben i et udredningsforløb at bruge udredningen som fælles basisviden, hvor vi filtrerer et personligt værdisæt ud af ligningen. Min ledelsesmæssige opgave Gode pædagogiske tiltag tager som oftest tid på parametre som planlægning, udførelse og evaluering. Det er Gittes erfaring, at særligt evnen til evaluering har positiv effekt på forløbene, men det er ligeledes en vanskelig disciplin i pædagogisk arbejde. Og hvorfor, kan man spørge sig? Vores arbejde baserer sig, ikke blot på relationer, men på relationer til mennesker, hvis dele af hjernen er skadet. Det betyder, at vi ikke kan forudsige borgernes handlinger eller reaktioner, ligesom vi ikke kan skabe kohærens mellem borgerens respons på vores interaktion fra dag til dag ej heller fra borger til borger. Med andre ord vores arbejde er på alle måder uforudsigeligt. Derfor bliver det også svært at evaluere interventioner med en borgergruppe med udviklingshæmning. Vores arbejde kaldes i videnskaben for vilde problemer, udtaler hun. Afrunding For at et rådgivningsforløb skal give det ønskede resultat til bedste for borgeren, er det nødvendigt, at borgeren sættes i centrum for den pædagogiske indsats. Resultatet af rådgivningen er anbefalinger, som tager højde for borgerens behov, hvilket i høj grad kræver, at såvel medarbejderne som lederen understøtter og implementerer den anbefalede indsats. De to efterfølgende artikler her i VISS-bladet af Christina Gundgaard Pedersen, psykologisk konsulent i VISS, omhandler hhv. skræddersyet pædagogik og neuroaffektiv udvikling, og illustrerer netop den teoretiske baggrund for neuroaffektiv forståelse og tilgang, som jeg har taget udgangspunkt i gennem det udredningsforløb, jeg har forklaret i denne artikel. n

10

11 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & uddannelser 11 VISS TILBYDER I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2019 i form af kurser og efteruddannelser. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig. Vi tilbyder uddannelse inden for 6 temaer: Udviklingsforstyrrelser Kommunikation og musik Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer Når du deltager på VISS kurser, konference og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage. Arbejdspladskurser VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyer kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s Supervision, faglig sparring eller rådgivning Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 21. Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig. Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Klik dig ind på - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: VISS viden i fællesskab INDHOLDSFORTEGNELSE VISS tilbyder Arbejdspladskurser AKTUELLE KURSER Autisme og udviklingshæmning Demens og udviklingshæmning Grundlæggende medicinkursus Introduktion til integrativ neuropædagogik Introduktion til sanseintegration Konfliktforebyggelse i et neuropædagogisk perspektiv Musik som meningsfulde fællesskaber Sommerskole - musik, leg og massage Sorg og tab hos mennesker med udviklingshæmning Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision Efteruddannelse

12 ARBEJDSPLADSKURSER Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til dig Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov. Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet. Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,- kr. pr. dag, plus transport og køretid. Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside

13 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 13 HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I? Neuropædagogik I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionspsykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udviklingshæmning eller demens. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Introduktion til neuropædagogik eller Sanseintegration Udviklingsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professionelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF) Pædagogiske tilgange og metoder I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Kommunikation og musik I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der fremmer et frugtbart samvær med borgerne. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Jeg-støttende samtaler eller Musik som meningsfulde fællesskaber Problemskabende adfærd Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning Professionskompetencer Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende medicin, Forflytningskursus

14 EKSEMPLER PÅ ARBEJDSPLADSKURSER: Nedenfor finder du eksempler på arbejdspladskurser. Søger du noget andet, kan du finde flere på Demens og udviklingshæmning Når mennesker, der i udgangspunktet har nedsatte kognitive funktioner, udvikler en demenssygdom, stilles der krav til en løbende justering af den pædagogiske indsats. På kurset Demens og udviklingshæmning stiller vi skarpt på demenssygdommenes symptomer, observationsmetoder og interventionsmuligheder, hvor fokus er på livskvalitet og trivsel på trods af demensens regredierende karakter. Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent og Søren Lytzau, fysioterapeut og udviklingskonsulent, VISS Introduktion til Gentle Teaching Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvad Gentle Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan benytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de mennesker, du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi, hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder. Gentle Teaching er især velegnet i forhold til borgere, som skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op. Ved Christina Gundgaard Pedersen, psykologisk konsulent, VISS VI ANBEFALER VISS Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket fører til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Formålet med kurset er ud fra en neuropædagogisk synsvinkel at give dig en mulighed for at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå pga. begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Kurset kan tilrettelægges efter arbejdspladsens behov for hverdagstegn. Praksiscases fra arbejdspladsens hverdag kobles dermed på læringen af Tegn-Til-Tale som led i træning af tegnene. Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale. Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Jeg vil rigtig gerne rose underviserne for deres engagement og deres måde at rette op på de ændringer, der forløbsmæssigt var på netop vores hold. Endvidere ros til underviserne for at skabe et sundt og inkluderende studiemiljø. Endelig stor ros til personalet på Scandic Hotel. En helt igennem lærerig og god oplevelse. (Allan Vejbjerg) Det gav så meget mening i arbejdet med voksne med udviklingshandicap, hvorfor de nogle gange gør noget uhensigtsmæssigt, og hvor lidt man kan gøre for at ændre det. Tak for et godt kursus. (Kit Kjær Andersen) At underviseren var forberedt på vores målgruppe og talte sig ind i vores kontekst - det var fremmende for formidlingen af stoffet og dermed for læringen. Et kompliceret stof blev formidlet, så det var meningsskabende for en stor gruppe med forskellig baggrund. (Laila Jensen, Elsehus) Vi fik i høj grad mulighed for at relatere teorien til de personer, vi arbejder med i hverdagen. (Karin Johansen)

15 AKTUELLE KURSER 2019/20 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser 15 Autisme og udviklingshæmning På dette kursus får du en teoretisk og praksisnær viden om de sansemæssige udfordringer, mennesker med autisme oplever. Arbejder du med mennesker med autisme, der ofte oplever verden omkring sig som usammenhængende, forvirrende, frustrerende og uden mening, giver dette kursus en grundig kobling mellem teori og praksis. Endvidere introduceres du til anvendelige redskaber i hverdagen i din pædagogiske kontekst. Skanderborg maj 2020 Frist 7. april S Ved Trine Lilliendahl Hansen, Specialpædagogisk konsulent, VISS (Skanderborg) Kr ,- Demens og udviklingshæmning På dette kursus får du indsigt i, hvad demens er både generelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at observere og opdage symptomer hos mennesker med udviklingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsniveau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der er tale om demens. Skanderborg 20. oktober S Frist 15. september 2020 Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Søren Lytzau, fysioterapeut og udviklingskonsulent, VISS Kr ,- Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neuropsykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen.

16 AKTUELLE KURSER 2019/20 Skanderborg april 2020 Frist 16. marts 2020 Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske, og Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri, Landsbyen Sølund Kr , S Introduktion til integrativ neuropædagogik På dette kursus får du en overordnet introduktion til neuropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse mentale eller kognitive processer. Grundlæggende medicinkursus På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i medicindispensering og medicinadministration. På kurset gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker kroppens funktioner, samt vigtigheden af og ansvarligheden i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirkninger. Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem besvaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe medicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgangen på kurset. Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Skanderborg marts 2020 Frist 11. februar 2020 Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr , S Introduktion til sanseintegration På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning. Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til redskaber til udredning af sanseforstyrrelser. Skanderborg april 2020 Frist 10. marts S Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,-

17 AKTUELLE KURSER 2019/20 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser 17 Konfliktforebyggelse i et neuropædagogisk perspektiv På dette kursus får du redskaber og metoder til at forebygge og afværge konfliktoptrapning i arbejdet med mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser. Desuden gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde i forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse, hvor vi som fagprofessionelle kan støde på konflikter og udfordringer, vi har vanskeligt ved at forstå og kan stå magtesløse overfor. Det er oftest, når vi ikke forstår baggrunden for adfærden, at problemerne opstår, og konflikter udvikles, og her har du som pædagogisk medarbejder nøglen til forandring. Det handler om trivsel både for borger og arbejdsmiljø. Deltagerne bliver på kurset undervist i Intergrative neuropædagogiske forståelser til at forebygge, forstå og håndtere konflikter i det pædagogiske arbejde i forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (den nye betegnelse iht. ICD11). Skanderborg 2. april S Frist 27. februar 2020 Ved Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Skanderborg 16. april 2020 Frist 12. marts S Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Kr ,- Musik som meningsfulde fælleskaber På dette kursus får du en indføring i musik som et redskab til at skabe meningsfulde fællesskaber i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Gennem forskellige praktiske øvelser får deltagerne afprøvet, hvordan man kan opbygge forløb, der er tilpasset brugernes udviklingstrin og ressourcer. Med musikken som redskab får vi meget forærende. Musik giver mening for alle. Musik udvisker forskelle og fremhæver det, som gælder for os alle: Lysten til at være sammen og gøre noget sammen. Musikken giver os begge muligheder. Vi kan bruge lyttemusik som en behagelig og kravløs sanseoplevelse, og vi kan udfolde os aktivt i musikken med sang og instrumenter, bevægelse og leg. Sommerskole - musik, leg og massage På sommerskolen ligger fokus på at styrke relationen mellem beboer og medarbejder, der får mulighed for at fordybe sig i deres indbyrdes samvær. Som deltager får du en indføring i musik, leg og massage som pædagogiske redskaber til at opbygge kommunikation og samspil, og du bliver præsenteret for afspænding gennem sanseoplevelser som et redskab til nærvær og for klangmassage som en dybere kropslig påvirkning. Uge april 1. maj 2020 Frist 2. marts S Ved Anne Steen, musikterapeut, Gentle Teaching mentor, Landsbyen Sølund, Paul Misfeldt, fysioterapeut, Gentle Teaching mentor, Vivi Storm Skou, Boenhedsleder, Gentle Teaching mentor Skanderborg Kr ,- Pr. deltagende beboer inkl. medarbejder

18 AKTUELLE KURSER 2019/20 Sorg og tab hos mennesker med udviklingshæmning Skanderborg 20. januar 2020 Frist 2. januar S På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan kommunikere med mennesker med udviklingshæmning om de tab, de oplever gennem livet, og dermed støtte og trøste bedst muligt, når de mister et menneske, de holder af. Ved Line Rudbeck, sognepræst i Skanderborg og tidligere præst i Landsbyen Sølund Kr ,- Vi oplever alle at miste og mærke sorg. Det er et vilkår ved at være menneske, at vi savner og sørger, når en vigtig relation ophører og et menneske, der betyder noget for os, forsvinder ud af vores liv. Hermed mærker vi nogle følelser, som vi kan have brug for, at andre hjælper os med at bearbejde. Mennesker med udviklingshæmning mister ofte rigtig mange i løbet af livet, som de føler sig knyttet til. Det kan skyldes dødsfald, og det kan skyldes flytning, jobskifte blandt pædagoger og andet. Mange har aldrig fået talt med nogen om deres sorg, savn og frustration. Det kan blandt andet skyldes, at sorgens reaktioner ofte ligner noget andet og først viser sig efter længere tid, således at man som medarbejder og pårørende kan komme til at misforstå, hvad reaktionen er et udtryk for. Du vil på kurset blive undervist i, hvilke tab borgeren oplever, hvordan sorgen kommer til udtryk, og hvordan du kan hjælpe med at trøste, lindre og skabe håb under hensyntagen til borgerens kognitive funktionsniveau. Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere og understøtte talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes de meningsbærende ord med tegn, hvormed vi tydeliggør kernen i informationen. Arbejder du med borgere, der er nonverbale, med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, kan du styrke kommunikationen ved at anvende TTT og dermed øge livskvaliteten for borgeren. Skanderborg 7. maj S Frist 2. april 2020 Ved Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,-

19 AKTUELLE KURSER 2019/20 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Efteruddannelser 19 Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsnedsættelser. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser med særligt fokus på betydningen af den pædagogiske relation. Du vil introduceres for, hvordan den pædagogiske indsats kan tilpasses den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder). Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete pædagogiske redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for: Skanderborg december S Frist 30. oktober 2019 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk Kr ,- 1. Etablering af en tryg relation 2. Tilstandsregulering 3. Somatosensorisk integration 4. Socioemotionelle færdigheder 5. Refleksive færdigheder Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Kurset henvender sig primært til psykologer og psykoterapeuter, der arbejder med personale til og borgere med funktionsnedsættelse. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser, og den betydning det har for det psykoterapeutiske arbejde og supervision i arbejdet med funktionsnedsættelse. Du vil introduceres for, hvordan supervisionsrummet og terapeutisk indsats kan tage afsæt i den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder). Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for: Skanderborg december S Frist 4. november 2019 Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS Kr ,- 1. Etablering af en tryg relation 2. Tilstandsregulering 3. Somatosensorisk integration 4. Socioemotionelle færdigheder 5. Refleksive færdigheder

20 EFTERUDDANNELSE Integrativ neuropædagogik Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. Uddannelsen er opbygget i 5 moduler, 4 obligatoriske studiedage og en afsluttende opfølgningsdag, der fordeler sig således: FORÅR 2020, HOLD 1 SKANDERBORG Opstart: 14. januar 2020 kl Moduler i uge: 3, 5, 9, 13, 18 i 2020 Studiedage i uge: 4, 6, 10, 14 i 2020 Opfølgning i uge: 34 i 2020 Frist 1. december 2019 EFTERÅR 2020, HOLD 2 SKANDERBORG Opstart: 25. august 2020 kl Moduler i uge: 35, 39, 41, 45, 49 i 2020 Studiedage i uge: 36, 40, 44, 46 i 2020 Opfølgning i uge: 6 i 2021 Frist 7. juni S S Efteruddannelse i sanseintegration Du vil få en grundviden om sansernes udvikling og funktion og om snoezelprincipper. Samtidig bliver du præsenteret for forskellige former for sansestimulerende tiltag. Gennem hele forløbet vil du opøve evnen til observation, systematik og pædagogisk planlægning af sensorisk diæt. Efteruddannelsen giver dig således forudsætninger for at tolke, forstå og udrede borgerens sansebearbejdningsvanskeligheder og for målrettet at kunne iværksætte en sensorisk diæt, således at borgerens aktivitetsniveau og sansebearbejdning bedres. Indsatsen er målrettet det daglige miljø og dets aktiviteter samt brugen af snoezelhuse/-rum. Ved Uddannelsesteamet, VISS Kr ,- Skanderborg Prisen er ekskl. Integrativ neuropædagogik - en grundbog Uddannelsen består af 4 moduler af to dages varighed. Der skal påregnes noget arbejde imellem modulerne. Efteruddannelsen starter i uge 19: FORÅR 2020, SKANDERBORG Opstart: maj kl Moduler i uge: 19, 21, 23, 25 i S Frist 29. marts 2020 Ved Birte Norlyk, Lilli Hansen, Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogiske konsulenter, VISS, og Søren Lytzau, fysioterapeut og udviklingskonsulent, Landbyen Sølund Kr ,-

21 [ [ Nr. Nr september oktober ] ] Videnscenter Sølund Skanderborg KONSULENTYDELSER HOS VISS VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf , så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS. Præsentation af VISS konsulent Hvad er din faglige baggrund? Mit navn er Lilli Hansen. Jeg er uddannet pædagog, supervisor samt Gentle Teaching mentor. Jeg har arbejdet som specialpædagogisk konsulent siden Hvad er din faglige baggrund? Før min tid som specialpædagogisk konsulent har jeg i 28 år arbejdet som pædagog inden for specialområdet. Jeg har arbejdet med børn og unge med varige og betydelige funktionsnedsættelser, i døgntilbud med tilknyttet specialbørnehave. Jeg har arbejdet med voksne, i 107 og 108 tilbud, herunder voksne med udviklingsforstyrrelser som fx autisme og ADHD. Jeg har også haft at gøre med mennesker med mangeartede psykiatriske diagnoser og mennesker med udbredte sansemotoriske handicaps, fx døvblinde. Endelig har jeg et år været fuldtidsunderviser på Videreuddannelsen for pædagoger, efterfulgt af fem år som gæsteunderviser. Igennem årene som pædagog og underviser har jeg arbejdet tværfagligt med psykologer, læger, sygeplejersker, psykiatere, neurologer, ergo- og fysioterapeuter. Dette samarbejde samt mine mange års praksiserfaring har givet mig en bred vifte af kompetencer, som er nyttige i mit virke som specialpædagogisk konsulent i VISS. Hvad er dine specialer eller kernekompetencer? En af mine kernekompetencer er, at jeg er i stand til at omsætte teori til praksis. Derudover giver min store praksiserfaring mig et rigtig godt udgangspunkt i mødet og samarbejdet med borgeren. Dette betyder, at fx observation og samtaler med borgeren bliver udbytterige. Jeg har særligt specialiseret mig i forhold til udredninger, temadage, undervisning, arbejdspladskurser, supervision samt samtaler med borgere og pårørende. Hvad er det mest interessante ved dit job som konsulent på VISS? Det mest interessante er mødet med alle de mennesker, jeg kommer i kontakt med, hvad enten det er studerende, kursister, fagfolk, borgere eller pårørende. Det er i mødet, at mangfoldigheden viser sig, og muligheder åbner sig. Det er i mødet, det bliver interessant, når vi sammen er undersøgende på de mange forskellige refleksioner og perspektiver og dermed på forståelsen af borgerenes adfærd og handlinger. Det centrale i mødet er at sikre borgerens ret til indflydelse og medbestemmelse over eget liv, ud fra den enkeltes forudsætninger. Borgeren er centrum, og det handler om at sikre borgerens livskvalitet. n Hvilke opgaver løser du i VISS? I VISS har jeg mangeartede opgaver. Jeg underviser på VISS neuropædagogiske og sanseintegratoriske efteruddannelser. Ligeledes underviser jeg på forskellige kurser, temadage og arbejdspladskurser. Derudover tilbyder jeg rådgivning, faglig sparring, supervision og udredningsforløb, dette både internt i Landsbyen Sølund og rundt i landet. Endvidere er jeg VISO-specialist, hvor opgaven består i at yde rådgivning og udredning til borgere og fagfolk, når der er behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring.

22 Af Christina Gundgaard Pedersen, psykologisk konsulent i VISS SKRÆDDERSYET PÆDAGOGIK Vi ved fra viden om neuroaffektiv udvikling, at den pædagogiske tilgang bør skræddersyes til den enkelte borgers behov. VISS har på den baggrund, som en del af den integrative neuropædagogik, udformet en udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsnedsættelse.

23 [ Nr. [ 36 Nr. oktober 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 23 5 En udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsnedsættelse omfatter pædagogisk understøttelse af følgende: 1. Etablering af en tryg relation (faktorer med betydning for relationskompetence, herunder også fagpersonens egenomsorg og selvregulering) 2. Tilstandsregulering (faktorer med betydning for arousalregulering) 3. Somatosensorisk integration (faktorer med betydning for sanseintegration, fx sansediæt) 4. Socioemotionelle færdigheder (faktorer med betydning for følelsesmæssige og relationelle kompetencer) 5. Refleksive færdigheder (faktorer med betydning for mentaliseringsfærdigheder, impulshæmning m.v.) Når man skal tilpasse sin tilgang til borgeren på et så kvalificeret grundlag som muligt, kræver det et grundigt kendskab til borgerens livshistorie, neuropædagogiske og/eller neuropsykologiske udredninger samt borgerens aktuelle arousalniveau. Alt arbejde med andre mennesker forudsætter desuden etableringen af en tryg relation. Hvis der er behov herfor, er det ligeledes nødvendigt at understøtte borgerens basale regulering, dvs. tilstandsregulering og somatosensorisk integration, førend - og i nogle tilfælde samtidig med - at man med fordel kan understøtte relations- og refleksionsfærdigheder, dvs. socioemotionelle og refleksive færdigheder. 1. Etablering af en tryg relation Anerkendelse og validering er pædagogiske måder at vise omsorg på, som er betydningsfulde for en tryg relationsdannelse. Det er udgangspunktet for at møde borgeren, der hvor borgeren er. Anerkendelsen er et grundlæggende menneskeligt behov. Det bekræfter vores eksistens og selvværd samt er identitetsskabende. Anerkendelse kan udtrykkes såvel nonverbalt som verbalt. Igennem anerkendelse viser man den anden, at man ser og værdsætter vedkommende uden bagtanker, krav og betingelser. Anerkendelse adskiller sig dermed fra ros, der tager udgangspunkt i handlinger, der er en vurdering, bedømmelse eller værdisætning, der bekræfter kompetencer og færdigheder og danner grundlaget for selvtillid. Validering handler om at vise, at man søger at fornemme, forstå og udlede mening af, hvordan det er at være borgeren ud fra vedkommendes forudsætninger og livshistorie. Validering bliver dermed ofte en forudsætning for en forandrings-/udviklingsproces, da der i mangel heraf kan være modstand mod forandring, hvis man ikke mødes med anerkendelse for den, man er, og forståelse for ens livsperspektiv. Såkaldte overførings- og modoverføringsprocesser kan bruges til at erfare borgerens tilknytningsmønster, behov og motiver med henblik på at skabe nye korrektive erfaringer i samspillet. Overføring henviser til borgerens projektion af ubearbejdede følelser, som lægges over i fx pædagogen. Modoverføring henviser til de følelser og reaktioner, man som omsorgsperson kan få i relationen til borgerens projektion, og som kan bruges til at opnå en dybere forståelse af borgeren og dennes følelsesmæssige univers. Dette kræver, at man som fagperson arbejder med at kende egne blinde pletter og ubevidste følelsesmæssige reaktioner, så disse ikke står i vejen for fornemmelsen af borgeren. Hvis man skal kunne arbejde med disse processer i relation til andre, forudsætter det, at man som omsorgsperson udvikler en fagpersonlig egenomsorg og opbygger selvreguleringskompetence i samspillet med borgeren både for at passe på sig selv og på borgeren (se nedenfor). 1.1 Pædagogens regulering i samspillet Den store betydning, man som omsorgsperson har i kombination med de komplekse dynamikker i det relationelle arbejde borger og omsorgsperson imellem, medfører, at man som omsorgsperson let påvirkes og udvikler hjerterytme og emotioner svarende til borgerens. Dette kan lede til uhensigtsmæssige tilpasningsreaktioner, hvor man enten smittes (bliver for sensitiv, overinvolveret og selvopofrende) eller dissocierer sig fra sine følelser (bliver hård, distanceret og kynisk/forrået). Begge dele kan på sigt føre til stress, afmagt og udbrændthed (se Figur 1 på næste side for illustration).

24 Skræddersyet pædagogik fortsat Figur 1: Fagpersonlige tilpasningsreaktioner i samspillet med borgeren Tilpasningsreaktioner Disse reaktioner kan forebygges gennem opbygning af selvreguleringskompetence i relation til borgeren, kollegial/social støtte og/eller supervision. Selvopofrelse Overinvolvering Sensitivitet Udbrændthed Afmagt Stress Kynisme/forråelse Distancering Hårdhed I Figur 2 herunder kan du se et eksempel på en udvalgt selvreguleringsøvelse. Figur 2: Udvalgt selvreguleringsøvelse Prøv at rette din opmærksomhed mod din vejrtrækning. Forestil dig, at du lader din indånding glide ubesværet gennem området ved dit hjertet i ca. 4-5 sekunder. Og lad din udånding glide ubesværet gennem hjertet igen i ca. 4-5 sekunder. Fortsæt med at trække vejret i den rytme i ca. 5 minutter. Lad dig samtidig fylde med følelsen af omsorg og taknemmelighed for nogen, du har kær. Prøv kropsligt at sanse, hvordan den følelsesmæssige tilstand fornemmes i dig. Når du er trænet i at bruge denne øvelse, vil du på under et minut kunne regulere din hjerterytme. Du vil således let kunne bruge øvelsen i situationer, hvor du er sammen med og begynder at føle dig stresset med en borger. 2. Tilstandsregulering Tilstandsregulering handler om at regulere borgerens arousal. Konkrete pædagogiske tiltag bidrager på dette basale niveau til reorganisering og stabilisering af hjerterytmen, herunder bl.a. med rytmisk og gentagende sensorisk stimuli. Når man arbejder inden for dette område, kan der fx anvendes massage/ rytmisk berøring, musikalske rytmer, vuggende bevægelser (dans, kram, hængekøje mv.), smagslege e.l. Konkrete teknikker kan understøtte afstemte samspilsprocesser og regulering af vejrtræknings- og hjerterytme på dette Medfølelse niveau. Det er væsentligt, da disse forhold har betydning for hjernens funktion og hukommelsen af fx traumer/ angstprovokerende stimuli. Nogle gange er det muligt at arbejde helt direkte med vejrtrækningsregulering, som det eksempelvis er tilfældet i nedennævnte casefortælling. CASE Simon, der i dag er 19 år gammel, blev adopteret fra Sydamerika som 3-årig og levede forinden formentlig som gadebarn, før han kom på børnehjem. Simon er meget social og tryghedssøgende i sin natur, og han har svært ved at forstå, når andre ikke vil være sammen med ham. Han har haft en kæreste, der forlod ham, hvilket gav anledning til store konflikter og udadreagerende adfærd. Simon fortæller, at han er bange for at blive forladt og være alene. Generelt giver alle overgange fra fx dagbeskæftigelse til bosted eller fra bosted til forældre anledning til stress og frustration, hvilket giver ham konfliktproblemer undervejs. Vågen Afslappet Tryg Anderkendelse Simon vil meget gerne lære at styre sit temperament, men det er ikke lykkedes at finde nogle strategier, der fungerer, når han bliver vred. Adspurgt kan Simon godt mærke sit hjerte banke hurtigere, når han begynder at blive vred. Han finder det spændende at prøve at følge en sekundviser, imens han under anvisning lader sin indånding glide fire-fem sekunder ind gennem brystkassen og herefter følge sekundviseren i fire-fem sekunder, imens han lader sin udånding glide ud gennem brystkassen. Med brug af biofeedback udstyr kan Simon selv se det, han mærker, og hvordan han regulerer sin hjerterytme, der hurtigt bliver stabil og regelmæssig. Simon kan i den tilstand bedre tænke klart og benytte sig af nogle af alle de andre strategier, han har fået, herunder eksempelvis at trække sig fra konflikten, gå en tur eller tale med en pædagog om situationen. Simon fortæller efterfølgende, at han har haft stor glæde af øvelsen og også bruger den, inden han skal sove.

25 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25

26 Skræddersyet pædagogik fortsat Samtidig har han haft stor glæde af altid at blive afleveret og taget imod i overgangene fra mellem dagbeskæftigelse, botilbud og forældre, så der altid er andre, der i samspil hjælper ham med at regulere sig under et stemningsskifte. 3. Somatosensorisk integration Somatosensorisk integration vedrører hjernens evne til at samordne sansestimuli fra krop og omgivelser på bedst mulige måde. I dette arbejde kan man med fordel tage afsæt i en individuel sanseudredning. Sanseintegration kan stimuleres med aktiviteter, der kan øge eller dæmpe arousal for den enkelte borger med henblik på udvikling af emotionsreguleringsfærdigheder. Kontakt med dyr kan med fordel indgå som del af dette pædagogiske arbejde. Tilpasset berøring og fysisk kontakt kan nogle gange med fordel anvendes som del af en tilpasset sansediæt, såfremt man som omsorgsperson føler sig komfortabel hermed. Det er en anden måde at facilitere fysiologisk selvregulering, idet oxytocin- og opioidsystemerne aktiveres samt stimulerer vagusnervens funktion og hjerterytmen. Det er imidlertid ikke underordnet, hvor og hvordan man berører. Frigivelsen af oxytocin og specifikke opiater er afhængig af, hvorvidt berøringen opleves som behagelig. Samtidig aktiveres de specialiserede nervefibre, der stimulerer emotionsregulering, via berøring på de behårede hudoverflader, imens berøring i fx håndfladerne primært aktiverer de fibre, der hjælper med at skelne tekstur, former osv. Biologien er dermed med til at sikre, at man er mere modtagelige over for social støtte, stressregulering og lettere knytter sig til mennesker, der bl.a. i berøringen viser kærlig affekt. Pædagogisk er det væsentligt, at der ved eksempelvis nogle udviklingsforstyrrelser (fx autisme-spektrum-forstyrrelse) kan ses en hypersensitivitet. Nænsom tilpasning og tilvænning eller måske nogle helt andre tilgange kan således for nogle være at foretrække. Ligeledes kan nogle genetiske forhold i sjældne tilfælde have betydning for generel oxytocinog opiatsensitivitet. Sune er et eksempel på en borger, der havde stor glæde af berøring som en metode til arousalregulering trods autistiske træk. CASE Sune er 23 år, er i bo-træning og har fået konstateret intellektuel funktionsnedsættelse af lettere til middelsvær grad. Sune var udsat for omsorgssvigt som barn og kom i plejefamilie som fireårig. Han udviser tendens til tvangsprægede og autistiske træk med ritualiseret adfærd. Han er meget samarbejdsvillig, knytter sig til sine faste pædagoger og vil meget gerne gøre alle tilfredse. Det betyder også, at han har svært ved at sige fra, når andre jævnaldrende gerne vil lave noget med ham, som han ikke selv har lyst til. Sune kommer således ofte til at indvilge i mere, end han magter, og bliver dermed stresset. Han kan i disse situationer udvise tendens til at blive psykotisk og har været indlagt herfor. Sunes pædagoger har bemærket, at han bliver meget rød i kinderne, når han bliver stresset. Ud over strukturelle tiltag aftales det i samarbejde med Sune at prøve at slappe lidt af sammen, når han begynder at blive stresset og rød i kinderne. Sune får at vide, at mange finder det rart at slappe af sammen ved at blive strøget med faste rytmiske og rolige strøg hen over ryggen. Han får at vide, at det betyder, at man kan slappe godt af i hovedet. Adspurgt fortæller Sune under introduktion til berøring, at det føles meget rart, og i løbet af få strøg på ryggen har Sune fået normal ansigtskulør. Sune modtager nu dagligt forebyggende berøring med gavnlig effekt. Samtidig er Sune dyrepasser i sin dagbeskæftigelse et arbejde han er meget glad for og samvittighedsfuld omkring. Faktisk er han så glad for det, at han ofte insisterer på at komme på arbejde og fodre dyrene, selvom han er syg og har feber. Sunes pædagoger er således opmærksomme på, at Sune ikke selv kan mærke sine behov, og at de kontinuerligt må hjælpe med at fornemme og aflæse hans aktuelle dagsform. 4. Socioemotionelle færdigheder Socioemotionelle færdigheder handler om udviklingen af følelsesmæssige og relationelle kompetencer. Når man arbejder med følelsesmæssige og relationelle færdigheder kan der anvendes pædagogiske tiltag, der støtter den enkelte i at kunne mærke, rumme og udtrykke sine følelser, genkendelse af følelser i andre samt begyndende regulering og impulshæmning af følelser. Det kan fx være lege, legeterapi, parallellege, turtagning eller kreative udtryksformer (lyd, farver, bevægelse mv.). Afstemte samspilsprocesser kan også understøtte udviklingen af socioemotionelle færdigheder. Mads er et eksempel på en borger, der har haft stor glæde af afstemte samspilsprocesser i kombination med tilstandsregulering. CASE Mads har infantil autisme og har ikke noget verbalt sprog. Han er meget optaget af sodavand, hvilket giver anledning til mange konflikter. Mads er fysisk en stor dreng og bliver ofte udadreagerende, når der sættes grænser for ham eller stilles krav. Det betyder, at andre mennesker let bliver bange for ham. Under observation bemærkes det, at Mads jævnligt selvskader sig ved bl.a. at kradse sig selv, når han begynder at blive urolig. Han giver indtryk af at blive urolig hvert eneste øjeblik, han ikke har en umiddelbar belønning på vej (sodavand, næste måltid, en køretur eller andet han godt kan lide). I det øjeblik han har fået belønningen, bliver han relativt hurtigt urolig og potentielt konfliktoptrappende igen. Det er således en stor udfordring for Mads at være tilpas i løbet af en dag, og det er en udfordring at etablere kontakt med ham.

27 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27 Mads giver ikke indtryk af at forstå tid, kompleks tale eller komplekse sammenhænge. Det er indtrykket, at han udelukkende er til stede i øjeblikket og er fuldstændig afhængig af udefrakommende stemning og regulering. Det bemærkes, at Mads frustrationsniveau kan brydes med pludselige stemningsskift og lyde, der markerer en helt anden stemning og afleder ham (fx spejling/matchning, kontingens og reparation. Læs mere om de tre begreber i artiklen i vedr. neuroaffektiv udvikling i dette VISS blad). Når man har fanget Mads opmærksomhed i et legende blik eller en sjov lyd, spejler han medarbejderen og griner og kan blive optaget af duften fra fx ens hår. Han kan også lide og afledes af at blive rørt på sine hænder, hvis det er rytmisk eller i en legende stemning. Man kan på den måde regulere hans puls og arousalniveau. Det kræver dog, at man afleder ham, imens han stadig bygger spænding op (han bider fx sine kæber sammen og skærer tænder, når han spænder op), og inden hans arousalniveau er så højt, at han potentielt bliver udadreagerende. Under observation bemærkes det, at Mads i lange perioder kan finde ro og slippe sin belønningsstyrede adfærd, når han er i synkroni med sine omsorgspersoner og kontinuerligt optages af tilpassede samspilsprocesser. I disse perioder virker det som om, Mads låner sine omsorgspersoners nervesystem og evne til selvregulering for en stund. Det opleves som om, at man i disse stunder opnår at få kontakt og skabe/øve relation med Mads. Pædagogisk er dette arbejde krævende, fordi det kræver fuldt nærvær, opmærksomhed og overskud til at bryde Mads stemning og arousal (læs mere herom nedenfor). Det kræver således jævnlige skift af personale, så man ikke som omsorgsperson når at blive påvirket af Mads frustrationer og kontinuerlige tendens til øget arousal. 5. Refleksive færdigheder Refleksion handler i denne sammenhæng om evnen til at kunne tænke og fundere over sig selv og andre i samspillet med andre. Det er dermed nært sammenhængende med mentaliseringsfærdigheder (dvs. evnen til at forstå andres og egen adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag). Disse færdigheder oparbejdes gennem mere komplekse samtaler eller samtaler på et højere abstraktionsniveau samt gennem social og følelsesmæssig interaktion. Sociale historier, mentaliseringsøvelser og storytelling understøtter udviklingen af disse færdigheder. Nedenstående er et eksempel på en social historie udarbejdet af specialpædagogisk konsulent i VISS, Lotte Avnby: Jeg hedder Hans. Jeg er 21 år og bor på Solgården. På Solgården er jeg nogle gange sammen med Hanne. Når jeg er sammen med Hanne, kan jeg godt lide at kaste tallerkner på gulvet. Jeg kan godt lide lyden, når tallerknerne går i stykker. Når jeg kaster tallerkner på gulvet, synes Hanne, det larmer. Så skal hunrydde op og hente nye tallerkner. Hanne bliver ked af det, når tallerknerne går i stykker. Når jeg er sammen med Hanne, kan jeg vælte dåser. Det laver også en dejlig lyd. Jeg kan give Hanne en dåse, når jeg gerne vil lave en dejlig lyd. Når jeg gerne vil kaste tallerkner på gulvet, skal jeg give Hanne en dåse. Så laver vi en dejlig lyd sammen. Når jeg vælter dåser sammen med Hanne, kan jeg lave en dejlig lyd, og så bliver jeg glad, og Hanne bliver glad. Det er relevant at have opmærksomhed på at tilpasse øvelserne (brug af billeder mv.) til den enkelte borgers kognitive niveau og oplevelse af, hvad der har værdi og er meningsfuldt. Det kan ligeledes være givtigt at inddrage relevante kommunikationsredskaber tilpasset det aktuelle udviklingsniveau. Der kan indgå formel uddannelse og udarbejdes konkrete handlestrategier i det omfang, det er muligt. Udfordrende spil, drama, kunst og humor er andre eksempler på mulige tiltag, der understøtter udviklingen af selvrefleksion, identitetsudvikling og socioemotionelle færdigheder. Sammenfatning På baggrund af den eksisterende viden om menneskets udvikling af følelsesmæssige reguleringsmekanismer har vi på VISS udarbejdet en udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsnedsættelse. Denne indeholder pædagogisk understøttelse af fem punkter, herunder 1) etablering af en tryg relation, 2) tilstandsregulering, 3) somatosensorisk integration, 4) socioemotionelle færdigheder, samt, 5) refleksive færdigheder. Formålet med denne pædagogik er at skræddersy en individuel tilgang i mødet med borgeren, der tager højde for den enkeltes udviklingstrin, ressourcer og udfordringer med henblik på størst mulig livsglæde og livskvalitet i samspillet med andre. Supplerende læsning Hvis du ønsker en let læselig bog om betydningen af omsorgssvigt i et neuropsykologisk og neuropædagogisk perspektiv anbefales: From, K. (2018): Den sårbare hjerne. Omsorgssvigt i et neuropsykologisk og neuropædagogisk perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag. n Udvalgte referencer: Cascio, C.J., Moore, D., McGlone, F. (2018): Social touch and human development. Developmental Cognitive Neuroscience. In press. Jönsson, E.H., Kotilahti, K., Heiskala, J., Wasling, H.B., Olausson, H., Croy, I., Mustaniemi, H., Hiltunen, P., Tuulari, J.J., Scheinin, N.M., Karlsson, L., Karlsson, H., Nissilä, I. (2018): Affective and non-affective touch evoke differential brain responses in 2-month-old infants. Neuroimage. 169:

28 NEUROAFFEKTIV UDVIKLING Den neuroaffektive udvikling handler om hjernens udvikling af evnen til at regulere stress og følelser. Nyere forskning peger på, at samspillet med andre mennesker spiller en afgørende rolle for vores neuroaffektive udvikling, og at den pædagogiske tilgang bør tilpasses den enkelte borgers tilpasningsreaktioner og udviklingsniveau.

29 [ Nr. 36 oktober 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29 Af Christina Gundgaard Pedersen, psykologisk konsulent i VISS Der kan være stor forskel på et menneskes fysiske alder, kognitive udviklingsniveau og følelsesmæssige udviklingsniveau som det ses af eksemplet nedenfor. 27-årige Rikke har en reaktiv tilknytningsforstyrrelse og OCD (tvangstanker og handlinger). Hun har en udpræget skæv kognitiv profil, der overordnet set svarer til gennemsnittet for en 6-9-årig. Hun fremstår veltalende med et relativt stort ordforråd. Visuospatielt (rum og retning) har hun imidlertid vanskeligt ved at finde vej og orientere sig, og hun har svært ved selv at løse logiske og strategiske opgaver. Hendes finmotoriske funktion er nedsat, og hun kan fx ikke selv binde snørebånd. Hun har nogle bestemte ritualer, fx måder at klappe i sine hænder på et bestemt antal gange, når hun går fra en aktivitet til en anden. Fordi hun er forholdsvis veltalende, bliver hendes funktionsniveau ofte overvurderet af omgivelserne. Hun fremtræder relativt velfungerende og ivrig efter at lære nyt i afgrænsede strukturerede rammer og i 1:1 kontakt. Rikke er imidlertid bange for at være sammen med mange mennesker, høje lyde og nye indtryk. Når hun er i nye sociale situationer, kan hun pludseligt få vanskeligt ved at finde og udtale ord. Det hænder også, at hun regredierer følelsesmæssigt, krøller sig sammen i et hjørne, kan blive selvskadende eller udadreagerende, eller gerne vil rokkes på skødet af en kendt omsorgsperson. Samtidig forstærkes hendes tvangstanker og tvangshandlinger. Hun udviser i de situationer et udpræget behov for at blive afstemt og reguleret i samspillet med en kendt omsorgsperson. Det kognitive og følelsesmæssige funktionsniveau kan således afvige fra den fysiske alder og svinge afhængigt af arousalniveau, krav og kontekst. Det skyldes i høj grad hjernens udvikling af følelsesmæssige reguleringsmekanismer i samspillet med andre - også kaldet neuroaffektiv udvikling. At blive sig selv med andre Samspillet med andre mennesker spiller en helt central rolle for hjernens udvikling og evne til at fungere og regulere sig livet igennem. Et barns opvækst frem til puberteten er en særlig sensitiv periode, hvor tilgængeligheden af omsorgspersoner spiller en særlig rolle for hjernens aktivitet. Omsorgspersoners måde at møde et barn på indvirker på udviklingen af de områder i hjernen, der har med følelser at gøre samt evnen til selvregulering senere i voksenlivet. Disse forhold spiller en central rolle for Rikkes vanskeligheder i ovenstående eksempel, idet Rikke blev omsorgssvigtet af de mennesker, der skulle have mødt hendes behov og regulereret hendes følelser sammen med hende. Det har hun derfor ikke lært at kunne selv. I et livsperspektiv har samspillet med forældre eller andre omsorgspersoner, jævnaldrende kammerater, ens livspartner, nære venner, voksne børn eller andre tilknytningsfigurer dog fortsat betydning. For Rikke betyder det, at hun har mulighed for at øve sig og lære nyt gennem systematisk og vedholdende indsats i samspillet med sine omsorgspersoner i dag. Medfødte tilknytnings- og belønningshormoner (oxytocin- og opioidsystemerne) sikrer, at mennesker knytter bånd samt oplever motivation og velvære i kontakten med omsorgspersoner. Omvendt oplever vi smerte, når vi afvises, ydmyges eller mister. De samme hormonsystemer indvirker også direkte på kroppens nervesystem (fx hjerterytmevariabilitet) og dermed på evnen til regulering af stress og følelser. Hjernens udvikling og regulering i samspil Det pædagogiske samspil har således også en meget konkret og håndgribelig indflydelse på det enkelte menneskes basale tilstande, funktion og udvikling. Måden, hvorpå man møder et andet menneske, kan i det perspektiv være afgørende for, om man har en mere eller mindre hensigtsmæssig indflydelse på et andet menneskes velbefindende. Fordi hjernen lærer af systematiske gentagelser og af at blive brugt, fortæller en borgers adfærd og symptomer således også meget om dennes erfaringsgrundlag. Rikkes undgåelsesadfærd i forhold til nye mennesker kunne fx være et muligt tegn på, at hun ikke nødvendigvis har gode erfaringer hermed. Tilgangen til nære relationer med andre kan fx sige meget om en borgers tidligere tilknytningserfaringer. I den sammenhæng er det væsentligt, at hjernens evne til at ændre sig (såkaldt plasticitet) ikke er ens i alle områder af hjernen. Det kræver langt flere konsistente, gentagende korrektive erfaringer at lave ændringer i hjernestammens organisering sammenlignet med ændringer på kortikalt niveau. Det er med andre ord lettere at ændre på tanker og sprog, end det er at ændre affekt og følelser. Dette er nært sammenhængende med det faktum, at hjernen er organiseret således, at al sensorisk input først bearbejdes i den nederste del af hjernen (se figur 1 for illustration heraf). Det er den del af hjernen, der varetager regulering af kroppens basale tilstand. Stressresponssystemerne fra den nederste del af hjernen er med til at regulere og organisere de øvre dele af hjernen. Det betyder, at traumatisk eller kronisk stress har indflydelse på udvikling og funktion medieret på hjernestammeniveau (fx hjerterytme og blodtryk), mellemhjerneniveau (fx regulering af finmotorik, forskrækkelsesrespons, sansebearbejdning), i det limbiske system (fx affektregulering) samt i cortex (fx kognition). Det betyder også, at en pædagogisk indsats nødvendigvis bør starte med regulering af de nederste dele af hjernen, hvis der ses behov herfor, da disse områder ellers fortsat vil forstyrre funktionen i de øvre dele af hjernen. Vedvarende stress- og angstrespons vil således forstyrre akademisk, sproglig, social og emotionel indlæring.

30 Neuroaffektiv udvikling fortsat Med andre ord er det nødvendigt for en borger at føle sig tryg, før man med fordel kan arbejde med andre færdigheder. I Rikkes tilfælde er det nødvendigt, at hun føler sig tryg og oplever sine omgivelser afgrænsede og strukturerede, før man pædagogisk kan skabe korrektive erfaringer og træne strategier i sociale situationer med fx socialhistorier. Man skal således pædagogisk støtte Rikke i regulering af arousal, før man kan træne relation og refleksion i samspillet med andre. 1. Samstemning: deling af handlinger og intentioner, der omfatter omsorgspersonens identificering af borgerens indre følelser og tilstande, samt borgerens oplevelse af, at omsorgspersonen refererer til borgerens tilstand. 2. Kontingens: tilpasning af affektive og adfærdsmæssige signaler i tidsmæssige mikrosekvenser, der leder til læring, reguleringsfærdigheder og interaktive mønstre for borgeren. 7. Synkroni: tidsmæssig overensstemmelse mellem parternes adfærd, hvilket fremmer læring af emotionsreguleringsfærdigheder og understøtter forventninger til interaktionsmønstre. Disse processer udspiller sig typisk i bestemte cyklusser og kan bidrage til skabelsen af det relationelle møde, der gør det muligt at lave nye korrektive erfaringer i det pædagogiske arbejde med mennesker med funktionsnedsættelse. HJERNEOMRÅDE HIERARKISKE HJERNEFUNKTIONER FOKUS FOR TILGANG Neocortex Limbisk system Mellemhjernen Hjernestammen Abstrakt tænkning Konkrete tanker Tilknytning Seksuel adfærd Emotionel reaktivitet Motorisk regulering Arousal/vågenhed Sult/mæthed Søvn Blodtryk HRV Kropstemperatur Reflekterer: Opfordre til fornuft og abstrakt tænkning Relater: Faciliterer socio-emotionel vækst Regulerer: Somatosensorisk integration Regulerer: Tilstandsregulering Figur 1: Hjernens funktioner hierarkisk organiseret i forhold til hjerneområde og fokus for tilgang. Tabellen er tilpasset fra og udarbejdet med inspiration fra Perry, HRV: Hjerterytmevariabilitet. Samspilsprocesser Affektiv afstemning og tilpasning til den enkelte borger er en grundlæggende forudsætning for tryghed og basal regulering i relationsarbejdet. Fra undersøgelser af mødre og børn ved man, at kroppens reguleringsprocesser stimuleres under ansigt-til-ansigt interaktion og fysisk kontakt, så accelerationer og decelerationer i hjerterytme synkroniserer sig under disse aktiviteter. På den måde regulerer mødre eller andre omsorgspersoner børns fysiologiske stressresponssystem og understøtter barnets senere evne til selvregulering. Mennesker bliver imidlertid ved med livet igennem at tilpasse og synkronisere sig med hinanden. Der findes i den sammenhæng nogle helt specifikke underliggende processer, der karakteriserer den vekselvirkning og gensidige indflydelse, man har på hinanden i samspillet. 3. Koordination: rytmiske udvekslinger karakteriseret ved turtagning og timing, der faciliterer fremtidig evne til at forudsige adfærdsmæssige tilstande hos borger selv og andre. 4. Matchning: samtidig fremvisning af samme affektive og/eller adfærdsmæssige tilstand hos omsorgsperson og borger. 5. Spejling: omsorgspersonens overdrevne/markerede tilbagespejling af borgerens adfærd ved fx imitation. 6. Reparation: dyadiske processer, hvor ikke-mødte tilstande transformeres via dyadisk matchning, hvilket fremmer læring, samspilsstrategier samt stressog emotionsregulering. Man kan bruge fx stemme/lyd, øjenkontakt, berøring, bevægelse, kropssprog, placering, fysiske rammer og timing tilpasset og afhængigt af, hvad der passer til samspillet med den enkelte borger. De fleste kender og bruger samspilsprocesserne ubevidst. Man kan imidlertid fagligt bruge dem intentionelt i relation til pædagogiske handleplaner og målsætninger, hvis man bliver bevidst herom. I Rikkes tilfælde kan brug af tilpassede samspilsprocesser bidrage til, at hun føler sig anerkendt, mødt og forstået der, hvor hun er. Dette er en forudsætning for den pædagogiske relation. De fleste mennesker vil helst tage imod støtte og guidning fra mennesker, der virker som om, at de forstår, hvordan man har det. Samspilsprocesser vil samtidig kunne give hende oplevelsen af, at man kan rumme hende og tillægger hende værdi, sådan som hun er.

31 Det vil støtte hende i at kunne være med sig selv, ligesom tilpassede samspilsprocesser vil støtte Rikke i at være med sig selv på nye måder med andre stemninger, der er mindre selvdestruktive. Man kan gennem samspillet lære Rikke, hvordan hun kan regulere sine følelser, når de opstår. Det vil på sigt betyde, at man pædagogisk kan anvise og støtte hende i nogle reaktionsmønstre, der er mere hensigtsmæssige for hende selv. Sammenfatning Sociale relationer spiller en central rolle for menneskets neuroaffektive udvikling, dvs. udviklingen af hjernens følelsesmæssige reguleringsmekanismer. Den pædagogiske tilgang har betydning for reguleringen af følelser hos den enkelte borger og beror på viden om bl.a. fysiologiske markører, neurobiologiske, genetiske og neurouviklingsmæssige forhold, tilknytningsteori samt udviklingspsykologi. Disse forhold peger på behovet for, at den pædagogiske indsats tilpasses den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (udviklingsniveau frem for kronologisk alder). Den eksisterende viden om neuroaffektiv udvikling anskueliggør således behovet for, at den pædagogiske indsats skræddersyes til den enkelte borgers individuelle behov. Læs yderligere i artiklen om Skræddersyet pædagogik. n Udvalgte referencer: Colonnello, V., Petrocchi, N., Farinelli, M., Ottaviani, C. (2017): Positive social interactions in a lifespan perspective with a focus on opiodergic and oxytocinergic systems: implications for neuroprotection. Current Neuropharmacology. 15: Edwards, S.D. (2016): Influence of HeartMath quick coherence technique on psychophysiological coherence and feeling states. African Journal for Physical Activity and Health Sciences (AJPHES), 22(4:1), Metner, L. & Storgård, P. (2007): Anerkendelse og validering. PsykologCentret Viborg. Lokaliseret d. 29. november 2018 på: Perry, B.D. (2009): Examining child maltreatment through a neurodevelopmental lens: clinical applications of the neurosequential model of therapeutics. Journal of Loss and Trauma, 14, Provenzi, L., di Minico, G.S., Giusti, L., Guida, E., Müller, M. (2018): Systematic review: Disentangling the dyadic dance: theoretical, methodological and outcomes systematic review of mother-infant dyadic processes. Frontiers in Psychology. 9 (348): Shahrestani, S., Stewart, E.M., Quintana, D.S., Hickie, I.B., Guastella, A.J. (2014): Heart rate variability during social interactions in children with and without psychopathology: a mea-analysis. Journal of Child Psychology and Psychiatry. 55(9): UDBUD 2019/2020 Kursustitel Underviser Dato Frist Kursusnr. Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision Sorg og tab hos mennesker med udviklingshæmning Introduktion til integrativ neuropædagogik Konfliktforebyggelse i et neuropædagogisk perspektiv Birte Norlyk Christina G. Pedersen S Christina Gundgaard Pedersen S Line Rudbeck S Trine Lilliendahl Hansen S Lotte Avnby S Sommerskole musik, leg og massage Anne Steen til Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen S S Musik som meningsfulde fællesskaber Anne Steen S Grundlæggende medicinkursus Annette Frederiksen Grethe Nim S Tegn-Til-Tale i neuropædagogisk perspektiv Lotte Avnby S Autisme og udviklingshæmning Trine Lilliendahl Hansen S Demens og udviklingshæmning Marianne Kirk Jepsen S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - Skanderborg Uddannelsesteam 1. gang S Efteruddannelse i sanseintegration - Skanderborg Uddannelsesteam 1. gang S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - Skanderborg Uddannelsesteam 1. gang S

32 SPÆNDENDE FREMTID Næste blad, som udkommer i marts 2020, med et spændende og relevant tema. Modtag VISS bladet gratis med posten tre gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk. Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på Tjek og tilmeld dig VISS efteruddannelsestilbud på Annoncér i VISS bladet VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som fremstiller produkter, der er målrettet VISS målgruppe. Interesserede kan rette henvendelse til VISS. VISS viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS nyhedsmail på VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon viss@skanderborg.dk Følg os på LinkedIn Følg os på Facebook